Konklusion: 1. Sørg for at holde en høj kløverandel i blandingerne, dvs. lad være med at gøde dem væk – brug kvælstoffet andre steder. 2. Nedfældning i kløvergræs skal undgås – og kan det ikke lade sig gøre så undlad i det mindste nedfældning i det tidlige forår.
Omsåning/reparation af kløvergræs. Det er nu beslutningen om reparation eller omsåning af kløvergræsmarkerne skal ske. I nogle tilfælde er beslutningen let. Det er i grænsetilfældene at usikkerheden sætter ind. Er der ingen kløverplanter tilbage, skal der sås om. Isåning af kløverfrø med såmaskine eller strigle er ofte nytteløs. Er der en plantebestand på over 25 planter pr. løbende meter, er der intet behov for omsåning, og marken gødes snarest, så der kan komme gang i væksten.
Ligger tallet under 25 planter pr. løbende meter kan en isåning/istrigling med 10 kg udsæd, af den blanding der allerede er sået i marken, komme på tale. Marker med store områder uden planter såes om! Selvom en omsåning er en bekostelig affære, bør der ikke være nogen vaklen, hvis markerne er tynde og/eller uden kløver. Resultatet af et dårligt udbytte og kvalitet i tynde marker er endnu mere bekosteligt.
Etablering af græs og lucerne i foråret. Græs: Lad det være slået fast med det samme: Det vil normalt være det sikreste at etablere kløvergræs om eftersommeren på uvandet jord. Men i nogle tilfælde er der ikke nogen vej udenom en forårsetablering: Kløvergræs kan etableres i renbestand i foråret så snart jorden er tjenlig og inden fugtigheden er forsvundet. På uvandet jord kan den slags være noget risikabel, da fremspiringsprocent og hastighed i tør jord kan medføre meget tynde marker, hvor ukrudt kan blive meget dominerende. Lykkedes projektet derimod, kan der blive en meget fin plantebestand med meget lidt eller ingen stængeldannelse i 1. brugsår. Der sås i et fast såbed omkring 1. april. Er såbedet blevet for løst, bør der tromles inden såning. Såningen skal foregå i adstadigt tempo og ikke i over 1,5 cm,s dybde. Sås der dybere, kommer kløveren stort set ikke! Jfr. de overstående artikler er det en katastrofe fodringsmæssigt. Alle blandinger af kløvergræs kan etableres på denne måde. Udsædsmængden i blandinger med rajsvingel bør ligge mellem 28-30 kg/ha for at kompensere for de tungere frø. Blandinger med alm. rajgræs bør ligge mellem 25-26 kg/ha. I nogle tilfælde kan en ukrudtsbekæmpelse komme på tale, men ofte vil det ikke være nødvendigt. Det mest kløverskånsomme middel: Fighter 480 har Off-
labelgodkendelse til kløvergræs i renbestand. Skal der sprøjtes, kan der benyttes 0,8 l Fighter 480 + 0,5 l Renol pr ha. engang i april/maj når der er god temperatur og vækst. Man bør tilføre 40-50 kg N i såbedet for at hjælpe udlægget i gang. Senere kan en mængde på ca. 50 kg N yderligere tilføres, således at der er tilført 100 kg N til det, skal blive til 1. slæt. Første slæt i forårsudlagt græs kommer normalt noget senere end i efterårsudlagt græs. I mange tilfælde først omkring d. 1-15/6. Lucerne: Udlæg af lucerne sker bedst i foråret. Vi har set for mange dårligt etablerede marker i efteråret. Lucerne kan udsås alene eller i blanding med græs. Udgør græs mindst 25 pct. af frøblandingen tildeles marken en kvælstofkvote som i 2011 er 53 kg N/ha. Lucerne lykkedes bedst i en eller anden form for dæksæd. Nogle lægger lucerne ud i vårsæd. Denne metode giver ikke den store lucerneavl i udlægsåret, med mindre dæksæden høstes som grønbyg eller helsæd. I våde år kan lucerneudlægget vokse dæksæden ”over hovedet”, og så er en grønbyg/ helsædshøst uundgåelig. Det er også muligt at lægge lucerne ud i ærter, hvor ærterne mest tjener som fyld, for ikke at ukrudt, som især ”melder” skal blive for dominerende inden 1. slæt. I tørre år kan ærterne blive for modne inden 1. slæt – det er en klar ulempe ved udlæg i ærter.
-3-