

ODENSE FRISKOLE 2022 2023

Redaktion
Charlotte Mølgaard
Michael Hoff (redaktør)
Thomas Hestelund (ansvarshavende)
Kontakt & info
Kontoret
Hjallesevej 2, opg. B
5000 Odense C...................................................................... 6612 1571
E-mail: of@odensefriskole.dk
Hjemmeside: www.odense-friskole.dk
Her træffes
Skoleleder Thomas Hestelund tm@odensefriskole.dk
Sidsel Laulund .................................................. sl@odensefriskole.dk
Sekretær Charlotte Mølgaard 6612 1571
Skolepenge og bogholderi
Bogholder Birgitte Offersen 6311 1837
Diverse
Skolepedel Erik Præst 2093 1571
Sundhedspl. Lene Hylleberg 2147 0373
Skolefritidsordningen
12.00-16.45 officielle nr. ............... 6311 1830
Stueetagen (Bh. og 1. kl.) 6311 1830
1. sal (2. og 3. kl.) 6311 1839
Bestyrelsen består af
Stig Højmark Jensen, formand
6612 9059
Anders Q. Sørensen, næstformand 3115 5494
Ann.Louise Lauridsen 8144 0497
Nina Nørgaard 2444 1125
Mette Honoré Poulsen........................5155 8220
Merete Hvid Dalnæs 4118 4158
Skolens tilsynsførende
Simon Finnerup ..................................2720 4523
Find relevante informationer og følg skolens hverdag på hjemmesiden: www.odense-friskole.dk

Indhold
i København
tur til Prag 9.b
Her er noget af det, vi har oplevet på vores
til Berlin i uge 34! 55 10. klasse på studietur til Murcia i Spanien
med 4. klasserne. 59
på verdens bedste overnatning
og 5.b 62 7. klasse i Havnebadet 63 9.c på Bunkermuseum. 64 Årets ”Asfaltskolernes Idrætsstævne”
på Egeskov
i 3. klasse
skal på tur
Linjefaget krop og natur sejler dragebåd 69
Prøvevalgfagsholdet Madkundskab (8. kl.) på Kold College
dag i Hans

En hilsen fra skolelederen...
Af: Thomas Hestelund, skoleleder
I 1863 begyndte skolen, som en lille skole, der bød sig til som et alternativ til det eksisterende skolevæsen med afsæt i et grundtvig-koldske værdier. Det var ikke en pædagogisk eller religiøs tanke, der lå bag. Det skete som en reaktion på den tidsånd, der regerede, hvor man hyldede det rationelle og havde fokus på videnskab og oplysning. Grundtvig manglede ”Den hjertelige erfaring” – den erfaring som opstår, når man også inddrager fantasi og følelser. Han udtrykte det med ”…at vi er rige på kundskaber og erfaringer, men fattige på livskraft, varme og fylde”.
Vi har i de sidste to år som medarbejdergruppe været optaget af at diskutere det grundtvig-koldske. Det er svært at definere kortfattet, og det kan hurtigt blive til klichéer. Hvordan ser man, det er en friskole i undervisningen? Hvordan ser man det i frikvarterer? Der er mange gode spørgsmål, og man kan ikke besvare dem ens.
Vi har nu defineret syv forskellige værdisætninger, som tager afsæt i nogle gamle grundtvig-koldske værdier. Disse værdisætninger kan vi spejle op imod alle vores tanker og handlinger. For os som skole handler det om, at vi løbende tilegner os og anvender et sprog, hvor disse værdisætninger finder indpas, og hvor vi bruger dem i arbejdet med at skabe mening og retning. Vi er langt fra færdige, og det skal vi heller aldrig blive. Men vi vil gerne tydeliggøre værdisætningerne og vi vil gerne endnu
mere i dialog med forældre og sammen udvikle skolen med et grundtvig-koldsk afsæt.
Overskrifterne på vores værdisætninger er:
- Det forpligtende fællesskab
- Først oplive så oplyse
- Livsoplysning
- Det levende ord
- Det historiske-poetiske
- Det hele menneske
- Den levende vekselvirkning.
Sætningerne er tætpakkede og kan foldes ud. Vi vil i det kommende skoleår gerne tydeliggøre de værdier, vi står på, men de vil forhåbentligt også skinne igennem i dette årsskrift, som er fyldt med fortællinger fra det sidste års tid.
God læselyst!
Friskolernes kordag 2023
Af: Kim Zeuner, på korteamets vegne
Tirsdag den 21. marts drog Odense Friskole afsted for andet år i træk til Friskolernes kordag.
Igen i år forgik det på efterskolen for sang og musik – Efterskolen Ollerup.
Vi kørte fra skolen i bus med hele 3. og 4. årgang og en flok voksne fra skolen. Vi var fulde af forventning og glædede os til at komme ned og synge sammen med tre andre friskoler - Kassebølle, Vestre Skerninge og Ollerup Friskole. Vi var samlet 250 børn og så frem til timer i hinandens selskab omkring sangen.
Klasserne havde hjemmefra øvet sig i kortimerne og musiktimerne på seks fantastiske sange skrevet at korlederen Trine Sørensen og Johanne Schack von Brockdorff.
Alle skoler havde også medbragt en fællessang. Vi havde naturligvis medbragt vores skolesang – Solen står smukt på sin himmel.
De fire fællessange skulle også fremføres under koncerten.
Vi øvede os sammen alle børn og voksne, men huskede også at holde nogle pauser. Disse blev brugt på at lege og snakke med andre elever, man ikke kendte. Det var fra et voksensynspunkt fantastisk at se ungerne lege og spille rundbold på tværs af alder, klasse og skole.
De blev med kyndig hånd hjulpet igennem dagen af Trine og Johanne og her tænker jeg ikke kun på sangprogrammet. Korlederne gav også eleverne den opgave at opsøge mindst et barn, de ikke kendte på forhånd og indlede en snak. Man kunne eventuelt spørge, hvad den anden hed, eller hvad deres livret var. Man må sige, at ungerne tog opgaven til sig - fantastisk dejligt at opleve.
Klokken 15.00 kom rigtig mange forældre og oplevede en formidabel koncert. Koret blev bakket op af et super velspillende band. Denne koncert sluttede dagen af på allerfineste vis. Tak til de mange forældre, der havde fundet vejen til Sydfyn og var så hjælpsomme at tage ekstra børn med retur til Odense.
Vi er klar igen næste år.

Besøg af danse- og akrobatikgruppen Nafsi Africa fra Kenya
Mandag d. 19. september genlød skolen af afrikanske rytmer, da Nafsi Africa (Svahili for Afrikas sjæl) i første modul fremførte deres forestilling ”My Planet” om miljø- og klimaproblemer i Kenya for overbygningseleverne.
Efterfølgende deltog de i idrætsundervisningen på 6. årgang, inden de sluttede dagen af med en danseseance i selskab med Klubben.
Gruppen kommer fra Nairobis slum, hvor de underviser hundredvis af børn og unge


i akrobatik, dans og sang. For børnene er træningen et spændende afbræk i en hård hverdag præget af fattigdom, vold og manglende fremtidsudsigter. Samtidig fungerer trænerne som rollemodeller for børnene, der ofte savner stabile voksne.
De seks artister fra Nafsi Africa var i september og oktober på turne i Danmark, og det var en stor oplevelse for hele skolen at have dem på besøg.


Maraton-dag på Musisk Linje
Musisk Linjes årlige forestilling løber som regel af stablen i januar eller februar efter måneders arbejde. Men som en del af opstartsfasen, hvor holdet skal rystes godt sammen, gennemfører vi en maratondag, hvor hele holdet er samlet fra kl. 12 til 22.
Da det jo er et hold sammensat af elever fra 7 forskellige klasser på 8.-10. klassetrin, handler det i opstartsfasen først og fremmest om at lære hinanden at kende. Når vi laver teater sammen, skal vi turde overskride grænser, som i andre sammenhænge ville forekomme umulige, vi skal have modet til at sige ja, når vi bliver kastet ud i det uvante, og vi skal turde stille os op foran andre - og for at kunne det, skal vi være trygge ved hinanden.
Vi arbejder derfor med mange forskellige drama- og tillidsøvelser, som skaber gensidigt kendskab til og tryghed ved hinanden. Hertil kommer så denne maratondag, hvor vi først har en ”almindelig” øvegang og derefter bruger nogle timer på en særlig dramaaktivitet for til sidst at spise sammen og tage på Momentum for at se en teaterforestilling.
I år faldt denne maratondag torsdag d. 15. september.
Denne gang bestod den særlige dramaaktivitet i, at der skulle afvikles en gangstersammenkomst, hvor gangstere fra syv forskellige lande skulle vælge deres præsident for det kommende år.
De tre lærere var værter og repræsenterede USA, og alle elever blev derfor fordelt

på de seks øvrige lande - Japan, Rusland, Kina, Congo, Italien og Bandidos fra Danmark.
Opgaven bestod i at forberede sig til aftenens gangsterfest, og alle blev mødt med flg. krav:
• Find ud af, hvem hver især er... udseende, navn, særlige kendetegn, rolle i gruppen mm.
• Lav en kreativ gave med jeres lands særlige snit til de tre amerikanske værter.
• Lav en hyldesttale til værterne og arrangementet + en valgtale
• Lav en sang
• Lav en dans
• Udsmyk bord og personer
Herudover fik hvert land nogle særlige opgaver, som de andre lande ikke kendte til, og som skulle afspejle den gangsterrivalisering, de oplever i deres daglige gangsterliv.
Musisk Linje-eleverne gik til opgaven med fantastisk humør, energi og kreativitet, og holdet havde nogle rigtig gode timer sammen, som helt sikkert var med til at fremme det fortsatte arbejde hen mod årets forestilling.






Spire- og ungekor til korstævne
Af: Morten Vedel Jensen
Fredag d. 28/4 var hele 2. årgang samt spire- og ungekor til Det Fynske Forårsstævne.
Et korstævne i Odense Idrætshal med korleder Anne Lise Quorning. Vi var i alt 400 elever fra forskellige odenseanske skoler.
Det var en dejlig dag, som sluttede med en stor koncert for forældre og bedsteforældre.
Her følger nogle udsagn om dagens oplevelser fra eleverne:
- Karen: ” Jeg syntes, at det var rigtig sjovt, og det var dejligt, Anne Lise viste tegn som ”Anne Lises fjernbetjening” og ”Op, ned og volumenknap”.
- Emil: ”Det var også dejligt at have pauser.”
- Nathalie: ”Jeg syntes, at det var rigtig sjovt. Jeg mødte mange andre - også nogen, jeg kendte i forvejen.”
- Vitus: ”Vi lærte også nye sange” - ”Man var stolt af at være en del af det.”
Indspilningslørdag i Bandværkstedet
Af: Martha og Bjørka, 5.b
Bandværksted er noget, man kan gå til hver fredag. Man spiller musik, snakker og lærer en masse om musikken. I april havde holdet en indspilnings-lørdag hvor vi øvede, spiste snacks og selvfølgelig indspillede. Vi indspillede, så og hørte sangene og spiste madpakke.

Hvis du vil gå til Bandværksted, skal du gå i 5. eller 6. klasse på Odense Friskole. Vi anbefaler klart at gå til det, for man får det bedste fællesskab og sjov tid med sine venner.


4. klassernes julestykke
– en del af årets teaterproduktion på Odense Friskole
Af: Helena Can Kaya, Clara Hørup og Sophia Jungsgaard, 4a
I år var det vores tur til at lave julestykke. Vi skrev os op til nogle roller, og hvis vi var heldige, fik vi vores førsteprioritet.
Så fik vi vores roller og øvede os i en uge. Vi blev delt op, så nogle var i musik, nogle dansede og andre øvede sig i lys og så videre.

Efter nogle dage fik vi lov til at prøve vores kostumer på.
Vi havde generalprøve, og så var vi klar til at vise vores første forestilling. Tre dage og fire forestillinger senere var vi megaglade og meget stolte.


Roses rejse – 6. årgangs forårsstykke
Af Anna Edrén Møller, Jonas Bassett Jørgensn og Christian Korch Hult, 6b
Da vi fandt ud af, at vores stykke hed Roses rejse, blev vi vildt spændte på at bare komme i gang og finde ud af, hvad vores roller var, og hvad stykket handlede om. Det fik vi endelig svar på, og så gik vi bare i gang med det samme.
Det var en godt forløb, både fordi lærerne ikke fik os til at føle os stressede, men også fordi, man kom meget tættere på ens parallelklasse. Det var også godt, fordi vi alle havde noget at lave - f.eks. var der mange,
der øvede på deres rolle, og dem, som ikke havde roller, lavede noget andet så som at lave kulisser. Så var der nogle, der spillede i bandet, der var nogle, der lavede plakater, der var lysmænd og dansere, og eller så hjalp man med at øve replikker med dem, der havde store roller.
Vores lærere var også gode til at give os feedback og tro på og selv. Vores stykke gik godt, og vi havde alle en god oplevelse.






TEMA: Musik og drama
Musisk Linjes forestilling: Uncivilization
I slutningen af januar opførte musisk linje årets store forestilling. Fem forestillinger blev fremført for alle skolens elever samt forældre og venner.
”Uncivilization” var en musikteatercollage om skabelsen af en civilisation på godt og ondt, og den var lavet fra bunden af musisk linjes 50 elever.
Det var en fortælling i drama, musik, sang og dans om en flok unges forsøg på i et fremmed, ukendt og skræmmende miljø at skabe en civilisation - defineret som det højeste niveau af menneskelig social og kulturel udvikling og organisation.
Eksistentielle spørgsmål og tidløse dilemmaer blev bragt i spil, mens ubekvemme sandheder udstilledes og konfronteredes:
- Hvordan træffer vi valg?
- Hvem bestemmer?
- Hvilke spilleregler kan vi enes om?
- Hvem er vi egentlig, og hvorfor er vi her? Mens de unge kæmpede for overlevelse og svarene på disse spørgsmål, måtte de påbegynde skabelsen af en civilisation og lære, at afstanden fra idyl til kaos kan være meget lille.
Her følger en lille beretning fra to unge fra musisk linje – Bodil Bondegaard og Simone Merton, 9c:
Vi har i år opført stykket “Uncivilisation” som vi er rigtig glade for at have været en del af. Dette år har været fantastisk, fordi vi har rykket vores grænser, prøvet nye ting af og dannet tætte relationer.
Man kan virkelig mærke processen fra start (august) til slut (januar). Med drama er det jo sådan, at man gerne skal blive modigere og stærkere i troen på sig selv. Det kan man i den grad sige, at vi fik bygget op med de gode lærere, vi har. Fra august til oktober lavede vi en masse øvelser sammen, som gjorde, at vi blev mere og mere trygge i hinandens selskab. Vi var trods alt tre årgange blandet på tværs - 8., 9. og 10. klasse.
Hen på efteråret begyndte vi allerede at øve den første scene. Her var ingen dialoger skrevet, og der var kun et meget overordnet idégrundlag for stykket, som kun lærerne kendte. Og fra efteråret og hen til starten af januar blev stykket langsomt skruet sammen af alle os elever. Vi lavede danse-koreografier, musikerne øvede sangene, skuespillerne skrev dialoger, og alle var med til at byde ind med præg og tilføjelser.
I januar havde vi to øveweekender, hvor alle mødte op fra 9-17. Det var nogle rigtig fede weekender, fordi man fik arbejdet i bund, og man kunne mærke, at der skete noget. Især den sidste weekend var sjov, fordi vi da havde skrevet alt, hvad der skulle skrives, og så skulle der bare øves! Her kunne vi for første gang se den sammenhængende fortælling, vi havde brugt året på at skabe. Selvom det er nervepirrende i tiden op til premieren, er det sådan en fed følelse at vise det, man har arbejdet hårdt på for hele skolen og familien.
Tak for et sjovt år på musisk linje!
Uncivilization

















Odense Friskole 2022-2023
på
”Læs 100 fest”
1. årgang
Af: Mie Riis Glintborg og Cecilie Fløe Møller
Børnene på 1. årgang har siden sommerferien læst 100 tekster, og det blev fejret med en helt særlig dag torsdag d. 9. marts, hvor vi holdt Læs 100 fest.
Børnene havde hjemmefra taget festligt tøj på og sat håret. De mødte ind til flotte pyntede klasselokaler.
Vi startede dagen med velkomstdrinks og snacks. Herefter var vi ude på værksteder, hvor vi lavede forskellige aktiviteter med de ord, vi havde lært i Læs 100. Vi legede "Røver og politi", lavede "Tip en 13'er" og spillede Kahoot.


Efter frikvarteret lavede vi ordplakater, fik lækker kage og spiste madpakker sammen, hvor vi læste historien om "Vitello til pigefødselsdag".
Dagen var præget af højt humør, glimmer og glade børn.
Oven i hatten fejrede vi også Bamses fødselsdag på biblioteket. Biblioteksbamsen havde inviteret børn og bamser til fest. Børnene havde skrevet flotte fødselsdagskort, og Hanne fortalte, hvordan bamser blev til.
Alt i alt en særlig og meget festlig dag på Odense Friskole.



5.b i samarbejde med en 5. klasse i Kenya
Af: Freja Jeppesen og Daniil Kokoshyn, 5.b
I 5.b har vi haft besøg Niels og Bodil Krogh (tidligere lærer på Odense friskole), hvor vi har talt om vores internationale samarbejde med en 5. klasse fra Raila Educational Center i Kenya.
I starten af vores forløb skal vi lære hinanden at kende ved at sende breve til hinanden. På længere sigt, er det meningen, at vi skal udveksle idéer til, hvilke lege og

aktiviteter, der kan laves i frikvarterne. De har fået en ny skole, som mangler en skolegård. Temaet for vores samarbejde er: Leg, læring og bæredygtighed.
Vi glæder os rigtig meget til at lære dem at kende og håber, at vi kan hjælpe dem med deres lege i skolegården, og at vi kan blive klogere på, hvordan vi leger herhjemme i Odense.

TEMA: Skole – ud over det sædvanlige
I Uganda er der ikke ligestilling: En lærerig dag med Jette Mellgren
Af: Clara, Dagmar, Alvilde og Sara K, 10. klasse
10. klasse havde fredag d. 9. september besøg af Jette Mellgren, som er en kvinde, der har kæmpet for verdensmål 3 og 5 (sundhed og trivsel og ligestilling mellem kønnene) især i Uganda.
Jette Mellgren har været på besøg i 10. klasse og har snakket om to verdensmål. Hun holdt et oplæg og snakkede om de forskellige ting, hun har oplevet og opnået siden 2009, hvor hun startede en organisation om ligestilling og sundhedsforhold i Uganda.
Vi hørte tre forskellige podcasts, som Jette selv havde lavet med folk fra Uganda. Vi blev delt ud i grupper og skulle arbejde med de tre forskellige podcasts og derefter diskutere, hvad der blev snakket om i podcasten. Efter pausen skulle vi fremlægge de podcast, vi havde hørt og fået spørgsmål til.
Verdensmål 3:
Bæredygtigt udviklingsmål 3 vedrørende "godt helbred og velvære", er et af de 17 mål for bæredygtig udvikling, der blev fastlagt af FN i 2015. Den officielle ordlyd er: "Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper”.
Verdensmål 5:
Verdensmålene for bæredygtig udvikling bygger videre på disse resultater for at sikre, at diskrimination mod kvinder og piger overalt ophører. Der er stadig store uligheder i adgangen til lønnet arbejde i nogle
lande, og der er betydelige forskelle mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Seksuel vold og udnyttelse, ulige fordeling af ubetalt pleje og husligt arbejde samt diskrimination i offentlige beslutningsprocesser forbliver alle store barrierer.
Hvad har vi lært?
Vi har som sagt lært en masse om de to verdensmål, men vi har også lært, hvor forkælet vi er heroppe i Norden, og hvordan man kan gøre en forskel med de fordele, vi har i vores del af verden - ligesom Jette Mellgren gjorde.
Vi ved nu, at vi bør gøre noget for at hjælpe folk ud over os selv, og at det ikke er andre, men os, der bør gøre en forskel, for det er vores fremtid.

”Check Point One”
ruller ind på skolen – forsvaret på besøg
Af: Kim Ifergan
I slutningen af september havde skolens 9. og 10. klasser besøg af Forsvaret.
Med fokus på at informere om Forsvarets internationale engagement - nærmere betegnet Irak, Baltikum og nyere fredsbevarende FN-missioner - fortalte nogle dygtige befalingsmænd/kvinder levende om Forsvaret rolle. Derudover blev Forsvarets ændrede situation i forhold til det aktuelle trusselsbillede fra Rusland diskuteret.


Ud over en teoretisk del bestod lektionen også af fremvisning af og ikke-armeret afprøvning af våben og diverse udstyr.
Det var en spændende formiddag, og det skal blive interessant at følge, om Forsvarets ønske om, at flere unge mennesker vælger en militæruddannelse, bliver virkelighed. Men, som det fremgår af billederne fra lektionen, manglede der ikke engagement fra de unges


Odense Friskole

Sommerhilsen fra bestyrelsen
Af: Stig Højmark Jensen, formand for skolens bestyrelse
Så er det igen blevet tid til at gøre status over endnu et skoleår og kigge ind i et nyt.
Det skoleår, vi siger farvel til, er det første hele skoleår med Thomas og Sidsel som ledelsesteam. Det lover godt for de kommende år på Odense Friskole, og det er især noget jeg personligt er glad for, når dette kommende skoleår definitivt bliver mit sidste som medlem af bestyrelsen. Så er det trygt at vide, at skolen er i rigtig gode hænder.
Med slutningen af skoleåret 2022 – 2023 sagde vi farvel til 3 medlemmer af bestyrelsen idet Anders Majland, Thomas Willrodt og Marlene Porsgaard alle er udtrådt.
Til næste årsmøde skal der også vælges to nye medlemmer fordi både Ann-Louise og undertegnede udtræder når vores børn går ud af 9. klasse.
Det betyder naturligvis, at vi kigger ind i et skoleår, hvor vi kommer til at bruge en god del af vores tid på bestyrelsesmøder på at sikre en god overlevering til de nye medlemmer, så Thomas og Sidsel har den opbakning til at drive god skole, som de har brug for.
Der plejer ikke at være udfordringer med at besætte ledige bestyrelsesposter, men man kan jo allerede nu begynde at over-
veje, om man kunne være interesseret i at stille op. Hvis man er nysgerrig på hvad det indebærer at være bestyrelsesmedlem, så tag endelig fat i en af os. Vores navne og kontaktoplysninger står på skolens hjemmeside.
Her inden deadline på skolebladet, ser jeg frem til en sommer, hvor jeg næppe kan lade være med at svinge om forbi Hjallesevej og se, hvordan det går med at renovere facader og skifte vinduer. Jeg krydser fingre for at tidsplanen holder, og de fleste kan flytte ind i klasselokaler uden byggerod.
For mit eget vedkommende glæder jeg mig over mig at få lov at være bestyrelsesformand et enkelt år endnu, selvom det er med udsigten til et meget vemodigt farvel.
Børneudstillinger på biblioteket
På biblioteket udstiller elever fra skolen løbende, og et godt eksempel er Björn fra 3.b, som i foråret udstillede nogle af sine egne malerier og tegninger.


Björn skriver:
Hej. Jeg hedder Björn Nissen og går i 3.b. Jeg er glad for at tegne og male. Her er nogle af mine favoritter. Det er både akryl, akvarel og tusch.
Jeg håber, I kan lide det.



Cirkus for 2. klasserne i SFO
Af: Tommy Hardam
Som et projekt i SFO blev der efter vinterferien trænet cirkusfærdigheder. Børnene i 2. klasse havde et stort ønske om igen i år at lave en cirkusforestilling. Alle havde ønsker til, hvilke numre, der skulle være med i årets forestilling.
Klovn, jonglering, dans, luftakrobatik (tissue og trapez), diabolo, balancekugle mv.
Træningsplanen blev udarbejdet, så alle grupper fik mulighed for at træne flere ef-
termiddage enten på skolen eller hos Cirkus Flik-Flak.
Fredag før påske havde vi inviteret alle familier til vores forestilling. Det blev en hyggelig eftermiddag hvor der kom ca. 200 børn og voksne. Selv om flere af børnene var meget spændte, gik alt rigtig godt, og det blev en rigtig flot forestilling.
Som afslutning på eftermiddagen var der efterfølgende kaffe og kage til alle.
Folkedans 4.a og 5.b
Af: Morten Holmegaard
I efteråret dansede 4.a og 5.b folkedans i musiktimerne. Vi fik besøg af Tage, Lone, Steen og Lisbeth, som har mange års erfaring med folkemusik og folkedans. Der blev danset kvadrilledanse og polka og repertoiret var taget fra danse og musik, der traditionelt har været brugt herhjemme i over hundrede år.
Der bliver samtidig fortalt historier om sangene og den historiske kontekst – og når vi dansede, var der sved på panden.



Årets første flexuge
– med fokus på bæredygtighed
Uge 41 stod som vanligt i flexugens tegn. En uge, hvor det normale skema sættes på pause og erstattes af en anden struktur og et andet indhold. Det har i årenes løb ført til mange spændende uger, hvor vi har prøvet alle mulige temaer og aktiviteter af på tværs af hele skolen – som eksempelvis de gange, hvor vi har lavet skolen om til en by – men oftest er vi delt op i 0.-3. klasse / 4.-6. klasse og 7.-10. klasse.
Således også i år, hvor det overordnede tema for hele skolen afspejlede det fokus, vi har for hele året... bæredygtighed.
Begrebet bæredygtighed dukker op i mange forskellige sammenhænge. Men hvad betyder bæredygtighed egentlig? Hvordan kan vi passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på? Og hvad kan du selv gøre for at leve mere bæredygtigt?
Mere bæredygtig livsstil. Mere bæredygtig mode. Mere bæredygtigt byggeri. Mere bæredygtig produktion. Mere bæredygtige investeringer. Bæredygtighedsmål. Mere bæredygtige løsninger.
Begrebet bæredygtighed dukker op i mange forskellige sammenhænge, og bliver brugt bredt. Derfor er der ikke noget at sige til, hvis det kan synes svært at få styr på.
Bæredygtig udvikling blev i Brundtlandrapporten i 1980’erne første gang defineret som ”en brug af jordens resurser, der skaber ba-
lance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag”.
Og når vi i dag taler om miljømæssig bæredygtighed, handler det kort fortalt om at passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på. Det vil sige at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø - både nu og i fremtiden. Og det kan vi alle sammen være med til. De valg, vi træffer hver dag, har nemlig betydning og konsekvenser for jorden og dermed også for fremtidige generationer.
Og med det udgangspunkt kastede vi os så ud i et væld af forskellige aktiviteter:
0.kl. besøgte en genbrugsstation, samlede affald, sorterede affald og fandt ud af, hvordan affald kan genbruges ligesom de lærte om insekthoteller og biodiversitet.
1.- 3.kl blev blandet på fem forskellige holdt. Et værksted ude af huset hver dag. Fire værksted på skolen med fokus på påklædningsdukker, vindmøller, æbler, affaldssortering.
4.-6. kl. arbejdede i værksteder med klimavenlig mad, filosofiske sessioner med dilemmaer, krea/kunst og skulpturer af genbrugs pap samt et kampagneværksted.
7.-10.kl. arbejdede i hold på tværs af hhv. 7. og 8. årgang og 9. og 10.kl.
TEMA: Skole – ud over det sædvanlige
Her lød overskrifterne for de forskellige værksteder
• Madværkstedet – vanvittigt madspild
• Social bæredygtighed
• Miljøaktivisme
• ReMida
• Biodiversitet
• Fremtidens mad – insekter, og biavl
• Redesign
Det var en uge fyldt med spændende og tankevækkende aktiviteter, som gav input og gode ideer til det videre arbejde med bæredygtighed på Odense Friskole.







Odense Friskole 2022-2023
TEMA:
Årets anden flexuge
Årets anden flexuge blev traditionen tro afholdt i uge 6 - ugen op til vinterferien.
Hvor der i efterårets flexuge var den fælles overskrift ”bæredygtighed”, var det denne gang op til de enkelte dele af skolen at beslutte, hvad ugen skulle handle om.
Og det førte til et væld af forskellige aktiviteter:
I 0.-1. klasse blev der arbejdet med Astrid Lindgren som gennemgående tema på fire værksteder fra mandag til torsdag:
• Emil fra Lønneberg: snitte træmand og lege gamle lege
• Pippi Langstrømpe: lave stopmotion film, lege tingfinderleg og spise pandekager
• Ronja Røverdatter: høre om historien, synge "Anemoner" og "Ronja Røverdatter" og lave anemone billeder
• Tur til biblioteket: rundvisning, oplæsning af Astrid Lindgrens historier og kreativt værksted
• Fredag alle eleverne sammen filmen Alle vi børn i Bulderby, mens de fik popcorn og hyggede.
2.-3. klasse havde fokus på skolen i gamle dage. Der blev arbejdet i forskellige værksteder, som havde overskrifterne håndarbejde, anskuelsestavler, skrivning med pen og blæk, legemsøvelser, vi koger grød, træværksted og legetøj i gamle dage, læderværksted samt gamle lege.
Herudover var der i løbet af ugen fire gæster, som fortalte – Johnny Wøllekær, Lisbeth Riis, Bodil Krogh og Inger Bergion.
4. klasserne arbejdede projektorienteret med vikingetiden. En af dagene med rundvisning i Odense, hvor der blev ofret
til guderne i Odense Å, kæmpet med sværd og skjold og dramatiseret mordet på Kong Knud og hans bror Benedict på stedet, hvor det rigtig skete.
5. årgang arbejdede med kunst og kultur. Eleverne skabte installationskunst ud fra temaet ”tid”. Tirsdag var de på Brandts Kunstmuseum og se udstillingen ”Vinyl – Terror & Horror”, og den udstilling gav en masse inspiration til det videre arbejde. Fredag var der fernisering, hvor kunstværkerne blev fremvist og fejret med chips og sodavand.
Torsdag var en anderledes dag, hvor man havde besøg af Den Jyske Opera, som lavede en workshop med begge klasser. 5. årgang skulle fremføre ”Tryllefløjten” for 4.- og 6. årgang.
6. klasserne arbejdede med temaet ”Sundhed – det brede sundhedsbegreb”. Forløbet bestod af tre værksteder: Det kreative værksted, Det brede sundhedsbegrebsværksted og Din sunde krop.
På 7. årgang blev der arbejdet med filmen Zappa med dramatisering og udarbejdelse af kortfilm med udgangspunkt i filmens nøglescener, og herudover var der seksualundervisning med fokus på regler og rettigheder i forbindelse med billeddeling
8. klasserne arbejdede ligeledes med seksualundervisning mandag til onsdag med udgangspunkt i de tre temaer ”biologien”, ”fest og flirt” og ”grænser og samtykke”.
Torsdag lavede klasserne kortfilm ud fra disse problemstillinger.
Endelig handlede også 9.-10. årgangs
TEMA: Skole – ud over det sædvanlige
flexuge om seksualundervisning med fordybelse i emnet ”grænser og samtykke”.
De to første dage blev der arbejdet med forskellige opgaver og dilemmaer, ligesom der var besøg og oplæg af Lambda. De to næste dage skulle klasserne i blandede grupper producere en kortfilm med udgangspunkt i samme tema og indholdet fra de første dage.



Fredag stod i det sociale samværs tegn i 7.-10. klasse, da hele overbygningen var i Odense Zoo i et skønt forårsagtige februar-vejr.
Alle gik fra skolen til Zoo og tilbage igen, inden det blev tid at ønske hinanden god vinterferie.
Som det fremgår, var det en spændende og anderledes undervisningsuge, hvor hele huset summede af aktivitet og engagement.



Odense Friskole 2022-2023
TEMA: Skole – ud over det sædvanlige

Idrætsdag i SFO og Klub
Af: Mikkel Nielsen
To gange om året mødes SFO´en og Klubben til en hæsblæsende aktiv dag på OKS´ baner.
Ca. 260 glade børn er klar til at deltage i konkurrencer, hvor der både skal ydes fysisk og skabes sammenhold, men også tænkes logisk og kreativt for at løse de opgaver, som de voksne fra SFO og Klub har forberedt til dem.
At være vidne til 260 børn, der skal transportere sig fra skolen til OKS, er et imponerende syn. Lange rækker med børn der går to og to, mens de snakkende og fulde af forventning til dagens aktiviteter møder ind og sætter sig klar til instruktion på OKS.
Når det hele sættes i gang, bliver de mange børn blandet på kryds og tværs af alder og køn fordelt i 18 hold. Hver voksen har så to hold, som enten dyster mod hinanden eller skal samarbejde og løse opgaver eller deltager i en leg, hvor alle mødes på lige fod.
Imellem alle disse aktive, glade, ivrige løbende børn og voksne står tidsholder. Hans opgave er det at informere om, hvornår holdene skal videre til den næste aktivitet, og samtidig bistår han børn, som er blevet væk fra deres hold, og hjælper dem tilbage igen.
Når alle er ved at være trættet efter 40 minutter med fuld skrue, samles alle børnene igen i deres årgang og sidder med deres


medbragte madpakker og spiser, mens de snakker om dagens aktiviteter.
Når eftermiddagspausen er til ende, har børnene tid til fri leg på hele OKS´ område. Børn og voksne fordeler sig på hele det grønne område, hvor der nu kan leges frit, både i de huse og bygninger, som står på matriklen, men også på fodboldarealerne, hvor mange starter deres egne fodboldkampe eller stikbold op.
Når der er blevet leget godt igennem, er det tid at tage hjem. Alle børnene bliver kaldt sammen igen og tager opstilling, klar til at tage tilbage til skolen, hvor deres forældre står klar til at tage dem med hjem.

Odense Friskole 2022-2023




Kaptajn Karlsen på besøg i 0. klasserne
Af: Emilie Bach Pedersen
Kaptajn Karlsen var i uge 5 på besøg i 0.a og 0.b. Han sendte i starten af skoleåret et skib og en flaskepost til børnehaveklasserne med besked om, at han havde brug for deres hjælp til at fylde skibet med dyr.
Dyrene ville komme forbi takket være hans dyreannonce i avisen. Dyrene havde alle hvert deres bogstav med, og for nylig har børnene fået fyldt hele skibet op. De har både lært, hvad bogstaverne hedder, deres lyd og hvordan man skriver dem.
De måtte give Kaptajn Karlsen besked om, at de havde løst hans opgave. En flaskepost blev derfor skrevet og sendt til kaptajnen.
Efter ugers ventetid gik han pludselig forvirret omkring i skolegården og ledte efter nogen, der hed 0.a og 0.b.
Han havde meget at fortælle, og han var supersjov. Børnene fik lov til at prøve hans kikkert, og han havde både opgavesæt og lakridspiber med (han stoppede selv med at ryge rigtig pibe, fordi han begyndte at lyde som en hund blandet med en sæl, og derfor var han gået over til lakridspiberne).
Børnene syntes, det var meget spændende endelig at møde ham og vise ham, hvad de havde lært.
Pædagogisk dag – og
forældre som undervisere
Fredag d. 27. januar var hele skolens pædagogiske personale på den efterhånden traditionelle pædagogiske dag på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Her blev hele dagen brugt på at sætte fokus på de grundvig-Koldske værdier og deres direkte aftryk i vores hverdag. En spændende og meget udbytterig dag.
Men hvad så med alle børnene??? Jo, de var i de bedste hænder, da undervisningen i stort set alle klasser blev overtaget af forældrene. Og mangfoldigheden var stor... her følger en liste over aktiviteter, som blev arrangeret for skolens elever.
Besøg:
• H.C. Andersen Airport
• Sanseudstilling på Brandts Klædefabrik
• Terrariet Vissenbjerg
• H.C. Andersens Museum
• Jernbanemuseet
• Historiens Hus
• Skøjtehallen
• Skaterbanen
• Kulturmaskinen
• Odense Politigård
• Odense Retshus
• Fjernvarme Fyn
... og herudover blev der på skolen spist morgenmand, dissekeret hjerter og set film i skolens biograf.
En stor tak til alle de aktive forældre, som var med til at muliggøre skolens pædagogiske dag samt give børnene en sjov og anderledes skoledag.





Smørrebrød i prøvevalgfaget madkundskab
Af: Krista Madsen
7. årgang på OF fik i år startet på deres nye prøvevalgfag, som er fagene håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab.
Den enkelte elev har samme fag i 7. og 8. klasse og faget afsluttes med en prøve. Eleven skal her både udføre en praktisk opgave, samt knytte teori til denne opgave.
16 madkundskabselever arbejdede blandt meget andet med forskellige madkulturer, sundhed, fødevarebevidsthed og madlavning.
Blandt meget andet lavede de smørrebrød, som de selv havde planlagt. Vi havde læst om denne særlige danske kultur. De skulle herefter lave et traditionelt stykke smørrebrød samt et moderne stykke. Her blev avocadoen den mest anvendte ingrediens.
Anretning og smag blev i fællesskab vurderet, og herefter var holdet klar til at gå videre i et fag, som giver uendelige muligheder for spændende forløb.
Stop Motion-film i SFO
Af: Tommy Hardam
Som en aktivitet i SFO har vi i 2. klasse arbejdet med Stop Motion film. Filmene lavede børnene med bl.a. lego, som er rigtig fint at bygge og flytte med.
Nogle af børnene syntes, at det kunne være sjovt at lave deres egen film. Vi blev enige om at lave en eventyrfilm og valget faldt på Rødhætte og Ulven.
Opgaverne med at fremstille personer og dekoration til baggrund blev fordelt, og alle gik i gang med de forskellige opgaver.
Da alt var klart, begyndte børnene at optage filmen. Selvom filmen kun varer ca. 2 minutter, er der brugt rigtig meget tid på at optage alle scenerne.
Som det sidste skulle der også lægges lyd på filmen, og der blev aftalt, hvem der skulle lægge stemme på de forskellige personer. Der blev skrevet replikker, og der blev prøvet og rettet flere gange, inden filmen til sidst var færdig.


Odense Friskole
Streetfood
Af: William Vester Carlsen, 9.c og linjefaget kost og sundhed
På kost og sundhed har vi haft et spændende forløb om streetfood, som b.la. inkluderede et fedt besøg på Storms Pakhus og en snak med eventmanageren. Vi har stiftet bekendtskab med mange forskellige madkulturer og har set, hvordan man styrer en madbod.
Vi har brugt tid og kræfter på at forberede madboder og retter fra forskellige kontinenter samt lave og prøve retterne til vores streetfood-marked.
Vores linjefag undersøgte og udvalgte ikoniske retter fra hvert kontinent. Der blev lavet mad fra b.la. Amerika, Asien og Europa, og dette har været et super lærerigt forløb, da man f.eks. lærte at tilføje smag og lave retterne.
Vi sluttede forløbet af med at de andre linjefag kom på besøg og smagte på vores retter.




VM-kamp på storskærm
i store sal
I november - mens drømmen om et godt VM for Danmark stadig levede - spillede Danmark mod Tunesien perfekt i forlængelse af skoledagen, og det lå derfor lige til højrebenet at arrangere et fodboldarrangement for alle interesserede børn og voksne.
Popcorn og saftevand i store mængder var del af holdopstillingen, og det kedelige novembervejr var skudt til hjørne, da landskampstemningen spredte sig under den højlydte Odense Friskole-version af ”Der er et yndigt land”.
Hvert et spark blev fulgt og kommenteret højlydt, og den gode dommer fra Mexico var vist aldrig i tvivl, hvis forsamlingen mente, en kendelse faldt ud til fordel for Tunesien!
Der var måske nok en anelse skuffelse over resultatet og det danske spil, men humøret og de rød-hvide farver blev holdt højt helt frem til slutfløjtet.



Årets fastelavnsfest
Traditionen tro var der på fastelavnsmandag d. 20/2 gang i udklædninger af alle mulige slags, da de stakkels tønder måtte stå model til en ret hårdhændet behandling.



Dagen var ventet med længsel, og den blev nydt i fulde drag. Og så blev den ikke mindst afsluttet med manér, da alle til sidst kunne nyde Lottes lækre fastelavnsboller.



Halloween i SFO og klub
Af: Mikkel Nielsen
SFO og klub holder en gang om året halloweenfest.
I år var ingen undtagelse, arrangementet blev skudt i gang på torvet, hvor vi havde 260 glade, forventningsfulde og ikke mindst uhyggelige børn. Traditionen tro startede vi med sang og musik, hvor alle børn fik mulighed for at vise deres kostume frem. Klubben havde igen i år arrangeret et danseshow – i år med 22 piger, som selv havde øvet og lavet dansen.
Efter sang og musik var der i år en overraskelse.
Ind igennem skolegården kom en sortklædt skikkelse ridende, efterfulgt af 12 kutteklædte munke. De cirkulerede om indskolingshuset for at slutte af på boldbanen, hvor de med sværd kæmpede med de børn, der var modige (eller tossede) nok til at tage

kampen op. Da forestillingen var forbi, sev børnene som myrer ud på de af personalet arrangerede værksteder.
En kæmpe attraktion var spøgelseskælderen med dens ry for uhygge og gys. Andre mere fredelige værksteder blev dog også hyppigt besøgt af børnene. I år var der klassikere som Edderkoppedart, Heksens Kagekøkken, Vismand, Spøgelsespinata og mange andre.
Børnene havde 1,5 time til at opleve gys og gru, inden hele herligheden afsluttedes med et ildshow på fodboldbanen, hvor vi i år havde vi hele fire ildjonglører i gang samtidig.
Da showet var forbi, sagde vi tak og godnat til alle børn og deres forældre, hvorefter børnene lidt opkørte og temmelig trætte begav sig hjem med deres forældre efter en uhyggelig skøn halloweenfest.


Jul i SFO’en
Af: Ester Piekut, medhjælper i SFO
Julen er stor i SFO’en, og duften af julebag og lyden af julemusik fyldte indskolingshuset hele december måned.
Allerede i november begynder vi at snakke om julegaver i SFO’en, og børnene får mulighed for at være kreative og legende, mens der bliver lavet julegaver til familie og forældre i lange baner. Alt fra nøgleringe, kræmmerhuse, bamser og skulpturer bliver lavet og pyntet, og børn og voksne hjælper hinanden med at få de fine ting pakket ind.
Selvom der var travlt med julegaver, var der stadig masser af tid til sjov og leg. Der blev byttet Tinka-kort i stor stil, og sneen nåede at komme, så vi kunne få os et par sneboldkampe. Derudover har julens mange traditioner fået plads i SFO’en, hvor der var arrangementer som forældrekaffe med æbleskiver, risengrød til samling, og de børn, der havde lyst, kunne øve sig på Lucia fire gange, inden de stod morgenfriske og klar til at gå og synge til morgensang d. 13. december.
Og således blev det også jul i SFO´en...




Juleafslutning i Valgmenighedskirken
Endelig var det atter blevet tid til en traditionel og helt rigtig afslutning på kalenderåret for alle voksne og børn på Odense Friskole. Som vi plejer og har plejet igennem mange år, men ikke har fået lov til de foregående to på grund af en eller anden virus, kunne hele skolen af to omgange byde jule-velkommen i Odense Valgmenighedskirke.
Der er en ganske særlig både hyggelig og højtidelig stemning, når 250 elever samt lærere, pædagoger og voksne samles i den smukke valgmenighedskirke.


2.-3. klasses kor sang to dejlige julesange, og valgmenighedkirkens præst, Inger Bergion, talte med udgangspunkt i et lille spædbarns sårbarhed og Homers Illiaden om det ansvar, der følger med at være den store og den stærke – ansvaret for at værne om og passe på hinanden samt skabe fred mellem mennesker.
Det var for en temmelig stor del af vores elever første gang, de var med til julegudstjenesten, og vi nød igen at få lov til at runde kalenderåret af på den gode, gamle traditionelle facon.


Odense Friskole 2022-2023




Årets juleklippedag
Den sidste fredag inden december – i år allerede d. 25. november – blev det igen tid til den store juleklippedag. Hele huset summede traditionen tro af både varm julestemning og hektisk julekreativitet, og alle klasser brugte hele formiddagen på at skabe julepynt og dekorere klasserne.
I indskolingen var der som altid besøg af især mange bedsteforældre, og det er sjovt at se den stolthed og glæde, som stråler ud af de små, som på samme tid får lov at vise



skolen og klassen frem for bedsteforældrene og samtidig vise bedsteforældrene for kammerater og lærere.
I overbygningen var der gang i den efterhånden traditionelle dørkonkurrence, hvor Lotte fra boden som vanligt var overdommer. I år var der tre vinderkriterier: Den mest julede, den mest opfindsomme og den mest bæredygtige dør. Der blev lagt energi og fantasi i opgaven, så Lottes opgave var ikke nem!



Julemåneden i børnehaveklasserne
Af Lotte Juhl Bebe og Dorthe Stærmose
December er en dejlig tid i børnehaveklasserne . En tid med tændte stearinlys, nissehistorier, julebageri, julegavefremstilling og juleklip i lange baner.
Egentlig starter december med vores juleklippedag sidst i november. Sammen med forældre og bedsteforældre får vi arbejdet og snakket og hygget os igennem 8 spændende værksteder i indskolingshuset. Og med al den hjemmelavede pynt bliver der pyntet 8 flotte træer, som lyser i vores hus hele december og er til daglig glæde for os alle.
Der bliver også tid til et julehyggebesøg af de to 6. klasser, som er 0. klassernes venskabsklasser, og den 6/12 var børnehaveklasserne i Nørregaards Teater for at se forestillingen ”Sne.


Det var en fortryllende forestilling hvor vi fysisk vandrede med “sne” ud i verden, da scenen flyttede os rundt. Vi mødte storbyen med øjne og røg ud af skorstenen, fløjtespil og blæstens kræfter, indtil sne igen fandt hjem til sin lille busk.
Børnene var meget optagede af stykket, og det var en rigtig god tur.
Tirsdag d. 13/12 var vi på skolen fælles om at opleve årets Luciaoptog. Det er så rørende at se vores børn bære lyset ind i en mørk gymnastiksal, mens de synger så smukt for os alle.
I de dage glæder vi os alle til jul og tæller sammen med børnene dagene, så der er højspænding på og alle børn har en masse sjove nissehistorier med i skole efter deres weekender og adventssøndage.











Lanternearrangement og læsedag
Af Hanne Sinding Møller og Michael Hoff
Lyset fra over 100 tændte lanterner kom børnene fra 0. til og med 5. årgang i møde, da de torsdag morgen i den første uge efter nytår mødte ind i store sal.
Her sad de sammen med deres læsemakker under morgensamlingen, hvor de hørte om forfatteren Halfdan Rasmussens liv og forfatterskab, og hvor vi sang nogle af de børnesange, han har skrevet teksten til.
Herefter fandt børnene to og to et lille spot, hvor de ældste i lyset fra lanternen læste for
deres makker. Og hvor blev der læst og lyttet - en sand fornøjelse.
Resten af dagen og fredag med blev der i de enkelte klasser arbejdet med fokus på læsning - læsestrategier, diverse læseoplevelser, faglig læsning, læsning på tværs af årgange og meget mere. En bred vifte af læseoplevelser var i spil.
Traditionen med lanternelæsning på Odense Friskole går næsten 15 år tilbage, og den blev i år en del af to hele læsedage.
Lucia
Af Lotte Juhl Bebe og Dorthe Stærmose
Traditionen tro blev der den 13/12 gået Luciaoptog til morgensang.
Luciaoptoget bestod i år af ca. 30 børn fra skolens 1.-3. klasser. Optoget kom både forbi de store elevers morgensang på torvet og derefter ind i skolens gymnastiksal, hvor de små elever afholdte deres morgensang. Begge steder gjorde optoget holdt og sang ”Dejlig er den himmelblå”.
Som altid en yderst stemningsfuld oplevelse med dæmpet lys, skønne børnestemmer og levende stearinlys. Her kan man virkelig mærke julens ånd på Odense friskole.





Odense Friskole
Mellerdag/sidste skoledag
Vi havde Mellerdag/sidste skoledag for vores tre 9. klasser og 10. klasse onsdag den 17. maj.
Dagen begyndte med flagallé i skolegården. Herefter var der morgensang for afgangsklasserne på torvet. Da morgen maden var spist, havde afgangseleverne et lille show med nomineringer og priser til forskellige elever i deres klasser.
Nu blev det tid til “mellerkast”. Afgangsklasserne gik rundt til alle de andre klasser og uddelte og kastede karameller.






Efter en kort pause gik alle på OKS, hvor der var fire dyster, hvor afgangseleverne udfordrede deres lærere.
Hjem igen til skolen. Her havde afgangsklasserne lavet et lille show for 6-7-8 klassetrin.
Efter showet blev der sagt farvel og tak for en dejlig formiddag






Afgangsklasser
Vi har i år sagt farvel til tre 9. klasser og vores 10. klasse.
Onsdag den 21. juni var der dimission, hvor der mere formelt blev sagt farvel med sang, taler og overrækkelse af Højskolesangbogen og eksamensbeviser.




Odense Friskole 2022-2023
Motionsdag
Fredag d. 14. oktober var det atter tid til den traditionelle motionsdag i hele Danmark - og naturligvis også på Odense Friskole. Som det næsten altid er tilfældet, smilede vejrguderne om kap med både børn og voksne, og humøret var helt i top.
Vanen tro startede dagen med morgensamling i skolegården, fællessang, opvarmning ved to friske 7. klassepiger, boogie-woogiedans og klassevis afgang til OKS.
0.-4. klasse løb en rute på 1,3 km. rundt om OKS, mens 5.-10. klasse dystede i de fire stolte discipliner stafet, parfodbold, høvdingebold og streethåndbold.
Engagementet var som det plejer stort, og der blev kæmpet til den store guldmedalje på såvel løberute som boldbaner.
Vel tilbage på skolen var der juice og æbler til alle og ved den fælles afslutning blev dagens resultater gjort op. Meget imponerende var det, at 0.-4. klasse tilsammen havde løbet ikke mindre end 1243 kilometer, hvilket omtrent svarer til en løbetur til Wien i Østrig. Flot!
Blandt de store elever kåredes en vinderklasse på hver årgang, og vinderne blev belønnet med en af Lottes lækre kager fra boden.
Og så kunne vi med god samvittighed ønske hinanden en rigtig god efterårsferie med en hilsen fra Thomas og den lige så traditionelle afsyngning af de to sange ”Held og lykke” og ”Jeg kan godt li´ efterår” – i år suppleret med et kor af 6 drenge fra 4. klasse!

”Tid til sang, og sange til tiden”
– skolekredsmøde
og
sangaften med Erik Sommer
Torsdag d. 30. marts blev der holdt skolekredsmøde med deltagelse af forældre og medarbejdere. Temaet for aftenen var overskriften ”Tid til sang, og sange til tiden”, og til at føre os gennem aftenen var inviteret Erik Sommer, som er uddannet musikpædagog fra Det kgl. Musikkonservatorium.
Erik Sommer har i 12 år arbejdet som højskolelærer og sidenhen nu i 16 år som lektor i musik ved Nr. Nissum Seminarium.
Erik Sommer har en omfattende komponistvirksomhed bag sig med mange sange og salmemelodier til både voksne og børn. Heraf er en del blevet optaget i højskolesangbogen og i den nye salmebog.
Erik Sommers oplæg til aftenen beskrev på bedste vis mødets fokus – fællessangen:
Vi kan synge os igennem dagen, om året og om hele livet. Vi kan synge om fællesskab, naturen, historien, kunsten og om liv og tro. I sangene samles vi om det alt sammen; derfor kan sang skabe glæde, men fælles sang skaber fælles glæde, og ved at høre noget sammen kommer vi til at høre sammen! Sangene lever fortsat i os, men de skal bruges, mærkes og fortælles videre, ellers glemmer vi dem. Højskolesangbogen er historie og poesi og en samling værdifulde beskrivelser af, hvad der er væsentligt, og som har værdi for os som mennesker.
Erik Sommer havde udvalgt sangaftenens ca. 12 sange, og han bandt på bedste vis sangene sammen med underholdende anekdoter, livsfortællinger og gode pædagogiske og filosofiske overvejelser, som gav plads til både smil, latter og eftertanke.

Odense Friskole 2022-2023

Skolekredsmøde med Steen Hildebrandt
En onsdag sidst i oktober blev der holdt skolekredsmøde på Odense Friskole, og aftenens gæst var professor emeritus i organisations- og ledelsesteori, Steen Hildebrandt, Ph.D.
Udgangspunktet for mødet var ”Verdensmål og bæredygtighed”, og med nylige udgivelser som artiklen ”Verdensmålene i et etisk og pædagogisk perspektiv og bogen ”Det bæredygtige velfærdssamfund” var Steen Hildebrandt en særdeles kvalificeret og spændende foredragsholder.
Han fortalte i aftenens første del bredt om begrebet bæredygtighed med et historisk rids tilbage til tiden efter 2. verdenskrig og fortsatte herefter med fortællingen om verdensmålene og vigtigheden af, at vi handler nu.
Steen Hildebrandt beskriver verdensmålene som en linse, hvorigennem vi skal se os selv og verden og som et kompas, der kan styre mod en ny og bedre fremtid, og han argumenterer for, at Danmark kan blive et foregangsland i udviklingen af et velfærdssamfund, som samtidig er bæredygtigt. Han går dermed også i rette med det synspunkt,
at det ikke nytter, at vi handler, hvor andre tøver, fordi vi som lille land blot er en dråbe i havet.
Konkrete løsningsforslag og handlingsmuligheder gav Steen Hildebrandt ikke så mange bud på, men han forklarede at disse er uendelig mange og skal findes lokalt ud fra den grundtanke, at løsningen til det bæredygtige velfærdssamfund ligger i helhedssyn og helhedsansvar og forståelsen af, at et problem, der er globalt, også er lokalt. Bæredygtighed er et fælles anliggende.
Efter Steen Hildebrandts oplæg var der tid til en kop kaffe og en snak tilhørerne imellem, inden aftenen sluttedes af med muligheden for at stille uddybende spørgsmål.
Denne del af skolekredsmødet kunne have været længere, da spørgelysten var stor og svarene grundige, men der er ingen tvivl om, at Steen Hildebrandt fik sat mange tanker i gang om et emne, som man føler, man kender og hører så meget om, men som vi alligevel er nødt til at hjælpe hinanden med løbende at holde fokus på.
Langrendstur til Norge med krop og natur
Af Oscar, Mathias og Tobias, 8b
Vores tur til Norge startede den 27. marts med, at vi kørte fra Odense Friskole kl. 7.
Turen derop var selvfølgelig lang, men der var god stemning i bussen hele vejen. Vi ankom til Johnsgaard meget sent om aften, og vi fik med det samme vores hytter, så vi kunne gå i gang med at pakke ud. Det var nogle gode hytter, vi var landet i, og det var superhyggeligt at være i hytterne, når vi var der, men det meste af dagen var vi ude at stå på langrendsski.
Dagene på ski var rigtig gode. Vi lærte næsten alle sammen, hvordan man står lang-




rend, vi kørte rigtig lange ture, og vi fik set en masse flot natur. Og når vi ikke var ude for at stå på ski, kælkede vi, vi havde fælles hygge i pejsestuen, og vi kom endda også ud at isbade.
Alle de ting og al den tid, vi brugte sammen udenfor skiturene fik vores fællesskab til at blive vokse, og man følte, at man kendte de andre på holdet meget bedre efter vores tur.
Vi synes, at turen var virkelig god, og det kan helt klart anbefales at vælge krop og natur, hvis man overvejer det.






Odense Friskole 2022-2023
3. a og 3. b på tur til Trente Mølle
Af: Ella og Nana, 4.a
Tirsdag den 30. maj tog 3.a og 3.b på naturtur til Trente Mølle på Sydfyn, hvor vi også overnattede. Vi oplevede en hel masse, og noget af det har børn fra 3.b skrevet om her nedenfor.
Insekter
Af: Sofia, Tristan, Tilde B, Karen og Björn, 3.b
Da vi ankom til Trente Mølle, blev vi delt i to grupper på tværs af de to 3.-klasser. I den ene gruppe skulle man lave mad, dét forløb hed ”Spis din grøftekant”, og i den anden gruppe skulle man fange insekter på forskellige måder både i vandet og i luften.
Vi vil gerne fortælle om, hvordan vi fangede og undersøgte insekter. Én af naturvejlederne hed Leif, han lærte os om forskellige insekter i naturfagslokalet, inden vi selv skulle ud at finde nogen. Først skulle vi ned til åen og fiske med net. Det vi fangede, lagde vi op i nogle bakker for at kunne undersøge dem nærmere. Vi fangede rigtig mange igler, som klistrede rigtig meget. Vi fangede også rigtig mange andre vandinsekter. Vi satte også fælder ud sammen med Leif. Fælderne var sådan nogle plastic-ølkrus, som vi gravede ned, så overkanten af glasset var i jordoverfladen. Nede i ølkruset lagde vi iturevet papir dryppet med hvidvinseddike. Papiret var til for, at dyrene ligesom kunne gemme sig, og hvidvinseddiken tiltrækker med sin lugt insekterne. Næste dag skulle vi ud at tømme fælderne igen og se på, hvad vi havde fanget.
Vi skulle også prøve at se på insekterne oppe i træerne og i luften. Til det brugte vi en paraply, der var slået op, men vendte omvendt under træet eller buskene, som man slog på med en pind. På den måde faldt små insekter ned i paraplyen, som vi så også kunne undersøge. På et tidspunkt holdt Leif en løbebille i hånden, men den stak af fra ham og løb op i hans ærme. Heldigvis lykkedes det at få den ud igen.
Spis din grøftekant
Af William, Anders, Frederik og Laurits, 3.b
I det andet naturforløb, vi var på, skulle vi samle spiselige planter i naturen. Her var også en naturvejleder med os, han hed Tue. Vi samlede skvalderkål, mælkebøtter, ramsløg, brændenælder, skovsyre osv. Da vi var færdige med at samle, skulle vi lave mad af det. Vi skulle lave både forårsruller og små majsbøffer. Planterne blev hakket og efterfølgende blandet med kød, æg og mel. Når det hele var formet til enten bøffer eller foldet ind i forårsruller, skulle det frituresteges. Faktisk så lavede Tue også rejechips i frituregryden over bål. Han fortalte, at dét at stege rejechips også var en test for at se, om fritureolien var varm nok. Det hele blev stegt over bål i en stor bålhytte, der også var dernede. Til slut spiste vi maden, som smagte rigtig godt.








Odense Friskole 2022-2023
Af Anne-Sophie, Filippa, Karla og Katrine, 3.b
Hjemmefra havde de voksne forberedt, at vores forældre lavede mad til turen. Det tog vi alt sammen med til Trente Mølle, hvor der var et stort køkken og en stor spisesal. De voksne varmede maden, og ved hvert måltid var der en sovegruppe, der stod for at hjælpe til. Når man skulle hjælpe til, så skulle man fx dække bord, og efter maden skulle man rydde af, sætte på plads og tørre bordene af. Det var hyggeligt at hjælpe til og noget dejlig mad, vi fik at spise. Til aftensmad fik vi pasta med kødsauce, og til morgenmad kunne vi få både havregryn og boller. Frokost næste dag var pizza, som også blev lunet. Når børnene kom op for at spise, skulle man sidde inde i en stor spisesal, hvor der var sådan nogle 5-mandsborde. På den måde havde hver sovegruppe ca. to borde hver, som man sad ved. Én sovegruppe havde dog et stort 10-mandsbord. Når så man skulle hente mad, gik man ligesom op i en buffet en sovegruppe ad gangen, hvor de voksne hjalp med at øse op.
Godnat og sov godt
Af Gunilla, Nicolai, Wilma og Otto, 3.b
Da dagen var slut, var der fælles godnatfortælling i Møllerummet. Her læste Pernille en sjov historie for os. Da Pernilles historie var færdig, gik alle ud i deres sovegrupper på værelserne. På de fleste værelser var der køjesenge og nogle enkelte en-mandssenge, og på næsten alle værelser sov der ca. 8-10 personer. Hver sovegruppe havde sin egen voksne at sove sammen med. Det var rigtig hyggeligt, fordi vi også sov sammen med børn fra a-klassen.
Det var svært at falde i søvn, men da det lykkedes, sov vi alle sammen godt.
Fri leg og hygge
Af: Villads, Hannah, Elise, Arthur og Tilde H, 3.b
Der var også tid til fri leg og hygge. Der var en aktivitetskasse med fra skolen med bolde og sådan noget i, så vi spillede en del rundbold, stikbold og fodbold. Det var bare sådan, at bolden nemt røg enten ned ad en skrænt eller ud på vejen, så det gav lidt problemer. Der var også børn, der selv havde spil med, som nogen spillede, men mange brugte også naturen, når vi havde fri leg. Så fiskede man videre i åen og fangede igler, fisk, vandedderkopper og snegle.
Vi fandt også selv på lege. Fx fandt vi på en leg, vi kaldte ”Snav med løven”. Det var fordi, der nede ved kilden var et monument med et løvehoved. Legen gik så ud på, at man drak noget vand fra ”løven”. Vi fandt også på, at der var saltomænd. Det var egentlig bare bog, der sprang, når de var i vandet, det var dét, vi kaldte, at de slog saltoer. Der var også en lille slags dam på midten af gårdspladsen, hvor der boede en meget grøn frø og en vandsalamander. Det var så spændende at følge, når frøen kom op - faktisk så spændende at flere blev forskrækkede og i bare forskrækkelse skvattede i vandet.

6.b´s lejrskole til Bornholm
I september var 6. årgang på Bornholm. Her fortæller 6.b om turen:
Vi skulle mødes mandag morgen klokken 7.30 på Odense Banegård foran biograferne. Det tog vi skulle med kørte kl. 7.56. Bussen afgik fra København kl. 10.30. Vi ankom med bussen til Ystad kl. 12.00. Færgen afgik fra Ystad kl. 12.30. Vi ankom med færgen kl. 13.50 I Rønne. Så kørte vi med bus til Feriecenter Storløkken I Allinge. Det var en lang rejse.
Da vi kom til Storløkken fik vi vores nøgle til huset. Vi var jo ikke så meget i husene, men da vi var, spillede vi Uno eller slappede bare af, hvis vi var trætte. Der var også en pool, som vi badede i, men den var lidt kold. Der var også en legeplads, som var rigtig sjov.


Tirsdag tog vi bussen til Bornholms Kunstmuseum. Vi kom lidt tidligt så vi gik en tur rundt i området og så skulle vi ind og have en rundvisning. Efter det måtte vi selv gå lidt rundt og kigge. Der var mange flotte billeder, og nogle af dem så lidt mærkelige ud, men også flotte på deres egen måde. Efter Bornholms Kunstmuseum skulle vi gå til Gudhjem.
Onsdag var vi på bustur begge 6.klasser. Vi besøgte bl.a. museet ”Natur Bornholm”. Det startede med, at der kom en guide, som snakkede om sten og bjerge. Så så vi en film(Tidsrejsen), og da den var færdig, måtte vi gå rundt selv. Så skulle vi spise, og bagefter skulle vi med bussen.
Onsdag eftermiddag var vi i Svaneke. Det


Odense Friskole 2022-2023
var en meget lille hyggelig by med små butikker. Vi delte os op i nogle grupper og gik rundt og kiggede i butikker og lavede alt mulig andet. Der var også en bolchebutik, hvor alle købte nogle bolcher.
Torsdag gik turen til Hammershus. Vi blev vækket kl.7.00 og gjorde os klar. Pakkede vores tasker, og så gik vi afsted mod Hammershus. Der var ca. 4,4 km derhen.
Efter vores guidede rundtur på Hammershus var færdig, var vi rigtig sultne. Vi gik hen til Opalsøen og spiste vores madpakker, som vi selv havde lavet. Efter vi havde spist, gik vi videre rundt om Opalsøen. Da
vi var nået ca. halvvejs rundt, gik vi op ad en lille sti.
Vi gik helt ud til stranden , og der gik vi noget tid . Så kom vi hen til en stenstrand, hvor vi byggede nogle små tårne af stenene. Efter vi havde bygget stentårne gik vi videre på vejen mod Sandvig og så Hammerfyret.
Da vi kom til Sandvig, var der en tissepause. Vi fik også en giffel og juice, inden vi gik videre mod Allinge, hvor vi boede. Det var ca. 14 km. gåtur - plus det løse.
Fredag skulle vi pakke og rejse hjem. Det var en fed tur :-)


8.a i København
Alle tre 8. klasser var i foråret i København. Her en kort beretning fra 8.a:
Af Albert og Marius, 8.a
Vi har 8.a været på en fantastisk tur til København. Vores tur varede 3 dage. Vi har oplevet alt fra kultur til mad og endda til at være politikere.
Det hele startede med, at vi skulle tidligt op en morgen fordi vi skulle med toget. Og så var var vi afsted! Vi ankom til Københavns Hovedbanegård omkring kl. 10. og fik hurtigt flyttet vores ting til Valdemarsgade. Efter lidt frokost og en god pause var vi klar til at begive os ud i Københavns gader.
Mandag besøgte vi Christiania, der ligger midt i alt Københavns larm og støj og godt kan kaldes for et ”pusterum” fra den ellers travle hverdag. Vi oplevede det ”idylliske” samfund fra både de negative og positive sider - selv ”Pusher Street” kom vi forbi. Derudover fik vi også et indblik i hverdagen og alle ting, der gør Christiania helt unikt i forhold til, hvad et normalt samfund


består af.
Tirsdag var vi til ”Politiker For En Dag”, hvor vi fik et indblik i, hvordan hverdagen kan se ud for en politiker på Christiansborg. Vi skulle både prøve at lave research, holde taler, argumentere og tage beslutninger som man gør det i folketingssalen. Vi havde alle en fantastisk oplevelse og kunne gå derfra lidt klogere end før.
Alt i alt har det været en fantastisk tur med mange forskellige inputs.
Dog er det nu stadig rart at være tilbage i Odense igen.




Odense Friskole 2022-2023
Vores tur til Prag 9.b
Af: Helena Beth Andersen og Ida Duedal Gaardboe, 9.b
I uge 40 tog 9.b til Prag, som vores 9. klassestur. Vi tog afsted tidligt tirsdag morgen fra Odense Banegårdcenter, og så var vi i Prag cirka klokken 14:00.
I Prag så vi mange forskellige ting, som arbejdslejren Theresienstadt, Skodafabrikken og zoo. Vi gik også rigtig meget rundt i byen og så en masse forskellige bygninger og andre seværdigheder. Vi synes, at det var en vildt hyggelig tur, som var fyldt med oplevelser og gode minder.
Theresienstadt
Om torsdagen var vi i Theresienstadt, som er en arbejdslejr, som blev brugt af nazisterne under 2 verdenskrig. Det var lidt uden for Prag, så vi tog bussen om morgenen og ankom om formiddagen. Vi havde en engelsk guide, der fortalte os en masse forskellige og spændende historier om dengang, det blev brugt. Vi så, hvor fangerne sov og blev henrettet, og det var virkeligt spændende og uhyggeligt at se de forskellige detaljer og høre specifikke historier om stedet og forskellige fanger dengang.
Zoo
Fredag var vi i zoologisk have. Vi startede tidligt om morgenen med at tage offentlig transport lidt ud af byen, der hvor zoo ligger. Da vi kom ind i zoo, havde vi ca. 3 timer til at gå rundt og se på dyrene. Vores lærere havde ikke lavet faste grupper, så man fandt bare sammen et par stykker. Det var en virkelig stor zoo med vildt mange søde og sjove dyr, og der var også en stolelift, hvor man kunne sidde i en stol, mens man blev liftet ud over zoo og ned til den anden del af zoo, fordi den var så stor.
Vi fik nogle madpenge ind til zoo, og så måtte man selv bestemme, hvad man købte, og hvornår man gjorde det. Der var nogle okay gode muligheder for mad, men det var ret dyrt. Til sidst, da de 3 timer var gået, skulle vi mødes ved udgangen og så vi fik noget fritid, hvor man kunne gøre, hvad man ville. Der var mange som tog ind til byen og ville shoppe, og nogle andre ville bare hjem til hotellet.
Skodafabrikken
Vi tog efter Theresienstadt hen på Skodafabrikken og Skodamuseet. På Skodamuseet fik vi både en masse viden om selve historien om Skoda, og derefter gik vi lidt rundt på museet og så en masse ting. Vi fik nogle veste og høretelefoner, som vi skulle tage på. Vi kørte derefter over på fabrikken, hvor vi fik lov til at se, hvordan bilerne bliver sat sammen og hvordan selve fabrikken kører. Vi lærte, at de faktisk er så effektive, at de laver en ny bil hvert minut. Det var rigtig spændende og en meget anderledes oplevelse i forhold til, hvad vi har lavet før.

Her er noget af det, vi har oplevet på vores tur til Berlin i uge 34!
Af: Bodil Bondegaard og Simone Merton, 9c
Dag 1
Turen startede på Odense Banegård mandag morgen, hvor vi skulle med toget 8:40. Vi skiftede tog i Hamborg og var fremme ved Warschauerstrasse, hvor hotellet lå kl. 15.00. Vi fik hurtigt indrettet os på vores værelser – to pigeværelser og to drengeværelser.
Derefter tog vi hen til Brandenburger Tor og Rigsdagen, og efter det så vi det jødiske mindesmærke og stedet, hvor førerbunkeren lå. Dagen sluttede med aftensmad på en restaurant ved navn Vapiano.
Dag 2
Anden dag vågnede vi klokken 8:00 og spiste morgenmad på hotellet. Først tog vi ud og så Topographie des Terrors - museet om
anden verdenskrig blandt andet om holocaust. Vi tog derefter ud og cyklede Berlin


rundt med guide og så en masse street art og hørte historien bag.
Vi toppede dagen af med at spise burger (uden bolle top!) på Block House. Vi tog hjem til hotellet og havde en hyggelig aften!
Dag 3
Guiden Anders kom og hentede os på hotellet næste morgen. Vi tog toget med ham til Sachsenhausen, hvor vi fik vist hoveddelen af koncentrationslejren, bl.a. en af barakkerne. Det var rystende.
Efter det tog vi ind til byen igen, hvor vi skiltes med Anders. Vi fik to timers egentid, hvor vi skulle finde noget at spise og gå i de butikker, vi ville.
Vi mødtes ved Bornholmerstrasse, hvor Michael fortalte om murens fald i 1989. Vi gik


derefter en tur ad Bernauerstrasse, hvor muren bl.a. gik, og her handlede fortællingen om Murens bygning og, hvordan den skilte øst og vest i 28 år.
Til sidst tog vi tilbage til Warschauerstrasse og spiste på Restaurant Pirates, som lå lige ved siden af vores hostel og East Side Gallery.
Dag 4
Den sidste hele dag i Berlin startede ud som de andre morgener, men efter morgenmaden havde vi egentid indtil middag. Vi kørte med s-tog til Olympiastadion kl. 12:30 og havde en engelsk guide på. Drengene var vilde med det! Da vi havde set det, tog vi med ubahn til den smukke kirke, Gedächtniskirche, hvor Michael gav os nogle opgaver.
Vi fik egentid på Kurfürstendamm og spiste frokost. Til sidst på eftermiddagen tog


vi hjem til hotellet og hyggede, indtil det var tid til at spise. Vi sluttede af med at spise på en indisk restaurant, hvor vi næsten alle sammen fik butterchicken!
Dagen sluttede med en tur langs East Side Gallery, hvor vi skulle fotografere det billede, der gjorde størst indtryk på os.
Dag 5
Femte og sidste dag gik med turen hjem. Vi fik pakket og kom afsted fra hotellet ved 9-tiden. Vi tog ubahn ind til banegården hvor vi fik noget tid til at købe frokost til senere. I toget til Hamborg sad vi sammen med en anden dansk klasse. Vi var alle ret trætte, så det var en rolig togtur. Vi fik hurtigt sagt farvel ved Odense Banegård og kom hjem til vores egne senge efter en skøn tur til Berlin.





10. klasse på studietur til Murcia i Spanien
Af: Klara, Jacky, Emma og Magnus 10.a
I uge 8 var 10. klasserne afsted på studietur til byen Murcia i Spanien.
Turen startede tidligt om morgen, kl. 6.10 på Odense Banegård. Folk var trætte, men alligevel var der stor begejstring for turen. Vi tog morgentoget til Kaastrup Lufthavn, hvor vi skulle flyve til Alicante Lufthavn. Vores fly lettede 10.55 og vi ankom 14.15. Turen fra Alicante til Murcia tog 1 time. Bussen til Murcia ventede på os, da vi ankom, ellers ventede der en stille og rolig dag i Murcia med en kort gåtur i byen. Vores hotel hed Ibis Budget Hotel Murcia og var et udmærket hotel med fornuftige værelser


og god service. Om aftenen spiste vi på McDonalds.
Besøg på en spansk skole
På vores anden dag i Murcia var vi på besøg på en skole lidt udenfor Murcia. Skolen hed CES Vega Media. Skolen har tidligere haft mange samarbejder med andre skoler fra andre lande. På skolen havde vi undervisning i idræt, robotteknologi og biologi. Udover det havde vi også musik med en klasse, hvor de spillede et stykke musik for os, og vi sang ”Øde ø”, heldigvis fik vi hjælp af Sara, en dygtig elev og fløjtespiller fra klassen. Besøget var faktisk meget hygge -


Odense
ligt, bortset fra at nærmest alle eleverne var svære at forstå i forhold til deres engelsk.
Guidet tur i Murcia
På vores tredje dag var vi om formiddagen på guidet rundtur i Murcia midtby. Vi fik et indblik i byens historie og så masser af flotte gamle bygninger - blandt andet byens kendte katedral.
Rundtur i kystbyen Cartagena
På fjerdedagen var vi på tur til Cartagena med en klasse fra den spanske skole. Da vi ankom, blev vi delt op i to grupper, som fik hver sin guide. Begge grupper så de samme ting. Først så man havnen og fik en masse viden om, hvor vigtig havnen var/er. Derefter var vi på museum, hvor vi så en

kæmpe ubåd som affyrede torpedoer – vi fandt ud af, at det var den spanske mand Isaac Peral, som opfandt og byggede den slags ubåd. Derefter var vi inde på det romerske teater, hvor man, inden man går ind til teateret, skulle igennem et museum, hvor man kunne se forskellige ting fra teateret.
Hjemturen
Om torsdagen gik turen igen hjem til Danmark, vi kørte fra hotellet omkring klokken 9:00 og landede i Kastrup omkring 15:20. Vi var tilbage i Odense omkring klokken 19:00.
Vi har haft en megasjov og spændende tur, men også en tur fyldt med en masse gode oplevelser i godt selskab.


Ribetur med 4. klasserne
Af: Mathias og Sofia, 4.b
Den 24. april til den 26. april var 4. klasse i Ribe. Vi skulle stå klar ved banegårdscenterets parkeringsplads kl. 07:50. Der var lidt kaos. Der var bl.a. nogle, der hoppede og skreg, fordi de var spændte.
I toget blev der hygget, på kryds og tværs af klasserne og kønnene. Der var nogen, der spillede Uno og andre spil. Vi var alle rigtig spændte og spiste meget slik. Vi skulle skifte tog, da vi ankom til Bramming. Da vi ankom til Ribe, skulle vi gå lidt for at komme til Domkirken, for der skulle vi få en rundvisning. Da vi kom hen til domkirken, kom vi lidt for tidligt, og guiden var der ikke endnu. Så vi blev nødt til at vente. Imens vi ventede, spiste vi noget mad og gik på toilettet, men hvis man ikke skulle på toilettet eller have

noget at spise, kunne man også gå rundt om domkirken og se alle de fine detaljer.
Så kom guiden og ville vise os rundt i Ribe. Vi så bl.a. Maren Strids hus, skiltet ved navn “Ryk ind” og også domkirken indeni. Vi hørte historien om Maren Strid, som var heks. Det med at være heks betød nemlig rigtig meget dengang, da Maren Strid levede. Efter rundturen skulle vi gå ned til Riplay som er Danmarks største legeplads!
Vi boede et sted der, hed Degnetoften som var en spejderhytte. Drengene og pigerne havde hver deres halvdel af hytten. Der var en fodboldbane ude foran spejderhytten, hvor drengene spillede tit. Alle havde lidt travlt med at pakke ud, fordi alle var ivrige




efter at se hinanden og høre, hvad de syntes om hytten, og da vi endelig var færdig med at gøre værelserne i stand, måtte vi kigge os omkring.
Næste dag da vi vågnede skulle vi til Vadehavscenteret. Vi var dog lidt skuffede, fordi vi ikke fik set sæler. Men det var stadig rigtig hyggeligt. Vi var inde på deres museum, hvor vi fx skulle gætte, hvilke fuglearter der bl.a. fandtes i Vadehavet. Der var nogle ligefrem sjove arter til knap så smukke arter. Vores guide lod en af os holde nogle værdifulde fjer. De var så bløde og lette, at man ikke kunne mærke, når de blev lagt i ens hånd Vi skulle også se, om vi kunne se nogle ting, som ikke hørte til i naturen. Det var rigtig sjovt, især fordi der var så mange forskellige ting derinde.
Bagefter skulle vi gøre os klar til at køre ud til Mandø i en traktorbus. Det var en lille hyggelig vogn, der hang bag på en traktor. Den var rimelig lille i forhold til, at vi var 44 personer, men det var dog meget hyggeligt alligevel.
Der blev både fortalt gyserhistorier, og andre hyggelige ting. Da vi kom derover, skulle vi have set sæler, men det kom vi ikke til, fordi deres sted var oversvømmet. På Mandø fik vi en guidet tur rundt omkring, så vi kunne se øen. Vi så Mandø kirke, Mandøs eneste butik og en restaurant, men vi spiste der ikke. Den eneste butik, der var på Mandø, var også den mindste butik i hele Danmark. Mange brugte alle deres penge på den butik, fordi det var i slutningen af vores tur, så vi kunne ikke rigtig nå at købe andet.
Nu skulle vi hen at se en kirke, og en helikopterlandingssted. Efter det skulle vi spise vores madpakker henne ved en bakke, der var der. Det var hyggeligt, som alt andet. Efter det skulle vi gå ned til Vadehavet, og se om vi kunne fange nogle af de dyr, der lever i vandet der. Vi fangede en masse tang, og en mærkelig lille gople.
Så gik turen til Vadehavscenteret, hvor vi måtte kigge os omkring. Efter det skulle vi gå hjem til Degnetoften.
Der var der bare hygge med pandekager over bål, kage, musik og sang og Morten spillede på et lille keyboard. Der blev sunget Buster, Livstræet og I want it that Way.
Næste morgen vækkede Mikkel os med trompet, og så skulle vi pakke sammen og spise morgenmad. På hjemturen blev der hygget mere, mange var spændte på at se deres forældre igen. Resten af slikket blev spist (dem der havde noget tilbage). Ellers sad vi bare og hyggesnakkede. Da vi kom til Bramming, skiftede vi tog mod Odense. Så kom vi frem til Odense banegårdscenter hvor vi så gik ned til Nettos parkeringsplads, hvor vi fik vores ting og blev hentet.
Tak for en fantastisk tur til hele 4. årgang.

Opskriften på verdens bedste overnatning
Af: Åse Vadgård Bruntse
Ingredienser
• 2. årgang på Odense Friskole
• Vigelsø
• En fiskekutter
• En naturvejleder
• Masser af fri leg
• Forældre der bager boller og kager.
• Tilsæt lidt snitning, lidt rundbold og en dødedyrskasse.
Fremgangsmåde
Tag først 2. årgang fra Odense Friskole og put 9 børn og 1 voksen i en lille fiskekutter, der sejler til Vigelsø. Sejl 5 gange i alt.
Mød en øde ø, en naturgård og en naturvejleder der hedder Rikke. Rikke kan fortælle om

dødedyrskassen, fugletårnet, fugle og spiselige planter, som vi får lov til at smage på.
Derefter turens højdepunkt: Hvor skal vi sove? Hvem skal sove sammen?
Dernæst: at være ude fra solopgang til sengetid, hvor snitteknivene både snitter i træ og af og til i fingre.
Til sidst: en godnathistorie for 44 skønne unger og en lille smule hjemve.
Krydderi: leg for alle pengene, dejlig mad, bål med mariekiks og grillede skumfiduser.
Alt koges sammen til en herlig overnatningstur på 28 timer i dejligt solskinsvejr.




EDIT24 og 5.b
Af: Linus Bang Hansen og Laurits Vestermark, 5.b
Vi i 5.B har lavet et projekt, der hedder EDIT24. EDIT24 handler om at lave film, og vi skulle lave stopmotion-film.
Vi kunne enten lave 2D, 3D eller stopmotion med mennesker - også kaldet pixelation. Vi kunne lave det med tegninger, modellervoks og LEGO-mænd. Vi brugte en hel uge på at lave filmene og havde lavet vores klasse om til et filmstudie.
Vi fik besøg af en, der hedder Nis, som er god til at filme og redigere, og han gav os nogle tips til at filme og lave lyde.
Vi skulle vælge den bedste film, der skulle fremvises til Lokalgalla på Risingskolen. Det var svært at vælge, og vi var med til at stemme om det.

Til lokalgallaen skulle vi først hjem til Pernille og gøre os klar og spise mad sammen. Vi vandt desværre ikke for den bedste film, men vi vandt en pris, der hedder Juryens Specialpris, den pris fik man, hvis man havde lavet den mest specielle film, hvor der var nogle særlige detaljer.
Vi fik chips og Capri Sunne. Der var nogle få krav, som man skulle følge, for at ens film kunne blive udtaget. Filmen måtte ikke handle om mobning eller selvmord, og så skulle ens film have mindst en af disse ting med: en rød sko, stærk sammen eller stærk alene.





7. klasse i Havnebadet
Af: Linus Bang Hansen og Laurits Vestermark, 5.b
Midt i januar fik vores idræts- og dansklærere en god ide. De tænkte, det kunne være sjovt af tage i Havnebadet... hele 7. årgang. Det var selvfølgelig valgfrit, om man ville med.
Vi mødtes om morgen nede ved Havnebadet. Vi var meget spændte på, hvem der endte med at komme i, men vi endte allesammen med at komme i. Nogle endda flere gange, selvom det var iskoldt.
Fordi strømmen er så dyr, havde de lukket saunaen. Så det var kun i bruseren, man kunne få varmen. Gulvet var også koldt, og man kunne ikke have sko på derinde. Så det var noget med at løbe og så på med fem par sokker.
Da alle havde fået varmen bare en lille smule, var det op på cyklen, og så tog vi på McDonald´s. Der fik alle en lille kakao og måske noget og spise.
9.c på Bunkermuseum
Af: Nikolaj Daugaard Jensen
Kort efter vores fede tur til Berlin, hvor vi hørte rigtig meget om den kolde krig, besøgte vi Bunkermuseet. Vi havde en rigtig god oplevelse. Vi mødtes med vores guide, Jesper, og han introducerede os for, hvad bunkeren var blevet brugt til, og hvad vi skulle se nede i den.
Jesper var velformuleret og nem at forstå. Han havde selv arbejdet der, så han kunne komme med rigtig mange gode detaljer om stedet, og hvordan det foregik på en arbejdsdag dernede. Vi fik et rigtig godt indtryk af, hvordan bunkeren fungerede, og hvordan man kunne arbejde under jorden og styre en hel by.




Jesper viste os hele bunkeren, og han havde styr på alle ting derinde.
9.c fik en spændende oplevelse og kom helt tæt på, hvordan en stor funktiondygtig bunker var forberedt, så man kunne styre hele byen derfra i tilfælde af krig - også atomkrig.
Jesper var en rigtig god guide, og besvarede de mange spørgsmål vi stillede fint.
Vi havde en rigtig god tur på Bunkermuseet, som var en del af vores arbejde i historie med den kolde krig.




Årets ”Asfaltskolernes
Idrætsstævne”
Af: Sofie og Dagmar, 5.a
Hen imod slutningen af skoleåret afvikledes det årlige idrætsstævne for de fire såkaldte ”asfaltskoler” - Marie Jørgensen, Henriette Hørløkke, Giersing Realskole og Odense Friskole. Stævnet er for 5.-7. klasse.
Der var tre discipliner: Rundbold var normal rundbold, som vi kender det, i stafet skulle man hjælpes en trøje på af sit hold og kaste en ærtepose i en spand og tilbage igen.
I Kin-ball skulle man serve en bold og sige “omnikin” og sige den farve og det hold, man ville serve til.



Alle discipliner var megasjove. Vi var delt op i to hold i klasserne, som man skulle spille med mod de andre skoler. Vi fik undervejs lov til at spise og snakke med de andre til stævnet.
Til sidst blev der overrakt pokaler til de vindende skoler. Det var en sjov dag.



Odense Friskole
Indskolingen på Egeskov
Hele indskolingen var på tur til Egeskov. Her er par indtryk fra dagen.
Påfuglene
Inde i Egeskov er der påfugle, der går frit rundt. Der er ca. 12 påfugle, og hvis man er heldig, møder man en. Men man må ikke komme for tæt på, for de har kløer som en ørn.
Påfuglene er flotte, især hannerne. Hannerne er flotte med mange farver, og deres hale kan blive kæmpestor og flot. Påfuglene kan godt finde på at skrige. Det er højt, og man får mange gange et chok! Hunnerne er brune. De har bare en lille hale. Men de er også flotte.
Jeg vil med glæde anbefale at komme til Egeskov og se påfuglene.
Augusta 3.a
Trætoppene
På Egeskov er der nogle trætoppe. Der er ligesom mange broer i trætoppene. Man starter med at gå op ad nogle trapper. Så er der en platform, hvor der er en bro til den næste platform.
Jeg synes, at det er uhyggeligt, at broerne vipper så meget. På platformene kan man trykke på en knap og høre fuglelyde. Hvis man er højdeskræk, skal man ikke gå derop.
Nor 3.a

Draculas grav
Draculas grav er et mørkt rum med kun lidt lys, så man kan se. Draculas grav er lidt uhyggelig i starten, men når man er henne ved graven, kan man se Dracula. Dracula er ikke så uhyggelig, som man troede, fordi hans tænder er ret små. Men når man kigger på hans krop, så er han ret stor. Hans hud er helt hvid, og han ligner lidt et menneske. Jeg var ret bange første gang, men nu er jeg ikke bange mere. Hvis man svinger sin arm over Dracula, siger han mu-ha-ha.
Alfred 3.a



Kidsvolley i 3. klasse
Af: Mie Glintborg
3. årgang var i efteråret til Kidsvolley-stævne i Fraugde, hvor vi spillede mod Tingkærskolens 2. og 3. årgang.
Humøret var højt, da vi troppede op i vores røde fælleslejrtrøje klar til at have en skøn formiddag i sportens tegn. Samtidig glædede vi os til endelig at komme til stævne, da det var blevet aflyst sidste skoleår.
Busturen til Fraugde forløb uden problemer, og selv den "lange gåtur" til hallen blev klaret med et smil på læben.
Begge klasser blev delt i 6 hold hver, der alle fik et land og en bane tildelt, som de skulle spille turneringen under - der var både besøg af USA, Brasilien, Italien, Polen og Ukraine.
Kampene varede ca. 8 minutter, og det var Tingkærskolens valghold i idræt, der dømte dem.
Vi spillede på niveau 1, hvor alle bolde skal gribes og kastes retur uden at have været rundt på banen, til gengæld skal spillerne rokere, hver gang bolden kommer over nettet.

Pointene blev regnet i klistermærker, og der blev holdt skarpt øje under hele turneringen med, hvem der fik flest udfyldte rækker.
Vores unger var super seje til at kæmpe, heppe, bakke op, hjælpe til på de enkelte hold, og sammen skabte de en stemning af, at selvom holdene fra Odense Friskole også kæmpede mod hinanden, kæmpede vi alligevel for en fælles god oplevelse og sejr.
3.b løb med en flot 1. plads, og 3.a var lige i hælene og fik en 2. plads.
Ingen af os var til at skyde igennem, og vi havde ikke mere end lige fået indendørsskoene af, før der blev spurgt, hvornår vi kunne komme afsted igen. Busturen hjem og SFO-tiden bar præg af, at de havde haft en sjov og god dag sammen som årgang, og meget mere kan vi vist ikke bede om.


Klubben skal på tur
Af: Mikkel Nielsen
I klubben tilbyder vi flere forskellige arrangementer ud af huset. Således også i starten af skoleåret en tur til skateparken tæt ved Skt. Jørgens Gade.
Børnene havde fået lov at medbringe deres eget løbehjul, rulleskøjter eller skateboard. Mange af dem mere end én ting, og det kunne være et slid at skulle frem og tilbage. Da denne vandring endelig var tilendebragt, kunne børnene høste frugten af deres anstrengelser ved at få lov at styrte ned ad ramper og op af huller, mens de legede fange eller kongens efterfølgere.
Børnene pressede ofte de voksne til at køre med dem, så de voksne måtte afsted på rulleskøjter eller lånte løbehjul forfulgt af en hel skare af skrålende børn, der ihærdigt forsøgte at indhente eller indfange den flygtende voksne.


Nogle børn var utrættelige på disse rullende anordninger og blev glædeligt ved i de to timer, vi var afsted, mens andre børn søgte andre aktiviteter. De startede lege og spil op - igen i hæsblæsende tempo.
Fælles for alle disse glade og legende børn, når Klubben er på tur, er, at når der bliver kaldt til samling, fordi vi skal retur, så synes de tiden er gået for hurtigt og spørger ”Nej... skal vi allerede hjem.”
Men hjem skal vi, for mange har forældre, der venter på skolen, men snakken på turen tilbage drejer sig altid om de vilde ting, de har lavet, og om man nu også så, da de hoppede eller kørte i hullet for første gang på skateboardet.


Linjefaget krop og natur sejler dragebåd
Af: Kasper Koefoed, 9.a
Den 22. september var krop og natur ude at sejle dragebåd.
Det gjorde vi ved Odense Dragebådsklub, hvor vi først blev introduceret til historien bag dragebåden og derefter fik tips til, hvordan man har den bedste teknik.
Derefter begyndte vi med at sejle en tur rundt ved Byens Ø, hvorefter vi sejlede over til Odense Motorbådsklub. På turen øvede vi os på at ro i takt, hvilket godt kunne være svært og en smule hårdt, når man skulle give sig fuldt ud.
Da vi havde øvet os i at ro dragebåden, var det tid til konkurrence. Alle tre gange var tætte, og til sidst skulle der næsten målfoto til at se, hvem der vandt.
Det er var en rigtig fed oplevelse og klart noget, der kan anbefales, hvis man får muligheden.



Prøvevalgfagsholdet Madkundskab (8. kl.) på Kold College
Af: Anne Molz, 8b
Jeg har haft fornøjelsen af at komme ud på Kold College sammen med resten af mit madkundskabshold.
Vi startede det hele med noget teori, hvor vi lærte om de fem smage: Salt, sødt, surt, bittert og umami. Vi lærte også, hvordan vi kan balancere smagene, f.eks. hvis maden er meget saltet, kan man putte noget surt til og omvendt. Og så blev vi ellers sat i gang med at lave smørrebrød, som er det emne, vi har om her for tiden.
Det fede ved at lave disse smørrebrød var, at vi skulle lave alt fra bunden, mayonnaise, remoulade, ristede løg og syltede agurker. Det var fedt at lære, hvad det egentlig er, man skal bruge for at lave mayonnaise. Og

noget af det fedeste ved det køkken var, at det var gaskomfurer, som vi skulle bruge. I starten var det ikke helt til at finde ud af, men når man får styr på det, er det superfedt!
Det var også nemt at tage sig af opvasken, det var bare at skylle redskaberne af, så kom de på en bakke, og så blev de ellers gjort rent, og for ikke at skabe totalt kludder i det hele, hver gang man gik hen med noget, der skulle vaskes, skulle man sætte det på plads, som allerede havde været i opvaskemaskinen.
Det fik mig til at føle som om, jeg faktisk studerede til kok. Jeg synes personligt, at det var en rigtig god oplevelse, og det var fedt at have en hel dag til bare at lave mad.



Pædagogisk dag i Hans Christian Andersen Airport
Af: Dorthe Stærmose
Da alle lærere og pædagoger i januar drog på pædagogisk dag, skulle alle klasser have en dag, hvor forældrene var sammen med dem.
I 0.A var vi så heldige at have en forælder, der arbejder i lufthavnen og som havde mod på at have besøg derude af 22 dejligheder fra 0.A. Efter en del planlægning og mange forældres fælles hjælp med kørsel oprandt den spændende dag.
I lufthavnen skulle man checkes ind og gennem security. Der blev vist og fortalt om det store kontroltårn og set udsigt deroppe fra. Brandstationen og brandslukningsudstyret


blev studeret og beundret. Børnene hørte om droner, fik fortalt, hvad de bruges til, og så dem flyve. Vi så fly og hørte om flytrafik. En spændende og meget anderledes dag kunne vinges af med et kæmpestort tak til Rasmus (Theos far), som lagde “hus” til og alle andre forældre, som deltog og kørte til og fra lufthavnen.
Tilbage på skolen om eftermiddagen havde Emils far arrangeret besøg af en betjent i politibil, så sikke en dag for 0.A.
Tak for den store opbakning - uden jer forældre kunne så spændende en dag ikke afløse en almindelig fredag.


SFO på dragetur
Af: Tommy Hardam
Som en efterårsaktivitet har vi i SFO´en sammen med 2 kl. haft drageværksted. Her kunne alle de børn, som havde lyst, bygge deres egen slædedrage. Kraftige plastikposer, blomsterpinde, tape og snor var indkøbt, og i løbet af tre eftermiddage fik rigtig mange bygget deres egen slædedrage.
Flere af børnene havde aldrig prøvet at lave/ flyve med drager før og var derfor meget spændte på, hvordan det ville gå.
Onsdag i uge 40 kom så dagen, hvor vi allesammen gik på OKS. Vejret var, som det

skulle være, nemlig solskin og godt med blæst, så rammerne var bare ideelle.
Efter nogle forsøg og forlængelse af dragernes haler, lykkedes det for rigtig mange af børnene at få deres drager til at flyve rigtig højt op i luften. Indimellem var der også sammenstød, så snorene skulle filtres ud og enkelte drager skulle have en lille reparation.
Børnene var vildt begejstrede og klar til, at vi ugen efter igen skulle tage afsted, hvis vejret tillod det, og der var vind nok.

Skolepatruljen i Legoland
Af: Trine Gocht-Jensen
Onsdag den 10. maj fik en stor gruppe elever fra 7. og 8. klasse deres belønning for et veludført stykke arbejde som skolepatrulje, nemlig en tur til Legoland.
Skolepatruljen har stået i al slags vejr og sørget for, at deres skolekammerater kan
komme sikkert over vejen. Skolepatruljen består hovedsageligt af elever fra 7. klasse, men 8. kom ikke afsted sidste år og har desuden også hjulpet til på dage, hvor 7. klasse har været forhindret. Sammen med skolepatruljer fra resten af landet havde de derfor en hyggelig dag i Legoland.
SFOsommerafslutning på Hollufgård
Af: Ester Krogh Hansen Piekut
Fri fra skole, solcreme på, fylde drikkedunk, to og to og så afsted til letbanen. Sådan startede SFO’en for samtlige SFO- og klubbørn torsdag d. 8. juni. Nu var det igen tid til en hyggelig SFO-sommerafslutning på Hollufgård.
Eftermiddagen bød på leg, rollespil og naturværksted med “krible/krable” dyr og naturvejleder. Børnene, inddelt i grupper på tværs af både klasser og årgange, havde tid til at fordybe og udfolde sig inden for hvert emne. Store og små legede sammen, bekæmpede de voksne


med rollespilssværd og hjalp hinanden med at fiske spændende dyr op ad åen.
Klokken 16 ændrede programmet sig, og forældre og søskende var inviteret med ind i legen, hvor blandt andet bueskydning, boldspil, naturværksteder og snobrød var på programmet.
Eftermiddagen blev til aften, og arrangementet sluttede af med picnic i aftensolen, hvor børn og forældre hyggede sig sammen og fik klemt det sidste leg ud af sig.


Odense Friskole 2022-2023
Skole-OL
Af: William og Nina 4.a
Hele 4.a og 4.b tog letbanen ud til Odense atletikstadion.
Det startede med fælles opvarmning og en lille vandpause. Og så skulle 5 piger og 5 drenge løbe 200 m stafetløb. Der var også både kaste- og hoppekonkurrencer.

Der var et megafedt sted, der hed funzone, hvor der var menneskebordfodbold og en hoppeborg. Vi var også ude at løbe orienteringsløb.
Til sidst skulle der være hækkeløb. Det var en rigtig hyggelig og sjov dag.

Vandpolostævne for 7. klasse
Af: Albert Wedel Andersen, 7.a
7.a har været til vandpolostævne i universitetets svømmehal. Vi blev delt op i to hold og kæmpede mod hold fra andre skoler. Det var sjovt, men også meget hårdt. Vandpolo er en slags håndbold i vand, hvor man er fem spillere på banen ad gangen og skal score i små mål, der står i vandet. Målet er tre meter bredt og 90 cm højt.
Ligesom i basketball er der regler for, hvor lang tid det angribende hold må have bolden. I vandpolo skal der falde en afslutning inden for 30 sekunder. En afslutning er et skud mod målet. Spillet gælder ganske enkelt om at score flest mål
Hvert hold har en slags huer på, som bruges både til at beskytte ørerne og til at kende hol-


dene fra hinanden – og så er de også praktiske til at vise spillernes nummer på.
Vandpolo er opstået næsten samtidig i USA og England. Sporten har fået sit navn fra den tidlige amerikanske variant, hvor man sad på tønder, og slog til bolden med en stav som i almindelig polo
I England opstod spillet som en slags rugby i vand i midten af 1800-tallet, men udviklede sig hurtigt til et håndboldlignende spil, og det er denne engelske udgave, vi kender i dag, og som har været på OL-programmet siden år 1900.
Det var rigtig sjovt at lære en sportsgren at kende, som de fleste af os aldrig havde prøvet før.
Vi byder velkommen til…

Jeppe Davidsen:
Jeg har været så heldig at have været med i 0.a på Odense Friskole siden maj, og jeg har allerede lært børnene og skolen godt at kende.
Jeg glæder mig til efter sommerferien, hvor jeg skal være klasselærer og undervise i dansk, kristendom, fortælling, billedkunst og idræt i 1.a samt tysk i 6. og musik i 5. klasse.
Som lærer vægter jeg fællesskab og trivsel højt, og jeg stræber efter at skabe en differentieret og lærerig hverdag i klassen.
Jeg er 30 år og bor i Ollerup med min hustru Andrea og vores børn Tone og Kirk. Når jeg ikke er på arbejde eller sammen med min familie, holder jeg meget af at spille musik, hvor jeg spiller trommer og guitar i et band. Jeg nyder også at gøre brug af musik i min undervisning. Jeg er uddannet fra Den Frie Lærerskole i 2022 og har tidligere været lærer på en privatskole og en folkeskole. Jeg glæder mig til det nye skoleår og ser frem til at være med i et fællesskab om at skabe trygge rammer og gode oplevelser for eleverne på Odense Friskole.

Marie Kofoed: Jeg glæder mig til efter sommerferien at starte på Odense Friskole, hvor jeg skal undervise 6.b og 7.a i tysk, hele 5. årgang i håndarbejde, prøvevalgfaget håndværk og design, linjefaget kunst og design, hele 6. årgang i madkundskab og 7. og 9. årgang i idræt.
Jeg er 26 år gammel og lige blevet færdig uddannet efter 5 år på Den frie Lærerskole.
Jeg bor i Odense sammen med min kæreste, hvor jeg blandt andet får tiden til at gå med løbeture langs åen og diverse krea-projekter.
Jeg brænder for alle mine fag, men særligt for tysk, som jeg netop har skrevet speciale i og fået en særlig tilknytning til i min årspraktik i Berlin. Jeg glæder mig derfor til at give eleverne succesoplevelser med det tyske sprog.
Jeg ser frem til at blive en del af fællesskabet på Odense Friskole og til at lære jer alle at kende.
Flemming, Kloster Poulsen, fortæller, forfatter og præst ved St Katharine’s, Den Danske Kirke i London skriver om Michael Strunges digt:
Det er livet selv, det handler om. At træde gennem alle former for søvn, blive vågen, åbne en dør til solen. Ikke dit eget lys, men det lys, der kommer til dig udefra. Michael Strunges digt er en fordring om at være intenst til stede i sit liv...

Mit digt
Natten bøjer sig i vækst og dagene vasker dit ansigt. Du træder gennem søvnen og åbner en dør til solen.
Dér, ikke i dit eget lys bærer du kroppen strømmet igennem af blod.
Dér er du menneske nu og du går for at finde din tid.
- Michael Strunge, 1985