hvordan skulle vi overhovedet komme hen til Remus? Der var mindst tredive myrer mellem os og ham. “Kan du gå på benene, knægt?” spurgte Onkel Thormod. “Det tror jeg nok,” sagde Remus. “Jeg har ikke prøvet.” “Hold dig klar. Vi prøver at slippe igennem flokken. Hermod, Frimod. Træk blank!” Træk blank? Hvad mente han med det? Alle tre solbærmænd havde lagt deres høstknive fra sig. Nu åbnede de i stedet bukserne – og begyndte at tisse. Det gav et ryk i de nærmeste myrer. “Fremad – march!” sagde Onkel Thormod fast. “Og bliv ved med at tisse!” Det havde en besynderlig virkning på myrerne. Jeg havde aldrig set noget lignende. De trak til side og satte sig på haserne, mens de pudsede løs på kindbakkerne med forbenene. Nogle af dem tissede igen, men det var underligt spagt i forhold til de vrede sprøjt der normalt kom fra en ophidset skovmyre. “Åhr! Vildt!” sagde Remus og rejste sig op. Han ville også til at tisse med, kunne jeg se, men Thormod stoppede ham. “Ikke dig, knægt. Se at komme væk. Dug, tag ham med tilbage til færgen.”
57