SKnyt 1-2011

Marinekonstabelgruppens fagblad 14. årgang nr. 1 - februar 2011

nyt

fotoserie

ombygning af søløven

Sømænd og tatoveringer

8

16

skagen skipperskole

4

faglige sager og noter

6

jubilarer

13

det maritime folkekøkken

18

fusion i co-søfart

20

SK på tur

22

Skriv til SK

24

vi tør det – vi gør det

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1

nyt

___________Indhold___________ Leder

----

3

Skagen Skipperskole

----

4

Faglige sager og noter

----

6

Tatoveringer

----

8

Ændring af kontingent

----

11

ansvarshavende redaktør Bjarne Krogh-Pedersen bkp@maks.dk T-tlf.: 99 22 11 08 Mobil: 40 75 35 15

Jubilarer

----

13

Ulykken i Maniitsoq

----

14

Tjenestemandsansættelse

----

15

informationsmedarbejder Anja Poulsen ap@maks.dk Tlf.: 36 36 55 87

Fotoserie fra Søløven

----

16

Det maritime folkekøkken

----

18

Fusion i CO-Søfart

----

20

Boganmeldelse

----

21

SK på tur og ferieboliger

----

22

Tillidsmænd og kontaktpersoner ----

23

Marinekonstabelgruppens fagblad

Søværnets Konstabelforening Mose Alle 13 - 2610 Rødovre Telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85 Fax: 36 36 55 80 sk-nyt@maks.dk www.maks.dk

informationsmedarbejder Bjarne Mørup Olsen bmo@maks.dk Tlf.: 36 36 55 95

informationsmedarbejder Hans Philipsen hp@maks.dk Mobil: 20 10 56 16 informationsmedarbejder Kaj Friborg kf@maks.dk Tj-tlf.: 89 25 52 91 Mobil: 40 58 81 80

Er SKnyt forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, så henvend dig til sekretariatet på telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85

Husk at melde adresseændring til SK.

__________________________

Layout Anja Poulsen Tryk Specialtrykkeriet Viborg Oplag 1.200 Næste nummer Udkommer 20. april 2011 Deadline Læserbreve og artikler til næste nummer skal være redaktionen i hænde 25. marts eller efter aftale.

Indlæg, forslag m.v. sendes til SK's adresse eller som e-post til: sk-nyt@maks.dk

Artikler, læserbreve, kommentarer m.v., der trykkes i SKnyt, er ikke nødvendigvis udtryk for SK’s officielle holdning, bortset fra lederen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at anvende og redigere modtagne artikler og billeder, med mindre andet er aftalt.

Det er tilladt at gengive og kopiere tekster, artikler og billeder med kildeangivelse.

Det er ikke tilladt at kopiere artikler og billeder til kommercielt brug uden skriftlig tilladelse.

Alle fagblade lægges på SK’s hjemmeside - www.maks.dk -

ISSN 1601-3204

2

nyt Fotografer: Jens Godsk, Anja, Jonatan Leer, arkiver

Annoncepriser:

1/1 side kr. 3.500 inkl. moms 1/2 side kr. 2.000 inkl. moms 1/4 side kr. 1.200 inkl. moms Priserne er inkl. 4 farver

SKnyt - februar 2011 - 14. årgang - nr. 1

Et privatiseret forsvar?

Nej tak!

Der er et udtalt ønske fra de danske rederier om at få lov til at sejle med bevæbnede vagter ombord. Ikke hele tiden, forstås, men ved sejlads gennem de efterhånden veldefinerede piratfyldte farvande. Det er især i Aden-bugten og i den nordvestlige del af Det Indiske Ocean, at problemet eksisterer.

Skibsrederne er trætte af at dele deres fortjeneste – stor eller lille – med en flok afrikanske sørøvere, og skibenes besætninger er naturligt nok interesserede i at have sikre og stabile vilkår ombord på deres arbejdsplads. Familierne og de pårørende herhjemme i Danmark har også behov for at vide, at de danske søfolk har et sikkert og stabilt miljø at arbejde i. Så der er altså et ønske om at få løst piratproblemet hurtigst muligt, og indtil da, at få be-væbnet beskyttelse ombord på skibene.

Der har allerede været et par eksempler på danske skibe, som har haft bevæbnede vagt-folk med ombord. Naturligvis efter først at have indhentet fornøden tilladelse fra de danske myndigheder.

Hvis man skal komme pirateriet til livs er det nødvendigt med en øget humanitær indsats i land, sammen med en intensiv kriminalitetsbekæmpelse. At jage banditterne ude på havet fører ingen vegne, det kan allerhøjst lægge en dæmper på festen. Det samme med vagt-folk på skibene, det løser på ingen måde problemet, men flytter det blot over på det næste skib der passerer.

For nylig var der blandt vore politikere tanker fremme om at lade frømandskorpset gå i land ved Afrikas østvendte kyster for at skabe lidt orden i området, og vi har også før i disse spalter ytret ønske om, at vore soldater måtte blive flyttet fra den umulige krig i Afghanistan til en langt mere humanistisk tjeneste på Afrikas Horn. Med en koordineret indsats fra det internationale samfund ville det være en meningsfyldt opgave at give sig i kast med. Men det er på lang sigt, at dette kan være en løsningsmodel.

Leder

af formand Bjarne Krogh-Pedersen

Her og nu er der behov for at hjælpe vore betrængte søfolk og deres lige så betrængte redere med at undgå at havne i piraternes klør. Og en af mulighederne peger de altså selv på, nemlig at have bevæbnede vagter med på sejladserne.

Det er et forståeligt ønske, som man ikke bør sidde overhørig. Men selvom de søfarendes sikkerhed har topprioritet består løsningen altså ikke i, at der ansættes et privat vagtværn, der sætter en flok bevæbnede paramilitære ombord på skibene – tværtimod. Skal der bevæbnede folk ombord på danske skibe må vi forlange, at det bliver folk fra det danske forsvar. Sådan!!

Det kan såmænd udmærket være under FN-flag, men en armeret halvmilits fra fremmede lande ombord på vore skibe, det er meget udansk. Det vil også stride imod vores retsopfattelse, hvis den udøvende magt på dansk territorium er andet end danskere.

En løsning, hvor der oprettes en dansk base, hvorfra soldater fra Danmark kunne sejle med på ruten kunne være en mulighed. Behovet for en løsning er til stede, men vel at mærke en dansk løsning, så vi ikke i misforstået iver kommer til at optrappe konflikten og dermed risikere tab af menneskeliv.

Så lad os få vore danske soldater af sted, – hellere i dag end i morgen. Rederne har et erklæret ønske om en herog-nu-løsning. Og vi har anvist hvordan. Nu er det så helt op til politikerne at bestemme.

Men med udsigt til, at hele 2011 bliver én lang valgkamp kan jeg godt frygte, at der ikke besluttes ret meget på området.

3

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1

SKAGEN SKIPPERSKOLE

Animation: arkitektens vinderforslag til den nye Skagen Skipperskole Foto: Barno Jensen, Dan Wittrup Behrndt og Skagen Skipperskole Animation. Tekst: Anja Poulsen. Mere info på www.skawskib.dk

Skagen Skipperskole har eksisteret siden 1921 og er en selvejende institution under Erhvervsministeriet med 100 % statsstøtte. Førhen var der en skipperskole i enhver større fiskerihavn i Danmark, men som tiderne skifter, er skolerne også lukket - én efter én.

I dag findes der i Danmark kun to skoler til egentlig skipperuddannelse og til fiskeri kun den i Skagen.

Skagen Skipperskole ligger mindre end 50 meter fra Skagens fiskerihavn og det har uddannelsessøgende på skolen gennem tiden nydt godt af. Altid har der været mulighed for i pauserne at stikke et smut ned på havnen og få sig en sludder med kommende kolleger og indsnuse lidt af den friske havluft. Og sådan har det været de sidste 90 år.

D. 20. december 2010 blev et nyt projekt så sat i værk: det første spadestik til en ny Skagen Skipperskole blev taget af skipperskolens forstander, Jørgen Chr. Jensen, der som den første forcerede den kolde december-jord i Skagens Skipperskoles navn.

Skipperskoles opførelse, men en afslutning for ham selv. Han har nemlig valgt at fratræde posten som forstander for skolen, da han ser et generationsskifte som en nødvendighed for videre fremgang for projektet og som forstanderen i den forbindelse selv har udtrykt det: ’Beslutningen kommer fra hjernen og ikke fra hjertet. Vil man sit livsværk det bedste, må ens ego flytte ud af centrum og erstattes af livsværket, nemlig den nye skole.’

Den nye skipperskole, som er en investering på knap 33 mio. kroner, er tegnet af arkitektfirmaet Raunstrup, AART Architects A/S og Alectia i Århus og kommer med sine 2.515 kvm til både at pryde havnefronten og være et markant vartegn for byen. Bygningen er søgt designet, så den afspejler hav, skib og navigation. Der satses

Som med indvielsen af den frosne jord, har det heller ikke været gnidningsfrit at få opstartet det, der med store forhåbninger gerne skulle gå hen og blive Europas bedste skipperskole. Der har været flere forhindringer lagt i vejen af godkendelsesmæssige og økonomiske årsager, men på denne kolde decemberdag blev det bevist, at ildsjæles hårde arbejde kan betale sig, som forstanderen da også udtrykte det i sin tale ved højtideligheden.

For Jørgen Chr. Jensen blev dette spadestik på sin vis både en begyndelse og en afslutning. En begyndelse for Skagens 4

Forstander Jørgen Chr. Jensen tog det første spadestik på pladsen, hvor den nye skole skal opføres

SKnyt - februar 2011 - 14. årgang - nr. 1

på succes, for både skolens og erhvervets vedkommende, og det ses da også i og med, at der allerede er lagt planer for, hvordan en eventuel tilbygning skal placeres og se ud.

Op mod 100 personer var mødt op for at overvære indvielsen af jorden, deriblandt folketingsmedlemmer Bent Bøgsted (DF) og Bjarne Laustsen (S), og tilskuerne kunne efter taler og sang ved pladsen trække indenfor i varmen til reception på Restaurant Pakhuset. ’Nu ser vi fremad, ud over stævnen og glæder os til at opføre et maritimt videncenter, der bliver en fryd for øjet’, sagde formanden for Skagen Skipperskole Carl Jesper Hermansen.

Skagen Skipperskole, med arbejdstitlen ’Århundredets Skipperskole’, ventes at stå færdig og klar til indvielse i november 2011, når rammerne for alvor er sat til uddannelse af skippere og styrmænd til fisker- og handelsflåden.

Her efter nytår er man gået i gang – det første, der skal ske er at få gravet ud til kælderetage og få etableret grundvandssænkning.

Kystskipper via CU Skagen Skipperskole er ikke bare fremmed land for søværnet eller for Søværnets Konstabelforening for den sags skyld. Dan Wittrup Behrndt, medlem af SK, stod d. 21. december 2010 med en kystskipperbevis fra Skipperskolen i hånden. Efter et halvt år på skolebænken kan den tidligere våbengast og marinespecialist nu også føje titlen kystskipper til visitkortet.

Dan W. Behrndt kom i marinen i 1980 og har siden da sejlet i 1. Eskadre med både kuttere og inspektionskib. I februar 2010 blev han dog ringet op af sin udstikker, der mente at have et godt tilbud til ham. En uddannelse fra Skagen Skipperskole og efterfølgende ansættelse ved havnetjenesten som hører under OPLOG FRH. Udstikkerens timing var god, for efter 30 år nordpå syntes Dan, at det på sin vis var på tide at stikke næsen hjemad igen – så længe det ikke kom til at betyde et job ved skrivebord på kontor. Og det gjorde det heldigvis ikke.

Et hold nyuddannede skippere og personale fra Skagen Skipperskole kunne de. De er dygtige lærere. Det er ikke så firkantet. Og der er plads til at alle folk kan være med, hvis de gider arbejdsindsatsen.’

At Skipperskolens mangeårige forstander, Jørgen Chr. Jensen, nu forlader sin post, er også noget, der berører Dan. ’Han var en ildsjæl, men det er ligegyldigt, hvem der nu bliver forstander, for de er alle dygtige,’ fortæller Dan. ’Og jeg kan varmt anbefale, at hvis man som tjenestegørende har noget CU og gerne vil mere inden for søfarten, så kan man tage en uddannelse som sætteskipper og komme ud at sejle i handelsflåden.’

Det ser ud til, at både Skagen Skipperskole og Dan Wittrup Behrndt får en god medvind fra nu af. Kursen er i hvert fald sat.

Nu fungerer Dan som bådfører på den ene af søværnets to slæbebåde, Avak, og med mulighed for både at sejle og have noget at gøre på land, er jobbet som skabt for Dan. Eller også er det omvendt. ’Der er mange unge fiskere på Skagen Skipperskole’, fortæller Dan, ’de tager fiskeskipperuddannelsen sammen med kystskipperuddannelsen, som egentlig er det første semester på sætteskipperuddannelsen’.

På spørgsmålet om, om skolen dog kunne lære en velbefaren sejler som Dan noget, griner han: ’Ja, det

Gæve kuttersejlere og kystskipper Dan W. Behrndt forrest til venstre i billedet 5

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1

faglige sager og noter

Af Bjarne Mørup Olsen

Nedlæggelse af VTS-afviserfartøj

Kommentar til faglige sager og noter Vi er blevet bebrejdet fra arbejdsgiverside, at vi af og til er for hårde i vores kritik eller for ensidige i vore synspunkter, og bevares, vi kan da også tage fejl. Men det er til hver en tid muligt for arbejdsgiveren at kommentere eller berigtige i næste nummer af SKnyt, hvis der føles trang hertil.

Men tag ikke fejl, Søværnets Konstabelforening lægger ikke stilen om, selv om vi møder lidt kritik eller bare fordi der ryger en enkelt finke af fadet i ny og næ.

Vi fastholder stædigt og viljestærkt vores ret til at tale medlemmernes sag og kæmpe medlemmernes kamp.

Vi vil altid gøre vort bedste for at leve op til vort slogan: Vi tør det – vi gør det!

Formand Bjarne Krogh-Pedersen

Selskabet bag Storebæltsforbindelsen ønsker at nedlægge afviserfartøjet, der siden broen åbnede i 98, har været sidste led i beredskabet, hvis et skib havde kurs mod en af bropillerne.

Selskabet mener at den tekniske overvågning af skibstrafikken kombineret med muligheden for at kontakte skibene via AIS-systemet er tilstrækkeligt til at opretholde sikkerheden omkring Storebæltsbroen.

Da det tidligere er hændt at sovende eller berusede skibsførere ikke reagerer på opkald fra VTS-centralen er universalløsningen fremover at lukke broen for trafik og håbe på at det ikke får konsekvenser for dem der kører på broen.

En nedlæggelse vil betyde at sikkerheden i Storbælt vil være forringet da fartøjet har holdt fiskere og fritidssejlere væk fra storskibsruten. Enheden har også løst miljøopgaver og redningsopgaver.

Afviserfartøjet ejes og bemandes af søværnet, men Storebæltsforbindelsen har betalt lønnen til det seks mand store vagthold.

Nedlæggelsen får ikke ansættelsesmæssige konsekvenser for da alle mand skulle være tildelt nye stillinger i søværnet.

Som udenforstående kan man godt få den tanke at her er der alene tale om at Storebælts-forbindelsen har set en god mulighed for, på bekostning af sikkerhed og miljø, at spare mellem fem og syv millioner kr. årligt.

A/S Storebælt ejes af Sund & Bælt Holding som ejes 100 % af den danske stat. I 2009 havde A/S Storebælt et overskud på ca. 60 mio. kr. efter skat.

6

SKnyt - februar 2011 - 14. årgang - nr. 1 Foto: Sune. – unavngiven soldat i Bosnien

Erstatning til pårørende til soldater dræbt i kamp Arbejdsskadestyrelsen har efter behandlingen af en sag ændret praksis for hvornår der kan tilkendes særlig godtgørelse til pårørende efter soldater som er dræbt i kamphandling.

Den nye praksis betyder at særligt nærtstående pårørende til en soldat dræbt i kamphandling har ret til en særlig godtgørelse, når dødsfaldet er forvoldt ved forsæt eller ved grov uagtsomhed. Det vil sige, at ægtefæller og samlevere kan være berettigede, ligesom hjemmeboende børn eller forældre, som levede sammen med deres nu afdøde barn, kan være berettigede.

Efterløn – hvad nu?

Debatten om efterlønsordningen fylder meget i medierne i disse uger. Det er dog vigtigt at understrege, at Folketinget hverken har vedtaget at afskaffe efterlønnen eller at ændre efterlønsordningen. Det er alene regeringens forslag om, at afskaffe efterlønsordningen der diskuteres.

På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at efterlønsordningen vil blive ændret på denne side af et folketingsvalg.

Om efterlønnen afskaffes efter et folketingsvalg afhænger af valgets resultat.

Der er tale om en veldefineret kreds af pårørende, hvor ikke alle personer i samme familie nødvendigvis er berettigede. Betingelsen for at få den særlige godtgørelse er, at man har haft en særlig tilknytning til den afdøde. En afgørende faktor er, at man har boet sammen med afdøde i perioden op til dødsfaldet.

Efter omstændighederne vil også andre end ægtefælle, samlever, børn eller forældre kunne anses for omfattet af reglen. Det forudsætter, at der har været et helt særligt forhold mellem den pågældende og den afdøde. Det kan for eksempel være en søster eller bror, der som voksen i mange år har haft fælles bolig og husholdning med den afdøde.

(Kilde: Arbejdsskadestyrelsen)

Men på nuværende tidspunkt er efterlønnen altså hverken afskaffet eller ændret.

Hvor meget har jeg til gode, hvis efterlønnen afskaffes?

Her kan du se, hvor meget du i januar 2011 havde indbetalt til efterlønsordningen, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis efterlønsordningen afskaffes - eller hvis du fortryder dine indbetalinger til efterlønnen - kan du til enhver tid få flyttet det opsparede beløb over til din egen arbejdsmarkedspension eller anden pensionsordning efter eget valg. Som reglerne er lige nu, er efterlønsbidraget personlig ejendom.

Hvis du har indbetalt i de seneste 2 år: Tilbagebetaling på 10.724 kr. før skat.

Den faktiske indbetaling i de 2 år er 10.344 kr. før skattefradrag.

Hvis du har indbetalt i de seneste 5 år: Tilbagebetaling på 26.810 kr. før skat.

Den faktiske indbetaling i de 5 år er 24.708 kr. før skattefradrag.

Hvis du har indbetalt i de seneste 10 år: Tilbagebetaling på 53.620 kr. før skat.

Den faktiske indbetaling i de 10 år er 46.476 kr. før skattefradrag.

Hvis du har indbetalt siden 1. april 1999, hvor efterlønsbidraget blev indført: Tilbagebetaling på kr. 60.568 før skat.

Den faktiske indbetaling siden 1. april 1999 er 51.552 kr. før skattefradrag.

(Kilde: Min A-kasse)

Fakta om efterlønnen: Regeringens forslag betyder, at forhøjelsen af efterlønsalderen begynder fem år tidligere end aftalt i Velfærdsaftalen. Efterlønsaftalen hæves med et halvt år om året fra 2014 til 2017.

Herefter hæves efterlønsalderen gradvist, indtil efterlønnen er helt væk i 2034.

Personer på 57 år og ældre kan gå på efterløn helt som i dag. Og der sker heller ingen ændringer for personer, der allerede er gået på efterløn.

For 55- og 56-årige er efterlønsperioden uændret 5 år, men de kan først gå på efterløn lidt senere end i dag.

For 45- til 54-årige er efterlønsperioden mellem 1 og 4 og et halvt år, og de kan først gå senere på efterløn.

Personer under 45 år kan ikke gå på efterløn.

Kilde: Finansministeriet

7

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1 'No roses grow on a sailors grave', står der over denne fuldførte sømandstatovering.

Set på http://www.flickr.com/photos/redteam/267390068/

T a t t o o

toveringer og grunden til dem virker tit totalt uden sammenhæng, men rækker fantasien ikke så langt for kunden, har tatovøren også nogle fine kataloger med motiver i, man kan vælge fra. Kinesiske tegn var længe i høj kurs, og hvem vil ikke gerne have et eksotisk tegn der betyder ’fremgang’ (eller betyder det i virkeligheden ’franskbrød’?) på sit håndled eller skulderblad. Ét er i hvert fald sikkert: hvis tatovøren siger, at det betyder fremgang, så betyder det dét. For hvis ikke Tattoo-Bob skulle vide noget om Østasiatisk oldtidssemiotik, hvem skulle så?

Desuden kender du nok Tattoo-Bob. Det var ham fra din folkeskole-klasse, der altid sad og tegnede flotte dødningehoveder på sit penalhus. Han var skidegod til at tegne. Dengang.

Det har ikke rigtig udviklet sig siden, og nu er forskellen bare, at han tegner på mennesker i stedet for penalhuse. Og har et skilt der fortæller, at det er ham, man skal betale til, når man kommer ud fra hans tattoo-biks med noEn gang var tatoveringer ikke et modefæ- get på overarmen, der skulle have været en nomen i samme grad, som det er i dag, men skonnert, men mest af alt ligner en kiwi med et uskønt mærke en sømand satte på sig gæller.

selv til minde om månedlange rejser over oprørte have og ophold i uhumske kachotter på vand og brød i fremmed land. En tatovering var ikke nødvendigvis køn, men det var dæleme heller ikke meningen – det var meningen at man fik en tatovering, fortrød den og gjorde det eneste rigtige: fik en til.

I dag er de fleste tatoveringer bare et vidnesbyrd om, at man som studerende har været på Roskilde Festival med 700 kroner for meget på lommen.

Tatoveringer af hjerter, skibe og dødningehoveder (som nu kaldes for old-school) blev sidst i halvfemserne afløst af tribal-tatoveringer. Det var totalt bad-ass med tatoveringer, men nu er de blevet allemandseje. Mændene har tribal-tatoveringer på armene som en solbrændt zebra, mens kvinderne har dem pegende mod syd over lænden – en vejviser for anatomisk stedblinde mænd.

Men lur mig, om ikke moden er ved at vende, så de gamle tatoveringer nu igen er ved at vinde indpas med farver og hula-hula-piger der vrikker med hofterne når onkel Åge flekser De fleste af os har nok set ’Miami Ink’ på TV – et bicepsen. show hvor man følger livet i en tattoo-biks. Her Her får du historien om tatoveringen og søkommer kunderne og får f.eks. tatoveret en lilje mændenes særlige forhold til dem. ’som minde om faster, der faldt ind i en ligusterhæk’ eller en enhjørning til minde om ’dengang jeg Baggrund for tatoveringer brækkede et ben, men kæmpede mig ovenpå igen Tatoveringens historie går mindst 5000 år og oven i købet tabte tre kilo’… mange af disse ta- tilbage i tiden og blev igen populær for me8

T a t t o o

SKnyt - februar 2011 - 14. årgang - nr. 1

{ tusch h blæk h

tegning h tusse }

nigmand i midten af 1700-tallet. Nogle af de tidligste tatoveringer man kender til, er fra egyptiske mumier og tatoveringer som sad på kobberaldermanden ’Ötzi’ som i 1991 blev fundet i Ötztaler-gletsjeren i Sydtyrol. Ötzi havde tatoveringer placeret ved eller nær punkter på kroppen, som er sammenfaldende med de punkter, man i dag bruger ved akupunktur til behandling af forskellige sygdomme.

Tatoveringer har altså haft en praktisk betydning, men er også blevet brugt til historiefortælling, som det ses hos New Zealands oprindelige befolkning Maorierne, der brugte tatoveringerne til at fortælle om en persons familiehistorie og status i stammen. Maoriernes traditionelle tatoveringer, kaldet Ta Moko, er sandsynligvis dem, der har givet inspiration til nutidens tribal-tatoveringer, som er at spotte på mangen en dansk ungersvends over-/underarm, bryst, ryg, læg… you name it – de er overalt.

Alle lande har egne udlevede traditioner, når det kommer til tatoveringer. Fra inuit ved den nordlige pol til folkeslag på den anden side af jorden. Tatovering er altså ikke noget,

Den klassiske svale ses her udført af tattoo-legenden Sailor Jerry

som er opstået et bestemt sted og derefter udbredt sig; tatoveringer har højst sandsynligt altid eksisteret blandt alle folkeslag og alle samfundslag.

Tatoveringer i Danmark De gamle nordiske vikinger var selvfølgelig også tatoverede, men det er ikke klart hvilke motiver, der var de foretrukne. Som sådan er der ikke noget kildemateriale, der kan fortælle om, hvad vikingerne udsmykkede sig med, men i 900-tallet beskrev den arabiske rejsende og diplomat Ibn Fadlan sit møde med vikinger, der var beskidte, vulgære, ubehøvlede og – fyldt med tegninger på kroppen.

Ifølge de kloge fik tatoveringer en renæssance blandt vestens folk som følge af kaptajn Cooks rejser i Stillehavet i 1760erne og 1770erne. Dele af besætningen blev så fascinerede af de indfødtes kunst på kroppen, at de selv lod sig tatovere og startede derved en form for mode blandt sømænd.

De klassiske sømandstatoveringer er hjerter, ankre, svaler, en kniv gennem en rose, en fuldrigger, tro-håb-kærlighed, navnet på den man elsker eller det synkende skib: ’sailors grave’.

Endnu en klassiker på overarmen af en tidligere sømand: en rose med navnet på en gammel flamme. Navnet er selvfølgelig stavet forkert...

Og den ny-klassiske lændetatovering ses her på en kvinde med en talje, der ikke er mange forundt.

9

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1

Et gæt på, hvorfor netop sømænd har haft en stor forkærlighed til tatoveringer er, at det for mange sømænd har virket som et tydeligt signal om tilhørsforhold. Gennem en tatovering har man kunnet vise omverdenen noget om sig selv og man har også kunnet bruge tatoveringen som et minde om, hvem man selv er, eller hvad man står for. Måske en måde hvorpå man som sømand på langfart har kunnet holde sig selv fast bl.a. gennem sin tatovering, som var uforanderlig når omgivelserne ikke var det.

Når der bliver tatoveret i dag, gøres det i et stilmiks af traditionelle tatoveringer fra alle verdens hjørner. Man ser inspiration fra både østen og vesten – alt er tilladt. Både de motiver, der af en eller anden årsag betyder noget for en person og dennes historie og minder, samt udsmykninger der ikke gør andet end bare at se godt ud, bliver foreviget i flæsket på de mennesker, der vælger at lægge sig under nålen. Og som det altid har været, er det mennesker fra alle verdenshjørner og samfundslag, der vælger at få tatoveringer.

Hvis du en dag kommer forbi Nyhavn i en ordentlig huggert, så slå vejen forbi en af tatovør-biksene, man finder der. Få tatoveret en pin-up, et hjerte eller et anker. Som en gammel historie om tatoveringer fortæller, skal en sømand have syv tatoveringer, hvoraf de fem skal være dårlige. Så gør som en ægte sailor og få ikke din kiksede tatovering fjernet: få i stedet en til. Og hvor gøres det bedre end i Nyhavn eller i fremmed havn. Lad for guds skyld bare være med at få den lavet hos Tattoo-Bob…

10

Betydninger Der er mange forskellige historier om, hvad de enkelte tatoveringer kan betyde. Her er et udpluk af nogle af de mest populære sømandstatoveringer og en beskrivelse af, hvad de kan betyde.

Svaler: loyalitet og stolthed. Betyder også, at man altid vender hjem igen. Synet af en svale til søs betyder desuden, at der er land i nærheden.

Kniv gennem rose: en af betydningerne er, at man med denne tatovering viser, at man er villig til at dræbe noget så smukt som en rose, for at forsvare sit skib. Tatoveringen kan også betyde sex…

Anker: betød at man havde sejlet på Atlanterhavet.

Betyder også sikkerhed, håb og frelse.

Sailors grave: en tatovering som forestiller et anker eller en redningskrans som holdes af en ørn (American bald eagle) med et banner, hvor der står ’Sailors Grave’. Bæres til minde om alle de sømænd, som har mistet livet til søs.

Tro håb og kærlighed: afbilledes enten ved et kors, anker og hjerte. Kan også være afbilledet med tre prikker (også kaldet bumse-prikker…) på hånden.

Her ses skribentens egen tatovering på ydersiden af højre fod. Der står 'anja' i morsetegn. Pilskævt. Behøver jeg fortælle, at Tattoo-Bob ikke var ret lang tid om at lave den?

Hvis du vil se mere, er her tre sjove og gode links til flere tatoveringer http://billedarkiv.maritime-museum.dk/fotoweb/ www.ugliesttattoos.com http://magicmoontattoo.dk/galleri

SKnyt - februar 2011 - 14. årgang - nr. 1

MEDLEMSBREV AF DECEMBER 2010 af formand Bjarne Krogh-Pedersen

KONTINGENT Vi har det sidste år haft de laveste priser blandt fagforeningerne i forsvaret og vi vil fortsat gøre en stor indsats for at bevare denne fordel.

Men som alle ved er det ikke gratis at drive en fagforening, og SK er ingen undtagelse på det felt, så vi er desværre nødt til at hæve kontingentet for 2011 fra 370,- kr. til 375,- kr. pr. måned. Vi er dog stadigvæk den billigste af forsvarets fagforeninger.

For at sikre disse oplysningers udbredelse, genoptrykkes medlemsbrevet her i bladet

Forhøjelsen gælder fra 1. januar 2011.

SKATTEFRADRAG Vi skal herved gøre opmærksom på nogle fradragsmuligheder du har som ansat i søværnet.

Nogle medlemmer har mulighed for meget store fradrag, mens andre ingen fradrag kan få.

Vi gør også opmærksom på, at denne vejledning hovedsagelig omhandler fradrag vedr. mer-udgifter under rejser, sejlads, skoleophold, øvelser m.v.

Bemærk, at for at få fradrag for merudgifter er det er et krav, at man på grund af afstanden mellem arbejde og bopæl og arbejdstidens længde, ikke er i stand til at overnatte på bopælen. Dette er et konkret skøn, der foretages i hvert enkelt tilfælde.

Vil man være helt sikker på hvordan reglerne forvaltes kan man på forhånd kontakte sin skat-teforvaltning og få deres fortolkning af reglerne, så undgår man ubehagelige overraskelser.

REJSER, SEJLADS M.V. Skattelovene giver mulighed for, at der skattefrit kan udbetales kr. 455,- pr. døgn til forplejning, når man som følge af arbejde på et midlertidigt arbejdssted må overnatte borte fra hjemmet.

Da søværnet aldrig udbetaler kr. 455,- til forplejning, når søværnets konstabler overnatter uden for hjemmet, kan der i mange tilfælde foretages fradrag.

Når søværnet yder fri kost under rejse, sejlads m.v. kan der ikke foretages fradrag.

I nedenstående skema kan du se hvilke fradrag, der kan foretages i de forskellige situationer (se side 12).

KURSER, SKOLEOPHOLD M.V. Også under uddannelse, kurser og skoleophold kan der foretages fradrag, hvis der ikke udbetales kr. 455,- pr. døgn. Er der tale om grund- eller videregående uddannelse, kan der ikke foretages fradrag. For at få fradrag under uddannelse m.v., kræver det også, at du overnatter borte fra hjemmet og ikke har haft mulighed for at overnatte hjemme.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er tale om grund- eller videreuddannelse, så ring til kontoret, vi hjælper gerne med denne vurdering. I forsvaret, hvor man beordres på kurser, er fradragsmulighederne bedre end man lige går og tror.

Vi hjælper også gerne med at vurdere fradragsmulighederne under civiluddannelse.

Fradragsmulighederne under uddannelse, kurser og skoleophold fremgår af skemaet på side 12.

11

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1

MEDLEMSBREV AF DECEMBER 2010 af formand Bjarne Krogh-Pedersen

For at sikre disse oplysningers udbredelse, genoptrykkes medlemsbrevet her i bladet

DOKUMENTATION Det er ikke sådan, at du sammen med selvangivelsen skal sende dokumentation med til skattevæsenet. Men du skal være klar til at dokumentere dine fradrag, hvis skattevæsenet stiller krav om det.

Hvad angår tjenesterejser, sejlads, skoleophold m.v. har tjenestestedet pligt til skriftligt at oplyse de perioder, hvor du har fået udbetalt ydelser til forplejning.

ANDET Befordringsfradrag opføres i selvangivelsens rubrik 51.

Udgifter til fagligt kontingent til SK og til A-kassen anføres i rubrik 52. (Forening og A-kasse indberetter beløbet til SKAT).

Nogle fradragssatser på selvangivelsen 2010, vedr. rejser, udstationering, sejlads, øvelse, skoleophold m.v.

Der kan skattefrit udbetales

Søværnet udbetaler

Fradrag pr. dag

Fradrag pr. time

Tjenesterejser under 28 dage

455,00

390,00

65,00

2,70

Udstationering efter 28 dage

455,00

292,50

162,50

6,77

455,00

123,00 + 117,00

215,00

8,96

Skoleophold hvor der ikke ydes T + D

455,00

123,00 + 117,00

215,00

8,96

Sejlads og øvelse hvor der ydes fri kost

113,75

117,00

Ingen fradrag

Ingen fradrag

Sejlads når besætningsmedlemmerne er på selvforplejning

FÆRØERNE OG GRØNLAND Kostgodtgørelsen ved tjeneste på Færøerne er 153,75.

Kostgodtgørelsen for Grønland er 75 % af grønlandske dagpenge.

Beløbet skal indføres i selvangivelsens rubrik 53, øvrige lønmodtagerudgifter.

Fra 2010 er bundfradraget bortfaldet, dog kan der maksimalt fradrages 50.000,- kr.

NB. Der tages forbehold for trykfejl.

12

SKnyt - februar 2011 - 14. årgang - nr. 1

25-års jubilarer SK ønsker

hjertelig tillykke med 25 år i søværnet til

Jens Røgind h g Erland Krogsgaard Kramme g Bo Lykke Jensen h

g

d

h

c

Tømrer, kuttersejler, telegrafist og jubilar: Bo Lykke Jensen

Bo er oprindeligt uddannet tømrer, men efter endt værnepligt på Bornholm var der ikke noget arbejde at få i det civile, så derfor blev det søværnet, der kom til at være Bos arbejdsplads de næste mange år.

I 1986 kom Bo på havet første gang – det var med den gamle HVIDBJØRNEN og sejladser med BESKYTTEREN blev det også til.

Efter en arbejdsulykke i 1996 måtte Bo desværre vinke farvel til sejlende tjeneste og er nu i flex-job på Søværnets Officersskole, hvor han går som materielassistent og laver forefaldende pedelarbejde.

SK ønsker tillykke med jubilæet og håber på, tror på og ønsker Bo det bedste for fremtiden.

c

Han er 46 år og er bosat i København med sin kone og har en datter som går på Århus Universitet.

I 1987 blev Bo også kuttersejler, da han på skift sejlede med TULUGAQ og de nu hedengangne grønlandskuttere AGDLEK og AGPA.

d

Bo Lykke Jensen er en af denne måneds jubilarer.

13

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1

Ulykken i

Maniitsoq

D. 15. november 1996 skulle vise sig at blive en skæbnesvanger dag for Bo Lykke Jensen.

Interview og tekst af Anja Poulsen og Bo Lykke Jensen

Bo sejlede dengang med kutteren Agpa og som så mange gange før, skulle der lægges til kaj, da skibet anløb Maniitsoq.

Da Agpa nærmede sig kajen, var Bo klar til at springe fra skib til land for at tage imod trosser. Vejret var hårdt – med blæst, bølgegang og isdækkede omgivelser.

tidspunkt er kroppen i chok og han er så kvæstet, at lemmerne ikke lystrer, mens han må ligge i det iskolde vand – knap ved bevidsthed.

Da skibet er ca. en meter fra kaj, springer Bo – som så mange gange før – fra skib og over mod kajen. Men i dét han sætter af, forsvinder dækket under hans fødder i en bølgedal og i et forsøg på at nå i land, glider han på den tilisede kajkant. Og lander i vandet.

Mellem skib og kaj.

Skibet går endelig fri af bolværket og Næstkommanderende skynder sig ned ad lejderen, ned i vandet til Bo og forsøger at redde ham op på land. Men da har Bo mistet bevidstheden. Hans kolleger må skiftes til at holde ham i det minus fem grader kolde vand.

Skibet er på vej ind mod kajen og Bo råber af sine lungers fulde kraft, mens han prøver at søge så tæt ind til kajen som muligt. Men for sent. Skibet er ikke til at stoppe, og det hamrer ind i Bo, der ligger i vandet, mast mellem kaj og skib.

Imens chefen på broen desperat forsøger at manøvrere skibet væk, iler kolleger til og forsøger at skåne Bo ved at skubbe skibet fra kajen og stoppe fendere ned mellem skibssiden og bolværket.

Men på grund af vindens og vandets pres, lader det sig ikke gøre med det samme og skibet kvaser Bo endnu to gange. Endelig får han kæmpet sig hen til en lejder, der fører op til kajen, men på det 14

Dykkerne på skibet når at rigge til og det samme med skibets gummibåd, men inden det når at blive sat i værk, lykkes det efter flere forsøg endelig at redde Bo op vandet ved fælles hjælp og kræfter, et reb og en bådsmandshage.

I mellemtiden er en ambulance ankommet, og redderne får straks den bevidstløse Bo op på en båre og kørt ham til Maniitsoq Sygehus.

Næste gang Bo rigtig kommer til bevidsthed, er tre uger senere.

Han vågner op på Rigshospitalets intensivafdeling i Danmark.

I mellemtiden er der sket meget.

Hans hustru blev straks efter ulykken fragtet til Grønland, så hun kunne sidde ved sin mands

side. Bo blev fra Maniitsoq fløjet til sygehuset i Nuuk og derfra til Danmark, hvor han gennemgik tre store operationer.

Samtlige af Bos ribben var brækkede – nogle flere steder, kravebenet var brækket og havde løsrevet sig fra brystbenet, bækkenet var knust, hoften flækket og der var adskillige alvorlige indre skader.

Hovedet gik dog heldigvis fri.

Efter ulykken var der megen furore omkring skyld, ansvar, erstatning og hvad der ellers medfølger af langslidende sager og anklager i forbindelse med sådan en hændelse. Når man oplever en ulykke som Bos på nærmeste hold, er det nok papirarbejde og søgsmål der ligger én mindst på sinde, men heldigvis havde Bo sin fagforening – Søværnets Konstabelforening – i ryggen.

Bo er en fighter og efter næsten to års sygemelding med stædig genoptræning, vendte han tilbage til søværnet – dog ikke i sejlende tjeneste. I stedet tog han et par kurser på CU, så han kunne blive omskolet til telegrafist. Det gik gnidningsløst og Bo gjorde derefter tjeneste i fire år ved Comcen Korsør, indtil kroppen ikke magtede det mere.

SKnyt - februar 2011 - 14. årgang - nr. 1

Da det ikke så ud til, at der var så mange arbejdsmæssige muligheder i søværnet for en mand, som man af helbredsmæssige årsager helst ikke så på havet igen, kunne Bo selvfølgelig have søgt om invalidepension eller førtidspension og trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, men det kom ikke til at ske.

I stedet søgte han om at få færre timer og da de søgte en til flex-job på Søværnets Signalskole søgte han og fik dette. Tre år efter skulle skolen flytte til Frederikshavn og han fik en stilling ved Søværnets Officersskole, der netop kunne opfylde de krav, der gør, at Bo kan klare jobbet, selv med de men han

stadig døjer med efter ulykken for 15 år siden.

Problemet er bare, at selvom man er langtidsansat, bliver man ikke nødvendigvis tjenestemand med dertilhørende tjenestemandspension, for der er flere betingelser, som skal være opfyldt – betingelser som Bo på grund af fortidens hændelser ikke honorerer. ’Der er ikke noget, der binder mig til søværnet længere’, siger Bo, ’kun det, at det er mere stabilt med hensyn til fyringer. Derfor bliver jeg der.’

Konstabler føler sig snydt for tjenestemandsansættelse Enkelte konstabler føler sig snydt, når de ikke efter 10 år med arbejdsmarkedspension kan blive tjenestemandsansat.

Problemet kan opstå, fordi enkelte konstabler ikke opfylder tjeneste-, vandels- eller helbredskravet.

Mange konstabler er simpelthen ikke klar over, at de skal opfylde tjenestlige krav, have en dadelsfri tjeneste de sidste to år inden tjenestemandsansættelsen og være helbredsmæssigt helt på toppen.

Der er et betydeligt kommunikationsproblem.

Konstablerne er simpelthen ikke tilstrækkeligt oplyst om ansættelseskravene til tjenestemand.

Hvis en konstabel er langtidsansat til 60 år med arbejdsmarkedspension forventes det, at vedkommende overgår som tjenestemand efter 10 år. Har konstablen imidlertid været udsat for en arbejdsskade, så helbredskravet til tjenestemand ikke kan opfyldes, haft problemer i tjenesten eller f.eks. ikke kan deltage i internationale opgaver, kan tjenestemandsansættelse normalt ikke finde sted, men konstablen kan godt fortsætte med sin langtidsansættelse på overenskomst til 60 år.

Krav til tjenestemandsansættelse for konstabler i forsvaret: Ansættelse som tjenestemand forudsætter, at vedkommende efter sin alder, helbredstilstand og uddannelse er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling.

Langtidsansat personel kan overgå til tjenestemandsansættelse efter 10 års langtidsansættelse i alt. I den 10-års periode skal tjenestefrihedsperioder på op til to år medregnes.

Ansættelsen er betinget af, at den ansatte de seneste to år forud for ansættelsen til tjenestemand, har forrettet tjeneste, og at tjenesten har været forrettet tilfredsstillinde.

Kilder: Tjenestemandsloven og FPTBST 562-0029

Af Hans Frederiksen

15

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1

FOTOS E R I E

16

ombygningen af Søløven

Alle radar- og radioantenner er væk

En containerposition er fjernet fra agterdækket og en lejder bygget, så man kan komme den vej ned til rum H.

Broen / O-rummet i en noget skrællet udgave. Dørk og dæk er fjernet og alle C3-konsollerne er væk.

Gad vide om man under ombygningen ikke har fundet en del ting, som UnderDørkDyret har hugget i de forgangne (næsten) 20 år.

Omkring maskinrum og bro er 10 cm. brandisolering og overalt er der malet med brandisolerende maling.

Kabyssen bibeholdes efter en omsiggribende brandisolering. Radiorummet bliver derimod indrettet til hospital.

SKnyt - februar 2011 - 14. årgang - nr. 1

Flere fotos kan ses på www.maks.dk

Der bliver bygget en dykkerlederhytte og et rum til tryktank. Desuden kommer der en galge til dykkerklokken, som er genbrug fra LÆSØ.

Bagbord sluse og chaff-dækket er fjernet.

Her kommer en ny luge til fordækket og lejderen på Monkey Island bliver derved overflødig.

På fordækket kommer der to ankerspil mere, så skibet kan varpes på rette position sammen med de to agtre ankre. Desuden føres der ventilaton fra dykkerkompressorerne.

Ammunitionslasten deles så der agterst bliver kompressorer til dykkerluft og luftbank. Den forreste del skal stadig bruges som ammunitionslast, bl.a. til sprængstof, når der er undervandssprængning-kursus.

Til brandbekæmpelse er der et watermistanlæg fra Danfoss-Semco: http://www.danfoss-semco.com/media/Sem-Safe_The_ Water_Mist_Fire_Fighting_System.pdf

I omladeren kommer der to vaskesøjler og omklædning for dykkereleverne.

Rent teknisk kommer Søløven til at ligne en Flex – dog uden krigsmateriel.

Til dykkerne er der to dykkerkompressorer med luftbank i forskibet og i containerpositionerne kommer der NITROX-kompressor og luftbank til det anlæg, HELIOXluftbank og agterst umbilical til slangedykkerne.

Fast besætning bliver på otte – den suppleres med fire fra dykkerskolen. Den faste besætning er chef, to MSsergenter, tre MS-gaster, en dæksgast og en kok.

Tekst: Kent Olsen og Anja Poulsen Fotograf: AP

17

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1

den

blå

musling

og den den

gyldne pomfrit

I løbet af de danske vintermåneder kan man godt få lyst til at drømme sig væk fra de uendelige dyner af grå skyer.

Jeg søger selv ofte tilflugt i måltider indtaget under fjerne, mere farverige himmelstrøg. Her for nylig mindedes jeg et utroligt stemningsfyldt ét af slagsen. Det var hverken ekstravagant eller kostbart, men det var en unik oplevelse!

For en del år siden var jeg på ferie med en barndomsven i byen la Rochelle ved den franske atlanterhavskyst. La Rochelle er en gammel havneby lidt nord for Bordeaux.

Vi besøgte byen under den såkaldte francopholie-festival, hvor der spilles musik fra hele den fransktalende verden i hele byen.

Da vore midler var beskedne, valgte vi at spise på en bistro ved den gamle havn.

Moules frites var det billigste på kortet, så det tog vi. Det er blåmuslinger i egen sky med pomfritter. En klassiker i det franske køkken.

Det blev et sublimt måltid, hvor alt faldt i hak.

Sommeraftenen blev til nat over den maleriske havnefront, mens eksotiske kvinder nærmest svævede forbi og vi nød de lækre muslinger og iskolde fadøl.

18

Et drømmemåltid for et par yderst modtagelige teenagere. Hver gang jeg dufter dampede muslinger, er det som om, jeg rammes af et intenst pust af hin sommeraftens maritime stemning.

I Danmark har vi også muslinger. Endda store og flotte muslinger fra Limfjorden. Det er både en nem, billig og meget velsmagende spise.

Jeg lavede dem for et par år siden til et madhold for modne herrer. Mange af dem havde aldrig spist muslinger før, men de var alle ret begejstrede.

En sagde endda næste gang, at han havde lavet det til sin kone. ”Det blev den bedste aften og nat vi har haft længe”, fortalte han med et smil. Så det er bare med at komme i gang, der er intet at være bange for.

SKnyt - februar 2011 - 14. årgang - nr. 1

Jeg er selv stor fortaler for at tilberede muslinger med et skvæt fløde.

Det cremede passer afsindigt godt til muslingernes lidt jernagtige nuancer.

Versionen, jeg bringer her, er via tilbehøret egnet til at blive lavet om vinteren, da den gør brug af årstidens grøntsager: porren til at give muslingerne friskhed og rodfrugter til at variere fritterne fra den traditionelle kartoffel.

Moules normandes (4 personer): 2 kilo blåmuslinger Lidt smør 1 gulerod 1 løg 2 fed hvidløg Citronskal af ½ citron 2 glas hvidvin/vermouth 1 glas vand 1 dl fløde 2 porrer En stor dusk persille Salt, peber

1) Muslingerne skylles grundigt under vand, eventuel tang, ”skæg” og alger fjernes. Vigtigt: de muslinger, der ikke lukker sig under den kolde vandstråle er døde, og de skal kasseres!

Rodfrugter i ovnen:

1 kilo blandede majroer, kartofler, selleri, persillerod Olivenolie

1) Alle rodfrugterne rengøres og skæres i ”pommes frites format”.

2) Stykkerne pensles med olie og lægges på bagepapir i et enkelt lag.

3) De bages i ovnen ved 220 grader til de er gyldne og sprøde (ca. 25 minutter). Kniber det med farven, så tag grillen i brug til sidst.

4) Der må saltes! også ved bordet mens de er varme.

2) Skær guleroden i tynde skiver, knus hvidløgsfeddene og skær løget i tern. Det hele sauteres blidt i lidt smør i en stor gryde.

3) Så tilsættes vin, der koges lidt ind. Derpå i med fløde og vand. Herefter puttes også muslingerne op i gryden.

4) Lad muslingerne åbne sig under låg ved god varme ca. 5 minutter.

5) Porren skæres i tynde skiver på tværs og persillen hakkes groft. Begge dele kommes i gryden.

Det hele vendes rundt et øjeblik. Smag suppen til.

6) Servering: Kom muslingerne i store skåle med rigeligt suppe og server pommes separat på en tallerken. Muslingerne spises med fingrene og suppen med brød og evt. en ske.

7) Der må slubres!

I glasset: Enten et godt glas hvidvin med lidt syre såsom Riesling eller simpelthen et par iskolde pilsnere!

Velbekomme Tekst og foto af Jonatan Leer jonatanleer@hotmail.com

19

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1

Dansk Metals Maritime Afdeling

(DMMA) og

CO-Søfart

Af Ole Strandberg

Den 31. august 2010 vedtog medlemmerne i Dansk Sø-Restaurations Forening (DSRF), på en ekstraordinær generalforsamling, at fusionere med Dansk Metal. Forud var beslutningen vedtaget i både bestyrelse og på et repræsentantskabsmøde.

Siden 1. juli 2005 har DSRF og Metal Søfart været tæt knyttet sammen i kartellet CO-Søfart, og som det blev udtrykt fra flere på generalforsamlingen den 31. august, så var det en lang forlovelsesperiode mellem en selvstændig afdeling i Dansk Metal og DSRF, som havde skabt den tillidsskabende baggrund for en egentlig fusion, og som nu har knyttet de to foreninger sammen i en fælles selvstændig afdeling i Dansk Metal.

Forud for fusionsbeslutningen havde DSRF undersøgt mange muligheder for at komme videre, med et overordnet snævrere samarbejde mellem de forskellige faglige søfartsorganisationer, gennem udvidelse af kartellet CO-Søfart. Særlig har der været holdt mange møder med Søfartens Ledere (navigatørerne) og Maskinmestrenes Forening, inspireret af et tæt samarbejde der var etableret mellem foreningerne i et såkaldt fællessekretariat i slutningen af 1980'erne. Desværre led forhandlingerne i denne omgang skibbrud, uagtet det åbenlyst rigtige i at de små danske søfartsorganisationer indgår i en tæt alliance, som det også er sket i flere søfartslande rundt omkring os.

Før 1. januar 2011 var vi fem originale søfartsorganisationer: Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, Sømændenes Forbund (del af 3F), Metal Søfart (del af Dansk Metal) og Dansk Sø-Restaurationsforening.

Hertil kommer RBF (del af 3F), HK og FOA, som 20

også organiserer søfarende i nærfarten, samt marinens faglige organisationer. Det giver ikke mange medlemmer i snit pr. organisation i et erhverv som omfatter stadig færre søfarende.

På det tidspunkt det blev klart for DSRF at en egentlig samling af søfartsorganisationerne i et kartel, havde ringe eller ingen udsigter, begyndte overvejelser om en fusion med et større forbund at blive diskuteret og endevendt, og sat i relief til udsigterne for at fortsætte som hidtil, samtidig med at antallet af danske søfarende er støt faldende. Foreningen havde en stærk økonomi, og som formanden formulerede det, skulle man gifte sig mens man havde hår på hovedet og ikke når man lå og kravlede rundt i grøftekanten. Hvis man er attraktiv kan man også sætte dagsorden.

Der blev på den ene side indledt forhandlinger med 3F og på den anden side med Dansk Metal.

Særlig to forhold gjorde udslaget til fordel for fusion med Dansk Metal.

For det første kunne vi i Dansk Metal fortsætte som en selvstændig enhed - og dermed også bibeholde og videreføre kartellet COSøfart, som efter 1. januar består af DMMA og Søværnets Konstabelforening. For det andet vejede den lange forlovelsesperiode med Metal Søfart tungt. Vi var godt og tillidsfuldt integrerede.

Fusionsdokumenter blev underskrevet d. 10. januar 2011 og er nu realiseret med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2011.

Det er to af fagbevægelsens gamle foreninger som nu er forsvundet fra det faglige landkort som i de store træk blev tegnet i 1890'erne:

SKnyt - februar 2011 - 14. årgang - nr. 1

Dansk Sø-Restaurations Forening:

Metal Søfart:

Stiftet 1896 (nedlagt 1905 men genopstod igen i 1907)

Foreningens oprindelige medlemmer var søfyrbødere fra dampskibenes tid. Forsøg på foreningsstiftelse i 1883, 1889 og 1893, men disse forsøg havde kun en holdbarhed på nogle få måneders tid. Holdbart stiftet i 1897.

Organiserer søfarende cateringpersonale (hovmestre, kokke, stewardesser, rederiassistenter i passagerrederier), samt cateringpersonale offshore.

Oprindeligt bestod foreningens medlemmer udelukkende af hovmestre (høkere), og først i 1960 fik menige adgang og i 1962 kvinder adgang.

1976: Navneforandring til "Dansk Maskinbesætningsforbund" 1981: Fusioneres ind i Dansk Metal og får navnet "Metal Søfart".

Lang og kompleks kærligheds- og krigshistorie i relation til Sømændenes Forbund. Principielt organiserer foreningen i dag de faglærte skibsassistenter og Sømændenes Forbund de ufaglærte, men stillingskategorien er stort set den samme og der findes en række paralleloverenskomster.

Frømandskorpset gennem 50 år – boganmeldelse

Georg ’Putte’ Petersen, frø nr. 41, har taget initiativet til at skrive en bog i anledning af Frømandskorpsets 50 års jubilæum i 2007 og det er der kommet en pose blandede bolsjer ud af.

Bogen består af 14 personlige beretninger om tiden i frømandskorpset – det gode ved det er, at man ikke behøver læse bogen fra ende til anden, men kan læse lidt hist og pist i bogen, uden at misse den store sammenhæng. Den længste beretning er 20 sider lang, og det gør det meget overkommeligt.

De første beretninger er skrevet af de frøer, der var med, da det hele begyndte og man kan på den måde godt danne sig et billede af korpset og hvordan det har udviklet sig mht. materiel og logistik. Det bliver dog til tider et noget flimrende billede, da der i mange af teksterne bliver fortalt uvedkommende anekdoter, der ikke har den store betydning for den røde tråd i bogen.

Billederne i bogen er fra private og Marinens Bibliotek og der er i bogen mange flotte og interessante fotos at kigge på.

Desværre er de ikke kædet sammen med teksterne i bogen, og virker derfor mere som løsrevne fragmenter.

Hvis du er interesseret i Frømandskorpset eller måske selv har været der, vil bogen måske være noget for dig. Du får i hvert fald 14 personlige beretninger med indblik i korpsets opståen og historie set gennem øjnene på de, der var der.

Frømandskorpset gennem 50 år 201 sider Forfatter Georg ”Putte” Petersen Pris 150,- (forsendelse 50,-) Køb gennem georghp@gmail.com

Af Anja Poulsen 21

SKnyt -februar - 14. årgang - nr. 1

Her ses det topmoderne lejlighedskompleks i Prag. På øverste etage ligger lejligheden, som man som medlem af SK kan leje sig til.

SK på tur til tjenestestederne

Stuen i lejligheden er udstyret med designermøbler, ligesom resten af lejligheden. Tre dobbeltværelser, to badeværelser og altan er den rene luksus.

Hvor skal ferien holdes i år?

I dette nye år, 2011, planlægger SK en tur rundt til de forskellige tjenestesteder i både ind- og udland.

Hvis du mangler en idé til, hvor du vil spendere din ferie i år, var det måske en idé at tage en tur til enten Prag, Blåvand eller Kalundborg.

Som medlem af SK kan du nemlig leje en dejlig ferielejlighed i Prag eller et sommerhus i Blåvand til en fornuftig pris.

For at leje sommerhuset i Blåvand eller lejligheden i Prag er betingelsen, at man skal være forsikringstager i Tjenestemændenes Forsikring, hvorimod det ikke er nogen betingelse for at leje sommerhuset i Kalundborg.

På maks.dk og co-sea.dk kan du se fotos, priser og hvornår det er muligt at leje sig ind.Tag et kig på nettet eller ring til kontoret, så hjælper vi med booking.

D. 2. og 3. februar var turen kommet til Frederikshavn, hvor SK tog rundt og hilste på nuværende medlemmer samt forhåbentlig kommende medlemmer.

Som vi ved, er det ikke altid lige til med planlægning, når der også er vagter og sejlplaner at tage højde for, men hold øje med maks.dk eller vores side på facebook – her vil blive opdateret, hvor i Danmark SK er at finde, når vi tager rundt.

Hvis du og dine kolleger vil have besøg af SK på et givent tidspunkt, kommer vi gerne forbi og svarer på spørgsmål og fortæller om, hvad der måtte røre sig i søværnet for tiden.

..........................................................................................................

Indmeldelse i Søværnets Konstabelforening Fornavn(e):____________________________________ Efternavn:_____________________________________ Tjenestested/Enhed:______________________________ Gadenavn:_____________________________________ Postnummer:___________________________________ By:___________________________________________ MA nummer:___________________________________ CPR:__________________________________________ Kontonummer til PBS betaling Reg:______Konto:_______________________________ Sendes til Søværnets Konstabelforening, Mose Allé 13, 2610 Rødovre. Indmeldelse kan også ske via www.maks.dk 22

SKnyt - februar - 14. årgang - nr. 1

Tillidsmænd og kontaktpersoner 1. ESKADRE FTM Karsten Nielsen tlf-tj.: 32 66 42 80 mobil: 40 53 84 85 kn@maks.dk 1 ESK STAB Erland Kramme Krogsgaard tlf-tj.: 99 22 14 36 THETIS Kim Jensen mobil: 20 89 14 03 VÆDDEREN Peter Koch Møller mobil: 61 71 15 96 HVIDBJØRNEN-B Jan Nolsøe Stenberg mobil: 00298 50 35 02 TULUGAQ Niels Clausen-Nielsen mobil: 29 43 48 25 KNUD RASMUSSEN Lars Rasmussen mobil: 21 40 82 25

2. ESKADRE FTM / ABSALON Nicolai Mallng tlf-tj.: 99 22 22 71

Knud Rasmussen Mobil: 40 84 19 30

ESBERN SNARE Karl-Erik Andersen tlf-tj.: 99 22 22 63 mobil: 21 82 26 06

Achim Jensen tlf-tj.: 56 94 24 00 mobil: 60 60 21 66 achim@privat.dk

MAKRELEN Jonas Christensen tlf-tj.: 99 22 22 44 mobil: 51 30 55 59 SØLØVEN Vacant VIBEN Morten Wallin Jensen mobil: 30 29 19 25

OPLOG KORSØR FTM André Borre tlf-tj.: 58 30 83 66 mobil.: 23 80 34 12

METTE MILJØ Jens-Peter Janum tlf-tj.: 41 30 99 15

COMCEN Michael Holm Jørgensen tlf-tj.: 58 30 81 00 mobil: 28 51 89 53 mhj@maks.dk

GUNNAR THORSON Benny Jacob Nielsen tlf-tj.: 41 30 99 05

TKA Søren Albertsen tlf-tj.: 58 30 81 00

MARIE MILJØ Keld Kroman tlf-tj.: 58 30 85 93 GUNNAR SEIDENFADEN Ole Lutz Jensen tlf-tj.: 58 30 85 92 DIANA Nicolai Thomsen mobil: 22 52 32 25 NAJADEN Jannik T. Larsen

MOC N FTM Peter Emborg tlf-tj.: 99 22 15 55 mobil: 61 67 16 05 MUS HELLEBÆK Jens Holm Hejlsø tlf-tj.: 49 70 90 43 MUS FØLLESBJERG Laust K. R. Jensen tlf-tj.: 62 56 20 90

FMT

RESERVEPERSONEL

MOC S

OPLOG FRH

FTM Ib Skoubo tlf-tj.: 40 41 37 61 ib@skoubo.eu

COMCEN Ella M.B. Madsen tlf-tj.: 99 22 20 95 RVA Bjarne Krogh-Pedersen tlf-tj.: 99 22 11 08 mobil: 40 75 35 15 SLEIPNER Egon Andersen tlf-tj.: 99 22 22 35 FIIN: OLSF-4300F Kørsels- og transportelementet Johnni Møllnitz mobil: 22 45 99 62 jlm@mil.dk Lærlingekontakt Thomas Andreassen thomasand@live.dk

MILITÆRPOLITIET KØBENHAVN Kasper Herand tlf-tj.: 32 66 42 05 SØVÆRNETS SPECIALSKOLE

KØBENHAVN Olav Borre tlf-tj.: 32 66 45 00

FTM Hans Philipsen tlf-tj.: 72 57 34 95 mobil: 20 10 56 16 hp@maks.dk

SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO Vacant

FORSVARETS PERSONELTJENESTE Teddy Ole Petersen tlf-tj.: 32 66 54 86

GRØNLANDS KOMMANDO Vacant

SØVÆRNETS SERGENT- OG GRUNDSKOLE

Heini René Jensen tlf-tj.: 99 22 17 60

VÆRKSTEDSOMRÅDE BRØDESKOV Klaus Nørager tlf-tj.: 25 38 48 36 klaus@mil.dk CIS SQUADRON FINDERUP Kaj Friborg tlf-tj.: 89 25 52 91 mobil: 40 58 81 80 kf@maks.dk FLYVEVÅBNETS OG SØVÆRNETS HELIKOPTORTJENESTE Jan Lyngsøe mobil: 25 51 18 88 csw-e80ca011@mil.dk

OBS

Henvend dig til din lokale SK-repræsentant, hvis du skulle få problemer Evt. rettelser til denne side bedes mailet til sk@maks.dk, eller indtelefoneret på 33 45 46 47 til kontoret.

23

idSKnyt nr.: 42857 -februar - 14. årgang - nr. 1

SKnyt – – er medlemmernes blad og vi forsøger at skrive om ting, der rører sig i søværnet og forsvaret i al almindelighed. Vi bestræber os på at lave et blad, der både er underholdende, vedkommende og informativt.

Læserne af SKnyt – medlemmer som ikke medlemmer – har også mulighed for at udtrykke sig og komme til orde i bladet. Vi modtager gerne læserbreve, notitser eller andet.

Desuden er alle er velkomne til at skrive en artikel, som ønskes trykt i bladet, men ønsker man af den ene eller anden årsag ikke at skrive selv, så tag kontakt til SKnyt og vi vil se på sagen og lave artiklen i samråd med den, der måtte ønske det.

Artikler kan indeholde dagligdags oplevelser i søværnet, tilfredsheder eller utilfredsheder, noget sjovt, noget tankevækkende… du bestemmer selv.

Er der noget i forsvaret, du ønsker belyst, så skriv en opfordring til SKnyt om at tage fat på det, og det vil blive behandlet.

Har du fotos fra ture eller arbejdslivet i søværnet i al almindelighed, som du ønsker at dele med andre, er du også velkommen til at kontakte SKnyt, som vil kvittere med en lille gave, hvis vi trykker dine billeder.

Fotos, artikler, noter, skriverier eller andet er velkomment – SKnyt er til for medlemmer og læsere, som Søværnets Konstabelforening er til for de menige i søværnet.

Søværnets Konstabelforening Mose Alle 13, 2610 Rødovre Tlf.: 33454647 - 36365585 Fax: 36365580 sk@maks.dk - www.maks.dk

Sekretariatet Bjarne Mørup Olsen, forretningsfører

24

A-kasse - "min A-kasse" (ex STA) Ramsingsvej 28 A, 1. sal, 2500 Valby Tlf.: 70 12 37 82 - Fax: 38 17 82 49 minakasse@minakasse.dk www.min-a-kasse.dk

Bestyrelsen Bjarne Krogh-Pedersen, formand Kaj Erik Friborg, næstformand Hans Philipsen, bestyrelsesmedlem Karsten Nielsen, bestyrelsesmedlem Michael Holm Jørgensen, bestyrelsesm.

Nikolaj "Nemos" Thomsen, bestyrelsesm.

Jens Peter Janum, bestyrelsesmedlem