Gastronomirute i det vestlige grænseland

Page 12

SKÆRBÆK

Køkkenhave på kanten af Vadehavet

Det handler helt bogstaveligt om at komme tilbage til rødderne og få føling med naturen og opleve glæden ved råvarerne, siger Lea Neuberg fra sin kæmpestore køkkenhave og udekøkken, der ligger på kanten af Vadehavet lige lidt nord for Skærbæk.

I arrangementerne “Under Åben Himmel", som Lea Neuberg startede med i 2010 skabes gastronomiske eksperimenter, fantastiske kulinariske oplevelser, letlavet urtesalt, overraskende salater, grønne pizzaer og fantastisk simremad. Råvarerne gror lige ved siden af gryden, og det er let at hente inspiration i den store urte- og grøntsagshave, hvor der til sæsonen 2012 er sået mere end 300 forskellige grøntsager og krydderurter. - Der er utroligt mange mennesker, der vil høre om maden og den tankegang, der ligger bag at opleve råvarer i deres oprindelige element. Jeg mener, at grunden til den fedmeepidemi, vi oplever nu, handler om, at vi

14 SKÆRBÆK

har fjernet os totalt fra både naturen og de oprindelige fødevarer, siger Lea Neuberg. Derfor drejer det sig nu om at genfinde den viden om råvarerne og deres tilberedning, så vore børn kan få den viden. På Søndernæsgård ved vi, at Vadehavet og marsken giver mulighed for at skabe store gastronomiske oplevelser - det smager vi selv hver dag. Vi laver mad af de urter, der findes overalt i naturen, de afgrøder vi har i køkkenhaven og vore stude, der græsser ude ved Vadehavet. Vi er så begejstrede, at vi vil dele det med andre. Derfor har vi bygget et udekøkken lige på kanten af Nationalpark Vadehavet.

Stude og sundhed Lea Neuberg har allerede haft adskillige madinteresserede mennesker på besøg i køkkenhaven om lørdagen kl. 10-12 fra maj måned og sommeren over. Lea Neuberg siger om sig selv, at hun er husmor med hang til køkkenhave og udeliv, smag af gode råvarer og duften af veltilberedt mad. Derudover er hun uddannet fysioterapeut med en diplomuddannelse i ernæring og skriver speciale om folkesundhed og især formidlingen af det på sin kandidatuddannelse i folkesundhed på Syddansk Universitet. Her er udekøkkenet nøglen til formidlingen af sunde madvaner til mennesker på en jordnær måde. Sammen med sin husbond, Jannick Jørgensen, opvokset på Søndernæsgård, landmand og uddannet elektriker og de tre børn ejer hun den 20 hektar store gård, hvor de også opdrætter vadehavsstude med den karakteristisk gode smag. Det er den særlige vegetation i området, hvor tidevandet skyller saltvand ind over kysten gennem ebbe og flod - der giver næring til de urter stude og får indtager, når de græsser på området. - Hos os bliver man inspireret til at lave god mad fra jord til bord, så man får totaloplevelsen af at høste, tilberede og spise gode råvarer, siger Lea Neuberg. Jeg vil gerne videregive smagsoplevelser af ægte mad uden lang tilberedning, der mindsker råvarens oprindelige smag og formidle viden om gamle sorter af grøntsager/rodfrugter, som er forsvundet fra det danske køkken. Hos Lea Neuberg i udekøkkenet “Under Åben Himmel", kan man fx lære at bage et ordentligt brød, bygge en pizza ovn, ta´ på østerstur, finde kveller (i juli), sylte alle sager, genkende urter og lave urtesalt. På siden www.soendernaesgaard.dk finder man flere oplysninger om arrangementer.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.