SERIEHÆFTE
•
Ikke-uddannet støttepersonale har negative effekter på den sociale og læringsmæssige inklusion. Kollaborativ undervisning, der tager udgangspunkt i et tæt samarbejde mellem de professionelle i klassen og er kendetegnet ved fælles planlægning og tæt og konstruktiv kommunikation, har positive effekter på elevers inklusion.
I forbindelse med det kritisk-realistiske review blev der foretaget en såkaldt dataekstrahering. I denne sammenhæng handler dataekstrahering om at identificere mønstre, der har forklarende potentiale i forhold til antagelser om, hvorledes en intervention virker eller ikke virker. Programteorien vedrørende uddannet støttepersonale - eller i denne sammenhæng en ekstra voksen i klassen - opererer med den antagelse, at graden og kvaliteten af elevers deltagelse i skolens fællesskaber stiger, når støtteforanstaltninger varetages af personale, der er målrettet uddannet til at varetage støttefunktionen. Videre antages det, at elevernes deltagelse i, og udbytte af, læreprocesser ligeledes stiger, når der er tale om uddannede støttepersoner. Det skal i denne sammenhæng påpeges, at en del af de, i det kritisk-realistiske review, inkluderede studier undersøger såkaldte paraprofessionelle særligt i en britisk og amerikansk kontekst, hvor der kan være tale om personale uden nogen form for pædagogisk uddannelse (Engsig, ikke
76
publiceret). I en dansk kontekst vil der være tale om uddannelse, der er målrettet selve støttefunktionen – eksempelvis specialpædagogisk efteruddannelse. Programteorien vedrørende uddannet personale og effekten af dette indebærer også antagelsen om, at ikke-adækvat uddannet støttepersonale har direkte negative effekter på elevens sociale deltagelse samt læringsudbytte. Uddannet støttepersonale er endvidere kendetegnet ved en bredere pædagogisk rolle, der indebærer støtteforanstaltninger på tværs af skolemæssige kontekster og støtte i læringsaktiviteter samt adfærdsstøtte. Denne bredere pædagogiske rolle omhandler ligeledes, at der tænkes og praktiseres i bredere relationer frem for en-til-en-støtte. Det data, der således understøtter ovenstående programteori om uddannet støttepersonale, vil ligeledes give mening i forhold til en mere generel anvendelse af to professionelle i klassen. I klasser, hvor grupper af elever eller enkelte elever har særlige vanskeligheder, og hvor man vælger at konvertere tiden til understøttende undervisning til fagopdelt undervisning og dermed afkorte skoledagen mod at have to voksne i klassen, er det i denne sammenhæng fundamentalt, at begge professionelle er uddannet til dette formål. Det er centralt, at der foreligger såvel almen- som specialpædagogisk viden og kompetencer samt uddannelse i samarbejdende undervisningsformer. Programteorien vedrørende kollaborativ undervisning opererer ud fra den an-