SKnyt 1-2011

Page 10

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1

Et gæt på, hvorfor netop sømænd har haft en stor forkærlighed til tatoveringer er, at det for mange sømænd har virket som et tydeligt signal om tilhørsforhold. Gennem en tatovering har man kunnet vise omverdenen noget om sig selv og man har også kunnet bruge tatoveringen som et minde om, hvem man selv er, eller hvad man står for. Måske en måde hvorpå man som sømand på langfart har kunnet holde sig selv fast bl.a. gennem sin tatovering, som var uforanderlig når omgivelserne ikke var det. Når der bliver tatoveret i dag, gøres det i et stilmiks af traditionelle tatoveringer fra alle verdens hjørner. Man ser inspiration fra både østen og vesten – alt er tilladt. Både de motiver, der af en eller anden årsag betyder noget for en person og dennes historie og minder, samt udsmykninger der ikke gør andet end bare at se godt ud, bliver foreviget i flæsket på de mennesker, der vælger at lægge sig under nålen. Og som det altid har været, er det mennesker fra alle verdenshjørner og samfundslag, der vælger at få tatoveringer. Hvis du en dag kommer forbi Nyhavn i en ordentlig huggert, så slå vejen forbi en af tatovør-biksene, man finder der. Få tatoveret en pin-up, et hjerte eller et anker. Som en gammel historie om tatoveringer fortæller, skal en sømand have syv tatoveringer, hvoraf de fem skal være dårlige. Så gør som en ægte sailor og få ikke din kiksede tatovering fjernet: få i stedet en til. Og hvor gøres det bedre end i Nyhavn eller i fremmed havn. Lad for guds skyld bare være med at få den lavet hos Tattoo-Bob…

10

Betydninger Der er mange forskellige historier om, hvad de enkelte tatoveringer kan betyde. Her er et udpluk af nogle af de mest populære sømandstatoveringer og en beskrivelse af, hvad de kan betyde. Svaler: loyalitet og stolthed. Betyder også, at man altid vender hjem igen. Synet af en svale til søs betyder desuden, at der er land i nærheden. Kniv gennem rose: en af betydningerne er, at man med denne tatovering viser, at man er villig til at dræbe noget så smukt som en rose, for at forsvare sit skib. Tatoveringen kan også betyde sex… Anker: betød at man havde sejlet på Atlanterhavet. Betyder også sikkerhed, håb og frelse. Sailors grave: en tatovering som forestiller et anker eller en redningskrans som holdes af en ørn (American bald eagle) med et banner, hvor der står ’Sailors Grave’. Bæres til minde om alle de sømænd, som har mistet livet til søs. Tro håb og kærlighed: afbilledes enten ved et kors, anker og hjerte. Kan også være afbilledet med tre prikker (også kaldet bumse-prikker…) på hånden.

Her ses skribentens egen tatovering på ydersiden af højre fod. Der står 'anja' i morsetegn. Pilskævt. Behøver jeg fortælle, at Tattoo-Bob ikke var ret lang tid om at lave den?

Hvis du vil se mere, er her tre sjove og gode links til flere tatoveringer http://billedarkiv.maritime-museum.dk/fotoweb/ www.ugliesttattoos.com http://magicmoontattoo.dk/galleri


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.