Der er et Europa for enden af tunnelen

Der er et Europa for enden af tunnelen

Fremtid. Den nuværende krise og sprækkerne i eurozonen kan resultere i et styrket Europa. Unionsprojektet er allerede i gang med at gennemgå et realitetstjek, og det er nødvendigt at genoverveje, hvor dybt den europæiske harmonisering skal stikke – ikke mindst i lyset af den svindende folkelige opbakning, mener vicepræsident Katinka Barysch fra anerkendt Europa-tænketank.

Af Elisabeth Arnsdorf Haslund eah@berlingske.dk

Folkelig protest, massive offentlige nedskæringer og lånepakker i Grækenland. Politiske løfter om en »new deal« og folkeafstemning om EU-medlemskabet i Storbritannien. En eurozone i krise, og sprækker i solidaritetsfølelsen mellem Europa i nord og i syd.

Drømmen om det stærke, europæiske fællesskab er på nippet til at krakelere, og synes måske allerede at være forvandlet til et økonomisk mareridt.

Men der er lys for enden af tunnellen – for Europa, for EU, og selv for euroen – vurderer Katinka Barysch, vicepræsident i det velansete Centre for European Reform i London og ekspert i europæisk økonomi og den fælles valuta.

Hun var tirsdag i København for at tale ved konferencen »Fremtidens Europa« arrangeret af Dansk Industri, CO-Industri og Københavns Universitet. Og ja, Europa står i den værste krise nogensinde, men i hendes øjne er vejen op og frem opnåelig. Den kræver for det første, at de europæiske regeringschefer tør tage ansvaret på sig, træffe de svære valg og bekende kulør over for deres borgere. For det andet, at vi redefinerer selve visionen for unionen, ikke mindst i erkendelsen af, at de 27 medlemslande aldrig bliver en homogen størrelse. Og nok slet ikke ønsker at blive det.

Lad os begynde med at se på krisen. Ifølge Katinka Barysch bør euroen først og fremmest ikke få hele skylden for de finansielle kollaps flere steder i Sydeuropa: »Grækenland havde et økonomisk system, der simpelt hen ikke fungerede. Cypern havde en økonomisk model, som ikke var bæredygtig. Spaniens økonomisk optur var baseret på et boom i byggeriet, der måtte kollapse på et eller andet tidspunkt. Det ville være sket under alle omstændigheder.« Uundgåeligt er det, at det kommer til at gøre rigtig ondt i disse lande. derfor er det nu, Europas ledere skal gennemføre svære, gennemgribende strukturreformer – så smerterne fra krisen i det mindste er det værd, fordi de europæiske lande kommer bedre ud på den anden side. »Det skal gennemføres nu, og de politiske ledere bliver nødt til at fortælle vælgerne, at forandringerne er nødvendige for deres egen skyld. Ikke for Europa eller for tyskerne. Nogle lande er bedre til at leve op til deres ansvar end andre, eksempelvis Irland og Portugal, hvor de politiske partier er klar til at gennemføre reformer. Og så er der politiske ledere sydpå, der ikke er ærlige over for vælgerne, men siger, at alt kunne fortsætte som før, hvis ikke det var for EU og tyskerne,« pointerer Katinka Barysch.

I forhold til eurokrisen er det værste overstået, lyder hendes påstand. Mange af problemerne kan dateres tilbage til selve introduktionen af valutaen i 1999. Med euroen oplevede Sydeuropa langt lavere renteniveauer end tidligere, og der blev lånt penge i et omfang,

08.

som de etablerede systemer slet ikke kunne håndtere. Der er nu rettet op på de fejl, konstaterer hun. »Vi har etableret bedre systemer til at overvåge, hvis økonomier kommer ud af kontrol, eller når udlån sker for hurtigt, så vi har lært lektien. Jeg tror fuldt og fast på, at tiltagene vil virke og gøre euroen bæredygtig, og at vi kommer igennem denne krise,« siger hun.

Herhjemme er politikerne på Christiansborg gået i gang med forhandlingerne om en ny europapolitik, der ventes at falde på plads inden sommer. Reelt drejer det sig om et supplement til den eksisterende Europaaftale fra 2008 med fokus på den nuværende økonomiske situation i Europa. Politikerne skal blive enige om, hvilken kurs Danmark som lille økonomi skal indtage i forhold til eurozonen, bankunionen og EUs økonomiske politik.

Katinka Barysch forstår godt, at danskerne mildest talt er lunkne over for den fælles valuta, og at en afstemning om euroforbeholdet næppe bliver en realitet i den nærmere fremtid. Men Danmark skal ikke frygte at blive marginaliseret på grund af vores forbehold – for hun forventer ikke, at krisen munder ud i et EU med eurozonen som den absolut centrale kerne og de øvrige lande sendt ud i periferien. EU samler sig i stedet om to forskellige kerner: »Den ene er eurozonen. Den anden er det indre marked, og her er både Storbritannien og Danmark som liberale, åbne lande meget stærke og vigtige spillere. Jeg ser slet ikke et problem med lande, der er en del af det indre marked, men ikke euroen. Nogle vil påpege, at det kan give udfordringer for konkurrenceevnen, men vi har allerede set en stor divergens eurolandene imellem,« siger Katinka Barysch.

Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at Danmark bør tilslutte sig den kommende bankunion, fordi den danske banksektor er så tæt forbundet med den finansielle sektor i de nordiske lande, Tyskland og andre eurozonelande.

I hendes optik er det netop et essentielt skridt fremad at få styr på banksektoren i Europa – og det kan derfor ikke gå hurtigt nok med at få planerne realiseret. Vejen frem i øjeblikket er derimod ikke at trække en finanspolitisk union ned over hovedet på de i forvejen kriseramte medlemslande, som det er blevet foreslået.

I det hele taget anbefaler Katinka Barysch at genoverveje, hvor meget fælles-Europa vi ønsker os. For den seneste dekade har været præget af meget »varm luft« og uhåndgribelige ideer om det, der skal koble os sammen på tværs af grænserne. »Vi har talt om en europæisk forfatning, som reelt kun er en international traktat. Vi har talt om europæisk statsborgerskab, selv om folk føler sig som polakker, svenskere og portugisere, ikke som europæere. Vi har ladet, som om Europa-Kommissionen og EuropaParlamentet ville blive en slags europæisk over-regering, og vi troede, at hvis parlamentet fik mere magt, ville folk føle sig repræsen-

P O L I T I KO . B E R L I N G S K E . 3 . S E K T I O N . L Ø R DAG 0 4 . M AJ 2013

¤ blå bog KATINKA BARYSCH ● Tyske Katinka Baryschka er vicepræsident i den anerkendte britiske tænketank, Centre for European Reform, i London, hvor hun har arbejdet siden 2002. ● Hun er uddannet fra Ludwig Maximilians Universität i München og har derudover en mastergrad i international politisk økonomi fra London School of Economics. ● Katinka Barysch har arbejdet som rådgiver for EU Kommissionen, for adskillige europæiske regeringer, for House of Lords i Storbritannien og for World Economic Forum. ● Hendes fokusområde er bl.a. europæisk økonomi, euroen og udvidelse af EU.

teret på et EU-niveau. Men ingen stemmer til parlamentsvalget. Jo mere vi har forstillet os, jo mere har vi tabt Europas befolkning.« Der synes at være noget om snakken. Allerede i 2005, før krisens indtog, blokerede franske og hollandske vælgere for arbejdet med en europæisk forfatning. I dag ligger mistilliden til EU som institution på et rekordhøjt niveau i de seks største lande, der tilsammen tæller to ud af tre europæere – eller 350 millioner borgere – viste tal fra Eurobarometer for nylig.

I Tyskland spår flere, at det nystiftede, euroskeptiske parti Alternativ für Deutschland, der blandt andet ønsker D-Marken genindført, har gode chancer ved valget i september.

I kølvandet på den nuværende krise er Europa imidlertid ved at gennemgå et nødvendigt og, for den folkelige opbakning, afgørende »realitetstjek«, vurderer Katinka Barysch. Europas top er ved at indse, at de 27 regeringschefer ikke vågner op om morgenen og tænker på »et større europæisk billede«, men først og fremmest på deres egne borgere.

At medlemslandene ikke ønsker at afgive suverænitet på en række områder. Så mens det kan være en fordel med standarder for eksempelvis miljøkrav og produktsikkerhed, er omfordeling af goder og velfærdssystemer bedst tjent med at blive besluttet nationalt. »Har vi har brug for en fælles europæisk socialpolitik? Jeg tror helt bestemt, at det indre marked kan fungere uden en større harmonisering af, hvordan vi uddanner vores børn eller tager os af vores ældre,« siger Katinka Barysch og peger på, at medlemslandene i dag har profitabelt samarbejde med lande uden for kontinentet, hvis velfærdssystemer ser markant anderledes ud end deres egne. »Landene og borgerne er ikke parate, for vi har ikke en klar europæisk konsensus.

Danskerne ønsker nok ikke at overtage den italienske lovgivning inden for beskyttelse af arbejdskraft, og italienerne vil nok heller ikke presses til at overtage den danske fleksibilitet på arbejdsmarkedet. En forestilling om minimumslønninger kunne måske lyde godt i Danmark, men for en polsk arbejder risikerer det at kaste ham ud i arbejdsløshed. Så vi er langt fra at kunne harmonisere disse ting.« I stedet bør EUs medlemslande forsøge at redde det, der allerede er sat i værk: Det indre marked, den fælles valuta, de første spæde skridt til en fælles udenrigspolitik og en udviklet klimapolitik, mener Katinka Barysch: »Det bør vi beskytte og virkelig koncentrere os om at få tilbage på sporet, mens vi får Europas befolkninger med os.« Selv vil hun ikke kalde sit syn på Europas fremtidsscenarie hverken optimistisk eller pessimistisk. Det realistisk, håber hun: »Ideen om den europæiske union er et modigt projekt, og der kommer til at være tilbageslag. Vi er midt i det største tilbageslag nogensinde, men vi holder stadig sammen.

Og det er fantastisk.«

Ø læs mere / 10-11