CO-SØFART
M.H. Simonsen:
LEDER
AF CHRISTIAN PETERSEN, FAGLIG LEDER METAL MARITIME
ALARMKLOKKERNE RINGER
OG REDERIERNE SKAL
TAGE DET ALVORLIGT
DET er bestemt ingen statshemmelighed, at det danske søfartserhverv har mere end svært ved at tiltrække og bibeholde danske søfarende. Det er en historie, vi har læst mange gange før, og som også tidligere har været vendt i disse spalter. Vi tager dog lige endnu en tur i karussellen, hvis der skulle være nogen i erhvervet, som endnu ikke har forstået budskabet.
EN DEL AF LIVET
Der er en masse forskellige faktorer, som i en samlet cocktail gør, at det for mange unge danskere, ikke er tillokkende at vælge en karriere til søs. En af dem er balancen mellem arbejdsliv og familieliv, hvilket også har fyldt en del i overenskomstforhandlingerne. Det er svært at komme udenom, at man til søs er væk fra familien i kortere eller længere perioder - det er en del af livet som søfarende.
Der er dog andre ting, der kan gøres noget ved, og en ny undersøgelse, som også omtales andet steds i dette fagblad, peger på, at det er yderst nødvendigt. Undersøgelsen viser blandt andet, at de søfarende mænd mellem 45-65 år har mere end 25 procents større risiko for at dø af hjertekarsygdomme sammenlignet med andre erhvervsaktive. Det er alarmerende og skræmmende tal.
LIVSFARLIGT AT GÅ PÅ ARBEJDE
Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det skal være ’livsfarligt’ at gå på arbejde, og her skal rederierne til at tage noget mere ansvar. Hvad de søfarende foretager sig, når de har fri, er rederierne selvfølgelig ikke herre over, men rammerne om bord er rederiernes ansvar, og her er der plads til forbedringer. Kost og motion er alfa og omega, når det kommer til forebyggelse af hjertekarsygdomme, og her må rederierne kigge på de muligheder og rammer, de tilbyder de ansatte.
”Det tænker jeg, at vi alle har en fælles interesse i, for rederierne har selvfølgelig heller ikke nogen interesse i, at risikoen for at dø af hjertekarsygdomme er så meget højere, bare fordi man har valgt en karriere til søs.
DÅRLIG MARKEDSFØRING
De nævnte tal er heller ikke ligefrem god markedsføring for erhvervet. Der sidder nok ikke mange unge mennesker og læser, at dødeligheden af hjertekarsygdomme i søfartserhvervet er så meget højere, og så får lyst til at skabe en karriere i Det Blå
Ansvarshavende redaktør
Ole Philipsen, formand CO-Søfart, Redaktion
Christian H. Petersen, faglig leder
Molestien 7
2450 København SV
Danmark
Telefon 36 36 55 85
Mail cosea@co-sea.dk
Web www.co-sea.dk
Danmark. Dermed er vi jo så egentlig tilbage, hvor vi begyndte.
IKKE NOK
For hvordan skal vi som erhverv kunne tiltrække unge mennesker, når der er udfordringer med work-life balance, og man samtidig åbenbart øger risikoen for at dø af hjertekarsygdomme?
Vi forsøger selvfølgelig at skabe gode vilkår og forhold for de søfarende, når vi indgår overenskomster, men det er åbenlyst ikke nok, når det kommer til at tiltrække og bibeholde danske søfarende.
SLUT MED SØFARTSNATION
Det er et kæmpe problem for hele erhvervet. Alarmklokkerne ringer og har snart gjort det længe, rederierne er nødt til at tage det mere alvorligt og kigge på, hvad det er for forhold, de tilbyder de søfarende. Ellers kan vi meget vel ende i en situation, hvor vi om 10, 20 eller 30 år stort set ingen danske søfarende har, og vil Danmark så egentlig længere være en søfartsnation?
Kirsten Østergaard, faglig konsulent
Caspar Mose, faglig konsulent
Corlis Hansen, faglig konsulent
Per Gravgaard Hansen, faglig konsulent
Emilie Munch Ohlsen, juridisk konsulent
Redigering og layout
Martin van Dijk, kommunikationskonsulent
Tryk Specialtrykkeriet Arco
Oplag
3.150
ISSN 2245-7968 trykt udgave
ISSN 2245-7976 online udgave
Deadline
Læserbreve og artikler til næste nummer, skal være redaktionen i hænde senest 13. februar eller efter aftale.
Materiale til Fagbladet CO-Søfart sendes til Martin van Dijk, mvdp@danskmetal.dk
Næste nummer udkommer 13. marts og er samtidig tilgængeligt på hjemmesiden www.co-sea.dk
Forsidebillede
M.H. Simonsens ORACLIFF
Foto: M.H. Simonsen
NYT FRA FAGLIG AFDELING
SÅ ER DET ENDNU EN GANG BLEVET TID TIL AT GØRE STATUS
OVER, HVAD DER ER SKET I FAGLIG AFDELING DE SIDSTE TRE MÅNEDER. DET HAR ENDNU EN GANG VÆRET EN TRAVL PERIODE
PRÆGET AF OVERENSKOMSTFORHANDLINGER, HVORAF NOGLE FORLØBER SOM HÅBET, MENS ANDRE HAR VIST SIG AT VÆRE
MERE PROBLEMATISKE.
ISIDSTE nummers OK-status nævnte jeg, at der foregik løbende forhandlinger eller som minimum var planlagt møder med flere rederier om de udestående officersaftaler.
Desværre må vi nu konstatere at mange af disse forhandlinger desværre endnu ikke har givet positivt resultat i form af underskrevne OK-fornyelser.
Dette gælder blandt andet for officererne i Alvina Shipping og i Fjord Line, ligesom vi endnu mangler at nå til enighed om både menige og officerer i Cadeler, DFDS, Stena, RAL, FLC og Port of Aalborg. Endelig mangler vi også at få de sidste aftaler med færgerederierne i hus.
DET POSITIVE
På den positive side kan vi melde at der er indgået aftaler med DOF Denmark (tidl. Maersk Supply Service), NCC, Scandlines og Bornholmslinjen (menige).
Hvad angår de manglende fornyelser, er der flere forskellige årsager der gør sig gældende på de forskellige aftaler, men de fleste steder arbejdes der løbende på at få
NYT OM TILLIDSVALGTE
SIDEN det seneste fagblad er der gennemført følgende valg, til de forskellige tillidserhverv.
enderne til at mødes, så vi kan få aftalerne og de nye lønninger på plads.
NYE SAGER
Udover selve overenskomstforhandlingerne, så dukker der hele tiden nye sager op. Det er nu engang sådan det oftest er i en fagforening. Så når vi ikke deltager i forskellige møder med rederier, arbejdsgiverorganisationer eller medlemmer, så sidder/står vi på kontoret og besvarer mails eller telefoner, laver beregninger eller redigerer udkast. Derudover diskuterer vi og sparrer med hinanden om de forskellige spørgsmål, så vi er sikre på, at alle relevante indspark og argumenter bliver inddraget i sagsbehandlingen.
AKTUELLE SAGER
Af aktuelle sager kan nævnes at de mange opsigelser på offshore-området, som jeg nævnte i sidste nummer, fortsat giver anledning til spørgsmål fra medlemmerne og dialog med arbejdsgiverne om forskellige problemstillinger. Dette gælder også de
GO NORDIC CRUISELINE
Her har der på både ’PEARL’ og ’CROWN’ været valg til tillidsrepræsentant for menig catering. Begge steder var der genvalg til de siddende, henholdsvis Torben Sorth og
senest udmeldte opsigelser i rederiet DOF Denmark.
PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Ligeledes skal det nævnes, at der i en periode har været problemer med det psykiske arbejdsmiljø i Bornholms-Linjen.
Vi har været i tæt dialog med de relevante tillidsfolk samt sikkerhedsrepræsentanter om dette og derudover er sagen blevet behandlet på et møde mellem rederiledelsen og Metal Maritime.
”Her var der enighed om, at der hurtigst muligt skulle ske forbedringer, så vi håber og forventer, at problemerne løses i nærmeste fremtid. Ifølge de tilbagemeldinger vi har modtaget siden mødet med rederiledelsen, er der skarpt fokus på problemerne og stemningen er allerede vendt til det bedre. Blandt andet har der været afholdt møder om bord med vores tillidsvalgte.
Dorthe Heide, mens Thomas Langhoff Nielsen blev genvalgt som suppleant på ’CROWN. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.
DIVERSE MØDER OG ARRANGEMENTER
I den forløbne periode har CO-Søfart holdt seminar for tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer. Som altid var det godt at se en flok dedikerede deltagere på Metalskolen, hvor vi havde interessante oplæg fra blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som gennemgik forskellige fagretlige sager, fra Søfartsstyrelsen, som fortalte om arbejdet med en ny STCW-konvention og fra Seahealth & Welfare, som præsenterede deres nye brætspil om at sætte grænser. Derudover fik vi også oplæg fra rederiet MHO, Dansk Metals Arbejdsmiljøsekretariat og PFA, mens formand Ole Philipsen gav en generel status, Caspar Mose og Per Gravgaard fortalte om årets OK-forhandlinger og jeg selv fortalte om arbejdet med offshorevind i ITF.
FAGRETLIGT UDVALG
Ugen efter var jeg igen på Metalskolen. Denne gang som Metal Maritimes repræsentant i Dansk Metals fagretlige udvalg. I dette udvalg deltager Dansk Metals Forhandlingssekretariat samt en repræsentant fra hver af Metals lokalafdelinger og altså også fra os i Maritime og vores kolleger Metal Luftfart.
Udvalget mødes typisk 3-4 gange om året og gennemgår fagretlige sager, drøfter forskellige problemstillinger og deler erfaringer.
På det seneste møde gennemgik vi blandt andet aktuelle domme fra Arbejdsretten og faglige voldgifter, reglerne for ansattes erstatningsansvar, den kommende lov om udenlandsk arbejdskraft, vi drøftede muligheder i kampen mod de gule foreninger og hørte et oplæg om arbejdet med indgåelse af overenskomster og organisering på Femern forbindelsen.
Selvom der er stor forskel på regler og overenskomstbestemmelser på vores
MACRO OFFSHORE
Der har været valg til tillidsrepræsentant suppleant for dæk og maskine på ’Crossway Eagle’. Valgt blev Mona Lisa Knudsen, mens Kim Heinrich Erichsen overgår fra suppleant til tillidsrepræsentant. Han tager
over for Nikolaj Gejsler, som vi gerne vil takke for indsatsen.
SAMSØLINJEN
Ny tillidsrepræsentant for catering er
Hele kontoret var en del af det årlige COSøfart seminar på Metalskolen Jørlunde. Det var tre dage fyldt med spændende oplæg, blandt andet fra Lene Casadepax, som er advokat hos FH , og som fortalte mere om tilbagesøgningskrav og grænser for adfærd og mobning krydret med eksempler fra det virkelig arbejdsmarked.
FOTO: MVD
område (søfart og offshore) i forhold til det øvrige Dansk Metal, så er det godt at få vendt og drejet forskellige fagretlige spørgsmål på møderne i udvalget. Det medvirker også til at vi hele tiden er opdateret på hvad der generelt rører sig på arbejdsmarkedsområdet.
INTERNATIONALT
Efter en lang periode med primært fokus på de nationale overenskomstforhandlinger, forventer jeg at der i den kommende periode igen kommer mere fokus på mit internationale arbejde i ITF mv. Der skal blandt andet laves en del arbejde omkring ITFs målsætninger og aktiviteter på offshorevind-området, ligesom der er planlagt møder i NTFs Søfartsgruppe og i Offshorevind-gruppen i IndustriAll inden vi kan holde jul og sige tak for 2025.
AF CHRISTIAN PETERSEN, FAGLIG LEDER
Karen Hoe Jakobsen, som tager over for Sabrina Søs Viksø Kristensen. Vi byder Karen velkommen og ser frem til et godt samarbejde og siger tak for indsatsen til Sabrina.
MVDP
AFBRUDTE FORHANDLINGER MED
SVITZER OM HYRENIVEAUET FOR STYRMÆND I REDERIET
AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT METAL MARITIME
METAL MARITIME HAR VÆRET TIL FLERE MØDER MED EM. Z.SVITZER OM HYREREGULERING FOR STYRMÆNDENE I REDERIET. DET ER IKKE LYKKEDES AT NÅ TIL ENIGHED OM EN SÆROVERENSKOMST
OG STYRMÆNDENE FORTSÆTTER PÅ EN FASTLØNSAFTALE.
REDERIET Em. Z. Svitzer inviterede
Metal Maritime til møde I forbindelse med den individuelle hyreregulering af styrmænd ansat på fastløns-aftaler i henhold til hoveoverenskomsten for navigatører § 2, stk. 2 og 3. Forud for mødeindkaldelse havde vi kommunikeret med rederiet siden foråret blandt andet i forbindelse med valg af en talsmand for styrmændene.
IKKE TIL ENIGHED
Sammen med talsmanden for styrmændene i Svitzer, Jacob Jensen, mødte vi op på rederiets kontor i Svendborg. Forud for forhandlingsmødet havde vi holdt online møder med styrmændene i rederiet og flere telefonsamtaler med talsmanden omkring målsætningen for mødet og hvilken taktik/tilgang vi ville benytte. Vi kom ikke til enighed på første møde og der blev efterfølgende holdt to online-møder, hvor vi heller ikke kom til enighed eller nærmede os hinanden.
AFBRØD FORHANDLINGERNE
Rederiet afbrød efter tredje møde forhandlingerne med Metal Maritime.
”I første omgang uden at meddele det til os, forhandlingspartneren, men vi har nu fået en mundtlig bekræftelse fra Em. Z. Svitzer A/S på, at rederiet ikke ønsker at forhandle en særoverenskomst eller et hyrebilag med os, selvom det på et tidspunkt var en del af samtalerne.
Rederiet ønsker i stedet, at fortsætte ansættelsen for styrmænd på en fastløns-aftale uden højeste tjenestetid, i henhold til hovedoverenskomstens § 2, stk. 2 og 3, samt de gældende kutymer i rederiet.
SENDT BREV
Em. Z. Svitzer har efterfølgende sendt lønreguleringsbreve til alle styrmændene i rederiet, og styrmændene har fået en første aconto regulering for månederne april til september. Den enkelte styrmand tager nu stilling til rederiets udspil til lønfastsættelse og regulering, herunder overvejer om vedkommende ønsker en forhandling eller at have et møde med rederiet om lønfastsættelsen.
FRIHOLDT DEN ENKELTE
Det har i forløbet med Svitzer været vigtigt for Metal Maritime at friholde den enkelte styrmand i rederiet for en eventuel konflikt eller uenighed for at sikre et fortsat godt samarbejde mellem den enkelte og rederiet. Vi står selvfølgelig til rådighed for det enkelte medlem, og gør vores bedste for, at hvert eneste medlem opnår et tilfredsstillende resultat.
En del overenskomster og lokalprotokollater er blevet fornyet siden sidste fagblad. I skrivende stund er følgende offentliggjort på hjemmesiden, men flere vil være offentliggjort, når du sidder med fagbladet i hånden.
• Overenskomsten med NCC Industry A/S for maskinister, maskinmænd, skibsassistenter samt ubefarne skibsassistenter.
• Overenskomsten med Bjørnø Færgen a.m.b.a for skippere.
• Lokalprotokollaterne med Bornholmslinjen for skibsassistenter både på DAS og på DIS.
• Overenskomsterne med Bornholmslinjen for cateringsbesætninger både på DAS og DIS.
• Lokalprotokollater med Molslinjens vest ruter for skibsassistenter og skibsmekanikere.
• Lokalprotokollater med Øresundlinjen for skibsassistenter og skibsmekanikere.
• Lokalprotokollater med Scandlines for skibsassistenter og skibsmekanikere.
• Lokalprotokollater med DEME Offshore DK A/S for skibsassistenter, skibsmekanikere, assistenter, ubefarne skibsassistenter, kranfører, kokke samt øvrige catering.
Alle overenskomster og protokollater er lagt på hjemmesiden og på medlemssiden kan man logge på og læse mere om de enkelte forhandlinger.
M.H. Simonsen og Metal Maritime har indgået overenskomst for rederiets officerer.
Foto: M.H. Simonsen
OVERENSKOMST INDGÅET MED M.H. SIMONSEN
DER ER INDGÅET NY OVERENSKOMST FOR OFFICERER HOS M.H. SIMONSEN. OVERENSKOMSTEN FØLGER RESULTATERNE FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN, MEN SKILLER SIG UD PÅ ET ENKELT OMRÅDE
AF PER GRAVGAARD, FAGLIG KONSULENT METAL MARITIME
DER er indgået ny officers-overenskomst med rederiet M.H. Simonsen. Overenskomstfornyelsen følger resultatet fra hovedoverenskomsten med Danske Rederier Arbejdsgiver afd. D og giver lidt over 10% i stigninger over den 3-årige periode.
ADSKILLER SIG
Overenskomsten adskiller sig fra de øvri-
ge overenskomster, idet rederiet ønsker at lægge en del af lønstigningen på udeperioderne. Dette klares ved, at kemikalietillægget stiger med 3 gange 60 kr. pr. udedag og udgør samlet 790 kr. pr. dag ved periodens afslutning. Man vil således opleve, at hyren under udmønstringsperioden er ca. 10.000 kr. højere ude end hjemme.
UNDGÅ NULTIMEKONTRAKTER
HJÆLP DIG SELV OG ANDRE OG HOLD DIG LANGT VÆK FRA NULTIMEKONTRAKTER, DA DE
ER MED
TIL AT UNDERMINERE DE FAGLIGE ORGANISATIONERS ARBEJDE.
AF PER GRAVGAARD HANSEN, FAGLIG KONSULENT
EN nultimekontrakt er en kontrakt, som indgås, hvor der ikke er aftalt et antal timer, som man er forpligtet til at arbejde for om ugen eller om måneden. Kontrakten fungerer på den måde, at arbejdsgiveren får retten til at ringe, når de står og mangler arbejdskraft. Man møder ind og får betaling for det antal timer, man forretter tjeneste.
Det lyder jo ganske harmløst og fungerer også i mange tilfælde. Hvis man er gået på pension og gerne vil være til rådighed eller hvis man går på skole og kan tage weekendvagter eller vagter i ferieperioder. Men, og der er et meget stort men.
VI ER KRITISKE
Som fagforening ser vi kritisk på disse kontrakter. Timelønnen som aftales er i mange tilfælde på en lavere sats, da der ikke betales pension eller andre tillæg. Det betyder, at det for arbejdsgiveren er billigere at have folk tilknyttet fx et færgerederi end at have folk fastansat. Dette strider imod alle de værdier, vi som fagforening kæmper for på vegne af vores medlemmer.
”Udover at arbejdsgiveren sparer på lønomkostningerne slipper de også for ”alt det bøvl”, som kommer, hvis en medarbejder bliver syg. En ansat på nultimekontrakt skal ikke have løn under sygdom. Dermed slipper arbejdsgiveren for sygeløn. De kan også være ligeglade med, hvor lang tid du er sygemeldt, da man ikke belaster lønregnskabet, fordi man ikke har udført noget arbejde.
INGEN INDTÆGT
Som ansat er det en ganske anden sag. Under normale omstændigheder i et fast arbejdsforhold vil man få almindelig løn, hvis man melder sig syg. Med en nultimekontrakt er man godt nok ansat, men man kan ikke beregne en løn ud af et nul. Dermed får man ingen indtægt så længe man ikke kan påtage sig nogle timers arbejde. Vi har set nogle rigtig trælse sager, hvor man virkelig er på spanden, da man ikke er berettiget til nogen form for indtægter under sygdom eller i perioder, hvor arbejdsgiveren ikke tildeler den ansatte noget arbejde, og den ansatte ikke selv kan levere arbejdskraften på grund af sygdom. Til gengæld skal man stå til rådighed for arbejdsgiveren, da der jo er indgået en ansættelseskontrakt. Man kan heller ikke få dagpenge fra A-kassen, da man ikke er ledig
TYDELIG KONTRAKT
Hvis man gerne vil have en afløsertjans, er det vigtigt, at man aftaler en kontrakt, hvor det klart og tydeligt fremgår, hvor
MEDLEM FIK IKKE DEN FULDE LØN UDBETALT
VI fik en henvendelse fra et medlem, som havde taget et job hen over sommeren for at tjene nogle ekstra penge. Det viste sig desværre, at arbejdsgiver havde dårlig betalingsevne, som udmøntede sig i, at vores medlem ikke fik den fulde løn udbetalt for ansættelsesperioden.
STRAKS IND I SAGEN
Metal Maritime gik straks ind i sagen og kontaktede arbejdsgiver. Arbejdsgiver forklarede os om deres økonomiske situation, og vi gjorde dem opmærksom på, at vi ville kontakte vores advokater med henblik på indgivelse af konkursbegæring, hvis det resterende beløb ikke blev udbetalt til vo-
res medlem. Der kom forskellige argumenter frem fra begge parter, og sagen endte med, at der blev indgået et forlig, hvor vores medlem fik en del af det manglende beløb udbetalt.
Det er en rigtig dårlig ide at skrive under på en nultimekontrakt, både for din egen og andres skyld. Det anbefales at takke nej til den slags. Foto: Colourbox
mange timer man stiller til rådighed. Det kunne være otte timer om ugen.
Samlet vil det give en mindsteløn på 32 timers løn om måneden, hvad enten man er på job eller ej.
Kontrakten skal og bør indeholde en bestemmelse om, at den for området gældende overenskomst skal følges. Hvis man bliver kaldt på job, så vil de første 32 timer være dækket af kontrakten – alt herudover skal afregnes som overtid jfr. overenskomsten.
Hvis man ikke bliver kaldt på arbejde, har arbejdsgiveren betalt for, at du har gået
standby i perioden og har været klar til at møde på jobbet.
OVERENSKOMSTER
I nogle af de indgåede overenskomster kan det være nævnt, at man kun kan ansættes på en midlertidig tidsbegrænset kontrakt af indtil en måneds varighed. Hvis kontrakten løber over en længere periode, skal der indgås en kontrakt med et fast timetal. Det gælder f.eks. på mange færgeoverenskomster. Husk at der kræves en startdato og slutdato for ansættelsesperioden.
Nultimekontrakterne er med til at underminere de faglige organisationers muligheder for at skabe ordnede forhold på arbejdspladsen. Hvis vi betragter fx et færgerederis vilkår har de svært ved at rekruttere til området. Som fagforening kæmper vi for at skabe de rette rammer for, at det igen kan blive attraktive stillinger, som man sagtens kan se sig selv i på sigt.
Men de mange timelønnede er med til at forsinke dette mål, da arbejdsgiverne mangler incitamenter til at ændre på vilkårene.
ET medlem ringede til os, da vedkommende var blevet opsagt i Alvina Shipping efter at have været syg i længere tid og fortsat var syg.
Vi gennemgik opsigelsens saglighed og vilkårene i opsigelsen, og vi kunne konstatere, at der manglede en fratrædelsesgodtgørelse, da vores medlem havde været
ansat i rederiet i mange år. Vi kontaktede derfor rederiet, som straks ville undersøge sagen.
BEKLAGELSE
Rederiet vendte tilbage og beklagede, at
de havde overset, at vores medlem skulle have en fratrædelsesgodtgørelse.
Opsigelsen blev rettet til af rederiet, og vores medlem får ved ansættelsesperiodens udløb udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til ansættelsens længde.
EMO
STOR OPSIGELSESRUNDE I DOF DENMARK
130 SØFARENDE ANSAT HOS DOF DENMARK STÅR DESVÆRRE TIL AT MISTE DERES ARBEJDE, DA
REDERIET HAR VÆRET NØDSAGET TIL AT GENNEMFØRE EN STOR OPSIGELSESRUNDE
AF PER GRAVGAARD OG CASPAR MOSE, FAGLIGE KONSULENTER
REDERIET DOF Denmark er det fortsættende rederi efter fusionen mellem Maersk Supply Service og det norske rederi DOF. Ifølge det oplyste har markedet for rederiets skibe i bl.a. Nordsøen ændret sig markant, hvorfor man fra rederiets side har set sig nødsaget til at finde andre markeder at byde ind på. Dette medfører, at rederiet nu tilpasser sig de ændrede markedsvilkår.
LOKAL BESÆTNING
Den direkte årsag til den store opsigelsesrunde på 130 søfarende er således, at 3 skibe er blevet solgt og 4 skibe er flyttes til regioner, der kræver lokal besætning. DOF’s danske afdeling beskæftiger normalt ca. 520 søfarende, fordelt på følgende kategorier: 156 navigatører, 247 menige og 117 maskinmestre
FORPLIGTELSER
Sammen med Maskinmestrenes Forening og 3F Sømændene, har vi haft møder med DOF Denmark A/S. I forbindelse med masseopsigelser er der en række forpligtel-
ser, som rederiet skal igennem før de kan meddele opsigelserne.
”Nogle af forpligtelserne fremgår af overenskomsterne mens andre er beskrevet i lovgivningen. Forhandlingerne med rederiet har været konstruktive, men har ikke givet de forventede resultater. Der er dog skabt klarhed over en række væsentlige forhold:
FRIVILLIG FRATRÆDELSE
Vi arbejdede for at der skulle være en ekstra fordel ved frivilligt at tilbyde sig til opsigelse, enten i form af en ekstra godtgørelse eller beskyttelse af opsparede fridage.
Kystskipper Online
• Du kan sejle mens du læser
• Læs i dit eget tempo, når det passer dig
• Egen vejleder – følger dig gennem forløbet
Du er velkommen på skolen også udover de obligatoriske dage
Det har DOF ikke ønsket at imødekomme.
FRITSTILLING
DOF vil hvor det er muligt, og medarbejderen ønsker det, arbejde for at opsagte ansatte bliver fritstillet uden modregning.
Udgangspunktet er dog, at man skal arbejde i opsigelsesperioden.
For de der skal arbejde i opsigelsesperioden forventes der at blive udarbejdet en plan for hele opsigelsesperioden, herunder hvornår en eventuel fritstilling kan ske.
Med den store reduktion af flåden må det forventes at en del af de opsagte vil blive fritstillet hurtigst muligt.
OPSPAREDE FRIDAGE
Vi kom ikke til enighed med DOF om, at opsparede fridage på opsigelsesdagen skal beskyttes. DOF har dog ikke helt afvist at se på opsparede fridage på individuelt plan.
OPSIGELSERNE FORDELER SIG
SOM FØLGENDE
• 14 kaptajner
• 13 overstyrmænd
• 19 styrmænd
• 2 hovmestre
• 13 maskinchefer
• 12 maskinmestre og
• 44 menige søfarende
KADETTER
OG JUNIOROFFICERER
DOF vil opfylde de kadetaftaler der er indgået og sikre at de kadetter der er aftaler med kan færdiggøre deres uddannelse.
De som har tilsagn i deres ansættelseskontrakter for optjening af fartstid til 1. grads papirer vil DOF imødekomme.
ORLOV I FORBINDELSE MED FØDSEL/ADOPTION
De medarbejdere som har indgået aftaler om orlov i forbindelse med fødsel/
• Opsigelserne af de 130 søfarende blev meddelt/udsendt den 30. oktober 2025. Vi holder medlemmerne opdateret med nyheder, som kan have betydning for dem, så snart der er nyt at informere om. Vi informerer via mails eller på vores hjemmeside.
• Medlemmer der er blevet opsagt skal desuden tjekke i Dansk Metals medlems-system, hvorvidt DOF er registreret som deres arbejdsplads.
adoption vil blive overholdt. Dette gælder også for de medarbejdere, som har givet en forhåndsmelding til rederiet om, at de forventer at skulle på barselsorlov inden for en given periode.
GENANSÆTTELSE
DOF har meddelt os, at man i rederiorganisationen vil prioritere de som er opsagt i DOF Denmark, hvis/når der er ledige stillinger i den øvrige flåde.
NYHEDSBREVE OG INFORMATION
Metal Maritime har som forhandlingsberettiget organisation sikret informationen til de udenlandske søfarende og til de faglige udenlandske organisationer, som har medlemmer ansat i DOF. Herudover er der sendt nyhedsmails til alle vores medlemmer, som er registreret som værende ansat i DOF / Maersk Supply Service.
MARTEC KAN NOGET
MASKINMESTER • SKIBSFØRER SKIBSINGENIØR • MARITIM TEKNOLOG FISKE-, KYST- OG SÆTTESKIPPER
Udgifterne til Wegovy skal refunderes i henhold til overenskomsten for skibsassistenter og skibsmekanikere
Foto: Novo Nordisk
METAL MARITIME FIK MEDHOLD I ARBEJDSRETTEN I SAG OM WEGOVY
ØRESUNDSLINJEN OG
SCANDLINES SKAL, SOM MEDLEMMER AF FÆRGEREDERIERNE
OG OMFATTET AF OVERENSKOMSTERNE FOR SKIBSASSISTENTER OG SKIBSMEKANIKERE, REFUNDERE
UDGIFTER TIL WEGOVY.
SOM man løbende har kunnet følge med i i fagbladet CO-Søfart, så har sagen om retten til betalt wegovy været i arbejdsretten. Her fik vi medhold i, at Wegovy er at betragte som medicin, der ifølge overenskomsten skal ydes tilskud til.
UNDERSØGER MED SKAT
Rederierne har nu meddelt, at de er ved at undersøge med SKAT om dette medicintilskud skal beskattes. Dette betyder dog
ikke, at man indtil dette svar foreligger, ikke får medicinens pris refunderet.
GEM EN DEL AF BELØBET
Blot bliver tilskuddet betalt direkte til den enkeltes NemKonto med besked om at gemme en del af det refunderede beløb, hvis SKAT beslutter at refusionen skal beskattes. Den enkelte har fået denne besked direkte fra rederiet.
KOJ
Har du brug for et teknisk kompetenceløft? - Vi tilbyder kurser inden for bl.a. el, hydraulik og automation
Læs mere her
Der blev indgået forlig om, at en eventuel løn fra en ny arbejdsgiver i opsigelsesperioden, skulle modregnes. Foto: Colourbox
LÆNGERE FORLØB ENDTE MED OPSIGELSE
ET medlem henvendte sig til os, fordi vedkommende var indkaldt til et møde med kort varsel. Vi gik ind i sagen og deltog i mødet som bisidder. Nogle dage efter mødet valgte rederiet at opsige medlemmet. Ved forhandling med arbejdsgiveren og Danske Rederier indgik vi et forlig, som gav medlemmet en forlængelse af opsigelsesvarslet på to måneder. Medlemmet blev fritstillet og skulle dermed ikke
arbejde i opsigelsesperioden. Der ville så ske modregning af eventuel løn fra et nyt arbejde for det tilfælde, at vedkommende får nyt arbejde i opsigelsesperioden. Det er normalt udgangspunktet for en fritstilling, at der er mulighed for at modregne løn fra en ny arbejdsgiver i opsigelsesperiodens længde.
BEFAREN SKIBSASSISTENT
Tag det afsluttende modul til befaren skibsassistent. Udover det afsluttende værkstedsprojekt og øvrige fag, tilbyder vi også DUNA, FRB, motorpasser og ROC som en del af forløbet.
SVENDBORG SØFARTSSKOLE
Tlf: +45 6221 0484 • info@svesoef.dk www.svesoef.dk
TVIVL OM TIDSBEGRÆNSEDE KONTRAKTER
Vi blev kontaktet af et medlem, som stillede spørgsmålstegn ved sin tidsbegrænsede ansættelseskontrakt, som nu var blevet forlænget. Vi gik ind i sagen og kontaktede rederiet, og gjorde opmærksom på, at overenskomsten ikke tillod tidsbegrænsede ansættelser.
Rederiet var skeptisk
Rederiet var ikke meget for at ændre på kontrakterne, og vi måtte rykke for svar flere gange. Til sidst meddelte vi rederiet, at næste skridt ville være, at vi indkaldte rederiet til et fællesmøde i Danske Rederier. Herefter gik det heldigvis hurtigt, og de to medlemmer, der var berørt fik herefter ændret deres tidsbegrænsede kontrakter til permanente kontrakter.
Følg os på Facebook
EMO
AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT
I SEPTEMBER VAR DET TID TIL
ITF’S MARITIME ROUNDTABLE KONFERENCE. KONFERENCEN
VAREDE FRA DEN 15.-18. SEPTEMBER OG BLEV HOLDT
I LIMASSOL, CYPERN. METAL MARITIME VAR REPRÆSENTERET
MED FAGLIGE KONSULENTER
EMILIE MUNCH OHLSEN
OG CASPAR MOSE, SAMT KONSULENT JANNI WESTERANDERSEN.
AF EMILIE MUNCH OHLSEN, JURIDISK KONSULENT
UDBYTTERIG KONFERENCE PÅ CYPERN
ITF Maritime Roundtable konferencen er en konference for søfarende og havnearbejdere, hvor man inden for ITF-samarbejdet har mulighed for at drøfte emner og udfordringer med fokus på det maritime. Det er også en mulighed for at blive klogere på, hvor man kan støtte hinanden inden for de to grupper, søfarende og havnearbejdere, samt blive klogere på de fælles udfordringer, man har. Det er med andre ord et relevant forum for Metal Maritime.
PRÆGET AF STREJKE
I konferencen deltog 178 personer fordelt på 64 lande. Deltagerne var en blanding af tillidsvalgte og personer, der arbejder i organisationerne.
Konferencens program var præget af, at der samtidig foregik en strejke blandt en del af medarbejderne i ITF. Strejken har baggrund i en større opsigelsesrunde i ITF, som har medført stor utilfredshed blandt medarbejderne. Det betød, at konferencen der ellers var planlagt med en masse workshops og interaktion mellem
konferencedeltagerne i stedet blev afholdt med mange oplæg for hele forsamlingen. Der var enkelte muligheder for kortvarigt at være ude i grupper, og ellers var der i de fleste oplæg god interaktion med os i salen, hvor der var god mulighed for at byde ind.
SIKKERHED
Emner på konferencen var blandt andet; Kvinder i det maritime erhverv, Sikkerhed på skibe og i havne, Digitalisering og automatisering, Grønnere transport, Ansvarlighed i forsyningskæden, Mentalt helbred, Digital organisering, Organisering af unge, Forhandling og Fiskeriet, herunder ITF’s Flag of Non-Compliance Kampagne. Oplægget om sikkerhed på skibe og i havne tog udgangspunkt i de belgiske havnearbejderes arbejde med at øge sikkerheden om bord under laste og losse operationer i havne. Der var nogle interessante for ikke at sige skræmmende eksempler på sikkerheden i forhold til laste- og lossearbejdet. Der var en anerken-
Konferencen på Cypern indeholdte mange oplæg og debatter, hvor hele forsamlingen var samlet i den store konferencesal, men der var god mulighed for at komme til orde og blive hørt
delse af, at havnearbejderne, i Europæiske havne har bedre muligheder for at sige fra i kraft af de samfund, vi er en del af og ved at stille krav til sikkerheden på skibene i europæiske havne hjælper man til at øge sikkerheden for de søfarende og havnearbejdere i andre lande. Dermed var oplægget udover at understrege vigtigheden af fokus på sikkerheden i forbindelse med laste-losse operationer også med til at vise, hvilken værdi samarbejdet mellem havnearbejdere kan have, også for de søfarendes sikkerhed.
DIGITALISERING
Digitalisering og automatisering handlede blandt andet om, at vi som medarbejdere bør søge viden om og kræve indsigt i de data, der indsamles. Vi er på sin vis med til at skabe de data, der indsamles, og vi har deraf en vis form for ejerskab af dataene. Derudover kan det resultere i ændringer af vores arbejde og rutiner, når dataene anvendes. Der var også meget snak om automatisering, og at det kan medføre, at
der bliver en del færre job inden for nogle områder.
”I forhold til at jobs forsvinder, var der dialog om og eksempler på, hvordan man havde indgået aftaler om en ’just transition’ (retfærdig overgang), hvor arbejdsgiverne har forpligtiget sig til, at de som er ansat, bliver i virksomheden, men måske i andre funktioner.
RETFÆRDIG OVERGANG
’Just transition’ er et stort tema også i forbindelse med den grønne omstilling af det maritime erhverv.
Det handler om, at man skal indregne og sikre, at medarbejderne får mulighed for at påtage sig de nye jobs, der opstår, og hvis nødvendigt skal have efter- eller videreuddannelse. Udfordringerne med dette er
meget forskellig i forhold til, hvilket land der er tale om, blandt andet hvem der har ansvaret og hvem betaler for eventuel nødvendig efter- og videreuddannelse.
Et andet forhold der betyder noget for, hvor de enkelte fagforeninger står, handler om jobmulighederne i de enkelte lande. Vi står som faglige organisationer over for nogle forskellige bekymringer hos os selv og medlemmerne.
Fælles for de faglige organisationer er, at medlemmerne står over for forandringer både fra digitalisering og grøn omstilling. Forandringer vi som fagligt fællesskaber kan være med til at imødegå, både konkret på den enkelte arbejdsplads og i dialog med politikere og arbejdsgivere.
ORGANISERING AF UNGE
Der var også et oplæg om, at det er vigtigt at organisere de unge, og her var der et eksempel på, hvordan det blandt havnearbejdere var lykkedes for de unge at påtage sig og få flere roller i den lokale fagbevægelse på deres egne præmisser.
Organisering er et vedvarende og meget vigtigt arbejde for alle faglige organisationer, da vores fælles styrke blandt andet ligger i vores antal. Udover snakken om at
give de unge muligheder, plads og indflydelse var der også inspiration til, hvordan vi kan bruge de digitale muligheder i arbejdet med organisering.
I forhold til sidstnævnte har de digitale muligheder måske givet adgang til at organisere personer, som ikke på samme måde som tidligere arbejder tæt sammen med andre inden for samme fag og overenskomst, men arbejder mere spredt.
ARBEJDSFORHOLD
Det sidste oplæg og tema på konferencen var om fiskeriet og arbejdsforholdene her eller mangel på samme. Der var tale om et oplæg om ITF’s arbejde for overenskomster og forbedring af arbejds- og ansættelsesforhold for fiskere. Der var udover beskrivelser af chokerende arbejdsforhold også succeshistorier om, at det var lykkedes at organisere fiskere i Vest Afrika med det resultat, at arbejdsforholdene var blevet forbedret. Et projekt der var støttet af LO-Norge.
. Metal Maritimes delegation på konferencen på Cypern. Fra venstre er det Janni WesterAndersen, Emilie Munch Ohlsen og Caspar Mose
Valg til styregruppen i ETF’s kvindekomite var en del af programmet, da der blev afholdt konference i Bruxelles. Foto: provat
VALGT TIL STYREGRUPPEN I ETF’S KVINDEKOMITE
EMILIE MUNCH OHLSEN HAR DELTAGET VED ETF’S KVINDEKOMITE KONFERENCE I BRUXELLES.
HER SKULLE DER BLANDT ANDET VÆLGES EN NY REPRÆSENTANT TIL STYREGRUPPEN, OG METAL MARITIMES JURIDISKE KONSULENT VANDT AFSTEMNINGEN.
ETF’S kvindekomité mødtes i Bruxelles den 29. og 30. oktober for at planlægge næste års arbejde og prioriteter og for at diskutere de udfordringer, som kvindelige transportarbejdere står overfor. Det blev blandt andet aftalt at fortsætte kampen mod vold og chikane i transportsektoren.
VALG TIL ETF’S KVINDEKOMITÉS
STYREGRUPPE
Et vigtig punkt på dagsorden var valg til styregruppen i ETF’s kvindekomite. Forud for afstemningen på konferencen i Bruxelles var gået en nomineringsproces. Den begyndte da NTF (Nordic Transport
Workers Federation) afholdt kvindekonference i Oslo den 12. februar. Under konferencen skulle deltagerne blive enige om en fælles nordisk kandidat til at efterfølge Astrid König (Kommunal, Sverige) i ETF’s (European Transport Workers Federation) kvindekomités styregruppe. Alle NTF-medlemsorganisationer blev forud for konferencen inviteret til at indsende nomineringer, og der var i alt fem nomineringer. Efter en lukket afstemning blev konferencen enige om at nominere Emilie Munch Ohlsen, Dansk Metal, Danmark som den fælles nordiske kandidat til ETF’s kvindekomités styregruppe. I Bruxelles skulle der så igen foretages en afstemning blandt
de deltagende organisationer for at finde det nye medlem til ETF’s kvindekomités styregruppe.
Udover Emilie Munch Ohlsen fra Dansk Metal, Danmark var der opstillet to kandidater fra henholdsvis Letland og Storbritannien.
Stemmerne blev optalt, og Emilie Munch Ohlsen fra Dansk Metal blev valgt ind, så hun nu er en del af styregruppen i ETF’s kvindekomite.
AF EMILIE MUNCH OHLSEN, JURIDISK KONSULENT
Vold mod kvindelige transportarbejdere er desværre et kendt problem. Foto: Colourbox
SEMINAR OM VOLD MOD KVINDELIGE
TRANSPORTARBEJDERE
DEN 30. SEPTEMBER 2025 BLEV DER AFHOLDT ETF SEMINAR I AMSTERDAM, DER HANDLEDE OM VOLD MOD KVINDELIGE
TRANSPORTARBEJDERE, OG METAL MARITIME DELTOG MED
JURIDISK KONSULENT EMILIE MUNCH OHLSEN.
ETF’S kvindekomité havde forud for seminaret lanceret en undersøgelse: “Vold og chikane mod kvindelige transportarbejdere.” Baggrunden herfor er, at vold og chikane mod transportarbejdere er stigende. Kvinder i transportsektoren er særligt udsatte og oplever uforholdsmæssigt høje niveauer af overgreb i deres daglige arbejde. Resultaterne af undersøgelsen blev gennemgået og viste også, at næsten tre ud af fire (74%) kvindelige ansatte inden for de forskellige transportområder har været udsat for vold, chikane og krænkende adfærd fra kolleger, herunder chefer og fra passagerer. Tallene var særlig høje inden for jernbanesektoren. Det er blevet beslut-
tet at fortsætte undersøgelsen og forlænge svarperioden til februar 2026 for at få et endnu større overblik over omfanget af vold og chikane mod kvindelige transportarbejdere. Undersøgelsen kan læses og besvares på vores hjemmeside.
Flere af deltagerne på seminaret havde været udsat for vold og chikane på deres arbejdsplads og fortalte om deres personlige oplevelser.
OPSAGT INDEN UDLØB AF MIDLERTIDIG KONTRAKT
Et medlem af Metal Maritime, der var ansat på en tidsbegrænset kontrakt, blev uventet opsagt med kun én dags varsel før kontraktens udløb. Metal Maritime gjorde indsigelse over for rederiet. Metal Maritime krævede, at medlemmet skulle have løn for hele den aftalte kontraktperiode, uanset den tidlige opsigelse.
Efter en grundig dialog, hvor flere forhold i sagen blev vurderet, og i tæt samarbejde med medlemmet og med respekt for dennes ønsker, blev der indgået et forlig. Forliget sikrede, at medlemmet fik en økonomisk kompensation svarende til løn i den aftalte opsigelsesperiode og beløbet blev udbetalt som straks overførsel. CAMS
LØNTJEK AFSLØREDE FEJL I FRIDØGN
Ved gennemgang af lønsedler i forbindelse med et løntjek, opdagede vi, at vores medlem ansat i Fjord Line var blevet trukket et fridøgn for meget. Vi kontaktede rederiet, og de undersøgte sagen og meldte tilbage og beklagede, at der var tale om en fejl, og at vores medlem selvfølgelig ville få tilbageført fridøgnet til sin fridøgnsbalance.
AF EMILIE MUNCH OHLSEN,
JURIDISK KONSULENT
ET NYT STUDIE VISER, AT SØFARENDE MÆND OVER 45 ÅR, OFTERE DØR AF HJERTEKARSYGDOMME END ANDRE ERHVERVSAKTIVE DANSKERE, OG FOR MÆND OVER 65 ÅR ER PROBLEMET
ENDNU STØRRE. DET ER ET STORT PROBLEM, SOM SKAL TAGES SERIØST AF ALLE ERHVERVETS PARTER, OG SOM
DER SKAL FINDES LØSNINGER
PÅ.
Som søfarende mand over 45 år, er der væsentlig højere risiko for at dø af hjertekarsygdomme, end det er tilfældet hos andre erhvervsaktive i samme aldersgruppe.
Foto: Colourbox
SØFARENDE DØR OFTERE END ANDRE
AF HJERTEKARSYGDOMME
7 procent. Så meget større er risikoen for, at du dør af en hjertekarsygdom, hvis du er mand i alderen 45-65 år og søfarende, sammenlignet med andre erhvervsaktive danske mænd i samme aldersgruppe. Det er de dystre tal i en ny undersøgelse, som er udført af Syddansk Universitet.
DÅRLIGT HELBRED
Studiet er udført af Forskningsenheden for Maritim Sundhed og Teknologi og baserer sig på registerdata fra 1993 til 2016, og resultaterne er ikke decideret overraskende.
” Tidligere forskning har vist, at søfarende generelt har dårligere helbred end
andre erhvervsaktive. Derfor ønskede vi at undersøge, hvordan dette gør sig gældende specifikt i forhold til hjertekarsygdomme,” siger Anna Bøge, ph.d.-studerende og hovedforfatter til studiet i en pressemeddelelse.
SÆRLIGE FORHOLD
En karriere til søs skiller sig på mange parametre ud fra en mere ’almindelig’ karrierevej til lands. Parametre som kan være med til at forklare den øgede risiko for at dø af hjertekarsygdomme. Det er i hvert fald noget af det, som nævnes som mulige forklaringer i undersøgelse.
” Søfarende arbejder under nogle helt særlige forhold, som både livsstilsmæs-
sigt og arbejdsmiljømæssigt kan påvirke deres helbred. De tilbringer lange perioder til søs, ofte isoleret fra familie og sociale netværk. Samtidig har de ikke samme adgang til sundhedsvæsenet – og i tilfælde af sygdom kan hjælpen være langt væk. Livsstilsfaktorer som kost, fysisk aktivitet og rygning er også udfordringer i det maritime miljø, hvor adgangen til sunde valg ofte er begrænset, siger Anna Bøge.
KVINDERNE SEJLER UDENOM
De 27% højere risiko for at dø af hjertekarsygdomme for søfarende mænd i alderen 45-65 år er slemt nok i sig selv, men det ser faktisk endnu værre ud for mænd over 65 år. Her stiger risikoen med hele 34 procent.
AF MARTIN VAN DIJK
HOVEDPOINTER FRA STUDIET
I undersøgelsesperioden (1993–2016) blev kvinder primært rekrutteret til serviceopgaver på passagerskibe, herunder madlavning samt rengøring og servicering af både besætningens og passagerernes kabiner. Denne kønsmæssige arbejdsdeling afspejler en langvarig tradition, hvor kvinder typisk havde roller knyttet til omsorg og service, mens operative og tekniske funktioner om bord forblev stærkt mandsdominerede. Først i de senere år er der sket et skift, hvor kvinder i stigende grad ansættes i maritime kernefunktioner – en udvikling, der kan tolkes som udtryk for ændrede rekrutteringsstrategier, øget fokus på diversitet og en gradvis opløsning af de tidligere kønsopdelte strukturer.
• Over 52.000 søfarende indgår i studiet (1993–2016)
• Mænd 45–65 år: 27 % højere risiko for død af hjertekarsygdom
• Mænd over 65 år: 34 % højere risiko for død af hjertekarsygdom
• Ingen øget risiko blandt kvindelige søfarende
• Risikoen gælder både for ansatte på passagerfærger og fragtskibe
• Iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde og andre karsygdomme er de største årsager
Der er ingen forskel på, hvorvidt der er tale om søfarende på passagerskibe eller i langfarten. Forskel er der til gengæld, hvis man sammenligninger mænd og kvinder, for hos søfarende kvinder er der ingen øget risiko.
”Mænd og kvinder har ofte forskellige arbejdsfunktioner om bord og dermed forskellige typer belastninger. Det kan også skyldes forskelle i livsstil. Samtidig er antallet af kvindelige søfarende stadig lavt, hvilket gør det sværere at få statistisk sikre resultater,” siger Anne Bøge i pressemeddelelsen.
DET SKAL TAGES SERIØST
I undersøgelsen peges der på nødvendigheden af at skabe nogle rammer for de søfarende, som gør det nemmere at føre en sund livsstil. Blandt andet i form af lettere adgang til sund mad og motion.
” Bedre arbejdsvilkår, sundhedsfremmende tiltag og støtte til livsstilsændringer kan potentielt gøre en stor forskel, siger Anna Bøge.
TAGES SERIØST
Hos Metal Maritime er faglig leder Christian Petersen enig i, at arbejdsgiverne er nødt til at tage undersøgelsens resultater seriøst og gøre endnu mere for at sikre bedre arbejdsvilkår for de søfarende.
”Det kan jo ikke være rigtigt, at bare fordi man vælger en karriere til søs, så har man langt større risiko for at dø af hjertekarsygdomme. Det er noget arbejdsgiverne og hele erhvervet skal tage seriøst og få gjort noget ved. Erhvervet har i forvejen problemer med at tiltrække og fastholde dansk arbejdskraft, og i det lys er sådan en
undersøgelse jo ikke ligefrem noget, som gør det nemmere,” siger han.
DER KAN VÆRE HJÆLP AT HENTE
Det er helt naturligt ikke en problemstilling, som kan løses nu og her, og det kræver samarbejder mellem erhvervets aktører. I arbejdet med at finde en løsning, kan der være hjælp at hente i den fremtidige forskning, for undersøgelsen har ført til mere forskning på området.
” Lige nu er vi i gang med at undersøge, hvordan tilbagevenden til arbejdsmarkedet er for søfarende efter hjertekarsygdom. Det er vigtigt at finde løsninger, der er realistiske og tilpasset det maritime arbejdsliv. Der er behov for mere forskning, især omkring forebyggelse og interventioner, der kan forbedre søfarendes sundhed,” siger Anna Bøge.
Teknostress er en udfordring for de søfarende, da det påvirker den mentale sundhed. Foto: Colourbox
NY FORSKNING: SØFARENDES MENTALE
SUNDHED UNDER PRES AF
DIGITALISERING
FELTARBEJDE OM BORD PÅ SKIBE VISER, HVORDAN TEKNOSTRESS ANTAGER SÆRLIGE FORMER I DET MARITIME MILJØ. FORSKEREN BAG STUDIET PEGER PÅ MULIGE LØSNINGER.
HVORDAN påvirker digitaliseringen søfarende, der lever og arbejder på skibe langt fra land? Det undersøger forskere i en ny artikel, som netop er udgivet i et højt rangeret internationalt tidsskrift, og hvor lektor Raluca Stana fra RUC er medforfatter.
SMÅ FEJL MED STORE KONSEKVENSER
Artiklen bygger på 38 interviews og feltarbejde om bord på skibe og viser, hvordan såkaldt ’teknostress’ – stress forbundet med digitale teknologier – antager særlige former i det maritime miljø.
På havet arbejder søfarende i et højrisikomiljø, hvor selv små fejl kan have store konsekvenser. De skal derfor balancere mellem digitale systemer og manuelle procedurer for at sikre, at arbejdet udføres sikkert og effektivt – ofte under tidspres og uden stabil internetforbindelse eller adgang til IT-support.
UDFORDRINGER OG LØSNINGER
Forskerne understreger, at der er tale
om et kvalitativt studie, som giver indblik i søfarendes oplevelser og erfaringer – ikke statistiske generaliseringer. Alligevel peger resultaterne på vigtige udfordringer og mulige løsninger, der kan forebygge mental mistrivsel: mere og bedre IT-træning, bedre IT-support, redesign af alarmsystemer, en kritisk tilgang til digitalisering om bord (fx overveje hvad der bør digitaliseres – og hvad der fungerer bedre manuelt), samt lovgivning og et arbejdsmiljø, der tager højde for de særlige mentale belastninger til søs.
”Vores studie viser, at teknostress ikke kun er et problem i vidensarbejde – men at det kan have helt særlige og alvorlige konsekvenser i et arbejdsmiljø, hvor man både bor og arbejder på sit ’kontor’, og hvor der ikke er plads til fejl,” siger lektor i digitalisering og teknostress Raluca Stana.
BRED RELEVANS
Forskerne peger på, at studiet også har bredere relevans. Erfaringerne kan kaste lys over, hvordan digitalisering påvirker arbejdsmiljøet i andre sektorer, hvor teknologien bliver stadig mere integreret
i hverdagen. Ifølge Raluca Stana er det vigtigt, at debatten om digitalisering ikke kun handler om effektivitet og produktivitet, men også om menneskers trivsel og sikkerhed:
”Når vi taler om digitalisering, handler det ikke kun om at indføre nye systemer – men om at forstå, hvordan teknologien påvirker de mennesker, der skal arbejde med den. Det gælder til søs, men i høj grad også på land,” siger Raluca Stana.
AF MARTIN VAN DIJK
Spar penge på julegaverne med PlusKort
PlusMode.
Få rabat på gavekort til Zalando, og brug det oveni udsalg og kampagner på tøj, sko og andet fra flere tusinde brands.
10 %
PlusLingerie.
CHANGE Lingerie er kendt for sit brede udvalg af smukt designet lingeri, badetøj, nattøj m.m., hvor komfort og pasform altid er i centrum.
20 %
Se endnu flere rabatter og tilbud i PlusKort appen eller på pluskort.dk
PlusSport.
Shop alt indenfor sneakers og styles, sportstøj, sportsskoog tilbehør hos adidas med rabat.
15 %
Deltag i PlusJulekalender.
Scan QR-koden og tilmeld dig
PlusJulekalender!
Tilmeld dig på pluskort.dk
Der er præmier for mere end
130.000 kr.
Det lykkedes at få samlet samtlige deltagere til et fællesbillede imellem to af de mange spændende oplæg. Vejret artede sig heldigvis fra sin gode side, så billedet kunne tages udenfor.
Co-Søfart seminar 2025
FYLDT MED MANGE SPÆNDENDE EKSTERNE OPLÆGSHOLDERE
ÅRETS CO-SØFART SEMINAR HAVDE SOM DE TIDLIGERE ÅR
STOR OPBAKNING FRA DE TILLIDSVALGTE. DELTAGERNE
I ÅRETS SEMINAR SPILLEDE
BLANDT ANDET ET HELT NYT
SPIL OG HØRTE MERE OM TILBAGEBETALINGSKRAV.
IDAGENE fra den 10-12 september afholdte vi det årlige CO-Søfart seminar for tillidsrepræsentanter, talsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter.
Programmet i år var præget af en mange eksterne oplægsholdere, hvilket var en modsætning til sidste år, hvor meget af seminaret drejede sig om de på daværende kommende OK25 forhandlinger. OK25 forhandlingerne fyldte selvfølgelig også lidt på årets seminar, hvor formand for Metal Maritime og CO-Søfart Ole Philipsen kort berørte dem i sin gennemgang af året
der var gået siden sidste seminar, mens faglige konsulenter Caspar Mose og Per Gravgaard gik mere i dybden med forløbet og resultaterne.
SPÆNDENDE EKSTERNE OPLÆG
Da OK25 forhandlingerne ikke fyldte så meget i årets program, var der plads til en masse andet indhold. Indhold som en række af eksterne oplægsholdere stod for.
Der var blandt andet besøg af Lene Casa-
SHW præsenterede blandt andet et nyt spil, som deltagerne med stor entusiasme spillede i mindre grupper
depax, som er advokat hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), og som fører sager for Metal Maritime ved arbejdsretten.
Lene holdt to forskellige oplæg med hver sit juridiske fokuspunkt, som er gode at kende til, når man fungerer som tillidsrepræsentant eller talsmand. Det første oplæg omhandlede tilbagesøgningskrav, som kort fortalt dækker over, hvornår man er forpligtet til at betale pengene tilbage, hvis man får udbetalt for meget. Det andet oplæg omhandlede tålegrænser for adfærd, sprogbrug og mobning, og var baseret på en række opsigtsvækkende cases.
SPIL OM ADFÆRD OG GRÆNSER
Deltagerne fik også mulighed for at blive klogere på STCW-konventionen, da Johannes S. Irminger fra Søfartsstyrelsen gennmgik, hvordan revisionen foregår i praksis, og hvad det har af betydning. Næste eksterne oplæg kom fra Sea Health and Welfare – eller en mere præcis definition var måske en introduktion. For Peter
Lene Casadepax advokat hos FH holdt to interessante og relevante oplæg på seminarets første dag
Klauber Petersen og Mathias Augustsen havde medbragt et helt nyudviklet spil om adfærd, chikane og grænser. Et spil, som blev spillet i mindre grupper, og hvor der var godt gang i diskussionerne.
Traditionen tro var der også et rederioplæg på programmet, og denne gang var det MHO, hvor Jan Stilling, New Build & Sustainability Manager fortalte mere om transformationen fra ’sort’ til ’grønt’ rederi.
TO KENDINGE
Der var selvfølgelig også fundet plads til et oplæg om pension, og hvorfor det er vigtigt og relevant. Som de sidste mange år, var det kundechef i PFA Jens Nordentoft, som stod for det. Han var dog ikke den eneste genganger på programmet. For Jan Toft, faglig sekretær i Danske Metal, havde i år to oplæg om henholdsvis samarbejdet mellem TR og AMR, samt mulighederne og udfordringerne, når forskellige generationer arbejder sammen.
AF MARTIN VAN DIJK
SEMINAR
2. - 4.september FOR BESTYRELSER, TR, AMR SAMT SUPPLEANTER
SÆT KRYDS I KALENDEREN
AFHOLDES PÅ METALSKOLEN JØRLUNDE KONFERENCECENTER
REDERIET M.H. SIMONSEN FORVENTER, AT DEN FØRSTE AF DE KOMMENDE TRE NYBYGNINGER ER KLAR TIL
SØSÆTNING I APRIL 2026.
NÅR DE TRE NYE TANKSKIBE ER SØSAT, MARKERER DET EN NY ÆRA I DET FAMILIEDREVNE
REDERI, SOM FOR FØRSTE GANG VIL VÆRE I STAND TIL AT SEJLE PÅ ANDET END DE TRADITIONELLE FOSSILE BRÆNDSTOFFER.
AF MARTIN VAN DIJK
Lars Hjorth Simonsen har stået i spidsen for M.H. Simonsen siden 1992. Foto: Martin van Dijk
M.H. SIMONSEN ER SNART KLAR
TIL AT SEJLE PÅ METHANOL
DER er et godt stykke vej fra Svendborg til Yangzhou i Kina, men det er en rejse Lars Hjorth Simonsen, indehaver af rederiet M.H. Simonsen kender til, og det samme gør hans søn Hans Hjorth Simonsen. Det er nemlig på værftet Wanlong Shipbuilding i netop Yangzhou det danske rederis nybygninger bliver bygget, og det er en helt naturligt proces, som følges tæt hos det Svendborg baseret rederi, som ikke tidligere har fået bygget nye skibe i Kina.
”Det er første gang, vi prøver det, men det har indtil videre været en rigtig god oplevelse efter en lidt hård start, hvor vi måtte droppe det første værft og skifte til det nuværende. Det er også en førstegangsoplevelse for værftet, da de ikke tidligere har leveret skibe, som har levet op til de europæiske standarder. Så vi hjælper også dem undervejs, og de er meget lydhøre over for vores feedback,” siger Hans Hjorth Simonsen, der fra rederiets side har ansvaret for de kommende nybygninger, hvoraf
det første efter planen er klar til at blive søsat i april 2026.
ET SKRIDT MOD MERE GRØN SKIBSDRIFT
M. H. Simonsen har i skrivende stund ni selvejede tankskibe i størrelsesregistreret 2500 ton til 7000 ton, som sejler med spiselige produkter i europæiske farvande og et skib som fast sejler med distribution af olieprodukter i Grønland. Det er ikke hver dag, at der bestilles tre nybygninger, så det var et stort skridt, da beslutningen blev taget tilbage i 2024. De kommende skibe er desuden anderledes end resten af flåden, da de markerer en ny tilgang til skibsdrift. De nye skibe bliver metanol-elektriske, hvilket betyder, at metanolen skaber strøm, som får det større maskineri til at køre.
”Det er en naturlig udvikling. Tiden er til, at vi skal udfase det klassiske fossile brændstof, og i stedet fokusere mere på de grønne alternativer. Vi bygger dieselelektrisk, da ingen kender fremtiden. De kan i første omgang sejle på methanol, men ingen ved, hvad der sejles på om eksempelvis 15 år, og så er vi forberedt, siger Lars Hjorth Simonsen
ORASUND er et af M.H. Simonsens ni selvejede tankskibe. På billedet er det på vej ud fra dok i Svendborg. Foto: M.H. Simonsen
For M.H. Simonsen er det et oplagt skridt at tage på nuværende tidspunkt.
”For os giver det sig selv, og som rederi har vi altid tilpasset os udviklingen i vores eget tempo, og det er nok også en forklaring på, at M.H. Simonsen snart har eksisteret i 100 år,” siger Lars Hjorth Simonsen, som overtog rederiet fra sin egen far Martin Simonsen i 1992.
DET BLIVER I FAMILIEN
Martin Simonsen grundlagde rederiet i 1931, og i de første 30 år bestod rederiets hovedforretning af tørlastskibe. Det ændrede sig i 1961, hvor det første tankskib blev grundlagt, og det første skridt mod den forretning M.H. Simonsen er i dag, blev taget. Mens Martin Simonsen ’stod på broen’ og styrede rederiet sikkert igennem op- og nedture, var det med en filosofi om at holde flådestørrelsen på et niveau, hvor det var nemt at overskue.
”Han sagde altid hellere ro med lidt end uro med meget,” fortæller Lars Hjorth Simonsen
Derfor var flåden heller ikke på mere end tre tankskibe, da Lars Hjorth Simonsen for alvor blev involveret i driften.
”Hver gang jeg investerede i et nyt skib, så sagde han altid til mig, jeg kan ikke
forstå, at du gider, men han accepterede det selvfølgelig”
M.H. Simonsen er altså vokset markant, i den tid Lars Hjorth Simonsen har siddet for bordenden og taget beslutningerne.
”Det har igen været en naturlig udvikling. Branchen har udviklet sig, så man er nødt til at have en vis størrelse, hvis man skal overleve. Så det var ikke sådan, at jeg havde en helt klar plan for at udvide flåden og antallet af ansatte, da jeg overtog, men det har været nødvendigt, og jeg synes, vi har en god størrelse og står et godt sted i dag,” siger Lars Hjorth Simonsen.
ALT SAMLET PÅ HOVEDKONTORET
I dag har M.H. Simonsen plus 20 ansatte på kontoret i Svendborg. Så længe det er muligt er det en prioritet for rederiet at holde de forskellige funktioner inhouse. Derfor sidder blandt andet også både bemanding, chartering og bogholderi på kontoret i Svendborg.
”Så vidt det er muligt, er det vores målsætning, men der er situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre, og vi har også et bemandingskontor i Polen,” siger Lars Hjorth Simonsen.
Udover de ansatte på kontoret, så er der selvfølgelig også de søfarende, som udgør størstedelen af de ansatte.
”Vi har cirka 200, og de er jo selvfølgelig helt uundværlige for os. Glade og tilfredse medarbejdere er en forudsætning for at kunne drive et rederi som vores, så vi gør vores ypperste for, at de ansatte er tilfredse,” siger Lars Hjorth Simonsen.
NÆSTE GENERATION
Lars Hjorth Simonsen er så småt ved at overdrage rederiet til sine sønner. To af dem er allerede ansat, mens den tredje læser International Shipping and Trade på CBS (Handelshøjskolen i København). Det er ikke sådan, at der ligger en helt klar plan for generationsskiftet, præcis som der ikke gjorde, da Lars Simonsen overtog fra sin far. Dengang var det en løbende proces, hvor Lars Hjorth Simonsen blev mere og mere involveret, efter han valgte at gå i land. Han overtog mere og mere ansvar og satte sit præg på rederiet, og det er samme tilgang, Lars Hjorth Simonsen vil praktisere.
”Det er måden, vi gør det på, og jeg tror faktisk ikke, at jeg i min levetid trækker mig fuldstændigt. Det bliver nok som med min egen far, at jeg overlader mere og mere til den yngre generation, og så er det op til dem, om rederiet skal vokse yderligere, eller hvad der skal ske. siger han
Gert Thomsen er skipper hos Northern Offshore Service, hvor han sejler CTV’ere med teknikere ude til Ørsteds vindmølleparker ud for Esbjerg og Grenaa
GODE KOLLEGAER OG SAMMENHOLD SKABER EN SUPER ARBEJDSPLADS
GERT THOMSEN ER TIL DAGLIGT
SKIPPER HOS NORTHERN
OFFSHORE SERVICE, HVOR
HAN TRANSPORTERER
PERSONALE OG MATERIALE TIL ØRSTEDS VINDMØLLEPARKER. ET JOB HAN ER GLAD FOR.
IDEN anden udgave af artikelserien ’med et medlem på job’ er vi kommet til søs – eller det vil sige det er en sandhed med modifikationer. For selve mødet med Gert Thomsen fandt sted mens den CTV’er han til dagligt er skipper på, lå ved kaj i Esbjerg, men det sker også, at det er fra
Grenaa der sejles ud. Det sker til tider, at det er sådan en arbejdsdag foregår, da vejrliget har stor betydning for, hvorvidt der kan sejles eller ej. Det var dog ikke tilfældet denne morgenstund, hvor forberedelserne til dagens sejlads så småt skulle til at begynde.
AFHÆNGIG AF VEJRLIG
Sejladsen fra Esbjerg Havn til vindmølleparken tager cirka 75 minutter, mens sejladsen er en smule kortere, når Gert Thomsen sejler ud fra Grenaa, hvilket også er tilfældet i perioder. Her er sejltiden 30-60 minutter, afhængigt af, hvortil i vindmølleparken der skal sejles til.
”Vindmølleparken ud for Grenaa er temmelig lang, så derfor varierer sejltiden temmelig meget, men fælles for sejladsen
fra både Esbjerg og Grenaa er, at vi ikke kan sejle i en bølgehøjde på over halvanden signifikant meter, og er bølgerne større end det, så forbliver vi i havn,” siger Gert Thomsen.
TRANSPORT OG VENTETID
Jobbet som skipper hos Northern Offshore Service og rederiets CTV’ere har Gert Thomsen haft siden 2013, og det er et job, han er meget begejstret for. Som skipper er han sammen med en bedstemand ansvarlig for at transportere teknikere og materiale til og fra Ørsteds vindmølleparker ud for henholdsvis Esbjerg og Grenaa. Et job som foregår til vands, men hvor Gert Thomsen kommer hjem hverdag.
”ved en typisk arbejdsdag møder jeg ind klokken 06.00, og så laster vi båden og gør klar til afgang. Så sejler vi teknikere og
En af de CTV’er som Gert Thomsen sejler til og fra Ørsteds Vindmøllepark ud for Esbjerg.
MED ET MEDLEM PÅ JOB
Dette er den anden artikel i en serie, hvor vi gerne vil vise, hvordan en arbejdsdag/ nat ser ud for vores medlemmer. Vi vil gerne i løbet af artikelserien fokusere på forskellige arbejdsgrupper/funktioner, så er du interesseret i at deltage, så tøv ikke med at kontakte os på mvdp@danskmetal.dk – skriv ’Med et medlem på job i emnefeltet’.
materiale ud til vindmølleparken, og mens de udfører arbejde, pendler vi enten rundt mellem de forskellige møller eller ligger for anker, eller ikke rigtig for anker, men vi binder et reb rundt om en mølle, og så lægger vi standby der, og så er vi typisk tilbage i havn igen sidst på eftermiddagen” forklarer Gert Thomsen, som sætter stor pris på, at arbejdet minder om et job i land.
”Det sker måske et par gange om året, at der er nattearbejde, hvis der er en større reparation på en mølle, men ellers kan man komme hjem og i seng hver dag,” siger Gert Thomsen.
VEDLIGEHOLD OG AD HOC-OPGAVER
Det kan lyde som en arbejdsdag med en begrænset arbejdsbyrde, men det er nu ikke tilfældet. For selv når CTV’eren lægger for reb (hvis man kan sige det), er der opgaver der skal løses om bord.
”Dagene om bord går typisk med vedligehold, tjek af sikkerhedsudstyr og øvelser, præcis som alle andre steder til søs. Som mange andre bruger vi Sertica, hvor vi
i loggen kan se, hvad der skal laves den enkelte dag,” siger Gert Thomsen.
Ud over de obligatoriske opgaver med vedligehold og sikkerhed, så skal man som skipper på en af Northern Offshore Services CTV’ere være indstillet på en række forskellige ad hoc-opgaver. For når besætningen kun består af to mand, så er der mange ting, man er nødt til at klare selv.
”
Man skal være indstillet på at ordne tingene om bord selv, og det er alt fra rengøring til, hvis der er problemer med motoren,” siger Gert Thomsen.
RELEVANT MARITIM BAGGRUND
Derfor har de øvrige 11 besætningsmedlemmer, som sammen med Gert Thomsen udgør besætningen på Northern Offshore Services tre CTV’ere, der løser opgaver for
Ørsted med udgangspunkt fra Esbjerg og/ eller Grenaa, alle den samme baggrund.
”Vi er alle tidligere fiskere’” siger Gert Thomsen, og uddyber hvorfor det er en oplagt baggrund, hvis man gerne vil være skipper på en CTV’er.
”Vi er vant til at ordne tingene selv om bord, og vi er vant til mange manøvre med bådene, hvilket vi har, når vi sejler ud til vindmølleparkerne og mellem møllerne. Så det er praktisk, at vi alle har den samme baggrund, og det er også med til at skabe et utroligt godt kollegaskab og sammenhold,” siger han.
CTV’erne i Northern Offshore Services flåde måler fra 15 til 36 meter, og ’KATTEGAT WIND’, som er den CTV’er Gert Thomsen typisk sejler måler 24 meter. Den skiller sig desuden ud fra langt størstedelen af de øvrige CTV’er i flåden.
”Langt størstedelen af CTV’erne i flåden er katamaraner, men KATTEGAT WIND er en monohull, og det er med til at gøre den lidt mere udfordrende i hårdt vejr, og netop vejrliget er en af de store udfordringer ved mit job, men jeg er rigtig glad for jobbet som skipper, og vi har det rigtig godt ombord,” siger Gert Thomsen.
TEKST & FOTO: MARTIN VAN DIJK
REDERIETS MAND IGENNEM ILD OG VAND
OVERSKRIFTEN SKAL FAKTISK TAGES GANSKE BOGSTAVELIGT, NÅR DET KOMMER TIL JENS KNUDSEN, SOM NÅEDE 45-ÅRS
JUBILÆUM HOS DFDS. HAN VAR NEMLIG BLANDT ANDET KAPTAJN
PÅ ’PRINCESS OF SCANDINAVIA’, DA DER UDBRØD BRAND I
MASKINRUMMET TILBAGE I 2002, MENS DER VAR 881 PASSAGERER OM BORD.
MAN kan godt argumenterr for, at det lå i kortene, at Jens Knudsen skulle ende med en karriere til søs. Han er født og opvokset på Bornholm, som søn af en fisker, og tidligere generationer på både fars og mors side havde været til søs, både på dækket, i maskinen og kabyssen. Så det var på ingen måde overraskende, at Jens Knudsen i løbet af 1960’erne og 1970’erne brugte mange af sine vågne drenge timer om bord på sin fars fiskekutter.
”Så lå vi der i den lille kutter og ’bankede rundt’ og kæmpede med søsyge, og så kom de store skibe sejlende forbi, mens de stod der om bord i deres hvide skjorter og vinkede til os, og det virkede jo ´ganske tillokkende,” husker Jens Knudsen.
Der var da fra familiens side også en klar holdning til, at både Jens Knudsen og hans bror skulle tage en uddannelse, og gerne en maritim en af slagsen. For selvom fiskeriet på Bornholm i midten af 1970’erne havde sin guldalder, så var Jens Knudsens far af den overbevisning, at det ikke ville vare ved.
”Det fik han jo også ret i,” siger Jens Knudsen og fortsætter.
”Vi måtte gerne fiske, men vi skulle tage en uddannelse, så vi havde noget at falde tilbage på. Min bror klarede ikke synstesten, og han er siden endt som maskinmester, men jeg startede så i juli 1975 på Kogtved Søfartsskole som 16-årig, og derfra er det bare gået derudaf,” siger Jens Knudsen.
Som nystartet elev på Kogtved Søfartsskole søgte Jens Knudsen plads som styrmandselev hos rederiet J. Lauritzen, da han kendte to, som allerede var der, men de havde ikke plads. Derfor søgte han i stedet hos DFDS, hvorfra han fik et ja, og fra da han mønstrede første gang den 14. december 1975, skulle der gå mere end 49 år, før arbejdsgiveren blev en anden.
”Jeg var rigtig glad for, at det blev DFDS, da der både var mulighed for at sejle fragt- og passagererskibe, og jeg har være rigtig glad for at være der,” siger Jens Knudsen.
EN OMVÆLTNING
Den første udmønstring var på over et år, og ’M/S LABRADOR’ sejlede fra København til forskellige steder i Sverige, og derefter forbi Las Palmas og derfra til Sydamerika.
”Det var en fin tid, sammen med en masse andre unge mennesker, hvor der også var rig mulighed for at se noget. Det var noget af en omvæltning pludselig at komme ud i den store verden, når man var født og opvokset på Bornholm,” siger Jens Knudsen, der også husker, at livet til søs på andre parametre var anderledes end både livet på Bornholm og Kogtved Søfartsskole.
”Det var en anderledes tilværelse med mere arbejde og råben og skrigen, tonen var en helt anden dengang. Den ene kaptajn, han snakkede overhovedet ikke til os, og vi måtte ikke opholde os på broen, når vi gik søvagt, men sådan var det, og det lærte man at leve med.” siger han.
FÆRDIGUDDANNET
Det var ikke noget, som skræmte Jens Knudsen, og efter at have erhvervet de 21 måneders sejltid og en tur tilbage på navigationsskole, så mønstrede han i juni 1979 for første gang som 2. styrmand.
”Det var på ’MIKKEL MOLS’, som var chartret ud til Viking Line, hvor vi sejlede mellem Kapellskar og Mariehamn rundt hvilket omfattede en del skærgårds sejlads, og det var meget
spændende og lærerigt,” siger Jens Knudsen.
Da skibsførerpapirerne var sikret, fortsatte karrieren hos DFDS som 2. styrmand på ’DANA MAXIMA’, som sejlede fast mellem Esbjerg og Grimsby med bacon. Her er han frem til 1986, afbrudt af 18 måneder i søværnet, i perioden bliver han 1. styrmand på ’DANA MAXIMA’.
Herefter mønstrer han for første gang på København-Oslo ruten, hvor karrieren også slutter den 1. juli 2026, men i første omgang var han der frem til 1989. København-Oslo ruten spiller også en rolle senere i karrieren, for efter fem år på en række af DFDS’s andre skibe som overstyrmand og 1. styrmand, blandt andet på ’TOR BRITANNIA, som senere blev PRINCE OF SCANDINAVIA, som sammen med PRINCESS OF SCANDINAVIA, er de bedste skibe han har sejlet, bliver han bedt om at være en del af DFDS nyeste prestigeprojekt. Et projekt han første gang læser om i avisen, mens han har fri.
NYT OG FLOT
”Jeg kunne læse, at DFDS havde købt et nyt skib til København-Oslo, og det var noget, som de fleste gerne ville
AF MARTIN VAN DIJK
være en del af, men det havde jeg faktisk ikke umiddelbart ambitioner om,” siger Jens Knudsen, der dog selvfølgelig sagde ja, da han fik jobbet som overstyrmand tilbudt.
”Jeg var ikke med i Kroatien og hente skibet, men jeg var med til at lave alt det forberedende i forhold til indkøbslister og sikkerhed. Jeg var også i Bremerhaven og sætte det hele i gang, og det var en kæmpe omvæltning at komme til så stort og flot et skib, da Jeg kom fra Winston Churchill som var DFDS’s ældste passagerskib. Det var i det hele taget en stor oplevelse at være med til af få sat driften af ’CROWN SCANDINAVIA i gang,” siger Jens Knudsen, som sejlede på ’Crown Scandinavia frem til 1997.
TO VOLDSOMME OPLEVELSER
Herefter er han tilbage på ’PRINCESS OF SCANDINAVIA’, som sejlede mellem Göteborg og Harwich, Göteborg-Newcastle og Göteborg-København. Det var i kølvandet på ’ESTONIA’ forliset, og derfor blev ’PRINCESS OF SCANDINAVIA’ udstyret med sponson tanke.
”Da vi i 1998 kom tilbage i sejlads, kunne vi godt mærke, at skibet opførte sig anderledes, det rullede mere og
Jens Knudsen har sejlet, siden han var en lille dreng. Først sammen med sin far, som var fisker på Bornholm, og derefter gjorde han selv maritim karriere hos DFDS. Her udmønstrede han første gang som styrmandselev i 1975, og den sidste afmønstring finder sted i sommeren 2026. Havde Alvina Shipping ikke overtaget driften af Oslo-ruten i 2024, så havde han tilbragt hele sin karriere i det samme rederi.
Foto: MVD
JENS OTTO KNUDSEN
FØDT 1958
1975
Kogtved Søfartsskole
1975-1977
Styrmandselev, DFDS
1977- 1979
Aspirant, Søværnet
1980 - 1985
2. Styrmand, DFDS
1986- 1990
1. Styrmand, DFDS
1990 - 1997
Overstyrmand, DFDS
1999 - 2024
Kaptajn (fører 1 og 2), DFDS
rulningerne var hurtigere. Så mellem jul og nytår det år, var det forfærdeligt vejr, men vi sejler alligevel, men lige nord for Esbjerg, går den ikke længere, og vi må lægge underdrejet i 12 timer – mens der bliver målt bølger på 17,5 meter. Det var voldsomt og passagererne var nervøse, men det gik heldigvis,” siger Jens Knudsen.
Det skulle dog desværre ikke være den sidste voldsomme oplevelse om bord på ’PRINCESS OF SCANDINAVIA’. Tre et halvt år senere kunne det være gået grueligt galt, da Jens Knudsen som kaptajn stod på broen med 881 passagerer om bord på vej fra Newcastle med kursen mod Kristiansand.
”Vi fik en brandalarm fra maskinrummet, og jeg kunne se, at det var voldsomt, da jeg kiggede på skorstenen, og røgen fra branden bare væltede op, og skorstenen blev helt sort. Derfor iværksatte vi det hele store, og klargjorde en fuldstændig evakuering af passagererne. Det lykkedes os dog heldigvis at få slukket branden, og vi kunne fortsætte til Kristiansand. Besætningen gjorde en fantastisk indsats og var årsagen til det hele endte godt,” siger Jens Knudsen.
UNDSKYLDNING
Det var en voldsom oplevelse, og branden fyldet også meget i især de svenske medier i dagene efter, og Jens Knudsen var også en tur i Sverige for at repræsentere rederiet, hvor der skulle siges undskyld til tre skoleelever, som man havde overset, ved evakueringen.
”Vi lagde os ned og forklarede, hvad der var sket, og det blev heldigvis godt modtaget, så det var egentlig en fin oplevelse,” siger Jens Knudsen.
Senere det år blev han sendt til Stettin for at prøvesejle en af to nybygninger, som rederiet havde købt, henholdsvis ’DANA GLORIA’ og ’DANA SIRENA’. Det var ’DANA GLORIA’ som var klar til prøvesejlads, og det blev en anderledes oplevelse.
”Vi havde jo ikke forberedt os til at overtage et nyt skib, og der opstod et mindre problem, da vi ikke kunne underskrive følgesedler med et stempel, men det fik vi løst, da vi fandt ud af, at der i kuglepennen var et stempel, og hvad der stod på stemplet, var åbenbart ligegyldigt, der skulle bare være et stempel,” husker Jens Knudsen.
Herefter sejlede han skibet til Fredericia, og det var et skib uden stabilisa
2024 - 2026
Kaptajn, Alvina shipping
torer, hvilket gav store udfordringer i vintersejladsen på Nordsøen. I 2003 blev han kaptajn på ’DANA SIRENA’, som sejlede Esbjerg – Harwich. Det er han frem til 2008, hvor han sejlede Amsterdam-Newcastle, som kaptajn på ’PRINCESS OF NORWAY’, og i 2012 er det så på Oslo-ruten han mønstrede som kaptajn, og det er også her karrieren slutter til næste år den 1. juli.
”Det har været en rigtig god karriere, og jeg har været meget glad for at være i DFDS, hvor jeg nåede 45-års jubilæum, før Alvina Shipping overtog. Så jeg nåede at sejle i to rederier, og jeg har oplevet mere, end hvad jeg turde håbe på,” siger Jens Knudsen.
HVAD MED DIN SØFARTSBOG?
Har du mod på at deltage i artikelserien sammen med din søfartsbog, så hører vi gerne fra dig.
Kontakt redaktionen på mail cosea@co-sea.dk
Går du glip af dine ekstra fordele?
Din pension indeholder en masse ekstra fordele, der kan give både dig og din familie værdi.
Gå til mitpfa.dk/fokus, og giv os lov til at kontakte dig
Bilforsikring
Husforsikring
Ulykkesforsikring
Indboforsikring
Vi er Bedst i test på forsikringspakken - for 3. gang i træk
Scan QR-koden og læs mere
NYT OM NAVNE
VI MINDES
Ulla Sørensen
Født 18. april 1945 - er afgået ved døden 14. august 2025
Otto Torsvik
Født 12. september 1938 – er afgået ved døden 12. september 2025
Flemming Bo Pramgård Rasmussen
Født 8. juni 1961 - er afgået ved døden 2. oktober 2025
Morten Desler Hansen
Født 5. august 1968 - er afgået ved døden 10. oktober 2025
Fødselsdage og jubilæer – send besked til redaktionen
Vil du gerne have din runde fødselsdag eller jubilæum med i bladet, skal du sende os en besked, helst i god tid. Vi bringer mærkedage for medlemmer fra alle CO-Søfarts medlemsorganisationer: Metal Maritime, FOA Søfart, Metal Vest, Dansk Serviceforbund, Dansk El-Forbund og Centralforeningen for Stampersonel. Men kun, hvis du selv fremsender besked.
I næste blad bringer vi mærkedage, der falder i perioden: 1. marts - 31. maj.
Sidste frist for indlevering til ”Nyt om navne” er fredag 13. februar. Send beskeden til: cosea@co-sea.dk
SÆT KRYDS I
Torsdag 4. juni, 2026
Turen går til Jylland, endnu ikke fastlagt hvor, men det bliver godt!
HÆDER OG NY UDSTILLING
M/S MUSEET FOR SØFART ER
POPULÆRT BLANDT ANDRE END
BLOT SØFARENDE OG DERES
FAMILIER OG MUSEET ER NU KÅRET TIL ’BYENS BEDSTE’ I 2025.
BOR man i København eller en af landets andre større byer, så er der stor sandsynlighed for, at man er stødt på en restaurant, cafe, teater eller lignende, som har reklameret med, at de er kåret til byens bedste inden for deres kategori i det givne år.
Priserne som tildeles af Berlingske er blevet uddelt igennem en årrække, og i år er det et museum med maritimt indhold, der har fået titlen som byens bedste museum i København og omegn. Hæderen er nemlig tilfaldet M/S Museet for Søfart som er placeret i Helsingør.
NOGET FOR ALLE
M/S Museet for Søfart har fået hæderen med følgende forklaring.
”Selve bygningen er en oplevelse i sig selv, og der er masser af rum at fare vild i. I år har museet i Helsingør både brilleret med en helt forrygende udstilling af undervandsfotos af gamle skibsvrag og med en modig nyopstilling af sin permanente samling. Er der småfolk med, kan de tilbringe timer i det geniale børneområde med leg og kreative sysler.
NY SÆRUDSTILLING
M/S Museet for Søfart i Helsingør er ikke kun populært blandt søfarende og deres familier. Museet er netop blevet kåret til byens bedste inden for kategorien bedste museum.
Foto: Luca Santiago Mora
For dem som frem til den 31. august 2026 vælger at lægge vejen forbi M/S Museet for søfart, så vil der være en ny særudstilling, som åbnede 10. oktober.
Udstillingen fokuserer på den enorme søredning, som besætningen på ’CLARA MÆRSK’ udførte tilbage i 1975, hvor den 33 mand store besætning reddede ikke mindre end 3628 sydvietnamesiske mænd, kvinder og børn, som var kommet i havsnød. Det var de, da de forsøgte at flygte fra saigon, men den lille coaster de var ombord på, var slet ikke bygget til at transportere mere end 3600 mennesker, og den begyndte at tage vand ind.
Udstillingen er baseret på førstehåndsberetninger, fotografier samt enkelte genstande, som er bevaret fra ’CLARA MÆRSK’. .