NANOK 50-års jubilæum

Kurt Enevold Nielsen - Direktør/ejer af NY FORM på toppen af Kilimanjaro, september 2015.

KÆRE NANOK FANS

Da vi i efteråret fandt ud af, at Nanok havde 50-års jubilæum i 2022, satte vi os for, at vi ville grave helt ned i historien. Vi ville finde ud af så meget som muligt, og det blev en fantastisk rejse.

Der blev gravet dybt både i de nordjyske aviser samt blandt tidligere ansatte på Nanokfabrikken for at finde frem til de gode historier, som formede Nanok gennem årerne. Resultatet var overvældende, og vi har valgt de bedste historier ud til dette magasin.

Mogens Graae var manden, der startede Nanok, og som var årsagen til, at Nanokfabrikken blev bygget i Frederikshavn og skabte mange nye arbejdspladser for de nordjyske kvinder. Hans fortid i Grønland resulterede i spændende produkter. Nanokfabrikken leverede telte til Sirius patruljen, overlevelsesdragter og flydedragter til Falck, dragter til bjergbestigere på ekspeditionen til Dhaulagiri bjerget i 1991 og siden hen de kollektioner, som i dag er allemandseje.

Tilvejebringelsen af jubilæumsmagasinet var ikke lykkedes uden den store hjælp, vi har fået fra Linda Andreasen, den tidligere direktør samt Toni Bosé Nedergaard, den tidligere model syerske på Nanok. De har bidraget med at finde den rigtige DNA, så vi andre her mange år efter, kan få et indblik i det fascinerende og lidt omtumlede liv Nanok var igennem. Vi vil godt sende dem en stor tak.

Nanok er blevet tilpasset meget over de sidste 30 år. Fra at lave produkterne til specialisterne, laver Nanok i dag produkterne til fritidsfolket, der gerne vil ud og opleve verden og som ønsker godt udstyr til en rimelig pris. Som det ses her på billedet ved siden af, så var det 100 % Nanok udstyret fra yderst til inderst, der bragte mig sikkert, tør og varm til toppen af Kilimanjaro i 2015.

Jeg er stolt af at være ejer af et så stærkt mærke, og derfor har jeg i anledningen af jubilæet også relanceret tre af de ikoniske jakker, der har været en del af Nanoks DNA siden 1972.

NANOK, VI HAR NOGET IMOD KULDE - Slogan fra 50 år siden og slogan i dag.

God læselyst, og på gensyn i butikkerne

Kurt E. Nielsen Direktør/ejer af

NY FORM

NANOKS HISTORIE NANOKS HISTORIE

MOGENS GRAAE

Nanokfabrikken blev etableret i 1972 i Frederikshavn.

Stifteren var Mogens Graae, der var tidligere fanger på Grønland, og selv havde deltaget i ekspeditioner.

Han havde på egen krop mærket det vilde vejr og den barske natur.

Den visionære fabrikant gik bort i en alder af 83 år i 1999.

Logoet forestiller en isbjørn og sloganet er ”Vi har noget imod kulde”

MOGENS GRAAE SKABTE DET, HAN SELV HAVDE MANGLET

Manden bag Nanok havde selv prøvet, hvad det ville sige, at tøjet ikke er varmt nok. Og det ønskede han ikke, at andre skulle udsættes for.

Morgens Graae var ikke bare grundlægger af Nanok Han var også en mand med masser af erfaring fra ekstreme forhold. En karriere som fangstmand i Nordøstgrønland i midten af 1940’erne gav Graae både viden, inspiration og erfaring til et liv, der var dedikeret til at lave udstyr, der kunne beskytte mod de situationer, hvor der kræves allermest af ens påklædning. Under sit ophold i Grønland mærkede han på egen krop, hvordan den hidtil primitive fangerbeklædning ikke var tilstrækkelig, når man som menneske giver sig i kamp mod naturens allerbarskeste vejr.

Efter sin hjemkomst var Graae derfor ikke sen til at begynde produktion af arktisk udstyr. Arbejdet de følgende mange år har ikke blot været med til at skabe en tidløs mode. Det har også reddet mange menneskeliv på ekspeditioner verden over. Graae har nemlig foruden tøj haft en lang karriere i produktionen af slæder, telte, soveposer og andet vigtigt udstyr, der skal bruges, når man som menneske skal overleve under ekstreme forhold. Et eksempel er den verdensberømte bjergbestiger Sir Edmund Hillary. Navnet virker måske bekendt, da det var selvsamme mand, der står mejslet i historiebøgerne, da han i 1953 sammen med sin sherpa Tenzing Norgay var første mand til at bestige mægtige og mytiske Mount Everest. Få år efter var Sir Edmund Hillary på ekspedition på øen South Georgia, en øde og kold ø lige

nord for Sydpolen. Under ekspeditionen sker det værst tænkelige: Hillarys slæde kører galt, og hans liv hænger i et kort øjeblik mellem liv og død. Men Hillary døde ikke den dag på South Georgia. For Hillary havde medbragt den bedst tænkelige slæde på markedet, og den var naturligvis produceret af danske Morgens Graae. Graaes innovative slædedesign sørgede for at Hillary overlevede, og det var Hillary ikke sen til at glemme. Derfor har Mogens Graae også lagt navn til området på South Georgia, der i dag er døbt “Graaes gletsjer” som en tak til manden, der reddede Hillarys liv.

Da Mogens Graae i 1972 besluttede sig for at oprette Nanok, var det derfor en mand med masser af erfaring der stod bag.

Mogens Graae. Fotograf Bente Peder

Øen South Georgia med Graaes gletscher.

PEARYLAND EKSPEDITIONEN

Mogens Graae var egentligt pelsjæger i Grønland, men han havde også stor interesse for mad. De to ting i kombination gjorde, at han i 1948-1950 deltog i den legendariske Grev Eigil Knuths ekspeditioner over indlandsisen. Mogens Graae var en alsidig mand. Han kendte

forholdene i Østgrønland utrolig godt, og samtidig var han registreret som ekspeditionens kok. Forholdene under ekspeditionerne fik den innovative Mogens Graae i gang med at udtænke muligheder for nyt udstyr, og her blev kimen lagt til det, der senere blev til Nanok.

Da Pearyfolket kom hjem – avis artikel er fra Løgstør Avis, august 1950

NANOK LEVEREDE TIL EKSPEDITIONER, MILITÆR

OG SIRIUS PATRULJEN

Hvis du falder i havet om vinteren, kan det koste dig livet på få minutter. Men er du klædt i en beskyttelsesdragt fra Nanok, så er det muligt at overleve flere timer. Derfor var redningstjenester i både Danmark og Sverige heller ikke sene til at samarbejde med Nanok, når de skulle beklæde deres redningsfolk med det bedste overlevelsesudstyr på markedet.

Både det svenske militær og danske Falck stod bag ordrer hos Nanok, da redningstjenesten skulle beklædes. Det gav ikke meget mening, hvis redningstjenesten var dårligt påklædt, for så ville de ikke kunne redde de mennesker, der i ekstreme forhold havde brug for hurtig hjælp. Men der blev ikke kun udviklet tøj mod kulde. Mogens Graae bestilte innovativt stof hjem fra USA, der var blevet produceret i forbindelse med det igangværende rumkapløb mellem amerikanerne og russerne. Det kunne klare ekstrem varme - en faktor, der er lige så farlig og dødelig som ekstrem kulde.

Et andet ekstremt eksempel, som Nanok arbejdede med, var beskyttelse mod vinden på Grønland. Under Siriuspatruljens ekspeditioner var det ikke unaturligt,

at der forekom stærke storme, som kunne sønderrive teltene. Men også her var Nanok med på beatet, da de syede nye telte, der var forstærkede på mange punkter, så de kunne modstå selv voldsomme storme.

Testningen af teltene var også ekstrem, for da det var for risikabelt at sende mennesker ud i prototyperne på Grønland, blev de i stedet opstillet bag fly, der lettede. Flyene skabte endnu mere vind end det, man kunne møde på Grønland og tanken var, at hvis teltene ikke gik for meget i stykker her, så var de mere end sikre på Grønland. Der kom kun en lille sprække på teltet, og dermed var teltene klar til de frygtindgydende forhold under Siriuspatruljens ekspeditioner.

Pearylandekspeditionens leder, Grev Eigil Knuts nye telt, lavet af Nanok i Frederikshavn. Det er Niels Graae, søn af Mogens Graae der prøver teltet. Vensyssel tidende 1979.

Billede af redningsdragten som gør det muligt for Falcks reddere at holde varmen, mens de redder andre. Mogens Graae deltog selv i testen af den nye dragt.

NANOK KOM TIL FREDERIKSHAVN VIA UDFLYTTERORDNING

Det var ikke tilfældigt at Nanok-fabrikken i 1972 blev etableret i Frederikshavn. En økonomisk gulerod i form af den såkaldte udflytterordning, der gav hjælp til opstart og uddannelse af den krævede arbejdskraft var lokkemidlet. Mogens Graae havde allerede etableret virksomhed i København, men blev ifølge avisartikler fra dengang flittigt kontaktet af den daværende erhvervschef i Frederikshavn, Erling W. Henningsen, ligesom borgmesteren også sendte venlige breve for at få aftalen lukket.

Efter lange forhandlinger blev de enige om en aftale, og således begyndte byggeriet af en splinterny fabrik på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Suderbovej. Virksomheden boede i lejede lokaler i København og udvidede fra 400 til 1100 kvadratmeter i Frederikshavn. Fabrikken blev taget i brug i oktober 1972.

Udflytterordningen gik ud på at tiltrække virksomheder via egnsudviklingsmidler. Målet var primært mellemstore virksomheder, der beskæftigede kvinder, og som hverken var støjende eller forurenende. For Mogens Graae var Nordjylland ikke ukendt. Han havde selv sommerhus i Sæby, og hans største kunde KGH (Kongelig Grønlandske Handel) var placeret i Aalborg. Så med mulighed for at kunne tiltrække nyuddannede syersker og lavere udgifter blev Frederikshavn arnestedet for de ikoniske Nanok-kollektioner.

Tegnet billede af Nanok fabrikken i 1972

NANOK BLEV EN VELLIDT KVINDEARBEJDSPLADS

Da Nanok blev etableret i Frederikshavn, skabte det pludseligt en hel ny jobsituation for mange af områdets kvinder. I starten af 1970’erne var jobmarkedet i Danmark stadig meget opdelt i mandejob og kvindejob, og arbejdet med at sy tøjet hos Nanok var i høj grad et kvindejob, hvor der skulle bruges kvalificerede syersker. Interessen var derfor også overvældende, da Nanok første gang i 1972 søgte 20 syersker til den nyopførte fabrik. Hele 120 kvinder meldte sig klar til at kæmpe om pladserne, og den overvældende interesse betød også, at Mogens Graae ikke oplevede nogle rekrutteringsproblemer overhovedet, når han årene efter søgte efter arbejdskraft i området. På det punkt var udflytningen til Frederikshavn en genistreg. En af årsagerne til populariteten og ive-

ren efter arbejde på Nanok var kontrasten til et af egnens andre store kvindejob: Fiskefilettering. Her er det selv i vore dage let at se, at det klinger noget bedre i øret, hvis man er med til at designe tøj i stedet for at kunne fortælle, at man fjerner indvolde på fisk fra morgen til aften. Inden ansættelsen skulle de mange syersker gennem kurser i syteknik. Selvom de fleste havde erfaring med symaskinen, var det ikke helt nemt at sy i de materialer, som Nanok benyttede. Materialer som skind og rulam opfører sig markant anderledes under nålen, og det var derfor nødvendigt at gennemgå et seks ugers kursus inden ansættelse. Et kursus, som Nanok i øvrigt også årene efter begyndte at tilbyde i samarbejde med specialarbejderuddannelsen.

NANOKS PLACERING

Nanoks placering i Frederikshavn kom især kvinderne til gode. Udvalget af arbejdspladser for kvinder steg. Hidtil var de især beskæftiget i fiskeindustrien, og nu kunne de få opgradering til syersker.

Specialarbejderskolen havde travlt med at tilbyde kurser, da væksten i Nanok gik hurtigt, og der var brug for deres arbejdskraft.

Her ses et hold kursister på virksomhedsbesøg på Nanok15. Juni 1973.

NANOK BLIVER MERE MODERIGTIG

I starten havde den ikoniske Parca coat samt en orangefarvet anorak plads i kollektionen blandt professionelt overlevelsesudstyr, men siden kom anorakkerne i flere farver og specialudstyr til sejlerfolket også ind. I 1975 blev termotøj og fritidstøj til hele familien præsenteret.

Mogens Graae var ikke helt tilfreds med, at modetøjet fik så meget opmærksomhed, men han erkendte også, at overlevelsesdragter samt redningsudstyr ikke kunne masseproduceres,

og at der derfor var ledig sykapacitet i produktionslinjen, som skulle udnyttes.

Den beslutning gjorde Nanok-tøjet til allemandseje. Hvert år kom der nye kollektioner fra Nanok. Efter en udstilling i München i 1975 fik Nanok hul på eksporten og udvidede sit marked betydeligt. Mogens Graae fortsatte dog med at udvikle, og i 1976 præsenterede Nanok i samarbejde med Falck de første overlevelsesdragter til søredning.

Artikel i fagbladet Stof & saks om Nanok i 1975

Nanok Messestand i München i 1975

Her ses Mogens Graae, mens han stadig var direktør.

1977

FABRIKKEN UDVIDES TIL DET DOBBELTE AREAL

Det går godt for Nanok, der har udvidet medarbejderstaben fra 20 til 45. Derfor blev det også nødvendigt at udvide fabrikken. En tilbygning på 1022 kvadratmeter blev tilføjet i 1977.

I forbindelse med rejsegildet udtalte Mogens Graae: ”Det er naturligvis en stor glæde for mig, indenfor et kortere åremål atter at skulle

opleve et rejsegilde for virksomheden. Men uden de tilstedeværendes indsats havde det ikke været muligt”. Han var en jovial type, og derfor havde han ikke overraskende også arrangeret en lille quiz, hvor spørgsmålene drejede sig om Nanok og byggeriet. Gevinsterne bestod af Nanok klassikere, hvor den ikoniske Polar Parca Coat var førstepræmien.

1980

Mogens Graae sælger fabrikken. Ny direktør er Øivind Møller Nielsen, der har brødrene Christian og Søren Reinert som investorer.

1981

FLYDEDRAGTEN BLIVER EN GOD FORRETNING

Det går godt for Nanok-fabrikken. Lanceringen af et nyt produkt, en såkaldt flydedragt, der er udviklet i samarbejde med Fiskeriinspektionen i Frederikshavn forventes at blive banebrydende. Søværnet placerer en kæmpe ordre på netop flydedragten, og flere udenlandske kunder viser interesse. Daværende direktør Øjvind Møller Nielsen udtaler til den lokale avis, at der p.t. er 60 medarbejderer på Nanok, og at han forventer at produktionen stiger, så der bliver behov for yderligere 30 medarbejdere.

1983

LYKKEN

Fabrikken trues af konkurs. Lokale virksomhedsejere overtager fabrikken som passive investorer for at holde gang i fabrikken og ikke mindst de nordjyske arbejdspladser. Hovedkapitalen kommer fra Poul Jensen, der ejer fiskefabrikken Cimbric, og som kender Nanoks produkter fra fiskeindustrien. Han ansætter sin svoger Bjarne Christensen som direktør.

1987-89

NANOK ER IKKE LÆNGERE EJET AF FREDERIKSHAVNERE

Nanok kommer igen i vanskeligheder, og Poul Jensen sælger Nanok til fire unge københavnere. De opkøber også Bella Konfektion i Hjørring og slår virksomhederne sammen. Samtidig åbner de to detailbutikker i København, der skal sælge fabrikkens tøj. Firkløveret går dog i opløsning, da den ene pludseligt omkommer ved en trafikulykke, og en anden trækker sig. De to sidste har ikke kapitalen til at fortsætte. Den tidligere økonomiog finansdirektør, Arne Sylvester Larsen fra Danyard-værftet hentes ind som direktør og får til hovedopgave at skaffe kapital. Han afhænder de to detailbutikker i København, som blev åbnet af de københavnske ejere, men han kan ikke redde Nanok.

VARER IKKE EVIGT

1989

EN SPECIEL OG PRAGMATISK DAME

Linda Andreasen fik i 1989 det, mange ville kalde en håbløs opgave. Efter nogle turbulente år med skiftende direktører, mangel på likvider og konkurser skulle hun nu retablere Nanok og vinde kunderne tilbage. Nanoks gode ry var ødelagt, og tilliden skulle genoprettes. Hun havde et indgående kendskab til fabrikken, da hun allerede fra 1986 havde været produktionschef, og derfor vidste hun, at der var muligheder for at lægge produktionen om og gøre den mere rentabel. Hun lagde selv 100.000 kroner i kassen sammen med en række erhvervsfolk fra Frederikshavn. Nu skulle det stå sin prøve.

Linda Andreasen kendte syerskerne godt, men havde aldrig været ude ved kunderne. Derfor samlede hun alle de såkaldte A-kunder. Hun inviterede dem på weekendophold i Søhøjlandet og bad dem om hjælp til hvilke jakker, der kunne sælges. Der blev produceret forskellige jakker, og efter et modeshow skulle kunderne komme med deres ærlige mening om, hvilke der skulle sættes i produktion, samtidig med at de selv skulle lægge ordrer på jakkerne. 14 produkter overlevede testen, og disse 14 udgjorde dermed kollektionen i det ”nye” Nanok i 1990.

Desuden blev de årlige ture til Lanzarote, hvor der skulle tages reklamebilleder aflyst. Hun mente sagtens, at Nanoks kollektioner kunne fremvises under danske himmelstrøg. Som direktør og kvinde stod hun også for en anden drift, end man havde haft tradition for på Nanok. Hun gik rundt i produktionen hver morgen.

”Syerskerne har fået at vide, at hvis de synes, jeg

er et dumt svin, så skal de sige det til mig og ikke til hinanden”, udtalte hun bramfrit i Nordjyske kort efter sin tiltræden.

Hun havde selv været syerske og kendte til forholdene, og hun havde selv prøvet som tidligere produktionschef ikke at komme igennem med sine ideer. Derfor lagde hun fra begyndelsen en ny linje. Hvis syerskerne opdagede metoder eller områder, der kunne forbedres, var de forpligtede til at sige det. Hun arrangerede også månedlige møder med kaffe og kage, hvor alle medarbejdere fik indblik i ordrebeholdning og økonomi, så alle arbejdede mod samme mål og havde ansvar for det fælles produkt.

”Jeg gider ikke fnidder, som jeg jo ved er på især kvindearbejdspladser. Derfor gælder det om at være lydhør og tage en daglig runde, hvor de kan få luft for eventuelle frustrationer”, fortalte Linda Andreasen.

A-kunderne blev hængende, og deres inddragelse i kollektionerne gjorde, at de også lagde de ordrer, der var nødvendige for at kunne holde produktionen i gang. Samtidig lykkedes det Nanok at få en kæmpe ordre ind fra KFUM-spejderne på en årlig levering af uniformer for tre millioner kr.

Nanok-fabrikken var endnu engang i god vækst.

Linda Andreasen, der hidtil har været produktionschef på Nanok, overtager direktørstolen i en rekonstrueret udgave. Medarbejderne er dygtige, og der er ordrer nok. Ejerkredsen består ud over direktøren selv af erhvervsfolk fra Frederikshavn.

Linda Andreasen, da hun var produktionschef ved Nanok

NANOKS FORÅRSKOLLEKTION 1991

Den unge mand på billedet er Linda Andreasens søn Jacob.

1991

TØJET VAR FORSKELLEN MELLEM LIV OG DØD

Det kan lyde som en kliché, når man siger, at ens tøj er forskellen mellem liv og død. Men for den danske bjergbestiger legende Søren Smidt var det rent faktisk tilfældet, da han som den første dansker nogensinde lykkedes med at bestige et bjerg på over 8000 meter. Det sket, da han i 1991 besteg bjerget Dhaulagiri.

“Det er jo ganske simpelt. Når temperaturen siger minus -41 grader celsius, så overlever du hverken om natten eller om dagen, hvis du ikke er ordentligt klædt på”, siger Søren Smidt.

At han skulle bruge ordentligt tøj fra Nanok på ekspeditionen til det 8167 meter høje bjerg i Himalayakæden, vidste han godt hjemmefra.

Men han vidste ikke helt, hvad han ellers kunne forvente af kampen mod elementerne i Nepal. For selvom bestigningen var nøje planlagt, så endte ekspeditionen næsten, som man kunne forvente, hvis den var blevet produceret som en dramatisk helaftensfilm.

Det hele begyndte i den sene vinter i 1991. Den danske ekspedition tog forventningsfuldt den knap 20 timers rejse til Nepal. Målet var at skrive Danmarkshistorie, og Søren Smidt var ekspeditionslederen, der skulle holde overblikket under de barske forhold. Han havde erfaring med i bagagen. I 1986 klarede Smidt hele to bestigninger alene, og i 1988 var han med på den første danske Himalaya-ekspedition. Men Smidt vidste ikke inden afgang i 1991, hvordan forholdene ville være helt oppe i 8000 meter. Deroppe, hvor forskellen mellem liv og død kan balancere på en knivsæg. Hvad Smidt derimod vidste var, at grejet ville blive afgørende. Og inden afgang allierede han sig derfor med Nanok, der skulle levere beklædning til ekspeditionen.

“Nanok havde ikke en decideret bjergbesti-

Fra venstre mod højre

Bagerste række: Peter Voldstedlund - Henrik Jessen Hansen - Søren Smidt - Jan Mathorne - Finn Korsgaard

Forreste række: Johannes Czajkowski (TV2 fotograf) - Bo Belvedere Christensen - Thomas Søder - Jesper Ritzau

Finn Korsgaard har Nanok vind- og vandtæt jakke og bukser på. Bo B. Christensen har Nanok isolerende fibersæt på. Resten har Nanok højdedragt på. 8 klatrere og 1 fotograf

kræfter har man derfor brug for hjælp fra de lokale. Danskeren hyrede derfor en sherpa, der kendte forholdene på Dhaulagiri og en række hjælpere, der skulle hjælpe med at fragte de mange tons udstyr op ad bjerget. Ved bjergbestigning af et så højt bjerg kan man kun regne med at klatre cirka 500 meter om dagen for ikke at få højdesyge. Samtidigt skal de mange tons udstyr bæres i tung sne hele vejen op til den såkaldte basecamp: En lejr, cirka midt på bjerget, hvor ekspeditionen kan opholde sig inden den endelige opstigning.

ikke meget tid at løbe på - monsunen ville snart sætte ind og gøre det hverken forsvarligt eller muligt at bestige bjergene.

Da de to ekspeditionskollegaer Jan Mathorne og Bo Belvedere Christensen gjorde deres forsøg blev de fanget i en storm i 7800 meter og måtte opgive de sidste knap 350 meter op over toppen. Søren Smidt vidste her, at han kunne nå et allersidste forsøg inden monsunperioden startede. Men det ville blive på et hængende hår. Og det ville blive helt alene. Søren Smidt begav sig af sted. Lejren, som de to ekspeditionskollegaer, havde sat op i de 7800 meters højde brugte Søren som afsæt. Her var der mad og kogegrej, så da vejret var klart den 14. maj 1991 tog han de sidste skridt.

Og der stod han så. Alene. Som den første dansker over 8000 meter. Træt, udmattet, men vigtigst af alt: Godt beskyttet i sin Nanok-tøjpakke.

Tidligt gik det dog galt. Allerede inden ankomst til basecamp lå ekspeditionen stormbundne i flere dage. Da det endeligt klarede op var alle bærerne flygtet i løbet af natten. De mente, at det var for farligt at fortsætte.

Gode råd var nu dyre for danskerne her, men heldigvis fik sherpaen tilkaldt en ny række bærere og langt om længe - men meget forsinkede på grund af det ekstremt dårlige vejr det år - var danskerne endelig klar til at forsøge opstigningen i det sene nepalesiske forår. Men der var

Ejerkredsen vælger at lukke produktionen af Nanok i Danmark. Lønningerne er for høje, og konkurrencen er blevet hårdere. Nanok mærket og det resterende varelager opkøbes af Vest-tex, som har Jørgen Henrik Sørensen i ejerkredsen.

Da han kort efter bryder ud af virksomheden, får han Nanok mærket med sig. Han ansætter Nanoks mangeårige modelsyerske Toni Bosé Nedergaard. Sammen gør de nogle Nanok-ordrer færdige, men der kommer aldrig gang i nye produktioner.

Her ses Søren Smidt kl. 11.30 d. 14. maj 1991, da det lykkedes ham at nå toppen af Dhaulagiri i det vestlige Nepal.

Peter Voldsted Lund og Søren Smidt forlader ABC (fremskudt basislejr/ Advanced Base Camp) i ca. 6.000 m højde. Peter har Nanok vind- og vandtætte bukser på samt vindtætte luffer. På overkroppen en Nanok fleece jakke.

1993

KØBER NANOK

EN TUR PÅ STRANDEN REDDEDE NANOK

En sen eftermiddag i 1993 gik Kurt Enevold Nielsen en tur på stranden på Rømø. En kvinde kom gående imod ham. Han så ikke hendes ansigt, men et lille mærke med en isbjørn på anorakken fangede hans opmærksomhed. Den lille isbjørn kendte han godt, men han havde ikke set mærket i mange år. Kurts nysgerrighed var vakt.

På turen gik og gik han. Tankerne snurrede rundt. Hvornår var han sidst stødt på Nanok mærket? Mon det stadig blev produceret? Og af hvem? Straks han kom hjem, begyndte han at undersøge det. Han fandt frem til den daværende ejer, Jørgen Henrik Sørensen, der året før havde opkøbt Nanok rettighederne, da den oprindelige fabrik endnu en gang var lukket. Han havde egentlig planer om at fort-

sætte produktionen, men opgav. Nu lå rettighederne i hans navn, og varelageret kunne jo altid sælges på et marked. Hans fokus var på sko, da han i gennem mange år havde drevet Skoæsken i Brønderslev. Skæbnen ville at han en aften havde Kurt Enevold Nielsen i røret. Den ene var villig til at sælge, og den anden ville godt købe. Forudsætningerne for en handel var til stede.

Ugen efter stod Kurt Enevold Nielsen i Brønderslev. Han fik rettigheder og en del af varelageret med sig hjem til Kolding. Her ligger administrationen af NY FORM’s 32 butikker. Nanok mærket var endnu en gang blevet reddet på stregen og er siden blevet produceret i forskellige afskygninger til både damer, herrer og børn.

Kurt Enevold Nielsen, direktør og ejer af NY FORM.

LOGOET FRA DEN GRØNLANDSKE HÅND

Det er ikke Hr. hvem som helst, der står bag Nanoks logo. Det er den kendte grønlandske forfatter og illustrator Jens Rosing.

Jens Rosing var født i Grønland og betaget af den grønlandske natur. Han havde i lighed med Mogens Graae deltaget i forskellige ekspeditioner. Jens Rosing var bl.a. initiativtager til indførelse af tam-rener i Grønland i 1950’erne og deltog i en række af Nationalmuseets grønlandsekspeditioner i starten af 1960’erne.

Senere blev han leder af Landsmuseet i Nuuk, og han var med på Knud Rasmussens mindeekspedition i slutningen af 1970’erne. Han døde i 2008.

Jens Rosing var ven af Mogens Graae, og de mødtes også til private middage, husker hans søn Minik Rosing.

”Jeg kan huske fra min barndom, at Mogens Graae kom på besøg. Og han var en herlig mand. Det var altid ekstra festligt, når han kom”, fortæller Minik Rosing.

Som skoletræt realskolelev tog han i 1972 til Grønland i et par måneder, for at bo hos sin farmor i Aasiaat. Og her var han forbi Mogens Graae for at blive ekviperet til det hårde grønlandske vejr.

”Jeg kan huske, at jeg sammen med min far besøgte ham og fik en af de klassiske Parca Coats, som alle i Grønland gik med dengang. En meget populær satirisk tegneserie i Grønland gik under navnet ”Parcafolket” Den parca brugte jeg i mange år efter”, fortæller Minik Rosing.

Jens Rosing havde isbjørnen som et tilbagevendende tema i sin kunst. I 1985 tegnede han en stående isbjørn, som er en del af det våben, der tilhører det nuværende grønlandske selvstyre. Og isbjørnen går igen i Nanoks logo, hvor den nysgerrigt kigger op af vandet. Nanok betyder i øvrigt isbjørn på grønlandsk.

Logo tegnet af Jens Rosing

Billede af den populære Parca coat.

Nanok mærket kan fejre

50-ÅRS

JUBILÆUM

DE IKONISKE JAKKER RELANCERES

I jubilæumsåret for Nanok har vi været i gemmerne for at støve de gamle produkter af. Det betyder et glædeligt gensyn med den klassiske anorak samt den originale sommerjakke med lynlås. Begge jakker er blevet redesignet og opdateret i mere moderne materialer. De to jakker er lavet i unisex modeller, så de kan bruges af både damer og herre.

I arbejdet med relanceringen har vi fået professionel og næsten lige så original hjælp. Tidligere Nanok direktør, Linda Andreasen og Toni Bosé Nedergaard, der gennem en årrække var modelsyerske har hjulpet til i processen. ” Det var så dejligt at gense modellerne, som var meget populære Nanok varer i min tid”, fortæller Linda Andreasen.

I efteråret blev de to damer inviteret til Kolding, hvor NY FORM holder til i dag. Her blev det atter til en arbejdsdag i Nanok-regi, med både alvor og store grin.

”Vi kender jo modellerne rigtig godt, og dermed også deres svagheder. I Kolding fik vi talt om ærmerne, der skal have en ny løsning, og om materialerne, der er blevet godt erstattet af nye og langt mere moderne stoffer, der sikrer åndbarhed osv. Det var så spændende at besøge NY FORM, og få et indblik i hvordan de arbejder

NANOK’S IKONISKE JAKKER

med udviklingen af Nanok-mærket”, siger Toni Bosé Nedergaard.

Endnu et ikon er på vej Det er ikke kun anorakken, der får et velfortjent comeback. Til oktober kommer den grønne Parca Coat nemlig frem i en redesignet udgave. Her er der kælet for detaljerne, og så er den ægte pels fjernet.

”Parca Coaten blev jo produceret af Mogens Graae til arktiske forhold, så den var faktisk alt for varm til danske forhold. I den nye udgave bliver den mere behagelig at have på, og så kan jeg godt lide det look, som NY FORM har fundet frem, uden at det ændrer den ikoniske jakke alt for meget. Den skal nok blive en salgssucces igen ”, lyder det fra Linda Andreasen.

Selvom både Linda Andreasen og Toni Bosé Nedergaard har forladt arbejdsmarkedet, så nød de en arbejdsdag med Nanok.

”Jeg må sige at jeg følte et savn, men jeg kan se at NY FORM passer godt på mærket”, fortæller Linda Andreaasen. Og Toni Bosé Nedergaard

fortsætter. ”Det er da ikke noget, at jeg havde troet, at jeg skulle gøre igen. Men nu hvor jeg fik muligheden, så er jeg da stolt over at have været med. Og jeg ved at de ikoniske modeller har været savnet på markedet”. Anorakken er allerede i butikkerne, mens Parca Coaten først kommer til salg fra oktober.

Fra venstre ses indkøbsansvarlig, Helene Due-Hansen, tidligere direktør, Linda Andreasen, tidligere model-syerske Toni Bosé Nedergaard, designer Maria Borbiconi og direktør/ejer af NY FORM, Kurt Enevold Nielsen.

2022 KOLLEKTIONEN