Civilsamfundsstrategi

Page 10

I Odense Kommune tror vi på, at frivilligt arbejde er en del af svaret på fremtidens velfærd. Innovation og udvikling skabes, når vi møder borgere, frivillige og foreninger med nysgerrighed på deres motivation, indsatser og kompetencer og tænker det ind i større sammenhænge. Vi tror, at kommunen og de frivillige kan berige hinanden, når vi samarbejder om det, vi hver især er bedst til. Når vi som kommune vil styrke frivillighed og samskabelse med civilsamfundet, skal vi organisere os, så det giver mening for borgere og foreninger. Vi har taget første skridt til dette med etableringen af Center for Civilsamfund. Og civilsamfundsstrategien udstikker rammen for, hvordan vi fortsætter dialogen med hinanden og skaber nye muligheder sammen.

Det er vigtigt, at frivillighed vokser op nedefra i stedet for at være et punkt på de kommunale budgetter. Deltager fra strategiens borgerpanel

STRATEGIEN SOM BALANCESTANG Når vi laver en civilsamfundsstrategi, er det fordi, vi ønsker at lære af de frivillige og foreningslivet, ligesom vi ønsker at tilbyde vores hjælp og ekspertise der, hvor den kan gøre gavn. Strategien skal danne rammen for, hvordan et sådan samarbejde kan finde sted. Nogle gange skal vi som kommune aktivt støtte og andre gange trække os tilbage. Balancegangen er vigtig. Vi vil ikke stå i vejen for civilsamfundets kræfter. Kommunens ansatte har faglig ekspertise og viden på tværs af fagområder og målgrupper og er styret af bl.a. lovgivning og økonomi. Som frivillig er man drevet af et personligt engagement, en sag, en interesse.

Civilsamfundet har mange forskellige aktive aktører. Det kræver af os som kommune, at vi har mange forskellige redskaber i værktøjskassen – vi skal kunne samarbejde og understøtte mangfoldigheden. På de næste sider dykker vi ned i de tre ben, strategien står på, og kommer med bud på, hvad der skal til, for at fællesskaberne, de frivillige og kommunens ansatte har de nødvendige rammer for at kunne gå i dialog og samarbejde om fremtidens Odense.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.