Page 1

AfgrødeNyt nr. 4 9. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Ukrudtsbekæmpelse i spinat Svampebekæmpelse i vinterraps Svampebekæmpelse i vinterbyg Svampebekæmpelse i vinterhvede Etablering af majs Vigtige datoer

Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på hvor langt vintersæden er fremme. Vi ser alt fra vinterhvede, der endnu ikke er begyndt at strække sig, til vinterhvede med 2 knæ. Men forårsfremspiringen af ukrudt er pga. de stadigt relativt lave jordtemperaturer endnu kun begrænset. Man bør derfor de fleste steder vente, hvis man forventer, at der er behov for at følge op på efterårets ukrudtsbekæmpelse. I de mindst udviklede vinterbygmarker, hvor kornet ikke er begyndt at strække sig, kan flyvehavren bekæmpes med Primera Super, hvis vi opnår temperaturer på omkring 15°C. Hvor vinterbyggen er begyndt at strække sig, er der stor risiko for afgrødeskader ved anvendelse af Primera Super. Husk at hvis vintersæden har været sprøjtet med Atlantis, Othello eller Express i efteråret, så må der pga. minimiddelrestriktionen, ikke anvendes Hussar, Atlantis, Cossack, Ally, Express, Harmony Plus eller Accurate Delta eller kopiprodukter, der svarer til disse, i foråret. I vårbyg med udlæg af frøgræs, vil der være god effekt af 0,10-0,12 l DFF pr. ha i fugtig jord. Det er først og fremmest effekten på enårig rapgræs, der er vigtig i udlægsmarkerne, men denne dosering af DFF vil også have effekt på de fleste tokimbladede arter. Sprøjtningen skal foretages inden fremspiring af udlægget. I dette nummer af AfgrødeNyt har vi artikler om svampebekæmpelse i vinterbyg og – hvede, hvor vi omtaler skadetærskler, de forskellige sorters modtagelighed overfor

-1 -

svampesygdomme mm., mens vores konkrete råd om doseringer og midler vil komme løbende i afsnittene ’Aktuelt i marken’ og ’Aktuellle løsninger’. I næste nummer af AfgrødeNyt kommer der en artikel om svampebekæmpelse i vinterrug. I øjeblikket har vi kun set meget begrænsede svampeangreb i vintersæden, og der er i skrivende stund ikke set marker med behov for svampebekæmpelse. Sprøjtemidler bliver nogen gange afmeldt eller godkendelsen udløber. Når det sker, må de ikke længere anvendes og opbevares. Det er ved at være sidste frist for at anvende bl.a. Tern (23/1-15), Grasp (30/6-14), Acanto Prima (31/10-14) og Eagle (30/4-14). Datoerne i parentes angiver hvor længe midlet må anvendes og opbevares. NaturErhverv har netop meddelt, at arealer, der anmeldes som ’udyrkede arealer’ i 2014 kan bruges som miljøfokusarealer i 2015 uanset, om de har haft et plantedække af græs i mere end 5 år. Det er en ændring i forhold til den hidtidige udmelding, hvor disse arealer, der egentlig har en status som permanent græs, var udelukket fra at tælle som miljøfokusarealer i 2015. Vi mangler dog endnu afklaring fra Naturerhverv om en række detaljer.


Ukrudtsbekæmpelse i spinat Skulle der stadig være spinatmarker, der ikke er sået,, bør ukrudtsbekæmpelsen starte med udsprøjtning af jordmidlerne Command CS og Goltix SC 700 i blanding senest 3 dage efter såning. Der anvendes 0,15 l Command pr. ha, der har nogenlunde god effekt på burresnerre, i blanding med 0,5 l Goltix SC 700 pr. ha, der har effekt på de tidligt fremspiret hvidmelet gåsefod. Doseringen af Command CS kan øges til max. 0,2 l pr. ha på stærk jord, og hvor der ikke iblandes Goltix SC. Doseringen af Goltix SC 700 kan øges til max. 0,75 l pr. ha på forholdsvis tør jord uden udsigt til kraftig regn. Hvis såbedet er tilberedt i god tid inden såningen af spinaten (falsk såbed) kan der ved udsprøjtningen af jordmidlerne tilsættes 0,6 - 0,75 l Glyfosat pr. ha. Alternativt kan der separat INDEN spinatens fremspiring anvendes ca. 0,75 l Glyfosat pr. ha., specielt vejpilurt er tidligt fremme og vil kunne bekæmpes på denne måde.

For bedre at kunne følge med i hvornår spinaten er ved at spire frem, kan du placere et stykke glas på nogle sten eller jordknolde på det varmeste sted i marken som f.eks. en sydskråning. Når spinaten har sat rodspire og bryder med en topspire, er det absolut sidste frist for udsprøjtning af Glyphosat, da fremspiring så vil finde sted indenfor ca. et døgn afhængig af jordtemperaturen. Fremspiret spinat i ’mini-drivhuset’ betyder derfor, at det er slut med at bruge Glyphosat. Første bladsprøjtning i spinat bør udføres, når det første ukrudt er under fremspiring, uanset om spinaten er fremspiret. Der anvendes 1,5 l Betanal pr. ha + evt. 0,1 – 0,2 l olie. Ved forholdsvis meget regn efter anvendelse af en relativ høj dosis jordmiddel, skal der passes på med tilsætning af for meget olie, især hvis spinaten er fremspiret, ved fugtig jord og når der er tale om lyse typer af spinat. Spørg firmaet, hvilken type af spinat du har.

Svampebekæmpelse i vinterraps Svampebekæmpelse i vinterraps bliver mere og mere udbredt fordi: • Svampebekæmpelse med 0,35 l pr. ha Amistar og 0,35 l pr. ha Folicur i landsforsøg, som gennemsnit af de sidste 4 år, har givet et nettomerudbytte på 1,2 hkg pr. ha. • I 5 landsforsøg udført i 2012 er der også målt et signifikant højere udbytte, hvis høsten blev udsat/forsinket med 14 dage, i de parceller som var svampebekæmpet i blomstring. Det skyldes, at skulperne ikke så let springer op, hvis vinterrapsen bliver overmoden. Svampebekæmpelsen bør ske i fuld blomstring. Ved begyndende fald af de gule kronblade opnås bedst effekt mod både knoldbægersvamp, gråskimmel og skulpesvamp. Skulpesvamp kan også bekæmpes ved afblomstring, men effekten mod knoldbægersvamp og gråskimmel bliver ringere. Der er størst risiko for angreb af knoldbægersvamp og gråskimmel hvis: • Der falder nedbør op til, under og lige efter blomstring

• Der ofte indgår raps i sædskiftet og mindst hvert 3.- 5. år • Blomstringsperioden er lang Ved svampebekæmpelse under danske forhold anbefales en enkelt behandling under blomstring. Dette skyldes, at et evt. ekstra højt smittetryk, hvor deling kunne være aktuel, ikke kan forudses. Ønskes behandlingen alligevel delt, er det nødvendigt at være opmærksom på det maksimalt tilladte antal behandlinger med de enkelte midler samt sprøjtefristerne. Det anbefales at anvende 2 gange 50 % dosis. Det anbefales, at der køres med min. 200 l vand pr. ha ved svampebekæmpelse i vinterraps under blomstringen. I raps diskuteres køreskadens betydning ofte, når der køres omkring blomstring og senere. I ældre landsforsøg var køreskaden med en 24 m marksprøjte, 2 % af udbyttet. I tyske rapsforsøg fra 2006-2007, var køreskaden kun 0,6 % af udbyttet.

HUSK, sprøjtning på tørre planter, så bliver sprøjteskaderne i marken betydelig mindre.

-2 -


Ikke alle midler er godkendt mod alle svampesygdomme. Det kan skyldes mindre god

effekt eller mangel på forsøg med angreb, der kan belyse effekten.

Effekt af godkendte svampemidler i raps. Sygdom

Amistar/ Mirador

Knoldbægersvamp Gråskimmel

Aproach

Cantus Efilor

Folicur/Orius

Juventus Prosaro

xxx

xxx

xxx(x)

xxx(x)

xxx

xxx

xxx(x)

xx(x)

xx(x)

xxx

xx(x)

xx

xx

x(x )

Skulpesvamp

xxx

xxx

xxx

xx(x)

xx

xx

xx

Rodhalsråd

(x)

-

xxx

xx(x)

xx(x)

xx(x)

xxx

Lys bladplet

-

-

x

xx

xxx

xx(x)

xxx

Kålskimmel

(x)

-

-

-

-

-

-

Normaldosering, l/kg pr. ha

1,0

0,69

0,5

1,0

1,0/1,25

1,0

1,0

Pris pr. normaldosering, inkl. afgift ekskl. moms

345

277

392

345

242/231

297

355

1-4 krydser, hvor 4 er meget god effekt. - = ingen effekt Vores anbefalinger finder du under ’Aktuelle løsninger’.

Svampebekæmpelse i vinterbyg De dyrkede vinterbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme (www.SortInfo.dk). Sort

Andel af vinterbyg areal 2014, pct.

Meldug (0-3)•

Bygrust (0-3)•

Bygbladplet (0-3)•

Skoldplet (0-3)•

Ramularia (0-3)•

Matros

76,4

2

0

2

1

3

KWS Meridian

8,6

2

0

3

2

2

California

5,7

3

3

1

2

2

Apropos

5,6

2

3

1

2

1

Sandra

3,0

2

3

1

3

3

0 = ikke modtagelig, 3 = meget modtagelig. Det fremgår, at alle sorter er mere eller mindre modtagelige, men for forskellige sygdomme. Sorten Matros, der dyrkes på over 75 procent af vinterbygarealet, er modtagelig for meldug, bygbladplet og Ramularia, men kun mindre modtagelig for skoldplet og bygrust. Strategi I vinterbyg har det ofte været bedst at udføre en enkelt svampesprøjtning omkring begyndende skridning med omkring halv dosering. Ved højt smittetryk kan en behandling med halv dosis omkring skridning evt. fordeles på to behandlinger med kvart dosis med 1014 dages mellemrum. En tidlig bekæmpelse omkring st. 31-32 (1-2 knæ udviklet) anbefales kun ved højt smittetryk. I år skal der bl.a. holdes øje med evt. tidlige angreb af

meldug. Af tabellen ovenfor fremgår, at Matros og KWS Meridian (85 procent af vinterbygarealet) ikke er særlig modtagelig for bygrust. Svampesygdomme i vinterbyg anbefales tidligst bekæmpet fra st. 32 (2. knæ udviklet) dog kan bekæmpelse af skoldplet være aktuel fra st. 31 (1 knæ udviklet). Bekæmpelse udføres i de tidlige vækststadier ved følgende angrebsgrader i modtagelige sorter (2-3 i modtagelighed): • Bygrust: Over 10 pct. angrebne planter. • Meldug: Over 25 pct. angrebne planter. • Bygbladplet: Over 50 pct. angrebne planter. • Skoldplet: Over 10 pct. angrebne planter og mindst 3 dage med nedbør inden for de seneste 14 dage (optalt fra st. 31). Vær især opmærksom på evt. angreb i upløjede marker med forfrugt byg.

-3 -


Ramularia Svampesygdommen Ramularia ses i nogle år i byg, men oftest først efter gennemskridning. Angreb i udbrud kan ikke bekæmpes, så evt. bekæmpelse skal ske før begyndende skridning. I de danske forsøg har der ofte ikke været nogen god sammenhæng mellem angreb af Ramularia og merudbyttet for svampesprøjtning. Ramularia betyder derfor mindre, end det visuelt ser ud til. Ønskes effekt mod Ramularia, vælges løsninger med Proline og Prosaro og midler indeholdende epoxiconazol dvs. Bell, Ceando, Opera, Opus/ Rubric/Maredo og Viverda.

er alle de dyrkede vinterbygsorter modtagelige for meldug.

Middelvalg I ’Aktuelle løsninger’ er en oversigt over vores anbefalinger. Ved et tidligt bekæmpelsesbehov i st. 31-32 ( 1-2 knæ udviklet) kan anvendes billige bredspektrede midler i omkring 25 procent dosis.

I 2013 blev der i Danmark også fundet resistens hos bygbladplet mod de såkaldte SDHIèr, dvs. mod midler indeholdende boscalid (indgår i Bell og Viverda). Boscaliddelen kan fremover derfor have svigtende effekt mod bygbladplet, mens indholdet af epoxiconazol (Opus/Rubric/Maredo) i Bell og epoxiconazol+Comet i Viverda selvfølgelig stadig vil have effekt.

Senere anbefales strobilurinholdige løsninger (Aproach eller Comet blandet med andre midler) eller Prosaro, Proline eller Bell. Dog anbefales Bell ikke mod meldug. Der er ved blandinger angivet et blandingsforhold på 1:1. For blandinger af Comet og Aproach med midlerne Prosaro, Proline eller Bell kan dosis også skævdeles, så der anvendes en mindre andel strobilurin end angivet løsningsforslagene. I gennemsnit af 3 års forsøg i vårbyg har 0,35 l Prosaro + 0,15 l Comet pr. ha resulteret i et sikkert højere nettomerudbytte på 1,0 hkg pr. ha i forhold til 0,5 l Prosaro pr. ha. Vær opmærksom på, at der er forbud mod anvendelse og besiddelse af Tern og Zenit pr. 24. januar 2015, hvorfor midlerne skal opbruges i indeværende sæson. Resistens mod strobiluriner og SDHI Strobiluriner er: Comet, Aproach, Amistar, Opera (Comet+Opus) og Viverda (Comet + Bell). Der er resistensudvikling hos bygmeldug og bygbladplet mod strobiluriner, og det er derfor vigtigt at anvende blandingspartnere med god effekt mod bygmeldug og bygbladplet, især i sorter, som er modtagelige mod disse sygdomme. Ved meldugbekæmpelse bør der ikke anvendes Opera, fordi strobilurinet her er blandet med Opus, som har relativ svag effekt mod meldug. Som det fremgår af ovenstående tabel,

Resistens hos bygbladplet resulterer i nedsat effekt af strobiluriner, men ikke i total svigtende effekt som ved resistens hos meldug. Resistensudviklingen hos bygbladplet vurderes nu at have stabiliseret sig på et lavere niveau. Strobilurinerne Comet og Aproach har i forsøg vist bedre effekt mod bygbladplet end strobilurinet Amistar. Hvor Amistar har været afprøvet i blanding med midler med god effekt mod bygbladplet er der dog opnået nettomerudbytter på niveau med mange af de andre løsninger.

Midler med samme aktivstof Rubric, Opus og Maredo indeholder samme aktivstof og -mængde. Amistar og Mirador 250 EC indeholder samme aktivstof og -mængde. Folicur og Orius indeholder samme aktivstof, men indholdet af aktivstof er lavere i Orius. Bumper 25 EC og Tilt 250 EC er identiske. Sprøjtefrister Sprøjtefristen for svampemidler i vinterbyg ligger i intervallet 35 til 49 dage før høst, mens Folicur/Orius, Bumper/Tilt, Zenit og Viverda senest må anvendes i st. 65 (blomstring halvvejs) og Tern senest i st.. 51. Sprøjteteknik Anvend omkring 140-180 l vand pr. ha. Mest vand anvendes ved stor plantemasse (sen sprøjtning) og tørre blade (sprøjtning om dagen). Der kan f.eks. anvendes en 025 lavdrift/refleksdyse med 3,0 atm. og 8 km/t (150 l vand) eller en 03 lavdrift/refleksdyse med 3,0 atm. og 8 km/t (180 l vand).

-4 -


Aktuelle løsninger uge 15 - 2014 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr • Vækstregulering

8.58'76%(.03(/6( 9nUV GRJYnUV GPHGXGO JDIJU V

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 ([SUHVV6;  2[LWULO&0%ULRWULO(&  '))  ([SUHVV6; pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHU  7RPDKDZN(&  6WDUDQH;/  6SUHGHNO EHPLGGHO  ')) pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHU  2[LWULO&0%ULRWULO(&  ([SUHVV6;    

 ([SUHVV6; %ULRWULO(&  3ULPXV %ULRWULO(&

%HN PSHU )XJOHJU VKDQHNURKYLGPHOHWJnVHIRGNDPLOOH NRUVEORPVWUHWXNUXGWSLOHXUWVWHGPRGHUWYHWDQG  UHQSULV $JHUVWHGPRGHUEXUUHVQHUUHIXJOHJU VKDQHNUR KHMUHQ EKYLGPHOHWJnVHIRGNDPLOOH NRUVEORPVWUHWXNUXGWSLOHXUW UHQSULV JXOXUWKHMUHQ EVRUWQDWVN\JJHVWRUNHQ E (QnULJUDSJU VRJWRNLPEODGHWXNUXGW

0LGGHO

$QYHQGHVLYnUE\JPHGXGO JDINO¡YHUJU VOXFHUQH

$JHUVWHGPRGHUEOHJSLOHXUWIHUVNHQSLOHXUW KDQHNUR

 

/LGWKnUGHUHPRGXGO JJHWIU¡VNDOY UHG NNHWDIMRUG /LGWKnUGHUHPRGXGO JJHW%¡ULNNHDQYHQGHVLNO¡YHUWLOIU¡

%HN PSHU

%XUUHVQHUUHIHUVNHQSLOHXUWIXJOHJU VJXORNVH¡MH KDQHNURKYLGPHOHWJnVHIRGNDPLOOHNRUVEORPVWUHW XNUXGWVQHUOHSLOHXUWYHMSLOHXUW

       

+XVVDU2' 2[LWULO&0%ULRWULO(&

(QnULJUDSJU VIXJOHJU VKDQHNURKYLGPHOHW JnVHIRGNDPLOOHNRUQYDOPXHNRUVEORPVWUHWXNUXGW YLQGDNV

             

$QGHWWRNLPEODGHWXNUXGWJXORNVH¡MH

([SUHVV*ROG6; 2[LWULO&0%ULRWULO(&

)O\YHKDYUH

6SUHGHNO EHPLGGHO *UDVS6&VW $WSOXV

0LGGHO $JLO(& 6SUHGHNO EHPLGGHO )RFXV8OWUD 'DVK $JLO(& 6SUHGHNO EHPLGGHO )RFXV8OWUD 'DVK $JLO(& 6SUHGHNO EHPLGGHO )RFXV8OWUD 'DVK 0DWULJRQ6* 3HQHWUHULQJVROLH

.XQL7RPDKDZN(& $QYHQGHVLYnUE\JPHGXGO JDIIU¡JU V)U¡HWVNDOG NNHVDI FPMRUG'))KDUQRJHQHIIHNWPRGHQnULJUDSJU VYHGJRG MRUGIXJWLJKHGRJJU VXQGHUIUHPVSLULQJ6SOLWHYWVn')) XGVSU¡MWHVOLJHHIWHUVnQLQJPHQV2[LWULORJ([SUHVVXGVSU¡MWHVSn XNUXGWPHGEODGH

 

0XVWDQJIRUWH

9LQWHUUDSV

$IYHQWJRGHWHPSHUDWXUIRUKROG/¡VQLQJPRGEXUUHVQHUUHRJ SLOHXUWHU

%OHJSLOHXUWIHUVNHQSLOHXUWIXJOHJU VKYLGPHOHW JnVHIRGK\UGHWDVNHNDPLOOHNRUVEORPVWUHWXNUXGW

VSU¡MWQLQJGDJHVHQHUH

$OO\6; 2[LWULO&0%ULRWULO(&

ONJVWNSUKD

,NNH'))LKDYUH*RGHIIHNWSnDJHUVWHGPRGHURJDOOH  UHQSULVDUWHU%ULRWULONDQHUVWDWWH2[LWULO0D[GRVLVHUO 2[LWULOO%ULRWULOSUKD

6WRUNHQ ERJKHMUHQ EEHN PSHVEHGVWPHG3ULPXV([SUHVV HOOHU+DUPRQ\3OXV9LJWLJWDWVSU¡MWHQnUSODQWHUHUVPn VSOLWVSU¡MWQLQJNDQDQEHIDOHVPHQY UHRSP UNVRPSnDW ([SUHVVPIONXQPnDQYHQGHVHQJDQJSUV VRQ

    

')) 6SUHGHNO EHPLGGHO 3ULPHUD6XSHUVW

%HP UNQLQJHU

   

$QGHWWRNLPEODGHWXNUXGWKHMUHQ EVWRUNHQ E

9nUV G 0nLNNHDQYHQGHVKYLVGHUHUXGO J

ONJVWNSUKD

     

9nUV GRJYnUV GPHGXGO JDINO¡YHUJU V

 )LJKWHU  2OLH HYWpQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHU  6WRPS  +DUPRQ\6;

3ULV NUSUKD    

%HN PSHU )O\YHKDYUHYLQWHUE\J )O\YHKDYUHYLQWHUE\J $JHUU YHKDOHKHMUH $JHUU YHKDOHKHMUH (QJUDSJU VKXQGHJU VUDMJU VYLQGDNVKYHGH UXJ (QJUDSJU VKXQGHJU VUDMJU VYLQGDNVKYHGH UXJ .DPLOOH

-5 -

3ULV NUSUKD     

%HP UNQLQJHU *XORNVH¡MH6SU¡MWWLGOLJWJXORNVH¡MHPD[O¡YEODGH0nLNNH DQYHQGHVLKDYUHHOOHUYnUE\JPHGXGO JDIJU VIU¡JU V 7RNLPEODGHWXNUXGW0HJHWEUHGYLUNQLQJGRJLNNHEXUUHVQHUUH *XORNVH¡MH6SU¡MWWLGOLJWJXORNVH¡MHPD[O¡YEODGH )RUEHKROGIRUHIWHUI¡OJHQGHDIJU¡GHURJDQYHQGHOVHDIKDOP .DQEUXJHVLYnUE\JPHGXGO JDIIU¡JU V 0nLNNHDQYHQGHVLKDYUHHOOHUYnUE\JPHGXGO JDIJU VIU¡JU V

      

3ULV NUSUKD              

)RUV¡JYLVHUJQVHIIHNWPRGHQnULJUDSJU V7LOV WHYW '))PRGVWHGPRGHURJ UHQSULV

5HVWODJUHPnDQYHQGHVVHQHVW

%HP UNQLQJHU 9LQWHUE\JHUPHUHI¡OVRPHQGYLQWHUKYHGHVRPLJHQHUPHUH I¡OVRPHQGUXJ*RGY NVWRJWHPSƒ&

*RGY NVWRJWHPSƒ&

'DJWHPSHUDWXUPLQƒ&JRGHQDWWHPSHUDWXUHU6SU¡MWI¡UVW SnGDJHQ6NDGHW UVNHONDPLOOHSUP


7LGOLJ,QGVDWV,NNHHIWHUnUVEHKDQGOHW

9LQWHUV GKYRUGHU,NNHHUEHN PSHWXNUXGWLHIWHUnUHW ONJVWNSUKD

0LGGHO

 ([SUHVV6;  ([SUHVV6;  $OO\6;  $OO\6; pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHU  3ULPXV  '))

%HN PSHU .DPLOOHVWHGPRGHU UHQSULVYDOPXHWYHWDQG NRUQEORPVWKYJnVHIRG PHOGH

.DPLOOHVWHGPRGHU UHQSULVYDOPXHWYHWDQG VWRUNHQ EIXJOHJU V EXUUHVQHUUH¡JHWHIIHNWSnVWRUNHQ E VWRUHVWHGPRGHU

     

                   

0LGGHO

 %URDGZD\ 3*1  0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO %URDGZD\ 3*1

%HN PSHU

$OP5DSJU VEO¡GKHMUHEXUUHVQHUUHIXJOHJU V JROGKHMUHNDPLOOHNRUQEORPVWNYLNUDMJU V YLQGDNV *RGHIIHNWSnYLQGDNVUDMJU VDUWHUDOP 5DSJU VDJHUU YHKDOHRJHQODQJU NNH WRNLPEODGHGHXNUXGWVDUWHU6LGHHIIHNWSnDUWHUVRP IO\YHKDYUHRJKHMUHDUWHUQH

$WODQWLV2' ')) 2[LWULO&0 7RSLN 3HQHWUHULQJVROLH

$JHUVWHGPRGHUDOPUDSJU VHQnULJUDSJU V IXJOHJU VInUDMJU VNDPLOOHNRUVEORPVWUHW XNUXGWWYHWDQGYLQGDNV UHQSULV

&RVVDFN2' ')) 3HQHWUHULQJVROLH

*U VXNUXGWPHGGHOYLVHIIHNWSnDJHUU YHKDOH (QGYLGHUHJRGHIIHNWSnEXUUHVQHUUHNDPLOOH IXJOHJU V UHQSULVSLOHXUWHUUDSVVWHGPRGHU

+XVVDU2' 3HQHWUHULQJVROLH

5DMJU VRJDQGHWJU VXNUXGWERUWVHWIUD DJHUU YHKDOHRJDOPUDSJU V(QGYLGHUHJRG HIIHNWSnEXUUHVQHUUHNDPLOOHIXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHUUDSV

+XVVDU2' 3HQHWUHULQJVROLH +XVVDU2' ')) 2[LWULO&0 6SUHGHNO EHPLGGHO 3ULPHUD6XSHU 6SUHGHNO EHPLGGHO *UDVS6&VW

$JHUU YHKDOHDOPUDSJU VYLQGDNV

*U VXNUXGWERUWVHWIUDDJHUU YHKDOHRJDOP UDSJU V(QGYLGHUHJRGHIIHNWSnEXUUHVQHUUH NDPLOOHIXJOHJU V UHQSULVSLOHXUWHUUDSV VWHGPRGHU )O\YHKDYUH

$WSOXV

0LGGHO

%HN PSHU

 $OO\6;

.DPLOOHVWHGPRGHU UHQSULVYDOPXHWYHWDQG VWRUNHQ E

 ([SUHVV6;  6SUHGHNO EHPLGGHO  6WDUDQH;/ HYHQWXHOWpQDII¡OJHQGHPLGOHU  ([SUHVV6;  $OO\6;

.DPLOOH UHQSULVYDOPXHWYHWDQGVWRUNHQ E IXJOHJU V %XUUHVQHUUHIXJOHJU VNDPLOOHSLOHXUWHU YHGPHJHWVWRUHNDPLOOHU

0LGGHO

3ULV NUSUKD      

                   

%HP UNQLQJHU 8NUXGWLY NVWKYLGHU¡GGHURJMRUGWHPSHUDWXURYHUJUDGHU& 6SOLWEHKDQGOLQJHUQ¡GYHQGLJPRGJROGKHMUH¡JHUHIIHNWHQPHG SFW&DGDJHPHOOHPVSU¡MWQLQJHU0nLNNHDQYHQGHVL YLQWHUE\JRJUXJ 8NUXGWLY NVWKYLGHU¡GGHURJMRUGWHPSHUDWXURYHUJUDGHU& 0nLNNHDQYHQGHVLYLQWHUE\J

ƒ&0nLNNHDQYHQGHVLYLQWHUE\J

$JHUU YHKDOH'RVLVHUWLOSDVVHWDWEHN PSHOVHHULQGOHGWL HIWHUnUHWPHG/H[XV$EVROXWHHOOHU$WODQWLV,NNH9LQWHUE\J .U YHUJRGY NVWLXNUXGWHW0LQGVWƒ&LJHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXURJLQJHQQDWWHIURVW0nLNNHDQYHQGHVL YLQWHUE\J 0DNVO+XVVDU2'SUKDLYLQWHUE\J .U YHUJRGY NVWLXNUXGWHW0LQGVWƒ&LJHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXURJLQJHQQDWWHIURVW

9LQWHUE\J5XJ7ULWLFDOH6HQHVWEHJ\QGHQGHVWU NQLQJ VWDGLXP DIKHQV\QWLODIJU¡GHWROHUDQFH 0nDQYHQGHVIUHPWLOVWDGLXP

3ULV NUSUKD 

%HP UNQLQJHU

    

7RNLPEODGHWXNUXGW*U VXNUXGW ONJJVWNSU KD

6WRUWXNUXGW([SUHVVDQYHQGHVKYLV$OO\LNNHNDQSnJUXQGDI 6PnW8NUXGWHIWHUI¡OJHQGHDIJU¡GH 6WRUWXNUXGW 6PnW8NUXGW

2SI¡OJQLQJ

9LQWHUV GRSI¡OJQLQJDIHIWHUnUVEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHWXNUXGW

ONJVWNSUKD

%HP UNQLQJHU

 

7RNLPEODGHWXNUXGW*U VXNUXGW ONJJVWNSU KD

3ULV NUSUKD    

%HN PSHU

       

 0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO  0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO 0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO +XVVDU2' 5HQRO

*ROGKHMUHVSOLWVSU¡MWQLQJQ¡GYHQGLJ%O¡GKHMUH NDQEHN PSHVPHGHQVSU¡MWQLQJPHGJ 0RQLWRUVSUHGHNO EHPLGGHO

     

*UDVS6& $WSOXV 3ULPHUD6XSHU 6SUHGHNO EHPLGGHO 3ULPHUD6XSHU '))

5DMJU VIO\YHKDYUHRJDJHUU YHKDOH

9LQGDNVEXUUHVQHUUHDOPUDSJU V 5DMJU VYLQGDNVRJEXUUHVQHUUH(QGYLGHUHJRG HIIHNWSnEODIXJOHJU VNDPLOOHSLOHXUWWYHWDQGRJ  UHQSULV

)O\YHKDYUHRJYLQGDNV9HGXGHOXNNHQGHYLQGDNV OKD $JHUU YHKDOH

-6 -

3ULV NUSUKD              

%HP UNQLQJHU &DGDJHPHOOHPVSU¡MWQLQJHU0nLNNHDQYHQGHVLYLQWHUE\J RJUXJ

0nLNNHDQYHQGHVLYLQWHUE\JRJUXJ 0DNVO+XVVDU2'SUKDLYLQWHUE\J .U YHUJRGY NVWLXNUXGWHW0LQGVWƒ&LJHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXURJLQJHQQDWWHIURVW 0XOLJO¡VQLQJLYLQWHUE\J(YWUHVWODJHUPnORYOLJWDQYHQGHVLQGWLO  0nLNNHDQYHQGHVVHQHUHHQGVW DIVOXWWHQGHEXVNQLQJ L WULWLFDOHYLQWHUE\JRJUXJ 0nLNNHDQYHQGHVVHQHUHHQGVW DIVOXWWHQGHEXVNQLQJ L WULWLFDOHYLQWHUE\JRJUXJ


$OPUDMJU VRJU¡GVYLQJHO ONJJVWNSU KD

0LGGHO

 3ULPXV  3ULPXV  3ULPXV  '))  3ULPXV  '))  &DWFK  3ULPXV  $ULDQH)*6  3ULPXV HYHQWXHOWI¡OJHQGHPLGOHU  '))

6SLQDW

ONJJVWNSU KD     

0LGGHO *O\SKRVDW &RPPDQG&6 *ROWL[6& %HWDQDO 3HQHWUHULQJVROLH

%HN PSHU %XUUHVQHUUHIXJOHJU VKDUHPDGK\UGHWDVNH K¡QVHWDUPNDPLOOHVWRUNHQ EYHMEUHG $JHUVWHGPRGHUEXUUHVQHUUHIXJOHJU VKDUHPDG K¡QVHWDUPNDPLOOHVWRUNHQ EYHMEUHG

5RGXNUXGWNDPLOOHIXJOHJU VK\UGHWDVNH NRUQEORPVWYDOPXHEUDQGE JHUIRUJOHPPLJHM EXUUHVQHUUHKDUHPDGRJVSLOGUDSV

DJHUVWHGPRGHU UHQSULVWYHWDQG

3ULV NUSUKD          

%HP UNQLQJHU /DYHVWHGRVLVYHGWLGOLJVSU¡MWQLQJSnVPnXNUXGWVSODQWHU 8WLOVWU NNHOLJHIIHNWPRGVWHGPRGHUWYHWDQGRJ UHQSULV +DOPPnLNNHRSIRGUHVYHGEUXJDI'))/DYHVWHGRVLVYHGWLGOLJ VSU¡MWQLQJSnVPnXNUXGWVSODQWHU2IIODEHOJRGNHQGHOVHDI')) VRPRJVnRPIDWWHU/HJDF\RJ'LIODQLO$YOHUHVNDOY UHL EHVLGGHOVHDIRIIODEHOYHMOHGQLQJ 2IIODEHO7HPSƒ 7HPSƒ



3ULV NUSUKD     

%HN PSHU $OW8NUXGW %XUUHVQHUUHKYLGPHOHWJnVHIRG NLPEODGHWXNUXGW

%HP UNQLQJHU ,QGHQVSLQDWHQVIUHPVSLULQJ 6QDUHVWHIWHUVnQLQJRJVHQHVWGDJHHIWHU ‘JHVWLOOKDSnIRUKROGVYLVW¡UMRUG )¡UGWHXNUXGWXQGHUIUHPVSLULQJXDQVHWRPVSLQDWHUVSLUHW

69$03(%(.03(/6( 9LQWHUUDSV

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 $PLVWDUVW

%HN PSHU *UnVNLPPHONQROGE JHUVYDPSVNXOSHVYDPS

3ULV NUSUKD 

%HN PSHOVHVW UVNOHU

HOOHU 

 0LUDGRU6&VW HOOHU  $SURDFKVW pQDII¡OJHQGHPLGOHU  )ROLFXU(&VW  2ULXV(:VW  -XYHQWXV  &DQWXV  3URVDUR(&

9LQWHUE\J

ONJVWNSUKD            

0LGGHO %XPSHU(&VW )ROLFXU(&VW 2ULXV(:VW =HQLW(&VW %XPSHU(&VW 7HUQ 3URVDUR(&VW 3UROLQH(&VW 5XEULFVW &HDQGRVW %HOOVW

     

.QROGE JHUVYDPSVNXOSHVYDPS .QROGE JHUVYDPS

3ULV NUSUKD            

%HN PSHU %\JEODGSOHWE\JPHOGXJE\JUXVWVNROGSOHW

%\JEODGSOHWE\JUXVWVNROGSOHW

&RPHWVW

6SU¡MWHIULVWY NVWVWDGLH EORPVWULQJDIVOXWWHW )ROLFXUPn PDNVLPDOWDQYHQGHVJDQJHSUY NVWnU (IIHNWHQOLJJHUSnQLYHDXPHGHIIHNWHQDI)ROLFXU2ULXV

%HN PSHOVHVW UVNOHU .XQPRGHUDWHIIHNWPRGPHOGXJVNROGSOHWRJUXVW .XQPRGHUDWHIIHNWPRGVNROGSOHWRJE\JEODGSOHW

,QGKROGLGHQWLVNLO=HQLW7HUQWLOV WWHVNXQYHG PHOGXJDQJUHEO)OH[LW\NDQRJVnWLOV WWHVPRGPHOGXJ O3URVDURLQGHKROGHUO3UROLQHO)ROLFXU

O&HDQGRLQGHKROGHUO2SXVO)OH[LW\ /DYHIIHNWPRGPHOGXJ &RPHWNDQHYWHUVWDWWHVDI$PLVWDULVDPPHGRVLV

HOOHU  $SURDFKVW pQDII¡OJHQGHPLGOHU  %HOOVW  %XPSHU(&VW  )ROLFXU(&VW  2ULXV(:VW  =HQLW(&VW  3URVDUR(&VW  3UROLQH(&VW  5XEULFVW     

3URVDUR(&VW 3UROLQH(&VW 9LYHUGDVW

%\JEODGSOHWE\JUXVWVNROGSOHW %\JEODGSOHWE\JPHOGXJE\JUXVWVNROGSOHW

%\JEODGSOHWE\JPHOGXJE\JUXVWVNROGSOHW

8OWLPDWH6 %HOOVW

-7 -



$SURDFKNDQHYWHUVWDWWHVDI$PLVWDULVDPPHGRVLV

          

/DYHIIHNWPRGPHOGXJ .XQPRGHUDWHIIHNWPRGPHOGXJRJVNROGSOHW .XQPRGHUDWPRGVNROGSOHW



/DYHIIHNWPRGPHOGXJ

0RGHUDWHIIHNWPRGPHOGXJ

0RGHUDWHIIHNWPRGPHOGXJ


9LQWHUKYHGH

ONJVWNSUKD

     

&HDQGRVW )OH[LW\VW %HOOVW 3UROLQH(&VW 5XEULFVW &HDQGRVW

9LQWHUUXJ

ONJVWNSUKD         

0LGGHO 3UROLQH(&VW 5XEULFVW )ROLFXU(&VW 2ULXV(:VW =HQLW(&VW %XPSHU(&VW

%HN PSHU

3ULV NUSUKD      

+YHGHPHOGXJ %UXQUXVWJXOUXVW6HSWRULD

%UXQUXVWJXOUXVWKYHGHPHOGXJ6HSWRULD

3ULV NUSUKD         

%HN PSHU %UXQUXVWVNROGSOHW %UXQUXVWPHOGXJVNROGSOHW

7HUQ 3URVDUR(&VW &HDQGRVW

7ULWLFDOH

0LGGHO

ONJVWNSUKD        

0LGGHO

&HDQGRVW )OH[LW\VW )ROLFXU(&VW 2ULXV(:VW =HQLW(&VW %XPSHU(&VW

3ULV NUSUKD        

%HN PSHU 0HOGXJ %UXQUXVWJXOUXVWPHOGXJ6HSWRULD

7HUQ &HDQGRVW

%HN PSHOVHVW UVNOHU )RUDWPLQGVNHULVLNRHQIRUUHVLVWHQVXGYLNOLQJDQEHIDOHVNXQ DQYHQGHOVHpQJDQJSUY NVWV VRQ 9HGPHOGXJWLOV WWHV)OH[LW\HOOHU7HUQLVW)RUDWPLQGVNH ULVLNRHQIRUUHVLVWHQVXGYLNOLQJPRGPHOGXJDQEHIDOHVGHWNXQDW DQYHQGH)OH[LW\pQJDQJSUY NVWV VRQ 9 OJHVYHGPHOGXJDQJUHE

%HN PSHOVHVW UVNOHU .DQDQYHQGHVKYLVNXQVNROGSOHWHUHWSUREOHP 9 OJHVLNNHYHGPHOGXJDQJUHE .XQPRGHUDWHIIHNWPRGPHOGXJVNROGSOHWRJUXVW 0RGHUDWHIIHNWPRGUXVW

0RGHUDWHIIHNWSnPHOGXJ

%HN PSHOVHVW UVNOHURJEHP UNQLQJHU O&HDQGRLQGHKROGHUO2SXVO)OH[LW\ .XQPRGHUDWHIIHNWPRGPHOGXJRJ6HSWRULD 0RGHUDWHIIHNWPRGUXVWRJ6HSWRULD

6.$'('<5 9LQWHUUDSVIRUnU

ONJVWNSUKD

   

0LGGHO

$YDXQW %LVFD\D2' 0DYULN) 3OHQXP:*

%HN PSHU *OLPPHUE¡VVHU

3ULV NUSUKD    

%HP UNQLQJHU

3ULV NUSUKD      

%HP UNQLQJHU

0HGELP UNH0D[EHKDQGOLQJSUV VRQ 8GHQELP UNH0D[EHKDQGOLQJSUV VRQ 8GHQELP UNH0D[EHKDQGOLQJHUSUV VRQ 8GHQELP UNH0D[EHKDQGOLQJHUSUV VRQ

9.675(*8/(5,1* 9LQWHUUXJ

ONJVWNSUKD      

0LGGHO &\FRFHOVW 0RGGXV0VW 0RGGXV0VW 7ULPD[[VW &XDGUR(&VW 0HGD[7RSVW

9LQWHUKYHGH

ONJVWNSUKD

       

9LQWHUE\J

ONJVWNSUKD    

%HN PSHU

0LGGHO

3ULV NUSUKD        

%HN PSHU

&\FRFHOVW &\FRFHO([WUDVW &\FRFHOVW 0RGGXV0VW 0RGGXV0VW 7ULPD[[VW &XDGUR(&VW 0HGD[7RSVW

0LGGHO 0RGGXV0VW 7ULPD[[VW &XDGUR(&VW 0HGD[7RSVW

%HN PSHU

3ULV NUSUKD     $//(35,6(5(5)5$ODQGEUXJVLQIR

-8 -

/¡VQLQJKYLVWHPSHUDWXUHQHUXJXQVWLJWLOEUXJDI&&& 0DNVGRVLVHUO0LQƒ&RSWƒJRGHY NVWEHWLQJHOVHU 0DNVGRVLVHUO0LQƒ&RSWƒJRGHY NVWEHWLQJHOVHU 0DNVGRVLVHUO0LQƒ&RSWƒJRGHY NVWEHWLQJHOVHU 0DNVGRVLVHUO+¡MOXIWIXJWK¡MO\VLQWHQVLWHWLQJHQIURVW

%HP UNQLQJHU 0DNVGRVLVHUOPLQƒ&RSWƒ&K¡MOXIWIXJW 0DNVGRVLVHUO*RGY NVW2SWƒ&K¡MOXIWIXJW /¡VQLQJKYLVWHPSHUDWXUHQHUXJXQVWLJWLOWLGOLJEUXJDI&\FRFHO DOHQH 0DNVGRVLVHUO0LQƒ&RSWƒJRGHY NVWEHWLQJHOVHU 0DNVGRVLVHUO0LQƒ&RSWƒJRGHY NVWEHWLQJHOVHU 0DNVGRVLVHUO0LQƒ&RSWƒJRGHY NVWEHWLQJHOVHU 0DNVGRVLVHUO+¡MOXIWIXJWK¡MO\VLQWHQVLWHWLQJHQIURVW

%HP UNQLQJHU 0DNVGRVLVHUO0LQƒ&RSWƒJRGHY NVWEHWLQJHOVHU 0DNVGRVLVHUO0LQƒ&RSWƒJRGHY NVWEHWLQJHOVHU 0DNVGRVLVHUO0LQƒ&RSWƒJRGHY NVWEHWLQJHOVHU 0DNVGRVLVHUO+¡MOXIWIXJWK¡MO\VLQWHQVLWHWLQJHQIURVW


Svampebekæmpelse i vinterhvede De mest udbredte hvedesorters modtagelighed over for svampesygdomme. (Sortinfo) Sort

Pct. af hvedeareal 2014

Meldug (0-3) 1)

Septoria (0-3) 1)

Gulrust (0-3) 1)

Brunrust (0-3) 1)

Fusarium (0-3) 1)

Mariboss

40,9

2

2

1

1

2

Jensen

17,5

1

2

1

3

2

KWS Dacanto

16,5

2

3

2

-

2

Hereford

11,6

2

3

1

3

2

KWS Cleveland

5,1

2

2

1

-

-

Sortsbl.

1,6

-

-

-

-

-

Tuareg

1,4

1

2

2

3

2

JB Asano

1,0

2

3

3

1

2

Genius

0,8

1

3

2

-

1

Elixer

0,7

1

2

1

-

1

Nakskov

0,7

2

2

2

-

2

1)

0 = ikke modtagelig, 3 = meget modtagelig. - = ingen data.

Mariboss, Jensen og KWS Dacanto dækker i år ca. 75 procent af hvedearealet. Meldug Meldug udvikler sig hurtigst i lunt vejr. Der er forskelle på sorternes modtagelighed, men er marken ”disponeret” for meldug (sen såning, let jord, tæt kraftig afgrøde), kan alle sorter få me-get meldug. Hvedemeldug anbefales kun bekæmpet indtil skridning. Ved et højt smittetryk kan der være behov for to behandlinger.

Flexity kan dog godt anvendes, selv om der er relativ kraftige angreb på stænglerne og de nederste blade, bare der er relativ svage angreb på de blade, der ønskes beskyttet.

I modtagelige sorter (Mariboss, KWS Dacanto, Hereford, KWS Cleveland, JB Asano, Nakskov) anbefales meldug bekæmpet ved over 10 pct. angrebne planter i st. 29-31 (til og med udvikling af første knæ) og senere ved over 25 pct. angrebne planter.

Gulrust Gulrust bekæmpes i modtagelige sorter ved konstateret forekomst, når der er begyndende vækst. Det fremgår af tabellen, at kun JB Asano er meget modtagelig. Sorter med karakteren 2 i modtagelighed (KWS Dacanto, Tuareg, Genius, Nakskov) er også modtagelige, men gulrusten opformerer sig lidt langsommere i disse sorter end i JB Asano. Effekten af en gulrustbekæmpelse med et effektivt middel holder sig ved et højt smittetryk i ca. to uger.

I de delvis modtagelige sorter (Jensen, Tuareg, Genius, Elixer) anbefales meldug bekæmpet ved over 25 pct. angrebne planter i st. 29-31 og senere ved over 50 pct. angrebne planter. Fra og med st. 31 (1 knæ udviklet) anvendes bredspektrede løsninger mod meldug. Det vil sige ikke Flexity og Tern alene. Vær opmærksom på, at Flexity og Ceando (indeholder Opus+Flexity) kun anbefales anvendt én gang pr. sæson for at forsinke resistensudviklingen hos meldug. Hvis der første gang anvendes Flexity eller Ceando, bør der ved evt. yderligere behov anvendes Tern, såfremt man har dette på lager ellers kan det være aktuelt at øge dosis af Flexity. Flexity virker bedst på svage angreb.

Fra st. 32 anbefales stærke Septoriamidler ved bekæmpelse af gulrust eller meldug, da 3. øverste blad er på vej frem og kan smittes af Septoria.

I sorter med modtagelighed 2-3 mod gulrust (JBAsano, KWS Dacanto,Tuareg, Genius, Nakskov) er det vigtigt at vælge midler med god effekt mod gulrust, dvs. Bell, Viverda + Ultimate S, Rubric/ Maredo. Ingen af midlerne har tilstrækkelig effekt mod meldug. Er der samtidig behov for meldugbekæmpelse, tilsættes derfor Flexity eller Tern indtil skridningen.

-9 -


Brunrust Brunrust ses kun med års mellemrum og dukker normalt først op efter skridning, fordi svampen trives bedst ved høje temperaturer. Tidlige angreb kan dog forekomme og ses især efter milde vintre som i år. Angreb bekæmpes, hvis der er over 25 pct. angrebne planter i st. 30-31 (første knæ udviklet) og herefter ved over 10 pct. angrebne planter. Septoria (hvedegråplet) Det er næsten altid rentabelt at bekæmpe Septoria ved en akssprøjtning, men den nødvendige dosering varierer. Behovet for at bekæmpe Septoria følges fra st. 32 (andet knæ dannet). I dette vækststadium er tredje øverste blad ved at komme frem og kan derfor smittes med Septoria. I st. 33 er det, som bliver til det 2. øverste blad, fremme og kan smittes. Det er derfor vigtigt at anvende midler med god effekt mod Septoria fra st. 32, også selv om meldug eller rust udløser en bekæmpelse. Der går ca. 3 uger, fra smitten med Septoria er sket (nedbør), og indtil symptomerne ses. De dyrkede sorter er alle mere eller mindre modtagelige og KWS Dacanto, Hereford, JB Asano og Genius er mest modtagelige. I modtagelige sorter (sorter med 2-3 i modtagelighed) udløser 4-6 dage med nedbør fra st. 32 en bekæmpelse af Septoria. I st. 45-59 (begyndende skridning til gennemskridning) udløses også en behandling, hvis mere end 10 procent af planterne har angreb på 3. øverste blad. Bekæmpelse af Septoria og rust er senest aktuel i st. 71 (kerneindhold vandagtigt, de første kerner har nået halv størrelse). Ved aksbeskyttelsen anbefales Bell, Bell+Comet/ Aproach, Viverda + Ultimate S, Bell+Proline, Proline + Rubric/Maredo. Løsningerne kan ved den delte aksbeskyttelse anvendes begge gange eller kun én gang. Følgende midler er lidt svagere og anbefales derfor kun anvendt maks. en enkelt gang ved den delte aksbeskyttelse: Osiris, Proline, Prosaro og Rubric/Maredo.

Ultimate S er et additiv, der skulle minimere risikoen for tilstopning af dysefiltre. Ultimate S anvendes ifølge firmaet sammen med Viverda i forholdet 1:1, dog ikke mindre end 0,5 l/ha og ikke højere end 1,0 l/ha. Ultimate S tilsættes først, og efter fordeling i sprøjtevæsken tilsættes Viverda. Hvedebladplet Hvedebladplet også kaldet DTR er først og fremmest et problem ved reduceret jordbearbejdning og forfrugt hvede, fordi smitstof sidder på planterester af hvede. Ved pløjning er hvedebladplet normalt ikke noget problem, men angreb kan forekomme ved mange planterester af hvede, og i visse år kan der ske fjernsmitte til pløjede marker relativ sent i vækstsæsonen. Forekomsten af hvedebladplet følges igen i 2014 både i upløjede og pløjede marker i registreringsnettet. Ved meget hvedebladplet er det nødvendigt at anvende løsninger med Proline eller tilsætte Bumper/Tilt 250 EC. Aksfusarium En bekæmpelse rettet mod aksfusarium anbefales generelt ikke. Hvor forfrugten er hvede/triticale, og der samtidig praktiseres reduceret jordbearbejdning samt ved forfrugt majs, kan bekæmpelse dog være aktuel under visse forhold. Samlet dosering i sæsonen Ved en korn pris på 130-150 kr pr. hkg anbefaler vi, at den samlede dosering af svampemiddel ligger på 5075 % af en normal dosering. En hel normaldosering (100 %) er f.eks. for Bell og Viverda 1,5 l, for Rubric, Folicur, Comet 1,0 l og for Proline 0,8 l. Maks. antal behandlinger Bumper/Tilt 250 EC, Comet, Folicur/Orius, Proline, Prosaro og Zenit og må maks. anvendes to gange pr. sæson i hvede.

-10 -


Etablering af majs Jordtemperatur Jordtemperaturen bør være mindst 8 oC, og prognosen bør være stigende. Lige nu er prognosen under 8 oC og faldende, så der afventes lunere vejr, før såning kan begynde. Jordtemperaturen og en syvdøgnsprognose for jordtemperaturen i hele landet kan følges på LandbrugsInfo. Såbed Såbedet til majs skal være bearbejdet i dybden og skal være fuldstændig jævnt og tilpas fast. Hvis såbedet er løst, dannes der dybe såspor ved såningen. Dybe såspor samler vand i en periode med større mængder regn. For meget vand omkring frøene svækker frø og spirer. Løs jord gør det vanskeligt at styre sådybden, og det vanskeliggør en effektiv ukrudtsbekæmpelse.

skal sås i mindst dybde. Er såbedet tørt eller knoldet, øges sådybden, så frøet får kontakt med fugtig jord. Rigtig mange problemmarker kan henføres til dårligt såbed, dårligt såarbejde eller begge dele. Plantetal Plantetallet har stor betydning for udbyttet, men ingen væsentlig betydning for tørstofprocenten og foderværdien i det aktuelle interval. Plantetallet afpasses efter anvendelse, såtidspunkt og sortens tidlighed. De nyeste forsøg med plantetal har afsløret at den optimale udsædsmængde har ligget lidt for højt. Nedenstående tabel viser de nugældende anbefalinger til udsædsmængden i silomajs og majs til modenhed.

Sådybde Majs skal sås i 4-5 cm’s dybde, målt fra jordoverfladen under trykrullen, til underkanten af frøet. Små frø

Plantetal, frøantal og frøafstand i majs. Kilde: Videncenter for Landbrug. Middelgode til gode forhold.

Køligere forhold, tørre forhold, sent sået majs.

Planter, pr. m2

Planter, pr. m2

Frø, pr. ha1)

Rækkeafstand, cm

Frøastand, cm 50

75

Frø, pr. ha1)

Frøastand, cm 50

75

Majshelsæd til foder Tidlige sorter

10

110.000

18,0

12,0

9

100.000

20

13,3

Middeltidlige sorter

10

110.000

18,0

12,0

9

100.000

20

13,3

Sildige sorter

9

100.000

20,0

13,3

8

90.000

22,5

15,0

9

100.000

13,3

8

90.000

11

120.000

11,0

10

110.000

Kolbemajs og kernemajs Tidlige sorter

15,0

Majshelsæd til biogas Alle sorter

16,4

1) Ved en markspiring på 90 pct.

-11 -

18,0

12,0


Vigtige datoer • 15. april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med pløjning. • 16. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2013/14 • 16. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm) • 16. april: Sidste frist for at indsende Skema til Gødningskvote og Efterafgrøder, hvis der er søgt om den 1-årige støtte Ekstensivt landbrug. Fristen for indberetning af alternativer til pligtige efterafgrøder samt indberetning af udlagte efterafgrøder i efteråret 2013. • 16. april: sidste frist for at meddele overdragelse af betalingsrettigheder, der skal udnyttes af modtager i år. Rettigheder kan overdrages til den 15. maj som en ændring til et indsendt Fællesskema 2014. Husk dog altid rådighed over arealet den 16. april. • 1. maj – 30. juni: udyrkede arealer må som hovedregel ikke slås. • 12. maj: sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort • 15. maj: sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 23. april 2014 - God Påske. Med venlig hilsen Planteavlskontoret

-12 -


Agn 4 2014  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you