Er risikoen for myelomatose geografisk betinget ?

Et nyligt udgivet studie har afdækket den geografiske fordeling af myelomatosepatienter i Danmark. Studiet afslørede en ujævn fordeling med en lavere forekomst i Østdanmark og en markant højere forekomst i Syddanmark.

LISE DUEHOLM BERTELSEN er medicinstuderende på Aalborg Universitet og forskningsassistent på Hæmatologisk Afdeling, Klinisk Kræftforskningscenter på Aalborg Universitetshospital.

Myelomatose er den næsthyppigste hæmatologiske kræftsygdom og udvikles ved malign proliferation af en klonal plasmacelle i knoglemarven. Sygdommen rammer primært ældre personer, og den forventede stigende levealder vil formentlig bidrage til en større andel myelomatosepatienter i fremtiden. Forebyggende tiltag er derfor nødvendige, men forudsætter kendskab til ætiologien, der stadig er ukendt.

På nuværende tidspunkt er høj alder og mandligt køn blandt de få kendte risikofaktorer, der øger sandsynligheden for at udvikle myelomatose, men en stigende mistanke til risikofaktorer i miljøet har de seneste årtier affødt mange nye studier. Fælles for tidligere studier er, at de overvejende fokuserer på eksponeringer gennem erhverv. Kun et fåtal tager udgangspunkt i patienternes bopæl og sandsynliggør, at høj-incidens-områder kan skyldes potentielle risikofaktorer i miljøet. Imidlertid er disse studier begrænset af manglende justering for baggrundsbefolkningens alders- og kønssammensætning eller store geografiske inddelinger sammenlignet med for eksempel danske kommuner. Vores nyligt publicerede studie gør op med disse udfordringer og undersøger den geografiske fordeling af myelomatosepatienter i Danmark på kommuneniveau.*

Geografisk fordeling af myelomatosepatienter

Studiet er baseret på data indhentet fra Dansk Myelomatose Database og inkluderer patienter med behandlingskrævende myelomatose diagnosticeret mellem år 2005 og 2020. Patienternes bopælskommune blev identificeret via det Centrale Person Register og det Danske Adresseregister. For hver af de 98 danske kommuner blev den alders- og køns-standardiserede incidensrate pr. 100.000 person-år udregnet, og dermed blev der taget højde for baggrundsbefolkningens varierende demografi.

Studiepopulationen udgjorde 5.243 myelomatosepatienter og viste en overordnet ujævn, heterogen, fordeling med hovedsageligt lave incidensrater i Østdanmark og påfaldende høje incidensrater i Syddanmark.

Fire kommuner (Vejen, Horsens, Vejle og Albertslund) havde en bemærkelsesværdig højere incidensrate i forhold til den nationale incidensrate, og særligt påfaldende var Vejen Kommune med den højeste incidensrate på 9,6 pr. 100.000 person-år. Ud af de fire nævnte kommuner var tre (Horsens, Vejle og Vejen) forholdsvis tæt placeret i Syddanmark og udgør et potentielt hotspotområde.

Incidensen i land-, forstads- og bykommuner

Danmarks Statistik har på baggrund af en international klassificering inddelt de danske kommuner i henholdsvis land-, forstads- og bykommuner. Ud fra denne inddeling har dette studie fordelt myelomatosepatienterne på baggrund af bopælskommunen og udregnet den alders- og kønsstandardiserede incidensrate pr. 100.000 person-år for hver (land-, forstads- og by-områder).

Incidensrate-ratioen mellem land- og byområder viste en signifikant forskel med 8% øget incidensrate i landområder. Incidensrate-ratioen mellem forstads- og byområder viste en 7% øget incidensrate i forstadsområder, men forskellen var ikke signifikant.

Flytninger blandt patienterne og andre udfordringer

Selvom den geografiske udbredelse af patienter kan være et nyttigt værktøj til at undersøge, om miljøet spiller en rolle i forhold til risikoen for at udvikle en kræftsygdom, er der mange udfordringer forbundet med fremgangsmåden. Myelomatosepatienter flytter rundt i løbet af deres liv, men en sensitivitetsanalyse viste, at det drejede sig om forholdsvis få patienter. I en 25-årig periode op til diagnosetidspunktet var det kun 20% af patienterne, der havde boet i en anden kommune end den, de boede i omkring diagnosetidspunktet.

KONKLUSION

Foruden flytninger er der mange spekulationer forbundet med at undersøge miljøeksponeringer ved den geografiske fordeling baseret på adressen omkring diagnosetidspunktet. Disse spekulationer bunder hovedsageligt i tre ubekendte faktorer :

1. Hvor lang tid inden diagnosetidspunktet er de eksponeret ?

2. Hvor længe skal eksponeringen vare, før den medfører en risiko ?

3. Kan risikoen ved eksponeringen variere fra person til person ?

Imidlertid kræver afklaring af disse ubekendte, at fremtidig forskning formår at afklare, om der i det hele taget er miljøfaktorer, der øger risikoen for at udvikle myelomatose, og i så fald, hvilke faktorer der ved tilstrækkelig mistanke skal danne grundlag for videre undersøgelse.

Et behov for yderligere undersøgelser Studiet lægger i den grad op til yderligere undersøgelser af risikofaktorer i miljøet, blandt andet med fokus på det potentielle hotspotområde. En endnu mere detaljeret geografisk inddeling vil desuden udgøre et bedre fundament for undersøgelse af stoffer i miljøet i høj-incidens-områderne. Den højere forekomst i landområder advokerer også for yderligere undersøgelser med fokus på myelomatose-patienternes erhvervsfordeling og potentielle sundhedsskadelige stoffer i landbrugserhvervet.

*OPRINDELIG PUBLIKATION OG MEDFORFATTERE : Denne artikel er baseret på en publikation ved European Journal of Haematology : Bertelsen LD, Børty Nielsen L, Christensen HS, Bøgsted M, Gregersen H, Pedersen RS, Klostergaard A, Schnack BI, Pedersen PT, Abildgaard N, Hermansen E, Vangsted AJ, Severinsen MT. Geographical and ecological analyses of multiple myeloma in Denmark : Identification of potential hotspot areas and impact of urbanisation. Eur J Haematol. 2023 Mar ;110(3) : 289-295. DOI : 10.1111/ejh.13904. Epub 2022 Dec 4. PMID : 36413106. Medforfattere : Lise Dueholm Bertelsen, Lars Børty Nielsen, Heidi Søgaard Christensen, Martin Bøgsted, Henrik Gregersen, Robert Schou Pedersen, Anja Klostergaard, Brian Iversen Schnack, Per Trøllund Pedersen, Niels Abildgaard, Emil Hermansen, Annette Juul Vangsted og Marianne Tang Severinsen.

INTERESSEKONFLIKTER : Ingen.