Evaluering af forældrevejledning til døve by Yvonne Miller

Evaluering af: ForĂŚldrevejledning til DĂ¸ve

Alle billeder i rapporten er venligst udlånt af Charlotte Buch fra Danske Døves Landsforbund. Billederne illustrerer aktiviteter fra forskellige forældrevejledningskurser til døve.

Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Tanja Miller, Videncenterleder Trine Lolk Haslam, Udviklingskonsulent Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA University College Nordjylland

Dataindsamling er foretaget i samarbejde med: Jeanne Debess, Videncenterleder Afdelingen for Udvikling og Innovation University College Nordjylland

Layout: Yvonne Miller, Kommunikationsmedarbejder University College Nordjylland

December 2011

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Forord Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA, har udført denne evaluering for Forældrevejledning til Døve i perioden marts – december 2011.

Vi vil gerne takke alle de døve forældre og deres børn, som vi har været i kontakt med i forbindelse med dataindsamlingen. Desuden en stor tak til forældrevejlederne, der ligeledes har stillet sig til rådighed for evalueringen. Endelig en tak til projektleder Charlotte Buch, som har været os behjælpelig med at finde respondenter og har arrangeret tolkning.

Bedste hilsner

Tanja Miller Trine Lolk Haslam

Indhold Forord ................................................................................................................................................................ 3 Resumé .............................................................................................................................................................. 7 Om evalueringsdesignet ............................................................................................................................ 7 Evalueringens formål ....................................................................................................................................... 10 Forældrevejledningens tilbud samt målgruppe .............................................................................................. 10 Hvorfor er der behov for Forældrevejledningen? ....................................................................................... 13 Hvor mange aktiviteter? .......................................................................................................................... 14 Baggrund - Hvad bygger vi videre på? ............................................................................................................. 17 Evalueringsmodel ............................................................................................................................................ 19 Programteorier ............................................................................................................................................ 19 Evalueringsspørgsmål .................................................................................................................................. 20 Evidensbegrebet .......................................................................................................................................... 21 Evalueringsdata ........................................................................................................................................... 21 Teoriafsnit........................................................................................................................................................ 23 Tosprogethed .............................................................................................................................................. 23 Vigtige begreber ...................................................................................................................................... 23 Vejledning .................................................................................................................................................... 25 Netværk ....................................................................................................................................................... 26 Analyse af forældrevejledningens tilbud ......................................................................................................... 28 Forældre og kommunikation ....................................................................................................................... 29 Mit barn kan høre – to navne – to sprog................................................................................................. 29 Om valg af sprog i familien ...................................................................................................................... 30 Forældre har ansvaret for barnets møde med den hørende verden ...................................................... 32 Vi vil gerne bare være forældre............................................................................................................... 33 Et tungt ansvar der kræver megen energi ............................................................................................... 35 Forældre er ambassadører ...................................................................................................................... 36 CODA børn og kommunikation.................................................................................................................... 37 Vi taler to sprog og befinder os i to verdener ......................................................................................... 38 Træt af dumme spørgsmål ...................................................................................................................... 42 Forældrevejledningen og kommunikation .................................................................................................. 43 Forældrevejledere og sprog .................................................................................................................... 43

Forældrevejledning i forbindelse med generelle spørgsmål om børn .................................................... 44 Forældrevejledning som lavpraktisk hjælp ............................................................................................. 46 Forældrevejledningen i forbindelse med livskriser ................................................................................. 47 Mødested mellem den hørende og døve verden.................................................................................... 47 Bindeled mellem døvekultur og myndigheder ........................................................................................ 52 Fagprofessionelle og kommunikation ......................................................................................................... 53 Forældrevejledningen gør en forskel ...................................................................................................... 54 Forældrenes perspektiv ........................................................................................................................... 55 Børnenes perspektiv ................................................................................................................................ 57 Sammenhæng mellem Forældrevejledningens tilbud ................................................................................ 59 Resultater ........................................................................................................................................................ 62 På hvilke felter og med hvilke støtteforanstaltninger forældre vurderer sig styrket i deres forældrerolle 64 Hvordan projektet kan iagttages som en del af problemstillinger for tosprogede ..................................... 65 Døve forældres forventninger og tilfredshed med projektet ..................................................................... 65 Hvilke behov dækker projektet? ................................................................................................................. 65 Hvilken målbar effekt kan ses af projektets arbejde? ................................................................................. 66 Hvordan dokumenteres opgaveløsningen? ................................................................................................ 66 Hvor stor en del af målgruppen bruger projektet? ..................................................................................... 66 Hvor meget forventes det, at målgruppen kan stige? ................................................................................ 67 Hvad er der af tilbud til hørende forældre, og hvordan adskiller tilbuddet sig fra det til døve forældre? . 67 Hvor vigtigt er det, at tilbuddene er anonyme? .......................................................................................... 67 Anbefalinger .................................................................................................................................................... 67 Litteratur.......................................................................................................................................................... 69 Bilag ................................................................................................................................................................. 70 Interviewguides ........................................................................................................................................... 70 Spørgeskemaer ............................................................................................................................................ 73 Logbøger ...................................................................................................................................................... 77

Resumé Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA, har udført denne evaluering for Forældrevejledning til Døve i perioden marts 2011 - december 2011. Om evalueringsdesignet Evalueringen fokuserer på, hvilke virkninger tilbuddet om forældrevejledning til døve forældre og deres børn har, og tager udgangspunkt i grundlæggende hypoteser om, hvordan tilbuddet påvirker og interagerer med målgruppen. Forældrevejledningen til Døve henvender sig til døve forældre og tilbyder vejledning og rådgivning i almene spørgsmål vedrørende børns udvikling og opdragelse. Desuden tilbyder Forældrevejledningen oplysning og vidensformidling til fagprofessionelle, som via job kommer i kontakt med målgruppen. Antagelsen er, at større viden skaber større forståelse for den særlige situation, hvori hørende børn med døve forældre befinder sig. Tilbuddet arbejder aktivt for at skabe både lokale og nationale netværk blandt døve familier, da sociale netværk med andre døve er besværliggjort af store geografiske afstande. Forældrevejledningen til Døve arbejder på det faglige fundament, at den sproglige udvikling for hørende børn af døve forældre kan sidestilles med andre tosprogede gruppers udvikling og udfordringer. Derfor er der i analysen af evalueringsdata anvendt forskningsresultater fra den del af sprogforskningen, der handler om tosprogethed.

Evalueringen betjener sig af en række forskellige data fra Forældrevejledningen til Døve, fx tidligere evalueringer, statusrapporter, arrangementskalendere og kursusprogrammer. Desuden er der i forbindelse med evalueringen gennemført kvalitative semistrukturerede fokusgruppeinterviews med forældre til børn i aldersgrupperne 0–5 år, 5-10 år og 10–18 år. Også forældrevejlederne og børnene er blevet interviewet (dog ikke den mindste aldersgruppe). Der har været gennemført spørgeskemaundersøgelser vedrørende tilfredshed med tilbuddet efter to temadage; en for fagprofessionelle, en for døve og deres hørende partner. Endelig er der foretaget telefoninterviews med to fagprofessionelle (en pædagog og en lærer), ligesom forældrevejlederne i en periode af tre måneder har udfyldt logbøger og skrevet praksisfortællinger, der også indgår som datamateriale.

Datamængden er analyseret med afsæt i sprogteori, vejledningsteori og teori om netværk. Evalueringsmodellen er en teoridreven virkningsevaluering.

Døve forældre

Netværk

Vejledning

Børn

Forældrevejledere

Professionelle

Kommunikation

Evalueringen undersøger, hvilket udbytte døve forældre har af Forældrevejledningen til Døve, og hvordan hørende børn af døve forældre vurderer udbyttet. Den nedenstående oversigt viser en opgørelse af resultaterne.

Foredrag

Vejledning i hjemmet om opdragelse

Hjemmebesøg om børns trivsel

Styrkelse af sproglig udvikling

Dannelse af netværk Informationer til skoler og institutioner

Hjemmebesøg om valg af sprog Besøg på skoler og andre institutioner samt arrangementer for fagprofessionelle Deltagelse i familiekurser Løsning af lavpraktiske problemer Vejledning ifm. livskriser Bisiddere

outcome

Familiekurser

Styrkelse af forældrerollen

output

input

Babycafeer

Styrkelse af netværk CODA mødes med forståelse Styrkelse af døves rettigheder Forebyggelse af problemer Forståelse af CODA i en tosproglig ramme Optimal udvikling af børnene Optimering af livsbetingelser

Netværksdannelse

Evalueringsresultaterne peger entydigt på en anbefaling af, at Forældrevejledningen til Døve fortsætter med dens nuværende aktiviteter i deres nuværende form og med det nuværende indhold. Anbefalingen er derfor, at Forældrevejledningen til Døve fortsat organisatorisk forankres i Danske Døves Landsforbund og dermed i lokale døveforeninger, hvorfra mange initiativer udgår. Evalueringen dokumenterer effekt i form af bedre udviklingsmuligheder for både forældre og børn.

Tilbuddet kan styrkes ved: 1) At planlægge mere end ét møde i CODA barnets skole, da den formidlede viden ser ud til at miste betydning efter nogen tid 2) At styrke initiativer, der gør det nemmere for CODA børn at vedligeholde grammatisk viden om tegnsprog 3) At der arbejdes for at skabe en procedure i børneforvaltninger til, at der informeres om Forældrevejledningen, når et CODA barn har fået anvist plads i en dagpleje, vuggestue eller børnehave, og skoleforvaltningen lader viden om tilbuddet gå videre til den skole, barnet begynder på 4) At det gøres nemmere og bliver mere standardiseret at få økonomisk hjælp til at deltage i familiekurser på Castberggård 5) At Forældrevejledningen skaber procedurer, der mere systematisk dokumenterer arbejdet og effekten heraf 6) Den økonomiske forankring af Forældrevejledningen til Døve bør tilstræbe kontinuitet i tilbuddet, da spredning af viden om tilbuddet konstant er en udfordring, og udviklingen de sidste 10 år viser behov for tilbuddet og en stigende anvendelse af en stigende del af målgruppen.

Evalueringens formål Familier, hvor en eller begge forældre er døve eller svært hørehæmmede tegnsprogsbrugere, får tilbudt forældrevejledning som en del af Danske Døves Landsforbunds ydelser. Tilbuddet er fortrinsvis målrettet familier, hvor forældrene er døve, og børnene er hørende. Men også døve forældre med døve børn benytter sig af tilbud om generel information om børn. Det overordnede mål med projektet er at stille døve forældre lige med andre forældre. Således er tilbuddene udformet til at kompensere for de videnshuller, der kan opstå som følge af døvhed i relation til forældrerollen. Formålet er desuden også at formidle viden til fagpersoner, som det hørende barn af døve forældre møder i sin hverdag, og som forældrene møder i deres egenskab af forældre.

Forældrevejledningens tilbud samt målgruppe Ifølge Forældrevejledningens forankringsplan kan tilbuddet beskrives således: ”Forældrevejledning til Døve har til formål løbende at tilbyde døve forældre information og vejledning, som skal bidrage til øget selvværd og sikkerhed i rollen som forælder, samt at give hørende fagpersonale, der har kontakt til døve familier, en grundlæggende viden, som kan danne basis for et godt samarbejde med de individuelle døve familier. Vejledningen skal ligeledes bidrage til en øget forståelse af den tosprogede og tokulturelle situation, som hørende børn af døve forældre vokser op i. Det langsigtede mål med projektets tilbud er at sikre de bedst mulige opvækstbetingelser og udviklingsmuligheder for børn af døve forældre. Dette gøres gennem information, vejledning og støtte til dialog og samarbejde mellem forældre og fagpersoner.” (Forankringsplan december 2011).

Forældrevejledningens tilbud til døve forældre omfatter arrangementer, hvor de kan møde andre døve forældre og danne netværk med disse, høre foredrag om f.eks. børneopdragelse og deltage i weekendkurser, babycafé, babysvømning og temadage. Derudover tager forældrevejlederne på hjemmebesøg hos familierne, ligesom de tager på besøg i barnets skole eller institution, hvis forældrene ønsker det, og fortæller om de særlige behov, der er i familier med døve forældre. Vejledningen er gratis, frivillig og anonym, (der føres ikke journaler), og målet med Forældrevejledningen er at yde hjælp til selvhjælp. Vejledningen er derfor forebyggende og ikke behandlende.

Hvem er målgruppen? Familier, hvor en eller begge forældre er døve eller svært hørehæmmede tegnsprogsbrugere med hørende børn i alderen 0-18 år

Familier, hvor en eller begge forældre er døve eller svært hørehæmmede tegnsprogsbrugere med døve børn i alderen 0-18 år Familier, hvor en eller begge forældre har etnisk minoritetsbaggrund og er døve eller hørehæmmede tegnsprogsbrugere med børn i alderen 0-18 år Hørende fagpersoner, der gennem deres arbejde har kontakt med døve forældre og deres døve/hørende børn.

Hvor stor er målgruppen? På baggrund af erfaringer i det hidtidige projekt er der årligt gennemsnitligt ca. 1300 professionelle, der benytter projektets tilbud. Det skønnes, at der i alt er ca. 350 døve/hørehæmmede familier med 500-600 hørende børn, 20-30 døve forældrepar med døve børn, og ca. 100 døve forældre med etnisk minoritetsbaggrund. (Statusrapport til Socialministeriet 2010).

Denne evaluerings målgruppe er sammenfaldende med ovenstående og har koncentreret sig om de aktiviteter, som Forældrevejledningen står for, nemlig: Tilbud til døve forældre: -

Individuel vejledning på tegnsprog ved hjemmebesøg eller besøg på vejlederens kontor

Forældregrupper

Babycaféer for døve, der er gravide, lige har født eller er på barsel

Fødselsforberedelse

Støtte til oprettelse af forældregrupper på lokalt plan

Foredrag og temaaftener

Foredrag, workshops, temadage og andre arrangementer på lokalt plan

Weekendkurser for hele familien med deltagere fra hele landet

Information i børnenes daginstitution og skole.

Der ydes vejledning og råd om blandt andet følgende problemområder: -

Samarbejde med hørende fagfolk i daginstitutioner og skoler

Støtte til oprettelse af netværk

Børns almindelige fysiske og psykiske udvikling

Forældrerollen og opdragelsesspørgsmål

Sproglig udvikling hos hørende børn af døve forældre – med fokus på både dansk og tegnsprog

Fællessprog i familien

Fødselsforberedelse

Samliv og parforhold.

Tilbud til hørende fagpersoner: -

Informationsmøder i dagplejer, daginstitutioner og skoler

Temadage på regionalt plan/kurser for professionelle

Individuel information i form af møder eller telefonsamtaler/mails

Gratis informationsmateriale.

Hørende fagfolk ønsker blandt andet information om følgende områder: -

Hvad indebærer det at være døv og få hørende børn

Tegnsprog og brug af tolk

Kommunikation med døve, når man ikke kan tegnsprog

Samarbejde med døve forældre

De særlige livsvilkår for hørende børn af døve forældre

Sprogudvikling hos det hørende barn af døve forældre

Praktiske redskaber til sprogstimulering.

Tilbud til øvrige hørende omgivelser: -

Informationsmøder på forældremøder i daginstitution/skole

Besøg i skoleklasser/information til klassekammerater

Bedsteforældrearrangementer (både døve og hørende).

(Statusrapport til Socialministeriet 2010/Forankringsplan december 2011).

Forældrevejledningsprojektet løb som et samarbejde mellem Center for Døve og Danske Døves Landsforbund fra 1999 til juli 2010. Fra juli 2010 overgik projektet helt til Danske Døves Landsforbund. Projektet finansieres af midler fra Socialministeriets satspulje (http://www.cfd.dk/OMCFD/Projekter/For%C3%A6ldrevejledning-til-d%C3%B8ve-for%C3%A6ldre.aspx).

Hvorfor er der behov for Forældrevejledningen? En undersøgelse af døve forældre og deres hørende børns psykosociale vilkår i daginstitutioner viser, at døve forældre ofte af personalet føler sig vurderet til ikke at være i stand til at opdrage deres børn godt nok på grund af deres handicap. Nogle døve forældre mener, at deres hørende børn også bliver gjort handicappede af samfundet, fordi der ikke tages nok hensyn til deres situation i fx daginstitutioner. Hørende børn af døve forældre er ofte meget alene med deres problemer på grund af kommunikationsbarrieren og samfundets manglende kendskab til deres situation. (Larsen 2001). (www.barn-i-fokus.dk) .

Døve forældre mangler tilgængelighed til de samme informationer om forældreroller, børns udvikling m.m., som alle hørende forældre har. De kan ikke følge med i programmer om børn og forældre i tv, hvis programmerne ikke er tekstet. De kan heller ikke følge med i radioen eller deltage i møder og foredrag, med mindre der er en tegnsprogstolk til stede. Den manglende viden kan forårsage, at døve forældre føler sig usikre i rollen som forældre.

Manglende viden om hørende menneskers liv og om majoritetssamfundets kultur kan begrænse forståelsen og samarbejdet med hørende fagfolk om deres egne hørende børn. Døve forældre har brug for støtte og kompenserende hjælp til at bygge bro over en kommunikationskløft mellem den hørende og den døve verden.

Døve forældre er generelt meget usikre på sprog og kommunikation i familien. At kommunikere med hørende betyder at tale dansk. Det forstyrrer døve forældres nære forhold til egne børn, hvis de kommunikerer på dansk fra barnet fødes. Når barnet vokser op, vil kommunikationen begrænses af barnets manglende tegnsprog og forældrenes manglende forståelse af tale. Det er vigtigt, at forældrene modtager støtte i at bruge tegnsprog til børnene, så familien sikres god kommunikation i fremtiden.

Døve forældre med etnisk minoritetsbaggrund har en dobbelt problemstilling, da de både kan have manglende viden om dansk kultur og samfund og samtidig have kommunikationsproblemer i forhold til de hørende omgivelser. Døve forældre med etnisk minoritetsbaggrund har meget forskellige forudsætninger. Fælles er dog, at de har manglende viden om dansk kultur og samfund. Kombineret med et dobbelt kommunikationshandicap kan disse forældre have meget vanskeligt ved at komme i kontakt med og få en kommunikation til de hørende omgivelser.

Det hørende barn af døve forældre lever i to verdener, den døve og den hørende verden. Det betyder, at de følger de sociale samspilsregler, som gælder i de to verdener. Det tager tid at lære samspilsregler, og et barn, som ikke bruger den rette 'kode', vil let blive misforstået eller mødt med negative reaktioner. Barnet har brug for voksne, som ser, forstår og støtter det i denne proces. Det er derfor meget vigtigt at informere de hørende fagfolk (dagplejere, pædagoger, lærere og sagsbehandlere) om det hørende barns livsbetingelser. Døve forældre og hørende fagfolk har en fælles opgave og et fælles ansvar over for børnene. De voksne kan gøre det til en positiv oplevelse at vokse op med to sprog og to kulturer. (Statusrapport til Socialministeriet 2010).

Der findes også andre tilbud til døve forældre, men disse tilbud er forskellige fra Forældrevejledningens. Døvekonsulenter og Familiekonsulenter hører under Center For Døve (CFD), og de tilbud, der her gives, er for Familiekonsulenternes vedkommende et tilbud, der gives, når der er særlige behov til stede. Der kan også være tale om egentlig udredning og pædagogisk observation. Døvekonsulenternes tilbud ydes iht. Serviceloven §§ 12-13 samt Serviceloven § 174 – jf. Bekendtgørelse 781 af 6.7.2006. Center for Døves døvekonsulenter rådgiver om følgende: Lovgivning og kompensationsmuligheder (bl.a. ret til MY), studiestart og tiden efter skolen, muligheder for uddannelse og arbejde, problematikker på arbejdsmarkedet, personlig rådgivning om det at leve med sit handicap samt støttemuligheder til familier med behov for en særlig indsats. (www.cfd.dk). De har således en faglig baggrund som socialrådgivere og rådgivere i forhold til problemstillinger, der relaterer hertil.

Hvor mange aktiviteter? Forældrevejledningen er delt op i tre distrikter, hhv. Øst, Syd og Midt/Nord. Forældrevejledningens aktiviteter for årene 2007-2011 er opgjort i statistikker for de pågældende år og viser klart, at der generelt er efterspørgsel på de udbudte aktiviteter. 2010 viser en nedgang grundet særlige omstændigheder dette år med omstruktureringer. I statusrapport for 2010 står der: I forbindelse med den aktuelle bevilling var vi nødt til at foretage en omstrukturering af projektet. Som meddelt Tilskudskontoret pr. brev d. 18. juni blev alle projektmedarbejdere pr. 1. juli 2010 ansat direkte under Danske Døves Landsforbund, i modsætning til tidligere hvor DDL var projektansvarlig, mens Center for Døve varetog den daglige drift af projektet, og medarbejderne var ansat under Center for Døve. I forbindelse med denne omstrukturering forekom et naturligt fald i projektets aktiviteter. Som nedenstående grafer viser, er alle aktiviteter dog godt i gang igen, og der ses særligt en stor efterspørgsel på deltagelse i familiekurserne.

Individuelle vejledninger 2007-11 350

301 300

282

250

236

200 179 Individuelle vejledninger 150

100

0 2007

2008

2009

2010

2011

ForĂŚldrearrangementer 2007-11 800 701 700 641 600

489

500

ForĂŚldrearrangementer

380

400

Antal deltagere 303

300

200

100

57 36

0 2007

2008

2009

2010

2011

Information til professionelle 2007-11 1800 1578

1600

1400

1305

1200

1124

1000

911

Information til profesionelle Antal deltagere

800

600 389

400 219 158

200

129 62

49 0 2007

2008

2009

2010

2011

Familiekurser 2007-11 140

116

120

100 100 89 80

74 Familiekurser Antal deltagere

60 50

0 2007

2008

2009

2010

2011

Alt i alt viser graferne en tendens til større efterspørgsel på individuelle vejledninger samt familiekurser, ligesom information til professionelle og forældrearrangementer igen er på vej op.

Baggrund - Hvad bygger vi videre på? I september 2001 blev der færdiggjort en evalueringsrapport af Forældrevejledning til Døve (Ingvardsen 2001), og der er løbende lavet statusnotater til Socialministeriet om Forældrevejledningens opgaver og resultater. Det er resultaterne fra denne datamængde, som indeværende evaluering bygger videre på, hvorfor hovedkonklusionerne her præsenteres kort. Rapporten konkluderer, at vejledningens brugere har haft stort udbytte af projektindsatsen, som bl.a. har tilbudt kurser, temadage og informationsmøder. Tilbuddet har været frivilligt, anonymt og gratis, hvilket anses for at være af betydning for projektets succes. Der gives vejledning til alle forældre med børn i alderen 0 - 18 år. (Ingvardsen 2001, s. 46).

Døve forældres udbytte af projektets tilbud: -

Øget tilgængelighed til information og viden om forældrerollen, opdragelsesspørgsmål, børns udvikling m.v.

Øget bevidsthed og selvtillid som forældre

Forbedret kommunikation mellem forældre og børn

Øget viden om hørende børn af døves liv i to kulturer og sprog

Forbedring af samarbejdet mellem forældre og daginstitution/skole

Frigørelse fra informatørrollen om tegnsprog og døvhed. Bedre tid til at samarbejde om og fokusere på barnet

Nye metoder og redskaber til sprogstimulering i hjemmet.

Hørende fagfolks udbytte af projektets tilbud: -

Generel øget opmærksomhed omkring hørende børn og deres døve forældre (holdningsændring)

Forbedring af samarbejdet mellem forældre og daginstitution/skole

Nye ideer og metoder til brug ved kontakt og kommunikation med døve forældre

Øget viden om døve familiers livsvilkår (sprog, kultur, behov og problemområder)

Øget viden om tegnsprog og tolkebehov

Øget viden om hørende børn af døves adfærd og sprogudvikling

Nye ideer og metoder til stimulation af barnets sprogudvikling.

Udbytte for det hørende barn af døve forældre: -

Barnet slipper for at tage ansvar for kommunikationen mellem voksne (tolkerollen)

Normalisering af barnets forestilling om egen familie, accept af det at have en familie, som på nogle områder er anderledes

Oplevelse af at andre respekterer forældrene

Kontakt til ligestillede børn og mulighed for erfaringsudveksling

Støtte til identitetsdannelse og afbødning af identitetsproblemer i skolealderen.

Evalueringsmodel Virkningsevaluering er valgt som den grundlæggende evalueringsmodel, da denne giver mulighed for at anvende både kvantitative og kvalitative data. Virkningsevaluering fokuserer på virkningssammenhænge mellem indsats, implementeringsprocesser og betydningen/effekten af indsatsen – her i form af at forbedre opvækstbetingelserne for hørende og døve børn af døve forældre.

Krumtappen i en virkningsevaluering er programteori, hvilket vil sige den eller de hypoteser, projektet opererer med gennem formulering af mål og formodede resultater ved en given aktivitet. Virkningsevaluering udtaler sig om, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder, og er teoribaseret, samtidig med at implementeringsprocesser og udbytte i form af output (især kvantitative resultater) kan sættes i forbindelse med outcome i form af betydningstilskrivninger/større meningsfuldhed. Vi ønsker således både at kunne sige noget om, hvad det er, Forældrevejledningen tilbyder og gør i praksis, samt hvem den rammer med sin rådgivning og støtte (output), og samtidig ønsker vi ligeledes at konkludere på, hvilken betydning det, som Forældrevejledningen gør, har for dem, der anvender dens tilbud (outcome).

Programteorier Evalueringen betjener sig af fire programteorier, som er beskrevet nedenfor. Programteori 1 Projektets første antagelse er, at viden om børns generelle udvikling givet på tegnsprog samt viden om og støtte til, hvilke problemstillinger der knytter sig til opdragelse og rammesætning i hjemmet, der er almindelige og tidstypiske, vil styrke døve forældres oplevelse af sikkerhed og handlekraft i forhold til forældrerollen.

Tilbud: Individuel rådgivning, personlig eller via mail/skype/oovoo Aktiviteter for døve forældre alene og for døve forældre sammen med deres hørende børn Skriftligt informationsmateriale til forældre.

Hørende børn:

Døve forældre: Opnår gennem modtagelse af/deltaglse i Forældrevejledningens tilbud mere viden om og sikkerhed i forhold til forældrerollen.

Børnenes opvækstbetingelser og udvikling støttes, og problemer forebygges. Optimering af deres livsbetingelser ved at styrke forældre gennem forøget viden.

Figur 1: Hypoteser angående virkning af forældretilbud

Programteori 2 Desuden antages, at kompetenceudvikling af professionelle vil føre til øget indsigt i og forståelse for den særlige situation, som hørende børn af døve forældre befinder sig i, og at de professionelle som følge heraf bedre kan støtte op om disse. Herved styrkes forældrene i forældrerollen, og børnenes opvækstbetingelser forbedres på dette område. Tilbud: Undervisning af hørende profesionelle Informationsmøder med hørende professionelle, så som lærere, pædagoger, jordemødre og sundhedsplejersker Skriftligt informationsmateriale til hørende professionelle.

Hørende børn: Professionelle: De professionelle har mere indsigt i og bedre forståelse for de døve forældres og hørende børns særlige situtation og livsbetingelser samt redskaber, der kan anvendes i forhold hertil.

Døve forældre: Forældrene styrkes i forældrerollen. De kan slappe mere af og koncentrere sig om at være forældre.

Børnenes opvækstbetingelser og udvikling støttes, og problemer forebygges. Børnene oplever forståelse for og accept af deres forældre og får mere ro til at være "almindelige børn".

Figur 2. Hypotese angående virkning af tilbud til professionelle

Programteori 3 Projektets tredje hypotese er, at hørende børn af døve forældre er at betragte som tosprogede, hvorfor generelle problemstillinger og svar for tosprogede kan belyse de hørende børns situation og udfordringer. Programteori 4 Projektets fjerde hypotese er, at støtte til døve forældre og støtte til hørende børn af døve forældre gennem netværksdannelse med ligestillede vil forbedre barnets opvækstvilkår og optimere dets udvikling. Indsatsen sker således, at både børn og forældre møder andre i samme situation som dem selv.

Evalueringsspørgsmål Evalueringsspørgsmålet går på, i hvilken udstrækning antagelserne i programteorierne af- eller bekræftes. Herved ønsker vi desuden at kunne sige noget om: 1. På hvilke felter og med hvilke støtteforanstaltninger vurderer forældre sig styrket i deres forældrerolle? 2. Hvordan kan projektet iagttages som en del af problemstillinger for tosprogede? 3. Hvordan er døve forældres forventninger og tilfredshed med projektet? 4. Hvilke behov dækker projektet? 5. Hvilken målbar effekt kan ses af projektets arbejde? 6. Hvordan dokumenteres opgaveløsningen?

7. Hvor stor en del af målgruppen bruger projektet? 8. Hvor meget forventes det, at målgruppen kan stige? 9. Hvad er der af tilbud til hørende forældre, og hvordan adskiller tilbuddet sig fra det til døve forældre? 10. Hvor vigtigt er det, at tilbuddene er anonyme?

Evidensbegrebet Punkt 5 ovenfor indeholder begrebet ”målbar effekt”, hvorfor der her vil blive præsenteret, hvad der i denne rapport henvises til ved dette. Spørgsmålet om evidens eller effekt behandles inden for rammerne af evidens forstået som niveauer. Figuren er fra ”Håndbog i Dokumentation” udarbejdet af Rambøll for Velfærdsministeriet 2008. Bevist effekt Dokumenteret effekt Tilsyneladende effekt Ingen viden om effekt

Forskningsbaseret dokumentation

Systematisk dokumentation

Solstrålehistorier

Ingen dokumentation

Figur 2: Evidenstrappen

Evalueringen bygger på systematisk indsamling af data/dokumentation, og analyser af data foretages i hovedreglen med afsæt i forskningsbaseret viden om temaet. Det drejer sig om tosprogethed, vejledning og netværksdannelse. Den målbare effekt af tilbuddet vil blive gjort op som væsentlighed/betydningsfuldhed i forhold til målgruppen - i dette tilfælde døve forældre og hørende børn.

Evalueringsdata For at besvare evalueringsspørgsmålet med afsæt i programteorierne er følgende datakilder blevet anvendt systematisk: Logbøger fra forældrevejlederne i perioden august-november 2011 Kvalitative interviews med 3 forældrevejledere Fokusgruppeinterview med 4 forældre med børn i alderen 0-5 år

Fokusgruppeinterview med 4 forældre med børn i alderen 6-10 år Fokusgruppeinterview med 4 forældre med børn i alderen 11-16 år Fokusgruppeinterview med 2 børn i alderen 6-10 år Fokusgruppeinterview med 8 børn i alderen 11-17 år Projektdata.

Logbøgerne er udfyldt efter skabelon af de enkelte forældrevejledere efter daglige opgaver. Logbøgerne er efterfølgende indsamlet. Forældrevejledningens tilbud dækker forældre til børn i alderen 0-18 år, hvorfor kvalitative interviews med forældre dækker hele denne gruppe. De kvalitative interviews har været afholdt i forbindelse med arrangementer afholdt af Forældrevejledningen. Alle har været gennemført med tolk. Interviews med børn har været gennemført ved samme lejligheder og med samtykke fra forældrene. Gruppen af børn fra 0-5 år er ikke blevet interviewet, da de er vurderet for små til at udtale sig om emnet. Projektdata omfatter infomateriale om og fra Forældrevejledningen, tidligere evalueringer, statistisk materiale indsamlet af Forældrevejledningen og andre relevante dokumenter.

Teoriafsnit Teoriafsnittet tjener det formål at præsentere de vigtigste begreber anvendt til analyse af data. Derfor følger en kort præsentation af forskningsviden om tosprogethed, vejledning og netværksdannelse.

Tosprogethed Evalueringen af Forældrevejledningens tilbud til døve forældre til hørende børn tager udgangspunkt i tesen om, at CODA børn (Children of Deaf Adults) er tosprogede og tokulturelle. Dette synspunkt indebærer, at tegnsprog anerkendes som et selvstændigt sprog. Som støtte for dette synspunkt bringes her et citat fra folkeskolens faghæfte om undervisning af døve børn:

Dansk tegnsprog er et visuelt sprog for døve og svært tunghøre og udføres med hænderne i kombination med kropsbevægelser, hovedbevægelser, mimik, blikretning og mundbevægelser. Det er et selvstændigt sprog med egen grammatik og opbygning, som er meget forskellig fra dansk. (http://pub.uvm.dk/2007/tegnsprog/kap00.html#forord).

Med dette udgangspunkt bliver det muligt at opstille en analysestrategi, der omfatter begreber og forskningsresultater fra lingvistiske studier af tosprogethed generelt. De empiriske data kan dernæst validere sprogpolitikken i Forældrevejledningen og kaste lys over potentialer og konsekvenser af at betragte CODA børn som tosprogede. Desuden kan involvering af forskningsresultater på området udpege konsekvenser af forskellige valg med hensyn til, hvornår barnet skal lære førstesproget og andetsproget. Også problematikker, der handler om vedligeholdelse og kontinuerlig udvidelse af begge sprog, kan belyses gennem forskningen.

Vigtige begreber Allerførst er det på sin plads at definere tosprogethed. Er det en person med to sprog? Skal man kunne anvende begge sprog lige godt? Er det et kriterium, at man anvender sprogene flydende og uden mangel på ord og begreber? Francois Grosjean (2010) er en anerkendt sprogforsker i netop tosprogethed og har også beskæftiget sig med tegnsprog og døvekultur. Hans definition lyder: Tosprogede er dem, som bruger to eller flere sprog (eller dialekter) i deres hverdagsliv. (www.psychologytoday.com.oct.21/11). Definitionen passer på CODA børn, da kommunikationen med deres døve/hørehæmmede forældre sker på dansk tegnsprog og eventuelt dansk skriftsprog, mens kommunikationen med hørende omgivelser foregår på dansk tale- og skriftsprog.

Sprogforskerne har også undersøgt spørgsmålet om, hvorvidt det giver det bedste udbytte, at barnet fra helt lille af lærer først et sprog og siden et andet sprog, eller om barnet kan profitere af at lære to sprog på samme tid. Svaret har stor betydning for døve forældre med et hørende barn – skal barnet som førstesprog lære tegnsprog, og er det OK, at barnet samtidig lærer dansk som talesprog? Eller vil barnet blive forvirret og blande sprogene sammen? Og vil barnet måske ende med ikke at kunne nogle af sprogene? Jim Cummins (2001) pointerer, at forskningen er meget klar og entydig, når det kommer til spørgsmålet om vigtigheden af at lære førstesproget/modersmålet.

At lære et førstesprog er vigtigt, fordi: 1. Tosprogethed har en positiv effekt på børns sproglige og uddannelsesmæssige udvikling. Når børn bliver ved med at udvikle deres færdigheder i to eller flere sprog ud over årene i grundskolen, opnår de en dybere forståelse for sprog og for, hvordan man bruger sprog mere effektivt. De har mere øvelse i at anvende sprog, især når de har grammatisk kendskab til begge eller flere sprog. Nogle forskningsresultater tyder på, at tosprogede børn bliver mere fleksible i deres tænkning som et resultat af at bearbejde informationer gennem to forskellige sprog.

2. Niveauet for beherskelse af førstesproget er en stærk indikator på udviklingen af andetsproget. De børn, der møder i skolen med højt udviklet modersmål/førstesprog, lærer hurtigt de grundlæggende færdigheder i anvendelse af skolesproget. Dette gør sig gældende, når forældre, bedsteforældre eller andre omsorgspersoner er i stand til at fortælle historier og diskutere forskellige emner med barnet på sådanne måder, at det udvikler førstesprogets ordforråd og begreber. Da vil barnet, når det begynder i børnehave eller skole, være forberedt til at lære skolesproget og derfor kunne klare kravene i skolen. Børns viden og færdigheder lært gennem førstesproget tranformeres over i det andet sprog. Ses der på børns udvikling af begreber og kognitive færdigheder, forholder det sig sådan, at disse er uafhængige af det at være tosproget. Transfer gennem sprogene går to veje. Når førstesproget prioriteres i skolen, kan de begreber, grundlæggende færdigheder og sprog, der læres i skolesproget (majority language) berige førstesproget. Og selvfølgelig omvendt. Dette er ikke relevant for CODA børn, da førstesproget ikke praktiseres i skolen. Hvad, der derimod er interessant, er, at det også er sådan, at børns personlige udvikling og begrebsmæssige grundlag bliver mere skrøbelig, når førstesproget ikke holdes ved lige. Altså er det vigtigt, at tegnsproget udvikler sig sideløbende med dansk talesprog.

3. Børns førstesprog/modersmål skal mødes og anerkendes af professionelle lærere og pædagoger i hverdagen, da sprog og identitet hænger tæt sammen. Det betyder ikke, at hørende børn af døve forældre skal tilbydes tegnsprogsundervisning i skolen, men at lærere og pædagoger i kommunikation med CODA børn tager højde for, at børnene er langt mere visuelle end auditive. Etablering af et generelt sprogstimulerende miljø i dagtilbud og skoler skal derfor indrettes på også at kunne stimulere CODA børn.

4. Forskningen (Cummins 2001) viser, at tosprogede børn, der ikke bor i et område, hvor førstesproget anvendes uden for skolen, risikerer at miste dele af deres førstesprog i løbet af de første 2-3 år af skoletiden. Førstesproget vil blive mindre nuanceret, når det kun bruges i hjemmet, og forskellen på sproglige kompetencer imellem første- og andetsproget vil blive endnu større, når børnene når puberteten, da det at bruge førstesproget sammen med forældrene kan blive følelsesmæssigt svært. Elever kan opleve sig som fremmede i begge kulturer, hvilket kan påvirke udbyttet af skolegangen. Derfor er det vigtigt, at døve forældre er konsekvente angående anvendelse af tegnsprog i hjemmet. Ligeledes bør lærere hjælpe til ved at oplyse om fordelene ved to sprog og ved gennem didaktikken at skabe plads til tegnsprog/visuelle læringsstile. Lærerne bør være proaktive i planlægningen af undervisningen for at mindske de risici, som CODA børn har i forbindelse med vedligehold af tosprogethed, for dermed bedre at være i stand til at leve i to verdener og foretage skift uden for store anstrengelser og oplevelse af fremmedhed.

Vejledning Forældrevejledningen beskæftiger sig som ovenfor nævnt med vejledning af døve forældre samt vejledning af fagprofessionelle. Vi vil derfor her kort præsentere begrebet vejledning. Ifølge Gyldendals store danske encyklopædi er vejledning følgende: Vejledning, individuel eller kollektiv rådgivningsfunktion, hvor vejledere støtter vejledningssøgende i at træffe egne beslutninger. (…) Begrebet vejledning bruges tillige om rådgivning i bredere betydning, fx juridisk om skriftlige henstillinger af ikke-bindende karakter, om vejledning på andre samfundsområder, bl.a. naturvejledning og familievejledning, samt om brugsanvisninger, instruktioner o.l.

Vejledning er ifølge denne definition langt hen ad vejen det samme som rådgivning. Nudansk Ordbog sætter desuden lighedstegn mellem at vejlede og rådgive, dvs. at orientere nogen om, hvad det er mest hensigtsmæssigt at gøre i en given situation. Rådgiveren er specialist på sit felt. Den rådgivende samtale er i forlængelse heraf beskrevet som følgende: Denne samtales fokus er rådgivning, vejledning, oplysning og

information. Råd og vejledning gives ud fra afgrænsede problemfelter, foregår som en samtale af kortere varighed og retter sig oftest mod et konkret problem. Råd og vejledning retter sig således imod at få specifikke handleanvisninger i en konkret sag, f.eks. i forhold til sygdom og sundhed, trivsel og udvikling. (Mørch 2008, s.168).

Dette stemmer godt overens med en af forældrevejledernes roller – nemlig at være den, som forældrene kan henvende sig til om stort og småt, der optager dem her og nu i forhold til deres forældrerolle. Fællesrådet for foreninger af Uddannelses- og Erhvervsvejledere (FUE) har udarbejdet nogle principper for etik i vejledningen, som kan overføres til den vejledningssituation, forældrevejlederne står i:

• Respekt • Ligeværdighed • Uafhængighed • Åbenhed • Tillid

Med udgangspunkt i disse retningslinjer er vejledning: Samtaler, hvor rådgiveren med sagkundskab og medmenneskelig forståelse hjælper den rådsøgende med at klarlægge hans problemer og konsekvenserne af mulige problemløsninger på en sådan måde, at den rådsøgende bliver i stand til selv at beslutte sig for problemløsning og handle derefter, eventuelt med rådgiverens assistance og/eller støtte. (Psykologiskpædagogisk Ordbog). Denne forståelse af vejledning vil danne grundlag for analyse af data vedrørende forældrevejledernes arbejde og af den måde, som brugerne (døve forældre og fagprofessionelle) værdsætter forældrevejledernes arbejde på. Logikken er, at de etiske spilleregler efterleves i det øjeblik, forældre og fagprofessionelle føler sig hørt og føler sig beriget af vejledningen/rådgivningen.

Netværk Forældrevejledningens tilbud til døve forældre og deres hørende børn handler i høj grad også om at være medvirkende til at danne forskellige former for netværk for både forældre og børn. Eksempler på netværksskabende aktiviteter er familiekurser, babycafé, temadage, fødselsforberedelse, foredrag, tegnsprogskurser mv. (Logbøger, aktivitetskalender og statusrapporter). Dette er alle eksempler, hvor deltagerne har mulighed for at være sammen med ligestillede. Men hvad ligger der i begrebet netværk - her tænkt som sociale netværk?

Inden for samfundsvidenskab refererer begrebet sociale netværk til relationer mellem mennesker. En persons sociale netværk er de forbindelser eller kontakter til andre mennesker, som giver mulighed for social støtte og kontrol samt udveksling af relevante sociale resurser som fx information. Eksempler på denne type sociale netværk kan være familie, slægt, nære venner, nabofællesskaber og arbejdskammerater. I sociologisk forskning kan analyseenheden i sociale netværk være såvel personer som positioner, social status, roller, forskellige grupperinger af personer og institutioner. Der skelnes mellem primære sociale netværk, hvor relationen mellem personerne i netværket er tæt og intim, og sekundære sociale netværk, hvor relationen mellem medlemmerne er mere upersonlig og instrumentel. (…) Den første matematisk baserede analyse gennemførtes af C. Levi-Strauss i et studium af slægtskabsstrukturer (Les Structures élémentaires de la parenté, 1949). Siden er der udviklet grafiske og matematiske modeller, hvor beskrivelse og analyse af sociale netværk bygger på kombinationer af netværkets centrale elementer: de enkelte enheder og de mangeartede relationer mellem enhederne. Det har muliggjort en inddragelse af større netværk i netværksanalysen og en mere præcis bestemmelse af aktørrelationer i hhv. afgrænsede og større netværk, fx Mark Granovetters (f. 1943) problematisering i A Network Theory Revisited (1982) af begrebsparret stærke og svage bånd. Svage bånd kan være stærke, fx mellem aktører, som ikke mødes ofte, men indtager centrale positioner i større netværk. (Gyldendals store danske encyklopædi, netversion).

Det sociale netværk er således vigtigt i forhold til eksempelvis informationsudveksling mellem individer. For de døve forældre bliver dette netværk til andre døve endnu vigtigere, fordi de ikke altid har samme mulighed for at informationsudveksle med naboer og andre oplagte netværksmuligheder. Som konsekvens heraf kan det netværk, der opbygges til andre døve, være meget stærkt, selvom man ikke nødvendigvis mødes ofte, men fordi båndet mellem dem er stærkt. De indtager centrale positioner i et større netværk, som citatet ovenfor siger. Dette hænger sammen med, at døve familier ofte er spredt geografisk, men gennem de forskellige arrangementer, kurser m.v., som de deltager i via Forældrevejledningen, får de opbygget et stærkt netværk til hinanden.

Analyse af forældrevejledningens tilbud Forældrevejledningen henvender sig til forældre og fagprofessionelle med den intention at skabe optimale livsbetingelser for hørende og døve børn af døve forældre. Derfor er analysen både tematiseret og positionel. Analysen udføres med afsæt i følgende positioner.

Døve forældre

Kommunikation

Forældrevejledere

Netværksdannelse

Børn Professionelle

Vejledning Figur 3: Positioner og tosprogethed

En af projektets hypoteser er, at hørende børn af døve forældre er at betragte som tosprogede, hvorfor generelle problemstillinger og svar for tosprogede kan belyse de hørende børns situation og udfordringer. Der er redegjort for denne sammenhæng i teoriafsnittet og i evalueringsdesignet.

Data, der ligger til grund for analysen, er: Interview med døve forældre til hørende børn Interview med hørende børn med døve forældre Interview med forældrevejledere Logbøger udfyldt af forældrevejledere efter 2011 Statistik Informationsmateriale fra Forældrevejledningen Spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt fagprofessionelle Telefoninterview med fagprofessionelle.

Forældre og kommunikation Det helt store tema for døve forældre til hørende børn er naturligvis kommunikation. Kommunikation med deres børn, familie, arbejde, institutioner, skoler, sundhedsvæsen o.l. Et af de store spørgsmål, som døve familier med hørende børn må tage stilling til, er, hvilket fællessprog familien skal benytte sig af. Derfor har vi spurgt forældrene om hvilke valg, de har foretaget, hvorfor, hvordan de arbejder med at stimulere deres barns/børns sprogudvikling og om, hvordan Forældrevejledningens tilbud har været anvendt i den forbindelse.

Først undersøges, hvordan Forældrevejledningen støtter forældre i deres beslutninger om og praktisering af et fællessprog i hjemmet. Dernæst undersøges Forældrevejledningens arbejde med oplysning om og formidling af, hvilke særlige problemstillinger CODA børn har, når det drejer sig om kommunikation. Her er det primært jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere, der er interessante.

Mit barn kan høre – to navne – to sprog Forældrene fortæller, at allerede på barselsgangen har de fået vished for, at deres barn er hørende. De laver små tests som at klirre med vandglasset eller tabe et sæt nøgler på gulvet. Og allerede på barselsgangen begynder den lange vej til at blive forstået og lyttet til som forældre – døve forældre.

En mor fortæller: Da jeg fødte mit første barn, da opdagede vi hurtigt, at barnet var hørende, men lægerne var meget skeptiske – døv mor, argh – hvordan kan hun vide, at barnet er hørende? Så de sagde, at barnet skulle til høreprøve. NEJ, barnet kan høre. Du ved, på hospitalet har de den slags vandglas med låg, og når jeg satte låget på, så larmede det, og barnet skreg. Men lægerne var meget usikre, så lægen spurgte, om han måtte lave en test med at smide sine nøgler. Det måtte han, og barnet rørte på sig, da han larmede med nøglerne. Men lægen troede ikke på mig. Så derfor synes jeg bestemt, det er rart at have forældrevejlederne, som har erfaringen, og som professionelle kan forklare for andre professionelle. (November 2011).

Fortællingen viser, at døve forældre oplever, at det er svært at gøre sig gældende som forældre over for professionelle. Forældrevejledningen kan i situationer som disse ved at formidle viden til professionelle om det at være døv, og hvad det betyder for kommunikation, styrke forældres oplevelse af at have sin egen stemme i kommunikationen.

En af de store beslutninger, den nye familie skal tage, er, hvilket fællessprog der skal anvendes i hjemmet. I familier med kun døve forældre kan der være et pres fra de hørende omgivelser om at stimulere barnet

auditivt, det vil sige at bruge stemme til barnet. Dette kan resultere i, at forældrene bliver usikre på deres eget sprog. I en familie med kun døve forældre er tegnsproget den eneste mulige løsning, da tegnsprog er forældrenes modermål. Forældrevejledningen kan her vejlede i forhold til, hvorvidt stemmen skal ”slås” til eller ej. Det er sådan, at også de blandede familier, vi har været i kontakt med, alle har valgt tegnsproget som fællessprog. At det så ikke altid er lige nemt og ligetil at holde fast i en sådan beslutning, det er en anden sag. Men hvordan skal sprogindlæringen og stimuleringen så foregå? Skal barnet lære både tegnsprog og talesprog samtidig? Skal man som døv forælder bruge stemmen? Hvordan stimuleres barnets talesprog, hvis stemmen tages fra? Og hvordan påvirker det barnets udtale, hvis stemmen er slået til? Interview med forældre samt forældrevejledernes logbogsoptegnelser viser meget tydeligt, at her er Forældrevejledningens tilbud om hjemmebesøg, arrangementer og vejledning over e-mail meget efterspurgt.

Om valg af sprog i familien En ung mor fortæller: Min største udfordring er kommunikation med hørende, synes jeg. Jeg er døv, og hendes far er hørende. Så hvordan giver jeg hende den bedste start i livet, det er en stor udfordring for mig. Jeg skal huske at bruge tegnsprog. Altså derhjemme. Min mand og jeg plejer at tale sammen, men hvis hun ikke lærer tegnsprog, vil jeg jo aldrig komme til at forstå hende senere. (Maj 2011).

En anden mor fortæller: Altså, jeg har lært min ældste søn tegnsprog, så han kan tegnsprog i dag. Ham kan jeg nemt kommunikere med. Men dengang brugte jeg stadig stemmen til ham. Når jeg snakkede til ham, brugte jeg stemmen og tegnsprog.. men han kan tegnsprog. Og nummer to han gider ikke rigtigt. Når jeg bruger tegnsprog og ikke har stemmen med, kan han ikke forstå mig, hvis vi ikke har øjenkontakt. Hvis jeg har stemmen med, har vi god øjenkontakt. Så jeg skal arbejde på at lade være med at bruge stemmen og kun bruge tegnsprog til ham, fordi min kæreste jo er fuldstændig døv, og han kan ikke tale. (Maj 2011).

Eksemplet viser, at børnene er aktører i eget liv og har en holdning til, hvordan de gerne vil kommunikere. På den måde bliver valg af sprog et tema i ”opdragelsen” – på en mere grundlæggende måde end hos hørende familier. CODA børn må mestre at skifte kommunikationsmåde selv inden for familiens rammer. Et eksempel herpå er en mor, der fortæller om Forældrevejledningens rolle i forbindelse med beslutninger om fælles sprog i familien: Men som døv mor er det faktisk lidt omvendt, kan man sige. Min datters far er hørende og kan tegnsprog, men jeg følte ind i mellem, at jeg var lidt isoleret, for jeg kunne jo ikke høre… derfor har jeg brugt Forældrevejledningen rigtig meget i forhold til sprog, hvordan skal hendes far og jeg, hvilket sprog skulle vi bruge sammen? ... og min datter skal hele tiden være klar over, at når mor er der, skal hun bruge tegnsprog, og når mor ikke er her, kan man nøjes med stemmen. (Maj 2011).

Forældrene fortæller, at de gennem Forældrevejledningen har mødt forståelse for og opbakning til den måde, de håndterer de forskellige og brændende spørgsmål på, der dukker op, og ser det som værdifuldt, at de som forældre hele tiden bliver holdt fast på, at det er vigtigt for barnets udvikling, at det lærer tegnsprog. At børnene lærer at begå sig og vælge sprog efter konteksten, viser det næste citat tydeligt: I min familie plejer vi at bruge tegnsprog sammen med stemme, hvis vi snakker. Altså hvis mine forældre er alene med børnene, så taler de jo bare, så bruger de ikke tegnsprog, men hvis vi er der, så bruger vi altid tegnsprog og stemme. Så kan vi følge med i, hvad der bliver talt om. Men hvis det bare er min ældste søn, så bruger vi, ja så bruger vi altså enten tegnsprog eller stemme, afhængigt af om han kommunikerer med en hørende eller en døv – enten eller. (Maj 2011).

Beslutningen om, at CODA børn skal lære to sprog og vedblive at bruge to sprog, kan være vanskelig. De følgende to citater viser, hvordan Forældrevejledningen konkret arbejder med løsninger, når kommunikationen mellem de to verdener sander til: Der var en periode, hvor min datter pludselig var meget langt foran i talesprog i forhold til tegnsprog. Det var, fordi hun begyndte i børnehaven – det udviklede hendes sprog helt utroligt meget, og hun prøvede virkelig at tale til mig hele tiden og prøvede at få mig til at forstå alt, hvad hun ville sige, og til sidst blev min datter bare så rasende, når jeg ikke forstod hende. Så tænkte jeg: Hvad gør jeg i denne situation? Og der snakkede jeg med Forældrevejningen om det, og de foreslog, at jeg skulle tale med pædagogerne om det og få lavet en kontaktbog, hvor man kunne se, hvilke ord hun bruger, for så kan jeg sige: OK – vent til far kommer hjem. Så kan hun sige ordene til far, og far kan give ordene til mig, og så kan jeg lære hende tegnene. Det har vi lavet sammen med børnehaven. I den proces var forældrevejlederne en stor støtte for os. (Maj 2011).

Vi talte meget med forældrevejlederne om, hvordan vi kan stimulere hans sprogudvikling. Der var så mange ting, jeg var usikker på. Jeg kan huske, at jeg fik at vide, at jeg ikke må sammenligne med andre børn. Men det kan jeg jo ikke lade være med, fordi min ældste søn slet ikke talte overhovedet. Da tænkte jeg: Nå, men han taler tegnsprog flydende, men hvornår begynder han så at tale? … Det har jeg talt med vejlederne om og fået bekræftet. Jamen det kommer. Han er et visuelt barn og bare bliv ved med tegnsprog, det skal nok komme med talen. Og det har jeg prøvet og fået garanti fra vejlederne om, at det nok skulle komme. Og han taler fint i dag. (Maj 2011).

Det er gennemgående, at forældrene især er glade for forældrevejledernes klare og tydelige budskab, når det gælder beslutninger vedrørende fællessprog i familierne. At der er sagt god for, at tegnsproget er før-

stesproget. At der er blevet sagt god for og lagt stor vægt på, at tegnsproget skal være kommunikationssproget. Uanset konstellationer mellem døve og/eller hørende forældre og søskende.

Forskningen (Cummins 2001) påviser, at børn i tosprogede familier med afsæt i et førstesprog har nemt ved at tilegne sig flere sprog, og at chancerne for succes i uddannelsessystemet er store, hvis uddannelsen viser respekt for førstesproget og betragter tosprogethed som en ressource. The research suggests that bilingual children may also develop more flexibility in their thinking as a result processing information through two different languages. (Cummins 2001 s.17). Forskningsfundene underbygges af forældrenes fortællinger om deres store børn, som klarer sig rigtig godt i skolen. En far fortæller: De andre sprog er nemmere at udvikle, men også fagene på skolen er nemmere for dem (deres børn) – det er ikke kun for mine børn i skolen, men også for X og Y (to andre forældre, der deltager i interviewet). Altså lærerne ved forældresamtaler – de peger på materiale på bordet og siger: Du har pacet dit barn frem. Mig? Siger jeg så, at jeg er en stor legefar – og er træt efter arbejde. Så møder de andre lærere også forældrene og tænker: Hvordan kan barnet være så fremmeligt, når det har døve forældre? (November 2011).

En mor fortæller om sin søn: Han var helt normal som de andre, men alligevel kunne han læse allerede i første klasse. Det var de meget målløse over. Jeg tror, det er en fordel for børnene, at de med det samme lærer at være visuelle og derefter auditive. De kan hurtigt se og høre det hele. De suger til sig. (November 2011).

En effekt af forældrevejledernes arbejde er på den måde, at CODA børn, alt andet lige, får større mulighed for at klare sig i uddannelsessystemet. Dette beror på, at Forældrevejledningen utvetydigt bakker forældrene op i valg af førstesprog. Et solidt og nuanceret førstesprog er nemlig forudsætningen for, at barnet kan drage nytte af situationen ved indlæringen af det/de næste sprog. Denne viden formidles ligeledes til dagtilbud og skoler, hvilket styrker barnets muligheder for succes.

Forældre har ansvaret for barnets møde med den hørende verden Det hører med til forældreansvaret at bidrage til at skabe gode overgange fra hjem til institutioner – både i det daglige og når barnet begynder i fx dagpleje eller skole. For hørende børn af døve forældre er skiftet stort, da de nu møder og deltager i den hørende kultur principielt på lige fod med alle andre børn. For at dette skal kunne lykkes, må fagprofessionelle have både viden og indsigt i, hvad det betyder for barnets måde at kommunikere og lære nyt på at være et CODA barn. Fagprofessionelle må have viden om, at tegnsprog er et visuelt sprog med mange virkemidler. Viden om, at barnet er visuelt kodet og kan opleves som

”social døv”. Derfor indeholder Forældrevejledningen et tilbud om støtte til forældre, fagprofessionelle og børn i denne proces. Lige præcis denne del af tilbuddet fylder rigtig meget i datamaterialet. Den følgende del af analysen ser tilbuddet fra forældrepositionen. Forældrene har tre indgange til denne del af tilbuddet.

Vi vil gerne bare være forældre Den første indgang handler om Forældrevejledningens rådgivning med hensyn til forældrerollen i forbindelse med overgange og dette at aflevere sit barn i dagpleje og institution. Det er spørgsmål som: Hvornår skal der være tolk til stede? Hvordan kommunikeres der i det daglige og ved formelle møder? Hvad gør man, hvis barnet græder, eller hvis barnet ikke vil med hjem?

En mor fortæller: Jeg har brugt både dansk og tegnsprog i min opvækst, og det var virkelig hårdt, da jeg blev mor. Jeg vil jo så gerne bare være en helt almindelig mor ligesom alle andre, ligesom hørende mødre, og der har jeg brugt forældrevejlederen til at komme og sige: Nu skal I høre, hvad det vil sige at være døv mor. Og det har været et kæmpe, kæmpe udbytte for mig at kunne gøre. Det er kommet til at fungere rigtig godt i børnehaven. Hvis der er problemer i børnehaven, hvis de fx ikke vil betale tolk, så tænker jeg: Skal jeg bruge min tid på at kæmpe med at forstå, hvad der bliver sagt? Så har jeg i stedet taget forældrevejlederen ind, og de har argumenteret for, at tolk er vigtig for en døv mor med hørende børn. … Min datters legekammerats mor arbejder som tolk, og så tænker de bare: Nå, hun kan da bare tolke for mig. Da sagde jeg – det går simpelthen ikke, det er for tæt på. Jeg vil gerne have en tolk udefra, som arbejder som professionel tolk, for den mor skal jo vide, hvilke problemer jeg måske har med min datter og sidde og tænke over det i forhold til sin søn. Så siger de, at min datters far kan jo tolke for mig, og det synes jeg heller ikke er særlig smart – tænk sig, hvis vi på mødet diskuterer, hvem der skal tage opvasken – så kan vi sidde der og være rasende på hinanden, og faderen kan blive rigtig sur på mig. … men efter at Forældrevejledningen har været der, så har de nemmere ved at forstå, hvorfor det er, jeg har dette særlige behov. (2011).

Det følgende citat fra samme interview sammenfatter forældrenes udbytte af Forældrevejledningen: Det er – jeg føler som døv – at det er en kæmpe kamp i hverdagen. Vi lever i det danske og hørende samfund. Og vi bruger meget energi på det. Og Forældrevejledningen er med til at aflaste os utrolig meget. Vi kan få lov til at være ganske almindelige forældre med de bekymringer, som normale forældre eller hørende forældre også har. I stedet for at kæmpe os igennem hverdagen med problemer. Er jeg mor, eller er jeg døv? Og jeg vil bare gerne have lov til at være mor.

Forældre fortæller, at første gang, et dagtilbud modtager et hørende barn af døve forældre, hersker der stor usikkerhed om, hvordan kommunikationen med forældre skal foregå, og om hvordan det hørende barns adfærd kan forstås som en del af døvekulturen. Men samtidig fortælles der også om, hvordan fx en kontaktbog med udveksling om barnet lige denne dag eller udvikling i det hele taget kan få kommunikationen og dermed forældresamarbejdet til at fungere.

Forældrevejledningen spiller også en rolle i forbindelse med barnets fødsel og første måneder, hvor sundhedsplejersken kommer i hjemmet som den fagprofessionelle. Her gælder det også, at mangel på viden om det at være et hørende barn i en døv familie kan føre til unødvendige frustrationer. En mor fortæller: Jeg kan huske, da jeg fødte mit første barn og fik sundhedsplejersken på besøg. Altså, hun var meget bekymret for vores barn, over at mit barn har døve forældre. Hvad så med sprog? Nu skal I huske, at der skal være lyd på TV. Og hvad med øjenkontakt? Hvad med talen og sådan noget? Jeg var nødt til at forklare – jamen, jeg har et visuelt barn – vi gør det sammen. Jeg havde købt musik og alt muligt, men det var som om, sundhedsplejersken var usikker på, hvordan det skulle fungere. Jeg følte, det var meget svært, selv om jeg prøvede at forklare. Men så besluttede vi at få forældrevejlederen ud og forklare, hvad det vil sige at være et visuelt barn og have døve forældre. Så det fik sundhedsplejersken forklaret, og så var der ingen bekymringer bagefter. Det var virkelig en stor aflastning. (Maj 2011).

Mødet med sundhedsvæsenet sker jo ikke altid planlagt, så her er der måske ekstra meget brug for generel information til ”frontpersonalet”, der jo som noget naturligt gerne skulle bestille en tolk. Forældrevejledningen styrker forældrene ved at opfordre til ikke at gå på kompromis, hvad angår brug af professionelle tolke. En mor fortæller om et besøg på en skadestue: Jeg havde været på skadestuen med min søn og bad dem bestille en tolk. De kiggede på min søn og sagde, at de da kunne bruge ham. Han var jo syg. Det er mig, der er moderen – jeg har ret til at vide, hvad lægerne taler om, og det skal ikke være ham. Han er syg. Det er det, jeg bliver bekymret over – det med kommunikationen. De tænker – åh, jeg bruger sønnen som tolk – med det skal de slet ikke. Han er et barn. (November 2011).

Effekten af Forældrevejledningens tilbud om støtte til overgange mellem den døve og den hørende verden – set fra et forældresynspunkt – er, at forældrene oplever sig som mere kompetente og i højere grad er trygge ved at overlade barnet til fagprofessionelle med støtte direkte fra en forældrevejleder. Det gælder også overgang fra graviditet til at blive forældre. Det gælder ved møderne med sundhedsvæsen og fra dagtilbud til skole.

Et tungt ansvar der kræver megen energi Den anden indgang handler om at invitere forældrevejlederen ud i dagtilbuddet/skolen for generelt at oplyse fagprofessionelle om, hvilke forhold der gør sig gældende for CODA børn og deres forældre. Forældrevejlederne fortæller her om det være døv, om tegnsprog og om de særlige adfærdsformer, der udvikles på baggrund heraf, således at de fagprofessionelle kan komme barnet i møde og inkludere det i fællesskabet med afsæt i en forståelse af barnet. Forældre oplever, at Forældrevejledningen aflaster både dem som forældre – da de ellers selv har ansvaret for at oplyse de professionelle – og deres børn. Aflastningen af barnet sker ved at lette presset fra de andre børn, der stiller nysgerrige spørgsmål om og om igen, og som derfor kan opleves som belastende for CODA børn.

Denne del handler om Forældrevejledningens tilbud, der henvender sig til fagprofessionelle og børn, der går i samme institution eller klasse som CODA barnet. Her ser vi altså på den del af tilbuddet, hvor forældrevejlederen møder en samlet personalegruppe og børn. Disse besøg arrangeres altid med forældre som initiativtagere. Her kommer nogle citater, som viser spændvidden i denne del af tilbuddet og giver et indtryk af, hvilken betydning besøgene har for forældrene. En mor fortæller: Jeg brugte Forældrevejledningen, da han (sønnen) begyndte i dagplejen, til at give informationer og sådan noget – og det var en stor hjælp. (Maj 2011).

At det ikke altid er lige let at få de fagprofessionelle til at lytte til døve forældre, og at døve forældre derfor har behov for Forældrevejledningens tilbud om formidling af viden om døvhed og børn fra døve familier, fortæller dette citat: Altså, vi skal jo bare huske at fortælle – der er de her tilbud, og I kan bruge dem (gratis). Hvis I så ikke tager imod, må vi (døve forældre) forklare det. Men jeg tror ikke, at de professionelle rigtigt lytter til forældrene. De hører mere på andre professionelle. Så kommer der en professionel og siger det samme, som jeg har sagt, og så er det som om, at så lytter de mere.

En anden mor om det samme emne: Jeg synes, der er meget stor forskel på, om det er mig som mor, der forklarer, at mit barn er sådan og sådan, eller hvis jeg bruger forældrevejlederen, der kommer og siger det samme. Det bliver ikke modtaget på samme måde. (Maj 2011).

Citatet viser også, at forældrevejlederen bringer en faglighed ind i relationen til dagtilbuddet eller skolen, som er løftet op til generel viden og ikke knyttet til den enkelte forælder. Dette er i høj grad med til at synliggøre og nyttiggøre den viden, der hele tiden produceres om at være et hørende barn i en døv familie. Og samtidig gør det det muligt for forældrene at fokusere udelukkende på egen forældrerolle og deres barn og

ikke egen døvhed og på, at barnet har særlige vilkår. En far beskriver styrken ved Forældrevejledningen på denne måde: Det har jo stor betydning – forældrevejlederne, de bryder fordommene. Hørende tænker – barn af døve forældre – åh – de hørende tror måske, så kan det ikke dét eller dét – de har en masse fordomme. Når forældrevejlederne kommer, forklarer de, hvordan vi kommunikerer, og samarbejdet bliver meget bedre… vi kan jo ikke selv komme og forklare det, og hvis jeg gjorde det, ville de være sådan lidt skeptiske. Men når der kommer en udefra, så forstår de det. Det er fand´me dejligt. (November 2011).

Forældrevejledningen bliver oftest indbudt som en slags forebyggelse af problemer eller i forbindelse med barnets opstart et nyt sted som en måde at lette overgangene på for både forældre og barn. Men det hænder selvfølgelig også, at forældrevejlederen bliver indbudt, fordi barnet faktisk oplever problemer i skolen. Dette fortæller en mor om: Hvis fx børnene har haft problemer i skolen, hvis rigtig mange har spurgt: Din mor er døv, hvad betyder det? Kan du tegn? Og så videre. Min søn gider ikke svare hele tiden – han føler sig nærmest overfaldet. Så indkaldte vi Forældrevejledningen og fik lavet en aftale med SFO, og jeg var selv med. Og børnene syntes, det var spændende, at hun skulle komme, og hun viste dem forskellige hjælpemidler, som vi bruger. Vi hviskede også ord i øret på min søn, som så lavede tegn, som de andre børn skulle gætte. Det hjalp rigtig meget. (2011).

Forældrevejledningens arbejde betyder også noget for andre forældre og deres børn og den måde, de møder den døve familie på. En mor fortæller: Jeg har også oplevet på skolen, at folk kiggede på os, når vi bruger tegn. Og vi bliver nemt meget isolerede, men efter denne information (besøg af forældrevejleder) om hvad det vil sige at være døv forælder, så har de hilst på os, og det var jo en kæmpe overraskelse, at de hilser på os og prøver at få os med. En dag, hvor jeg stod og snakkede med min søn på tegnsprog, så kom der nogle forbi, og han siger: Mor, de to børn, der gik forbi, sagde hej til dig. Så vendte jeg mig om og råbte hej. (2011).

Effekten af Forældrevejledningens arbejde er her til at tage og føle på. Det giver bedre muligheder for trivsel i hverdagen både for forældrene (og dermed styrkelse af forældreevne) og for børnene.

Forældre er ambassadører Den tredje indgang er forældrenes rolle som ambassadører for Forældrevejledningens tilbud om foredrag og andre arrangementer, der henvender sig til fagprofessionelle. Det vigtige for forældre er i sammenhængen, at de netop kan opretholde forældrerollen og ikke kun bliver iagttaget som døve forældre. Det drejer sig om, at døve forældre får mulighed for at blive aflastet i forhold til at forklare omgivelserne, hvad det vil

sige at være døv, gennem Forældrevejledningens tilbud og derfor kan fokusere på det at være forældre. Derfor påtager døve forældre sig rollen som ambassadører for Forældrevejledningens mange tilbud.

En mor fortæller: Jeg har besluttet, at det er mit ansvar at informere dagplejen. Informere om de forskellige kurser, hun kan deltage i, som Forældrevejledningen laver. Fordi hvis hun ikke får disse informationer, så ved hun jo ikke noget om det. Ved ikke, hvor hun skal hente information. Så jeg synes, det er mit ansvar. Men ville også ønske, at jeg kunne blive aflastet i det. Sådan at der automatisk, når hørende børn af døve forældre skal i dagtilbud, så går der et eller andet i gang. (Maj 2011).

Ambassadørrollen fylder meget i interviewene med forældrene, og rollen kan opleves som en byrde. Det drejer sig om at huske at reklamere for foredrag eller andre arrangementer, som Forældrevejledningen står for, og som den døve forælder mener, vil være nyttige for den professionelle. Det drejer sig også om løbende at tjekke op på, hvornår der er behov for besøg af Forældrevejledningen i dagtilbuddet eller andre steder.

CODA børn og kommunikation Forældrevejledningens arbejde sigter mod at styrke CODA børns livskvalitet og udviklingsmuligheder. Metoderne hertil er først og fremmest oplysning til forældre og til fagprofessionelle, der møder CODA barnet i sit professionelle liv. Man kan sige, at Forældrevejledningen bygger bro mellem den døve og hørende verden ved at formidle, hvori forskellene består, og formidle viden om de døves verden, hvilket er en forudsætning for, at barnet anerkendes og forstås i sin egen ret.

Den følgende del af analysen bygger på interviews med børn af døve forældre. Alle børnene er interviewet på Castberggård og med forældrenes samtykke. Børnene er i alderen fra 7 til 17 år. Alle børnene har lært tegnsprog som førstesprog og vurderer, at de er ret gode til tegnsprog. På en skala fra 1 til 10 vurderer de alle sig mellem 7 og 10. De er dog generelt optaget af muligheder for at kunne blive endnu bedre og måske få noget mere styr på den grammatiske side af tegnsproget. Interviewene med CODA børnene kaster lys over, hvordan det opleves at skulle begå sig i både den døve og den hørende verden. Og dermed får vi viden om, hvordan forældrevejledningstilbud matcher børnenes behov. Analysen er struktureret ved hjælp af fire temaer.

Vi taler to sprog og befinder os i to verdener Skiftet mellem sprogene i hverdagen opleves ikke af børnene som nogen stor udfordring. Der kan dog opstå små situationer, hvor sprogene blandes sammen og skaber lidt rod i kommunikationen. En af drengene fortæller fx, at når han på en sms fra sin far får en besked, da fortsætter han samtalen med vennerne med tegnsprogsgrammatik og må skifte sprogkode for at blive forstået. Det gælder også den anden vej, når dansk grammatik bliver for dominerende i tegnsproget, og forældrene da må melde fra over al den tekst og alle de fyldord.

En dreng fortæller (12 år): Altså det hårde ovre i skolen er, at her snakker vi dansk, og så kommer man hjem til et andet sprog, altså tegnsprog. (November 2011). Forældrevejledningens tilbud om besøg i barnets sociale kontekster vurderes meget positivt af børnene. Ligesom forældrene oplever børnene at blive aflastet i hele tiden skulle forklare sig og formidle, hvad det vil sige at leve i en døvekultur.

En dreng fortæller (11 år): Dengang jeg lige startede på x skole, så var der rigtig mange, der - når jeg fortalte, at mine forældre er døve - gik hen og spurgte, hvordan man siger dét og dét. Det var ret irriterende. Så kom jeg til at gå med nogle andre, og deres venner kom også og spurgte. De spurgte hele tiden. Så fik jeg en forældrevejleder til at komme ud og fortælle om, hvordan det er at være døv og at være barn af døve. Nu spørger de faktisk ikke så meget mere, så det er faktisk fedt. (November 2011).

At ét besøg måske ikke er nok, vidner en piges oplevelser om (12 år): I 0. klasse der kom der en forældrevejleder og forklarede alt muligt, men så er det bare forsvundet. De husker det ikke rigtigt, så begynder de bare at spørge igen. Så jeg overvejer, om ikke de skulle komme igen. I stedet for at de skal spørge mig, og jeg skal forklare og forklare, og de spørger om det samme igen og igen. (November 2011).

En pige (13 år) siger: De (klassekammeraterne) lytter aldrig, så det er en god idé at få forældrevejlederen ud – så vil de lytte mere og huske mere. (November 2011). Afslutningsvis får en pige (10 år) ordet: Altså, vi har prøvet (haft besøg). Der var rigtig mange i min klasse, der gerne ville lære tegnsprog – de interesserer sig meget for det. Og det kan man jo være stolt af, og så kom min mor med hen på skolen og lærte os en masse og prøvede at lave spil med tegnsprog og alt muligt. (November 2011).

Konkluderende kan det siges, at effekten af Forældrevejledningens besøg i skoler er, at besøgene ud over at aflaste forældrene i høj grad også aflaster CODA børnene. Som det allerede er fremgået, fylder de mange ”dumme” eller banale spørgsmål fra andre børn på skolen en del og udgør en frustration for børnene. Det

at mestre to sprog giver nogle faglige udfordringer, og adgangen til hjælp med fx dansk grammatik er ikke så ligetil, som for mange andre børn: Hvis man kommer hjem med en dansk stil, så er det ikke lige mine forældre, jeg skal spørge, måske nok til at lave selve historien, men ikke med grammatikken. (November 2011). Jeg synes, det er lidt svært med endelser og sådan noget. (November 2011).

Eksemplet viser tydeligt, at det er vigtigt, at læreren har kendskab til tegnsprog, da tegnsprog ikke har bøjninger af ord, men i stedet bruger fx pegninger og angivelser af handlinger på ”tidslinjer”.

Tilbud om ekstrahjælp til skolearbejdet kan være - eller bliver til tider tolket som - et udslag af fordomme om det at have døve forældre. Det kan fx være i engelsk, som denne dreng (16 år) har oplevet: Jeg fik at vide, at jeg måske skulle have noget engelsk talehjælp i 3.klasse, fordi jeg ikke talte det så godt, men alle i klassen havde jo problemer med det, fordi det var det første år. Men de troede, at når jeg havde problemer med det, havde det noget med mine forældre at gøre, fordi mine forældre er døve. Men i fjerde klasse fik jeg styr på det. (November 2011).

En gymnasieelev (17 år) fortæller dette om at blive mødt med fordomme: Jeg var hos en studievejleder, og hun spurgte sådan ind til alt det der, og hun lød interesseret i det, men det endte med, at hun fik medlidenhed med mig, og det var da frygteligt, og hvordan jeg kunne leve med det! Om jeg ikke havde det helt vildt svært? Jobmuligheder for mine forældre, om det var svært? Jeg følte, jeg blev angrebet på en eller anden måde. Det var jo min familie, der blev angrebet, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til det. (November 2011).

Børnene lærer sig at håndtere konkrete fordomme om døve. Således fortæller en pige (11 år): Min klasselærer tager godt imod min mor og far og giver sig god tid til ting, men så var der en lærer på vores skole, som var bange. Så gik jeg hen til hende og sagde: Du skal ikke være bange for dem, de har bare et andet sprog. Hun sagde: Jeg bliver sådan lidt underlig inden i mig selv, når jeg ser dem lave tegnsprog. (November 2011).

CODA børnene oplever altså, at Forældrevejledningen bidrager med viden til den hørende verden, som gør det nemmere for børnene at blive forstået. Det er hele kommunikationen, der er berørt af netop denne form for tosprogethed. Det drejer sig om, at det visuelle dominerer. Det gør det vanskeligt for CODA børn at føre samtaler, hvor der ikke er øjenkontakt, og modtage kollektive beskeder givet med fx ryggen til. Når døve kontakter hinanden, sker det gennem berøring eller fx ved at slå hånden i bordet. Tales der fx om en

bog, peges der på bogen. Tales der om en hund eller et menneske, peges der på hunden eller mennesket. Disse kommunikationskanaler har CODA børnene med sig og kan af de hørende omgivelser blive misforstået som et barn, der ikke vil høre efter eller er uhøflig ved at pege på de personer, de taler om. Der er også mange eksempler på, at CODA børnene har oplevet at irritere voksne ved at kontakte dem ved berøring og ikke bare ved at kalde. Denne særlige visuelle kodning og dens konsekvenser for barnets måde at kommunikere på bliver formidlet af Forældrevejledningen, og derfor kan et besøg herfra betyde, at barnet oplever at blive set og anerkendt.

Der, hvor CODA børn oplever, at de skiller sig ud, er, når det handler om turtagning i samtaler med hørende, og når det handler om at høre – ikke fordi de ikke kan høre, men fordi de bare er ”socialt” døve og kan ”lukke” af for hørelsen. En dreng (18 år) fortæller: Jeg har det bedst, når jeg har øjenkontakt, når jeg snakker med folk. Hvis jeg fx går på gaden, og der er nogle, der råber efter mig fra den anden side af gaden – så er det ikke, fordi jeg ikke hører det, men fordi jeg går i mine egne tanker... Jeg kan godt blokere for alt, hvad der sker omkring mig – jeg følger med visuelt. (November 2011).

På det sociale plan har tosprogetheden også betydning. En pige (12 år) fortæller om turtagning i samtaler: Hvis man kommer til et hørende bord, kan det være svært at komme ind i samtalen, fordi alle snakker i munden på hinanden, og man har svært ved at bryde ind, og det har jeg også tit svært ved. Jeg har ikke rigtig lært, hvornår man skal bryde ind i en samtale. Men hvis man går hen til døve, så kan man spørge, hvad de snakker om, fordi der er som regel kun 2- 3 stykker, der har en samtale. Det er jo visuelt, så man kan bare kigge, og så kan man følge med... det er lidt nemmere at komme ind i sådan en samtale, synes jeg. (November 2011).

Opsamlende kan det siges, at talesprog og tegnsprog har to forskellige normsæt – da man kun KAN se på en person ad gangen, når man bruger tegnsprog, og man faktisk godt kan høre to på en gang. Derfor har man i talesprog overlap og afbrydelser. Dette forekommer ikke så ofte i tegnsprog, man afventer hinanden. Det vil sige, at børnene skal forholde sig til et andet sæt spilleregler og skal kunne skifte mellem to sæt spilleregler. Også dette kan Forældrevejledningen oplyse om og på den måde skabe forståelse for, at CODA børn måske er tilbageholdende i gruppearbejde eller kan blive usikre på turtagning i samtaler.

Forældrevejledningens tilbud om at komme ud på skoler og Forældrevejledningens tilbud om arrangementer i døveverdenens regi er samlet set det, CODA børnene selv sætter mest pris på. Sat lidt på spidsen kan det siges, at Forældrevejledningen har en rolle som brobygger mellem den hørende og den døve verden,

således at den letter barnets møde med den hørende verden, men samtidig gør det muligt for børnene at få samhørighed med døvekulturen. En pige fortæller fra et familiekursus: Vi hygger os rigtig meget. Og vi får nye venner, som også har døve forældre. Og vi slipper for alle de dumme spørgsmål – hvordan gør man det og det? Det er ret fedt. Og bare slappe af. (November 2011).

Listen herunder viser eksempler på aktiviteter og på kursernes vægt på både et fagligt og socialt indhold. Herunder vises eksempler på indhold fra to sammenhængende familiekurser for forældre og børn 10 – 18 år afholdt i 2011: Fredag: CAMP – OUT for 10 – 18 årige. Foredrag for forældre om ” Giv din tween og teen modet til at være sig selv” af Pia Rydahl og Lone Lund. Om aftenen er aktiviteter med fokus på erfaringsudveksling. Lørdag: CAMP – OUT for 10 – 18årige Foredrag v/Børne og ungdomsrådgivningen v/Stig Hansen: ”Unge og rusmidler”. Foredrag ved forældrevejleder Malene Melander: ”Snakker du med dit barn om sex?” med gruppearbejde Søndag: Afslutning med foredrag for alle v/ Charlotte Dohm: ”Oplevelser fra en barndom med døve” Mellem ovenstående aktiviteter er der naturligvis tid til uformel snak, hygge og netværksdannelse.

Fredag: Foredrag for alle v/lærer og familierådgiver Karen Lumholt og Marie Kraul:” Børn skal da arbejde” Aften: Aktiviteter på tegnsprog for børn og voksne Lørdag: STOMP for 10 – 18 årige Foredrag for voksne v/ Lone Dagnæs fra Ungdommens Uddannelses vejledning: ” Uddannelsesjunglen – hvordan støtter jeg bedst mit barn i valg af uddannelse? For alle: Teambuilding. Dit sprog – mit sprog – skal vi snakke sammen Aften: Erfaringsudveksling og fælles aktiviteter på tegnsprog med fokus på samvær mellem døve forældre og deres børn Søndag: Foredrag v/Cyberhus. Center for Digital pædagogik:” Identitet og venskab på nettet”. 10 – 18 årige og forældre deltager på hver sit ”kursus” og foredrag og programpunktet slutter med at forældre og børn kommunikerer via de sociale medier.

Børnene oplever det også som meget positivt at opleve deres forældre sammen med andre døve. At se hvordan forældrene er, når de er sammen med ligestillede, og når kommunikation ikke er et tema. To drenge (unge mænd) fortæller: Det er dejligt at se nogle voksne her, som er vokset op sammen og måske

også har haft døve forældre. Man kan se, at de jo er vokset op med nogle gode mennesker og lever helt almindeligt. Jeg synes, det er super godt at se, at vi ikke sidder og har problemer. Jeg synes det er helt vildt fedt at se andre, der snakker med min mor – det ser jeg jo ikke derhjemme. Og jeg snakker også med deres forældre. Altså, de bliver jo også glade for at se, at der kommunikeres.

Billeder fra familiekursus

Hverken Forældrevejledningen eller familierne kan dog stille ret meget op mod de fordomme og den nysgerrighed, der omkranser døvekulturen. Hos forældrene træder dette frem som bekymring for, at børnene gennem mødet med den samfundsmæssige diskurs om døvhed som et handicap skal overtage dette syn på forældrene. Bekymring for, at deres børn vil få et syn på forældrene som hjælpeløse.

Træt af dumme spørgsmål Det er et gennemgående tema i interviewene, at det opleves som sårende og trættende at blive mødt med mange dumme spørgsmål om forældrene og det at være døv og det at kunne tegnsprog. Det er især sårende, når fremmede mennesker åbenlyst kommenterer tegnsprog, eller når voksne i dagligdagen henvender sig til barnet for at få hjælp til kommunikation med forældrene. Eller når andre børn ikke viser respekt for tegnsproget. Den erfaring, CODA børnene har med spørgsmålene, som i sig selv kan være udtryk for interesse, er, at de, der spørger, ikke er ægte interesserede. Ganske enkelt fordi de samme børn ikke lytter til svarene og derfor bare spørger om det samme igen og igen. Denne erfaring efterlader et indtryk af at være anderledes og ikke at blive taget alvorligt. Netværket blandt CODA børn dæmmer op for følelsen af at være anderledes, og børnene lærer af hinanden, hvordan man bedst takler disse situationer.

Forældrevejledningen og kommunikation Forældrevejlederne er det udførende led i tilbuddene. Forældrevejlederne har rigtig mange forskellige opgaver, da familierne jo frit, anonymt og gratis kan henvende sig med alle typer af spørgsmål. Så det mest bemærkelsesværdige ved forældrevejledernes opgavevaretagelse er faktisk den kompleksitet og mangfoldighed, der præger deres arbejde. Dette fortæller samtidig, at projektets grundide er bæredygtig, da projektets forskellige dele bliver efterspurgt. Projektets målgruppe er almindelige familier, der blot har det særkende, at forældrene er døve. Forældrevejlederne siger om tilbuddets særlige attråværdighed for døve: Der er ikke en tolk med, når vi har samtaler... hos os er kommunikationen direkte og flydende. Vi har jo kendskab til døve, forstår døves baggrund, historie og kultur. Vi kender tegnsprog. Så der er ikke den der usikkerhed. (Efterår 2011). Der er også en anden forskel (i forhold til fx sagsbehandlere). Vi kender til de rettigheder, som døve har. Man har ret til at få en tegnsprogstolk… vi har kendskab til kommunikationen i hjemmet, hvordan man lige griber den an… Og til at hørende børn – det med at de er tosprogede og visuelle. (Efterår 2011). Jeg tænker også, at det med, at det er et frit tilbud på forældrenes præmisser er godt. At det er dem, der ligesom sætter rammerne for, hvad det er, vi skal vejlede dem i – det er ikke os, der kommer og siger: Jeg tror, dette ville være rigtig godt for jer. Vi har ikke en forståelse af, at vi kan fikse nogle problemer, men har en forforståelse for, hvad det det vil sige at være en lille døv familie. (Efterår 2011).

Forældrevejledere og sprog Det er en opgave for forældrevejlederne at vejlede i, hvordan forældre kan takle situationen med hensyn til valg af sprog, når de står med deres nyfødte hørende børn. Forældrevejledningen er meget klar og utvetydig i sin rådgivning på dette punkt. Barnet skal have tegnsproget ind fra begyndelsen, og familiens fællessprog må nødvendigvis blive tegnsprog. Som vi tidligere har været inde på, bakkes dette synspunkt op af både psykologer, sprogforskere og forældre. Forældrevejledningen har også døve børn i sin opgaveportefølje, og nogle af familierne har både døve og hørende børn. Et stort tema er Forældrevejledningens vejledning i forbindelse med familiers beslutninger om fx CI operationer. Familier med døve børn gør også stor brug af Forældrevejledningens tilbud om generel viden om børns udvikling. Det ser ud til, at behovet for vejledning er størst ved første barn og i de første år. Men der kommer også henvendelser, hvor der spørges til situationer, hvor barnet ikke udvikler sit tegnsprog, eller hvor der kommer for meget rod i kommunikationsmåderne i en periode - hvor familiemedlemmerne sjusker med tegnsprog, og der ikke holdes fast i de sprogvalg, familien har taget. Så kan Forældrevejledningen bruges som sparringspartner til at komme på rette vej igen. En forældrevejleder fortæller: Og det handler meget om, om hjemmet - hvordan kommunikationen er. Hvis forældrene bruger flydende tegnsprog derhjemme og bruger det som et sprog, og de ikke mikser med alt muligt andet... Men bruger man rent tegnsprog, og barnet senere skal ud og lære talesprog

bagefter, så vil det fungere fint, de har to sprog … med ved de forældre, som bruger et miks af tegn – bruger stemmen og enkelte tegn - da vil det skabe sprogforvirring hos barnet. (September 2011).

Billede fra familiekursus

Forældrevejlederne hjælper således forældrene til at være sikre i troen på, at det er det rigtige at benytte tegnsproget fra fødslen. Billedet ovenfor viser, hvordan familiekurserne også anvendes til at bruge tegnsprog sammen med børnene.

Forældrevejledning i forbindelse med generelle spørgsmål om børn Døve forældre har ikke samme adgang til viden om børns udvikling og om, hvordan man som forældre stimulerer barnet. Selvfølgelig har døve forældre erfaringer fra egen barndom og kan også blive oplyst fra egne forældre. Men den hastige samfundsudvikling gør det vanskeligt at anvende erfaringer generationerne imellem. Døve forældre kan ikke have small talk med andre forældre i hverdagen. Det forhindrer skellet mellem den døve og den hørende verden, og den geografiske spredning mellem døve i landet bevirker, at sandsynligheden for at støde ind i andre døve i hverdagen er forsvindende lille. Det, døve forældre savner, er simpelthen sparring, hvorfor et socialt netværk mellem døve er meget vigtigt. Selv om der i bøger og på internetsider er tilgængelig og brugbar viden om børns udvikling og opdragelsesspørgsmål, skal disse informationer gennem personlige refleksionsprocesser for at blive aktive, og dette kræver sparring. Her kan forældrene gennem den rådgivende samtale med forældrevejlederne få vendt og drejet konkrete spørgsmål/situationer og få handleanvisninger i forhold her til eller gennem samtaler få hjælp til at klarlægge problemerne og mulige løsningsmodeller her til. Det er helt umuligt at lave en dækkende beskrivelse af, hvilke

hverdagsspørgsmål Forældrevejledningen giver sparring på løsninger af – logbøgerne vrimler med eksempler, og nogle af disse ses nedenfor. Dette er tre citater, der alle drejer sig om almindelige problemer, som stort set alle forældre oplever, og Forældrevejledningen yder her vejledning og tilbyder sparring.

En snak om at sætte grænser over for sin 2-årige datter, som begynder at ”skabe” sig. Moderen er mere afklaret med, hvordan hun kan sætte grænser på en god måde, nemlig konkret kommunikation. Moderen er blevet styrket. (Logbog øst efterår 2011).

Rådgav mere struktureret sengelægning af barnet. Rådgav og vejledte bedre spisevaner, mere frugt og grønt som mellemmåltid i stedet for slik og kager. Badesituation, prøve at bruge vaskeklud til at beskytte øjnene ved hårvask. Moderen virkede glad for tipsene og vil prøve at bruge dem. (Logbog øst 2011).

Spørgsmål om, hvorfor hendes datter græder ½ time, når hun tager bad. Hvorfor hendes datter ikke kan sove før kl. 22. Hvorfor hun plager sine forældre om slik og kager, når de er ude og handle og græder, når hun ikke får sin vilje. (Logbog øst 2011)

Det følgende citat drejer sig om formidling af viden om børns udvikling generelt, da den generelle viden danner baggrund for samtalen om barnet. Som det også fremgår, indgår moderens bekymring i et større kompleks, hvilket forældrevejledere forholder sig konstruktivt til.

Der blev snakket om børns fysiske udvikling. Moderen var meget bekymret for sin søns langsomme udvikling – hun havde nu fået kontakt med hospitalet. Der blev snakket om putteritualer. Der blev talt om deleordningen mellem hende og barnets far. Der blev også talt meget om det at være enlig mor, bekymringer og det at konstant at tilsidesætte hendes egne behov. (Logbog syd 2011). Derudover talte vi om familiens nye medlem, hvordan fødslen var gået. Om alt er vel med barnet nu m.m. (babyen har muligvis astma). Vi talte om babyens søvn og størrelse. (Moderen var bekymret, da babyen er meget større end de ældre søskende var, da de var nyfødte). (Logbog syd 2011).

Det følgende citat viser, hvordan døvhed spiller en rolle i fx søskendeskænderier eller mobning, og viser samtidig, hvilke løsningsforslag forældrevejlederen sætter i spil.

Derudover beskrev moderen et problem i hjemmet, hvor den ene af hendes to børn mobbede den anden, og eftersom moderen er døv, havde hun ikke været opmærksom på den verbale mobning. Jeg anbefalede moderen at snakke med begge børnene om problemet, foreslog hende at gå på biblioteket og låne bøger om mobning og læse dem sammen med børnene. Sidst men ikke mindst foreslog jeg hende at gøre børnenes pædagoger og lærere opmærksomme på, om de oplever det samme på skolen. (Logbog midt-nord 2011).

Opsamlende kan det siges, at den generelle viden om børns udvikling og specielle viden om problemstillinger i døve familier formidles dialogisk til døve forældre på en sådan måde, at de føler sig styrket. Citaterne og materialet som helhed viser en stor spændvidde i de temaer, som døve forældre efterspørger viden om, og viser også, at forældrevejledernes pædagogiske uddannelsesmæssige baggrund er relevant og vigtig.

Forældrevejledning som lavpraktisk hjælp Forældrevejlederne yder en stor hjælp til døve familier på et lavpraktisk plan. Det kan dreje sig om at sørge for informationsmateriale. Forældrevejlederne oversætter tekster fra myndighederne, hvis det har forbindelse med børnene, fx fra skoler eller dagtilbud, og er med til at ”oversætte” dem til almindeligt dansk. Det kan også være en sms, som ikke forstås og måske en aflysning eller tilmelding til noget. Informationer om retten til tolk fylder meget, og det gælder både forældrene og fagprofessionelle.

Deres nyfødte barn blev akut indlagt, familien fik ikke tilbudt tegnsprogstolk til lægesamtaler, de nøjedes med mandens søster som tolk. De fik halv info på grund af søsteren, som ikke behersker tegnsprog fuldt ud. Jeg giver info til sygeplejerske, at de SKAL bestille tolk til alle samtaler. (Logbog Øst 2011).

En forældrevejleder fortæller: Der var et forældrepar, som havde oplevet problemer med kommunikationen i forhold til deres børns pædagog. Så kontaktede de os faktisk ganske hurtigt og bad om hjælp. De havde prøvet at forklare, at der skulle være tolk til forældremødet og forældrekonsultation på skolen, men skolen havde sagt nej, de ville ikke betale. De havde heller ikke forståelse for, at forældrene havde brug for information og det faktisk hver dag. De ville gerne vide: Hvad har barnet lavet? Det forstod skolen heller ikke, og det var måske, fordi de var nervøse for at kommunikere med de døve forældre. (Efterår 2011).

Det gælder også familiens besøg af sundhedsplejerske og hos læge, hvor de døve forældre ikke altid er klar over, at de har ret til professionel tolk. Et forældrepar har modtaget brev fra boligforeningen med klage over støjniveauet og henvender sig til Forældrevejledningen, da det er børnene, der larmer.

Forældre vil fremover være mere opmærksomme på støjniveauet ved at snakke med deres børn om det og lave flere aktiviteter med dem ude. Sender et brev til naboerne for at beklage støjen samt ønske om en personlig henvendelse af naboerne, hvis/når problematikken opstår igen. (Logbog øst 2011). Familie fået tlf. nr. til et tolkecenter. (Logbog øst 2011).

Forældrevejledningen i forbindelse med livskriser Forældrevejledningen er jo anonym, og en af grundene hertil er netop, at døve familier frit kan henvende sig, også når de står over for store og personlige problemer i livet. Det kan være kriser i parforholdet eller skilsmisse. Det kan være vold i hjemmet eller sygdom.

Moderen er p.t. sygemeldt med en depression og skriver selv til mig, at hun ikke har det store overskud til at klare det administrative med hensyn til tilmelding til kurset. (Logbog midt- nord).

Forældrevejlederne har forstand på de døves verden og har de kommunikationskompetencer, der skal til for at føre en samtale med flow og derved få dialoger til at fungere. Der kan skabes et større fortrolighedsrum, og samtaler af denne art kan måske gøre vejen lettere for de kriseramte. Dette gælder også efter en skilsmisse, hvor aftaler omkring børnene fylder meget. Livskriser i form af skilsmisse er også blevet taget op som et fælles tilbud, og evalueringen af arrangementet peger på stort udbytte.

Forældrene fik konkrete redskaber til, hvordan de kan komme videre efter skilsmissen. De fik også masser af tid til at få luft for deres sorg og frustrationer. Forældrene delte deres erfaringer med hinanden. (Logbog 2011).

Moderen fortæller om mødet og vil senere vise mig, om aftalen hun har lavet med eks-manden under mødet med hjælp fra statsamtet, holder. Hun har afklarende spørgsmål om aftalen, som jeg forsøgte at svare på. (Logbog 2011).

Mødested mellem den hørende og døve verden En meget stor del af forældrevejledernes arbejde går med at skabe mødesteder mellem den døve og den hørende verden. Først og fremmest ved besøg i dagplejen, børnehaver og på skoler. Formålet er her at aflaste forældre og hørende børn af døve forældre ved professionelt at formidle den generelle viden om at være døv og leve i døvekulturen. Formålet er naturligvis i lige så høj grad at oplyse de fagprofessionelle om

det særlige ved at være døv og vokse op i en døv familie, således at de fagprofessionelle bedre bliver i stand til at ”læse” barnet og til at kommunikere og samarbejde med forældrene. Det drejer sig også om, at de fagprofessionelle får ideer til, hvordan de skal formidle det særlige til de andre børn og tilrettelægge pædagogikken, så barnet fra den døve familie får optimale udviklingsmuligheder.

Aflastning handler om, at de mange naturlige spørgsmål nu rettes til forældrevejlederen og ikke til forældre og barn: Jeg vil lige sige, at vi også er ude og holde oplæg for børnene i deres klasser, eller hvis der er et barn af døve forældre, så går du ud i den klasse og forklarer mange forskellige ting. Vi holder også oplæg for lærerne og pædagogerne, og så holder vi også for forældre til børn i klassen. Ja, det er ligesom de tre grupper, der er. (Forældrevejleder efterår 2011).

Så når vi kommer ud på besøg og ud at besøge børnene, så snakker vi jo om tegnsprog, og vi snakker om døve, og tit, når man skal af sted igen, så er der mange af pædagogerne, som kommer hen og siger: Jamen – det var faktisk fedt. Altså, et barn med døve forældre, det får simpelthen lov til at holde fri sådan en dag. Det er os, der forklarer, hvad det hele drejer sig om. Der er jo 1000 spørgsmål, som børn stiller. Typisk er det jo barnet, der skal svare på alle spørgsmålene: Hvorfor kan mine forældre ikke høre? Hvorfor svarer de ikke, når de bliver spurgt om noget? Hvorfor bruger de hænderne og fingrene osv.? (Forældrevejleder efterår 2011).

Det fremgår af logbøgerne, hvordan oplæg ude i institutionerne bliver struktureret. Det er vigtigt at understrege, at det kun er et eksempel, men alligevel kan det give et indblik i, hvilke problemstillinger der er relevante at berøre.

Oplægget varede 45 minutter. Temaer, som oplægget kom ind på, var: Hvad vil det sige at være døv? Tegnsprog  dansk (forskellen på deres grammatik og syntaks). Hvordan kommunikerer man med en døv? Legeaftaler mellem forældre/børnene. Er det svært at mundaflæse? (Her fik forældrene selv en smagsprøve på mundaflæsning). Prøv at tale med de døve forældre i stedet for at lade beskeden gå igennem barnet. Der blev udleveret håndalfabetkort til forældrene. Der blev talt om: Hvad tænker I, når jeg siger ”døv”? (Her kom der en god snak om de forestillinger, børnene har omkring døv = svært at handle, svært at snakke med ekspedienten, osv.). Hvad vil det sige at være døv? Hvad er tegnsprog – kan I tegnsprog? (Her fik børnene mulighed for at vise, hvad de kunne/troede de kunne ) Hvordan kommunikerer man med en døv? Tre værksteder: 1. Børnene fik tegnnavne (2 døve mødre deltog i aktiviteten sammen med deres barn) 2. Leg med tegnsprog + stave eget navn på tegnsprog 3. Se dvd ”se og syng på tegnsprog” Oplægget kom ind på temaer: -

Hvorfor har jeg som forældrevejleder tolk med/hvorfor bruger jeg ikke min stemme? Fordi jeg er døv.

Kender I nogen, der er døve? Kan I tegnsprog?

Hvordan snakker man med en døv?

Aktiviteter: -

Tælle til 10 på tegnsprog

Lege (hvor der skal ”aflæses” tegnsprog for at vide, hvornår man skal flytte plads)

Se dvd: Se og syng på tegnsprog

Hvad hedder du? (Kunne jeg som forældrevejleder forstå dem uden tolken?). På denne måde blev børnene lidt mere bevidste om, hvordan man skal tale til en døv.

Logbogsoptegnelserne giver et godt indblik i, hvilke temaer forældrevejlederne tager op med henholdsvis børnehaver, skoler og i forbindelse med besøg hos andre fagprofessionelle. Det grundlæggende er her at formidle viden om, hvad det vil sige at være døv, og om, hvordan tegnsprog fungerer. Dermed skabes grundlag for mere og bedre kommunikation mellem hørende og døve.

Praksisfortællinger fra forældrevejlederne giver et billede af, hvad elever i skolen spørger om og giver derfor også et godt indblik i, hvilken type spørgsmål både forældre og især hørende børn af døve forældre bliver fri for at forholde sig til.

Praksisfortælling 1 Jeg besøgte en 2. klasse og informerede dem om døve og tegnsprog, for klassen havde en kammerat, som havde døve forældre. Eleverne stillede mange gode spørgsmål om døve og til tegnsprog, bl.a.: Kan døve sove? Kan døve købe tøj? Kører døve i bil? Tegnsprog, er det et fjollesprog? Kan døve tale? Kan døve tænke? Hvordan kan jeg snakke med døve, når de ikke kan høre mig? Hvordan kan jeg kalde på døve? Er det synd for min kammerats forældre, at de ikke kan høre? Hvordan spiser døve? Hvordan kan jeg tale med min kammerats døve forældre? Hvordan kan min kammerats døve forældre høre dørklokken, når jeg vil komme og besøge? Til sidst fortalte børnene mig, at de nu vidste, at døve er nogle ganske almindelige mennesker, som man kan kommunikere med, hvis man prøver. Børnene var rigtig gode til at øve sig på håndalfabet fra et kort, som jeg havde givet dem.

Men også voksne har mange ubesvarede spørgsmål, hvilket fremgår af den næste praksisfortælling. Praksisfortælling 2 En aften informerede jeg om døve og tegnsprog til de øvrige forældre under et forældremøde på en institution, hvor et døvt forældrepar havde sit barn gående. Under informationsopgaven dukkede mange forskellige spørgsmål op fra forældrene, de spurgte bl.a. om: Hvordan kan døve køre i bil, og kan de det? Kan jeg trygt overlade mit barn hos døve forældre, når mit barn gerne vil lege med deres barn? Hvordan kan døve forældre høre, hvis mit barn græder? Hvordan vil de forstå min søn, hvis han vil sige noget? Hvordan kan jeg lave en aftale med dem angående legeaftale? Efter informationsopgaven kom forældrene hen til mig og fortalte, at de nu var blevet beroliget og blevet meget klogere. De følte sig nu helt trygge ved at lade deres børn besøge kammeraten, hvis forældre er døve. De tog også initiativet til at tale med det døve forældrepar, som var til stede, ved at bruge gestus, pegninger samt skrive noget på papirlapper.

Gode sociale relationer og netværk i og omkring en familie styrker familiemedlemmernes udvikling. Dette gælder selvsagt også døve familier og deres børn. Derfor er erfaringer og vidensformidling, som det er beskrevet i praksisfortælling 2, en meget vigtig del af tilbuddet. Et besøg af Forældrevejledningen kan være den forskel, der betyder indgåelse af legeaftaler, fælles kørsel til sport, biografklubber og andre aktiviteter, der ofte sker i klassefællesskabet. Dette reducerer samtidig den isolation, som døve forældre kan opleve og styrker dermed deres forældreevne. I børneinterviewene nævnes det som vanskeligt at have venner på besøg i hjemmet – eller i hvert fald noget, der indebærer mange forklaringer og lidt usikre situationer – og det er klart, at hvis barnet allerede fra børnehaven får erfaringer hermed, desto større er mulighederne for at vanskelighederne opløses.

At det ikke kun er børn og voksne omkring det hørende barn, der bliver klogere på døvhed, vidner denne praksisfortælling fra en af forældrevejlederne om: Praksisfortælling 3 En situation med et hørende barn af døve forældre i forbindelse med mit informationsbesøg i barnets børnehave. Jeg sad sammen med børnehavebørnene og med pigen, som havde døve forældre. Jeg startede med at fortælle, hvem jeg var, og spurgte børnene, om de havde set andre døve foruden mig. Pigen af døve forældre rystede på hovedet og sagde nej, og jeg spurgte alle børnene inkl. hende, om de overhovedet ikke havde set eller mødt døve før. Pigen rystede igen på hovedet, og jeg spurgte hende, om hendes forældre ikke er døve. Nej, svarede hun. Jeg spurgte så, om hendes forældre brugte tegnsprog hjemme, hvortil hun svarede ja. Jeg forklarede hende, at hendes forældre bruger tegnsprog til hinanden, fordi de er døve, og at de ikke hører normalt som andre. Hun sad og kiggede på mig i et stykke tid, og så smilede hun bredt og sagde så, at hendes forældre var døve. Hun satte sig tæt ved siden af mig og lagde sin hånd på mit skød resten af mit besøg. Hendes mor fortalte mig senere om den dag, hvor jeg havde været på besøg. Da hun kom for at hente sin datter i børnehaven, havde sagt hun sagt: Mor, du er døv! Hun blev forbavset over, at hendes datter sagde det. Hun kom til at tænke på, at hun ikke havde talt med sin datter om det at have døve forældre. De tog hjem, og senere kom pigens far hjem, og til ham sagde hun: Far, du er døv! Han blev ligeledes overrasket. De grinede alle sammen og talte så med datteren om det og om tegnsprog. Pigen er blevet afklaret i forhold til sig selv og til sine døve forældre, hun har fået sat ord på sin særlige situation.

Praksisfortællingen viser, at hovedpersonen – den lille pige – ikke før besøget af Forældrevejledningen havde sat ord på døvheden. Hun erkender det for første gang ved denne lejlighed, og den måde, det sker på, betyder jo, at situationen kalder på smil og overraskelse. Med andre ord kan Forældrevejledningen også

optræde som katalysator i børn af døve forældres egen erkendelsesproces og få nogle forhold til at falde på plads.

At forældrevejledernes arbejde har en umiddelbar effekt for hørende børn og døve forældre, kan man få et indtryk af i den næste praksisfortælling.

Praksisfortælling 4 En støttepædagog til et barn af døve fortalte mig efter mit informationsoplæg til både pigens fagfolk og til hendes kammerater fra stuen (henholdsvis hver sin dag): Efter mit informationsoplæg til pigens kammerater i børnehaven oplevede støttepædagogen, at pigen var blevet populær, og hendes generthed var ligesom forsvundet op i den blå luft. Pigen havde i lang tid kæmpet med generthed, som havde påvirket hendes udvikling såvel sprogligt som socialt, og havde derfor fået en støttepædagog. Men efter mit besøg havde hun udviklet sig så meget og havde ikke længere brug for speciel støtte. Fagfolkene følte sig godt rustet til at arbejde med pigen, efter de havde fået informationer om tosproglig udvikling hos hørende børn af døve og om det visuelle barn. De var førhen meget usikre og var meget bekymrede for pigens udvikling, da hun næsten udelukkende talte tegnsprog i børnehaven, og de ikke forstod hende.

Opsamlende kan det siges, at forældrevejledernes arbejde med formidling af generelle forhold omkring døvekultur og de hørende børns særlige kompetencer udviklet på denne baggrund er værdifuldt for både forældre og børn i mødet med den hørende verden.

Formidlingsfunktionen grebet an som beskrevet i dette afsnit - med vægt på muligheder for indlevelse og deltagelse hos tilhørerne - skaber en god platform til forståelsen af det hørende barns særlige visuelle indgang til verden og selvfølgelig en større forståelse for det særlige ved at være tosproget. Formidlingsaktiviteterne har en stor effekt i form af mere viden og større forståelse for børnene og dermed flere muligheder for, at børnene i den hørende verden kan udvikle sig optimalt. Det styrker ligeledes børnenes muligheder for optimal udvikling, at deres døve forældre gennem Forældrevejledningens arbejde bliver styrket som forældre og netop opfattes som forældre.

Bindeled mellem døvekultur og myndigheder Forældrevejlederne fungerer også som bindeled mellem døvekulturen og lokale myndigheder. Det drejer sig om deltagelse i netværksmøder, tværfaglige møder, møder med sagsbehandlere og døvekonsulenter. Netværksmøder og tværfaglige møder er to ord for det samme, nemlig et møde hvor fagprofessionelle sammen med forældre vender problematikker i forhold til et barn. Disse møder er tværfaglige, og typiske

deltagere er skoleleder, pædagoger, lærere og forældre. Forældrevejlederens rolle er her at formidle generelle træk hos børn af døve forældre og på den måde være med at skabe en ny optik hos de fagprofessionelle, hvor barnet får bedre muligheder for at blive ”læst” med netop disse nye briller. Det kan fx være et barn med koncentrationsbesvær. Forældrevejlederens rolle er her at forklare, at koncentrationsbesværet måske kan sættes sammen med det visuelle barns større følsomhed overfor visuel støj. Igen fungerer forældrevejlederen ved disse møder også som støtte for de døve forældre, der ikke har ansvaret for at forklare generelle forhold omkring døvekulturen, men i højere grad kan fokusere på netop at være forældre. Forældrevejledningen betjener sig af tegnsprog og tolk, hvilket gør det muligt for døve forældre at deltage i disse møder på lige vilkår med andre. Kommunikationen forløber frit. Denne del af forældrevejledernes arbejde er primært en informationsopgave, men samtidig sikrer forældrevejlederne ved at deltage i forskellige institutionelle/myndighedssammenhænge, at døve forældre med hørende børn bliver forstået og ”problemer” læst og dermed løst på en konstruktiv måde. Forældrevejledningens forankring i lokale døveforeninger har stor betydning for den ubesværethed, hvorved tilbuddet bliver anvendt i situationer, der er i risiko for at udvikle sig fra bekymring til særlige indsatser.

Forældrevejledningen spiller også en rolle i kommunikationen mellem fx sagsbehandlere, krisecentre og sundhedsvæsen - ikke som tolk, men som det bindeled, der oplyser om døves rettigheder, således at der bliver bestilt tolk. Det går også den anden vej, der hvor Forældrevejledningen oplyser døve om de rettigheder og muligheder, de har som samfundsborgere. Der er et eksempel på formidling af kontakt til krisecenter, statsforvaltning og socialrådgivere. Ved døve forældres møde med myndigheder kan de vælge at have en fra Forældrevejledningen med som bisidder, men altid kun, hvis det drejer sig om børn og forældrerolle.

Fagprofessionelle og kommunikation Forældrevejlederne har som en del af deres opgaveportefølje at informere relevante grupper af fagprofessionelle om det specielle ved at være et hørende barn i en døv familie. Arbejdet organiseres primært ved besøg i de konkrete sammenhænge, hvor det hørende barn af døve forældre har sin hverdag, som f.eks. i daginstitution eller skole. De fagprofessionelle kan søge viden på forskellige måder hos forældrevejlederne. Kontakten skabes typisk ved, at forældre til det hørende barn spørger lærerne/pædagogerne omkring barnet, om de kunne være interesseret i at deltage i enten en temadag for fagprofessionelle eller et møde på skolen/i institutionen, hvor forældrevejlederne kommer til dem. Det er således ikke et tilbud, der automatisk informeres om som eksisterende, hvis ikke forældrene selv gør opmærksom herpå, eller skolen/institutionen tilfældigvis har erfaring med hørende børn af døve fra tidligere. Forældrevejledningen har således forskellige tilbud til de fagprofessionelle lige fra skriftligt materiale over temadage til møder på

skolen/institutionen med personale og/eller klassekammerater. Et eksempel på en aktivitet ses i logbøgerne, hvor en forældrevejleder skriver: Oplæg for fagprofessionelle. 1½ time. Info om døve familier med hørende børn. Bl.a. om sprogudvikling hos hørende børn af døve, generelt om døve og tegnsprog. Også om hørende børn af døve også er visuelle børn. Redskaber til et godt forældresamarbejde.

Forældrevejledningen gør en forskel Spørgeskemadata fra en temadag for fagprofessionelle samt 2 telefoninterviews med en lærer og pædagog bekræfter forældrenes og børnenes opfattelse af, at Forældrevejledningen gør en forskel. Fra temadagen kan det af besvarelserne ses, at der er mange ting fra dagen, som de kan bruge i deres daglige arbejde med hørende børn af døve forældre. Én skriver, at Forældrevejledningen kan hjælpe med: At bygge bro mellem de to verdener og hjælpe os til at støtte og møde barnet i dets virkelighed. En anden skriver, at vedkommende har fået en samlet viden på området. Tilbud til fagfolk, som ikke har viden om hørende børn af døve, ser jeg som absolut relevant og nødvendig. De har lært, at barnet er tosproget og den balance, der kan være mellem de to sprog og barnets reaktion i en hørende verden - og desuden - hvor vigtig kontakten til forældrene er/respekten for dem/kommunikationen ml. døve forældre og fagfolk. Én har oplevet, at det har været svært at hente viden gennem det kommunale PPR, ingen der havde konkret viden og erfaringer. Men en opringning til Forældrevejledningen gav straks andre muligheder! Der er således mange gode informationer om børnenes og deres forældres situation, som de fagprofessionelle kan tage med sig hjem efter sådan en temadag og anvende i deres videre daglige arbejde med børnene. Citaterne ovenfor viser også, hvor vigtigt det er, at den viden og ekspertise, som Forældrevejledningen har samlet på området, forbliver i en samlet enhed i stedet for at blive spredt ud til forskellige kommuner. Den samlede enhed med udgangspunkt i de lokale døveforeninger er med til at sikre, at den nødvendige viden både er samlet og samtidig lokalt tilgængelig. På denne måde ved forældre og professionelle, at der er ét samlet sted, de kan henvende sig for øget viden og indsigt på området.

En pædagog fortæller om sin oplevelse med at have en forældrevejleder på besøg i deres institution, at det har været virkelig godt. Pædagogerne har efter mødet med forældrevejlederen fået bekræftet, at det er godt nok, det de gør, og får dermed sikkerhed plus andre redskaber, der kan arbejdes med både i forhold til barnet og i kommunikationen med forældrene. Dette betyder ifølge den fagprofessionelle, at barnet bliver mødt på en anden måde, fordi synet på ham og roen omkring ham bliver mere afslappet. Det er derfor også vigtigt for vuggestuebørn at have Forældrevejledningen ude. Man er som voksen mindre bekymret, når forældrevejlederen har været ude, og det giver rygrad til en som professionel at vide, at forældrevejlederen er der, og at man bare kan henvende sig, hvis der er noget. Det, at det bliver formidlet så nært, er noget helt

andet end at skulle læse det i en bog eller finde det andre steder, fortæller pædagogen. Det giver mulighed for at stille konkrete spørgsmål til den enkelte situation, idet forældrevejlederne også ofte kender de børn, de kommer ud og snakker med/om. Det burde ifølge denne pædagog og rigtig mange af dem, der har besvaret spørgeskemaet på temadagen, være et must, at der kommer en nær viden og en nær formidling, når man har disse børn. Det giver mulighed for og rum til at spørge ind til nogle problemstillinger, der kan være det ene sted, men ikke nødvendigvis det andet sted. De fagprofessionelle får det hele afmystificeret, og det bliver trukket ned på jorden. Som en fra temadagen skriver, ser hun Forældrevejledningens arbejde som altafgørende for eget arbejde med at rådgive og støtte. Har aldrig tænkt på hvor megen viden, vi får gratis, som de skal arbejde for.

Konklusionen er, at Forældrevejledningens arbejde med information til fagprofessionelle i høj grad gør en forskel, og den måde, projektet er organiseret på med forankring i Danske Døve Landsforbund samt lokale døveforeninger, udgør en tilstrækkelig fleksibel ramme og sikrer en nem adgang til tilbuddet for målgruppen.

Forældrenes perspektiv Eftersom døve kan have vanskeligere end andre ved at deltage i netværk med naboer, forældre til deres barns klassekammerater med videre, er det vigtigt, at der også skabes nogle fora for både børn og voksne, hvor kommunikationen er ubesværet og forståelsen gensidig. Citaterne her er alle fra interviews med forældre til børn i alderen 0-18 år.

En forælder siger følgende om Forældrevejledningens tilbud: Altså, jeg vil gerne bruge alle - gribe alle muligheder. Som døv har vi jo færre sociale kontakter, kan man sige, end hørende forældre. Så det er jo med at bruge af det, der er.

Det at være et sted, hvor tanker og bekymringer kan deles med andre i samme situation, er af stor værdi for både de døve forældre og hørende børn. En mor fortæller: Det betyder utrolig meget, og jeg er med hver gang i de der tre grupper – jeg har nemlig tre børn, og de er i hver aldersgruppe, og jeg synes, det er utrolig stort udbytte, man får, specielt med børnene. Det er utrolig vigtigt, at de ser andre med samme problemer, de kan også snakke med andre, jeg kan snakke med andre – udveksle erfaring. Jeg har en ret bred erfaring, men de nybagte forældre står måske alene og tænker: Hvad? Hvad? Hvad? Og der synes jeg også, jeg kan være med til at give dem nogle råd. Det at kunne dele erfaringer med hinanden og finde ud af, at man ikke er den eneste i denne situation, har efter forældrenes egne udsagn virkelig givet dem meget: Det

får vi information om her, og vi kan snakke indbyrdes med hinanden om vores erfaringer. Det får vi utrolig meget ud af. En anden siger: Det er virkelig udbytterigt, rigtig dejligt.

Desuden er det forældrenes klare opfattelse, at det er rigtig vigtigt for børnene at møde andre børn, der har døve forældre, som citatet ovenfor også viser. En anden mor fortæller: Vi har også været med her på familiekurser. Og min datter er jo også anderledes, selv om hun er fuldstændig normal og har et fint talesprog, har et godt netværk, er i en god klasse. Hun går i 1. klasse nu, men hun har også oplevet, at lærerne kommer og siger: Nå, din mor er døv! Og de spørger om alt muligt nysgerrigt. Og klassekammeraterne spørger: Hvad hedder det på tegnsprog? Hvad hedder det på tegnsprog? Og min datter er sød til at kommunikere med dem, men ind imellem bliver det altså for meget for hende. Og derfor er det dejligt for hende at være med her, hvor der er andet ligesom [Informant 1] snakkede om. Der er andre, som er på nøjagtig samme niveau. Hun behøver ikke forklare, hvad det vil sige at have forældre, der er døve. Hun kan bare få lov til at være et helt almindeligt barn. At kunne få lov til at være et almindeligt barn og snakke med andre almindelige børn om, hvad der måtte røre sig hos dem lige nu, er rigtig vigtigt.

Der findes naturligvis også de ”almindelige” netværk, som også døve forældre tilbydes, så som mødregruppe, men det er bare ikke det samme at skulle have tolk med for at kunne hyggesludre om løst og fast, som man jo gør i en mødregruppe. Forældrevejledningens sociale netværk skaber nye kontakter for de døve forældre, som en mor fortæller: Altså, hørende kan være med i mødregrupper og kan have fordele og mange muligheder. Vi døve har nok sværere ved at være med i en mødregruppe. Vi kan jo godt, altså, så kan vi jo få en tolk med, men det er mere besværligt. Hvis nu tolken er forhindret, så betyder det, at jeg også selv er forhindret i at komme. Så derfor så føler jeg, altså i babycaféen, det er en fordel, jeg har haft meget ud af. Altså, vi kan snakke om erfaringer med hinanden og kan også have kontakt udenfor og kan bruge hinanden gennem Facebook. Altså, hvis vi er usikre på noget, så kan vi spørge hinanden derigennem. Så det har været en fordel. Også på familiekursus på Castberggård, det har virkelig været - fået meget ud af. Virkelig rigt udbytte. Så jeg vil helt sikkert anbefale andre forældre at tage på de weekendkurser. Der er brugerbetaling på familiekurserne, og det eneste minus ifølge forældrene er, at det er svært at få tilskud til disse weekender, som er ret dyre. Det burde være et fast tilbud til alle døve med hørende børn. Forældrene søger at få dækket deres merudgifter via § 100 i Serviceloven ”Dækning af nødvendige merudgifter”, hvor der står, at Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen (…). En uddybning af hvilke typer af udgifter, der kan dækkes herunder, beskrives i ”Vejledning om særlig støtte til voksne”, (Vejledning nr. 5 til serviceloven), kapitel 34 – eksempler på sandsynliggjorte merudgifter: Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter

som følge af den pågældendes og eventuelle børns eller pårørendes nødvendige deltagelse i kurser, som tager sigte på at sætte de pågældende i stand til at leve et liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Det klassiske eksempel er deltagelse i kurser i kommunikation (tegnsprogsundervisning mv.) for pårørende til personer med vidtgående handicap. Dernæst kurser, som omhandler forskellige aspekter af temaet ’at leve med handicap’, herunder forholdet til partneren, børn mv.de pårørende omfatter også familiens børn. (Handicaprettede kurser, 104). Selv om familiekurserne indeholder netop omtalte elementer, er der ifølge forældrene og forældrevejlederne stadig flere forældre, der oplever at få afslag, fordi kommunerne ikke finder kurset relevant.

Børnenes perspektiv Hørende børn af døve forældre er, som moderen ovenfor beskriver, umiddelbart helt almindelige og vanligvis velfungerende børn uden andre problemer/udfordringer end andre børn. Eller er de? Både ja og nej, for ja de er almindelige børn, men som følge af deres forældres døvhed står de ofte i andre situationer end deres jævnaldrende kammerater i institutionen/klassen. De bliver eksempelvis ofte ”offer” for kammeraternes nysgerrighed og gentagende spørgsmål om deres forældre. De vil gerne bare behandles ligesom alle andre børn, og når de er sammen med andre hørende børn af døve forældre, har de netop mulighed for dette. Citaterne her er fra interviews med børn i alderen 7-18 år.

Et barn fortæller om familiekurserne på Castberggård: Jeg er helt klart glad for det her – det altså – vi har alle noget tilfælles – vi kender alle nogenlunde de samme situationer, vi har også nogenlunde de samme historier også. Så det er super dejligt at se, at der er andre, som også har det på den måde. Også at der er nogle voksne her, der også er vokset op sammen og også har haft døve forældre. Man kan se, at de er vokset op med nogle gode mennesker og lever helt almindeligt. Så jeg synes, det er super godt at se, at vi ikke sidder og har problemer. Vi er her, og vi er glade. Det er ikke, fordi vi tænker, vi har problemer. Vi har det godt med hinanden og lærer noget nyt om hinanden og hvilke situationer – hvad der kan være. Så jeg synes helt klart, at det er noget, jeg værdsætter dybt. Der er således gevinster på flere områder for børnene ved at deltage i disse weekender. De danner netværk med jævnaldrende børn i samme situation, de lærer af voksne CODA’er, ligesom de får indblik i de andre familiers situation og kan se, at det er almindelige velfungerende familier.

Det, som andre tager for givet – at se andre kommunikere ubesværet med ens forældre – oplever børnene også, når de er sammen på denne måde. Denne afslappede måde at være sammen på, hvor kommunikationen flyder mellem alle, giver børnene plads til bare at være børn og lege med dem, de vil. En pige siger: Vi

hyggede os rigtig meget. Og vi fik nogle nye venner, som også havde døve forældre. Og vi slap for alle de der dumme spørgsmål – hvordan gør man det? … Det var ret fedt. Og bare slappe af (…) og bare vide, at vi var ligesom de andre. (…). Jeg har lyst til at komme her hver weekend.

En anden ung dreng fortæller: Jeg føler selv, at jeg har det super fedt ved det faktisk. Jeg er ikke hæmmet på nogen måde. Også fordi jeg har været her på Castberggård, og KC har også været noget, hvor jeg har mødt andre CODA’er, så jeg føler, at - jeg har det super fedt ved at være her. Så der er andre, der er ligesom mig. Men i hverdagen så er der jo to slags mennesker: Dem, der er interesseret i det, og dem, der ikke er.

Gennem familiekurserne dannes nye venskaber, som er værdifulde for børnene: (…) og man kan få mulighed for at lære andre at kende, fx har jeg fået nogle gode venner, som Y eller andre. Så det er det, jeg synes, børn får ud af det. At møde andre, som har det samme. Desuden kan dette netværk være medvirkende til at fastholde deres identitet som tilhørende døvekulturen, samtidig med at de i deres hverdag i overvejende grad er en del af den hørende verden. Dette stiger eksponentielt med alderen, hvor de unge er mere og mere ude på egen hånd. En pige fortæller herom: Så kom jeg lige til at tænke på noget andet, jeg også er glad for ved at gå her, fordi så skaber jeg nemlig de der døveverdenskontakter, så jeg ikke føler, jeg falder fra, fx når jeg bliver voksen, så er det jo – så vokser jeg jo fra døveverdenen, og så er det jo dejligt, at man har andre her, så jeg ikke føler, jeg forsvinder helt, fordi det, ville jeg fx synes, var totalt frygteligt. Døveverdenen er en stor del af deres identitet, som de har brug for et netværk indenfor, selvom de ikke selv er døve. Man kan jo også lære meget af de andre – hvordan de har deres døvekultur derhjemme, og jeg vil selvfølgelig ikke kunne leve uden det her. Fordi jeg er rigtig glad for det her, og det er jo også en del af mit liv at have min døvekultur.

Ovennævnte tegner et tydeligt billede af behovet for netværksaktiviteter for både voksne døve forældre og deres hørende børn. Døve voksne har ikke lige adgang til samfundets andre netværk, hvorfor det er vigtigt for dem, at der skabes sammenhænge, hvor de kan erfaringsudveksle med andre i samme situation. Andre døve familier bor sjældent lige i nærheden, hvorfor den geografiske spredning gør det ekstra vigtigt med det landsdækkende sociale netværk med lokal forankring, som Forældrevejledningen er med til at skabe. Mange af deres bekymringer og spørgsmål er identiske med alle andre forældres, men muligheden for at kunne kommunikere frit om dette uden tolk er vigtig for de døve forældre. Desuden er der særlige udfordringer, der er gældende for døve forældre med hørende børn, som ikke er identiske med andres situation, hvorfor det også her er vigtigt for dem at have mulighed for at tale med ligesindede herom. Da døvekulturen er relativ lille, er det vigtigt, at Forældrevejledningen kan være med til at skabe disse rammer for vidensdeling – et landsdækkende netværk med lokal forankring, som forældrene kan bruge.

Det samme gør sig gældende for børnene. De har brug for muligheden for at mødes med andre hørende børn af døve forældre, der er ligesom dem selv. I mødet med disse børn har alle mulighed for at slappe af og bare være sig selv – være som de andre, som børnene selv siger. Foruden netværket til andre CODA børn, får børnene en tættere tilknytning til døvekulturen ved eksempelvis familiekurserne. Denne del af deres identitet er vigtig for dem at holde kontakt til.

Sammenhæng mellem Forældrevejledningens tilbud For at kunne analysere forbindelserne mellem de forskellige dele af Forældrevejledningens tilbud og samtidig få analyseret betydningen af kvaliteten af tilbuddene frem har vi valgt at inddrage Bronfenbrenners økologiske model.

Det, der gør livet anderledes for hørende børn i en døv familie, er netop dette at skulle kunne begå sig i to forskellige verdener. To forskellige verdener i forhold til alt andet end netop den primære familie. Selv barnets øvrige familie – såsom bedsteforældre, onkler, fætre, kusiner osv. - kan ofte tilhøre den hørende verden. Barnets livsvilkår adskiller sig også ved, at den institutionelle verden samt samfundet generelt møder barnet som ethvert andet barn og i udgangspunktet enten overser eller overdriver forskelligheden fra andre børn. Forældrevejledningen letter og kvalificerer mødet mellem barnet og de samfundsinstitutioner, hvori barnet færdes. Bronfenbrenner viser i sin forskning, at for store afstande i form af fx mangel på samarbejde og relationer mellem de forskellige arenaer, barnet færdes på, skaber en risiko for, at barnet ikke trives optimalt. Derfor understøtter modellen evalueringens resultater. Men modellen viser også, at den yderste ring – nemlig samfundets herskende diskurs/kulturelle værdier - spiller sammen med eller danner baggrunden for udvikling i hjemmet og i institutionerne. Datamaterialet viser med al tydelighed, at den største bekymring, som forældrene har, er, at børnene skal ”overtage” samfundets handicapsyn på dem som døve forældre. Interviews med børnene fortæller, at de største frustrationer for dem er mødet med alt for åbenlyst nysgerrige medborgere ude i det offentlige rum. Børnene spørger, ” hvorfor glor de sådan?”, og de fortæller, at de til tider selv spiller døve, så de slipper for at forholde sig til spontane ytringer om tegnsprog eller døve, der taler med stemmen. Forældrevejledningen vil på den lange bane kunne udfordre denne handicapdiskurs gennem oplysning og konkrete fortællinger om, hvad det vil sige at være døv, og hvad det betyder for et hørende barn at vokse op i døvekulturen.

Resultater Evalueringen er gennemført som en virkningsevaluering, hvorfor analyse af data har været fokuseret på at eftervise og udfordre de grundlæggende hypoteser, som Forældrevejledningen arbejder med.

Programteori 1: Projektets første antagelse er, at viden om børns generelle udvikling givet på tegnsprog samt viden om og støtte til, hvilke problemstillinger der knytter sig til opdragelse og rammesætning i hjemmet, der er almindelige og tidstypiske, vil styrke døve forældres oplevelse af sikkerhed og handlekraft i forhold til forældrerollen.

Hypotesen har vist sig holdbar, da forældre vurderer sig styrket og set som forældre gennem deltagelse i forskellige dele af Forældrevejledningens tilbud. Den ubureaukratiske og økonomisk neutrale adgang til Forældrevejledningen samt effekter af deltagelse i netværk med muligheder for at udveksle erfaringer med andre ligestillede forældre er værdifulde bidrag i denne proces.

Programteori 2: Desuden antages det, at kompetenceudvikling af professionelle vil føre til øget indsigt i og forståelse for den særlige situation, som hørende børn af døve forældre befinder sig i, og at de professionelle som følge heraf bedre kan støtte op om disse. Herved styrkes forældrene i forældrerollen, og børnenes opvækstbetingelser forbedres på dette område.

Hypotesen har vist sig holdbar, da fagprofessionelle samt de involverede forældre og børn samstemmende vurderer, at Forældrevejledningen til Døve´s tilbud netop bidrager til større forståelse og dermed flere handlemuligheder for både fagprofessionelle, forældre og børn. Forældrevejledningens mission – at styrke forældre i forældrerollen og styrke børns udviklingsmuligheder gennem formidling af viden om de særlige forhold, der gør sig gældende for hørende og døve børn af døve forældre – er dokumenteret i evalueringen.

Programteori 3: Projektets tredje hypotese er, at hørende børn af døve forældre er at betragte som tosprogede, hvorfor generelle problemstillinger og svar for tosprogede kan belyse de hørende børns situation og udfordringer.

Hypotesen har vist sig holdbar. Forældrevejledningen til Døve´s formidling af problematikker vedrørende kommunikation i og uden for hjemmet og det særlige ved at være tosproget med et visuelt og et oralt sprog er særdeles vital og produktiv i mødet med fagprofessionelle og myndigheder. Den er også vital i

forhold til styrkelse af forældrerollen, da sproget i høj grad er identitetsskabende, og usikkerhed om sprog skader selvtilliden. Det er også givende for børnene at betragte sig selv som tosprogede, og forskningens resultater med hensyn til tranferværdi ved indlæring generelt og indlæring af tredje sprog står stærkt hos børnene. På den måde er det særlige blevet til en styrke. Forældrevejledningens tilbud om grammatik og tegnsprog til hørende børn er et væsentligt og uhyre vigtigt initiativ, hvis forskningsresultaterne angående vigtigheden af at vedligeholde og udbygge førstesproget som fundament for udviklingen af andetsproget tages i betragtning.

Programteori 4: Projektets fjerde hypotese er, at støtte til døve forældre og støtte til hørende børn af døve forældre gennem netværksdannelse med ligestillede vil forbedre barnets opvækstvilkår og optimere dets udvikling. Indsatsen sker således, at både børn og forældre møder andre i samme situation som dem selv.

Hypotesen har vist sig holdbar. Netværk i form af fx babycafeer, babysvømning, foredrag og ikke mindst familiekurser på Castberggård udgør et reservoir af muligheder for erfaringsudvekslinger og danner rammen om fælles refleksioner over aktuelle temaer i børneopdragelse og forældreopgaven. For både børn og voksne er netværket med til at styrke identitet og tilhørsforhold til døvekulturen og dermed styrke sikkerheden i forældrerollen samt give børnene muligheder for at opleve sine forældre på lige fod med andre forældre.

At have et godt socialt netværk, der viser sig som de forbindelser eller kontakter til andre mennesker, som giver mulighed for social støtte og kontrol samt udveksling af relevante sociale resurser som fx information, er som nævnt vigtigt for alle at have, og de døve forældres mulighed for et stærkt netværk styrkes gennem de aktiviteter, Forældrevejledningen tilbyder. Netop fordi døvekulturen i Danmark er en lille minoritetskultur, der er spredt geografisk over hele landet, er det ekstra vigtigt med et landsdækkende initiativ med lokal forankring, der kan samle døve til fælles aktiviteter. Hvis ikke dette var tilfældet, ville der være stor sandsynlighed for, at de døves mulighed for et godt netværk ville være meget begrænset.

Foredrag

Vejledning i hjemmet om opdragelse

Hjemmebesøg om børns trivsel

Styrkelse af sproglig udvikling

Dannelse af netværk Informationer til skoler og institutioner

outcome

Familiekurser

Styrkelse af forældrerollen

output

input

Babycafeer

Netværksdannelse Figur 1: Output og outcome af Forældrevejledningen til Døve´s tilbud

Evalueringens resultater kan formidles som svar på de konkrete spørgsmål, projektet gerne ser besvaret. Besvarelsen følger i det kommende afsnit.

På hvilke felter og med hvilke støtteforanstaltninger forældre vurderer sig styrket i deres forældrerolle Forældrevejledningens tilbud om deltagelse i netværk og arrangementer samt vejledning i hjemmet eller via et elektronisk medie vurderes af forældrene som en styrkelse af deres forældrerolle. Forældrevejledningen fremhæver vejledning i alle spørgsmål vedrørende kommunikation i hjemmet som meget væsentlig og som en uvurderlig støtte. Det fremhæves, at den tydelighed, Forældrevejledningen her udtaler sig med, er en stor hjælp, da det ikke altid er lige let at holde fast i tegnsprog som det fælles sprog. Det er klart, at forældrerollen forudsætter og indebærer tæt kommunikation mellem barn og voksen, da sproget er relationsopbyggende og identitetsskabende. Det fremhæves også af forældrene, at det at have Forældrevejledningen som livline, når det gælder almindelige spørgsmål om børn – fx kost, trods, sovevaner, selvstændighed, venner, lege, sprogstimulering, motion, fritid, motorisk udvikling osv. – er meget værdifuldt. Argumentet er, at den generelle information, der også er tilgængelig for døve – fx bøger og internet – ofte kræver

sparring for at kunne blive sat i spil. Og her kan døve forældre ikke uden videre vende forskellige fortolkninger og forsøg på at løse udfordringen med andre forældre eller fagprofessionelle. Her træder Forældrevejledningen til som vidensformidler/sparringspartner. Netop fordi vejledningen af forældrene opfattes som givet med respekt, ligeværdighed, uafhængighed, åbenhed og tillid, som er de bærende etiske regler for god vejledning/rådgivning, føler forældrene sig hørt og i bedre stand til selv at træffe kvalificerede beslutninger på baggrund heraf. Dette er af meget stor værdi for forældrene.

Hvordan projektet kan iagttages som en del af problemstillinger for tosprogede Hørende børn af døve forældre er tosprogede, og derfor kan den eksisterende viden om tosprogedes sprogudvikling og identitetsdannelse anvendes og sættes i spil i forhold til målgrupperne for projektet. Dette gælder også børnene, der klart definerer sig selv som tosprogede og tilhørende to verdener. Forskningsviden om vigtigheden af at lære førstesproget grundigt, og at førstesproget skal holdes vedlige og udbygges gennem hele barndommen, kommer forældre og børn til gode ved at skabe sikkerhed omkring, hvordan opgaven gribes an, og fungerer også som løsningsanvisende, når der opstår problemer. Fx at et barn kører træt i tegnsprog eller har problemer med dansk tale. Fagprofessionelle fortæller, at de gennem Forældrevejledningen får større forståelse af barnet netop som tosproget og som tokulturel. Derfor falder der mange ”brikker” på plads – så som at forstå hvorfor barnet bevæger sig rundt ved gruppearbejde for at kunne se, hvad de andre laver, og ikke bare høre det. Noget, der før Forældrevejledningens besøg bliver opfattet som enten bekymrende eller ”uopdragent”, bliver efter besøget forstået i dets rette kontekst – nemlig som et udtryk for barnets tokulturelle tilknytning.

Døve forældres forventninger og tilfredshed med projektet Forældrene er meget tilfredse med projektet og er nærmest paniske ved tanken om, at tilbuddet ikke fandtes. Nogle af de interviewede forældre har været forældre så længe, at de husker tiden forud for projektet og fortæller, hvor meget mere trygt og sikkert, det opleves nu. Fx det at have mulighed for at kunne kontakte Forældrevejledningen med store og små problemstillinger og kunne bede Forældrevejledningen komme ud på gratis besøg på barnets skole eller dagtilbud. Dette giver med god grund en oplevelse af at kunne magte situationen og styrker derfor også forældrerollen. Forældrene er meget tilfredse med alle delene af Forældrevejledningens arbejde og udtrykker taknemmelighed i forhold til de muligheder, Forældrevejledningen giver i forhold til udvikling af børnenes tilhørsforhold til døvekulturen. Dette gælder også børnene selv.

Hvilke behov dækker projektet? Forældrevejledningen kommer ind i sprækken mellem samfundets øvrige tilbud til døve forældre og til hørende forældre. Forældrevejledningen løser og forebygger på en uformel, deltagerstyret og dialogisk måde

de ”problemer”, der kan opstå, når døve forældre ikke bliver lyttet til eller ikke kan komme igennem på grund af kommunikationsvanskeligheder. Forældrevejlederne formidler til fagprofessionelle og hørende forældre og børn, hvilke særlige betingelser der gør sig gældende for CODA børn og døve forældre. De formidler det særlige ved at være tosproget og fremhæver gevinster herved. Forældrevejledningen skaber mødesteder mellem den hørende og døve verden ved at give mening til bestemte måder at opføre sig på og ved at skabe tryghed for forældrene i endog svære livssituationer. Endelig må det siges, at Forældrevejledningen skaber faglig legitimitet og i hverdagen aflaster både forældre og CODA børn ved at besvare de mange spørgsmål fra de sociale kontekster om, hvordan det er at være døv. En aflastning, der styrker forældrerollen, da døve forældre så bedre kan fokusere på bare at være forældre. Det samme gælder børnene.

Hvilken målbar effekt kan ses af projektets arbejde? Den målbare effekt er i denne evaluering via valget af virkningsevaluering som design opgjort i meningstilskrivninger eller betydningsfuldhed. Der er ikke lavet en optælling af nogen art eller gennemført en før- og efterundersøgelse, da dette på grund af anonymitetskravet ikke lader sig gøre. Effekten kan aflæses i forældrenes, fagprofessionelles og CODA børns forøgede viden om hinanden og i oplevelsen af styrkelse af forældrerollen. Også de fagprofessionelle føler sig bedre i stand til at møde det konkrete barn på egne præmisser ved Forældrevejledningens mellemkomst.

Hvordan dokumenteres opgaveløsningen? Opgaveløsningen dokumenteres gennem billeder, evaluering af enkeltstående arrangementer og registrering af aktiviteter. Registreringen omfatter også, hvor mange deltagere der er i de forskellige arrangementer. Dokumentationen kan forbedres, hvad angår indhold og systematisk løbende evaluering af tilbuddet. I forbindelse med evalueringen har forældrevejlederne ført logbog, og det er allerede besluttet at gøre det obligatorisk fremover. Der kunne også udvikles et standardskema, som forældre udfylder anonymt i forbindelse med anvendelse af Forældrevejledningens tilbud. Ligeledes kunne der udvikles et standardskema til fagprofessionelle.

Hvor stor en del af målgruppen bruger projektet? Evalueringen har ikke generet et nøjagtigt antal af hvor mange i målgruppen, der bruger projektet. Forældrevejledningens statistiske oplysninger tyder på, at størstedelen af målgruppen bruger Forældrevejledningens tilbud. Men på grund af anonymitetsprincippet kan det ikke opgøres nøjagtigt. En indsats med mere systematisk dokumentation vil kunne løse dette fremover. Målgruppen er almindelige forældre, der blot adskiller fra andre forældre ved at være døve. Derfor kan den spændvidde, der kan registreres i forældrevejledernes opgaver, tages som et udtryk for bredden i målgruppen.

Hvor meget forventes det, at målgruppen kan stige? Målgruppen forventes ikke at stige, så udviklingspotentialet for projektet drejer sig om at udvikle kampagner og procedurer, der sikrer, at alle i målgruppen har kendskab til Forældrevejledningen.

Hvad er der af tilbud til hørende forældre, og hvordan adskiller tilbuddet sig fra det til døve forældre? Hørende forældre har ubesværet adgang til sundhedsvæsen og til viden om børns udvikling. Det drejer sig om foredrag, tv- udsendelser, bøger osv. Hørende forældre kan altid i nærheden finde sparringspartnere til at inderliggøre denne viden. Det kan døve forældre ikke, og det er netop dette behov, Forældrevejledningen dækker. Gennem Forældrevejledningens tilbud om direkte kommunikation endog på tegnsprog bliver den almene viden om børn tilgængelig for døve forældre. Fagprofessionelle i de enkelte kommuner kan af gode grunde ikke tilbyde denne vejledning. Forældrevejlederne hjælper også til med at lette adgangen til de tilbud, som hørende har, ved at infomere om retten til tolk og til tider også praktisk at sørge for tolk.

Hvor vigtigt er det, at tilbuddene er anonyme? Det er vigtigt, at tilbuddet er anonymt også fremadrettet af hensyn til den lille del af målgruppen, der befinder sig i en livskrise. De forældre, der har deltaget i denne evaluering, har ikke selv haft behov for anonymitet, men henviser til, at hvis blot en døv forældre ville afholde sig fra at bruge tilbuddet, hvis det ikke er anonymt, er det grund nok til at opretholde kravet. Forældrevejlederne henviser til, at tilbuddet, fordi det både er gratis og anonymt, opfattes som meget tilgængeligt og nemt at gøre brug af. Det uformelle og samtidig daglige møde mellem forældre og forældrevejleder er stærkere, hvis tilbuddet også fremadrettet er anonymt.

Anbefalinger Det anbefales, at Forældrevejledningen fortsætter med dens nuværende aktiviteter i deres nuværende form og med det nuværende indhold. Anbefalingen er derfor, at Forældrevejledningen til Døve fortsat organisatorisk forankres i Danske Døves Landsforbund og dermed i lokale døveforeninger, hvorfra mange initiativer udgår. Evalueringen dokumenterer effekt i form af bedre udviklingsmuligheder for både forældre og børn.

Tilbuddet kan styrkes ved: 1. At planlægge mere end ét møde i CODA barnets skole, da den formidlede viden ser ud til at miste betydning efter nogen tid

2. At styrke initiativer, der gør det nemmere for CODA børn at vedligeholde grammatisk viden om tegnsprog 3. At der arbejdes for at skabe en procedure i børneforvaltninger til, at der informeres om Forældrevejledningen, når et CODA barn har fået anvist plads i en dagpleje, vuggestue eller børnehave, og at skoleforvaltningen lader viden om tilbuddet gå videre til den skole, barnet begynder på 4. At det gøres nemmere og bliver mere standardiseret at få økonomisk hjælp til at deltage i familiekurser på Castberggård 5. At Forældrevejledningen skaber procedurer, der mere systematisk dokumenterer arbejdet og effekten heraf 6. Den økonomiske forankring af Forældrevejledningen til Døve bør tilstræbe kontinuitet i tilbuddet, da spredning af viden om tilbuddet konstant er en udfordring, og udviklingen de sidste 10 år viser behov for tilbuddet og en stigende anvendelse af en stigende del af målgruppen.

Litteratur Cummins, Jim (2001): Bilingual Children`s Mother Tongue: Why is it important for education? In: Sprogforum nr. 19, 2001. Grosjean, Francois (2010): Bilingualism, biculturalism, and deafness. In: International Journal of Bilingual Education and Bilingualism Vol. 13 No 2, March 2010, 133 – 145. Hansen, Peter Nørbæk m.fl. (2000): Samfundslex. Gyldendal. Højen, Anders (2006): Sproglig udvikling, kompetencer og konsekvenser. In: Når børn lærer sprog. Gyldendal. Ingvardsen, Solveig K. (2001): Evalueringsrapport. Forældevejledning til Døve. Formidlingscenter Øst. Larsen, E. (2001): Øjeblikke, hvor vi alle er forældre. En undersøgelse af døve forældre og deres hørende børns psyko-sociale vilkår i daginstitutioner. Kolding Døveforening. Mørck, Susanne Idun (2008): Den pædagogiske kultur. Systime Academic. Gyldendals store danske encyklopædi – netversion Psykologisk pædagogisk ordbog - netversion www.deaf.dk www.cfd.dk www.barn.i.fokus.dk www.pub.uvm.dk www.psychologytoday.com www.retsinformation.dk : Serviceloven kapitel 17, § 100 og Vejledning nr. 5 til Serviceloven, kapitel 34, § 104

Bilag Interviewguides Spørgeguide interview med døve forældre (børn mellem 5 – 10 år). Semistruktureret interview. Opbygget således at de forskellige dele af programteorierne og dermed evalueringsspørgsmålene belyses. Manchet CEPRA evaluerer for Danske Døves Landsforbunds projekt Forældrevejledning de forældretilbud som forbundet har udviklet. Vi vil gerne interviewe dig for at finde ud hvad forældre synes de får ud af forældrevejledningens tilbud. Interviewet tager ca. 60 min og du kommer til at optræde anonymt, hvis du ønsker det. Der er tale om Hjemmebesøg eller besøg på familievejleders kontor – bl.a. om sprogtilegnelse og sproglig udvikling ved tosprogethed, opdragelse, børns udvikling, forældrerolle, fællessprog i familien Deltage i netværksgrupper – mødre grupper/forældregrupper Familieweekends Informationer til børnenes institution/skole/klassekammerater Indledende - generelle oplysninger Hvem er du/I? Alder? Hvor mange hørende/døve børn? Din egen opvækst? Arbejde, uddannelse? Bopæl? Hvilke tilbud har du/I benyttet? Er det vigtigt for dig at tilbuddene i Forældrevejledningen er anonyme? Hvorfor og hvorfor ikke? At være forældre Det er for alle en stor glæde og en udfordring at blive forældre. Hvad har du/I især oplevet har været udfordrende ved at blive forældre? Hvilke af disse udfordringer sætter du/I selv i forbindelse med døvhed? Har I talt med vejledere om hvordan I stimulerer jeres barns sprogudvikling? Hvad har I henvendt jer til forældrevejledningen med at specifikke problemstillinger? Hvad tænker I om at jeres barn er tosproget og to kulturelt – hvilke udfordringer stiller det jer overfor? Har barnet – kommer barnet til at modtage tegnsprogsundervisning? Hvad fylder lige som forældre? Hvor henter I inspiration til at være gode forældre? Vil Du/I fortælle en historie om jeres barn? At være familie Sprog i hverdagen – taler i alle tegnsprog når alle er til stede? Hvordan skaber I sammenhold i familien – traditioner, vaner, omgangstone?

Som forældre er der også en ansvar for at barnet mødes godt uden for hjemmet. Har I måtte formidle og sørge for at dagplejer, pædagoger, lærere har fået tilstrækkelig information og forståelse? Møder I forståelse i samarbejdet med samfundets institutioner? Hvad har været vanskeligt i samarbejdet? Historie om kulturmøder Tilbuddene i Forældrevejledning Her tales om de af tilbuddene som forældrene har fortalt at de har deltaget i OG om hvorfor – vurdering af udbytte. Gerne meget konkrete udsagn om hvad der har gjort en forskel Også tale om hvorfor andre tilbud er valgt fra. Barnets trivsel Her taler vi om hvordan forældrene vurderer barnets trivsel. Hvad går rigtig godt og hvilke vanskeligheder/bekymringer har de på barnets vegne? Kan Danske Døves Landsforbund udvikle tiltag der kan imødekomme noget af dette? Er der andre tilbud som I efterspørger?

Spørgeguide interview med familievejleder for familier med døve forældre med hørende børn. Semistruktureret interview. Opbygget således at de forskellige dele af programteorierne og dermed evalueringsspørgsmålene belyses. Manchet CEPRA evaluerer for Danske Døve Landsforbunds projekt Forældrevejledning de forældretilbud som forbundet har udviklet. Vi vil gerne interviewe dig for at finde ud hvad dine opgaver består af og hvordan du vurderer effekt og betydning for forældre, fagprofessionelle og i sidste ende for hørende børn af døve forældre. Der er tale om Hjemmebesøg eller besøg på familievejleders kontor – bl.a. om sprogtilegnelse og sproglig udvikling ved tosprogethed, opdragelse, børns udvikling, forældrerolle, fællessprog i familien Deltage i netværksgrupper – mødregrupper/forældregrupper Familieweekends Informationer til børnenes institution/skole/klassekammerater Indledende - generelle oplysninger Hvem er du/I? Alder? Baggrund – uddannelse/arbejde Anciennitet Egen familiesituation At være familievejleder – hvad består opgaven i – set fra jeres position? Hjemmebesøg eller besøg på familievejleders kontor – bl.a. om sprogtilegnelse og sproglig udvikling ved tosprogethed, opdragelse, børns udvikling, forældrerolle, fællessprog i familien Deltage i netværksgrupper – mødregrupper/forældregrupper Familiekurser Informationer til børnenes institution/skole/klassekammerater 71

Informationsmateriale Vigtige temaer i vejledningen Sproget i familien og det hørende barns sproglige udvikling Sammenstilling med viden om udviklingen af tosprogede børn – siger det jer noget? Og med to kulturer? Vejledning af fagprofessionelle – hvad vurderer I er den vigtigste viden at give videre. Her kan skelnes mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere, læger og andet. Vejledning i hjemmet – hvori består typiske udfordringer for forældre både som forældre og par – forholdet til eventuelt døve søskende? Barnet som tolk? Visuelle læringsstrategier – hvordan og i hvilke kontekster dukker det op som vigtig information? Tilbuddene i Forældrevejledning Er det dele af det eksisterende tilbud forældrene ikke bruger særlig meget? Kan I komme med eksempler på situationer hvor tilbuddet har gjort en markant forskel? Optræder familievejledere i rollen som link mellem familien og samfundet – officielle henvendelser Taler familievejledere med barnet – alene og/eller sammen med forældre. Er der tale om vejledning/støtte/opmuntring/udredning Forældre fortalte at det er besværligt at opnå økonomisk støtte til at deltage i familieweekender – kender I noget til dette og har i forslag til forbedringer? Hvordan vurderer I vigtigheden af at tilbuddene er anonyme? Og hvis I synes det ikke er vigtigt har I så ideer til hvordan vi kan dokumentere dette? Har I ideer til nye tiltag i familievejledningen – er der dukket nye problematikker op? Barnets trivsel Her taler vi om hvordan familievejlederne vurderer børns trivsel? Er det nogensinde på tale at familievejlederen omtaler bekymring overfor forældre angående deres barns trivsel. Kan landsforbundet udvikle tiltag der kan imødekomme noget af dette?

Spørgeguide interview med børn af døve forældre i alderen 10-18 år Semistruktureret interview. Opbygget således at de forskellige dele af programteorierne og dermed evalueringsspørgsmålene belyses. Manchet CEPRA evaluerer for Danske Døve Landsforbunds projekt Forældrevejningen de forældretilbud som forbundet har udviklet. Vi vil gerne interviewe jer for at finde ud om forældrevejledningen gør nogle ting nemmere for dig eller du synes du får noget ud af de tilbud som forældrevejledningen giver til jeres forældre. Interviewet tager ca. 60 min og du kommer til at optræde anonymt, hvis du ønsker det. Der er tale om 1. Hjemmebesøg eller besøg på familievejleders kontor – bl.a. om sprogtilegnelse og sproglig udvikling ved tosprogethed, opdragelse, børns udvikling, forældrerolle, fællessprog i familien 2. Deltage i netværksgrupper – mødregrupper/forældregrupper 3. Familieweekends 4. Informationer til børnenes institution/skole/klassekammerater Indledende - generelle oplysninger

Hvem er du/I? Alder? Søskende døve/hørende i den familie Bopæl? Fremtid Har i kendskab til at jeres forældre har brugt nogle af de tilbud forældrevejledningen har? At være barn at døve forældre/en døv forælder Kan I fortælle om på hvilke måder jeres liv adskiller fra andre børn/unge efter din opfattelse Hvilke sprog taler du – hvor Hvad er udfordringerne ved at være tosprogede? Fungerer du/I som tolk? Kan der være udfordringer forbundet med at have venner på besøg? Eller i andre sociale sammenhænge – arrangementer på skolen – i fodboldsklub eller andet sport? Kan I fortælle en episode - en historie som handler om at jeres forældre – en af forældrene er døv. Gerne morsom At være familie Sprog i hverdagen – taler i alle tegnsprog når alle er til stede? Hvordan skaber I sammenhold i familien – traditioner, vaner, omgangstone? Tilbuddene i Forældrevejledning Har du haft besøg i skolen eller i børnehaven da du gik der af en fra forældrevejledningen. Hvordan var det – fik du/I noget ud af det. Familiekurser på Castberggård – hvad giver de? Har I taget eller tænkt på at tage kurser i tegnsprog? Oplever du/I jer som en del af døvekulturen? Hvis ja – hvordan adskiller denne sig fra anden kultur? Er der andre tilbud som I efterspørger?

Spørgeskemaer Spørgeskema til professionelle CEPRA evaluerer for Danske Døves Landsforbundets projekt Forældrevejledningen som forbundet har udviklet i forhold til fagprofessionelle. Vi vil derfor gerne stille dig nogle spørgsmål for at finde ud hvad fagprofessionelle synes, de får ud af forældrevejledningens tilbud/hvordan de bruges i din hverdag. Tak for din tid. Baggrundsspørgsmål

1. Hvad arbejder du som? (1)  Sundhedsplejerske (2)  Lærer (3)  Pædagog (4)  Dagplejer (5)  PPR

(6) (7) (8)

 Læge  Jordemoder  Andet:

________________________________________

2. Hvor længe har du arbejdet i faget? (1)  0-5 år (2)  6-10 år (3)  11-15 (4)  16-20 (5)  20+ 3. I hvilke sammenhænge har du haft kontakt med forældrevejledningen? Temadagen i dag 4. Hvad gjorde særlig indtryk på dig i forbindelse med temadagen i dag? 5: Hvad kan du især bruge i forhold til dit arbejde fra dagen i dag? 6. Hvad synes du samlet set om temadagen i dag? (1)  Meget god (2)  God (3)  Mindre god (4)  Dårlig (5)  Ved ikke 7. Øvrige kommentarer til temadagen: Generelt om forældrevejledningen 8. Hvordan vurderer du betydningens af forældrevejledningens arbejde i forhold til dit arbejde med at kunne rådgive og støtte døve forældre? Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 svarer til meget stor betydning og 1 svarer til ringe betydning. (1)  1 (2)  2 (3)  3 (4)  4 (5)  5 9. Hvilke styrker ser du ved at have forældrevejledningen? 10. Hvilke eventuelle barrierer er der i forhold til at anvende forældrevejledningens tilbud? 11. Hvordan vurderer du generelt set de undervisningstilbud til dig som professionel, som forældrevejledningen tilbyder? (1)  Uundværlige (2)  Gode (3)  Mindre gode (4)  Giver mig ikke noget (5)  Ved ikke

12. Hvordan vurderer du overordnet set anvendeligheden af det informationsmateriale, som forældrevejledningen udgiver? (1)  Meget godt (2)  Godt (3)  Mindre godt (4)  Dårligt (5)  Ved ikke 13. Hvordan vurderer du overordnet set kvaliteten af det arbejde, som forældrevejledningen laver i forhold til dig som professionel? (1)  Meget godt (2)  Godt (3)  Mindre godt (4)  Dårligt (5)  Ved ikke Kommentar:___________________________________ 14. Hvor ville du henvende dig for at få information, vejledning og ny viden i forhold til at kunne varetage din opgave overfor døve forældre med hørende børn, hvis ikke forældrevejledningen eksisterede? 15. Andre kommentarer/noget vi ikke har været inde på i vores spørgsmål?:____________________

Spørgeskema til døv/hørende par CEPRA evaluerer for Danske Døve Landsforbunds projekt Forældrevejledning for døve de forældretilbud, som forbundet har udviklet samt arbejdet i forhold til forældre. Vi vil derfor gerne stille dig nogle spørgsmål med henblik på at få indblik i hvad forældre kender til og får ud af forældrevejledningens tilbud, samt hvordan de bruges i din hverdag. Tak for din tid :-)

Køn (1)  Mand (2)  Kvinde Alder ________________________________________ Antal børn og deres alder ________________________________________________________________________________ Er du hørende eller døv? (1)  Hørende (2)  Døv

Hvorfra har du hørt om denne temadag? __________________________________________________________________ Hvad gjorde særligt indtryk på dig i forbindelse med temadagen i dag? ________________________________________________________________________________ Hvad kan du især bruge i forhold til din hverdag som forældre fra dagen i dag? ________________________________________________________________________________

Hvad synes du samlet set om temadagen i dag? (1)  Meget god (2)  God (3)  Mindre god (4)  Dårlig (5)  Ved ikke

Øvrige kommentarer til temadagen? ________________________________________ Hvordan vurderer du betydningen af forældrevejledningens arbejde? Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 svarer til meget stor betydning og 1 svarer til ringe betydning (1)  1 (2)  2 (3)  3 (4)  4 (5)  5 Hvilke styrker ser du ved at have forældrevejledningen? ________________________________________________________________________________ Hvilke eventuelle barrierer er der i forhold til at anvende forældrevejledningens tilbud? ________________________________________________________________________________

Hvordan vurderer du generelt set de undervisningstilbud til dig som forældre, som forældrevejledningen tilbyder? (1)  Uundværlige (2)  Gode (3)  Mindre gode (4)  Giver mig ikke noget (5)  Ved ikke

Hvordan vurderer du overordnet set anvendeligheden af det informationsmateriale, som forældrevejledningen udgiver? (1)  Meget godt (2)  Godt 76

(3) (4) (5)

 Mindre godt  Dårligt  Ved ikke

Hvor ville du henvende dig for information, vejledning og ny viden, hvis ikke forældrevejledningen eksisterede? ________________________________________________________________________________

Andre kommentarer/noget vi ikke har været inde på i vores spørgsmål?: ________________________________________________________________________________ Mange tak for din besvarelse. M.v.h. Tanja Miller & Trine Haslam, CEPRA

Logbøger Logbog over forældrevejledernes arbejde

Dette ark udfyldes en gang om ugen og sendes til CEPRA hver d. 1. i måneden til tlh@ucn.dk

Dato: Formålet med aktiviteten: Beskrivelse af aktivite- Hvilke emner diskuterede vi? Hvor lang tid varede aktiviteten? ten: Hvem deltog?

Hvor mange deltog og hvem var de?

Vurdering af

Hvad kom der ud af mødet? Hvad mener du virkede særlig godt? Hvad virkede mindre godt?

aktiviteten:

Remindere til næste gang enten i forbindelse med ny informationsopgave som

Er der emner, vi skal diskutere videre næste gang? Ting jeg kunne gøre bedre? Skal der tages kontakt til andre offentlige eller private som en følge af mødet?

forældre-vejlederen skal ud på eller vedr. et nyt møde med den pågældende familie/institution

Hvem har skabt kontakten til forældrevejledningen:

Hvor har forældrene/den professionelle fået kendskab til tilbuddet? Gør forældrene/den professionelle så vidt du ved brug af andre tilbud? Har du delt informationsmateriale

Hvad? Til hvem? I hvilken anledning?

ud? Eller henvist til hjemmeside?

Andet:

Noget du finder relevant, som ikke er dækket ind under ovenstående

KONTAKT