1. Indledning
Lov om uddybning og sikring af Thyborøn Kanal blev underskrevet af kong Christian X 29. maj 1914. Loven var resultatet af flere årtiers diskussion om kystsikring og besejlingsforhold i forlængelse af havets gennembrud af Agger Tange, og lovens overskrift viser, at det var disse emner, som lovgiverne var optaget af. Loven omfattede således en uddybning af kanalen til fem meters dybde samt anlæggelse af en dækmole nord for kanalen i forlængelse af den eksisterende høfde 72. Men som et vedhæng til lovteksten bemyndigedes ministeren sidst i §1 til også at lade anlægge ”en mindre Fiskerihavn indenfor Lossebroen paa Kanalens Sydside”. Og dermed var startskuddet givet til det, som vi i dag kender som Thyborøn Havn. Der er tidligere udgivet to jubilæumsbøger, der beskriver Thyborøn Havns historie: l Thyborøn mellem hav og politik, skrevet af Ellen Damgaard og Poul H. Moustgaard, udgivet i 1979 af Thyborøn Havns Fiskeriforening. Bogen markerer fiskeriforeningens 50-års jubilæum og har fokus på fiskeriet og på foreningens historie. l Fra Nødhavn til storhavn – Thyborøn Havns historie gennem 75 år, skrevet af Per Fischer Nielsen og udgivet af Thyborøn-Harboøre Kommune. Som titlen antyder, er bogen en beskrivelse af havnens historie i de første 75 år, fra 1914 til 1989, med en detaljeret redegørelse for de tidlige år omkring anlæggelsen af havnen.
På baggrund af de to eksisterende bøger omhandler denne jubilæumsbog primært havnens historie i de seneste 25 år, og hovedvægten lægges på perioden efter årtusindskiftet, hvor blandt andet overgangen fra statshavn til kommunal selvstyrehavn den 1. januar 2001 har været et centralt tema. Dog gives i indledningen herunder et kort rids over havnens udvikling frem til 1990’erne, efterfulgt af en kort introduktion til indholdet i de følgende kapitler.1 Anlæggelsen af Thyborøn Havn skyldtes ikke mindst ingeniør A. Poulsen, der længe havde været fortaler for en havn ved Thyborøn, og som generelt havde en stor interesse i at forbedre fiskernes forhold. Ingeniør Poulsen var ansat ved Vandbygningsvæsenets 3. distrikt i Lemvig og havde tidligere været med til at bygge fiskerbroen, som havnen skulle bygges op omkring. Mod vest, afgrænset af høfde 63, blev det indre havnebassin placeret med en ydre havnemole ud mod kanalen. Spidsen af fiskerbroen indgik i havnemolen, mens et stykke af broen blev fjernet for at skabe indsejling til det indre havnebassin. Mod øst lå det største havnebassin, der fungerede som forhavn og mod sydøst var lukket af en mole med en indsejling på 50 meter.
Den første mole i Thyborøn Havn
10
Det egentlige havnebyggeri kom ikke rigtigt i gang i krigsåret 1914, men der blev dog bygget pæleværker, så kuttere kunne søge læ sidst på året. Bemærkelsesværdigt var det, at meget af sømarbejdet med pælene blev udført af kvinder og unge piger, hvilket affødte kritik i den lokale socialdemokratiske avis, der opfordrede til, at arbejdet blev udført af egnens arbejdsløse mænd. Samtidig med anlæggelsen af havnen blev der opført et is- og pakhus, så man i marts 1916 kunne anskaffe is ved Harboøre og transportere isen via jernbanen til havnen. Yderligere påbegyndte et konsortium opførelsen af et sømandshjem ved havnefronten.