kontrolleret downcycling. Jeg ved der er lavet meget udvikling på spånplader og at den lim, man bruger i spånplader i dag, er fri for formaldehyd. Med mineraluld er der stadigvæk ikke konsensus omkring hvad de fibre, der kommer ned i lungerne på os gør ved os. Rockwool har offentliggjort resultater af videnskabelige forsøg som hævder, at de nedbrydes, bliver optaget i kroppen, kommer ud i vores systemer og siden ud af os. De vil dog ikke garantere, at vi ikke får kræft af det. I forhold til recirkulering er Rockwool begyndt at tage rene materialer retur til produktion af ny isolering. Tagpappen indeholder et tjæremateriale – bitumin – som er påvist kræftfremkaldende. Det sidder på undersiden og er det, der klæber til selve taget. Der er udviklet metoder til at recirkulere det, men vi vurderer det stadig problematisk med et sådant materiale ude i et åbent miljø, hvor vi ikke ved, hvad der kommer til at sive ud i naturen. PE-folien kan indeholde uheldige tilsætningsstoffer, men polyetylen kan i udgangspunktet recirkuleres igen og igen og har udmærkede egenskaber i et teknisk kredsløb. Rigtig skifer fremfor eternitskifer er godt. Udvendig træforskalling er trykimpræg-
50
neret. Gammeldags trykimprægneret træ kan ikke engang brændes af i vores forbrændingsanlæg. Det er så giftigt, at det skal deponeres. Der bliver dog udviklet meget omkring det brandhæmmende i øjeblikket, og hvis man kunne undgå kemikalier, ville det være at foretrække. Den udvendige vindgips er også imprægneret, hvilket kan være problematisk. I udgangspunktet er gipsplader dog udmærkede og fx Gyproc tager dem nu tilbage, skaller papirfladen af og genbruger gipsen i nye plader og træfiberen til noget andet. De producerer også gipsplader med restprodukter fra Asnæsværket ved Kalundborg, der giver svovl, som man kommer ned i et vandbad, hvor der så kommer gips ud af det, som bruges i produktionen og kan recirkuleres. Inddækningerne er et kompositmateriale med noget aluminium og noget zink – eller måske med en polyesteroverflade. Kompositter er generelt svære at recirkulere. De har sikkert nogle positive egenskaber i brug, men bagefter vil de oftest være genstand for downcycling. Bedre ville være at have en ren zink-inddækning. Mht. kabler er de pvc-fri, så hvis de er til at komme til og få ud, er der ikke nogen problemer i det.
Med den måde, vi certificerer på, er vi inde og se, hvor man får materialet fra. Her er recirkulerede kilder foretrukne fremfor ’jomfrueligt’ materiale’. Endnu mere giver det, hvis man har designet sit produkt, så det kan genanvendes på samme niveau. Da vi også ser Cradle to Cradle-tankegangen som et innovationskoncept, vil vi gerne have virksomhederne til at begynder at designe deres produkter, så det rent faktisk kan lade sig gøre, at få materialerne tilbage på samme niveau. Det kan vi som regel ikke i dag.
Søren Lyngsgaard /Vugge til Vugge Danmark
Søren Lyngsgaard er direktør og forretningsudvikler i Vugge til Vugge Danmark, som i samarbejde med EPEA (Environmental Protection & Encouragement Agency) og med afsæt i forskningsbaseret innovation og vejledning arbejder på at øge kvaliteten og værdien af materialer og produkter, så de er til gavn for menneskers sundhed og miljøet.