Cypressen_2011_4_maj

Page 7

gøre det håndgribeligt. Omtrent én gang i kvartalet forlader præsteteamet Citykirkens domicil med det specifikke formål i fællesskab gennem bøn at tune ind på, i hvilken retning Gud leder Citykirken. Når teltpælene kortvarigt rykkes op, tager præsterne sammen et døgn i sommerhus. Det er her, der er ekstra god tid og ro til både at bede og få inspiration til temaer for fremtidige prædikener godt funderet i Ordet til fælles gavn og glæde for os alle, der færdes i og omkring Citykirken. Udgangspunktet er igen, at forkyndelsen skal være både nutidig og af høj kvalitet. Det er vigtigt, at vi får solid åndelig føde i et moderne og relevant perspektiv, så vi ikke blot ignorerer vækkeuret søndag morgen. Når vi så har forladt dynen, skal vi også føle os mødt af Gud på en måde, så vi har noget at gøre godt med i vor personlige vandring med Gud uanset, om denne vandring er af helt dugfrisk dato eller har lidt flere år under skosålerne. I bestræbelserne på at være tro mod de budskaber, som Gud placerer i hjertekamrene hos alle tre præster, bruger de også en del tid på løbende at evaluere og sparre med hinanden, så den rette, forståelige kommunikation fortsat flyder fra platformen.

Gudstjenesteteamet sørger for kreativiteten Det er i forbindelse med en gudstjeneste dog ikke helt tilstrækkeligt, at de rette budskaber lyder over præsternes læber. Hele den visuelle del og lydsiden spiller også en ikke uvæsentlig rolle, hvorfor præsterne samarbejder med gudstjenesteteamet om at få den rette lyd eller det helt rigtige visuelle budskab til at pointere en given pointe. Som Jürgen Galonska påpeger, så må hverken billede eller lyd fjerne fokus fra det egentlige budskab. ”Derimod er det godt, hvis tekniske hjælpemidler kan bidrage med at understege en pointe, eller måske give associationer til at se sagen i et helt nyt lys,” udtaler han. Fællessamling med temaopdelte budskaber At prædike så budskabet er relevant for både unge, seniorer, singler børnefamilier og andet godtfolk kan være uhyre vanskeligt. På tegnebrættet ligger der ifølge Jürgen Galonska derfor også planer om lejlighedsvise temaopdelte gudstjenester, så vi efter en fællessamling kan dele os op i mindre forsamlinger forskellige steder i kirkebygningen og lytte til et budskab af personlig interesse. Uanset om vi nu gerne vil høre noget om fx sund økonomi, livet med Gud i den gule førertrøje eller noget

helt tredje eller fjerde. Gud er heldigvis stor nok til at møde alles behov. Der er bestemt også et bibelsk svar på alt, hvad vi trænger til. Det er muligt, at vi skal lede lidt efter det, men hvis vi vil, er det også at finde. Når himlen lukker sig Både for præsterne såvel som for os andre sker det, at vi kan opleve, at Gud ikke svarer os på trods af flere bønner om svar. Her påpeger samtlige de interviewede vigtigheden af at holde fast i, at Gud altid har noget at sige os. Upåagtet hvor tung, mørk og lukket himlen end kan forekomme os, så er det, som Johnny Hansen udtrykker det, ”bare om at ”klø på” i sikker forvisning om, at Gud har en tilstrækkelig stor interesse i os alle til, at Han ikke for alvor vil indstille dialogen med os. Vi skal blot være lydhøre, opmærksomme og villige til handling”. Dagens nyheder, bøger, avislæsning og hverdagslivets mangfoldighed er i øvrigt en stor inspirationskilde til søndagenes prædikener i et guddommeligt perspektiv. Måske det kan tjene som inspirationskilde for flere, når himlen lukker sig.

Citykirken Århus

7


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.