Dalum Kirke

NATUR FOLDER DALUM KIRKE

Naturfolderen – en guide til et væld af liv

På en kirkegård går liv og død, kultur og natur hånd i hånd. Mange kirkegårde bruges i dag som en park. Et sted, hvor man kan gå en tur og nyde stilheden. Et sted, hvor man kan mindes afdøde slægtninge og venner. Man kan gå rundt og se på gamle gravstene.

Finde titler, der ikke længere bruges. Eller måske dukker der et kendt navn op på en af gravstenene. Kirkegårde har meget at byde på. Ikke mindst som et stykke unik natur.

Dalum Kirke er omgivet af to kirkegårde, der er nært forbundne. Kirkegårdene deles af en kastanjeallé, der fører fra Dalumvej ned til Dalum Kirkeanneks og præstegården. Den mindste og ældste kirkegård omgiver Dalum Kirke. På den anden side er den noget større og nyere kirkegård. Den strækker sig helt over mod Fruens Bøge Allé. Går man ned ad kastanjealléen til dér, hvor den større kirkegård ophører, fører en trappe til venstre op til en sti. Det er ”Kærlighedsstien”. Stien fører os langs kirkegård, helligkilde og kolonihaver på den ene side og åen på den anden side. Ned mod åen ses en bevoksning af træer, buske, blomster og bunddække. Stien ender ved Gurlis Allé. Går man hen ad Gurlis Allé og drejer til venstre ad Fruens Bøge Allé, vil man halvt oppe ad alléen komme til en sti til venstre, der fører ind til kirkegården. Hvis man bare vil have lidt frisk luft og motion, er turen hurtigt overstået. Vil man derimod fordybe sig i, hvad naturen har at byde på, så kan man bruge mange timer på denne lille rute. Her vil man møde en mangfoldighed at planter, store og små dyr. En natur, der

skifter efter årstiderne. Dufte, lyde og farver skifter. En natur, der er præget af det område, der ligger tæt på. Det er Dalumgårds jorde, parken ved ved Kristiandals Gods (Dalum Kloster), kolonihaverne, Fruens Bøge Skov og ådalen.

Vi håber, at denne lille naturfolder vil inspirere til at studere områdets natur lidt nærmere. Til at bruge sanserne. Naturen byder på mange lyde, dufte og synsindtryk. Man kan ud over folderen have glæde af bestemmelsesnøgler. Bestemme planter, fugle, insekter, edderkopper og hvad der ellers dukker op på turen. Start med at låne en eller flere bestemmelsesnøgler på det nærliggende Dalum Bibliotek.

På folderens bagside er der forslag til bestemmelsesnøgler, hjemmesider og andre hjælpemidler, der kan berige turen.

En god ting at medbringe et fotoapparat eller en mobiltelefon. Tag et foto af en blomst, et træ, et insekt, evt. af en fugl. Så kan man i ro og mag derhjemme undersøge, om man kan finde arten i en bestemmelsesnøgle.

Dalum Kirke udgiver denne naturfolder sammen med Dalum Bibliotek og Dalum Hjallese Lokalhistoriske Forening/Lokalarkiv i håbet om, at den vil være til inspiration og glæde.

Ebbe Larsen, Naturvejleder og Forfatter

Lars Hagensen, Formand for Dalum Menighedsråd

Oversigtskort

Dalum Kirkegård og Kærlighedsstien

Området ved Dalum Kirke er en ”grøn lunge” – et åndehul for mennesker såvel som for dyr. Den ældste del af kirkegården omkranser Dalum Kirke. Her finder man flere grave med kendte Dalum-borgere som fx Christen Kold, Iver Vind, kirkens præster med flere. Den nyere del af kirkegården nord for kirken er omkranset af kirkestien, Dalumvej, Fruens Bøge Allé og kolonihaver. I alt er kirkegården på 3,6 ha. Hovedindgangen er fra Dalumvej. Her møder man en korsvej, der deler kirkegården i fire afsnit. Her ses en allé af søjle-eg. Bruger man indgangen fra Fruens Bøge Allé, møder man i maj måned den røde hestekastanjes flotte røde blomster.

Den meget forskelligartede bevoksning af løv- og nåletræer, buske, lave tætte hække og græsplæner giver gode betingelser for dyrelivet. Fugle ses og høres året rundt. Insekter, edderkopper og andre smådyr har også indtaget området. De mange blomster, der altid er på en kirkegård, tiltrækker bl.a. mange sommerfugle. Solsorten kan altid finde føde her: Orme, insekter og bær. Rødhalse, ringduer, musvitter og alliker er faste gæster året rundt. Kærlighedsstien snor sig mellem Gurlis Allé og Dalum Kirke. Oprindeligt forbandt den landsbyen Hunderup med Fruens Bøge Skov og Kristiansdals Gods. Den følger Odense å, men ligger adskillige meter over åens overflade. På den ene side går en stejl skrænt ned mod åen. På den anden side finder man Dalum Kirkegård, kolonihaver og et enkelt parcelhus. Stien er 300 m lang. Blev først beskrevet i begyndelsen af 1800-tallet. Dengang bare kaldt kirkestien. Der knytter sig selvfølgelig en sød kærlighedshistorie til stien. Den kan man læse på de to info-tavler i hver ende af stien. H.C. Andersen har besøgt stien som barn. Han skulle hente vand fra den hellige kilde, Mariekilden. Vandet mentes have helbredende virkning. Omkring Kærlighedsstien finder man et spændende plante- og dyreliv.

Livet ved åen

Odense Å løber gennem vores dejlige område. Den har sit udspring i Arreskov Sø og får undervejs vand fra mange bække og kilder. Dens udløb er Odense Fjord. I og omkring åen er der et rigt og frodigt dyreog planteliv. Det er en kort strækning, der løber forbi Dalum Kirke og Kærlighedsstien, men fortsætter man videre langs åen til Zoologisk Have, så får man god mulighed for at opleve to spændende dyr: Odder og vandstær.

Odderen har altid været en del af Odense Å, men er ikke set i flere år. Men i februar 2024 fik en zoolog ved Odense Zoo øje på en Odder i vandet. Det blev endda verificeret af en optagelse af TV2-Fyn. Odderen er et rovdyr, der primært lever af fisk. Godt tilpasset livet i vand. Den brunlige pels har stive ydre hår og en blød, vandtæt underpels. Luftbobler i underpelsen isolerer mod kulde. En odder kan blive op til 130 cm lang – heraf en 40 cm lang hale. Halen er styringsorganet i vandet. Fødderne bruges også flittigt, da der er svømmehud mellem tæerne. Benene er kort, men absolut brugbare på land. Odderen har været næsten udryddet i Danmark, men hjulpet af naturgenopretninger. I 2007 fandt man igen odder på Fyn.

Mosegrisen er også kendt under navnet vandrotte, men det er en forkert betegnelse. Mosegrisen er en studsmus, der bliver op til 20 cm med en 8-10 cm lang hale. Flot brunlig pels, lave ben og små ører. Den er vegetar og elsker rødder af forskellig art. Har gange og depoter under jorden. Når der er frugter ovenpå jorden fx æbler, så kan man opleve mosegrise nyde et godt måltid. Mosegrisen er også en god svømmer.

Vandstæren skal man til Sorgenfribækken for at se. Her ses den lille tykke sortbrune fugl med det hvide bryst stå på sten og bøjer og strækker benene. Så kaster den sig ned i vandet mod strømmen. Under vandet fanger den små krebsdyr, insekter og andre smådyr. Isfuglen er en af vores mest farverige fugle. Alligevel ses den forholdsvis sjældne og sky fugl jævnligt. Den er let genkendelig med sin turkis overside og orangebrune underside. Ofte vil man se den flyve hastigt lavt hen over vandet. Eller sidde på en gren, hvor den spejder efter små fisk i vandet. Så kaster den sig ned i vandet. Oppe på grenen igen, med en lille fisk på tværs af næbbet, vil den slå fisken mod grenen, inden den sluges.

Skarven er en gåsestor sort fugl. Den lange hale er kileformet. Det lange næb ender i en skarp krog, der kan fastholde dens bytte: Fisk. Den bevæger sig hurtigt og smidigt under vand. Den ses tit sidde et tørt sted med spredte vinger efter vandturen. Den skal tørre vingerne inden den letter igen.

Fisk er der mange forskellige arter af i Odense Å bl.a. bækørred, skaller, brasen, aborrer og gedder. Tidligere blev var der også mange ål i åen, men ålebestanden er desværre faldet kraftigt.

Fiskehejren er let genkendelig alene på sin størrelse, de lange ben, lange sorte nakkefjer og den lange hals og næb. Halsen kan være helt lige eller formet som et S. Den kan stå helt ubevægelig og spejde efter bytte. Gerne en fisk, en frø, en ælling eller en mus. I luften flyver den med buede vinger og rolige vingeslag. Insekter og smådyr kan fanges med et godt net. Læg fangsten op i en fotobakke med lidt vand i bunden. Brug en lup og en bestemmelsesnøgle fx Små dyr i sø og å. Der er gode muligheder for at finde vandbænkebider, vandkalv, rygsvømmer, bugsvømmer, skøjteløber, skorpions tæge, tangloppe, guldsmedelarve, vårfluelarve, igler og flere andre. En sjov og god familieaktivitet at gå på jagt efter åens insekter og smådyr.

Livet i en træstub

Træstubbe af løvtræ er længe om at nedbrydes. De holder også godt på vand og fugt. Derfor udgørde et godt levested for mange smådyr. En træstub giver god beskyttelse til larver og smådyr. En af de larver man kan finde i en træstub, er pileboreren. Den voksne pileborer er en stor natsommerfugl. Den er på vingerne i juni og juli. Larven findes ofte i gamle løvtræer, særlig pil og poppel.

Pileborelarven kaldes også ”rødorm” pga. dens rødlige farve. Den er ikke bare farverig, men også stor. Den kan blive op til 10 cm Lang. I træstubbe gør det ikke så meget, men i levende træer kan den forrette stor skade. Have- og skovejere har gennem mange år bekæmpet den, så den er ikke så almindelig som tidligere.

Bænkebidere kan man også finde i træstubbe, hvor der er mørkt og fugtigt. De lever af rådne plantedele, alger, svampe og bakterier samt døde dyr. Bænkebidere er krebsdyr. Særligt synlige i mørket forår og efterår. Gå på jagt efter dem en mørk aften med en lygte. Eller rod lidt rundt i skovbundens blade, søg under et løst stykke bark, løft en sten. Nogle gange kan man finde flokke på 50 til 100 individer. De mest almindelige bænkebidere er grå bænkebider, kuglebænkebider og langbenet bænkebider. Bænkebiderens fjender er spidsmus, firben, frøer, men også biller og edderkopper spiser bænkebidere.

Livet i mørket

Mange føler sig nok mest trygge ved at bevæge sig i naturen ved højlys dag. Spøgelseshistorier og andre skrøner har nok gjort sit til denne utryghed. Bevæger man sig på kirkegården eller på Kærlighedsstien ved aften- og nattetid, så vil man kunne høre plask fra åen. Skrig fra luften. En puslen mellem buske og grene. Noget der kommer mod en fra luften. Lad os så komme hjem! Men disse lyde er helt naturlige. De stammer ikke fra et menneske, der svømmer i åen eller fra et spøgelse, der svæver over en i luften. Lyd og bevægelser kommer fra nataktive dyr.

Flagermus kan man både møde på kirkegården eller ved åen tæt på kirken. Over kirkegården kan man se flagermusarter som dværgflagermus, sydflagermus, brunflagermus og langøret flagermus. De skriger højt – så højt at vi ikke kan høre dem. De bruger lyden som et ekkolod til at lokalisere byttet ofte en natsværmer. Man kan medbringe en tennisbold. Kast den op i luften, når du ser en flagermus. Så vil du se flagermusen dykke ned mod den, men den registre-

rer hurtigt, at det ikke er spiseligt. Ved åen kan man finde vandflagermusen. Den jager insekter lige over vandfladen. Medbring en god kraftig lygte, så du kan spotte den. I Fruens Bøge Skov er der opsat en del flagermuskasser. Flagermusene ses bedst de første timer efter solnedgang.

Natuglen er, som navnet siger, aktiv om natten. Natugler yngler tæt på vores område bl.a. i Fruens Bøge Skov. Uglens fjer er meget bløde. Derfor kan den jage lydløst. Byttet er helst mus, men større insekter har også interesse. I regnvejr kommer mange regnorme op af jorden. De er også føde for natugler. Føden, også musene, sluges hele. Meget kan ikke fordøjes. Det er sjovt at gå på jagt efter uglegylp. Derhjemme kan man med en pincet skille klumpen fra hinanden. Så kan man bestemme byttet eller de forskellige små knogler.

Natsværmere er sommerfugle, der er aktive om natten. Dagsommerfugle har lange følehorn med en lille knop for enden. De hviler med vingerne slået sammen. Natsværmere har korte følehorn, der ligner fjer. De sidder altid med udslåede vinger. For at se natsværmere er det en god ide at medbringe en lygte. De tiltrækkes af lys. Evt. kan man nå at tage et foto og så bestemme natsværmeren senere. Blandt natsværmerne findes også aftensværmere. De har store kroppe, lange sugesnabler og er fantastiske flyvere. De kan stå stille i luften som en kolibri og suge nektar. De mest almindelige er dødningehoved, ligustersværmer og aftenpåfugleøje, der både kan ses om aftenen og om natten.

Pindsvin kan man både se og høre. Alle kender et pindsvin med den runde krop med de mange pigge. Sommeraftner kan man høre den pusle rundt på jagt efter mad. Der lyder både snøft og grynt. Blade fjernes for at se om der skulle gemme sig en bille, tusindben, snegl, larve eller en orm.

Pindsvinet snupper sig en lang ferie i hi fra november til april, så vi ser den kun aktiv i fem måneder. Midt på sommeren parrer de sig. Parringen foregår meget forsigtigt. Hunnen lægger meget venligt sine pigge ned, når parringen skal finde sted. 35 dage senere fødes ungerne. De tager hurtigt på, så de også kan gå i hi til november.

Spor bag barken

Hvis man fjerner et stykke løstsiddende bark, vil man tit opleve, at træet er fyldt med hele gangsystemer. De danner mønstre, der i sig selv er små kunstværker. Gangene er lavet af barkbiller. De er ganske små, 1 – 10 mm. Hver træart kan have sin barkbille. Der er ca. 60 arter i Danmark.

Barkbiller yngler i træer og buske om foråret. Ofte svækkede eller døde træer, men som endnu er friske. Det kan både være løv- eller nåletræer. Det er hunnerne, der borer gange under barken. Billen borer et ”parkeringskammer”, hvor æggene lægges, og laver så nogle gange ud fra dette. Når larverne udklækkes, borer de gange vinkelret på modergangene. Uden på barken kan man se små huller. Det er borebillen, der laver små ventilationshuller. Larverne lever på den sukkerholdige saft fra træet, der siver ud i gangene.

Barkbiller kan forrette mange skader. Det har den lille og store elmebarkbille gjort. Elmesygen skyldes en svamp, Ceratocystis ulmi, der angriber det yderste af veddet på træet. Svampens klæbrige sporer hæfter sig fast på barkbillerne. Når de søger andre træer for at lægge æg, så følger sporerne og altså elmesygen med. Barkbillerne har glæde af svampen. De kan nemlig lettere fordøje veddet, når træet er angrebet af svampene. Der er en symbiose mellem svamp og bille.

Barkbiller efterlader spor bag barken. Mange flotte strukturer. Prøv at gå på jagt efter barkbillespor.

Ådselædere

Svampe og bakterier er de første, der angriber et dødt dyr, også kaldet et ådsel. I løbet af kort tid vil en stank brede sig fra ådslet. Det tiltrækker insekter. Fluer er nogle af de første insekter, der dukker op. De lægger deres æg i ådslet. Når flueæggene udklækkes, vil larverne, – maddikerne, kunne æde løs af ådslet. Rovinsekterne bliver også tiltrukket af stanken. De spiser både af det døde dyr og af de friske maddiker. Blandt rovinsekterne finder man fx skovådselgraver, læderløber og rovfluer. Andre smådyr man vil kunne se omkring et ådsel, er skarnbasse, spyfluer, hvepse, skovjordløber, klannere, bænkebidere og tusindben. Når kødet på ådslet er spist, vil andre smådyr gå i gang med skind og ben.

Mange snegle spiser også ådsler. En af dem er faktisk en historisk arv for området omkring Dalum Kirke. Det er vinbjergsneglen. Med sine op til 5 cm i højden og 4 cm i bredden er den vores største snegl. Den blev bragt til Danmark af munke i middelalderen fra Sydeuropa. Den er nemlig spiselig. I middelalderen havde man kortere og længere fasteperioder bl.a. i forbindelse med påsken. I fasten måtte man ikke spise kød, men snegle blev ikke betragtet som kød, så derfor blev vinbjergsneglen en populær spise. Klostre og herregårde i Danmark begyndt nu at avle vinbjergsnegle. Man kan stadig i dag finde mange vinbjergsnegle omkring gamle klostre og herregårde bl.a. her i Dalum. Vinbjergsnegle kan blive mere end 10 år gamle. De parrer sig i maj/juni og lægger omkring 60 æg i en lille hule under jorden. Midt i november finder vinbjergsnegle et hi under visne grene og blade. Så laver de en kalkforsegling og overvintrer til næste forår.

Ræven, som her ses på et foto fra Anneksets P-plads, er et rovdyr, men er også ådselæder. Dens føde er først og fremmest dyrisk føde som mus, harer, fugle, fugleæg, men også ådsler og husholdningsaffald. Den jager helst om natten, men kan også ses i dagtimerne. Den er de senere år blevet mere og mere almindelig i byerne, hvor husholdningsaffaldet tiltrækker den. Ræven er tit uønsket af mennesker, da den kan tage høns, ødelægge skraldeposer, grave i græsplæner, men både på land og by spiller den en vigtig rolle i økosystemet.

Galler

Ser man godt efter på træernes blade, vil man måske finde nogle udvækster, der ligner små bær eller frugter. De kan også være flade og aflange. De største kan blive 20 mm store og være røde som modne æbler. Det er galler. De findes både på løvtræer og nåletræer, ja også på enkelte urter. Særlig på egetræets og bøgetræets blade kan man finde mange galler. Galler stammer fra mange forskellige dyr og svampe, men de mest synlige stammer fra galhvepse, gallus og galmyg.

Galhvepsen foretrækker at lægge sine æg på egetræets blade. Samtidig med at den lægger sine æg, sprøjter den en væske ind i bladet. Denne væske får bladet til at danne en galle omkring ægget. Gallen bliver en levende del af bladet. Gallen har en skal, der beskytter æg/larve og under skallen et madkammer til den udklækkede larve. Madkammeret indeholder sukker, fedt og proteiner. Skærer du en galle igennem, kan du se larven ligge i midten. Gallerne bliver siddende på bladet indtil løvfald. Når bladet falder til jorden, fortsætter larven livet i det beskyttede miljø indtil næste forår.

I Danmark findes der ca. 1.000 galledannende arter. Hver galle er karakteristisk, så med en bestemmelsesnøgle kan man finde, hvilken galle det er.

Tidligere lavede man blæk af galler fra egebladene. Det kan man selvfølgelig stadig gøre. Man kan finde opskriften flere steder på nettet. En god familieaktivitet.

Kragefuglene – de sorte fugle

Kragefuglene bliver også kaldt ”de sorte fugle”, men det er ikke helt sandt. Der er flere farvestrålende arter blandt dem. Der findes otte arter kragefugle i Danmark. I vores område kan vi se syv af dem. Den vi ikke ser her, er nøddekrigen.

De har ry for at være de mest intelligente fugle. ”Taler” meget. Har mange varierede lyde. Hører man ravnenes lyde, så har man en fornemmelse af en samtale. De har også en god hukommelse. Flere kragefugle hamstrer føde i efteråret. Gemmer føden mange steder over store områder, og undersøgelser viser, at de finder den igen – også fx under et snedække. De har et veludviklet hukommelsescenter. Flere af arterne lever i flok og har fælles ynglekolonier samt overnatningssteder. Skovskader adskiller sig en del fra de øvrige kragefugle, da de ikke er sociale fugle. Nogle overnatningssteder kan have over 10.000 fugle. Fordele ved fælles overnatningssteder er, at de fungerer som informationscentral: Hvor kan man finde føde, men også en god beskyttelse mod fjender. Husskaden er med sin sort/hvide krop og lange hale let at kende. Dens skrattende stemme er også karakteristisk. Dens værste fjender er særligt krager og andre artsfæller. For at undgå kragerne, bygger den ofte reder tæt på menneskers boliger. Rederne findes i høje træer og kan veje op til 20 kg. I ”krageområder” bygges en næsten kuglerund rede, med en åbning i siden. Næsten altædende. Tager i yngletiden gerne æg og fugleunger – også hinandens. Hunnen udsøger sig en god han. Hannen observeres, når han finder rede materiale. Er han god til det, så bliver han udvalgt. Selve reden bygges af hunnen. Jo bedre territorium jo flere æg lægges der.

Skovskaden er den mest farverige af kragefuglene. Dens kald er et hæst skrææææts. Lever i løvskove. Altædende (insekter, ådsler), men spiser gerne bog, agern og nødder. Gemmer dem ofte i skovbunden under mos, græs og blade til et vinterforråd.

Alliken er den mindste af kragefuglene. Sort med grå nakke. Det er en rigtig byfugl, man kan komme tæt på. Rederne er ofte skorstene eller kirketårne, men også i hule træer. Har ofte ynglet i Dalum Kirkes tårn. I yngletiden ses de parvis, men udenfor yngletiden samles de i store flokke. Føden er larver, orm, snegle, insekter og edderkopper.

Kragen findes i to udgaver: Gråkrage (sort hoved, næb, hale ellers grå) og sortkrage (helt sort). Sortkragen er lidt sjældnere end gråkragen, men kan ses i vores område. Altædende fugle som også plyndrer hinandens reder. I yngletiden er den skovduens værste fjende. Krager er meget territoriehævdende, og ses ofte jage rovfugle, der overflyver territoriet. Kan styrtdykke mod dem.

Rågen er en sort fugl med et gråt næb. Lever i store (og støjende) kolonier ofte over 500 par. En koloni kan benyttes år efter år. Gerne flere reder i samme høje træ. Kirkegårde med mange høje træer bruges gerne. Det ses fx på Assistens Kirkegården. Hunnen passer reden. Hanner søger føde, ofte på åbne områder som enge. Lever af insekter, larver, orm og frø. Går ikke efter æg og fugleunger. Når hannen er på vej tilbage til kolonien, kan man på afstand se, at dens strubepose er godt fyldt op.

Ravnen har næsten været udryddet i Danmark, men har gjort et stort comeback. Den ses ofte omkring Kærlighedsstien og kirkegården. Den yngler i Fruens Bøge Skov. Ravnen er Europas største kragefugl. Fjerdragten er sort med en blålig og lilla glans. I luften kendes den på dens kileformede hale. Mange lyde, men ofte det dybe kald råååårk. Var nærmest en nationalfugl i vikingetiden, da man før Dannebrog havde et banner, Ravnebanneret, med et ravnemotiv. Den er også afbildet på Bayeux-tapetet. Regnes for en af de mest intelligente fugle. Hovedføden er ådsler, æg og unger, men også en del planter. Har et imponerende immunforsvar, så den kan tåle de utrolig mange bakterier, som ådslerne indeholder. Allike

Fuglenes sang og kald

Lyde er af stor betydning for de fleste fugle. De kan høres over store afstande. Det er vigtigt, når hannerne skal finde en mage, eller når de skal forsvare deres territorium. Fugle har intet stemmebånd. Stemmen dannes på det sted, hvor luftrøret grener sig ud i to bronkier – en til hver lunge. Stedet kaldes syrinx. Fuglekald er korte toner, som fuglene bruger til at give korte beskeder til hinanden fx for at advare mod fare, at kalde på hinanden, at tigge føde (unger) eller for at fortælle, man har fundet føde. Ofte forstår fugle hinandens kald. Når fx en solsort advarer om en overflyvende rovfugl, så forstår de andre fugle det også. Den har et advarselskald, der både fortæller, om faren kommer fra oven (fx en spurvehøg) eller fra jorden (fx en kat). Lyde kan frembringes på mange måder, fx hvis ringduen slår vingerne sammen, når den flyver op. Det fungerer som et alarmsignal. Storken knebrer ved at slå næbhalvdelene sammen. Det lyder næsten som et maskingevær. Knebringen er en hilsen, der benyttes gennem hele parringstiden. Spætternes trommen på stammerne (helst de hule) er også et kommunikationsmiddel, der skal tiltrække hunner og fortælle andre hanner, at dette er mit territorium. Gråspurvenes klikken med næbbet er et truesignal.

Fuglesang består af sammensatte lyde. Det er som regel hanner, der synger. Ofte kun i yngletiden. Nogle fugle fx bogfinker og gulspurve har en meget kort sang, der gentages efter en lille pause. Mange fugle har lange og varierede sange. Med sangen viser de deres styrke og udholdenhed. Det gælder fx solsorte, sangdrosler og sanglærker.

Nogle fugle begynder at synge sidst på vinteren. Her kan fx solsortens spæde sang høres. De fleste arter starter først i april og maj. Enkelte fugle stopper allerede sangen i juni (fx nattergalen), mens andre bliver ved helt hen til oktober. Fuglesangen er kraftigst omkring solopgang. Så falder den lidt og forøges igen omkring solnedgang. Fordelen ved disse tidspunkter er, at her er der mindst støj, så lydene høres længere væk.

Sangfugle der kan høres i vores område:

Solsort: Klare, bløde og varierede toner. Mange temaer. Kan efterligne mobiltelefoners ringetoner (det kan stære også). Sidder altid højt i et træ eller hustag. Synger i mol.

Sangdrossel: Klare toner, der gentages. Kan lyde som akvavit-akvavit- rigtig tiiit-rigtig tiiit. Synger i dur.

Musvit: Kan lyde som en cykelpumpe eller musvit-musvit, musvit-musvit.

Bogfinke: Kraftig, klar, kort sang, der lyder som Detdet-det-ka` - jeg-si`-li`-tit-det-ska`-vær`

Gulspurv: Den tæller til syv: en-to-tre-fire-fem-sekssyyyyv.

Gransanger: Tjif-tjaf-tjif-tjaf. På så forskellige sprog som engelsk og Hollandsk hedder gransangeren Tjiftjaf.

Jernspurv: Kort melodisk remse. Kan lyde som lyden fra et usmurt hjul på en trillebør.

Rødhals: Sidder ofte i lave buske og synger sin vemodige knirkende sang, der lyder, som hvis man gnider en våd korkprop på glas.

Gærdesmutte: Synger gerne fra toppen af et træ. Meget kraftig sang med flotte hurtige triller.

Godt råd: Gå ind på DOF.dk – her finder du alle fuglenes stemmer.

Årstiderne efterår – vinter

Langsomt går sommeren over i efterår. I september er temperaturen over 12 C. Efteråret er bær- frugtog nøddetid. Fuglene fylder sig med de mange fristelser. Nogle af dem for at have noget at tære på, når trækturen går sydpå. Mus og egern har også travlt. De skal fylde forrådskamrene med hasselnødder, agern og bog. Insekterne stikker snablen ned i sød nedfaldsfrugt. Pindsvinet skal lige have det sidste fedt på kroppen inden den lange vintersøvn. Det går ud over biller, larver og orm.

For mange mennesker er efteråret også en skøn tid at få indsamlet bær, frugter og svampe. Bær og frugter bliver forvandlet til supper og desserter. Svampene bliver undersøgt grundigt. De kan jo være giftige. Husk at du skal være 100% sikker, når du plukker en svamp. Markchampignon er en af de lette at kende. Og den er god i mange retter.

En del dyr går i hi. Udover pindsvinet går de vekselvarmede dyr også i hi. Det gælder fx tudser, frøer, salamandre, snog, hugorm og firben.

Den første frost kommer i november. Så dør den sorte skovsnegl. Men den har sørget for sit afkom.

Æg og unger er under jorden, så de skal nok overleve vinteren. Alle snegle med hus går under jorden eller en pæn stak blade og kvas. Det gælder fx vores største snegl, vinbjergsneglen.

Vinteren er en stille tid i naturen. Alligevel er vinteren en god årstid at opleve naturen i. De fleste blade er væk og det åbner naturen op. Fuglene er fx lettere at få øje på. På både kirkegård og Kærlighedssti kan du se tre fugle klatre rundt på stammerne. Den store flagspætte er meget synlig, når den undersøger revner og sprækker i træet. Skulle der måske være nogle insekter eller larver?

Træløberen, den lille brune fugl med et tynde nedadbøjede næb jager også insekter. Spætmejsen er en livlig og farverig fugl, let at kende på dens høje fløjt. Den jager også insekter, men har også forrådskamre med bog, agern og hasselnødder.

Mus, egern og spætter spiser koglernes frø. En vigtig fødekilde. Nu kan du gå på koglejagt: Undersøg hvem der har spist koglen. Det er nemt at finde ud af.

I december skal man ud og finde mos, kogler, pyntegrønt, når juledekorationerne skal laves. En herlig og hyggelig tid. I januar og februar kommer de første forårsbebudere med erantis og vintergækker. Et løfte om at foråret er på vej.

Årstiderne:

Forår – sommer

Vinter og forår glider stille over i hinanden med flere tilbagefald. Løvspringet kan i varme perioder finde sted allerede i marts. Det er typisk hyld og hvidtjørn, der starter sæsonen. Så følger blomstringen. Hasseltræets smukke lille røde blomst. De citronduftende hyldeblomster, honningsøde hægblomster og dejlige, velduftende og forskelligfarvede syrener. Hestekastanjens blomst med de lange balletben er blandt de smukkeste.

De første af jordbundens blomster er bellis, vorterod, guldstjerne, martsviol, anemoner, mælkebøtter og lærkespore. Alle findes i vores område

Lys og varme sætter gang i fuglenes aktiviteter. Fuglesang, redebygning og territoriekampe præger fuglenes aktiviteter. Hannerne skal tiltrække hunnerne, og de skal sikre sig et godt territorium. I vores område kan vi høre den store flagspættes trommehvirvler, der erstatter sangen som tiltrækning af hunner og skal afskrække andre rivaler. Når æggene udklækkes, er ungerne meget larmende, så det er ikke svært at finde en spætterede – ofte et hult træ.

Grønspætten er også i området. Den ses ikke så ofte, men høres tit. Den har en meget karakteristisk sang, der lyder som en høj latter kly – kly – kly - kly Tonerne daler lidt. Mens flagspætten finder det meste af føden mellem sprækker i træernes stammer, så søger grønspætten sin føde på jorden. Det er fx myrer, larver og biller.

Solsortehannerne har også en travl tid. Efter en fredelig vinter, hvor man ofte ser hanner sammen, tolererer hannerne ikke længere hinanden. Hunnerne og ungfugle er nu kommet tilbage til Danmark. Bløde melodiske mol-toner tiltrækker hunnerne. Solsortens positurer er et studie værd. Underdanige positurer med sænket hoved skal imponere hunnerne, mens aggressive positurer, hvor den gør sig så stor som muligt, skal afskrække andre hanner. Langsomt forstummer store dele af fuglesangen. Nu har fuglene travlt med at skaffe føde til ungerne. Forår og sommer er hårdt arbejde for alle fugle. Sommeren igennem kan man opleve de mange farverige sommerfugle. Det kan fx være dagpåfugleøje, admiral, aurora, stor kålsommerfugl eller nældens takvinge. Et godt sted at se larver er et område med brændenælder. Når æggene klækkes, har larverne dejlige blade at spise af. Man kan roligt tage nogle brændenælder og larver med hjem. Sæt dem i et terrarium. Så kan man se, hvordan de udvikler sig. Når de har forvandlet sig til sommerfugle, sættes de fri. Der er også liv om natten. Her kommer natsværmerne frem. Hannerne har kraftige følehorn. De bruges til at finde hunnerne med. De udsender nemlig dejlige dufte som følehornene registrerer. Natsværmerne har nogle vigtige høreorganer, der kan høre, når deres fjende nr. 1 jager dem. Fjenden er flagermus, der er mange af ved og omkring åen. Deres vigtigste føde er insekter. Men de kan blive snydt af natsværmerne. De kan nemlig undvige dem i sidste øjeblik. Takket være den gode hørelse.

Gå på sankejagt

Året rundt kan man gå på sankejagt. Finde planter i naturen der kan spises, drikkes, leges med, laves dekorationer af osv. Kun fantasien sætter grænser. Natur behøver ikke kun være noget man sanser, men også noget man samler. Det er også en måde at lære naturen bedre at kende på. I mange haver kalder man uønskede planter for ukrudt. Men mange af disse kan nydes i maden. Så planlæg en tur med familien og vælg et tema som ”jagtområde”.

Det kan fx være spiselige planter. Så kan ukrudt pludselig forvandle sig til nytteplanter. Det anbefales at man har fornuftigt tøj på samt handsker. Det er fx en god idé, hvis man vil samle brændenælder. Plantens forsvar mod at blive plukket er en stilk, der er beklædt med små spidse hule hår. De indeholder en giftig væske. Så når spidsen brækkes af, rammer en svidende væske huden. En brændende fornemmelse. Men når bladene knuses i en morter, koges eller steges, så bliver de helt ufarlige og forvandles til en velsmagende grøntsag. Rigtig god til at lave te, pesto af eller en dejlig suppe på.

Skvalderkål er hadet af haveejere, men i mad er den helt unik. Lav urtesmør, grøn sovs, salat, tærter og boller med skvalderkål som ingrediens. Ramsløg er kendt for sin hvidløgslugt- og smag. Den finder man langs Kærlighedsstien. Fremragende til fx

pesto, mayonnaise, ramsløgsolie, urtesmør, ramsløgsalt, salater med mere.

Kryddersnapsurter er der også mange af i området fx røllike, lindeblomst, kvan. Af egetræet kan der laves mange gode ting fx egetræsfade. Folk der kan lide whisky eller cognac kender smagen, når drikken har lagret i egefadene. Den smag kan også fremtrylles i en snaps. Tag en gren på en fingers tykkelse fra et egetræ og lad den trække i snaps. Det anbefales, at den trækker 4-5 år, men det kræver både tålmodighed og karakterstyrke, men mindre kan også gøre det: 4 – 5 måneder giver en fin snaps med en smuk gylden farve med smag af garvesyre.

Svampe er bedst at samle i efteråret, men en del findes året rundt. For at gøre en svampetur helt ufarlig kan man gå på bestemmelsesjagt. Man indsamler alle de forskellige svampe man kan finde. Bagefter prøver man vha. en svampeguide at bestemme svampen. Skal man gå på jagt efter spisesvampe, anbefales det, at man i starten han en kyndig svampesamler med på turen.

Sankejagt byder på mange muligheder. Websitet sanker.dk fortæller måned for måned om, hvad man kan finde i naturen samt gode opskrifter på det sankede. Så kan man planlægge turen derefter hjemmefra eller have mobilen med. God sankejagt.

På sommerfuglejagt

Fra april til oktober kan du gå på jagt efter sommerfugle. Her er ti almindelige danske sommerfugle. Prøv at finde dem. Brug fx din mobil til at tage et fotos af dem.

På sommerfuglejagt

Gå på edderkoppejagt

Her er ti almindelige danske edderkopper. Nogle er meget små. Kig på træer, buske, på jorden. Se efter edderkoppespind. Det er en svær opgave, men de er der. Husk at tage et foto af jagtofferet.

På fuglejagt

På siderne ser du tolv fugle. De kan alle ses tæt på Dalum Kirke. Listen kan fx suppleres med andre fugle som fx musvit, blåmejse, grønspætte, skovdue, solsort, husskade, krage og ravn.

På bladjagt

Der er mange måder at lære træer at kende på. Det kan fx være blomster, frugt og bark. Bladenes form er en af de letteste måder at kende et træ på. Så prøv at gå på bladjagt.