Page 1

AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2012 Indhold • • • • •

Aktuelt i marken

Vi er gået ind i september måned. Næsten alt korn og halm er væk fra markerne nu, og såning af vinterrug og –hvede er så småt ved at gå i gang. Pas på korn i eget lager – den kommende uge lover godt vejr til en eventuel sidste nedtørring. Hvis der skal tilsås store arealer, så er det nødvendigt at bekæmpe ukrudt i de først såede marker, inden de sidste marker er sået. Hvis der skal bekæmpes væselhale eller rajgræs med Boxer, skal udbringning ske senest ved begyndende fremspiring af kornet. Hvis du skal så vintersæd uden at pløje først, så husk at sprøjte med et glyphosatmiddel mindst 1 døgn før opharvning. Selvom ukrudtet ikke syner af meget, så vil der alligevel være noget – specielt græsser, som overlever harvningerne, og det vil være svært at bekæmpe med den almindelige indsats. I de tidligst såede vinterrapsmarker er det nu på tide at få foretaget en bekæmpelse af spildkorn, hvis det trykker rapsen. Alternativt kan spildkornet bekæmpes, når græsserne eventuelt skal bekæmpes med Kerb 400 SC,. Det kan gøres, når jordtemperaturen kommer under 8°C. I de fleste vinterrapsmarker anbefaler vi at gøde i efteråret. Hvis det endnu ikke er sket, så er det på tide at gøre det, hvis der skal anvendes handelsgødning. Hvis gødskning skal ske med gylle, bør rapsen have 4-5 blade. HUSK at det ikke er tilladt at udbringe flydende husdyrgødning på arealer med over 6 graders hældning.

-1 -

• •

Aktuelt i marken SortInfo – vinterhvede SortInfo – vinterrug Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Nogle restriktioner ukrudtsmidler Vigtige datoer Aktuelle løsninger

Registreringsnettet for rapsjordlopper er startet. Formålet er at vurdere bekæmpelsesbehovet af rapsjordloppens larver. Når der er behov plejer bekæmpelsen af rapsjordloppens larver at ligge omkring 1. oktober. Der er foreløbig kun fanget få rapsjordlopper. HUSK at på arealer, hvor der skal være vårsæd må der først jordbearbejdes fra 1. november på lerjord (JB 5 og derover), mens sandjord først må jordbearbejdes fra 1. februar. For alle jordtyper gælder det at arealerne må nedvisnes fra 1. oktober. For bl.a. arealer med kartofler samt 2,3 DE ejendommene gælder andre regler. Uanset jordtypen må marker med efterafgrøde nedvisnes og jordbearbejdes fra 20. oktober. Du finder link til en pjece om reglerne på vores hjemmeside landbrug/planteavlsrådgivning/ artikler/regler for jordbearbejdning. Og så er der et par frister, der er udsat. Fristen for at indberette ændringer til efterafgrøder er udsat til 7. september. Og fristen for at indberette ændringer til kompensationskortet er udsat til 31. oktober.


SortInfo – vinterhvede I vinterhvede er alle forsøg endnu ikke kommet ind. Nedenstående tabel viser de foreløbige resultater

for de mest almindelige udbudte sorter.

Resultater af årets landsforsøg (10 af 11 forsøg opgjort) og observationsparceller med vinterhvedesorter.

Sort

Forholdstal for kerneudbytte

Data fra observationsparcellerne

2010-2012

Gulrust, pct. dækning

2012

Meldug, pct. dækning

Septoria, pct. dækning

Vitalitet efter vinteren*)

Ambition

98

95

28

9

6

5,2

Denman

100**)

98

9

6

11

7,7

Elixer

100**)

97

0,6

1,6

15

8,5

Frument

97

95

0,1

4,7

11

6,7

Gedser

100

93

18

15

6

4,5

Genius (brød)

89**)

87

2

1,2

24

8,2

Hereford

101

98

0,3

5

17

7,0

JB Asano (brød)

97

95

22

2,7

16

6,2

Jensen

100

98

0,3

0,6

8

8,3

KWS Dacanto (brød)

101

99

0,2

7

9

7,7

KWS Santiago

99

98

16

8

21

6,5

Mariboss

101

101

0

6

12

8,3

Tabasco

98**)

98

0,6

0,01

5

6,2

Timaru

97

95

0

1,3

7

5,3

Tuareg (brød)

96

93

2,2

1,5

10

6,0

*) Karakter fra 1 til 9, hvor 9 = fuld vitalitet **) Der er kun udbyttedata fra 2011 og 2012 for disse sorter

Som det ses af tabellen er det først og fremmest modtageligheden for gulrust og vitalitet efter vin-

teren, hvor sorterne adskiller sig væsentlig.

SortInfo - vinterrug I vinterrug er resultaterne for alle forsøg endnu ikke kommet ind. Nedenstående tabel viser de foreløbige resultater for de mest almindelige udbudte sorter. Sort

I AfgrødeNyt nr. 9 finder du sygdomskarakterer mm fra 2011, da vi endnu ikke har karaktererne fra 2012.

Landsforsøg 2012 (6 forsøg)

Supplerende forsøg (5 forsøg)

Forholdstal for udbytte 2012

Forholdstal gns. for udbytter 2-5 år (uden 2012)

Forholdstal for udbytte 2012

SU Mephisto

119

119

115

KWS Magnifico

119

119

119

Palazzo

117

120

120

Evolo

112

119

118

Kapitäen (liniesort)

105

106

110

-2 -


Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd

Vælg en blanding af ukrudtsmidler ud fra de vigtigste ukrudtsarter i marken og tilpas dosis efter ukrudtsmængde og ukrudtets størrelse. Ingen ny afgift endnu! I efteråret sker indkøb af ukrudtsmidler fortsat med den hidtil gældende afgiftssats. De løsninger, der har vist sig effektive og mest økonomiske i forsøg og praksis, er derfor stadig relevante. Brug i mindst muligt omfang ALS-hæmmere, dvs. midler som Absolute, Atlantis, Lexus og Othello, i efteråret. Når den nye afgift træder i kraft bliver den type midler billigere, mens midler som Boxer, Stomp/Activus og Oxitril/Briotril bliver dyrere. Det vil derfor fremover blive væsentligt dyrere at forebygge udvikling af herbicidresistens - en resistens vi allerede har og som breder sig!

Hvor kamille er dominerende, anbefales en todelt strategi, hvor efterårsbekæmpelsen med DFF eller Oxitril/Briotril suppleres i det tidlige forår med et minimiddel. En høj dosering af DFF vil have en vis langtidsvirkning mod kamille, men på arealer med stor bestand er opfølgning i foråret normalt alligevel nødvendig. Følgende tiltag vil bidrage til at mindske ukrudtsbestanden: • God etablering betyder, at afgrøden har god konkurrenceevne mod ukrudtet. • Udsættelse af såtidspunkt giver generelt mindre fremspiring af ukrudt. • Vinterbyg, vinterrug og triticale har større konkurrenceevne mod ukrudt end hvede. Vinterrug er den bedste konkurrent af vintersædsarterne. • Udsædsmængde bestemmes i forhold til såtidspunkt. Normalt er det ikke så relevant at udnytte, at øget plantetal giver bedre konkurrence mod ukrudt, men på arealer med vanskelige arter som agerrævehale og italiensk rajgræs bør udsædsmængden øges. • Urørt stub i så lang tid som muligt giver størst ”dødelighed” for både frø af græsukrudt og de fleste andre ukrudtsfrø. En undtagelse er gold hejre. • Øverlig stubharvning (maks. 3 cm) lige efter høst får gold hejre til at spire. • Beskyt markkanter og diger mod ukrudtsmidler og gødning, så der opstår en stabil græskant, som ikke giver plads til burresnerre, gold hejre m.fl. • Slå rabatterne, hvis der vokser uønskede ukrudtsarter (hvis det er tilladt). • Sprøjt forageren til sidst, så ‘filmen’ af jordmiddel ikke brydes, når der vendes med sprøjten. • Øg doseringen af ukrudtsmidler i forageren, hvor afgrøden ofte er mere åben, og dermed ikke yder ukrudtet så god konkurrence. • Lad spildfrø af frøgræs ligge urørt i stubben så længe som muligt og etablér en vårafgrøde efter frøgræs. • Vårsæd forhindrer mere eller mindre de fleste græsser i at sætte frø. Enårig rapgræs, italiensk rajgræs og agerrævehale har dog en vis forårsfremspiring, og frøene kan nå at modne.

Få den rigtige start i efteråret Græsukrudt, agerstedmoder og ærenpris er så udbredt, at alle marker med vintersæd som udgangspunkt skal sprøjtes mod ukrudt i efteråret, hvor der er den sikreste effekt. På mange arealer optræder kornblomst, tvetand, valmue og/eller storkenæb også som et problem, der målrettet bør løses om efteråret. Bekæmpelse om efteråret sikrer også, at der ikke sker udbyttetab som følge af ukrudt, der først bekæmpes i foråret, og der bliver tidsmæssigt meget mere ”elastik” med hensyn til sprøjtning om foråret. Valmue bør bekæmpes om efteråret med et pendimethalin-middel som Stomp Pentagon, Activus eller Flight Xtra, så der ikke udvikles herbicidresistens over for minimidler, de såkaldte ALS-hæmmere. Hvis der er storkenæb og/eller kornblomst, vil Briotril (minimum 0,3 l pr. ha), Lexus eller Absolute 5 være en relevant komponent i blandingen. Lexus eller Absolute 5 bør dog ikke indgå, hvis der i sædskiftet bruges ALS-hæmmere i alle afgrøder. Der opnås bedst effekt mod storkenæb, når der sprøjtes på små planter. Sprøjt derfor tidligt såede marker, inden storkenæb har mere end første løvblad. Stomp Pentagon har god effekt på storkenæb under fremspiring og frem til kimblade, men er uden effekt, når planterne har udviklet pælerod. Burresnerre bekæmpes ofte tilstrækkeligt med Boxer + DFF, så opfølgning det følgende forår kan begrænses til en randbehandling, evt. samtidig med første svampesprøjtning.

-3 -


Timing Den mest stabile effekt af midler med jordvirkning (Boxer, DFF og Stomp/Activus) opnås ved sprøjtning i afgrødens stadium 10-11, altså når sprøjtesporene netop er synlige. Som tommelfingerregel anbefaler vi sprøjtning med Boxer, Stomp/Activus og DFF 1018 dage efter såning – kortest interval ved såning først i september. Hvis rajgræs skal bekæmpes, bør der sprøjtes senest, når sprøjtesporene netop er synlige. For midler og blandinger med både jord- og bladvirkning gælder, at ukrudtet lige skal være spiret frem, dvs. ca. en uge efter, at sprøjtespor er synlige. Midler med bladeffekt er Atlantis, Oxitril/Briotril, Pico, Primera Super/Foxtrot og Topik. Lexus, Flight Xtra, Othello og Absolute 5 har både blad- og jordvirkning. Du bør være ekstra opmærksom på, at de tidligst såede marker og marker med meget ukrudt og/eller vanskelige arter behandles rettidigt.

Midler Der er ikke godkendt nye midler til efteråret 2012. Der findes mange generiske og parallelprodukter, dvs. midler med indhold af samme aktivstof som moderproduktet. De generiske produkter er formuleret af det firma, som fremstiller produktet, og er altså ikke identisk med ’moderproduktet’. Eventuelle forskelle i effekt vil være så små, at de ikke kan dokumenteres under markforhold. Husk at hvis der foreligger en godkendelse til ’mindre anvendelse’, det der tidligere hed off-label, så er det ikke sikkert at parallelproduktet er godkendt. Bekæmpelsesforslag I Aktuelle løsninger er der angivet løsningsforslag til vintersæd Fortsættes side 9

-4 -


Aktuelle løsninger uge 36 - 2012 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr • Vækstregulering

Riv ud og tag med.

8.58'76%(.03(/6( 9LQWHUUDSVXNUXGWVEHN PSHOVHQnUDIJU¡GHQKDUWLOEODGH ONJVWNSUKD

    

0LGGHO

$JLO(& 6SUHGHNO EHPLGGHO )RFXV8OWUD 'DVK $JLO(&

 )RFXV8OWUD  'DVK  $JLO(&  )RFXV8OWUD  'DVK  $JLO(&

%HN PSHU

9nUE\J

9LQWHUV G

$JHUU YHKDOHDOP5DSJU VKHMUH YLQGDNV

(QJUDSJU VKXQGHJU VUDMJU V

 )RFXV8OWUD  'DVK 9HGGRVHULQJHUXQGHUOKDWLOV WWHVVSUHGHNO EHPLGGHO

3ULV NUSUKD     

%HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ9nUE\JEHN PSHVNXQKYLVDIJU¡GHQHU WU QJW

6SLOGNRUQ9LQWHUE\JOKDHUPHUHI¡OVRPHQG KYHGHVRPLJHQHUPHUHI¡OVRPHQGUXJ

  

*U VXNUXGWOHWEHN PSHOLJHDUWHU

  

*U VXNUXGW/DYHVWHGRVLVOKDSnVPnSODQWHU

 

*U VXNUXGW/DYHVWHGRVLVOKDSnVPnSODQWHU %HGVWHO¡VQLQJPRGUDMJU V

6SLOGNRUQ9LQWHUE\JOKDHUPHUHI¡OVRPHQG KYHGHVRPLJHQHUPHUHI¡OVRPHQGUXJ

8NUXGWVEHN PSHOVHLVWXE 3nDUHDOHUKYRUGHUVNDOVnHVYLQWHUV GLHIWHUnUHW)¡UVWHIWHURNWREHUKYLVGHUVNDO VnVYnUV G

3ULV %HP UNQLQJHU NUSUKD 9HGSO¡MHIULV\VWHPHUKYLVJO\SKRVDWNXQVNDOKDYHHIIHNWSnIU¡XNUXGWHUHIIHNWHQRSWLPDOHIWHUG¡JQ  *O\SKRVDW J

 6SLOGNRUQHQnULJUDSJU VVPnW 6WXEEHDUEHMGQLQJKDUQRJHQHIIHNW*O\SKRVDW WRNLPEODGHWXNUXGW DQYHQGHVHIWHUQ\IUHPVSLULQJDIXNUXGWVRPKDU EODGHHOOHUPLQGUH ONJVWNSUKD

0LGGHO

%HN PSHU

 *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQHQnULJUDSJU VDJHUU YHKDOH EO¡GKHMUHHQJUDSJU VUDMJU V



 *O\SKRVDW J

 Y VHOKDOHHQJUDSJU VUDMJU V U¡GVYLQJHORJDQGUHVYLQJOHU 



(IWHUK¡VW

+YLVJO\SKRVDWVNDOKDYHRSWLPDOHIIHNWSnURGXNUXGWHUHIIHNWHQRSWLPDOHIWHUG¡JQI¡UVWSnHIWHUnUHWRJG¡JQVLGVWSnHIWHUnUHW  *O\SKRVDW J

NYLNJUnEXQNHI¡OIRG



 *O\SKRVDW J

DJHUWLGVOHU



$OP5DMJU VXGODJWLUHQEHVWDQG

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 '))  6SUHGHNO EHPLGGHO

%HN PSHU (QnULJUDSJU VWRNLPEODGHWXNUXGW

 6WRPS

 ([SUHVV67  6SUHGHNO EHPLGGHO

7RNLPEODGHWXNUXGW

-5 -

3ULV NUSUKD  

.YLNVNDOKDYHXGYLNOHWEODGHRJWLGVOHUVNDOY UHL Y NVW

%HP UNQLQJHU (IWHUnUI¡UIUHPVSLULQJ+DOPPnLNNHRSIRGUHV2II ODEHOJRGNHQGHOVH8GVSU¡MWHVSnIXJWLJMRUGI¡U DIJU¡GHQVIUHPVSLULQJ'HWHUDIJ¡UHQGHIRU VNnQVRPKHGHQRYHUIRUNXOWXUJU VVHWDWUDMJU VIU¡HW HUG NNHWDIPLQFPMRUG



(IWHUnUIUDVnQLQJWLOVWDGLXP+DOPPnLNNH RSIRGUHV2IIODEHOJRGNHQGHOVHRPIDWWHU6WRPSRJ $FWLYXV:*6W¡UVWGRVLVYHGPHJHWJU VXNUXGWSn OHUMRUG8GO JVnVLFPG\EGH6SU¡MWQLQJIUDVWUDNV HIWHUVnQLQLQJRJWLOUDMJU VKDUWREODGH%HGVWHIIHNW RSQnVYHGIXJWLJMRUGRJXNUXGWLIUHPVSLULQJVIDVHQ

 

6HQHVWGHQVHSWHPEHU


)U¡JU V

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 ([SUHVV67  6SUHGHNO EHPLGGHO  ')) *U VXNUXGW  )RFXV8OWUD  'DVK  )RFXV8OWUD  'DVK  )XVLODGH0D[

 $JLO(&  $JLO(&  +XVVDU2'  2OLH

%HN PSHU NDPLOOHUVNU SSHUKDUHPDGIXJOHJU V VSLOGUDSVWYHWDQGRJK\UGHWDVNH

0LGGHO

/LJHHIWHUVnQLQJI¡UIUHPVSLULQJ  %R[HU  6WRPS3HQWDJRQ  ')) 1nUN¡UHVSRUHQHHUV\QOLJH  '))  2ELWULO&0%ULRWULO(& pQDII¡OJHQGHPLGOHU  %R[HU

2IIODEHOJRGNHQGW+YLVGHUHUPDQJHVWHGPRGHU

6SLOGNRUQRJFDHIIHNWSnUDMJU V JROGKHMUHRJIO\YHKDYUH+YLVEODGH

 

U¡GRJVWLYEODGHWVYLQJHO

6SLOGNRUQDJHUU YHKDOH

  

6SLOGNRUQIO\YHKDYUHLWDOLHQVNRJ KDQHVSRUH6DPWHIIHNWSnNYLN UDMJU VKHMUHQ ERJYLQGDNVKYLVPD[ EODGH 6SLOGNRUQPD[EODGH



2IIODEHOJRGNHQGWWLOHQJUDSJU VU¡GVYLQJHO VWLYEODGHWVYLQJHOVWUDQGVYLQJHORJDOPUDMJU V

6SLOGNRUQNYLNDJHUU YHKDOHRJ YLQGDNVPD[EODGH



2IIODEHOJRGNHQGWU¡GVYLQJHO

5DSJU VHQnULJKYLGNO¡YHU

 

2IIODEHOJRGNHQGWU¡GVYLQJHO(QJUDSJU V 6WLYEODGHWVYLQJHO

3ULV NUSUKD

%HN PSHU

  

6SU¡MWQLQJPHGMRUGPLGGHOHUOLJHHIWHUVnQLQJHUHQ JRGVWUDWHJLSnDUHDOHUKYRUGHWHUIDULQJVYLVNDQEOLYH YDQVNHOLJWDWI UGHVVHQHUHRPHIWHUnUHW

$OP7RNLPEODGHWXNUXGW

 

VWIUHPVSLULQJ

UDMJU VUDSJU VRJPDQJHYLQGDNV



VWRSWLOOSUKDKYLVEHVWDQGHQDIUDMJU V UDSJU VRJYLQGDNVHUXGEUHGW

   

VWIUHPVSLULQJ

 

VWQnUNRUQHWKDUWLOEODGH

  

VWIUHPVSLULQJ

   

VWIUHPVSLULQJ

  /H[XV:*

 %R[HU 6WRPS3HQWDJRQ '))  $WODQWLV2'

8NUXGWVEHN PSHOVHLYLQWHUV GPHGXGO J 0LGGHO

%HP UNQLQJHU

(QnULJUDSJU VIXJOHJU VVWHGPRGHU WYHWDQGYLQGDNV UHQSULV

9LDQEHIDOHUHQWRGHOWVWUDWHJLYHGEHVWDQGDIDJHUU YHKDOHHOOHUY VHOKDOH   %R[HU 7RNLPEODGHWXNUXGWUDMJU VUDSJU V YLQGDNVRJPDQJHDJHUU YHKDOH  '))

%HN PSHU

3ULV NUSUKD $OP7RNLPEODGHWXNUXGW   '))  2ELWULO&0%ULRWULO(&  pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHUYHGXGO JDIU¡GVYLQJHOVWLYEODGHWVYLQJHORJKXQGHJU V YDOPXH   6WRPS3HQWDJRQ ONJVWNSUKD

DOPLWDOUDMJU VU¡GVYLQJHOVWUDQGVYLQJHO RIIODEHO  VWLYEODGHWVYLQJHO RIIODEHO HQJUDSJU VRJ KXQGHJU V6HQHVWGHQVHSWHPEHU



YDOPXHRJInYLQGDNV  %R[HU  6WRPS3HQWDJRQ  %R[HU UDMJU VUDSJU VYLQGDNVRJIn  /H[XV:* (WDOWHUQDWLYWLO'))2[LWULO&0%ULRWULO(&RJ%R[HUO¡VQLQJHUQHNDQY UH  %R[HU $OP7RNLPEODGHWXNUXGWUDMJU V UDSJU VRJPDQJHYLQGDNV  )OLJKW;WUD

   

%HP UNQLQJHU

6WHGPRGHU

8NUXGWVEHN PSHOVHLYLQWHUV GXGHQXGO J ONJVWNSUKD

3ULV NUSUKD  

pQDII¡OJHQGHPXOLJKHGHUYHGXGO JDIHQJUDSJU V $OP7RNLPEODGHWXNUXGW  %ULRWULO(& $OOHSURGXNWHUNDQEODQGHVPHG0DQJDQ



-6 -

VWQnUNRUQHWKDUEODG

VWQnUNRUQHWKDUEODGFDXJHHIWHUV\QOLJH VSU¡MWHVSRU6RPDOWHUQDWLYWLO/H[XVNDQGHUDQYHQGHV OKD7RSLFLVW

VWQnUNRUQHWKDUEODG

%HP UNQLQJHU VWIUHPVSLULQJ

0D[O6WRPSHOOHUVWU\NNHUGHQXGO JJHW6W IUHPVSLULQJ VWQnUNRUQHWKDUEODGH


69$03(%(.03(/6( 9LQWHUUDSV

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 -XYHQWXV VW

%HN PSHU

3ULV NUSUKD 

5RGKDOVUnGY NVWUHJXOHULQJ

 )ROLFXU(& VW 5RGKDOVUnG  2ULXV(: VW  3URVDUR(&VW  &DQWXVVW 0D[EHKDQGOLQJHUSUY NVWV VRQ 'RVLVK YHVPHGYHGXGEUHGWHDQJUHEDIURGKDOVUnG

   

%HP UNQLQJHU (YWEHKDQGOLQJPHG-XYHQWXVXGI¡UHVL O¡YEODGVVWDGLHW (YWEHKDQGOLQJXGI¡UHVLO¡YEODGVVWDGLHWYLUNHU RJVnY NVWUHJXOHUHQGH (YWEHKDQGOLQJXGI¡UHVLO¡YEODGVVWDGLHW

9.675(*8/(5,1* 9LQWHUUDSV

ONJVWNSUKD

0LGGHO

 -XYHQWXVVW

%HN PSHU

3ULV NUSUKD 

9 NVWUHJXOHULQJ

%HP UNQLQJHU (YWEHKDQGOLQJPHG-XYHQWXVXGI¡UHVL O¡YEODGVVWDGLHW

6.$'('<5 9LQWHUUDSV

ONJVWNSUKD    

0LGGHO &\SHUE 1H[LGH&6 .DUDWH:* 0DYULN)

9LQWHUDIJU¡GHU ONJVWNSUKD

   

0LGGHO

)HUUDPRO 6PDUW%D\W 6OX[[ )HUUR[

%HN PSHU

3ULV NUSUKD    

5DSVMRUGORSSH

)HUVNHQEODGOXV

%HN PSHU

3ULV NUSUKD    

6QHJOH

$OOHSULVHUHUIUDODQGEUXJVLQIR

-7 -

%HP UNQLQJHU 5HWWHWPRGEODGJQDY%HN PSHOVHVW UVNHOHU ERUWJQDYHWEODGDUHDOIUHPWLODWFDO¡YEODGHHU XGYLNOHW1H[LGH.DUDWHNDQEODQGHVPHG)R[ /XV7XUQLS\HOORZVYLUXVIUDDIJU¡GHQKDU O¡YEODGHVnHWI¡UDXJXVWHOOHUN\VWQ UW9HG NRQVWDWHUHWIRUNRPVW EHMGVHYLUNHULQGWLOEODGH  %HJU QVHURYHUI¡UVHODIYLUXV

%HP UNQLQJHU 'HQ´WLOVWU NNHOLJH´GRVLVDIK QJHUDI DQJUHEVVW\UNHQ'HUNDQYHGNUDIWLJHUHDQJUHEY UH EHKRYIRUDWJHQWDJHEHKDQGOLQJHQ+ROG¡MHPHG KYRUKXUWLJWJUDQXODWHUQHEOLYHU GWRS


KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT

Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk

Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk

Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk

Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk

Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk

Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk

Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk

Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk

Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk

Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk

Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk

Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk

Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk

Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk

Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk

Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk

Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk

Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199

-8 -

kontakt@centrovice.dk

www.centrovice.dk


Midlernes stærke sider “Basismidler” mod forskellige ukrudtsarter. ALS-hæmmere angivet med rød farve. Produkter med flere virkemekanismer er angivet som ALS-hæmmer, hvor ALS-aktivstoffet har stor del af midlets effekt mod den aktuelle art. Art

Efterår

Forår

Anden virkemekanisme

ALS-hæmmer

Anden virkemekanisme

Agerrævehale

Primera Super, Foxtrot,Topik

Absolute 5, Lexus, Atlantis

Topik, Primera Super/ Broadway, Atlantis, Foxtrot (Lexus¹)

Alm. Rapgræs

Topik

Atlantis

Topik

Enårig rapgræs

Boxer, Stomp Pentagon, Activus, Flight Xtra

Atlantis, Othello

Hejrearter

Ingen

Rajgræs

Boxer, Topik

Othello, Atlantis

(Grasp2)

Hussar, Broadway

Vindaks

Boxer (bedst langtidseffekt), Stomp Pentagon, Activus, Flight Xtra

Lexus, Absolute 5, Atlantis, Othello

Primera Super/Foxtrot, Topik

Hussar, Atlantis, Monitor, Broadway

Agerstedmoder

DFF, Pico, Flight Xtra, Absolute 5 Stomp Pentagon, Activus

DFF

Ally

Burresnerre

Boxer, DFF (opfølgning forår er ofte nødvendig)

Absolute 5

Tomahawk, Starane XL,

Primus, Monitor, Hussar, Broadway

Kamille

Oxitril, Briotril, DFF

Absolute 5, Lexus

Mustang forte

Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Broadway, Lexus, Primus

Kornblomst

Oxitril, Briotril

Absolute 5, Lexus

Mustang forte, MCPA, Express, Lexus, Primus, Broadway

Valmue

Stomp Pentagon, Activus, Flight Xtra, Oxitril, Briotril

Storkenæb, hejrenæb Stomp Pentagon, Activus, Flight Xtra

Fuglegræs, tvetand, ærenpris, forglemmigej, spildraps m.fl.

ALS-hæmmer

Monitor, Broadway, Atlantis Atlantis, Atlantis + Hussar Monitor, Broadway

Primus, Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Lexus, Broadway Absolute 5, Lexus

Alle aktuelle løsninger har god effekt

Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Lexus, Primus, Broadway Forskellige løsningsmuligheder

1 Der er en vis risiko for afgrødeskade om foråret. 2 Hvor der er anvendt Othello/Atlantis om efteråret med henblik på at undgå udvikling af herbicidresistens.

-9 -


Midlernes godkendelsesområde Vær opmærksom på, at ikke alle vintersædsarter tåler græsukrudtsmidlerne. I tabellen er godkendelsesområderne vist.

Græsukrudtsmidlernes godkendelse i vintersæd. E = anvendelse efterår, F = anvendelse forår. - = ikke godkendt. Middel

Vinterhvede

Vinterrug

Triticale

Vinterbyg

Absolute 5

E/F

E

E

E

Activus 40 WG

E

E

E

E

Atlantis OD

E/F

E/F maks. 0,45 l pr. ha

E/F

Boxer/Fidox/Roxy

E

E

E

E

Broadway

F

F

F

-

Flight Xtra

E

E

E

E

Hussar OD

F

F

F

F (maks. 25 ml)

Lexus

E/F

E

E

E

Monitor

F

-

F

-

Othello

E/F

E/F

E/F

-

Primera Super/Foxtrot

E/F

E/F

E/F

F

Stomp Pentagon

E

E

E

E

Topik

E/F

E/F

E/F

-

Nogle restriktioner - ukrudtsmidler

I forbindelse med revurderingen og tildeling af nye godkendelser til ukrudtsmidlerne Express ST, Harmony Plus ST, Trimmer 50 SG og Nuance WG er der kommet nye restriktioner vedrørende anvendelsen af visse aktivstoffer. Det betyder, at midler med indhold af tribenuron, thifensulfuron, iodosulfuron og metsulfuron kun må anvendes en gang om året. Et år er defineret som et vækstår. Det vil sige at når der anvendes Express ST, Harmony Plus ST, Trimmer 50 SG eller Nuance WG, må der ikke i samme vækstår anvendes: • Midler med tribenuron: Agro Bizz Tribenuron ST, Agros Tribenuron, Agros Tribenuron 50 SG, Express ST , Harmony Plus ST, Nuance WG, Trimmer 50 SG • Midler med thifensulfuron: Ergon, Harmony Plus ST, Harmony SX, Rogon • Midler med iodosulfuron: Agros Iodomeso, Agros Iodosulfuron, Atlantis OD, Foram iodo, Hussar

OD, LFS Foramsulfuron+Iodosulfuron+Isoxadif en, LFS Iodosulfuron OD, LFS Mefenpyr-Iodosulfuron-Mesosulfuron, Logo, MaisTer, Othello • Midler med med metsulfuron: Accurate 20 WG, Ally ST, Ergon, Finy, Isomexx, MiniMet, Nicanor 20 SG, Rogon, Savvy Det betyder f.eks, at hvis Express er anvendt i frøafgrøden om efteråret, må der ikke anvendes f.eks. Hussar OD om foråret. En række andre midler er ligeledes omfattet af doseringsrestriktioner og antallet af behandlinger med midlet pr. år. Derfor er det meget vigtigt at læse brugsanvisningen omhyggeligt før anvendelse af bekæmpelsesmidler.

-10 -


Kommende arrangementer Markvandring om energipoppel Som opfølgning på ’Temamødet om energiafgrøder på landbrugsjord’, som vi afholdt i maj med stor succes, afholder vi nu en markvandring om energipoppel: Onsdag d. 19. september 2012 kl. 16.00 – 18.00 Vi starter hos: Peder Frederiksen, Nyborgvej 107, 5600 Faaborg Kom og se poplernes eksplosive vækst hen over sommeren, og hør om bl.a. ukrudtsbekæmpelse og efterbedring. Markvandringen afholdes i samarbejde med Skovdyrkerne Fyn. Alle er velkomne. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding senest d. 14. september 2012 til Centrovice tlf. 70 159 900.

-11 -


Vigtige datoer • 1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden • 1. juli – 15. september: Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst 1 gang hvert år i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 7. september: frist for at indberette ændringer til efterafgrøder • 20. september: efter denne dato må mellemafgrøder nedmuldes • 30. september: sidste frist for at efterså huller i plantedækket på udyrkede arealer • 30. september: sidste frist for at udbringe flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter til overvintrende fodergræs og vinterraps • 1. oktober: arealer, hvor der skal sås vårsæd må nedvisnes • 14. oktober: sidste frist for at udbringe flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter til frøgræs • 20. oktober: arealer med pligtige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes • 31. oktober: sidste frist for at rette kompensationskortet. Kun randzoner, der er indtegnet på kompensationskortet, er berettiget til kompensation • 31. oktober: sidste frist for ansøgning om reduceret randzone bredde, hvis randzonerne udgør mere end 5 % af det matrikulære areal – altså bedriftens areal incl. skove, veje, bygninger, have mm • 1. november: arealer med JB 5 og derover må jordbearbejdes

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 12. september 2012.

Med venlig hilsen Planteavlskontoret

-12 -

Afgrødenyt - nr 20 - 2012  

planteavl, centrovice, landbrug

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you