Nørregaard Teknik - ESG Rapport

Page 1


Ordentlighed, ydmyghed, stolthed og glæde

Vi har mange års erfaring som underleverandør til metalindustrien og har altid fokuseret på at opbygge tætte samarbejder og langvarige relationer.

Vi har mange års erfaring som underleverandør til metalindustrien og har altid fokuseret på at opbygge tætte samarbejder og langvarige relationer. Denne tilgang har betydet, at mange af de kunder og leverandører, der begyndte at samarbejde med os ved virksomhedens opstart i 1989, fortsat er vores partnere i 2024. Disse relationer bygger på gensidig respekt og en transparent tilgang til samarbejdet.

”Vi har en vision, som er som følgende: Foretrukken samarbejdspartner og en ansvarlig aktør i lokalsamfundet”

Vi lægger stor vægt på ordentlighed, ydmyghed, stolthed og glæde. Disse fire værdier gennemsyrer alle aspekter af vores virksomhed og samarbejder.

Som tidligere nævnt fokuserer vi på at opbygge langvarige relationer med vores kunder. Vi tilgår hver opgave med ydmyghed og er stolte af at blive valgt af vores kunder til at løse deres opgaver. Vi stræber efter at opføre os ordentligt og med respekt, og vi forventer det samme fra vores kunder over for både virksomheden og vores medarbejdere.

Vi værdsætter muligheden for at hjælpe vores kunder med deres udfordringer, og vi deler gerne vores viden og erfaring gennem sparring.

Sådan arbejder vi med FN’s verdensmål i Nørgaard Teknik

Nørgaard Teknik er en virksomhed, som ikke er bange for at gå forrest ift. effektivisering og investering, og hvor FN´s verdensmål er i fokus for at opnå en bæredygtig udvikling.

Vi vil lave og har lavet investeringer i energioptimeringer, så som solceller til strømforbrug, nedkøling af kompressor, hvor overskudsenergi anvendes til at opvarme tilhørende lokaler samt overfladebehandlingen kar, samt elektriske firmabiler.

Den energi som vores solceller ikke kan producere indkøbes af ekstern leverandør, hvor denne energi er CO2-neutral og dermed en bæredygtig energi. Prisen for dette er højere end normalt, men en del af beløbet anvendes til at opføre skov og naturområde.

Vi ønsker at være en lokalforankret virksomhed, hvor fokus er at være lokalforankret og være en del af lokalsamfundet. Vi vil som virksomhed bidrage til jobs i lokalsamfundet, og samtidig investere tid og økonomi i de ansatte, så vi ikke alene fastholder de ansatte, men samtidig udvikler deres kompetencer.

Vi sætter en stor dyd i at uddanne og har flere lærlinge og elever i virksomheden, og ansætter regelmæssigt, så der hele tiden fastholdes et sundt forhold af lærlinge/elever i virksomheden.

Vi er en virksomhed der investerer i nyeste teknologier, som udover at skulle være en økonomisk gevinst også skal være mere bæredygtig, og hvor forbrug af energi og andre materiale skal være reduceret til minimum.

Vi laver aftaler med leverandør på baggrund af flere faktor, hvor miljø og pris skal være i godt sammenspil. Samtidig laver vi ansvarlige indkøb, så vi eks. får færreste mulig fragtet komponent.

Vi genanvender overskudsenergien fra vores kompressor til at opvarme lokaler, samt overskudsvarme fra pladeafdelingen til nærliggende lokaler. Derudover anvender vi solceller til produktion, samt indkøber materialer med lavest mulig CO2 aftryk.

Personale i tal

Vi har en ambition om at have det bedste arbejdsmiljø for alle ansatte, og derfor foretages der jævnligt sikkerheds- og miljørundering, hvor sikkerheden og arbejdsmiljøet bliver inspiceret og evalueret.

Kønsfordeling af personale

Fordeling af antal ansatte 14,5%

kvinder ansat i 2024

I 2024 havde Nørgaard Teknik mere end 68 ansatte, som fordeler sig, som vist i nedenstående.

Kønsfordelingen viser, at der er 59 mænd og 9 kvinder, hvilket svarer til en kvindeandel på 14,5%

Vores vision er at være den foretrukne samarbejdspartner med medarbejdere, der er ansvarlige, pålidelige og initiativrige. I perioden 20182022 er antallet af ansatte vokset med 25% fra 60 til 75 ansatte, hvor andelen af timelønnede er vokset mere end funktionærer.

Procentandelen af funktionær er 21,3% i 2022 fremfor 23,3% i 2018. I 2023 var 20,6%. af alle ansatte funktionærer, og 2024 var andelen 20,3%

Lærlinge og elever

Hos Nørgaard Teknik er vi stærkt engagerede i at uddanne fremtidens håndværkere til den danske industri. Derfor tager vi mange initiativer for at opsøge, inspirere og motivere unge til at vælge en karriere inden for metalindustrien. Årligt prioriteres og afsættes kapacitet til deltagelse ved mere en 10 uddannelsesmesser og arrangementer, for på den måde at være synlige som virksomhed såvel som branche for de unge mennesker.

Vi udlærer årligt lærlinge og elever, hvorfor der hvert år ansættes 1-2 nye lærlinge og elever, for på den måde at have et optimalt lærlinge- og elevflow. Det er vægtet højt at have et godt lærlingemiljø, hvor sammenhold og fælles sparing er vigtig for virksomheden.

I nedenstående 2024 figur er grafen for fordeling af lærlinge og elever vist, hvor det kan ses at det samlede antal af lærlinge og elever er syv. Det betyder, at 10,29% af virksomhedens ansatte er lærlinge eller elever.

Alle lærlinge og elever har en kontaktperson, hvor arbejdsforhold, opgaver og andre emner deles og sparring. Vi har som virksomhed nedsat et lærlingeudvalg, der skal forsøge at skabe en god og lærerig læreplads for alle lærlinge. Lærlinge- og elevudvalget har ligeledes til formål at kunne vurdere lærlingens eller elevens spidskompetencer og mangler, og dermed tilpasse lærlinge- eller elevforløbet, så lærlingene og elever udvikles til det højest mulige niveau til fordel for virksomheden og arbejdsmarkedet.

Lærlingeudvalget hos Nørgaard Teknik består af fagpersoner indenfor rustfast- og klejnsmed, industriktekniker samt bogholderi, derudover er der tilknyttet fagfolk fra afdeling plade- montage- og overfladeafdeling.

Socialt ansvar

Vores vision er at være den foretrukne samarbejdspartner og en ansvarlig aktør i lokalsamfundet, og derfor gør vi alt for at tage et socialt ansvar

Praktikanter og fleksjob

Vi er en virksomhed, der værdsætter mangfoldighed og respekterer forskellige personligheder.

Vi samarbejder tæt med Jobcenter Norddjurs om at tilbyde praktikpladser med arbejdsprøvning. Formålet er at hjælpe praktikanter med at komme ind på det danske arbejdsmarked og forhåbentlig opnå en fast ansættelse.

Foruden at indgå aftaler omkring arbejdsprøvning, så er Nørgaard Teknik en virksomhed, som ikke kun har fuldtidsansatte. Der er ligeledes ansatte på nedsat tid og i fleksjob.

Ungarbejdere

Udover at have lærlinge og elever, så har virksomheden også ungarbejdere ansat. Alle ungarbejdere er ansat under den danske lovgivning, hvor der især tages hensyn til de unges arbejdsmiljø. Virksomheden har ungarbejdere ansat året

rundt, hvor deres opgaver primært består af at feje og vaske gulve, tømme skraldespande og andre rengøringsopgaver.

I visse tilfælde kan de få tildelt andre opgaver, så længe de overholder gældende lovgivning.

Vi er samtidig bekendt med og respekterer forbuddet mod børnearbejde, som det udtrykkes i Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 og i Bekendtgørelse om unges arbejde nr. 239 af 6. april 2005.

Vi har en ambition om at være en tydelig og ansvarlig aktør i lokalsamfundet, og dette kan især opnås ved at ansætte ungarbejdere, og dermed tiltrække deres opmærksomhed.

Vi har en ambition om at præge det danske uddannelsessystem, så de unge bliver oplyst og informeret om alle deres muligheder i livet.

Dansk Industri – Industriens overenskomst

Vi er medlem af Dansk Industri, og dermed er alle vores ansættelsesaftaler som minimum efter den vedtagede overenskomst fra Dansk Industri. Derudover kan de ansatte forhandle om andre rettigheder ved de årlige lønforhandlinger.

Vores ansættelsesforhold følger for funktionærens vedkommende den Folketings vedtagede Funktionærlovs bestemmelser samt overenskomst mellem Dansk Smedemesterforening og HK. Vores ansættelsesforhold for de timelønnede medarbejdere følger overenskomst mellem Dansk Smedemesterforening og 3F/Dansk Metal.

Vi anser det som en fordel for vores ansatte og virksomhed, at vi er en del af Dansk Industri, da vi dermed kan løfte i flok.

Miljøstatistik 1

Hos Nørgaard Teknik har vi et stort fokus på miljøet og vores påvirkning af det.

Vi anvender klimaværktøjet Klimakompasset, som er et onlinebaseret program, hvor virksomhedens drivhusgasudledninger kan beregnes ved standardiseret udregninger. Klimakompasset kan findes via. link: https://klimakompasset.

dk/klimakompasset/. Klimakompasset er et beregningsværktøj for CO2-udledningen, som er baseret på principper i Greenhouse Gas (GHG) protokollen, som er en international anerkendt opgørelse af CO2-udledning.

Affaldssortering

Hos Nørgaard Teknik går vi meget op i at kunne genanvende affald, og derfor har vi en meget stram affaldspolitik. Denne politik gør ligeledes, at vi er udvalgt af Norddjurs kommune til at kunne få miljøcertifikatet GMC - Grøn miljø certifikat.

Vi har i mere end 20 år indsamlet data for alt vores affald, og dermed været med til at kunne optimere egen produktion mere bæredygtig, men samtidig optimere på udledningen af CO2 i Danmark. Vi er en ordreproducerende virksomhed, og derfor kan dataene ikke sammenlignes 1:1, dog kan virksomhedens samlede CO2 aftryk beregnes og anvendes ift. optimering af produktionen eller tiltag for at reducere det samlede CO2 aftryk. Der gør samtidig, at virksomheden kan investere i klimavenlige tiltag, såsom klimaskov.

Det er vigtigt for Nørgaard Teknik, at de ansatte har kendskab til affaldspolitikken, og dermed være med til at definere og optimere affaldssorteringen. De ansattes kendskab er med til at udvikle sorteringsprocessen, da deres forbedringsforslag eksempelvis har resulteret i flere affaldsspande og sorteringsmuligheder lokalt i virksomheden.

Virksomhedens affald er opmærket og placeret strategisk på henholdvis inde- og udearealer, og i henhold til lovgivningen og ift. det grønne miljøcertifikat GMCs anvisninger.

Miljøstatistik 2

Nøgletal Hovedresultater (GHG)

Denne tabel viser beregninger af nøgletal i tilfælde af, at der under stamdata er indtastet data for hhv. antal fuldtidsansatte i virksomheden og nettoomsætning.

Virksomhedens samlede CO2e-udledning er angivet i tabel 1. CO2e-udledningen er angivet i ton CO2-ækvivalenter, og tabellen viser udledningen fordelt på scope 1, 2 og 3 jf. GHG-protokollen. Udledningen udenfor scopes medregnes ikke jf. GHG-protokollen og indgår derfor ikke i totalen.

Delresultater

Her ses en mere detaljeret resultatvisning. Tabellen viser alle underkategorierne, der kan angives data for, den tilhørende udledning i ton CO2e og underkategoriens samlede andel af de totale udledninger.

Hovedkategori

Delresultater (GHG)

GMC – Grøn Miljø Certifikat

Nørgaard Teknik har siden 2009 været GMC-certificeret med fokus på miljø, bæredygtighed og løbende forbedring af arbejdsmiljøet

Nørgaard Teknik A/S har siden 2009 været certificeret til Norddjurs Kommunes GMC miljøcertifikat, hvilket vil sige, at vi selv tager ansvar for og hånd om udfordringer og muligheder på miljøområdet - det værende sig både det ydre og indre miljø samt arbejdsmiljø.

Med hensyn til det ydre miljø har vi udviklet affaldsplan, for så meget affald som muligt kan genbruges. Vi laver CO2 beregninger over vores forbrug af el, varme og fossile brændstoffer, og vi overvejer fremadrettet at investere i vedvarende energi for at reducere vores udslip af CO2.

Med hensyn til det indre miljø og arbejdsmiljø arbejder vi både ved hjælp ad Arbejdspladsvurdering (APV), rådgivning fra Arbejdstilsynet og egen indsats for at mindske spild af både råvarer, energi og tid i vores produktion.

Arbejdsmiljø

Vi har som virksomhed et stort ansvar over for de ansatte og deres helbred, derfor screener vi arbejdsmiljøet jævnligt. Der foretages screeninger flere gange årligt, som alle dokumenteres og forelægges ledelsen.

Grøn energi

Virksomheden har ambitioner om at reducere CO2 aftrykket ved at investere i tiltag som direkte og indirekte på virksomhedens CO2 aftryk. Her gælder det både for optimering af produktionen og teknologier, men ligeledes indirekte såsom energileverandører.

Klimaskov ved Scanenergi

Igennem energiaftalen med Scanenergi beplantes der årligt nye træer ift. energiforbruget og dermed det samlede CO2 aftryk heraf på miljøet, og på den måde er vi som virksomhed med til at nedbringe atmosfærens CO2. Derudover har initiativet en effekt på biodiversiteten, da nye skove og grønne områder tiltrækker dyr og insekter og dermed en nedgang på biodiversitet. Dette tiltag gør ligeledes, at vi støtter op og FN´s verdensmål 12 og 13.

Foruden at værne om miljøet og biodiversiteten, så er vi en virksomhed, der nyder at være placeret tæt på Gl. Estrup Slot, som er præget af særdeles smukke naturområder og marker med forskellige dyrearter. Disse naturområder ønsker vi som virksomhed at andre også får glæde af, og derfor investeres der i disse tiltag.

Solcelleanlæg

Ud fra nøgletal kan det ses hvorledes CO2 aftrykket for elektriciteten har været faldende igennem årene, dog med udsving i 2020. Forklaring på dette skyldes investering i ny pladeafdeling, hvor nye energikrævende maskiner som laserskærer og kantpresser blev indkøbt. Der blev for at udligne disse energikrævende maskiner investeret i eget solcelleanlæg, for på den måde at producere eget energi og reducere CO2 aftrykket. Solcellerne er placeret på industrihallernes store tagareal.

Der bliver fra virksomheden kigget på at udvide anlægget med flere solceller samt batteri, således strømmen kan anvendes, når solen ikke skinner. Dette tiltænkes, da virksomheden er bemandet uden for soltimer, og dermed kan energiudnyttes optimalt.

Energigenanvendelse for opvarmning

Én af vores kompetencer er vores overfaldebehandling, hvor vi dybbejdser eller håndbejdser svejset rustfaste emner, for at optimere imod korrosion. Denne proces består af opvarmede kemikalier, som dermed kræver en hel del energi for at forblive i det rigtige temperaturområde, hvor denne energitilførsel førhen er kommet fra det varme vand fra fjernvarme. Igennem research fra eksperter fra køleteknik faget blev det vurderet at en investering i vandkøling af allerede anvendt kompressor ville kunne opfylde energibehovet fra bejdsekaret, og derfor anvender vi hos Nørgaard Teknik A/S vores egen produceret energi fra egen kompressor.

Foruden at opvarme bejdsekaret, er kølesystemet koblet på bygningens varmesystem, og dermed anvendes den overskydende energi ligeledes til at opvarme produktionslokalerne.

Kvalitet og sporbarhed

En af Nørgaard Tekniks værdier er at give kunden et kvalitetsprodukt til den rette pris, og samtidig levere ydelser lige lidt mere end man forventer. Det er vigtigt for os at være på bølgelængde med kunden, og have forventningsafstemt hvilke ønsker og krav, som gør sig gældende for kunden, for på den måde at opbygge en god relation inden, igennem og efter forløbet. Kundens behov er altafgørende for os, men samtidig vil vi gerne være en samarbejdspartner, og indgår derfor gerne i en dialog omkring eventuel forbedring af produkt iht. at produktionsmodne et produkt og/eller komponenter. Vi mener helt klart, at sammen står vi stærkere, og sammen kan vi opbygge et godt samarbejde med kvalitetsprodukter som resultatet.

Kvalitet

I et logistikhus som Nørgaard Teknik A/S er det vigtigt med kvalitetskontrol, for at undgå unødigt nedetid i produktionen. Derfor har samtlige afdelingerne til ansvar at kontrollere udgående varer, og samtidig vil der være udgangskontrol på produkter. Der logges data for eventuelle fejl i produktionen, for på den måde at udvikle den interne kvalitetskontrol og samtidig tage vedlære heraf. Komponenter som ikke opfylder krav og arbejdstegning, vil på efterfølgende produktioner få tilknyttet et fejlkort, og på den måde anvendes data til at forebygge fejlproduktioner.

Projekter som har særdeles høje kravspecifikationer har kvalitetspapir tilknyttet, som skal udfyldes for at kunne bringes videre til næste interne proces. Disse opgaver varetages af henholdvis PTA-afdelingen og af de enkelte værkfører.

Sporbarhed

Igennem arbejdet med fødevareindsutrien er vi selvfølgelig den lovpligtige fødevareregistrering.

Jævnfør Fødevarelovens §26 i Lov nr. 526, samt autorisationsbekendtgørelse nr. 149 skal virksomheder, som har indførelse eller fremstilling af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, være registreret hos Fødevarestyrelsen. Dette gør samtidig at vi har sporbarhed på materialer, såfremt kunder ønsker denne.

Nørgaard Tekniks IT

Sikkerhed

Nørgaard Teknik prioriterer IT-sikkerhed højt med eksterne eksperter, regelmæssige backups og skærpede adgangskodekrav

Hos Nørgaard Teknik er sikkerheden højeste prioritet, både for at sikre vores egne data og oplysninger, men ligeledes for at sikre vore kunder og deres fortrolighed. Strukturen bliver til dagligt håndteret af ekstern leverandør, som varetager vedligeholdelse samt sikkerhed bag alle vores filer og dokumenter, da disse kompetencer ikke besiddes internt.

Vi har ved Nørgaard Teknik valgt denne løsning, da sikkerheden er på det højeste ved nuværende it-leverandør, hvor sikkerhedskonsulenter og Microsoft opdatering bliver ajour ført. Der bliver samtidig ført protokoller, hvor sikkerhedsbackup af systemerne jævnlig+t foretages og gemmes i op til 1 år tilbage. Dette gør ligeledes, at Nørgaard Teknik ved IT-nedbrud eller cyber angreb, hurtigt og sikkert kan få nulstillet systemet tilbage drift igen.

Forbyggelse af IT-sikkerhed

Foruden at have optimeret sikkerheden ved at have en IT-leverandør på infrastrukturen, så forebygges sikkerheden ved at der hver 6. måned er påkrævet en ny adgangskode på mere end 12 cifre, som kan genereres vha. en kodegenerator. Nogle af kravene til en adgangskode er listet i nedenstående:

• Mere end 12 cifre

• Store og små bogstaver

• Tal og specialtegn

Alle ansatte med adgang til IT-systemerne bliver lært op i håndteringen af mail og spam heri, samt hvilke forventninger virksomheden har til de ansattes besøg af websider.

Whistleblowordning

Nørgaard Tekniks whistleblowerordning sikrer et højt beskyttelsesniveau for personer, der indberetter alvorlige lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold. Denne ordning kan anvendes, hvis der opleves eller opstår mistanke om alvorlige forhold hos Nørgaard Teknik eller ved forhold og aktiviteter med tilknytning til Nørgaard Teknik. Nørgaard Teknik er en ansvarlig virksomhed, hvor alle skal føle sig sikre, og kunne ytre sig, såfremt der opleves potentielle brud på lovgivningen. Som udgangspunkt opfordres medarbejdere til at tale med deres nærmeste chef eller et medlem af ledelsen, dog vil det også være muligt at benytte whistleblowerordningen.

I whistleblowerordningen kan medarbejdere og andre interessenter i god tro foretage (anonyme eller ikke-anonyme) indberetninger om mistanke om potentielle brud på lovgivningen, herunder forhold som kan skade Nørgaard Tekniks omdømme, eller have økonomiske konsekvenser.

Hvilke forhold kan indberettes?

Whistleblowerordningen kan kun bruges til at indberette om mistanke om potentielle brud på lovgivningen i aktiviteter med relation til . Forhold som mobning, utilfredshed med løn, samarbejdsvanskeligheder mv. kan ikke anmeldes via whistleblowerordningen, men du kan i stedet indberette dette gennem vores normale kanaler, som f.eks. ledelse og tillidsvalgte.

Nørgaard Teknik A/S

Nørgaardsvej 5, 8963 Auning Denmark

CVR nr. 19372731 www.noergaardteknik.dk

+45 87 86 90 90 epost@nt-as.dk

Publikation 12 december 2024

Dette dokument har til formål at præsentere Nørgaard Teknik A/S (NT), så kunder, leverandører og medarbejdere kan få et overblik over virksomhedens politikker og etik. Dokumentet skal desuden infomrere Nørgaard Tekniks kunder og leverandører om de tiltag, der bliver iværksat i forbindelse med grøn omstilling, bæredygtig produktion og indkøb, samt om virksomhedens fokus på et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Dokumentet fungerer også som et redskab til at sikre, at procedurer og tiltag bliver håndhævet og implementeret i praksis.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.