Klima og bæredygtighed
Morten Hasselbalch
Michael Helt Knudsen
Klima og bæredygtighed
I SAMFUNDSFAGLIGT PERSPEKTIV
2. UDGAVE
Columbus
Klima og bæredygtighed © Forlaget Columbus og forfatterne 2025 2. udgave, 1. oplag
Fagredaktion: Peter Brøndum
Forlagsredaktion: Tine Stoltenberg Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Bodil Mulla
Tryk: Tarm Bogtryk
Printed in Denmark 2025
ISBN: 978-87-7970-885-3
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst og Node.
Forlaget Columbus Østerbrogade 54c 2100 København Ø Tlf. 35 42 00 51 www.forlagetcolumbus.dk info@forlagetcolumbus.dk
Indhold
Forord 8
Kapitel 1
Mennesket forandrer klimaet 12
1.1 Klimaforandringerne er en realitet 13
1.1.1 Klimahandling på alle niveauer 17
1.2 Lever vi i en antropocæn tidsalder? 18
1.2.1 Planetære grænser 21
1.3 Bæredygtighed og menneskeskabte klimaforandringer 22
1.3.1 Bæredygtighed i et historisk perspektiv 23
1.3.2 Grader af bæredygtighed 24
1.3.3 Bæredygtighedsbegrebets dimensioner 27
Kapitel 2
Klimasociologi 28
2.1 Hvordan opfatter og reagerer individet på klimaforandringerne? 29
2.1.1 Anthony Giddens og tre reaktionsmønstre på klimaforandringerne 31
2.1.2 Per Stoknes og kognitiv dissonans 33
2.1.3 Intentions-adfærds-kløften 35
2.2 Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd? 37
2.2.1 Rational choice-teorien – de rationelle forklaringer 38
2.2.2 Pierre Bourdieu og de habituelle forklaringer 40
2.2.3 Interpersonlige forklaringer 47
2.2.4 Strukturelle forklaringer 51
2.3 Hvilken rolle spiller forbrug og livsstil i en tid med klimaforandringer? 53
2.3.1 Hvordan har vores forbrugskultur ændret sig? 54
2.3.2 Er vi på vej til at blive bæredygtige forbrugere? 59
2.3.3 Har vi frihed til at forbruge? 63
2.4 Hvilken rolle spiller klima-fællesskaber i kampen mod klimaforandringer? 71
2.4.1 Klimabevægelsers rolle i kampen mod klimaforandringer 73
2.4.2 Økolandsbyer, økofællesskaber og grønne nabofællesskabers rolle i kampen mod klimaforandringer 82
2.4.3 Hvordan spreder klimafællesskaber sig ifølge rhizomteorien 85
2.5 Klimaforandringer og samfundsforandringer 87
2.5.1 Lever vi i et risikosamfund? 87
2.5.2 Bruno Latour: Fokusér på det nære og jordiske 93
Kapitel 3
Klimaøkonomi 97
3.1 Den neoliberale vækstøkonomi 98
3.1.1 Neoliberalisme i teori og modeller 100
3.1.2 Vækstens dilemma: Økonomisk vækst og de planetære grænser 104
3.1.3 Vækstens dilemma: Økonomisk vækst og teknologiens åbenbaring 106
3.1.4 Vækstens dilemma: Klimaforandringer og ulighed 107
3.2 Grøn vækst: regulering af markedsøkonomien 116
3.2.1 Grøn vækst gennem strukturpolitik 125
3.2.2 Grøn vækst gennem kontraktiv finanspolitik 127
3.2.3 Grøn vækst gennem ekspansiv finanspolitik 133
3.3 Økologisk økonomi 138
3.3.1 Doughnutøkonomi 140
3.3.2 Hvad er doughnutten? 141
3.3.3 Syv principper for en fremtidig økonomi 143
3.3.4 Den danske doughnut 146
3.3.5 Doughnutten i praksis: case Amsterdam 150
3.3.6 Et kritisk blik på doughnutten 153
3.4 Modvækst 155
3.4.1 Den umulige vækst 156
3.4.2 Modvækst er også et politisk projekt 157
3.4.3 Kritik af modvækst 159
Kapitel 4
Klimapolitik 160
4.1 Hvad karakteriserer FN’s klimapolitik? 161
4.1.1 FN’s Klimapanel, IPCC 163
4.2 Hvad karakteriserer EU’s klimapolitik? 167
4.2.1 EU’s institutioner, og hvem beslutter hvad i forhold til klima 169
4.2.2 Hvordan træffer EU beslutninger? 172
4.2.3 EU’s indsats for at bekæmpe klimaændringer 173
4.3 Hvordan skabes den danske klimapolitik? 176
4.3.1 Eastons model og den danske klimalov 177
4.3.2 Demokratiets rolle i kampen mod klimaforandringerne 182
4.3.3 Valg og klimavalg 197
4.3.4 Hvad betød klimasagen for folketingsvalgene i 2019 og 2022? 198
4.3.5 Partiernes adfærd i teori og praksis 203
4.3.6 Vælgernes holdninger og adfærd 207
4.3.7 Vælgertyper og vælgervandringer 208
4.4 Hvilken rolle spiller de danske kommuner i udviklingen og implementeringen af klimatiltag? 209
4.4.1 Hvor meget CO2 udleder kommunerne? 210
4.4.2 Hvorfor foretager kommunerne forebyggende klimaaktiviteter? 210
4.4.3 Hvad gør kommunerne på klimaområdet? 211
4.4.4 Hvad oplever kommunerne som en udfordring for deres klimaindsats? 214
4.4.5 Klima og kommunevalg 215
Indeks 218
Billedliste 220
Forord
Bogen Klima og bæredygtighed – i samfundsfagligt perspektiv, 2. udgave er henvendt primært til A- og B-niveau i samfundsfag, men store dele af kapitel 2 og 3 og enkelte dele af kapitel 4 kan med fordel anvendes på samfundsfag C-niveau.
Bogen belyser, analyserer og diskuterer et af nutidens mest aktuelle, velbeskrevne og omdiskuterede emner – klimaforandringer – ud fra et samfundsfagligt perspektiv. d e samfundsfaglige perspektiver, vi har valgt, er sociologisk (kapitel 2), økonomisk (kapitel 3) og politisk (kapitel 4). Vi har valgt flere samfundsfaglige perspektiver, da vi mener, at problemstillingen omkring klimaforandringer og bæredygtig udvikling er så kompleks at forstå og løse, at den kræver flere analysevinkler. Indholdet i kapitel 2, 3 og 4 kan i stor udstrækning anvendes til at dække kernestofområderne sociologi og politik på både A-, B- og C-niveau i samfundsfag. I bogens kapitel 3, som omhandler det økonomiske perspektiv på klimaforandringerne, afdækkes, hvordan vækstøkonomien på et makroøkonomisk niveau fungerer eller ikke fungerer i en tid med klimaforandringer, for derefter at åbne for en redegørelse og analyse af nyere økonomiske tankegange og teorier. d ette valg betyder, at kapitlet er re-
levant og anvendeligt at inkludere på samfundsfag A-niveau. Kapitlet tager også en mikroøkonomisk vinkel ved at analysere og vurdere udvalgte økonomiske reguleringsinstrumenter i kampen mod klimaforandringerne og for en bæredygtig grøn omstilling.
Foruden brugen af bogen i den samfundsfaglige undervisning har vi tilstræbt, at den også lægger op til et samarbejde med flere fag, herunder naturgeografi, matematik, psykologi, engelsk og historie. I et samarbejde med naturgeografi kan der bringes relevant faglig viden om klima og klimaforandringer i spil, som kan fungere som fundament for at diskutere sociologiske, politiske og økonomiske bud på løsninger på klimaforandringer. d et er for eksempel nyttigt at have en grundlæggende forståelse af, hvorfor klimaet ændrer sig, og hvordan vi måler klimaforandringerne, før vi kommer med bud på, hvad vi kan gøre ved det. I forhold til matematik er oplagte samarbejdsflader konfidensintervaller og regressionsanalyser. For eksempel kan det undersøges, om der er en sammenhæng mellem individers køn, alder, uddannelse og bopæl og villigheden til at omlægge til en mere klimavenlig livsstil. Samarbejdet med psykologifaget kan give mulig-
hed for en dybere forståelse af det enkelte menneskes tanker og adfærd, som kan supplere sociologiens teorier, begreber og metoder. For eksempel kalder sociologien på en dybere forståelse af, hvorfor nogle mennesker er mere villige til at omlægge deres livsførelse i en mere klimavenlig retning end andre. Her kan psykologifaget være en faglig sparringspartner. Samarbejdet med engelsk kan eksempelvis bestå i USA’s eller en af delstaternes klimapolitik, og hvordan den adskiller sig fra klimapolitik i danmark. d er er også muligheder for et spændende fagligt samarbejde med historiefaget, hvis fag kan skabe et solidt historisk
fagligt fundament for at forstå FN’s og EU’s rolle i kampen mod klimaforandringerne i dag.
Til sidst i dette forord vil vi gerne rette en varm tak til Peter Brøndum fra Forlaget Columbus for faglig og redaktionel sparring. Vi vil også takke lektor i samfundsfag og historie Kevin Gjedde, d et frie Gymnasium, for faglig sparring.
København, 2025 Morten Hasselbalch Michael Helt Knudsen
Introduktion
Klimaforandringerne er en realitet. Årsagerne til, at klimaet forandrer sig, er både naturlige og menneskeskabte, men det er i forskningen efterhånden blevet slået fast, at de sidste 100 års klimaforandringer hovedsagelig har fundet sted på grund af menneskelig aktivitet. Denne bog vil ikke beskæftige sig med, hvordan vi som individer og som samfund tilpasser os klimaforandringerne, men i stedet beskæftige sig med, hvordan der kan ske en reduktion af klimagasser. Da denne bog er rettet mod samfundsfag, vil den ikke behandle de mange interessante naturvidenskabelige og teknologiske løsninger, som udvikles i disse år, ikke mindst på energiområdet, hvor der foregår en hastig omstilling væk fra brug af de fossile brændstoffer til de
grønne vedvarende energikilder, eksempelvis sol-, vind- og vandenergi. Bogen har derimod til formål at belyse klimaforandringerne med en samfundsfaglig vinkel, hvor der dels søges samfundsfaglige forklaringer på, hvorfor klimaet har ændret sig, dels identificeres samfundsfaglige løsninger på klimaforandringerne. Dette sker gennem tre centrale kerneområder i samfundsfag: sociologi, økonomi og politik, som samtidig fungerer som de tre overordnede analyseperspektiver på klimaforandringerne.
Sociologisk perspektiv
Klimaforandringer
Reduktion af klimagasser (mitigation) Tilpasning til klimaforandringerne (adaptation)
Samfundsfaglige forklaringer og løsninger
Naturvidenskabelige forklaringer og løsninger
Politisk perspektiv
Økonomisk perspektiv
Bogens opbygning
I bogens kapitel 1 diskuteres, hvorvidt menneskets enorme indflydelse på klimaet og naturen som helhed betyder, at vi er på vej ind i en ny geologisk tidsalder, som kaldes for den antropocæne tidsalder. Kapitlet gennemgår også begrebet bæredygtighed med det formål senere i bogen bedre at kunne forstå, om vi bør og kan leve mere bæredygtigt.
I bogens kapitel 2 undersøger vi individets klimaadfærd, herunder hvorfor nogle individer ændrer adfærd i en mere klimavenlig retning, imens andre ikke gør. I søgen efter disse forklaringer diskuteres sammenhængen mellem klimaforandringerne og individets forbrug og forbrugskultur. I kapitlet undersøger vi også, hvilken rolle miljø- og klimafællesskaber spiller for individets engagement i den grønne omstilling, samt disse fællesskabers indflydelse på den grønne omstilling i samfundet. Endelig analyserer kapitlet de mere overordnede samfundsforandringer med henblik på at forstå sammenhængen mellem samfundets forandringer og de klimaudfordringer, vi står over for i dag.
I bogens kapitel 3 beskrives de økonomiske tilgange, som har været herskende i det 20. århundrede. Tilgangene diskuteres efterfølgende med henblik på at forstå, i hvilken udstrækning disse tilgange formår
at indtænke den indflydelse, klimaforandringerne har på økonomien og den måde, vi tænker økonomi på. Kapitlet starter med den klassiske vækstøkonomi, hvorefter det belyses og diskuteres, om grøn vækst er en mulig kobling mellem vækst og miljø- og klimahensyn. d ernæst gennemgås og diskuteres den økologiske økonomiske teori d oughnutøkonomi samt modvækstteorien.
I bogens kapitel 4 beskriver vi den klimapolitik og de klimatiltag, der finder sted i FN, EU, danmark og på det kommunale niveau. Kapitlet indleder med en redegørelse for de klimapolitiske tiltag, som igennem tiden er etableret i FN. Herefter følger en beskrivelse og analyse af EU’s klimapolitik, og hvordan denne sammen med FN rammesætter den danske nationale og kommunale klimapolitik. Kapitlet vil efterfølgende redegøre for danmarks klimapolitik og analysere, hvilken rolle partier og vælgere spiller i tilblivelsen af den nationale klimapolitik. Her analyseres også, hvilken demokratisk indflydelse vælgerne og borgerne har på klimapolitikken, og om denne er tilstrækkelig set i lyset af de hastige klimaforandringer. Kapitlet vil endelig belyse, hvilken rolle de danske kommuner spiller i udviklingen og implementeringen af klimapolitikken.
Kapitel 1 Mennesket forandrer klimaet
• Hvad er status på de globale klimaforandringer?
• Lever vi i en antropocæn tidsalder?
• Hvad forstår vi ved planetære grænser, og hvor tæt er vi på at overskride disse?
• Hvordan defineres bæredygtighed, og hvordan indgår dets dimensioner i et samspil?
d ette kapitel har til formål at give en generel forståelse af de udfordringer, som klimaforandringerne stiller mennesker og samfund over for. Kapitlet vil først give et indblik i status på klimaforandringer og den rolle, vi mennesker spiller i de klimaforandringer, der bliver stadig tydeligere på Jorden.d ette indblik fører til en diskussion af, hvorvidt vi lever i en såkaldt antropocæn tidsalder, hvor mennesket er den forandrende kraft på Jorden, og hvor det bliver stadig sværere at holde sig inden for de grænser, planeten har, hvis vi ikke skal risikere uoprettelig skade på dens ressour-
Figur 1.1
Tippe-elementer
Northern Forest (spredning mod nord) r
Boreal permafrost (pludselig optøning)
Grønlands iskappe (tab)
Labrador-IrmingerSeas-Convection (kollaps)
cer. Kapitlet rundes af med en præsentation og diskussion af bæredygtighedsbegrebets historik, grader og dimensioner.
1.1 Klimaforandringerne
er en realitet
Indtil for få år siden blev klimaforandringer primært set som en udfordring for fremtiden. I dag er klimaforandringer i høj grad også en udfordring for nutiden. Man har ikke skullet følge meget med i medierne de seneste år for at vide, at vi gennemlever en tid, hvor temperatur- og
Arktisk vinter havis (kollaps)
Barentshavet (pludseligt tab af is)
Boreal permafrost (kollaps)
Northern Forest (sydlig tilbagegang)
Atlantic Meridional Overturning Circulation (AMOC) og Golfstrømmen (ophør)
Sahel vegetation og Vestafrikanske Monsun (bliver grønnere)
Amazonas regnskov (tilbagegang)
Regionale elementer
Globale elementer
Tipning bliver sandsynligt ved
1,5 - <2,0
2,0 - 3,7
3,7 - 6,0
>6 C° i global opvarmning
Ekstrapolare gletsjere (tab)
Vestantarktiske iskappe (tab)
Østantarktiske iskappe (tab)
Koralrev på lave breddegrader (uddør)
Østantarktiske subglaciale bassin (tab)
Klimaforandringerne sker ikke gradvist. I takt med at Jorden bliver varmet op, kan nogle af de vigtigste systemer – som havstrømme, iskapper, permafrost og regnskove – blive skubbet ud over et kritisk punkt, hvor forandringerne accelererer og bliver selvforstærkende. De systemer kaldes for ”tippe-elementer” (på engelsk: ”tipping elements”), og når de bliver skubbet ud over deres ”tippepunkt”, kan det udløse dominoeffekter, hvor vi mennesker ikke længere kan vende udviklingen. Figuren viser de mest kritiske af disse tippe-elementer, samt hvor stor en temperaturstigning der skal til, før de når deres tippepunkt. Det er især fire tippe-elementer, der er tæt koblet sammen, og som er afgørende for fremtidens klima og den verden, vi lever i: Grønlands iskappe, Amazonas regnskov, AMOC og Golfstrømmen samt Vestantarktis’ iskappe.
Kilde: Rockström et al., 2024 og www.concito.dk
klimarekorder falder på stribe, og hvor voldsomme vejrkatastrofer forårsaget af den globale opvarmning hærger i mange dele af verden.
Både herhjemme og globalt registreres i disse år de varmeste dage, årstider og år nogensinde målt. d e stigende temperaturer øger også frekvensen og styrken af storme, nedbør og tørke, og her sættes også rekorder på stribe. d e stigende temperaturer betyder også, at vandet i havene er blevet yderligere opvarmet, og som følge deraf er havniveauet steget. d e seneste ti år er det globale gennemsnit vokset med omkring 4,8 millimeter om året. d et er mere end en fordobling i tempoet, siden målingerne begyndte i 1993. d esuden optager havene mere Co2, og det er med til at gøre dem surere. d et påvirker fisk, koraller og andre arter. Varmere have betyder også mindre havis, og der måles i disse år mindre is end
1.2
Co2 i atmosfæren over de sidste 800.000 år
i ”normale” år. Verdens gletsjere lider også under de høje temperaturer, og vi oplever i disse år ”ekstreme” afsmeltningsår for gletsjere i Nordamerika og i Alperne. Alle områder rammes af klimaændringer, men de rammes forskelligt. d e globale temperaturstigninger er forskellige, hvor på Jorden man måler. Generelle tendenser er dog, at landområderne opvarmes hurtigere end havene, og at temperaturen stiger hurtigere i de polare egne end ved ækvator. Konsekvenserne af klimaforandringerne opleves også forskelligt fra land til land og fra region til region, og nogle steder er langt mere sårbare for disse forandringer end andre. Vi risikerer, at de stigende temperaturer påvirker Jordens store klimasystemer i en sådan grad, at vi ikke længere kan rette op på det. d isse systemer omtales bl.a. som “tippe-elementer”, der kan nå et “tippe-punkt” (figur 1.1).
Moderne data 2023 gennemsnit (419,3 ppm)
Iskernedata
Antal år før nutiden
Tidligere højeste niveau (330 ppm)
Figur
Figur 1.3
Global gennemsnitstemperatur og Co2-koncentration siden 1880
Temperatur CO2
Den vigtigste årsag til klimaforandringerne er drivhuseffekten. Visse gasser i Jordens atmosfære fungerer lidt som glasset i et drivhus ved at holde på varmen og forhindre den i at sive tilbage ud i rummet, og derved fører de til global opvarmning. Ser vi på udviklingen over de sidste ca. 150 år i grafen, er det tydeligt, at jo højere koncentration (ppm) af CO2 i atmosfæren, jo højere temperaturer. Stiger temperaturen, frigives flere drivhusgasser fra bl.a. tundraen, og dermed er en selvforstærkende effekt sat i gang.
Selvom hvert år ikke nødvendigvis er varmere end det forrige, grundet naturlige variationer i klimaet, så er den tydelige tendens, at udviklingen går mod en stadig varmere verden. Præcis hvor meget temperaturen vil stige i fremtiden, afhænger af scenariet og vores evne til at bekæmpe klimaforandringerne.
Mængden af drivhusgasser, der er hovedårsagen til den globale opvarmning, sætter også den ene rekord efter den anden og er i dag på det absolut højeste niveau i de sidste mange hundrede tusinder år (figur 1.2). d rivhusgasser som Co2, metan og lattergas ender i atmosfæren og bidrager til den drivhuseffekt, der får tempe-
raturen på kloden til at stige (figur 1.3).
Konsekvensen af de stigende drivhusgasudledninger vil vi komme til at mærke de næste mange generationer gennem fortsat stigende temperaturer.
2024 blev et skelsættende år. Her oplevede verden en temperaturstigning på 1,6 grader i forhold til før industrialiseringen, og året blev det varmeste nogensinde målt (figur 1.4). d et er en kritisk grænse for kloden og var en officiel målsætning i den internationale klimaaftale Parisaftalen fra 2015, hvor ønsket var at holde verdens temperaturstigning under 2 grader og så vidt muligt under 1,5 grader. Varmestigningen betyder dog ikke, at Parisaftalen
Figur 1.4
Jorden har krydset en kritisk grænse
Verden passerede i 2024 for første gang en temperaturstigning på 1,5 grader. Her var den globale gennemsnitstemperatur på 15,1 grader, 1,60 grader over perioden fra år 1850 til 1900. Opvarmningen er særligt accelereret de seneste 10 år, og alle år i det seneste årti er blandt de ti varmeste, der nogensinde er registreret.
Således var 2024 det varmeste år målt for alle kontinenter undtagen Antarktis, Australien og Asien. Europa oplevede i 2024 det klart varmeste år siden 1850, hvor det i år var 0,3 grader varmere end den tidligere rekord fra 2020. Europa er det kontinent, der opvarmes hurtigst.
På billedet ses temperaturen for 2024 fordelt på verdens lande i forhold til år 1850-1900, den såkaldte temperaturanomali.
ikke kan opfyldes, da opvarmningen skal måles over et gennemsnit på flere årtier, men det er en markant advarsel om, hvor stor opgaven er og bliver.
Årsagerne til, at klimaet forandrer sig, er både naturlige og menneskeskabte, men forskningen slår nu fast, at de sidste 100 års klimaforandringer hovedsageligt har fundet sted på grund af menneskelig aktivitet. FN’s internationale klimapanel IPCC er helt klare i den sammenfattende rapport fra 2023, der afslutter arbejdet med klimapanelets sjette vurderingsrapport (Ar6), hvor de slår fast, at:
“Menneskelige aktiviteter, primært gennem udledning af drivhusgasser, har utvetydigt forårsaget global opvarmning”.
d enne konklusion underbygges af et studie publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change fra februar 2019, der dokumenterer, at vi på et Sigma5-niveau kan fastslå, at de klimaforandringer, vi ser nu, er menneskeskabte. Sigma5-niveau svarer til en statistisk sikkerhed på 99,99 procent, eller at der blot er 1 til 3,5 million sandsynlighed for, at klimaforandringer ikke er menneskeskabte.
I denne bog arbejdes der derfor ud fra to grundlæggende antagelser:
Klimaforandringerne er en realitet.
Menneskets adfærd og aktiviteter er hovedforklaringen på de klimaforandringer, der har fundet sted de sidste cirka 200 år.
1.1.1 Klimahandling på alle niveauer
reaktionerne på de stigende globale temperaturer og deres konsekvenser udmønter sig oftest i to overordnede strategier i kampen mod klimaforandringerne:
1) reduktion af drivhusgasudledningen (mitigation)
2) Tilpasning til klimaforandringerne (adaptation).
Hvor mitigation handler om at reducere udledningen af drivhusgasser, handler adaptation om at opbygge en kapacitet, der gør det muligt for samfundet at tilpasse sig de klimaforandringer, der allerede har fundet sted og vil komme i fremtiden.
Klimahandling er på dagsordenen fra den lokale borger til et globalt politisk niveau. Samtidig går det beviseligt den forkerte vej for klodens klima. d et får mange til at stille spørgsmålet om, hvorvidt det i virkeligheden er for sent at gøre noget ved klimaforandringerne, og om alle de tiltag, vi allerede har indført, overhovedet har haft en effekt.
Svaret til det første spørgsmål er ”nej”, det er ikke for sent at gøre noget ved klimaforandringerne. Hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, vil temperaturen ifølge FN stige med 2,8 grader inden 2050. d et kan dog stadig lade sig gøre at holde temperaturstigningerne under de anbefalede 1,5 grader. Men det kræver, at vi globalt set reducerer de årlige udslip med 45 procent inden 2030. d et er åbenlyst en
stor udfordring for en verden, der i store træk har baseret sin økonomi og livsstil på fossile brændstoffer som olie, kul og gas.
Vi har dog gjort en del fremskridt for både at bremse og at imødegå klimaforandringerne. Blandt andet har vi nedbragt prisen på vedvarende energi (det er blevet billigere at producere og forbruge energi udvundet fra vind, vand og sol), og vi tager den i brug som aldrig før. og vi kan finde ud af at tilpasse os de allerværste konsekvenser af klimaforandringerne, hvis vi gør det smart. d et kommer til at koste os rigtig mange penge at vende udviklingen. Men selvom det koster mange penge at bekæmpe klimaforandringerne, så tyder alt på, at det er langt billigere at handle nu end at betale regningen for alle de fremtidige skader og tilpasning i en varmere verden.
Svaret på det andet spørgsmål er ”ja”. Alle de tiltag, vi har taget for at nedbringe Co2-udledningerne, har haft en effekt. Parisaftalen har bidraget til at styrke den globale klimaindsats. Temperaturprognoser fremsat før Parisaftalens vedtagelse var mere dystre end dem, vi ser i dag. d et indikerer, at verdens kollektive klimaindsats har en positiv betydning for kampen mod klimaforandringerne. Men vi er ikke i mål endnu. Verdens klimaindsats er endnu langtfra tilstrækkelig til at indfri Parisaftalens målsætninger. Selv hvis landenes reduktionsmål for 2030 indfries, estimerer FN’s miljøprogram, at den globale temperatur i dette århundrede vil stige til 2,5 grader over førindustrielt niveau.