Kom godt fra start

Mette Hermann

Komgodt fra

start

Om studievaner og studieteknik

COLUMBUS

Kom godt fra start

© Forlaget Columbus og forfatteren 2023

1. udgave, 1. oplag

Forlagsredaktion: Katrine Cohen

Manuskriptredaktion: Tine Stoltenberg

Grafisk tilrettelæggelse og omslag:

Bodil Mulla

Illustrationer: Freepik

Tryk: Tarm Bogtryk

Printed in Denmark 2023

ISBN: 978-87-7970-772-6

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Forlaget Columbus Østerbrogade 54c 2100 København Ø Tlf. 35 42 00 51 www.forlagetcolumbus.dk info@forlagetcolumbus.dk

Indhold

Forord 7

Kapitel 1

kommer jeg godt fra start?

Kapitel 2

laver jeg lektier?

Kapitel 3

tager jeg notater?

Kapitel 4

bliver jeg en faglig læser?

Kapitel 5 Hvordan samarbejder jeg med andre?

Kapitel 6 Hvorfor er multitasking en dårlig ide?

Kapitel 7

Kapitel 8

Kapitel 9 Hvordan kommer jeg i gang med skriftlige opgaver?

Kapitel 10 Hvad er plagiering?

Forord

Kom godt fra start er en opgavebaseret bog, der træner og bevidstgør eleverne på ungdomsuddannelserne i studieteknik og gode studievaner.

Bogen er en startbog, der bygger bro mellem grundskole og ungdomsuddannelse og gennem arbejdet med bogens 10 kapitler hjælper eleverne til at komme godt fra start på deres nye uddannelse.

I Kom godt fra start indledes bogens 10 kapitler alle med en kort forklarende tekst, der afsluttes med en opsummering af kapitlets læringsmål. Herefter følger et bredt udvalg af varierede og elevaktiverende øvelser, der skaber rum for refleksion, bevidstgør eleverne om egne studie- og arbejdsvaner og træner dem i relevante studieteknikker.

I Kom godt fra start skal eleverne ikke kun lære om gode notatteknikker, læsestrategier og andre typiske studieteknikemner. De skal også trænes i fx at blive bedre til at planlægge deres tid, de skal bevidstgøres om de negative konsekvenser ved multitasking, fordele og ulemper ved forskellige arbejdsformer og meget andet. Dette gøres i bogens mange forskellige opgavetyper, fx i dilemmaopgaver, samtaleøvelser, kreative opgaver og refleksionsopgaver. I mange af opgaverne er der også fokus på sociale aspekter og styrkelse af elevernes sociale trivsel.

Kom godt fra start henvender sig til alle skoleformer og er tænkt som en studieteknikbog, der følger eleverne i deres første skoleår på deres nye uddannelse, og som kan bruges løbende i forløb omkring studieteknik, fx i grundforløb og lignende.

Til udgivelsen knytter der sig også en hjemmeside: forlagetcolumbus.dk/ kom-godt-fra-start. Her kan man finde diverse film og arbejdsark fra bogen.

Kapitel 1

Hvordan kommer

jeg godt fra start?

Hvordan kommer jeg godt fra start?

At være ny elev på en ungdomsuddannelse er både spændende og krævende. Som elev har du forladt de kendte rammer, og du er nu startet på en ny skole, hvor meget med sikkerhed er helt anderledes. Nogle har glædet sig til de nye muligheder, og andre skal bruge lidt mere tid på at falde til og vænne sig til alt det nye, som både handler om at få nye kammerater, nye fag og nye lærere.

Som elev på en ungdomsuddannelse vil du også opleve, at der stilles større krav til dig. Samtidig er der også en forventning om, at du kan arbejde selvstændigt, og at du selv kan tage ansvar for fx at lave lektier, få afleveret skriftlige opgaver og i det hele taget få noget ud af undervisningen. Du skal også vænne dig til, at du skal lave flere lektier, og du vil måske også opleve, at tempoet i undervisningen er lidt hurtigere, end du er vant til.

Der er dog også mange ting, som ligner det, du kommer fra, og du har med sikkerhed en masse kompetencer med fra grundskolen, som du kan trække på. Det er ikke kun dine faglige kompetencer, der hjælper dig med at få en god start, men du kan i høj grad også bruge dine personlige og sociale kompetencer, når du starter et nyt sted.

I de kommende opgaver:

✱ reflekterer du over dit uddannelsesvalg og dine forventninger hertil

✱ bliver du klar over dine muligheder og potentielle udfordringer ved at starte på en ny uddannelse

✱ får du ideer til, hvad du kan gøre for at få en god start personligt, fagligt og socialt

✱ laver du en personlig målsætning for, hvad du vil gøre for at få en god start.

Opgave 1: Lær hinanden at kende

1. Individuelt: Færdiggør følgende sætninger, som handler om dit uddannelsesvalg og dine faglige interesser:

• Jeg har valgt denne ungdomsuddannelse, fordi …

• Jeg har valgt denne skole, fordi …

• Mine yndlingsfag er …

• Jeg interesserer mig også for …

• Jeg glæder mig til …

• Jeg glæder mig ikke så meget til …

• Jeg er god til … og …

• Når jeg er færdig med min ungdomsuddannelse, vil jeg …

• Jeg drømmer også om …

2. Stil jer op i to rækker over for hinanden, så I alle har en samtalepartner. Fortæl hinanden om, hvad I har skrevet. Jeres lærer holder øje med tiden.

3. Når der er gået et minut, rykker eleverne i den ene række en plads til højre. På den måde får I en ny samtalemakker. Gennemfør aktiviteten 4-6 gange.

Opgave 2: Refleksionsspot

1. Hvad ved du om den uddannelse, du har valgt? Hvad er dine forventninger til at gå på en ungdomsuddannelse? Hvad tror du, det vil kræve af dig at skifte fra grundskolen til en ungdomsuddannelse?

Lav en kopi af dette skema, eller find det online på: forlagetcolumbus.dk/ kom-godt-fra-start. Skriv om din viden og dine forventninger til at tage en ungdomsuddannelse.

Hvad ved jeg om, hvad det vil sige at gå på en ungdomsuddannelse?

Hvilke forventninger har jeg til at starte på min nye uddannelse?

Hvad ved jeg ikke så meget om, eller hvad er jeg i tvivl om?

2. Find en makker, og sammenlign jeres skemaer. På hvilke punkter har I gjort jer de samme tanker? Hvor er I forskellige?

3. Opsamling: Snak i plenum om:

• hvad I har glædet jer mest til

• hvad I ved mindst om

• hvad I er i tvivl om.

Opgave 3: Nye muligheder og

nye udfordringer

1. Lav en liste sammen med en makker med alle de ting, der er nye, når man starter på en ny uddannelse, fx nye lærere, nye fag, nye faglige udfordringer osv.

2. Kig på jeres liste og sæt en stjerne ud for alt det, I har glædet jer til. Sæt et hjerte ud for de ting, som I tror, måske kan blive svære, hårde eller udfordrende.

3. Sammenlign jeres liste med et andet pars. På hvilke punkter er jeres lister ens? På hvilke er de forskellige? Har I forslag til, hvordan man takler eventuelle udfordringer?

Opgave 4: Hvordan får jeg en god start?

1. Diskuter med en makker, hvor vigtige følgende 10 faktorer er i forhold til at få en god start og klare sig godt i gymnasiet.

✔ Deltage i sociale aktiviteter på skolen

✔ Følge med i timerne

✔ Lave lektier

✔ Række hånden op

✔ Undgå fravær og komme til tiden

✔ Samarbejde med andre

✔ Være både faglig og social

✔ Være en god kammerat

✔ Bede læreren om hjælp, når noget er svært

✔ Være åben over for nye ting

2. Placer de 10 faktorer på følgende skala ved at prioritere dem fra vigtig til mindre vigtig.

Vigtig

3. Diskuter i plenum, og bliv enige om de tre vigtigste faktorer.

Mindre vigtig

Opgave 5: Giv gode råd

Hvad gør man, hvis man oplever problemer i forbindelse med, at man skifter skole og starter på en ny uddannelse? Diskuter i par følgende udfordringer og giv mindst et godt råd til hver elev. Overvej, hvem der bedst kan hjælpe. Er det klassekammeraterne, forældrene, læreren, studievejlederen eller en helt anden?

josefine er presset over at være startet i en ny skole. Hun kender ikke rigtigt nogen i sin nye klasse, og hun synes, det er svært at komme i snak med de nye klassekammerater, som alle lader til at kende hinanden i forvejen. Hun føler sig ikke som en del af fællesskabet, og måske er skolen slet ikke det rigtige for hende.

mathias er efter to uger på sin ungdomsuddannelse kommet i tvivl om, om han har valgt rigtigt. Han er udfordret fagligt og oplever, at alle andre har det fagligt meget nemmere end han. I timerne har han også svært ved at få rakt hånden op og vist, hvad han kan – måske fordi han ikke altid får lavet lektier og derfor ikke har så nemt ved at følge med.

anna er vant til at klare sig godt i skolen. I sin nye klasse oplever hun, at alting går meget hurtigt, og at de faglige krav er steget. tit forstår hun ikke de lektier, som lærerne giver for, og hvad det helt præcist er, hun skal gøre. så bliver hun usikker og får lyst til at blive hjemme. I timerne lader hun som om, at hun har forstået lektierne. Hun synes, det er flovt, at hun ikke er bedre.

Philip er usikker og genert. så genert, at han ikke tør række hånden op i timerne, for hvad nu, hvis svaret alligevel ikke er helt rigtigt? og hvad nu, hvis de andre griner af ham? Philip får ikke rigtigt vist, hvad han kan i undervisningen, og det største problem er hans manglende faglige selvtillid, som spænder ben for ham.

daniel har travlt. Udover at starte på en ny skole, har han også fået nyt job i netto, hvor han arbejder 10-15 timer om ugen. Han går også til fodbold to gange om ugen, og der er tit kamp i weekenden. det er ikke o.k. at melde afbud, hvis man vil spille på førsteholdet. tit kan daniel ikke sove. det konstante tempo presser ham, og han føler, at han er nødt til at nedprioritere skolen. Han skal jo alligevel gå der i lang tid.

andrea har glædet sig til at starte på en ungdomsuddannelse, men der er meget nyt at vænne sig til og ofte føles alt helt uoverskueligt. det er svært at få et overblik over lektierne og de skriftlige opgaver, som hun hele tiden overser eller glemmer, at hun skal lave.

jonas har ikke tænkt så meget over sit uddannelsesvalg. Han har bare valgt det samme som sin bedste ven. Han har også hørt, at der holdes mange fester på skolen. nu er han alligevel kommet i tvivl om sit uddannelsesvalg, for han er ikke kommet i klasse med sin bedste ven, og han keder sig tit i timerne.

Opgave 6: Lav en personlig målsætning

1. Lav en personlig målsætning for, hvad du vil gøre for at få en god start på din nye uddannelse og lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

2. Formuler målsætningen ved at færdiggøre nedenstående sætninger. Husk at have fokus på både faglige, personlige og sociale kompetencer

• For at komme godt fra start på min nye uddannelse vil jeg …

• Jeg vil også prioritere at …

• I undervisningen vil jeg …

• Som klassekammerat er det vigtigt for mig at …

• Som en del af et nyt fællesskab vil jeg …

• På et personligt plan vil jeg …

Kapitel 2

Hvordan laver jeg lektier?

Hvordan laver jeg lektier?

Som du nok allerede har lagt mærke til, så fylder lektier mere på en ungdomsuddannelse, end du tidligere har været vant til i grundskolen. Til mange af timerne gives der lektier for, og du skal også vænne dig til, at du skal aflevere flere skriftlige opgaver. Hjemmearbejdet fylder altså en del, og det er vigtigt, at du får etableret nogle gode arbejdsvaner, som hjælper dig i arbejdet med lektierne.

Lektier gives for af forskellige årsager, blandt andet fordi du via lektielæsningen:

• får mulighed for at øve dig på det faglige stof, der arbejdes med i undervisningen

• trænes i selvstændigt at arbejde med det faglige stof

• trænes i at tilrettelægge din egen arbejdsdag og tage ansvar for det faglige udbytte

• potentielt får et større fagligt udbytte af undervisningen, fordi du kommer igennem mere fagligt stof, når noget også forberedes hjemme.

Lektielæsning har således både et fagligt og et studieteknisk formål, fordi du trænes i både fagligt stof og i vigtige studiekompetencer.

For at lektier ikke skal blive en sur pligt på din nye uddannelse, er det vigtigt, at du får etableret nogle gode lektievaner. Det kræver, at du planlægger din tid, og at du får sat tid af til lektielæsningen. Det handler også om, at du skal blive bevidst om, hvad det vil sige at læse lektier, og hvordan man gør det bedst muligt, uden at det tager for lang tid.

I de kommende opgaver:

✱ bliver du klar over, hvad du får ud af at lave lektier

✱ får du viden om, hvordan du laver lektier

✱ får du gode råd til at skabe gode lektievaner.

Opgave 1: Hvorfor lave lektier?

1. Diskuter med en makker, hvorfor det er en god ide at lave lektier. Sammenfat jeres ideer ved at skrive følgende sætninger færdige. Brug eventuelt også ideerne i introduktionen til kapitlet.

• Det er en god ide at lave lektier, fordi …

• Lektier skal laves, fordi …

• Man laver lektier for at …

• En anden god grund til at lave lektier er, at …

• Hvis man laver lektier, …

• Når man har lavet lektier, …

2. Find et andet par og sammenlign jeres sætninger med hinanden.

3. Bliv enige om de tre bedste grunde til at lave lektier, og del dem med resten af klassen.

Opgave 2: Refleksionsspot

1. Skriv individuelt en tekst om, hvordan du har været vant til at få lektier for, og hvordan du på din tidligere skole har prioriteret at lave lektier. Reflekter også over dine forventninger til lektiemængden og din egen lektielæsning på din nye uddannelse. Forventer du, at noget kommer til at ændre sig?

Skrivetid: 10 minutter.

2. Find en makker. Læs jeres tekster op for hinanden. Er der noget, der overrasker jer, når I lytter til hinandens tekster?

Opgave 3: Hvordan læser man lektier?

1. I har fået lektier for i engelsk. Jeres lærer har skrevet følgende:

Til timen i dag skal I læse novellen ”The Lottery” af Shirley Jackson. Teksten er vedhæftet.

Diskuter i par, hvordan man skal læse lektier til denne time, hvis man ønsker at møde velforberedt op. Hvad vil være den bedste måde at gribe lektien an på? Hvor lang skal man sætte af til at lave lektien? Novellen er syv sider lang.

2. I matematik har læreren givet følgende lektie for:

Læs artiklen: ”Pythagoras’ læresætning – den vigtigste matematiske opdagelse”

Se videoen: “How many ways are there to prove the Pythagorean theorem?”

Find de to tekster på nettet og orienter jer i lektien. Diskuter herefter, hvordan I vil gå i gang med lektien. Hvad vil være den bedste måde at gribe lektien an på? Hvor lang tid vil I sætte af til at lave lektien?

Opgave 4: Vurder egen lektieindsats

1. Kig sammen med en makker dine lektier for den sidste uges tid igennem. Hvad har I haft for, og hvordan har I lavet jeres lektier?

2. Kunne I have læst lektier på en bedre måde i forhold til at få mere ud af både lektien og af timen, som lektien var til?

3. Kunne I have læst lektier på en mere effektiv måde, så det faglige udbytte havde været det samme, men hvor I havde brugt mindre tid på lektielæsningen?

Opgave 5: Vurder udbytte af lektielæsning

1. Diskuter med en makker nedenstående elevudsagn om lektielæsning. Vurder for hvert enkelt udsagn, hvad lektielæsningen betyder for:

• elevens mulighed for at deltage i undervisningen

• elevens mulighed for at bidrage i par- eller gruppearbejde

• elevens faglige udbytte af undervisningen.

jeg kunne ikke tage mig sammen til at lave lektier til i dag. det er flovt og i stedet for at sige det, lader jeg som om, at jeg har lavet dem.

jeg var nødt til at tage en ekstra vagt på tanken i går, og jeg kom sent hjem. jeg nåede derfor kun at skimme lektien til i dag på vej i bussen her til morgen.

jeg er ikke forberedt, og jeg er egentlig også ligeglad. Hvis vi skal lave gruppearbejde, sørger jeg bare for at komme i gruppe med min bedste ven.

jeg har læst teksten til i dag. Ikke særligt grundigt, men bare lige hurtigt på computeren. jeg kan i grove træk genfortælle, hvad jeg har læst.

jeg er altid godt forberedt. Hvis vi får en læselektie for, nøjes jeg ikke kun med at læse teksten. jeg skriver også notater til teksten, imens jeg læser. så kan jeg nemlig bedre huske, hvad jeg har læst.

søndag er min lektiedag, hvor jeg laver lektier til hele ugen. det er ikke altid, jeg kan huske, hvad jeg har forberedt, når det bliver sidst på ugen.

jeg lærer meget ved at lave lektier, så derfor er de vigtige for mig at få lavet. jeg skriver altid notater, og jeg skriver også det ned, som jeg ikke forstår, så jeg husker at få styr på det i undervisningen.

2. Placer de syv elevtyper på følgende skala ved at prioritere dem fra dårligst forberedt til bedst forberedt.

Dårligst forberedt

Bedst forberedt

Opgave 6: Diskuter gode lektievaner

1. Diskuter med en makker, hvad man kan gøre for at få bedre lektievaner. Brug ideerne i ordskyen i jeres samtale og svar på følgende:

2. Hvad kan man gøre for, at man:

• nemmere kommer i gang med at lave lektier?

• bliver mere effektiv til at lave lektier?

• får lavet bedre lektier?

3. Er der nogle af forslagene i ordskyen, som I ikke synes om?

4. Kan I komme i tanke om andre gode forslag?

Beløn dig selv, når du er færdig • Få et overblik, inden du går i gang • Hold fokus • Hold (ikke) pauser • Indret en hyggelig arbejdsplads • Lav en tidsplan • Lav lektier sammen med andre • Lav lektier på et fast tidspunkt hver dag • Lav lektier i bussen til og fra skole • Lyt (ikke) til musik • Planlæg din tid • Prioriter dine lektier • Skim tekster i stedet for at læse dem grundigt • Sluk for fjernsynet • Sluk for sociale medier • Sluk for telefonen • Sørg for, at der er ro omkring dig • Undgå afbrydelser

Opgave 7: Opsamling

Beslut dig for tre tiltag, som du vil afprøve i den kommende uge, når du skal lave lektier, og som du tror, kan forbedre din måde at lave lektier på. Formuler de tre tiltag ved at færdiggøre følgende sætninger:

1. Jeg er blevet bevidst om …, og derfor vil jeg i den kommende uge …

2. Jeg tror også, at jeg kunne blive bedre til at lave lektier, hvis jeg … Derfor vil jeg …

3. En tredje ting, som jeg vil afprøve, er …

Kapitel 3

Hvordan tager jeg notater?

Hvordan tager jeg notater?

At tage notater er en vigtig del af at gå på en ungdomsuddannelse. Du kan enten skrive dem på din computer, eller du kan skrive dem i hånden.

Begge dele er lige godt, og det er en smagssag, om man foretrækker det ene frem for det andet. Nogle mener dog, at man husker bedre, hvis man skriver i hånden, men omvendt er der mange fordele ved at skrive notater på en computer, fx kan man nemt redigere i dem, hvis man skriver noget forkert, eller man ønsker at tilføje noget.

Det er vigtigt at tage notater, fordi det:

• hjælper dig til at være fagligt fokuseret og fastholde koncentrationen

• hjælper dig til at huske bedre, fordi du ved at skrive notater selv bearbejder det faglige stof

• træner dig i at formulere fagligt stof og bruge fagbegreber

• giver dig et overblik over det faglige stof.

Tager du notater løbende igennem skoleåret, vil det også være meget nemmere for dig at gå til eksamen, da du via dine notater allerede har en del bearbejdet fagligt stof, som du kan bruge i din forberedelse til både den mundtlige og skriftlige eksamen.

Notater er ikke kun noget, man tager i undervisningen. Du kan med fordel også tage notater i forbindelse med lektielæsning eller efter undervisningen, hvis du fx har brug for at bearbejde eller sammenfatte nogle af de faglige input, som du har fået.

Der findes forskellige notatteknikker, som anvendes til forskellige formål. Fælles for dem er dog, at notater skal være korte, præcise og overskuelige. Det er altså ikke meningen, at du skal skrive alt ned. Det vil være meget tidskrævende, og det vil ikke give et godt overblik.

I de kommende opgaver:

✱ lærer du om forskellige notatteknikker

✱ afprøver du brugen af forskellige notatteknikker

✱ bliver du klar over fordelene ved at tage notater.

Opgave 1: Diskuter udsagn om notater

1. På en ungdomsuddannelse forventer lærerne, at I tager notater, men hvorfor er det egentlig, at I skal det? Kan I ikke bare tage et billede af det, som læreren skriver på tavlen, eller få sidemanden til at sende sine notater? Læs følgende udsagn, og diskuter med en makker, om I er enige eller uenige.

jeg ved, at gode notater er en forudsætning for, at jeg klarer mig godt til eksamen.

at tage notater i timerne er en god metode til at holde sig fagligt fokuseret på.

det er en god ide at udvikle sin egen måde at tage notater på. så behøver man ikke i hver time overveje, hvordan det skal gøres.

når læreren har skrevet mange noter på tavlen, tager jeg et foto af det. det er lige så godt, som hvis jeg selv skriver det ned.

at tage notater er en måde at lære at forstå og bearbejde det faglige stof på. det hjælper mig til at lære det, jeg skal kunne.

jeg skriver alt ned, som læreren siger og skriver på tavlen. så kan jeg altid sortere i det senere.

når jeg ikke har været til undervisning, får jeg min bedste veninde til at sende mig sine notater. det er bedre end ingenting.

det er bedre at skrive notater på computeren end i hånden. det går meget hurtigere.

der er ingen grund til at tage notater til daglig. det er bedre først at gå i gang med notater, når man forbereder sig til eksamen.

notater skrevet i hånden er bedre, end notater skrevet på en computer.

det er meget nemmere at gå til eksamen, når man har skrevet mange notater i undervisningen.

når jeg læser en tekst, er det ikke nødvendigt for mig at tage notater til den. jeg husker den lige så godt uden.

2. Opsamling: Diskuter i plenum:

• Hvilke udsagn indeholder gode råd?

• Hvilke gode råd synes I bedst om?

Hvordan tager jeg notater?

jeg synes, det er svært at skulle skrive notater og følge med i undervisningen på samme tid. derfor skriver jeg først notater efter timen. jeg bruger 5-10 minutter på det.

Opgave 2: Kom godt fra start med notatteknikker

Der findes forskellige notatteknikker, dvs. forskellige måder at tage notater på. Hvilken teknik, man anvender, afhænger af selve situationen, notaterne skrives i, og hvad man skal bruge dem til.

Kig de seks skriftlige notatteknikker igennem og diskuter følgende med en makker:

• Hvilke undervisningssituationer egner de forskellige notatteknikker sig til at blive brugt i?

• Hvilke fag er de forskellige notatteknikker oplagte til at blive brugt i?

1: NOTATARK

Giver overblik og struktur.

Notatpapiret inddeles i to vandrette felter, hvor du i feltet foroven noterer emne, fag og dato.

Feltet forneden inddeles i to kolonner:

• En smal kolonne til venstre med overskrifter og stikord.

• En bred kolonne til højre med notaterne til overskrifterne og stikordene.

2: MINDMAP

Giver et visuelt overblik og hjælper til at systematisere fagligt stof.

Skrives i korte sætninger eller med enkelte ord.

Kan bruges til at præsentere fx en artikel eller til at få et overblik over et emne.

3: LYNNOTATER

Giver mulighed for at have fuldt fokus på fx undervisning eller tekstlæsning.

Skrives efter undervisningen, eller når man fx har læst en tekst.

Uret sættes på 10 minutter, og man skriver så meget, man kan på den tid.

Fokus er på at gengive de vigtigste pointer.

4: BEGREBSNOTATER

Anvendes til at få styr på fagbegreber.

Skrives løbende i undervisningen eller hjemme som en del af forberedelsen.

Giver overblik over det faglige stof, som man fx kan trække på til eksamen.

5: MARKERINGSNOTATER

Anvendes i forbindelse med tekstlæsning, hvor notater skrives direkte i teksten, fx i form af:

• markering af nøgleord, begreber m.m.

• overstregninger af vigtige sætninger eller afsnit

• kommentarer og forklaringer

• sammenfatning af afsnit ved at give dem en overskrift.

6: MUNDTLIGE NOTATER

Anvendes som supplement til de andre notatteknikker.

Notater optages ved at indtale dem på fx telefonen.

Fokus er på at gengive de vigtigste pointer.

At tale om fagligt stof er en god måde at bearbejde det på og komme frem til en forståelse af det på.

Opgave 3: Afprøv mindmap som notatform

1. Vælg en lektie, hvor du skal læse en tekst.

2. Læs teksten.

3. Lav efterfølgende et mindmap, hvor du sammenfatter de vigtigste pointer fra teksten. Mindmappet kan laves i hånden eller på computeren.

4. Opsamling: Diskuter i plenum:

• fordele og ulemper ved brugen af mindmaps som notatform i forbindelse med tekstlæsning

• om der er fag, hvor mindmaps som notatform egner sig bedre.

TIP! Brug et digitalt værktøj til at skrive notater i, fx MindMup.

Opgave 4: Afprøv notatark som notatform

1. Find en lektie, hvor lektien er at læse en tekst.

2. Imens du læser, skal du afprøve notatark som notatform. Lav en kopi af arket nedenfor eller find det online på: forlagetcolumbus.dk/kom-godt-fra-start. Skriv notater til teksten, imens du læser.

3. Find en makker og sammenlign jeres notater med hinanden. Er I enige om, hvad der er vigtigt i artiklen?

4. Diskuter, hvad I fik ud af at skrive notaterne. Havde det fx betydning i forhold til jeres forståelse og udbytte af tekstlæsningen?

5. Opsamling: Diskuter i plenum:

• fordele og ulemper ved brugen af notatark som notatform

• hvad det betyder for det faglige udbytte at tage notater til tekster.

Emne:

Fag:

Dato:

Her skrives overskrifter og stikord Her skrives notater

Opgave 5: Afprøv begrebsnoter som notatform

1. Vælg et emne inden for et fag, hvor der arbejdes med mange fagbegreber.

2. Udvælg 3-5 fagbegreber inden for emnet.

3. Lav en kopi af skemaet nedenfor eller find det online på: forlagetcolumbus.dk/kom-godt-fra-start. Udfyld det med de valgte fagbegreber.

4. Opsamling: Diskuter i plenum:

• fordele og ulemper ved brugen af begrebsnoter som notatform

• hvilke fag det er oplagt at bruge begrebskort i.

Begreb Definition Egen forklaring Læs mere her (fx fagbog eller hjemmeside)

Opgave 6: Diskuter vigtigheden af notater

1. Hvad har I lært om vigtigheden af at tage notater? Diskuter følgende udsagn sammen med en makker.

Udsagn Sandt Falsk

1. Når man tager notater, er det vigtigt at skrive alt ned. Jo mere man skriver, desto bedre er det.

2. Gode notater, som du selv har skrevet, hjælper dig til at forstå det faglige stof, fordi du gennem notaterne bearbejder stoffet.

3. Det er bedst kun at bruge en notatteknik.

4. Nogle notatteknikker egner sig bedre til nogle fag end andre.

5. Når man tager notater, er det vigtigt at holde fokus på hovedpointerne.

6. Gode notater er typisk korte og præcise.

7. Notater, som læreren skriver på tavlen, er der ingen grund til at skrive ned.

8. Notater skal helst skrives i hele sætninger.

9. Notater, som jeg har fået af andre, er lige så gode, som hvis jeg selv havde skrevet dem.

10. Det er ikke alle fag, det er lige vigtigt at skrive notater i.

2. Sammenfat i én sætning vigtigheden af at tage notater. Skriv jeres sætning på tavlen.

3. I plenum: Kig på hinandens sætninger og bliv enige om de tre vigtigste grunde til at tage notater.

Kapitel 4

Hvordan bliver jeg en faglig læser?

Hvordan bliver jeg en faglig læser?

Der er forskel på almindelig læsning og faglig læsning. Almindelig læsning er fx, når du læser nyheder på nettet, eller når du læser i en bog for din egen fornøjelses skyld. Her bruger du ingen særlige læseteknikker og selve formålet med at læse, er det at læse. Ved faglig læsning er det derimod ikke læseoplevelsen, der er formålet. Her handler det i stedet for om at tilegne sig det, der står i teksten. Alt efter teksttype og læseformål anvender man i faglig læsning forskellige læseteknikker.

Eksempler på forskellige læseteknikker er fx skimning, nærlæsning eller overblikslæsning. Om du skal bruge den ene eller anden læseteknik, afhænger af dit læseformål. Har du fx brug for hurtigt at tjekke, om en tekst handler om noget bestemt, kan du skimme den. Har du brug for at undersøge, om en tekst kan bruges til at belyse et bestemt emne, vil du nok ikke starte med at nærlæse den, men i stedet kan du anvende overblikslæsning for at få et første indtryk af teksten.

Der skelnes mellem aktive og passive læsere. Kendetegnende for aktive læsere er, at de:

• overvejer, hvordan de vil gribe læsningen an

• læser med et tydeligt læseformål, dvs. de ved, hvad læsningen skal bruges til

• anvender forskellige læseteknikker, der bestemmes af læseformålet

• forholder sig til den tekst, de læser (før, under og efter læsning).

En passiv læser læser derimod uden et læseformål, uden at forholde sig særligt grundigt til tekstens indhold og typisk læses hele teksten lige grundigt. En passiv læsers udbytte af læsningen vil derfor være væsentligt ringere end en aktiv læsers. En god faglig læser er altså en aktiv læser.

I de kommende opgaver:

✱ finder du ud af, hvad det vil sige at være en faglig læser

✱ lærer du om forskellige læseteknikker

✱ afprøver du forskellige læseteknikker.

Opgave 1: Refleksionsspot

1. Individuelt: Skriv en kort tekst om dine læsevaner. Brug følgende spørgsmål som inspiration:

• Hvor tit læser du?

• Hvad læser du?

• Hvordan læser du, når der er tale om faglig læsning, fx når du som lektie skal læse en tekst?

• Er der forskel på din måde at læse på, alt efter om teksten er digital, fx en artikel på nettet eller en tekst i en i-bog, eller hvis den er analog, fx i en bog eller i en kopi?

• Er du tilfreds med dine læsevaner?

2. Find en makker. Læs jeres tekster op for hinanden. Er der noget, der overrasker jer, når I lytter til hinandens tekster?

Opgave 2: Vurder udbytte af læsning

1. Placer sammen med en makker følgende seks måder at læse en tekst på på en skala fra passiv til aktiv læsning.

✔ Jeg har læst teksten, jeg har skrevet notater og besvaret spørgsmål til den.

✔ Jeg har læst teksten, men uden at tænke over indholdet.

✔ Jeg har læst teksten og markeret vigtige sætninger og fagbegreber i den

✔ Jeg har ikke læst teksten.

✔ Jeg har læst teksten og jeg har skrevet notater til den.

✔ Jeg har læst teksten og jeg har tænkt over tekstens vigtige pointer.

Passiv læsning Aktiv læsning

2. Vurder, hvilken betydning læsningen har for at deltage i undervisningen, dvs. hvilket aktivitetsniveau er der forbundet med de seks forskellige læseformer?

3. Hvilke læseformer bruger I, når I skal læse en tekst hjemme som forberedelse til undervisningen?

4. Er der forskel på, hvilke læseformer I bruger i de forskellige fag?

Opgave 3: Kom godt fra start med læseteknikker

Forskellige læseformål kræver forskellige læseteknikker. Kig følgende læseteknikker igennem og diskuter følgende spørgsmål med en makker:

• Hvilke læseformål passer de forskellige læseteknikker til?

• Er der nogle fag, de forskellige læseteknikker egner sig bedre til end andre?

1: SKIMNING

En slags turbolæsning, hvor kun dele af en tekst læses.

Teksten læses fx med det formål at:

• finde bestemte informationer

• vurdere tekstens anvendelighed.

Skimning foretages ved hurtigt at lade øjnene glide ned over teksten.

2: SCANNING

En slags overblikslæsning, der anvendes for at få et hurtigt overblik.

Teksten undersøges for at få et første overblik over fx:

• tekstens opbygning og indhold

• tekstens genre

• tekstens sværhedsgrad.

Ikke hele teksten læses, men fx tekstens overskrifter, starten på teksten eller en bogs bagside.

3: HURTIGLÆSNING

Tekstens læses hurtigt igennem med det formål at:

• forstå teksten overordnet

• identificere tekstens hovedpointer.

Hele teksten læses, men uden at fokusere på detaljer og nuancer.

4: NÆRLÆSNING

Teksten læses grundigt ord for ord med fokus på at:

• få alle detaljer med

• komme i dybden med teksten

• bearbejde teksten, imens man læser.

Der tages notater, imens der læses. Disse er vigtige for at forstå og bearbejde det læste.

Opgave 4: Afprøv læseteknikker

1. Find en lektie, som du har for til en af de kommende dage, og som du ikke har lavet endnu. Det skal være en lektie, hvor du skal læse en tekst.

2. Måske har din lærer som en del af lektien fortalt om læseformålet. Hvis ikke, skal du selv finde ud af, hvad formålet med at læse teksten er.

3. Når du har identificeret læseformålet, vælger du en af de fire læseteknikker.

4. Læs teksten og anvend den valgte læseteknik.

5. Del din erfaring med læseteknikken med en makker.

TIP! Hvis din tekst er en PDF-fil, så husk, at du ved at bruge kommenteringsværktøjet kan skrive noter i filen, lave overstregninger m.m.

Opgave 5: Afprøv overblikslæsning som læseteknik

1. Afprøv overblikslæsning på en af dine lærebøger, som du endnu ikke er gået i gang med at bruge.

2. Sæt ti minutter af til læsningen og få et overblik ved fx at læse bogens:

• titel

• bagside

• indholdsfortegnelse

• forord

• overskrifter inde i bogen

• figurer og illustrationer.

3. Skim eventuelt enkelte afsnit.

4. Besvar følgende spørgsmål:

• Hvad handler bogen om?

• Hvordan er bogen opbygget?

• Hvad er tekstens sværhedsgrad?

• Hvad er det særlige ved denne bog?

• Hvad kan bogen bruges til?

5. Opsamling: Snak i plenum om følgende:

• Hvad er fordelene og ulemperne ved overblikslæsning?

• I hvilke sammenhænge kan man anvende overblikslæsning?

Opgave 6: Walk and talk

Find en makker og gå en tur på skolen, imens I fører en samtale om, hvad det vil sige at være en faglig læser. I skal drøfte følgende spørgsmål:

1. Hvad er forskellen på almindelig og faglig læsning?

2. Hvad er forskellen på aktiv og passiv læsning?

3. Hvorfor er det vigtigt at vide, hvad læseformålet med en tekst er?

4. Hvilke fire læseteknikker har du lært om?

5. Beskriv de fire læseteknikker.

Kapitel 5

Hvordan samarbejder jeg med andre?

Hvordan samarbejder jeg med andre?

Som du måske har været vant til det tidligere, bruger man på ungdomsuddannelserne mange forskellige arbejds- og undervisningsformer, fx lærerstyret undervisning, individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde og længerevarende projektarbejde.

En stor del af tiden arbejder du altså sammen med andre, og det at arbejde i grupper i kortere eller længere tid er en helt almindelig del af det at tage en uddannelse. For at det gode gruppearbejde skal lykkes, er det vigtigt, at man som deltager tager ansvar for opgaveløsningen. Det er også vigtigt, at man kan samarbejde med andre, og at man er bevidst om, hvad det rent faktisk vil sige at samarbejde med andre.

Der er mange gode grunde til, at lærerne ofte planlægger gruppearbejde. Nogle af grundene er, at man:

• kan lære mere ved at samarbejde med andre

• trænes i selvstændighed, da man selv skal tage ansvar for læringsudbyttet

• trænes i samarbejdskompetence.

For at et gruppearbejde lykkes, kræver det af gruppemedlemmerne, at I alle:

• har fokus på at løse den stillede opgave

• bidrager til gruppearbejdet

• er åbne over for hinandens ideer og bidrag

• lytter til hinanden og er løsningsorienterede

• samarbejder om den konkrete opgave frem for at fordele arbejdet blandt gruppens medlemmer.

I de kommende opgaver:

✱ får du viden om læringsudbyttet ved forskellige arbejdsformer

✱ lærer du om, hvad et godt gruppearbejde indebærer

✱ får du gode råd til, hvordan du løser potentielle konflikter i forbindelse med gruppearbejde.

Opgave 1: Refleksionsspot

1. På en ungdomsuddannelse anvendes mange forskellige arbejdsformer, fx pararbejde, gruppearbejde, lærerstyret undervisning og mange flere.

Skriv individuelt en tekst om de arbejdsformer, du er vant til fra din tidligere skole. Skriv også om, hvilke arbejdsformer du foretrækker, og hvorfor du gør det.

Skrivetid: 10 minutter.

2. Walk and talk: Find en makker og gå en tur på skolen, mens I læser jeres tekster op for hinanden.

3. Opsamling: Lav i klassen en top tre over de arbejdsformer, I som klasse synes bedst om. Diskuter, hvorfor det lige er de tre arbejdsformer, I synes bedst om.

Opgave 2: Refleksionssamtale

1. Diskuter med en makker fordele og ulemper ved følgende fem arbejdsformer:

• Individuelt arbejde

• Pararbejde

• Gruppearbejde

• Lærerstyret klasseundervisning med gennemgang af nyt stof

• Lærerstyret klassesamtale i forbindelse med opsamling eller gennemgang af lektie.

2. Opsamling: Diskuter i plenum:

• Hvilke af de fem arbejdsformer stiller størst krav til eleven? Og hvorfor?

• Hvilke af de fem arbejdsformer giver størst fagligt udbytte? Og hvorfor?

Opgave 3: Samarbejdsøvelse

1. For at træne gruppearbejde som arbejdsform og for at gøre jer bevidste om, hvad der skal til, for at samarbejdet lykkes, skal I løse følgende opgave:

Design et outfit

Løs opgaven i grupper af 4-5.

Opgave: I skal designe et outfit, dvs. et sæt tøj, som skal laves af avispapir og tape. I bestemmer selv, hvor mange tøjdele jeres outfit skal bestå af. Inden I begynder at lave jeres outfit, skal I lave en detaljeret arbejdstegning med de forskellige tøjdele. Tegningen skal desuden indeholde informationer om, hvordan tøjet skal laves.

I har 30 minutter til at løse opgaven. Når tiden er gået, skal én i gruppen tage outfittet på og vise det frem for resten af klassen.

Materialer: Masser af tape, masser af aviser, sakse, papir og noget at skrive med + en præmie.

2. Hvem har lavet det mest kreative og anvendelige outfit? Hver gruppe viser sit outfit frem, og der kåres en vinder. Alle elever har en stemme, og man kan ikke stemme på sin egen gruppe.

Opgave 4: Evaluering af samarbejdsøvelsen

1. Diskuter i gruppen, hvordan jeres gruppearbejde gik. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• I hvilket omfang var gruppearbejdet en succes?

• Hvad fungerede godt?

• Hvad fungerede mindre godt?

• Hvad kunne have gjort processen (endnu) bedre?

• Var der noget, der overraskede jer undervejs?

• Hvad er vigtigt for at få et gruppearbejde til at fungere godt?

• Hvad har I lært af denne øvelse?

2. Individuelt: Skriv en kort tekst om, hvad du har lært af samarbejdsøvelsen, og hvad den har gjort dig bevidst om i forhold til din egen adfærd i samarbejdet med andre. Skriv i fem minutter.

Hvordan samarbejder jeg med andre?

Opgave 5: Diskuter dilemmaer

Diskuter i tremandsgrupper, hvad der vil være det rigtige at gøre i følgende situationer:

du er kommet i gruppe med to fra din klasse, som du tidligere har arbejdet sammen med, og hvor det ikke gik særligt godt, fordi ingen lavede noget. du vil gerne have, at det går bedre denne gang. Hvad gør du?

læreren har været overambitiøs og forberedt et gruppearbejde, som I umuligt kan lave på den tid, der er sat af til det. Hvordan løser I det problem?

I skal i grupper besvare spørgsmål til den tekst, som I skulle læse til i dag. du har ikke fået lavet lektier. Hvad gør du? lader du som ingenting, eller er der en bedre løsning?

I timen i dag skal I lave gruppearbejde om lektien til timen. du er den eneste, der har lavet lektier. Hvad gør du?

du er kommet i gruppe med klassens stræber, der gerne vil bestemme det hele, og som er dårlig til at lytte til andre. gruppearbejdet går dårligt, og I er ved at blive uvenner. Hvad gør du?

du er kommet i gruppe med to elever, som du aldrig har arbejdet sammen med før, og som du ikke kender særligt godt. du kan mærke, at den ene har meget svært ved at bidrage. måske fordi stoffet er svært. Hvad gør du?

I skal lave en PP-præsentation med en analyse af en film. I har to moduler til at løse opgaven. Én i gruppen foreslår, at I deler opgaven op imellem jer og laver hver jeres del, selvom I har fået at vide, at det er en dårlig ide. Hvad gør du?

det er 4. modul, og I har gruppearbejde, som ikke går særligt godt. Folk er trætte og nogle bidrager ikke, men du vil egentlig gerne have lavet arbejdet. Hvad gør du?

Opgave 6: Lav en poster

1. Dan grupper med to-tre medlemmer i hver gruppe.

2. Lav i hver gruppe en poster med tips til det gode gruppearbejde. I kan tegne jeres poster i hånden eller lave den digitalt på computeren. Posteren skal indeholde illustrationer, der understøtter indholdet i jeres tips.

3. Pitch jeres poster for hele klassen. I har et minut til at præsentere jeres arbejde. Der kåres en vinder.

Opgave 7: Opsamling

Individuelt: Skriv tre sætninger om, hvad du har lært om gruppearbejde og vigtigheden af gode samarbejdsevner. Færdiggør følgende sætninger:

1. Hvis et gruppearbejde skal fungere, er det vigtigt …

2. Hvis man er god til at samarbejde, er man …

3. Gode samarbejdsevner er vigtige, fordi …

Kapitel 6

Hvorfor er multitasking en dårlig ide?

Hvorfor er multitasking en dårlig ide?

Multitasking betyder, at man laver flere ting på én gang, og du gør det helt sikkert også selv ganske tit. I nogle situationer er det helt uproblematisk at gøre flere ting på en gang. Du kan fx nemt køre i bus og høre musik på samme tid. Men kan du fx køre i bus, høre musik og sende en tekstbesked på samme tid, uden at du misser noget? Måske holder du op med at lytte til musikken, eller du lægger ikke længere mærke til, hvor bussen kører, når du koncentrerer dig om at sende beskeden?

På grund af bl.a. mobiltelefoner og nye digitale muligheder er omfanget af multitasking steget markant, og som elev er det vigtigt at være bevidst om konsekvenserne af multitasking. Negative effekter ved multitasking er blandt andet, at man:

• bliver uopmærksom

• laver flere fejl end ellers

• misser informationer

• stresser sig selv

• når mindre.

Mange tror, at multitasking er en metode til at nå flere ting på en gang, dvs. en metode til at blive mere effektiv på, men i mange situationer vil multitasking have en negativ effekt og fx gøre dig mindre opmærksom. I en undervisningssituation lærer du mindre, hvis du ofte bliver afbrudt af fx beskeder på din telefon eller hele tiden tjekker sociale medier. Det går nemlig ud over hukommelsen og din koncentrationsevne, som påvirker både dit læringsudbytte og det produkt, som du arbejder med.

I de kommende opgaver:

✱ lærer du, hvad multitasking er

✱ testes du i, hvor god du er til at multitaske

✱ bliver du klar over, hvorfor du bør undgå multitasking

✱ øver du dig i singletasking.

Opgave 1: Hvad er multitasking?

1. Find videoen om multitasking på: forlagetcolumbus.dk/kom-godt-fra-start.

2. Se videoen og skriv sammen med en makker de tre vigtigste pointer fra videoen ned.

3. Del jeres pointer med resten af klassen i en plenumsamtale.

Opgave 2: Refleksionsspot

1. Skriv individuelt en tekst om multitasking. Besvar i din tekst følgende spørgsmål:

1. Hvad vil det sige at multitaske?

2. I hvilke situationer multitasker du?

3. Hvor tit multitasker du?

4. Hvad får du ud af at multitaske?

5. Har du oplevet ulemper ved at multitaske? Uddyb dit svar.

Skrivetid: 10 minutter.

2. Find en makker. Læs jeres tekster op for hinanden. Er der noget, der overrasker jer, når I lytter til hinandens tekster?

Opgave 3: Test dig selv

1. Hvor god er du til at multitaske? Det undersøger vi i de følgende eksperimenter, hvor I skal arbejde sammen i par.

Eksperiment 1

1. Elev 1 fortæller i to minutter detaljeret om, hvad vedkommende lavede i går. Elev 2 skriver beskeder på fx Messenger til nogle andre, imens der lyttes. Læreren holder øje med tiden.

2. Når tiden er gået, skal elev 2 gengive elev 1’s beretning. Hvor meget har elev 2 fået med?

Eksperiment 2

1. Elev 1 fortæller i tre minutter om, hvad der skete i den sidste time. Elev 2 lytter og tjekker samtidig sine sociale medier og beskeder på fx Messenger og Snapchat. Hvis der er nogen, der har skrevet, besvares beskederne.

Læreren holder øje med tiden.

2. Når tiden er gået, skal elev 2 gengive elev 1’s beretning. Hvor meget har elev 2 fået med?

2. Diskuter i plenum, hvad der kom ud af de to eksperimenter. Hvad lærte I? Var der noget, der overraskede jer?

Opgave 4: Test multitasking og lektielæsning

Hvordan påvirker multitasking udbyttet af fx lektielæsning? Det undersøger vi i denne opgave, hvor du skal forestille dig, at du skal lave lektier hjemme. Samtidig multitasker du. Du skal gøre følgende:

1. Find din telefon frem. Sæt timeren til 10 minutter.

2. Find artiklen om sociale medier og multitasking på: forlagetcolumbus.dk/ kom-godt-fra-start.

3. Begynd at læse teksten og gør følgende:

• Efter 1 minut: Du vil gerne høre musik samtidig og finder det på din telefon.

• Efter 3 minutter: Du har glemt at give din bedste ven besked vedrørende jeres aftale i weekenden. Du sender lige en besked, fx i Messenger eller på sms. Hvis der kommer svar retur, svarer du tilbage.

• Du lader telefonen ligge på bordet. Hvis der kommer andre beskeder, svarer du også på dem.

• Efter 6 minutter: I stedet for at høre musik, vil du hellere have Netflix eller en anden streamingtjeneste kørende i baggrunden. Sluk for musikken og start et program.

• Efter 10 minutter: Stop med at læse. Hvor langt er du nået?

4. Diskuter med en makker, hvad I fik ud af øvelsen. Var der noget, der overraskede jer? Er der noget, som I fremover vil gøre anderledes?

Opgave 5: Afprøv singletasking og lektielæsning

1. Hvordan går det, når du læser lektier uden at multitaske og i stedet for singletasker?

Øv dig i at singletaske ved at gøre følgende:

1. Find lektier i 1-2 fag frem.

2. Sæt uret og tag tid på, hvor lang tid du bruger på at lave dine lektier.

3. Få et overblik over lektien ved at inddele den i delopgaver.

4. Lav en delopgave ad gangen. Undgå at lade dig distrahere af andre opgaver. Heller ikke, når du går fra en delopgave til en anden.

5. Du er færdig med at læse lektier, når alle planlagte delopgaver er lavet.

6. Skriv tidsforbruget på lektien ned.

2. Diskuter følgende spørgsmål med en makker:

• Hvad fik I ud af at dele lektien op i delopgaver og kun fokusere på en opgave ad gangen?

• Var arbejdet med lektielæsningen mere effektivt?

• Var udbyttet af lektielæsningen større end ellers?

• Var det svært ikke at multitaske?

• Havde du brug for pauser?

Opgave 6: Refleksionssamtale

1. Diskuter følgende spørgsmål med en makker:

1. Hvorfor fylder multitasking så meget i vores liv?

2. Hvorfor lader vi os så nemt distrahere?

3. Hvad er ulemperne ved, at vi nemt lader os distrahere?

4. Hvordan kan man undgå at blive distraheret af fx sociale medier?

5. I hvilke situationer kommer du tit til at multitaske?

6. I hvilke situationer kan man godt multitaske?

7. I hvilke kan man ikke?

8. Hvorfor fylder mobiltelefonen så meget i de flestes liv?

9. Skal man altid være tilgængelig hele tiden, fx på telefonen eller sociale medier?

10. Hvad vil du fremover være opmærksom på i forhold til multitasking?

2. Opsamling: Snak i plenum om:

• hvad I fremover vil være opmærksomme på i forhold til multitasking generelt

• hvad I fremover vil være opmærksomme på i forhold til multitasking på skolen

• hvad I fremover vil være opmærksomme på i forhold til multitasking, når I laver lektier.

Opgave 7: Opsamling

Hvad har du lært om multitasking? Saml op på emnet ved at færdiggøre følgende sætninger:

1. At multitaske betyder …

2. Jeg multitasker, når …

3. De negative konsekvenser af multitasking er …

4. En anden konsekvens er, …

5. I forhold til multitasking er jeg blevet bevidst om, at …

6. Fremover vil jeg …

7. Jeg vil også …

8. Jeg har også lært, at …

9. Singletasking …

Kapitel 7

Hvordan bliver jeg en god planlægger?

Hvordan

bliver

jeg en god planlægger?

Som ny elev på en ungdomsuddannelse vil du sikkert opleve, at det er mere krævende at gå på en ungdomsuddannelse sammenlignet med, hvad du er vant til fra grundskolen. Det skyldes blandt andet, at de faglige krav stiger, at du laver flere lektier, og at du skal til at aflevere flere opgaver.

En anden grund er, at lærerne forventer mere selvstændighed af dig som elev. Det betyder blandt andet, at du selv skal kunne planlægge din tid i forhold til lektielæsning og opgaveaflevering, som i de fleste tilfælde foregår derhjemme efter skoletid. Derudover bruger du nok også din tid på mange andre ting, fx familie, venner, fritidsjob og fritidsaktiviteter.

Aktiviteter, som du også skal finde tid til.

For at du klarer dig godt på din uddannelse, er det vigtigt, at du bliver god til at planlægge din tid, og at du vænner dig til, at det er noget, du gør. At have overblik over og en plan for, hvornår du fx skal skrive de opgaver, der skal afleveres, vil gøre alting mere overskueligt for dig.

Det er dog også vigtigt, at du er realistisk omkring din tid, og hvad du bruger den på. Har du fx svært ved at finde tid til at lave lektier, så er du nødt til at kigge på, hvad du ellers bruger din tid på. Måske fylder dit fritidsarbejde for meget, eller du er måske nødt til at indse, at du ikke længere kan spille fodbold tre gange om ugen.

For at skabe balance i dit liv, kan det være nødvendigt for dig at foretage prioriteringer, hvor du vælger noget fra eller skærer ned på noget, fx hvor meget du arbejder, eller hvad det ellers er, der fylder meget i dit liv.

I de kommende opgaver:

✱ får du et overblik over, hvad du bruger din tid på

✱ trænes du i at prioritere og planlægge din tid

✱ øver du dig i at lave en ugekalender

✱ bliver du bevidst om, hvordan du kan skabe balance mellem skole og fritid.

Opgave 1: Beskriv et billede

Beskriv sammen med en makker illustrationen nedenfor:

1. Hvad ser I?

2. Hvad er budskabet?

3. Hvordan kan I relatere budskabet til jeres egen situation som elever på en ungdomsuddannelse?

WORK LIFE

Opgave 2: Få et overblik

4. Lav en liste med alle de aktiviteter, som du bruger din tid på, fx skole, venner, fritidsarbejde, internetforbrug m.m. Skriv alt det ned, der fylder i dit liv.

5. Angiv herefter i procent, hvor lang tid du bruger på de forskellige aktiviteter baseret på den sidste uge.

6. Sammenlign din liste med en makkers. På hvilke punkter er jeres lister ens? På hvilke er de forskellige? Er der noget, der overrasker jer, når I kigger på de to lister?

Opgave 3: Prioriter dine aktiviteter

1. Vælg otte aktiviteter fra din liste over ting i opgave 1, som du bruger tid på. Placer dem på følgende skala ved at prioritere dem fra vigtig til mindre vigtig.

Vigtig

Mindre vigtig

2. Sammenlign din skala med en makkers. Diskuter, om I prioriterer jeres tid rigtigt. Er der noget, som I gerne vil prioritere anderledes, dvs. er der noget, I gerne vil bruge mere eller mindre tid på?

Opgave 4: Refleksionsspot

Skriv en kort tekst om, hvad du har lært i forhold til følgende:

1. Hvordan bruger du din tid?

2. I hvilket omfang er der balance mellem skole og fritidsliv i dit liv?

3. Er der behov for, at du prioriterer din tid anderledes? Hvis ja, hvordan vil du så gøre det?

Opgave 5: Lav en ugeplan

En god måde at få et overblik over sin tid på er ved at lave en ugeplan, hvor man time for time skriver, hvad man skal. Vigtigt er det også at anføre, hvornår man holder fri.

1. Planlæg din kommende uge med alle de aktiviteter, som du ved, du skal bruge tid på. Husk især følgende:

• Skoletid, lektier, skriftlige opgaver

• Fritidsaktiviteter, fritidsjob

• Transport

• Familie, venner, hvornår du holder fri.

2. Vurder din ugeplan. Er den realistisk? Kan du nå det hele? Er der nok tid til at lave lektier, eller skal du måske justere lidt på din plan, så du kan nå det hele?

TIP! Du kan fx lave din ugeplan i denne Microsoft skabelon, som du kan downloade fra nettet og tilpasse, som du ønsker det. Du kan finde linket på: forlagetcolumbus.dk/kom-godt-fra-start.

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG 06:00

Opgave 6: Evaluer din ugeplan

1. I den næste uge skal du følge og afprøve din ugeplan. Du må gerne justere løbende i din plan, fx hvis du får flere lektier for, eller der sker andre ændringer. Vigtigt er det bare, at du for hver dag har en plan, og at du får afprøvet at planlægge din tid.

2. Når der er gået en uge, skal du evaluere brugen af ugeplanen. Overvej følgende:

• Hvad er fordelene ved at bruge en ugeplan?

• Er der nogen ulemper?

• Var det en hjælp for dig at bruge ugeplanen? Forklar dit svar.

• Vil du fortsætte med at lave en ugeplan? Forklar dit svar.

Opgave 7: Lav en poster

1. Dan grupper med to-tre medlemmer i hver gruppe.

2. Lav i hver gruppe en poster med gode råd til, hvordan man som elev kan få balance i sit skole- og privatliv. Hvad kan man gøre udover at blive mere realistisk sin planlægning og planlægge sin tid i en ugekalender?

3. I kan tegne jeres poster i hånden eller lave den digitalt på computeren. Posteren skal indeholde illustrationer, der understøtter indholdet i jeres råd.

4. Pitch jeres poster for hele klassen. I har et minut til at præsentere jeres

Kapitel 8

Hvad er god digital adfærd?

Hvad er god digital adfærd?

God digital adfærd er en del af det, som kaldes digital dannelse. At være digitalt dannet betyder, at man råder over en række digitale kompetencer som fx:

• evnen til at forstå og bruge digitale medier

• evnen til at reflektere kritisk over brugen af digitale medier

• evnen til at forstå, hvordan man etisk og moralsk opfører sig på digitale medier.

Digital dannelse fylder meget i undervisningen. Her trænes du løbende i brugen af digitale medier, fx når du skal lave en mundtlig præsentation, der skal optages i Screencast-O-Matic, eller når du samarbejder med andre i et fælles Google-dokument, hvor I deler jeres notater til et emne.

Du trænes også i en kritisk tilgang til digitale medier, når du undervises i at være kildekritisk over for internettekster.

At være digitalt dannet handler dog ikke kun om at have tekniske og kildekritiske færdigheder. Det handler i høj grad også om at være bevidst om, hvordan vi opfører os digitalt, fx hvordan vi omgås hinanden på de sociale medier, og hvad vi bruger de sociale medier til. Her spiller den kritiske refleksion også en rolle, fordi god digital adfærd handler om at forholde sig aktivt til, hvordan man opfører sig i en digital verden.

At være bevidst om, hvad god digital adfærd er, er en forudsætning for, at vi kan være sammen i digitale fællesskaber, hvor vi kommunikerer med hinanden, deler digitalt materiale og indgår i sociale sammenhænge med andre.

I de kommende opgaver:

✱ bliver du bevidst om, hvad du bruger digitale medier til

✱ lærer du om, hvad god og dårlig digital adfærd er

✱ lærer du om, hvad du må dele på de sociale medier

✱ lærer du om at håndtere mulige udfordringer på de sociale medier.

Opgave 1: Refleksionssamtale

1. Diskuter følgende spørgsmål med en makker:

1. Hvilken rolle spiller digitale medier i jeres liv?

2. Hvilke sociale medier bruger I?

3. Hvad bruger I de sociale medier til?

4. Hvor meget tid bruger I på de sociale medier?

5. Hvilke fordele er der forbundet med at bruge sociale medier?

6. Hvilke ulemper er der forbundet med at bruge sociale medier?

7. I hvilket omfang tænker I over, hvordan I skriver om eller til andre på sociale medier?

8. I hvilket omfang tænker I over, hvilke billeder eller optagelser I deler af andre på sociale medier?

9. Hvad er god digital adfærd for jer?

10. Hvad er dårlig digital adfærd for jer?

2. Opsamling: Snak i plenum om:

• hvad I forstår ved god digital adfærd

• hvad I forstår ved dårlig digital adfærd.

Opgave 2: Beskriv et billede

Beskriv sammen med en makker illustrationen nedenfor:

1. Hvad ser I?

2. Hvad er budskabet?

3. Beskriv illustrationen med én sætning.

4. Overvej, hvem af de to I ligner mest.

Hvad er god d I g I tal ad Færd?

Opgave 3: Diskuter god digital adfærd i klasselokalet

Hvad er god stil i klassen i forhold til brug af digitale medier, telefoner og sociale medier? Diskuter følgende udsagn i tremandsgrupper:

eleverne skal selv lære at styre deres forbrug af telefoner og sociale medier. lærerne skal ikke blande sig.

man må godt skrive beskeder på messenger eller sms’er på sin telefon i timen, hvis man ikke forstyrrer andre med det.

det er mit eget ansvar, om jeg laver noget. derfor er der ingen, der skal blande sig, hvis jeg er på Facebook i timerne.

det er ikke noget problem, at jeg tager en selfie i timen. det forstyrrer jo ikke nogen.

det er o.k. at gå på sociale medier under gruppearbejde, når de andre ikke ser det og alligevel er optaget af den opgave, som læreren har stillet. at sidde med høretelefoner på i undervisningen er helt o.k. det er jo kun mig, der kan høre musikken, og jeg hører den ikke særligt højt.

der er ingen grund til selv at tage notater. jeg får bare min sidemand til at sende mig sine, eller også tager jeg et foto af tavlen.

man må gerne tage billeder af hinanden i skolen og til fester og dele dem på de sociale medier uden at spørge om lov. Hvis nogen bliver sure, kan man jo bare fjerne dem igen.

det er o.k. at lave en vennegruppe på Facebook, hvor kun nogle af eleverne fra klassen er med.

det er en god ide at filme læreren, så jeg har nogle gode ”notater” til eksamen. jeg behøver ikke spørge om lov. Hvis telefonen ringer i timen, og jeg kan se, at det er min mor, er det o.k., at jeg lige går udenfor for at snakke med hende. det er jo nok vigtigt, hvis hun ringer.

det er o.k. at dele optagelser af andre i fx en privat gruppe på messenger eller på snapchat. det er jo bare for sjov.

når undervisningen er kedelig, eller jeg er færdig med mit arbejde, er det o.k., at jeg spiller tetrix på computeren. det generer da ikke nogen.

Opgave 4: Formuler regler for god digital adfærd i klassen

1. Dan nye tremandsgrupper, og fortæl hinanden, hvad I diskuterede i den første gruppe om god digital adfærd.

2. Formuler forslag til fem regler for god digital adfærd i jeres klasse.

3. Diskuter alles forslag i plenum, og bliv enige om fem regler, som alle i klassen skal følge.

Opgave 5: Gruppesamtale om deling af digitalt materiale

Snak i mindre grupper om følgende spørgsmål:

1. Hvor tit deler du billeder eller videoer af dig selv på sociale medier?

2. Hvor tit deler du billeder eller videoer af andre på sociale medier?

3. Spørger du om lov, inden du deler billeder af andre på sociale medier?

4. Oplever du det som en naturlig ting at spørge om lov til at dele digitalt materiale?

5. Har du oplevet, at du overskred andres grænser ved at dele billeder af dem på sociale medier? Hvis ja, hvad skete der, og hvordan reagerede de?

6. Har du oplevet, at andre overskred dine grænser ved at dele billeder af dig på sociale medier? Hvis ja, hvad skete der, og hvordan reagerede du?

7. Er der nogle situationer, hvor det er i orden at dele fx billeder uden at spørge om lov?

8. Er der nogle situationer, hvor man altid skal spørge om lov?

9. Er der forskel på, om man deler billeder eller filmoptagelser?

10. Ved du, hvad der er lovligt i forhold til fx deling af billeder af andre end dig selv?

Opgave 6: Kend reglerne for deling af digitalt materiale

1. Hvad siger lovgivningen om deling af digitalt materiale af andre end sig selv på nettet? Søg sammen med en makker informationer på nettet og find ud af reglerne for:

• deling af fotos af andre end en selv

• deling af video- og lydoptagelser af andre end en selv

• deling af andres personlige oplysninger.

2. Afgør, om følgende handlinger er enten lovlige eller ulovlige:

Lovligt Ulovligt

1. Du må dele billeder af dig selv på nettet.

2. Du må dele billeder, men ikke videooptagelser, af andre på nettet uden at have fået lov til det.

3. Du må dele billeder og videooptagelser af andre på nettet, hvis du har indhentet samtykke til det.

4. Du må dele billeder af kendte personer, uden at du har indhentet samtykke til det.

5. Du må dele billeder af andre i private grupper på fx Facebook, selvom du ikke har bedt om lov til det.

6. Det er ikke kun god stil, men lovpligtigt at indhente samtykke, hvis man ønsker at dele billeder af andre på fx sociale medier.

7. Hvis man er gode venner eller i familie med hinanden, behøver man ikke bede om lov til at dele fx billeder på sociale medier.

8. Hvis min Instagramprofil er privat, har jeg lov til at dele andres billeder på den, da den jo så ikke er offentlig tilgængelig.

Opgave 7: Diskuter dilemmaer

Diskuter i par følgende dilemmaer og giv mindst et godt råd til hver elev. Overvej, hvem der bedst kan hjælpe. Er det klassekammeraterne, forældrene, læreren, studievejlederen eller en helt anden?

lucas har oplevet mange gange, at tonen i klassens Facebook-gruppe er grov, og at nogle skriver nedladende kommentarer, når de ikke kan blive enige om de ting, de diskuterer. det er næsten som om, at det er o.k. at skrive hvad som helst. der er særligt to drenge i klassen, der dominerer. de fylder også meget i skolen, og det er svært at sige fra over for dem. de lytter ikke rigtigt, og der er endda nogle, der er lidt bange for dem. måske er det bedst bare at lade som ingenting?

ramas veninde er afhængig af sin mobiltelefon. Hun går ingen steder uden den, og hun tjekker hele tiden, om der er kommet nye beskeder. den fylder også meget i timerne, og selvom lærerne beder hende om at lægge den væk, gemmer hun den bare bag computeren, hvor ingen kan se den – tror hun. rama er træt af det, for hun bliver hele tiden distraheret af telefonen, og hun er begyndt at undgå at lave gruppearbejde med veninden, fordi hun laver for lidt og er for optaget af andre ting. rama har prøvet at sige fra, men veninden siger, at det er rama, der har et problem.

kaya har oplevet flere gange, at hendes klassekammerater ikke respekterer, at hun ikke ønsker billeder af sig selv delt på deres sociale medier. Hun er selv på Instagram, men bruger det ikke særligt meget. sociale medier siger hende ikke rigtigt noget, og hun bryder sig ikke om, at andre deler billeder af hende. Hendes veninder synes, hun er sippet, og de synes, hun skal slappe af, for de deler jo kun billeder, som de selv kan stå inde for. kaya bliver i tvivl, om de har ret, og hun er også bange for at være en alt for kedelig veninde, så måske skal hun bare leve med det.

tobias har dårlig samvittighed. til en fest i går kom han til at tage nogle billeder af et par, der kysser hinanden. det var bare for sjov, også da han senere sendte dem videre til nogle af sine venner på snapchat. det er ikke nogle, han kender godt, men nu hvor han er blevet ædru, er det gået op for ham, at det ikke var så smart, og måske har han også sat sine venner i en dårlig situation ved at dele billederne med dem. Hvad skal han gøre? skal han bare lade som ingenting, for måske er der alligevel ingen, der kan huske, hvad der skete i går?

efter en fest på skolen er karla blevet uvenner med sine veninder fra klassen, som har blokeret hende i deres fælles messenger-gruppe. I skolen ignorerer de hende, og hun ved, at de taler dårligt om hende i den gruppe, som hun ikke længere har adgang til. nogle gange virker det også som om, at de skriver om hende i timerne. karla er begyndt at overveje, om hun skal skifte skole. eller skal hun bare lade som ingenting, og så går det hele måske over af sig selv?

til den første fest på skolen blev sebastian så fuld, at hans forældre måtte hente ham. Han var så fuld, at han slet ikke vidste, hvad han lavede, og der blev både taget billeder af ham og optaget film, som efterfølgende er delt i klassens Instagram-gruppe og sendt rundt i forskellige snaps. nogle har endda lavet et meme. sebastian er flov, og han synes, han bliver udstillet, men han synes også, det er svært at sige fra, når han ikke kender sine nye klassekammerater så godt. skal han gøre noget, eller går det mon bare over af sig selv?

Opgave 8: Lav en personlig målsætning

Lav en personlig målsætning for, hvad du vil gøre for at udvise god digital adfærd. Formuler målsætningen ved at færdiggøre følgende sætninger:

• God digital adfærd er for mig …

• Jeg vil bidrage til god digital adfærd i klassen ved at …

• Jeg ved at …, og derfor vil jeg …

• Jeg vil også …, fordi …

• Vigtigt er det også …

Hvad er god d I g I tal ad Færd?

Kapitel 9

Hvordan kommer

jeg i gang med skriftlige opgaver?

Hvordan kommer jeg i gang med skriftlige opgaver?

Skriftlige opgaver skal ses som træningsopgaver, hvor du dels arbejder selvstændigt med fagligt stof og dels træner skriftlig eksamen. Det er vigtigt, at du prioriterer de skriftlige opgaver, da de har betydning for dit læringsudbytte, og for hvordan du klarer dig til skriftlig eksamen.

Der kan være mange grunde til, at du oplever, at det er svært at tage dig sammen til at komme i gang med dine skriftlige opgaver – en følelse, de fleste kender. Du kender måske også situationen, hvor du bliver ved med at udskyde det, du skal, og kommer til at bruge alt for meget energi på at tænke på det, som du burde gøre, men som du ikke får gjort. Det er spild af god tid og mental energi.

Har du svært ved at komme i gang med skriftlige opgaver, kan det måske skyldes, at du:

• har for travlt og mangler overskud

• synes opgaven er svær og virker uoverskuelig

• mangler motivation og ikke kan se formålet med opgaven

• har præstationsangst og er bange for ikke at kunne gøre det godt nok.

Man kan sige, at der er tale om en slags skriveblokering. Oplever du gentagne gange problemer med at komme i gang, er det vigtigt, at du forholder dig til det. Det bedste, du kan gøre, er at tale med andre om det, hvis du ikke selv kan løse problemet. Det kan være dine forældre, din bedste ven, din lærer eller din studievejleder.

I de kommende opgaver:

✱ får du ideer til, hvordan du kommer godt i gang med skriftlige opgaver

✱ lærer du om forskellige skrivestrategier, der kan hjælpe dig med at komme i gang med at skrive

✱ får du gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du oplever en skriveblokering i forbindelse med din opgaveskrivning.

Opgave 1: Refleksionssamtale

1. Diskuter følgende spørgsmål med en makker:

1. Hvor meget tid bruger I på lektier?

2. Er I gode til at prioritere lektielæsning?

3. Har I fået indarbejdet nogle gode lektievaner?

4. Planlægger I jeres tid i en ugekalender eller lignende? Hvorfor/Hvorfor ikke?

5. Har I nogle gode tips til at få lavet lektier?

6. Hvor gode er I til at komme i gang med skriftlige opgaver?

7. Hvor meget tid bruger I på skriftlige opgaver?

8. Hvad gør I, hvis I har svært ved at komme i gang med lektier eller skriftlige opgaver?

9. Hvad gør I, hvis I ikke kan finde ud af at lave jeres skriftlige opgave?

10. Har I nogle gode tips til at få lavet skriftlige opgaver?

2. Opsamling: Snak i plenum om:

• hvilke gode tips I har til at komme i gang med lektier

• hvilke gode tips I har til at få lavet skriftlige opgaver

• hvad I gør, når I ikke kan finde ud af at lave enten lektierne eller de skriftlige opgaver.

Opgave 2: Tips til at undgå skriveblokeringer

Alle elever oplever, at det nogle gange kan være svært at komme i gang med de skriftlige opgaver. Måske er man ikke så god til det fag, som man skal skrive i, man har svært ved at tage sig sammen eller man bliver ramt af præstationsangst.

1. Find videoklippet om skriveblokeringer på: forlagetcolumbus.dk/kom-godt-frastart. I filmen gives der seks tips til at komme i gang med skriftlige opgaver. Skriv disse seks tips ned, imens du ser filmen. Se eventuelt filmen to gange.

2. Diskuter de seks tips sammen med en makker. Hvilke af de nævnte tips er særligt gode og hvorfor? Er der nogle ideer som I allerede bruger? Hvilke forslag synes I bedst om?

Opgave 3: Kom godt fra start med skrivestrategier

Forskellige skrivestrategier kan hjælpe dig til at tage hul på din skrivning og komme i gang med din afleveringsopgave. Kig disse seks skriftlige opgavetyper igennem, og diskuter følgende med en makker:

• Hvilke opgavetyper synes I bedst om og hvorfor?

• Hvilke opgavetyper passer bedst til hvilke fag?

1: AKTIV LÆSNING

Find den tekst frem, som du skal skrive om. Læs teksten grundigt, og imens du læser,

• markerer du i teksten vigtige ord, begreber eller vigtige afsnit

• giver du hvert vigtige afsnit en overskrift, der sammenfatter indholdet

• skriver du løbende notater til de afsnit i teksten, som du tror, du kommer til at skrive om.

2: MINDMAPPING

Brainstorm på emnet i den opgave, du skal skrive. Skriv alle de ideer ned, som du overvejer at have med i din opgave.

Sorter nu i ideerne, og præsenter dem i et mindmap, hvor du har fokus på, hvordan de passer sammen.

Kassér de ideer, du alligevel ikke kan bruge.

3: POST-IT-SEDLER

Brainstorm på dine ideer til din opgave ved at skrive dem alle ned på post-it-sedler.

Hæng sedlerne op og sorter i dine ideer ved at flytte rundt på sedlerne.

Smid de ideer væk, der alligevel ikke dur, og nå frem til et udkast til din opgave i forhold til indhold og struktur.

4: SKRIV UDEN EN PLAN

Skriv løs. Bare gå i gang. Du behøver ikke at have en plan for at skrive.

Skriv dig ind på emnet uden at tænke alt for meget over struktur og indhold. Få hurtigt produceret noget tekst, hvilket giver dig oplevelsen af at være kommet i gang.

Skriv i så lang tid, du kan. Kig herefter kritisk på din tekst og find ud af, hvad der kan bruges. Lav nu en plan for, hvad opgaven skal indeholde.

5: SKRIV PÅ TID

Beslut dig for, hvor lang tid du vil bruge på din opgave. Lav herefter en plan for, hvilke dele din opgave skal bestå af.

Afgør, hvor lang tid du vil bruge på de enkelte dele. Sæt uret og gå i gang. Måske oplever du endda, at du skriver hurtigere end planlagt.

Giv dig selv en belønning efter hver opgavedel.

6: DEL OG SKRIV

Aftal med en kammerat at holde et møde om opgaven. Sæt fx en halv time af, hvor I snakker opgaven igennem og fortæller, hvordan I har tænkt jer at løse den. Hjælp hinanden i gang med at give hinanden gode tips. Læg også sammen en plan for, hvad opgaven skal indeholde. Herefter skriver I hver jeres opgave.

Opgave 4: Afprøv skrivestrategier

1. Find en af de opgaver frem, som du endnu ikke er begyndt på, og som du snart skal aflevere. Afprøv en af skrivestrategierne fra opgave 3. Brug en halv time på opgaven.

2. Find en makker, der har afprøvet en anden skrivestrategi end dig selv. Præsenter jeres arbejde for hinanden, og del jeres erfaringer med den valgte skrivestrategi. Besvar følgende spørgsmål:

• Hjalp skrivestrategien dig med hurtigt at komme i gang?

• Hjalp skrivestrategien dig med at få et overblik over opgavens indhold?

• Nåede du at få skrevet noget? Og hvis ja, hvor meget?

• Vil du bruge skrivestrategien igen?

Opgave 5: Afprøv flowskrivning

Flowskrivning er en skrivestrategi, der er god, når man skal i gang med at skrive en opgave i fag som fx engelsk, dansk, samfundsfag eller andre fag, hvor opgaven består af sammenhængende tekst.

Ved flowskrivning forstås:

• at man skriver alt ned, hvad man ved om det emne, man skal skrive om

• at man skriver et begrænset tidsrum, fx 10 minutter

• at man så vidt muligt skriver uden at holde pause

• at man skriver uden at rette sproglige fejl og uden at tænke på tekstens form.

Ved at bruge flowskrivning som metode får man taget hul på emnet, man får typisk produceret en masse tekst og man får fornemmelsen af at være i gang.

Oftest vil man også kunne bruge dele – eller måske endda det meste – af teksten fra flowskrivningen i sin skriftlige opgave.

Du skal nu afprøve flowskrivning ved at gøre følgende:

1. Forestil dig, at du skal skrive en opgave i engelsk om mobiltelefoner, og om hvordan brugen af dem forandrer os og den måde, vi lever på.

2. Find videoklippet om mobiltelefoner på: forlagetcolumbus.dk/kom-godt-frastart. Forestil dig, at det er en del af det materiale, som du skal bruge til at skrive opgaven med. Se videoen – eventuelt flere gange. Hvis du synes, det går meget hurtigt, kan man nedsætte hastigheden for afspilningen.

3. Skriv herefter alt, hvad du ved om mobiltelefoner, ned, herunder hvilke fordele og ulemper der er forbundet med dem. Brug videoklippet og din generelle viden om emnet.

4. Skriv i 10 minutter, skriv uden at rette og så vidt muligt uden at holde pause.

5. Efter skrivningen: Hvor meget fik du skrevet? Er du overrasket over, hvor meget du kunne skrive? Kunne du have skrevet mere? Fungerer flowskrivning som en metode for dig?

Opgave 6: Giv gode råd

I par: Forestil jer, at disse seks elevtyper er jeres bedste ven. Hvilke gode råd tror I, vil kunne hjælpe dem hver især til at komme i gang med den skriftlige opgave, som de skal aflevere i næste uge? Brug de forskellige tips fra opgave 2 og 3, eller bliv inspireret af forslagene i ordskyen sidst i opgaven, når I skal give gode råd.

den eftertænksomme kammerat, der tvivler på egne evner, og som er bange for at lave fejl, og tænker så meget over tingene, at det er ekstra svært at komme i gang med opgaven.

den ukoncentrerede kammerat, der har svært ved at fokusere i længere tid på en opgave, og som er verdensmester i at finde på overspringshandlinger frem for at gå i gang med sin opgave.

den perfektionistiske kammerat, der overgør alting, som aldrig er helt tilfreds, som tænker for meget over, hvordan opgaven skal skrives, og som derfor har svært ved at komme i gang eller bruger alt for lang tid på sine opgaver.

den sociale kammerat, der har mange ting på programmet, fx flere forskellige fritidsaktiviteter, fritidsjob, en kæreste, og som derfor har svært ved at finde tid til at lave den skriftlige opgave.

den umotiverede kammerat, der ikke kan se formålet med at lave de skriftlige opgaver, og som derfor har svært ved at komme i gang.

den forvirrede kammerat, der ikke har hørt ordentligt efter i timen, eller som var fraværende, da opgaven blev gennemgået, og derfor ikke ved, hvad den går ud på, og derfor har svært at komme i gang.

Få hjælp af læreren • Sørg for at være udhvilet, når du skal skrive din opgave • Få hjælp af en klassekammerat

• Snak med en studievejleder • Beslut dig for, at karakteren ikke er vigtig • Skriv din opgave på skolen efter skoletid

• Skriv din opgave i god tid • Skru ned for ambitionerne • Skru op for ambitionerne • Skriv løs uden at tænke for meget på form og indhold, men ret til bagefter • Del dine udfordringer med andre • Prioriter skolen • Bliv bedre til at planlægge din tid • Giv dig selv en belønning, når opgaven er skrevet

• Afsæt et bestemt tidsrum til at skrive opgaven i

• Sæt dig et hyggeligt sted • Sluk for alle gadgets, så du ikke bliver forstyrret • Sørg for at sove nok • Planlæg pauser, når du skriver • Start på den del af opgaven, der er nemmest for dig • Planlæg, hvornår du skal skrive opgaven

• Husk, at det er o.k., at det er svært

• Husk, at andre har det som dig

• Tag dig sammen

Kapitel 10

Hvad er plagiering?

Hvad er plagiering?

Som elev på en ungdomsuddannelse vil du ofte skulle udarbejde fx mundtlige præsentationer eller skrive skriftlige opgaver, som laves på baggrund af materiale, som andre har lavet.

Forestil dig fx, at du i samfundsfag skal lave et mundtligt oplæg i form af en PowerPoint-præsentation om det senmoderne samfund. For at kunne gøre det, er du nødt til at sætte dig ind i emnet, hvilket du gør ved at læse om det i jeres samfundsfagbog og ved at søge supplerende information på nettet.

Når du udarbejder din præsentation, er det vigtigt, at du får dokumenteret, hvor du har din viden fra. Det kan du gøre ved at indsætte en litteraturliste på sidste slide i dit oplæg, eller du kan løbende lave henvisninger på de forskellige slides til de kilder, du har brugt. Hvis du ikke sørger for at dokumentere brugen af andres materiale, kan man anklage dig for det, man kalder plagiering.

Slår du ordet plagiering op i Den Danske Ordbog, står der, at plagiering betyder ”det at kopiere andres værk og foregive at det er ens eget.” Et andet ord for plagiering er plagiat, og de betyder altså begge, at man stjæler andres arbejde og lader som om, at det er ens eget.

Grove tilfælde af plagiering er sager, hvor der er tale om bevidst snyd. Det kan være, at man fx skriver en opgave af efter en ven, eller at man finder en analyse af den tekst, som man skal skrive engelsk stil om, på nettet, og kopierer dele af den ind i sin egen aflevering. Det er snyd i form af plagiering. I andre tilfælde kan der være tale om, at man sjusker eller bare glemmer at lave kildehenvisninger.

I de kommende opgaver:

✱ får du viden om, hvad plagiering er

✱ bevidstgøres du om, hvornår der er tale om plagiering.

Opgave 1: Beskriv et billede

Beskriv sammen med en makker illustrationen nedenfor:

1. Hvad ser I?

2. Hvad er budskabet?

3. Beskriv illustrationen med én sætning.

Opgave 2: Hvad betyder plagiat?

4. Besøg sammen med en makker hjemmesiden stopplagiat.nu, og læs om plagiat. Skriv en kort tekst om, hvad plagiat er. I din tekst skal følgende ord indgå:

angive kilde – bevidst og ubevidst plagiering – efterligne – kopiere – lave kildehenvisning – ord, lyd, billede – plagiere – stjæle

5. Læs på hjemmesiden om, hvorfor plagiering er et problem. Sammenfat, hvad du har læst ved at færdiggøre denne sætning: Plagerieng er et problem, fordi …

6. Sammenfat, hvad du har lært om plagiering ved at skrive følgende sætninger færdige:

1. At plagiere betyder, at man …

2. Det er plagiering, når man ikke …

3. Plagiering er et problem, fordi …

4. Man undgår plagiering ved fx at …

5. En anden måde at undgå plagiering på er ved at …

Opgave 3: Diskuter eksempler på plagiering

Diskuter med en makker, om der i følgende eksempler på brug af andres arbejde er tale om plagiering.

Hvis du låner en opgave af en klassekammerat og skriver den af.

Hvis du parafraserer (omskriver) ved at udskifte enkelte ord i den oprindelige tekst, så det ikke ligner direkte afskrift. Hvis du låner en opgave af en klassekammerat fra klassen og kopierer enkelte dele af den.

Hvis du kopierer sætninger, afsnit eller ideer fra internettet uden at lave præcise kildehenvisninger.

Hvis du afleverer den samme eller dele af en tidligere opgave i flere forskellige undervisningsforløb uden at gøre opmærksom på det.

Hvis du køber en færdig opgave fra en opgavebank på nettet og bruger enkelte afsnit af den i din opgave, men skriver resten selv.

Hvis du afleverer en opgave med kun få henvisninger, så man ikke kan se, hvilke kilder du har brugt.

Hvis du tager specielle eller markante udtryk fra et andet værk og bruger dem i din egen opgave uden at kreditere ophavsmanden.

Hvis du parafraserer (omskriver) for tæt på den oprindelige tekst, så det ligner direkte afskrift.

Opgave 4: Test dig selv

Hvor godt har du styr på, hvad plagiering er, og hvordan man undgår det? Indsæt følgende ord på de tomme felter i denne tekst, som beskriver, hvad plagiering er.

afsnit – citater – dit eget værk – snyd – kildehenvisninger – kilder – opgave – materiale – plagiering – snyd

Hvad er plagiering?

Plagiering er at bruge en andens __________ som sit eget uden at angive præcise __________.

Plagiering betyder, at du lader fx en tekst, en illustration eller en ide fremstå som __________.

Et plagiat kan fx være en __________, hvor der er afskrift af hele __________ eller flere sætninger fra samme tekst uden brug af __________ og angivelse af kilde.

Du kan undgå plagiering ved altid at henvise korrekt til de __________, du anvender i dine opgaver, mundtlige oplæg og lignende.

Husk, at __________ opfattes som __________. Afleverer du en andens arbejde eller dele af en andens arbejde, så er der tale om __________.