Issuu on Google+

VEJLEDER JOHNNY SVENDBORG DET KONGELIGE DANSKE KUNSTAKADEMIS SKOLER FOR ARKITEKTUR, DESIGN OG KONSERVERING - ARKITEKTSKOLEN

KUNSTHAL NORDVEST

Claus Rytter Bruun de Neergaard

PROGRAM TIL AFGANGSPROJEKT, EFTERÅR 2012, AFD. 7 STUDERENDE CLAUS RYTTER BRUUN DE NEERGAARD


AFSÆT

I foråret 2012 var jeg i New York for at gennemføre et samarbejde med en norsk kunstner/softwareprogrammør der er baseret i Brooklyn. Gennem de seks måneders ophold var jeg gentagne gange forbi New Museum der ligger på Bowery i Lower East Side, Manhattan. Her gjorde, især min oplevelse af bygningen i sammenhæng med byen, stort indtryk. Hvorledes er det lykkedes Kazuyo Sejima og Ryue Nishizawa, fra SANAA, at fortolke et så komplekst og sammensat område som Lower East Side, samtidig med at give så meget tilbage? Og hvorfor passer deres hus så elegant og så selvfølgeligt ind netop her, samtidig med at det skiller sig ud? Er det muligt at skabe et hus, hvor der sættes fokus på nye, interessante kunstneres arbejde, lokale bæredygtige initiativer og aktiviteter - et kunstnerisk udviklingsrum der bliver til et kulturelt samlingspunkt, hvor forskellige mennesker mødes gennem foredrag, udstillinger, samarbejder, videndeling? Og hvordan, ikke mindst, bliver huset til en accepteret, integreret og værdsat del af områdets identitet?

Arkitekturens delelementer

Strukturerede undersøgelser gennem

Minimalistisk kunst (60erne, 70erne) Post-minimalistisk kunst (80erne) Amerikansk kunst (60erne, 70erne, 80erne)

Generelle arkitektoniske overvejelser / øvelser

Isolering delelementerne

Rum Materialer Lys Skala Relationer

Struktureret sammensætning

Arkitektur (program)

Afgangsprojekt

3


INDHOLD

Afsæt Indholdsfortegnelse Intention Forbindelse til kunstinstitution (skala, helhed) Stedet, diagram (skala, by + bygning)

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

Notat om tegningerne (skala, detaljen + materialer) Sanser Kunst og materialer + lys1 Sanser Kunst og lys Sanser Kunst og skala2 Sanser Kunst og rum3

New York4

[Parametre / brugere] + rumprogram Opsummering og aflevering Tidsplan Studieforløb + litteratur

31

1. Materiale-’prøver’, strukturerede undersøgelser af lys og refleksion i værkerne, variation gennem vinkling, materialernes ‘egenskaber’, taktilitet, dybde. 2. Tyngde eller vægt - værkets tilstedeværelse gøres funktionelt, til en funktion? Materialerne eller værkerne bliver integreret i rummet - et sanset rum? Arkitekturen bliver til en skulptur? Er skulpturen rummet? 3. Skitser i forhold til rum, værkernes placering i forhold til rummet, referér evt. Gerhard Richter’s variationer i ‘Atlas’ - er værkerne separate? Stedsbestemte? Hvordan påvirkes rummet? 4. Gennem mit ophold i New York arbejdede jeg med en række undersøgelser omhandlende materiale, skala, lys, rum og de indbyrdes forhold. Da jeg ikke har haft mulighed for at kunne bygge og eksperimentere med fysiske modeller, har mit primære medie været tegning, heriblandt de viste kultegninger, som jeg prøver at forklare idéen med i de tre kapitler, under paraply-titlen ‘Kunst og [...]’

4


INTENTION (+ NOTATER)

Ideen er at tegne en kunsthal I Nordvest - Kunsthal Nordvest. En kunsthal der vil kunne fungere som et talerør og en katalysator for nye og spændende navne på især den lokale kunstscene, parellelt med at løfte stærke og bæredygtige initiativer og aktiviteter i lokalområdet. Gennem en nøje overvejet indskrivelse ønskes en stærk integrering af huset i området, både arkitektonisk og socialt. for derved at skabe et folkets kunsthal, hvor kunstneren møder beskueren og omvendt. Det er intentionen at arbejde med projektet gennem både den store og lille skala. I den store skala skabes der gennem en fortælling (dette program) forbindelse til den anerkendte kunstinstitution, Louisiana, i Humlebæk (se punktet ‘Forbindelse til kunst-institutionem (skala, helhed)’). Kunsthal Nordvest er en idé sprunget ud af tanken om en slags satellit-afdeling til den etablerede storebror; en slags ‘fræk’ eller ‘rebelsk’ lillebror, som vil fokusere på kontrasterne mellem Humlebæk og Nordvest, mellem det store og anerkendte kunst-forum eller fixpunkt, og den mindre - og langt mere lokale - kunsthal. Hvor storebroderen forholder sig smukt og elegant til naturen langs kysten, og iscenesætter en lang række spektakulære situationer i og omkring bygningskroppen fordelt i terrænet, vil kunsthallen i Nordvest forholde sig til en urban og mere kompakt kontekst, og spille på netop disse parametre. Jeg syntes det er oplagt, i kontrasten mellem Louisiana og ‘den frække lillebror’, at indskrive projektet mere i ‘yderkanten’ af København, for at arbejde med en fortælling der involverer en mere lokalt forankret forbindelse. En større kontrast, tænker jeg, end eksempelvis et sted som Charlottenborg repræsenterer. Nordvest har en grad af kompleksitet og sammensathed, som jeg finder meget fascinerende i forbindelse med projektets udformning. Kunsthallen skal være et lokalt hus. Et rum til folket, og til lokale kunstnere som leder efter kvadratmeter til at kunne fremvise deres værker, diskutere, fortælle og promovere. Det skal være et sammensat rum, hovedsageligt domineret af tre store haller, der inviterer til aktivitet, diskussion og varieret brug. Området skal således forstærkes og bindes sammen i det knudepunkt som huset sigter efter at blive - der skal skabes et nyt fokus på det eksisterende. Det er derfor min ambition at tegne et hus der er imødekommende, slående og overraskende, et hus der afspejler nysgerrighed og viser kunsthallens program og identitet udadtil; en identitet hvor fokus dvæler ved rumlig og eksperimentel kunst fra nye og innovative kunstnere på især den lokale scene. Jeg ønsker at skabe et sted bygget af anerkendte og tilgængelige industrielle byggematerialer i overensstemmelse med kvarterets beskaffenhed og kunsthallens begrænsede økonomiske resourcer og dens værdisæt, hvorpå der differentieres fra Louisiana.

I notat-form: • •

• •

• •

• • • •

• •

Bindes op på lokale kunstnere og andre lokale initiativer i København. Videreudvikling af de grundlæggende tanker fra projektet ‘Et spisested i det danske landskab’, fra efteråret 2011. Især historiefortællingen: et argumenteret forløb hvor der skal sigtes efter en slags ‘selvfølgelighed’ i beslutningerne. Der skal arbejdes med materialer svarende til omkringliggende bygninger: industrialiserede byggemeateriale, moduler. Dette kan også bidrage med spændende kontraster. ‘Transparente’ byggematerialer og ‘tunge’ byggematerialer skal sammensættes. Nøgleord som kontrast og sammensathed skal være med til at dominere, samtidig med at bygningen skal finde en balance og fremstå som en ‘helhed’, med en klar identitet. Genrbugsmaterialer? Miljøhensyn. Projektet skal give nær-området en vitaminindsprøjtning, og skabe en betragtelig nysgerrighed, både internt og eksternt, så forskellige mennesker mødes og nye sammensætninger etableres. Jeg kalder kunsthallen for den ‘frække’ lillebror - Louisiana, Humlebæk, den etablerede storebror --- Kunsthal Nordvest, den frække lillebror (ref. MoMA --- MoMA PS1). Projektet skal indskrives på den bedst mulige måde, både arkitektonisk og socialt - det skal ikke virke anmasende. Medspiller, lokalt forankret, lokale initiativer, aktivering. Kunstnerkvarter, rum til folket, et hus til folket. Forbindelser, hvortil der tilbydes lokaler og arrangementer: mindre gallerier i området, forelæsninger, tema-udstillinger, urban farming (til caféen), lokale kafferisterier (til caféen), lokale kunstnere, gallerier og værksteder kan sælge deres værker og materialer i butikken, små værksteder eller ateliers udlejer lokaler eller bindes op på kunstnerisk udviklingsprogrammer. Bygningen skal være en tolkning af lokalområdet, som også SANAA’s New Museum tolker Lower East Side (Bowery): dette skal afspejles i udformningen af bygninge, valg af byggematerialer, sammensætningen, skala, den sammensatte karakter, ‘råheden’. En åben bygning, en inviterende bygning. Løftet bygningskrop, åben stueplan? Visuel forbindelse til omgivelserne, forstå også her tankerne bag SANAA’s New Museum, styrede udkig, defineret ydre, afspejle området kompleksitet og sammensathed, indvendigt mere anonymt, hvor kunsten træder i front, og rummet træder i baggrunden?

Bygningen skal være et forsøg på at skabe fængende og funktionel arkitektur for en lav kvadratmeterpris, gennem brug af hovedsageligt standardiserede byggemoduler og komponenter. At bygge stort og prangende er i denne sammenhæng ikke nøglen til succes, i stedet skal det være et forsøg på at finde det spektakulære i det velkendte.

5


FORBINDELSE TIL KUNST-INSTITUTION (SKALA, HELHED)

Humlebæk

Louisisana Etableret kunstinstitution

Louisianas ’frække’ lillebror, Kunsthal Nordvest - projektet tænkes ind i en sammenhæng, hvor den etablerede kunst-institution, Louisiana, repræsenterer den klassiske forståelse af et museum, med anerkendte navne og bred populærkunst, og Kunsthal Nordvest repræsenterer den mere ‘autonome’ eller alternative tilgang. Der vil være mange forskelle at finde mellem Louisiana og Kunsthal Nordvest, men der vil også være paralleller; det ønskes, som med Louisiana, at integrere det omkringliggende, og udnytte udearealer såvel som indendørs arealer maksimalt. Som hjemmesiden for Louisiana beskriver: “Louisiana er et sted. En helhed, hvor kunsten indgår i et samspil med arkitekturen, parken og udsigten over Øresund. Det er helheden, der er med til at gøre et Louisiana-besøg til en helt særlig oplevelse.” Dette er også intentionen med Kunsthal Nordvest, omend under andre omgivelser og omstændigheder.

LOUISIANA, HUMLEBÆK Fokus ligger på den internationale kunstscene og store, anerkendte navne inden for den danske kunstscene. Profilen formidles gennem en moderne museumsdrift, hvor synspunktet er at, kunst ikke blot er for en elite, men at den rummer erfaringer og visioner for de mange. Museet ønsker et bredt publikum, hvor populærkunsten kommer publikum i møde.

Nordvest Satellit-afdeling

København

KUNSTHAL, NORDVEST Fokus ligger på den nye danske kunstscene og lokale kunstnere. Der ligger en politisk beslutning, og et statement i bygningens placering. Kunsthallen i Nordvest skal fungere som en katalysator og et talerør for nye idéer, diskurser og retninger i kontemporær kunst. Galleriet søger derfor aktivt nye kunstnere og nye genrer i et forsøg på at støtte op omkring ny og innovativ kunst.

Louisiana er et museum og et kulturhus, med en omfattende og permanent international kunstsamling på over 3000 værker.

Kunsthallen i Nordvest er mere et udstillingsrum og værksted / mødested for kunstnere og kunst-interesserede, end det er et museem og institution med en permament kunstsamling.

Udstillingen omfatter mange forskellige kunstarter, men har sit primære fokus på maleri og skulptur, dog med parallelle forløb og temaer som fotografi, film, design og arkitektur.

Udstillingen sætter sit primære forkus på rumlig og eksperimentel kunst. Kunsthallen i Nordvest ønsker gerne at arbejde med stedsspecifik kunst, der integrerer sig i kunsthallens arkitektur og rum indendørs såvel som udendørs.

Privat, statsanerkendt organisation, med offentlig støtte. Resten finansierer museet selv gennem egenindtjening og sponsorer.

Non-profit organisation, finansieret gennem egenindtjening og sponsorer. Kunsthallen vil have tilknyttet forskellige administrative organer, der står for gennemførelsen af dette arbejde. 6


STEDET (SKALA, BY + BYGNING)

Bil

Kulturcenter

Fred

eriks

Bolsjefabrikken + galleri STALD

sund

svej

/ Nø

rreb

Nørrebro

ej

)C (3

tev en Gl

(1)

Fod

roga

de

station

nge

yk

r

/ el Sva

nev

ej

Nord

re F

asan

Hej

vej

rev e

j

gå Ambrosias Have

Sjællands privatskole

ca.

170

0m

2

ityrin

oC Metr

(2) Bil

g

Atelier- og værkstedsfaciliteter / kunstnerboliger

dgade

Hillerø

N

S-tog

7


Det udvalgte sted er en grund der findes på hjørnet af Glentevej og Svanevej i Nordvest, ikke langt fra Nørrebro Station, og den fremtidige Metro cityring. Det er et sted der er centralt og lokalt på én gang, men først og fremmest et sted der ligger i mødet mellem mange forskellige funktioner og situationer, som jeg vil beskrive i det følgende. (1) Fra Nørrebrogade, som akurat ved Nørrebro station bliver til Frederikssundsvej, bevæger man sig langs banelegemet af Nordre Fasanvej, hvor trafikken er relativt tung og hurtig. Efter kort tid drejer man ind ad Ørnevej, for hurtigt at befinde sig i et markant anderledes bymiljø – her er hastigheden sat ned, og boliger og små kiosker vidner om et meget lokalt område. Ad Svanevej fortsætter man syd på, til gadebilledet pludselig åbner op og man får mødet mellem beboelsesområdet, mindre erhverv, let industri og til sidst den tunge industri med højtragende skorstene og betragtelige rørføringer. (2) Fra Hillerødgade kører man under jernbanen og S-toget, for at dreje til venstre i retning mod Nørrebro station ad Nordre Fasanvej. Efter endnu en passeren under jernbanen, langs Novozymes, med de massive industrihaller, drejer man til venstre ind ad Glentevej, lige overfor den tomme trekant der ligger op mod banelegemet. Der findes altså her, på den ene side af vejen, boligerne og værtshusene, og på den anden side den tungere industri. Endnu et møde. Længere nede af Glentevej, ved den udvalgte grund, møder de to den lettere industri, og mindre erhverv. (3) Fra Glentevej, langs Frisørskolen, kører man igennem rundkørslen, og finder således på sin højre side, altså syd-siden af Glentevej, mindre industrielle bygninger, som stenhuggere og automekanikere, og på den venstre side, boliger. Dette fortsætter i princippet hele vejen til hvor Svanevej og Hejrevej rammer Glentevej. Igen har vi mødet.

ere

g Tun ind ust

N

Vi finder altså grunden placeret ret centralt, med ganske fornuftige traffikale forhold der giver nem og overskuelig adgang til det fremtidige projekt, men grunden er dog alligvel trukket tilpads meget tilbage fra hovedfærdselsårene. Centralt, men lokalt. Grunden måler ca. 1700 m2. Lokalplanforhold undersøges nærmere.

ri

Nordre

Fasanv

ej

Bolig

er

Bolig

er +

småe

rhve

dgade Hillerø

rv Svan

evej

Hejr

evej

vej

nte

Gle

r

L

v

her

rv et e

stri Tungere indu

lige

Bo

8


NOTAT OM TEGNINGERNE (SKALA, DETALJEN + MATERIALET)

De næste kapitler beskriver en række overvejelser jeg har gjort mig, generelt i relation til mit arkitektstudie, og som tog en begyndende form gennem det sidste måneds tid i New York, foråret 2012. Tegninger og tekst repræsenterer et work in progress. Det er meget vigtigt at understrege, at disse undersøgelser og overvejelser delvist er et selvstændigt studie der har inspireret til nærværende program. Studiet er blevet til en slags relevant helhed for mig, som jeg ønsker at tage med i projektets tilblivelsesproces. --I arbejdet med kultegningerne ligger der en ambition om at kunne fremprovokere en fornemmelse af stoflighed og taktilitet i tegningsmaterialet. De specifikke forhold jeg arbejdede under gennem mit ophold i New York, fordrede en alternativ metode at studere på end jeg ellers er bekendt med fra Kunstakademiets Arkitektskole i København – jeg var nødt til at kunne folde eller rulle mine studier og undersøgelser sammen og tage med mig hjem til København. Det typiske studie gennem modelarbejde blev altså byttet ud med andre analoge øvelser, der ikke helt, som sådan, lader sig gøre i tre dimensioner. Så, problemstillingen jeg stod foran, lød nogenlunde som følger: Hvordan får jeg rumliggjort min proces og mine studier – hvordan får jeg mine tegninger til at have en næsten fysisk tilstedeværelse i rummet? For, vel først dér bliver det relevant i forhold til den arkitektoniske programskrivning, og først dér kan jeg påstå at finde svar der virker overbevisende og giver mening i forhold til det videre forløb. Yderligere, findes heri nogle generelle refleksioner omkring repræsentationsteknikker inden for vores fag, baseret på egen

erfaring. I begyndelsen af februar 2012 tog jeg toget langs Hudson River til Dia:Beacon, hvor jeg (gen)oplevede Richard Serras ekstremt fascinerende dyb-sorte tegninger. Rummet, eller passagen, tegninger kan opleves i, bliver tydeligt manipuleret af værkets tilstedeværelse på væggen / i væggen / i rummet. Serra beskriver i teksten ’Notes On Drawing’, fra bogen ‘Drawing - A retrospective’: ”[...] This preoccupation with site and context was paralleled in drawing, in that my drawings began to take on a place within the space of the wall. I did not want to accept architectural space as a limiting container. I wanted it to be understood as a site in which to establish and structure disjunctive, contradictory spaces. By the nature of their weight, shape, location, flatness, and delineation along their edges, the black canvases enabled me to define spaces within a given architectural enclosure.” Som jeg forstod det, var dette et tydeligt eksempel på en fysisk tilstedeværelse af en tegning i rummet, og at denne metode kunne være en måde at arbejde med mine egne undersøgelser, uden nødvendigvis at bygge fysiske modeller. Derfor, stærkt inspireret af Serras tegnede værk, begyndte jeg en række tegningsøvelser ud fra de tre følgende overskrifter: (Kunsten og) materiale + lys, (Kunsten og) skala, (Kunsten og) rum, primært inspireret af Serras noter og proces-beskrivende tekst.

9


(KUNSTEN OG) MATERIALE + LYS

Sort er den ’tungeste’ farve jeg kan forestille mig. Sort har en større effekt og en betydelig tungere tilstedeværelse end alle andre farver – jeg kan endda, med den sorte farve, arbejde med begreber der normalt ellers kun forbindes med fysiske materialer; løst defineret rumlige og sanselige begreber, som vægt, taktilitet, struktur og overflade. Den sorte påvirker i den grad både rummet og lyset der findes i rummet. Sort kan måske endda, som Serra beskriver det, ses som en egenskab mere end en kvalitet? Sort - især når den påføres papiret i form af kul eller andet materiale der ikke suger ind og bliver del af papirets eller lærredets overflade - bliver så og sige i rummet. Det bliver en del af rummet, og fraskriver sig en udelukkende grafisk egenskab. Sort skaber en tæt og tung fornemmelse. Det påførte lag kul giver altså noget tilbage til rummet. Yderligere er sort, til en vis grad, blottet for referencer af betydning – den repræsenterer en slags anonym tilstand. Det bliver til et materiale med rumlige egenskaber.

10


11


12


13


14


15


16


(KUNSTEN OG) SKALA

17


18


Tegningens tilblivelse må nødvendigvis afspejle den menneskelige skala - forstået på den måde at, kultegningerne, i dette tilfælde, viser spor af kroppens bevægelse over lærredet, et direkte resultat og reference til skala og kroppens skala.

19


(KUNSTEN OG) RUM

Fra Serras ‘Notes On Drawing’; [...] “The only way to hold a weight within the confines of a given space is by defining the shape of the drawing in direct relation to the floor, wall, corner or ceiling of the space. In doing so, a space or place can be located within the architectural container that differs in character from the architectural intention. The black canvas installations are successful when they achieve the displacement of the architecture on the flat surface. All illusionistic strategies must be avoided. The black shapes, in functioning as weights in relation to a given rchitectural volume, create spaces and places within this volume and also create a disjunctive experience of the architecture.” Så, hvis værket og dets omhyggeligt udvalgte materialitet, uden sammensætninger, mentale referencer og fysiske forbindelser tvinger beskueren til at sanse rummet, hvori ligger det arkitektonisk relevante? Hvor findes arkitekten, som har skabt rummet hvori kunstværket går i dialog med sine omgivelser? Bliver kunstværket eller idéen om dens formidlende egenskaber integreret i rummet? Kan materialet blive til overflader, lys, dybde? En slags inverteret skulptur? En skulptur man befinder sig i? Kan flader og enkelte materialer udgøre en lignende oplevelse, uden skulpturen i sig? Hvor ligger grænsen mellem arkitekturen og kunsten? Rummet og kunsten? Igen, fra Serras ‘Notes On Drawing’; [...] “For example, two black shapes installed on opposite walls foreshorten the width of the room. The enclosure becomes narrower, the compression of the space is haptically registered. Very specific decisions have to be made to determine size and directionality, horizontality and verticality of a drawing in a given space. How much surface is acutrally needed in order to hold the shapes as weights in relation to the size of a given space? Which are the cuts that have to be made in order to destabilize the experience of the space? The process of decisionmaking is similar to the conceptualization of site-specific sculpture in that the site determines how I think about what I am going to do.” Heri ligger forbindelsen mellem værket og kroppen, rummet og kroppen, arkitekturen og kroppen.

20


21


22


23


24


25


26


(PARAMETRE / BRUGERE) + RUMPROGRAM

Brugerne vil være: kunstnere, studerende, studerende i en proces af kunstnerisk udviklingsarbejde, besøgende, forelæsere, besøgende til arrangementer, lokale, administrative medarbejdere, teknikkere og rengøringsfolk.

Brugere skal kunne komme for blot at drikke en kop kaffe eller købe en bog, og så gå igen, og brugerne skal kunne bevæge sig rundt i hele huset og se kunsten, hvis det er det de ønsker. Rumprogrammet skal derfor kunne imødekomme forskellige behov og krav, og på den måde fremstå fleksibelt.

Huset skal tilstræbe en karakter af åbenhed, og fremstå indbydende, inviterende. Det skal have tilknyttede funktioner der kan være aktive gennem hele dagen.

Programmatisk vil jeg arbejde med en ikke-hierakisk strukturering af rummene. Da Kunsthallen skal være et hus til folket, et rum til folket, synes det modstridende at definere et specifikt rummeligt forløb, hvor beskueren trækkes rundt i en stramt defineret ‘rute’. Denne tilgang gør de enkelte funktioner specifikke, mens bevægelsen rundt i huset vil være præget af fleksibilitet, indeholdende forskellige muligheder for start og slut.

Flere indgange? Indgang for besøgende, indgang til værksteder, vare-indgang?

Brugerne skal, med andre ord, selv være med til at definere oplevelsen, og interagere efter lyst og behov.

Flere indgange? Indgang for besøgende, indgang til værksteder, vare-indgang? Garderobe + opbevaring

Foyer

Info terminal + reception

Kurators kontor

Café / kaffebar + restaurant

Kunsthal shop Personale Auditorium

Toiletfaciliteter Kunsthal 3

Værksted 1

Administration + kontorfaciliteter Teknikrum

Workshoplokale 2

Kunsthal 1

Bibliotek

Depot

Værksted 3 Lounge

Workshoplokale 1

Foyer

Lounge

Organisatorisk set inkluderer projektet en række fælles funktioner, offentlige funktioner, som tænkes at skulle placeres omkring hallerne; auditorie, værksteder og workshoplokaler, der, i perioder, måske kan ses som værende mere private - forhåbentligt dette vil fordre nye sammenhænge på tværs af husets funktioner. Kunstnere der arbejder i workshoplokalerne og værkstederne blandes med besøgende. Åbne forelæsninger skaber nysgerrighed for forbipasserende. Et arrangement i auditoriet skaber pludseligt nye forbindelser, da en lokal kunstnergruppe er i gang med at installere en ny udstillingen i kunsthallen ved siden af. Forskellige mennesker mødes, og kunsthallen bliver til et kulturelt møde og fixpunkt. Altså, en form for flad struktur, hvor alle rum og alle funktioner vægter lige tungt, men hvor der alligevel findes en klar forskel i højder og bredder, lysforhold og åbenhed: kunsthallerne vil variere i skala, lysforholdende vil skfitevis være præget af ovenlys, sidelys og kunstlys; gå fra ingen naturlig lys (mørkt) til store og lyse dagslys-fyldte rum (lyst). Dét er intentionen.

Toiletfaciliteter Kunsthal 2

Værksted 2 Foyer

Rumprogram 1 - ikke-hierakisk rumprogram, små sammenhængende rum

Flere indgange? Indgang for besøgende, indgang til værksteder, vare-indgang?

Depot

Vareindlevering + større indgang til kunstværker

Kunsthal 2 Lille størrelse Kune sidelyse? Udkig til have

Værksted 2

Lounge Kunsthal 1 Mellem størrelse Kun kunstlys? Udkig til have

Kunsthal 3 Stor størrelse Kun ovenlys? Udkig til have

Gårdhave?

Café / kaffebar + restaurant

Værksted 1

Kunsthal shop / foyer

Rumprogram 2 - ikke-hierakisk rumprogram, store haller, med små overlappende rum

Hovedindgang

27


28


OPSUMMERING OG AFLEVERING

Det er min ambition at tegne en kunsthal med delvist integreret workshoplokaler og værksteder, et auditorie, café / kaffebar / restaurant og en museumsshop i Nordvest, ikke langt fra Nørrebro station, i København. Fokus vil være på bygningens integrering i området, samspillet mellem kunst – arkitektur, på rumlige variationer og sammensætninger, men også på at tegne en spændende og velfungerende kunsthal, der tolker området, samtidig med at tilføre nye elementer. Der er her især tre forhold der gør sig gældende: 1. Overgange mellem rum, overgange mellem materialer og sammensætninger ønsker jeg at behandle i skala 1:10. 2. Huset, som helhed og den indre organisering, i skalaerne 1:200, 1:100 og 1:50. 3. Husets forhold til konteksten og omkringliggende byrum der peger på en bearbejdning og repræsentation i et større skalaspænd. Generelt vil repræsentationen være udgjort af modeller, tegninger og rumlige illustrationer.

29


13. september 2012

27. september 2012

29. oktober 2012

21. november 2012

Aflevering af program Afleveres på afdelingen.

Godkendelse af program Afdelingen giver besked.

1. gennemgang > Disponering af opgavens struktur / ophænges med indholdssiden

2. gennemgang > Hovedidéen skal kunne aflæses i alle niveauer af opgaven > ‘Fastfrysning’ af ophængningsplan 3. gennemgang > Prøve på optegning (prøvetryk) > Fastlæggelse af indholdssiden > Evaluering

skala, bygnignsdel, detaljen + rum

6. september 2012

EGEN TIDSPLAN

skala, bygning

UDLEVERET TIDSPLAN

skala, by + helhed

TIDSPLAN

Kontekstanalyse + modelbygning Rumprogram, overblik > rumlige skitser, funktion, bevægelse og overgange > fastlæggelse af placering

Udvikling af hovedidé > bearbejdning af denne i tegning, model og rumlige illustrationer Ophængningsplan, overvejelser Detaljer Materialitet Konstruktion Repræsentationsovervejelser Optegning Ophængningsplan Endelig rentegning Modelbygning, endelig model

10. december 2012

Grafisk råd og vejledning > Dialog om grafisk opsætning og plancher

17. december 2012

Opgaven afleveres i udstillingen Materiale ophænges i Udstillingen mellem 12:00 - 15:00. Forberedelse til afgang

7. - 16. januar 2013

Afgangsbedømmelse

30


STUDIEFORLØB + KILDER

1. SEMESTER, AFDELING 7, VED MARTIN KOCK Menneskelig skala. Opmåling og optegning af en stol. Masse, rum. 2. SEMESTER, AFDELING 7, VED MARTIN KOCK Et sommerhus. Strandpark ved Svanemøllen. 3. SEMESTER, AFDELING 7, VED SIGNE LÆSSØE STEPHENSEN Rum og bevægelse. En danseskole. 4. SEMESTER, AFDELING 7, VED SIGNE LÆSSØE STEPHENSEN Biograf og kulturhus. 5. SEMESTER, AFDELING 7, VED MARTIN KOCK Sammenstillinger, Papirøen, Christiansholm. 6. SEMESTER, AFDELING 7, VED MARTIN KOCK Bachelorprojekt: Et kultur- og sports-hus på Enghave Plads. 7. SEMESTER Praktik, Situ Studio, New York, USA. Atlantic City Holocaust Memorial, konkurrence. Brooklyn Museum, Hall of The Americas, Architectural Installation, ‘reOrder’, konkurrence, 1. plads. Nordic Models + Common Grounds, Scandinavian House Exhibition, udstilling, med Snöhetta. Clinton Park Lobby, Midtown High-rise lobby design competition, konkurrence. 0E-15, Sarah Oppenheimer Sculpture, arkitektonisk fabrikation. Park Lane Art Panels, London, projektering + fabrikation. Sixty Spring Street Terrace, med Office of Terry Dispont, projektering + fabrikation. Forensics Architecture, Shooting in Ni’Lin, arkitektonisk / teknisk udviklingsarbejde og eksperiment. Trezone Fossil Reconstruction, med Professor Adam Maloof, Princeton University, teknisk udviklingsarbejde. 8. SEMESTER Praktik, Situ Studio, New York, USA. Projektoplistning 9. SEMESTER, AFDELING 7, VED JOHNNY SVENDBORG Et spisested i det danske landskab. 10. SEMESTER, AFDELING 7, VED JOHNNY SVENDBORG Byfornyelse, Sydhavnen. 11. SEMESTER Projektsamarbejde med kunstner og softwareprogrammør, Marius Watz, New York, USA. 12. SEMESTER, AFDELING 7, VED JOHNNY SVENDBORG Afgangsprojekt: Kunsthal i Nordvest. ARBEJDE PARALLELT MED STUDIEFORLØB SpaceFab Architects, ved Søren Stærmose og Line Lange. Situ Studio, New York, USA. LITTERATUR ‘Small Houses: Contemporary Japanese Dwellings’, Claudia Hildner, Birkhäuser. ‘Shift, SANAA and the New Museum’, Lars Müller Publishers. ‘SANAA: Sejima & Nishizawa, New Museum, New York - Museum building series’, Iwan Baan, Polígrafa. ‘Drawing - A retrospective’, Richard Serra, Bernice Rose, Michelle White, Gary Garrels, Distributed by Yale University Press. ‘Carl Andre: Things in Their Elements’, Alistair Rider, Phaidon Press Ltd. ‘Neue Museen - Planung und Einrichtung’, Michael Brawne, Verlag Gerd Hatje, Stuttgart. ‘Art of the Sixties and Seventies, The Panza Collection’, Christopher Knight, Rizzoli, New York. ‘Another Scale of Architecture’, Junya Ishigami, Toyota Municipal Museum of Art, Seigensha Art Publishing, Inc. ‘SANAA Works 1995 - 2003’, Kazuyo Sejima, Ryue Nishizawa. ‘The Architectures of Atelier Bow-Wow: Behaviorology’, Atelier Bow-Wow, Rizzoli International Publishers. ‘Atelier Bow-Wow: Graphic Anatomy’, Toto. JA 85: House Genealogy, Atelier Bow-Wow’, Atelier Bow-Wow, Shinkenchiku-Sha Co. Ltd. Dia:Beacon flyer. ‘A New Nature’, Anders Abrahamsen, The Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture Publishers. INTERNET Louisiana Museum of Modern Art, http://www.louisiana.dk. MoMA - Museum of Modern Art, http://www.moma.org. MoMA PS1, http://www.momaps1.org. New Museum, http://www.newmuseum.org. MUSIK ‘Demiurge’, Emptyset på label Subtext. ‘Medium’, Emptyset på label Subtext. ‘Emptyset’, Emptyset på label Caravan. ‘Test Pattern’, Ryoji Ikeda på label Raster-Noton.

31


E2012 - afgangsprojekt - program