Issuu on Google+

GrovfoderNyt nr. 2 7. maj 2012 Indhold • • • •

Indledning. Høst af 1. slæt græs Slætgræsundersøgelsen 2012 Slætstrategi

Indledning De første analyser af græs til slæt kom ind i sidste uge. Tallene ses længerne nede i dette nummer af Grovfodernyt. Uanset hvordan analyserne falder ud skal tolkningen af dem tage udgangspunkt i, hvad græsset skal bruges til og i hvor store mængder det skal indgå i rationen og sammen med hvad.

Vi vil ikke dvæle så meget ved teknikker, det er gjort i mange tidligere numre af Grovfodernyt – vi vil i stedet dvæle ved de overvejelser omkring slætgræs der er af mere – skal vi sige – filosofisk karakter.

Høst af 1. slæt græs Mange græsmarker er groet godt til den sidste måneds tid, god vandforsyning, gødskning og varme har sat gang i væksten. Det er nu at der skal tages en prøve til bestemmelse af slættidspunktet. En prøve på ca. 1 kg græs afklippes i normal stubhøjde og afleveres til Kvæg og Grovfoderafdelingen. Resultatet vil foreligge ca. 2 dage senere. Resultatet bruges til at fastlægge det optimale slættidspunkt, dvs. det tidspunkt hvor kvaliteten af græsset er som det ønskes: 1. Ønskes en meget høj fordøjelighed, måske fordi der indgår meget græs i rationen eller fordi små køer kan optage større mængder græs hvis fordøjeligheden er høj, tages græsset tidligt. Dette giver færre foderenheder men til gengæld høj kvalitet og hurtig genvækst til 2. slæt. 2. Udgør græs under 25 % af rationen, og er de øvrige fodermidler af høj fordøjelighed, kan slættidspunktet udskydes. Herved opnås lavere fordøjelighed, mere struktur, højere udbytte af 1. slæt og langsommere genvækst. -1-

3. Mellem disse to yderpunkter ligger alle mulige andre, som er bestemt af kvaliteten af de fodermidler der er til rådighed. Der er udviklet nogle værktøjer til hjælp for beslutningen om det rette slættidspunkt. Prognoser for slætgræs De tre prognoser omkring slætgræs: • foderværdi og -udbytte • skårlægningstidspunkt • fortørring Disse prognoser giver samlet set et komplet beslutningsværktøj for din avl og håndtering af slætgræs. For den første prognose kan du indsætte dine egne værdier for evt. prøveudtagning. For den sidste kan du indsætte oplysninger om vending/sammenrivning af slæt på skår. Du kan se prognoserne for dit eget område ved at vælge postnr. under de enkelte figurer. Alle prognoser findes på www.landbrugsinfo. dk


Foderværdi og udbytte: Ud fra klimadata og kendskab til lokaliteten beregnes en forventet udvikling af græssets kvalitetsparametre, protein, sukker, energi og udbytte. Er der taget en friskgræsanalyse, kan denne tastes ind og sammenholdt med klimadata fra det postnummer man bor i, kan det beregnes hvordan græsset udvikler sig.

2. Trin er bestemmelse af skårlægningstidspunkt: Det andet trin er valg af skårlægningstidspunkt og bruges til at afstemme slættidspunktet med den lokale vejrudsigt. Vælg dit postnummer og du får hurtigt overblik over, om vejret de kommende fem dage er egnet til skårlægning og fortørring. Forventningerne til skårlægningsvejret de kommende fem dage vises med trafiklys i røde, gule og grønne farver.

Skårlægningstidspunkt: Ud fra forventet nedbør og fordampning kan det igen på postnummerniveau vurderes hvornår det er optimalt at skårlægge græs. Modellen vurderer en uge frem.

3. Trin er fortørringsprocessen: Når græsset er skårlagt, går fortørringsprocessen i gang. Til at vurdere det optimale finsnitningspunkt ved 32-37 pct. tørstof kan du bruge fortørringsprognosen. I fortørringsprognosen kan du få en vurdering af effekten på tørstofindholdet i græsset på grundlag af skårlægningstidspunkt, græslagets tykkelse, skårbredde, vending og sammenrivning i din græsmark.

Fortørring: Denne model beregner hvornår græsset, der allerede ligger på skår, har det rette vandindhold til ensilering.

På denne baggrund kan du vurdere: 1. det optimale tidspunkt for finsnitning, 2. hvilken effekt får du af at vende græsset, 3. skal du rive græsset sammen i et stort skår for, at det ikke skal blive for tørt i stærk solskin og blæst, 4. skal du rive græsset sammen i et stort og velformet skår, så det ikke bliver for vådt før finsnitning, hvis der kommer en mindre regnbyge.

Fælles for alle disse modeller er at de baserer sig på vejrforudsigelser fra DMI. Det er derfor også stadig vigtigt, at vi supplerer modellerne med sund fornuft. Ligesom der kan være store udfordringer i at få maskinstationen frem lige i rette tid i forhold til de optimale tidspunkter forudsat i modellerne. Vi bruger især Foderværdi og udbyttemodellen til at hjælpe Jer med at finde den rette kvalitet af græsset. Vores vurdering er, at den rammer meget fint i forhold til de faktiske værdier, vi finder i analyserne af det græs der ligger i stak og silo rundt omkring.

Både landmænd og maskinstationer kan med fordel anvende denne del af prognosen til at disponer deres arbejde.

Med baggrund i det ovenstående ses herunder et forslag til, hvordan de tre modeller kan benyttes i beslutningsprocessen med at finde det optimale slættidspunkt: 1. Trin er foderværdi og – udbytte: Med prognosen kan du følge græssets vækst, energiindhold, proteinindhold og sukkerindhold. På den måde kan du vurdere, hvornår græssets indhold matcher kravene til den samlede foderration på din bedrift. Ønsker du større sikkerhed med din afgrøde af kløvergræs, kan du tage en planteprøve 10 til 14 dage før forventet slæt og indtaste resultatet direkte i prognosen. Planteprøve du eller din rådgiver har udtaget kan f.eks. sendes til Eurofins, her er prøvetype 7330 ”Frisk græs hurtiganalyse”. Har du en hvidkløverbaseret blanding vælger du blanding nr. 22 og har du en hvid- og rødkløver baseret blanding vælger du blanding nr.45 i prognosens dialog boks.

-2-


Slætgræsundersøgelsen 2012 Der er udtaget enkelte prøver den 30. april landet over, og fra den 7. maj, vil der sandsynligvis være mange græsprøver. Se ugens analyseresultater for hver græsblanding nederst på siden. Vær opmærksom på datoen fremadrettet, da alle analyseresultater i løbet af undersøgelsen forbliver i tabellerne. Økologiske prøver er angivet ved (Ø) efter lokalitet.

med 40-50 cm græs. Proteinniveauet er forholdsvis højt og sukkerindholdet lavt. Det vil dog ændre sig med den kølige vejrudsigt vi har foran os. Fra prøverne er udtaget til du læser dette, har der antagelig været voldsomt skub i græsset, men det er dog ikke nødvendigt at tænke på slæt endnu ud fra fordøjelighederne, fordi græsset stadig har en høj fordøjelighed. Det er jo også de tidligste marker vi ser her i denne uge.

Prøver udtaget 30. april 2012 Der er kun få prøver på dette tidlige tidspunkt, men på enkelte marker er der ved at være godt udbytte

Blanding 35 Lokalitet

Dato

Agerskov

30-4

Højde cm

Kløver %

Råprotein Sukker NDF g/kg ts g/kg ts g/kg ts 225

178

340

FK Org. stof 86,6

Kg ts/ NEL 20 FE 0,92

7,05

Blanding 42 Lokalitet

Dato

Sommersted

30-4

Højde cm

Kløver %

Råprotein Sukker NDF Kg ts/ FK Org. stof NEL 20 g/kg ts g/kg ts g/kg ts FE 218

180

338

85,7

0,92

6,88

Blanding 45 Højde cm

Lokalitet

Dato

Rødekro

30-4

Ejby

30-4

40

Vester Skerninge

30-4

Børkop Børkop

Kløver %

Råprotein Sukker NDF Kg ts/ FK Org. stof NEL 20 g/kg ts g/kg ts g/kg ts FE 225

155

387

83,9

0,93

7,19

40

239

136

368

83,2

0,98

6,78

50

20

251

145

387

84,5

0,95

7,16

30-4

35

30

201

215

367

85,3

0,95

6,91

30-4

33

15

212

190

375

85,0

0,95

6,95

Ikke overraskende er græskvaliteten lige nu meget høj. De fleste marker skal derfor stå en tid endnu, inden skårlægning.

Så snart resultaterne foreligger, offentliggører vi dem på www.centrovice.dk

Fra næste uge vil der være flere græsprøver i undersøgelsen.

-3-


Slætstrategi Alle disse overstående bemærkninger er for så vidt uinteressante, hvis du som landmand ikke har gjort dig klart, hvilken slags græskvalitet du ønsker, der skal ligge på foderbordet. I den sammenhæng er det relevant at stille sig nogle spørgsmål:

Det kunne jo være, det var fornuftigt, at ensilere en dag eller to for tidligt, hvis vejret eller høstfolket vurderes at være en hindring på det optimale tidspunkt! Ligesom en dårlig vejrudsigt kan udskyde arbejdet i slætgræsmarken, fordi det dog er bedre at græsset står på roden i regnvejr, end at det ligger på skår.

1. Hvad er en god afgrøde/godt udbytte, og hvad er en god ensilagekvalitet? 2. Hvem bestemmer, alt andet lige, art, sorter, afgrødeplacering, såtidspunkt, gødskning, høsttidspunkt, høst måde, ensilerings måde, opbevaring, udtagning og udfodring? 3. Har du sikret dig, at det praktisk mulige i videst mulig omfang stemmer overens med koens ønsker i en given foderration?

Dette indlæg er ikke en vejledning i teknikker, metoder og valg, men skal ses som en øjenåbner og anledning til diskussion af det foranstående. Det er helt afgørende af der er en klar linje, der går fra markplanlægningen og håndteringen af græsset i marken og lige ind på foderbordet sammen med de andre fodermidler.

Det er måske en god ide at vurdere hvert punkt for sig, så det ikke alene er vejret og maskineriet, der bestemmer høsttidspunktet. Vejret har vi ikke nogen indflydelse på, men vejret har meget stor indflydelse på ensileringsomkostninger og ensilagekvalitet, hvorfor det er en god ide på forhånd i planlægningsfasen at vurdere på muligheder og eventuelle trusler.

Vi er godt klar over, at mange faktorer kan ødelægge god planlægning, men uden god planlægning er man helt overladt til tilfældighederne. Aftal derfor altid med dine rådgivere hvad du skal gå efter, når alle kender målene er det lettere at agere efter det. Helt lavpraktisk bør du hvert år holde et lille møde med de rådgivere der er involveret hos dig og lave en aftale om næste sæsons grovfoderproduktion – så er alle sporet ind på hvad der skal ske, og kan holde hinanden op på det.

Forudsætter vi, at koens ønsker til ensilagekvalitet til enhver tid kan honoreres, hvilke ernæringsmæssige parametre er det så vi går efter og vil prioritere højt? Valget står imellem på den ene side energi, sukker, protein og lav fylde (letfordøjelig ration), og på den anden side høj fylde og høj strukturværdi (tungfordøjelig ration). Herudover skal begge typer rationer være velsmagende og ”sunde”.

I den sidste ende drejer det sig om, at du træffer et valg, og efterfølgende går efter det!

Skal ensilagen bruges til ungdyr, goldkøer eller malkende køer? Er der restriktiv fodring med en ædeplads pr dyr, eller indgår ensilage i en fuldfoderblanding, hvor dyrene har adgang til foderet 24 timer? Skal ensilagen indgå med en stor eller lille andel i rationen?

Med venlig hilsen Kvæg og Grovfoder.

Lige nu er det ensilering af første slet der er/skal i gang. Det optimale er at kombinere den høje tilvækst og de kølige nætter på denne årstid med en optimal planlægning, med de risici indlagt, som altid er til stede, hvor vejret er en medspiller. Førsteslettet er atypisk derved, at planten forbereder sin frøsætning med en blomsterstand. Når denne at kigge igennem, falder fordøjeligheden ganske drastisk på kort tid, hvorfor det er meget vigtigt, aktivt at tage stilling til den aktuelle høstdag ud fra den aktuelle vejrudsigt.

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk

-4-


GrovfoderNyt nr 2 - 2012