Innovationsbyen

I N N O VA T I O N S B Y E N

1

I N N O VA T I O N S B Y E N

Peter Hjorth

INNOVATIONSBYEN Blueprint til fremtiden

2

I N N O VA T I O N S B Y E N

Udarbejdet i samarbejde med: Tænketanken CIPO (Center for Innovativ Politik) © Korrektur: Henrik Lykkeberg Trykt i Danmark Bogen er sat med Iowan Old Style 1. oplag, 2021 ISBN 0-0000000-0-0 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret.

Kopiering til andet end personlig brug må kun ske efter aftale med forlag og forfatter.

3

I N N O VA T I O N S B Y E N

Tilegnet Anastasia & Angelina

4

I N N O VA T I O N S B Y E N

ANMELDELSER

“Tak fordi du har inkluderet mig i dit projekt, det opfatter jeg bestemt positivt. Vores verden bliver ikke mere venlig, så der er nok at gøre her for at beskytte næsten 1 mia. mennesker i det Euro-Atlantiske område.

Det har virket i 72 år, og hvis NATO fortsætter sin tilpasning til sikkerhedsmiljøet skulle det gerne virke også fremover.”

Liselotte Plesner - Ambassadør for Danmark i NATO

“Det er mig en hæder at blive nævnt i denne sammenhæng” Lena Maria Nilsson - Arktis forsker, Umeå Universitet

“…en bog med nogle meget spændende og innovative tanker og perspektiver - som det ville være spændende at være med til at realisere…”

Jesper Kristian Jacobsen, Adm. direktør for Per Aarsleff A/S

5

I N N O VA T I O N S B Y E N

OM FORFATTEREN

Peter Hjorth er 50 år og er født i København, gift med Natalia og har tre børn; Kristian, Anastasia og Angelina.

CV i uddrag: Uddannelse Global Health fra Yale University Revisor fra Handelshøjskolen i København Six Sigma certificeret fra Maersk Academy Royal Danish Airforce Beskæftigelse General Manager hos A.P. Møller-Mærsk A/S Accounting Manager hos Parametric Technology GmbH Senior Management Consultant hos PwC Interim CFO hos ELTEL Deutschland GmbH Business analytiker hos Københavns Lufthavne A/S Virksomhedsejer 1st Fashion Group International K/S Jungfrau Jewellery Andet Folketingskandidat til valget i 2019 Partistifter af Det Demokratiske Parti anno 2019 Stifter af Tænketanken CIPO (Center for Innovativ Politik)

6

I N N O VA T I O N S B Y E N

INDHOLDSFORTEGNELSE Anmeldelser

5

Om forfatteren

6

FORORD 1 HVAD SKAL VI LEVE AF I FREMTIDEN

11

2 MERE END EN SMART CITY

17

3 KØBENHAVN

23

Planen

30

Multiverse Sustainability Water City 51

31

Technology Explorer Water City 52

34

Green Valley Water City 53

37

Campus Frontier City 54

40

Udvælgelse af beboere og medarbejdere

42

Forskningsområder

44

Styreform

46

Økonomi og selskabsstruktur

52

Startkapital og finansiering

57

Partnere

61

4 GRØNLAND

63

Nuuk Arctic Future Water City 41

67

Sisimiut Resources Water City 42

71

Nord Space Water City 43

75

Udvælgelse af beboere og medarbejdere

78

Forskningsområder

80

Styreform

85

Økonomi og selskabsstruktur

90

Startkapital og finansiering

95

Partnere 5 DEN GLOBALE INNOVATIONSBY

7

9

100 101

I N N O VA T I O N S B Y E N

Den nye verden 6 LEDELSEN I KØBENHAVN

105 107

Den politiske ledelse

107

Den faglige ledelse

109

7 SELSKABER I KØBENHAVN

119

Investorer

119

Universiteter, tænketanke og andre institutioner

121

Virksomheder

124

8 LEDELSEN I GRØNLAND

131

Den politiske ledelse

131

Den faglige ledelse

133

9 SELSKABER I GRØNLAND

145

Investorer

145

Universiteter, tænketanke og andre institutioner

147

Virksomheder

150

10 HENVISNINGER

154

8

I N N O VA T I O N S B Y E N

FORORD Den bog du læser nu kan få afgørende betydning for verdens fremtid.

Den beskriver nemlig for første gang helt nye koncepter, der kan accellerere innovationen af alt fra teknologi til politiske styreformer, som i sidste ende blandt andet kan redde jorden fra en klimakrise, og sikre alt liv mod overgreb.

Den danske udgave, som du læser nu er målrettet danske beslutningstagere, mens den engelske udgave vil være renset for nationale, politiske betragtninger. En mere universel beskrivelse af Innovationsbyen.

Formålet med denne danske udgave er at vise hvordan vi i Danmark kan skabe nye indkomster, da vi om ganske få årtier kommer til at mangle rigtig mange penge, hvis man vil forbedre eller bare bevare velfærdsniveauet. Rapporten kommer med et forslag til en global og revolutionær innovationsby, som hvis den bliver realiseret som planlagt vil kunne mangedoble Danmarks indkomster til statskassen - år efter år. Simpelthen gøre Danmark til verdens rigeste nation.

Bogen er på den ene side meget visionær, men også meget konkret. Den er simpelthen et blueprint til et færdigt projekt, med eksakte planer for indhold og placering, og oven i købet med finansiering og tidsplan.

Innovationsbyen er mere end bare visionær og konkret. Som arbejdet skred frem udviklede den sig til en revolutionær, ny plan for hvordan vi med innovation og nye former for samarbejde hurtigere kan løse mange af verdens store udfordringer. Der findes nøje udvalgte lister over flere hundrede virksomheder og navngivne personer, som vil blive inviteret med som pionerer til Innovationsbyen.

9

I N N O VA T I O N S B Y E N

Resultatet læser du nu. Bogen optegner hovedlinjerne for hvordan vi skal bo sammen i fred - hvordan vi skal løse klima og naturproblemerne hvordan vi skal styres og styre os selv - og hvordan vi som mennesker bliver lykkelige og produktive. Der gemmer sig mange flere bøger med sit udspring i denne bog, men dem er jeg allerede gået igang med. Nu krydser jeg fingre for at investorerne og politikerne ser lyset, og tager det første spadestik til - Innovationsbyen.

Bogen er skrevet med danske interessenter og politikere som målgruppe, men vil også have interesse generelt for alle mennesker, som interesserer sig for det samfund vi alle er en del af, og som finder fremtidens udvikling spændende.

Tak til Henrik Lykkeberg for den værdifulde feedback angående Grønland, og for opsætning og korrektur.

Velkommen til Innovationsbyen - mere end en smart by.

Peter Hjorth København, april 2021

10

I N N O VA T I O N S B Y E N

1 HVAD SKAL VI LEVE AF I FREMTIDEN Realistisk set

Danmark kommer ikke til at klare fremtidens udfordringer uden nye indkomster. Problemet er at de nuværende etablerede partier ikke fokuserer på at skabe nye indkomster, eller de evner det ikke. Derfor har jeg udarbejdet en løsning som er realistisk og nødvendig.

Historisk set de sidste 100 år har Danmark med vækst og reformer klaret skærene rimelig godt. Men det er en ny situation nu, og i den nærmeste fremtid - de kommende årtier - vil det være tydeligt for enhver, at vores velfærdsmodel ikke mere hænger sammen.

I regeringens redegørelse om vækst og konkurrenceevne1 fra 2017 fremgår det, at Danmark halter efter gennemsnittet i OECD hvad angår udenlandske direkte investeringer.

Der er flere udfordringer, som tårner sig op ifølge Det Økonomiske Råd2: • • • • • •

11

Mangel på arbejdskraft Boligbobler For lav produktion i servicesektoren Stigende levealder Integrationsudgifter Stigende ulighed

I N N O VA T I O N S B Y E N

Dertil kommer der jo tydelige uforudsete udgifter som f.eks. pandemier og global opvarmning. Klimaomstillingen alene vil medføre enorme udgifter og strukturelle ændringer af vores samfund.

De reformer Folketinget har vedtaget kan kun lige få det til at hænge sammen på den korte bane under forudsætninger, der nemt kan forsvinde. Succesfuld integration af indvandrere skal stige markant, og de fleste skal arbejde væsentligt længere tid inden de kan gå på pension, og der må for øvrigt ikke dukke uforudsete udgifter op, ligesom med pandemien og klimaomstillingen.

Den meget stramme plan holder ikke. Sandsynligheden for at danskerne må gå markant ned i velfærd, og risikere sammenhængskraft og det Danmark vi kender, er overvældende stor. Og det paradoksale er, at vi kunne allerede have været verdens rigeste land, hvis vi bare havde fulgt gængse samfundsøkonomiske modeller for årtier tilbage.

Men det har vi ikke, og vi udnytter stadigvæk ikke vores muligheder med et godt og stærkt civilsamfund, til at styrke vores egenkapital og fremtid.

Vinduet for at kunne udnytte vores gode position sammenlignet med resten af verden bliver mindre og mindre. Om kort tid vil vi få svært ved at ændre på stagnationen i økonomien, der bliver til lavkonjunktur, og vi vil have misset en unik mulighed for at styrke ikke bare vores eget land, men også en mulighed for at kunne gøre en forskel i verden.

Om ganske få årtier vil uligheden og pengeknaphed få vores homogene samfund til at falde fra hinanden. Din tryghed i sundhedsvæsenet vil forsvinde. Din pension vil være under fattigdomsgrænsen, og egoismen vil brede sig overalt. Det må ikke ske.

12

I N N O VA T I O N S B Y E N

Nu vil mange politikere og organisationer svare, at vi allerede har planer i gang for at dæmme op for disse udfordringer. Men dertil er der ingen realistisk sandhed at hænge det op på, for sandheden er, at vi tror vi kan løse alle problemer let og elegant, fordi det har vi altid kunnet gøre. Det har altid virket. Sandheden er, at politikerne er bundet af deres vælgere, og ikke tør foretage de investeringer der er nødvendige, for at sikre vores fremtidige indkomster, fordi de i så fald vil miste opbakning.

I det demokratiske samfund vi lever i er det derfor tvingende nødvendigt, at vi informerer befolkningen om tingenes tilstand! Med det nuværende Folketing kommer det ikke til at ske, for en regering vil altid skulle vise løsninger og resultater frem, der er gode og giver tryghed. Oppositionen kan kritisere, men får heller ikke opbakning til investeringer, der på kort sigt vil være en omkostning, fordi denne omkostning kunne have været brugt på velfærd til vælgerne. Desværre får vi ikke stoppet landets vej mod en stor økonomisk katastrofe, medmindre vi tænker mere visionært og innovativt, og investerer langsigtet i fremtidige indtægter.

“København og Grønland bliver de første færdige byer. København fordi den med sin størrelse vil give det hurtigste positive afkast, og Grønland fordi udviklingen i Arktis går hurtigt, og en styrkelse af Rigsfællesskabet ikke kan vente på sig”

Peter Hjorth

13

I N N O VA T I O N S B Y E N

Jamen vi har da allerede gode forhold for erhvervslivet og veluddannet arbejdskraft og en stærk økonomi! Drøm sødt. Har du nogensinde set et gennemarbejdet budget for de næste 50-100 år?

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad udtaler i en pressemeddelelse i 20193: ”Dansk økonomi befinder sig ikke et sted, hvor vi kan trække på skuldrene af virksomhedernes udfordringer med mangel på arbejdskraft og tro, at alt bliver løst med tidligere tiders reformer. Danske virksomheders efterspørgsel efter arbejdskraft er akut, og den vil fortsætte de kommende år. De 35.000 job, vi har mistet det seneste halve år, fordi virksomhederne har opgivet at rekruttere til ledige stillinger, taler deres tydelige sprog.

Der er brug for politiske løsninger nu.”

Instituttet for Fremtidsforskning skriver i en rapport fra 20174: ”I det kommende årti står det danske sundhedssystem over for store udfordringer. Såfremt disse udfordringer ikke imødegås proaktivt, kan det skabe betydelige negative konsekvenser for borgerne, såvel som vores samfundsindretning mere generelt.” Økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet udtaler i 2014 om det danske sundhedsvæsen5: ”Kommer der endnu en økonomisk krise om 20 eller 30 år, vil selv et så økonomisk ansvarligt land som Danmark blive ramt hårdt, da vi ikke har de store reserver at tære på.”

Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen udtaler i Berlingske i 20166:

14

I N N O VA T I O N S B Y E N

” I de mere langsigtede prognoser står vi til at få en meget lav vækst.

Hvis det sker, så vil vi rasle ned af ranglisten blandt de mest velstillede lande i Europa… Det handler om, at hvis vi ikke får mere vækst, bliver det sværere at fastholde det velfærdssamfund, vi har i dag« Rockwool Fondens Forskningsenhed skrev i Arbejdspapir 30 i 20147: ”På trods af en markant forbedring af integrationen de seneste 15-20 år og en kraftig drejning af indvandringsmønstret i retning af forholdsvis mere arbejdskraft og uddannelsesindvandring, så har den ikke- vestlige indvandring altså stadig ikke udsigt til at give et overskud til de offentlige kasser. Selv om 35 år vil den ikke-vestlige indvandring ikke netto bidrage til at løse velfærdssamfundets finansieringsproblem, som bl.a. følger af den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Indvandring fra ikke-vestlige lande som helhed vil tværtimod øge finansieringsproblemet, med mindre integrationen bliver forbedret.

Med den vestlige indvandring forholder det sig modsat, med et forventet positivt nettobidrag på 3,8 mia. kr. i 2014. Og i fremtiden bliver den vestlige indvandring en endnu vigtigere kilde til finansiering af velfærden, idet bidraget frem mod 2050 øges til 9,1 mia. kr. – igen under forudsætning af uændret indvandring og integration.”

En analyse fra Danmarks Statistik viser samtidig, at de danske virksomheders investeringer på forsknings- og udviklingsområdet siden 2010 er steget med 15 pct., mens tallene i Sverige og Norge ligger på henholdsvis 18 og 32 pct.8 Ifølge Jonas Orebo Pyndt (red.: Chefkonsulent i DI) er det problematisk, at staten siden 2010 har skåret 700 mio. kr. af finansieringen til Dan-

15

I N N O VA T I O N S B Y E N

marks Innovationsfond9, der netop har til formål at støtte op om forskning og udvikling i erhvervslivet.

Mandag Morgen skriver, at Danmarks tungeste forskningsvirksomheder nu sender en stærk advarsel til politikerne. De efterlyser en langt mere ambitiøs forskningspolitik, ellers tvinges de til at flytte forskningen til udlandet. ”Danmark har spillet sig af landkortet over de sidste 10 år” siger udviklingsdirektør hos Grundfos, Peter Røpke, og efterlyser stærke forskningsklynger i Silicon Valley-skalaen.”10 De nuværende danske politikere er godt klar over faresignalerne, og prøver at reagere på dem med reformer, men indsatsen er for svag og tidshorisonten for kort. Derfor vil jeg have fokus på at få Danmark på rette spor med langsigtede og kloge løsninger, som kan sikre ikke bare danske borgere, men også gavne hele verden.

I denne bog fremlægger jeg de overordnede linjer for opbygningen af fem innovationsbyer i Danmark og i Grønland, der ad åre vil skabe nye og store pengestrømme til den danske statskasse, det danske samfund og dets borgere.

De fem innovationsbyer er bare en del af mine planer for nye indkomster, men kan gå hen og blive den største målt i kroner og ører.

16

I N N O VA T I O N S B Y E N

2 MERE END EN SMART CITY Konceptet og det højere formål I år 2050 forventes to-tredjedele11 af jordens beboere at bo i en by, og andelen stiger.

Her i begyndelsen af 2020’erne er begrebet ‘Smart City’ meget benyttet.

Det dækker over en by, hvor det på det teknologiske plan skal gøres nemt at færdes og leve. Trafikken bliver reguleret af sensorer og AI, og der bruges bæredygtige materialer til bygningerne.

På det rent akademiske niveau kan Smarte Byer deles ind i forskellige kategorier; Sektor fokuserede

Klynge fokuserede

Infrastruktur fokuserede

Myndigheder

Erhvervs distrikter

Internet økonomi

Uddannelse

Beboelses områder

Vidensøkonomi

Sundhedsvæsen

Universitets parker

Grøn IT økonomi

Mobilitet

Teknologi parker

Turisme

Transport centraler

Kategorierne kan selvsagt også udbredes til at dække hele regioner og endda lande.

17

I N N O VA T I O N S B Y E N

Innovationsbyen er meget mere. Den er alle kategorier i én by, og med endnu flere vigtige kategorier inkluderet.

Andre såkaldte innovationsbyer og Smarte Byer rundt omkring i verden har for det meste været halvhjertede forsøg, eller en udvidet samarbejdsmodel mellem eksisterende virksomheder og institutioner.

Den type innovationsby du skal til at læse om nu, er en by i byen – et samfund i samfundet - hvor der er særskilte regler og love, og som bliver det mest effektive innovative civilsamfund, verden nogensinde har set.

Den indgår i en global strategi og geopolitisk plan, som vil forandre verden. For det drejer sig ikke kun om at leve og være bæredygtig. Det drejer sig om at accelerere denne udvikling, og samtidigt fundamentalt forbedre den globale beslutningsstruktur. Værdier som mental og fysisk sundhed, og at skabe en ægte global sammenhængskraft, er det nye revolutionerende ved konceptet. Det højere formål med Innovationsbyen er, at sikre alt liv balance og tryghed.

Det nye koncept tager de konkurrencedygtige og kapitalistiske systemer med høj innovation, og gør dem endnu bedre. Dette sker ved at skabe nye netværk på tværs af brancher, og ved at sætte de bedste forskere og videnskabsfolk sammen i nye virksomheder. Nye fællesskaber, der kan skabe hidtil usete muligheder for hurtigere innovation. Virksomheder som inviteres til gratis at benytte Innovationsbyen beholder deres egen juridiske struktur - det vil sige de kan arbejde som de selskaber de er nu, men får mulighed for at gå sammen i disse nye selskaber på tværs af lande og brancher, og tage en del af deres arbejdsområde og udvikle helt nye teknologier og strukturer, til gavn for hele verden.

18

I N N O VA T I O N S B Y E N

Og ambitionsniveauet er højt - det er verdens mest innovative virksomheder, og verdens dygtigeste og mest erfarne medarbejdere, videnskabsfolk og ledere, som kommer til at deltage i de nye netværk. Det er en win-win situation af hidtil usete dimensioner. Det er et privat-offentligt partnerskab.

High-tech bliver sat sammen med NGO’er. Bilproducenter bliver sat sammen med IoT virksomheder. AI bliver sat sammen med Green-tech.

Fin-tech bliver sat sammen med filosofiske tænkere. Politikere bliver sat sammen med Space-tech. Fremtidsforskere bliver sat sammen med Governance tænketanke. Sociologer bliver sat sammen med klimaforskere. Og listen fortsætter…

Andel af medium og high-tech produktion SDG 9.b.1 100 90 80 70 60 50 40 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Singapore

Schweiz

Tyskland

Danmark

Danmark vil opleve et mærkbart boost i andelen af medium og high-tech produktion, og forventes at have verdens højeste andel midt i 2030’erne. Dette mål er desuden et SDG (Sustainable Development Goal) mål.

19

I N N O VA T I O N S B Y E N

Virksomhederne kan fortsætte deres nuværende aktivitet, men få muligheden for nye aktiviteter, og større indtjening. Det hele styres af Innovationsbyens love og regler. Skal du være med, så skal reglerne følges, og de nye innovationer ejes af de nye selskaber, og en del af overskuddet skal gå til nye investeringer. Men fordelene er enorme for virksomhederne. Alle faciliteter og den bedste arbejdskraft stilles til rådighed for virksomhederne, og de får selvfølgelig en fair del af overskuddet.

De nye selskaber forventes at skabe disruptive gennembrud, produkter, services og teknologi, som kan anvendes globalt og skabe nye markeder.

Værdien for jordens klima og liv vil blive væsentlig større end hvad de nuværende virksomheder skaber.

Ud over de rene teknologiske innovationer satses der på at udvikle nye styreformer og sociale strukturer, som kan styrke verdens fællesskab, og derved forhindre konflikter og ensrettet nationalisme. Udgangspunktet er at alle kan bevare deres nationale identitet og kultur, men der skal være et minimumsniveau for upassende adfærd, og der skal bygges en stærk global fællesskabsidentitet op. Sammen med den teknologiske ud-

“Den store opdagelse, der satte gang i Den Videnskabelige Revolution, var erkendelsen af, at mennesker ikke kender svarene på deres vigtigste spørgsmål.”

Yuval Noah Harari

20

I N N O VA T I O N S B Y E N

vikling vil Innovationsbyen kunne accellerere vejen til balance og sikkerhed for hele verden.

En by er aldrig sundere end dens borgere - og derfor vil Innovationsbyen blive verdens smarteste by ved hjælp af bl.a. en myriade af sensorer og målinger, der kan koordinere og strømline både byens vedligeholdelsesbehov, trafikken, borgernes trivsel og krisehåndtering på en hidtil uset innovativ måde. Det gør byen til det mest behagelige og tilfredsstillende levested, og til den mest bæredygtige, intelligente og grønne by i verden.

Selvkørende biler, sikker fødevareforsyning, automatisk affaldshåndtering, lav kriminalitet og ingen hjemløse. Listen er lang. Gevinsterne er høje. En acceleration af nye globale teknologier og lykkelige borgere, som leverer et højt niveau af værdi til verden, og kan opdrage deres børn i tryghed og med alle muligheder foran sig.

Innovationsbyen bliver et samfund i samfundet, og dets aktive arbejde vil forgrene sig ud til alle områder af verden. Som en del af dansk territorium har Innovationsbyen et godt udgangspunkt m.h.t. forsyningssikkerhed af energi og arbejdskraft, og relativ sikkerhed mod naturkatastrofer og civile konflikter. Desuden er beliggenheden i Danmark som en lille nation sammenlignet med resten af verden, og med et højt niveau af civilsamfund, at regne som en politisk neutral nation.

Denne bog vil bl.a. give konkrete bud på hvilke virksomheder og personer, som skal være med fra starten. Der gives også detaljerede budgetter for finansiering og driftsomkostninger. Juridiske og skattemæssige forhold vil være gunstige for alle medarbejdere, virksomheder og beboere, og byen vil have verdens højeste levestandard. Interaktionen med det danske territorie er reguleret, så både Innovationsbyen og Danmark vil få stort udbytte af symbiosen.

21

I N N O VA T I O N S B Y E N

Innovationsbyen kan have mange ansigter, men det afgørende er at de bliver beboet af talentfulde mennesker, og gør innovation til deres hovedfokus i livet. Denne ramme skaber Innovationsbyen. Design: Sino-Singapore Tianjin Eco-city Development and Investment

22

I N N O VA T I O N S B Y E N

3 KØBENHAVN København ligger ret højt på indekser over verdens bedste byer. Det store anerkendte CIMI-indeks placerer København som nr. 6 i 202012. Men hvor CIMI-indekset (the Cities in Motion Index) måler på essentielle områder, der giver høj livskvalitet og bæredygtighed, så fokuserer Innovation Cities™ mere direkte på innovation, og dermed den direkte fremtidige indkomstskabelse. Og her tegner der sig et helt andet billede.

CIMI-indeks måleområder: • • • • • • • • •

menneskelig kapital social sammenhængskraft økonomien styring og ledelse miljøet mobilitet og transport byplanlægning internationalt netværk teknologi

Grafen viser at København på grund af blandt andet høje indkomstskatter og koldt klima har udfordringer med at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Innovationsbyen vil forøvrigt i.h.t. CIMI-indekset med det samme rykke København op på førstepladsen i verden foran London,

23

I N N O VA T I O N S B Y E N

Innovationsbyens beboere vil få kort afstand til København K og lufthavnen. Desuden vil der blive anlagt nye veje og metrostationer. Illustration: Peter Hjorth

24

I N N O VA T I O N S B Y E N

2012

2013

2014

8

8

9

2015

2016

2017

33

33

2018

2019

15

39 47

Illustration: Peter Hjorth New York og Paris, på grund af tilstrømningen af dygtige udlændinge.

Innovation Cities™ måler byer på 162 forskellige indikatorer og udgiver en liste over verdens bedste byer til at skabe innovation. 13 Det er opdelt i tre hovedgrupper; • • •

kulturelle værdier human infrastruktur netværk til markeder

og der indgår alt som har betydning for indbyggerne i byen, det være sig adgang til restauranter, sport, cykelstier, ren luft, uddannelse, skatteni-

25

I N N O VA T I O N S B Y E N

veau, affaldshåndtering, sundhed, infrastruktur, størrelse af nationale markeder, antal ambassader m.v.

Så kan det godt være at København ligger højere på andre indekser som udelukkende kigger på f.eks. bæredygtighed eller antallet af cykellygter, men det nytter jo ikke noget, at København er grøn, hvis den samlede innovationsværdi og derved værditilvækst er kraftigt faldende, for til sidst får det jo konsekvenser i form af lavere innovation og forskning, lavere indkomster, forkert tro på man er de bedste, lavere udviklingsniveau og til sidst bider det hele sig i halen og hele livskvaliteten daler, og byen stagnerer.

Dette indeks og lignende indikatorer på en by med mulighed for vækst og høj livskvalitet kigger vi selvfølgelig på, når vi laver planerne for en ny innovationsby til København. For den nye innovationsby skal ikke bare være sin egen, men spille sammen med hele byen, hele regionen og hele verden. Hvis den nye københavnske innovationsby blev målt alene ville den ligge nr. et på Innovation Cities indeks, men København skulle gerne op i en global top tre som følge af den nye by.

Den nye københavnske innovationsby vil blive verdens bedste by. Silicon Valley (San Francisco), New York, London, Tokyo og alle de andre kan godt kigge sig om efter pokalen, for den kommer til at stå i den københavnske innovationsbys hovedkvarter.

Vores plan for en innovationsby kommer til at indbefatte en total infrastruktur og beboelig by: • • •

Virksomheder og erhverv Skoler og universiteter Kultur og sport

26

I N N O VA T I O N S B Y E N

• • •

Lejligheder og huse Bæredygtig energiforsyning Hospitaler og rekreative faciliteter

Men det er ikke hvilken som helst byplanlægning, der skal bygges. Mere herom i næste kapitel.

Lokationerne bliver; • • • • •

København Odense Aarhus Aalborg Grønland

København og Grønland bliver de første færdige byer. København fordi den med sin størrelse vil give det hurtigste positive afkast, og i Grønland fordi udviklingen i Arktis går hurtigt, og en styrkelse af Rigsfællesskabet ikke kan vente på sig.

En rigtig innovationsby har sit eget territorium, hvor der gælder særskilte regler og love. Specielt i et meget reguleret samfund som det danske er det en klar fordel, for ikke at sige en nødvendighed, at innovationsbyen får egne regler. Der findes begrænsende faktorer i det danske samfund, der ikke ville give innovationsbyen mulighed for succes. Her tænkes bl.a. på skatteforhold, og regler for at drive virksomhed, men i mange andre sammenhænge også.

Den grundlæggende model vil være en finansiering bestående af pensionsmidler, investeringer fra kapitalfonde og private virksomheder, og en mindre statslig investering til primært infrastrukturen. For virksom-

27

I N N O VA T I O N S B Y E N

Den nye københavnske innovationsby består af fire dele, som ikke vil berøre eksisterende boligområder eller fredede områder, ud over et lille stykke af Amager Fælled Syd og ved Ørestad Syd. Hvis et igangværende projekt kaldet ‘Holmene’ lige syd for Avedøre Holme bliver en realitet, så rykkes City 52 tilsvarende længere sydpå. Illustration: Peter Hjorth

28

I N N O VA T I O N S B Y E N

hedsejere, medarbejdere og beboere i byen vil der være gunstige skatteforhold, men det vil ikke skabe ulighed i forhold til resten af det danske samfund, da indtægterne fra virksomhederne vil blive beskattede, og virksomhederne skal forblive i Danmark i al evighed. De kan ikke føre overskud udenom den danske innovationsby beskatning, og de kan ikke sælges til udenlandske købere. Overskuddet budgetteres at blive så stort, at det markant vil løfte størrelsen af det danske BNP (bruttonationalproduktet), til gavn for alle borgere i landet.

Innovationsbyen vil ved udvælgelsen af virksomheder og partnere fokusere på integration af ESG (environmental - social - governance) risiko og muligheder i investeringsprocessen.

Desuden vil alle forskere og virksomheder få nem adgang til forskningsog kommercialiseringsmidler, og derved kunne koncentrere sig om selve innovationsfasen.

Shared Service Centres vil understøtte driften, og alle bankservices vil være rente og gebyrfrie for både virksomheder og borgere. Rekruttering af den nødvendige arbejdskraft understøttes også.

Hvad nu hvis investeringen ikke giver det forventede afkast? Så vil byerne overgå til de nuværende regler og blive afhændet til almindeligt erhverv og beboelse.

29

I N N O VA T I O N S B Y E N

PLANEN

Den københavnske innovationsby bliver firedelt, og det er for at imødekomme pladsbegrænsninger, fredningshensyn og god beliggenhed tæt på by og vand, og infrastruktur til lufthavn og metro.

Så den nye by bliver placeret på vandområder, der skal opfyldes, og bliver fordelt på en beboelsesdel, en erhvervsdel, en forskningsdel, en executive beboelsesdel og en forskningsdel. Halvdelen af alle beboere vil få adgang til beta og test teknologi, og resten vil benytte eksisterende teknologier på højeste niveau.

Virksomhederne vil bl.a. skulle ny-opfinde globalt anvendelige teknologier, og videreudvikle de allerede igangværende.

Her vil blive intensivt forsket i teknologier, som vil gavne verden.

Den store, nye ø City 51 er så avanceret, at man ikke bemærker det. Design: BCD

30

I N N O VA T I O N S B Y E N

MULTIVERSE SUSTAINABILITY WATER CITY 51

Beboelsesdelen, Multiverse Sustainability Water City 51, som det nye inddæmmede areal på Kalveboderne kommer til at blive kaldt, bliver en nordisk udgave af fremtiden, med beboelse og kontorer slået sammen, og et fuldt funktionsdygtigt samfund-i-samfundet.

City 51 kommer til at huse 2.500 familier, der udgør selve kernen i innovationsbyens koncentration af viden og kraft.

Alle beboere får et særskilt City 51 pas, der giver rettigheder, som kun findes i City 51. Beboerne har via deres samfundskontrakter gratis adgang til alle byens faciliteter, og vil få gratis adgang til at kunne rejse til deres hjemland og til en række udvalgte globale destinationer med fly, og vil desuden have gratis og ubegrænset benyttelse af Københavns Lufthavne Spaceport, som sender dem i kredsløb om jorden og tilbage igen samme dag.

Lønnen er høj og skatten lav, men til gengæld vil City 51 med verdens højeste civilsamfundsniveau kunne tiltrække verdens dygtigste personer indenfor alle vigtige akademiske og faglige områder. Synergien vil skabe nye globale teknologier og innovationer, der langt overgår både anlægsinvesteringen og de løbende omkostninger.

City 51 er et åbent system hvad angår infrastruktur, det vil sige at der er offentlig adgang både via bil, cykel, til fods, metro, helikopter, fly og via søvejen. Men den offentlige adgang er kun på 15% af City 51’s areal, og

31

I N N O VA T I O N S B Y E N

Illustration: Peter Hjorth

de resterende 85% er forbeholdt øens beboere. I det lukkede system vil der køre computerstyrede køretøjer, der via 5G netværk selv holder afstand og via sensorer registrerer alle bevægelser i visuel nærhed og alle bevægelser på hele øen via andre former for sensorer. Al trafik foregår på en 100% sikker måde, og trafikuheld eksisterer ikke. Energiforsyningen til både trafik, opvarmning og anden energiforsyning er selvfølgelig 100% grøn, og leveres indtil ny teknologi dukker op af fem SMR (Small Modular Reactors), altså baby-kernekraft moduler.

Andelen af læger og politibetjente per indbygger er dobbelt så høj som i resten af Danmark. Til gengæld er ventetider og kriminalitet i bund.

32

I N N O VA T I O N S B Y E N

Trygheden i top, og sammenhængskraften stærk. Beboerne skaber en fælles identitet med deres multipas og flag, og overholder reglerne. Beboerne stemmer selv nye indbyggere ind, og smider andre ud. Medmindre det lynhurtige retssystem allerede har været inde over. De kulturelle tilbud er verdens bedste, men hvis du keder dig kan du tage en tur i rummet fra CPH Spaceport. Det er gratis for alle beboere. AI og VR gør livet til en leg. De praktiske gøremål løser sig selv.

Du har assistenter, både robotter, virtuelle, og levende mennesker, overalt. Du kan bruge din fritid på afslapning, på fornøjelser, og med din familie. Glem alt om indkøb, tøjvask, madlavning og standardopgaver.

Behovet for kontakt til offentlige myndigheder er på et minimum, og hvis du vil stifte eget firma, så kræver det ingen startinvestering, og ingen viden omkring administration.

“…praktisk arbejde er meget værdifuldt og skal respekteres til fulde, men forskellen på rige og fattige samfund er ikke, hvor hårdt folk arbejder, men derimod hvor meget kreativitet der udvises.”

Lars Tvede

33

I N N O VA T I O N S B Y E N

TECHNOLOGY EXPLORER WATER CITY 52

Erhvervsdelen, Technology Explorer Water City 52, som det nye inddæmmede området syd for Avedøre Holme bliver kaldt, bliver et moderne erhvervsområde, hvor al produktion og udvikling kan foregå.

City 52 vil blive betegnet som stedet hvor videnskabens ideer materialiserer sig med produktion og testfaciliteter. Det er her de nye selvkørende transportmidler kører rundt, og ingeniørerne bygger deres mobile kernekraft moduler. Det er den udførende del, hvor City 54 er den opfindende del.

Der bygges satellitter og ubåde, og bliv ikke overrasket hvis der kommer en lavtflyvende dronesværm forbi, eller et team af piloter flyvende med jetmotorer på ryggen.

Allerede inden byen står færdig vil visse netværk og selskaber blive startet op, efter Innovationsbyens skabelon om delt ejerskab og tværfaglige udviklingsafdelinger, og de vil kunne færdigudvikle og forbedre nogle kritiske innovationer, som vi står og mangler lige nu. Følgende områder vil blive prioriterede, og deres bygninger og laboratorier bygget først; • Grønt brændstof til skibs- og flytransporten • Dyrket kød • Kernekraftmoduler til udviklingslandene

34

I N N O VA T I O N S B Y E N

Flere teknologier eksisterer allerede, men skal op i kvalitet, og ned i pris.

Innovationsbyen vil også arbejde med at globalisere ejerskab og fremme masseproduktion for at minimere tiden til markedet. Dette arbejde vil foregå i Campus Frontier City 54.

Technology Explorer Water City 52 vil blive direkte forbundet med de internationale tognet, og kan så snart Femern forbindelsen er færdig køre til Berlin på 2 timer og 15 minutter. Design: Vincent Callebaut Architectures

35

I N N O VA T I O N S B Y E N

Udsigten fra Ørestad mod det nye Executive område med de tre Innovations Towers og de 200 luksus villa’er. Illustration: Peter Hjorth

36

I N N O VA T I O N S B Y E N

GREEN VALLEY WATER CITY 53

Executive beboelsesdelen, Green Valley Water City 53, er de executives private leveområde med boliger, wellness og fritidsaktiviteter. Der vil bl.a. være privat badestrand, indendørs skianlæg og lystbådehavn.

Alle bestyrelsesmedlemmer og executive direktører får tilbudt residens i City 53, og der vil være plads til 250 familier.

På den nordlige, aflange del af City 53 vil der blive stillet 200 luksusvillaer til rådighed, og de resterende 50 familier kan vælge luksuslejligheder med 360 graders roterende udsigt i én af de tre bygninger, som udgør Innovation Towers lige ved siden af sandstranden helt mod syd.

De tre cylinderformede bygninger skal holdes lave p.gr.a. indflyvningen til Københavns Lufthavn, så muligheden for et højhus er blevet planlagt til at blive opført i City 54’s nordøstlige hjørne. Innovation Towers, som bliver 15 etager høje, kommer til at huse følgende; Innovation Tower 1 • Beboelse, to lejligheder per etage, 450 kvm. hver • Roterende, kan indstilles til at følge solen eller andre selvvalgte mønstre • 1500 kvm. fuldautomatisk overdækbar tagterrasse til sociale arrangementer og rekreation • Facilitetsniveau 7 stjerner

37

I N N O VA T I O N S B Y E N

• Lydisolerende mellemrum mellem etager Innovation Tower 2 • Tre gange så bredt som Innovation Tower 1 uden mulighed for rotation • Fem udvalgte luksushotel-kæder med hver sin egen etage • Bestyrelsesmødelokaler • Konferencesale • Rådet og Bestyrelsen for Innovationsbyen • Nyhedscenter med videoproduktion og Innovation Broadcasting Network Innovation Tower 3 • Shoppingcenter med beboervalgte mærkevarer og typer af detail • Wellness centre inkl. forskellige typer af svømmehaller og afslapningsbade • Biografer, Casino, natklub, restauranter, forlystelser • Udstillinger og museum Alle faciliteter findes også i videre omfang i den store Multiverse Sustainability Water City 51, men det generelle kvalitetsniveau i Innovation Towers er højere.

38

I N N O VA T I O N S B Y E N

Design: ALEXANDER BRENNER - ARCHITECTS

39

I N N O VA T I O N S B Y E N

CAMPUS FRONTIER CITY 54

Forskningsdelen, Campus Frontier City 54, bliver den akademiske verden med universitetscampus, laboratorier og borgerlige erhverv. Her bliver også plads til enkelte elite-sportsfaciliteter og det hele bliver indhyllet i grøn natur, så det falder i et med naturen.

City 54 vil ligne et grønt plateau, som et bakket landskab med grønne enge og masser af træer og buske. Men inde under overfladen gemmer sig de bedste akademiske verdener indenfor uddannelse og forskning, og der vil via de store nord- og sydvendte vinduer og store åbninger til udendørsparkerne være masser af interaktion mellem inden- og udendørslivet.

Bydelen vil være kendetegnet af den store engelsk inspirerede universitetsbygning mod vest, og den store glaskuppel over strand- og vandlandet mod Ørestad Syd. Men det hævede grønne plateau vil få disse konstruktioner til næsten at falde i et med det naturlige indtryk.

City 54 adskiller sig fra Technology Explorer Water City 52 ved at være den rent akademiske del, hvor City 52 er overvejende produktion og testområde. Tre private folkeskoler og gymnasier vil tilbyde eksperimentelle undervisningsmetoder, som er direkte sammenlignelige, så de sammen kan forbedre indlæring og trivsel.

40

I N N O VA T I O N S B Y E N

Innovation University optager i starten 1.000 studerende med en SAT score på mindst 1500 og intelligenskvotient på mindst 150. Antallet af studerende vil stige til 25.000 gradvist.

Områdets sportsanlæg har delvis offentlig adgang, og kan bookes og benyttes af alle.

500 forskere og ingeniører fra de allerbedste virksomheder vil arbejde på tværs af faggrænser og accellerere udviklingen af dyrket kød. Når produkterne er kommet ned i pris og er blevet modnede til global afsætning, så vil en del forskere tage tilbage til deres virksomheder og nationer, mens andre vil kunne anvendes til nye projekter. Design: HOK Architects

41

I N N O VA T I O N S B Y E N

UDVÆLGELSE AF BEBOERE OG MEDARBEJDERE

Innovationsbyerne skal søge at rekruttere verdens bedste personer indenfor de respektive områder. En overvejende del af ledelserne i de nye virksomheder vil være udenlandske, og de skal lokkes hertil med deres familier med udsigt til at gøre karriere i verdens mest innovative miljø, høj livskvalitet og store økonomiske fordele.

Som eksempel kan man tage et område som robotteknologi. Her vil Innovationsbyens headhunter afdeling efter grundig research og udvælgelse indgå samarbejder og partnerskaber med verdens mest innovative robotklynger i bl.a. München, Bristol, Delft, Hamborg, Odense og Massachusetts, og lande som Japan, Sydkorea og Indien, og derefter give favorable tilbud til de bedste ingeniører og videnskabsfolk om høje lønninger og eksklusiv livskvalitet, og en unik mulighed for at arbejde sammen med verdens allerbedste indenfor netop deres felt. Derefter vil nogen flytte til Innovationsbyen på forskellige typer af åremålskontrakter, og andre vil arbejde på distancen efter aftale med deres nuværende arbejdsgivere.

Tilbuddene varierer efter den forventede værdi de pågældende kan skabe, men de mest værdifulde og dygtige personer vil få tilbudt fantastiske boliger gratis og multipas til fri afbenyttelse af alle Innovationsbyens faciliteter, og deres familie vil blive tilbudt jobs og de bedste skoler og uddannelser verden har set. Der vil være fri transport i hele verden, og selvfølgelig prioriterede pladser på dagsrejserne til det ydre rum fra Københavns Lufthavn. Det er et tilbud de fleste ikke siger nej til.

Beboelsesøen City 51 vil huse 12.000 indbyggere, som får god plads at boltre sig på. Desuden vil der være 10.000 arbejdspladser i kontorbygge-

42

I N N O VA T I O N S B Y E N

rier. Disse vil udgøre den primære ledelse og hovedkvarter for virksomhederne på erhvervsøen City 52.

Erhvervsøen City 52 vil skabe 40.000 arbejdspladser, så det direkte daglige antal arbejdspladser i City 51 og 52 vil være på 50.000 personer. Medtager man City 54 er det totale antal over 60.000 arbejdspladser. Der forventes plads til kun 450 virksomheder, da flere kræver meget plads til testning og udvikling.

Executive beboelsen City 53 vil huse 250 familier, cirka 1.000 personer, og disse vil udgøre den absolutte topledelse og bestyrelse for alle virksomheder. Deres arbejdsplads vil være både City 51 og City 52.

Forskningsdelen City 54 vil have 10.000 arbejdspladser inklusive sportscentrene, heraf 5.000 forskere. Desuden vil der være 25.000 studerende på universitetet. Langt de fleste medarbejdere bor til dagligt på beboelsesøen City 51.

Generelt om fordelingen af arbejdskraft: En stor del af de dygtige medarbejdere findes allerede i de 250 virksomheder og institutioner, som udgør starten af Innovationsbyen, og de vil blive flyttet fra deres nuværende lokationer til Innovationsbyen. Det kan blive 4.000 medarbejdere, og med familier i alt 12.000 personer. Deres lønninger er i forvejen betalt af deres respektive arbejdsgivere.

Dernæst rekrutteres 2.500 nye udvalgte personer - de bedste af de bedste - i hele verden, og sammen med deres familier og de ovennævnte eksisterende medarbejdere, så udnyttes alle 20.500 boligpladser.

43

I N N O VA T I O N S B Y E N

FORSKNINGSOMRÅDER

Her vil blive intensivt forsket i teknologier og videnskab, der vurderes at være de vigtigste og mest værdifulde for Jordens fremtid. Disse vil selvfølgelig ændre sig over tid i takt med modningsniveauet af de forskellige teknologier og bliver tilpasset. Som det ser ud her i begyndelsen af det 20. århundrede (2021) vil fokus ligge på følgende hovedområder; Bæredygtighed på Jorden: • Klima • Grøn energi • CO2 lagring • Resurser • Fødevarer • Vand Beskyttelse af alt liv mod overgreb: • Kampagner for at påvirke befolkninger • Menneskerettigheder • Dyrevelfærd • Bevarelse af natur • Nye internationale alliancer til håndhævelse af visionen Balance: • Sundhed • Menneskelig natur • Universel uddannelse

44

I N N O VA T I O N S B Y E N

• Allemandseje af særlige bevaringsværdige områder • Civilsamfund og styreform Det betyder mere konkret, at der vil arbejdes med konkrete emner som: • Soldrevet kemi • Virtuelle patienter • Spatial computere • Digital medicin • Elektrisk flyvning • CO2 fattigt cement • Kvantum sensorer • Grøn hydrogen • Fuld-gen syntese • Dyrket kød • CO2 lagring • Alliance til løsning af globale udfordringer • Universel og gratis uddannelse • Globalt migrations pas • Individets rettigheder og forpligtelser med verden • Global lov og trygheds tjeneste • Neutral og faktabaseret global nyheds- og informationstjeneste • Fælles forsvar mod kometer og andre rum begivenheder • Fællesskabsfremmende ny global enhedskultur • Én verden - et sprog • Økonomiske incitamenter til opnåelse af beskyttelse af alt liv • Befolkningsafstemninger udenom landets ledelse

45

I N N O VA T I O N S B Y E N

STYREFORM

Ledelsen vil bestå af en bestyrelse, en styregruppe, en direktion, et råd og et parlament, og kan betegnes som et adapteret demokrati. Innovationsbyen er tæt på autonom, men søger ikke anerkendelse som selvstændig stat. Forfatningen sætter rammerne, og de vil blive nødt til at være klare for i det hele taget at kunne få innovationsbyen i gang.

Innovationsbyen vil både kunne betegnes som liberalt frihandelsområde, men også være underlagt en selvstyreagtig grundlov, som betyder at der bl.a. er minimumskrav for det sociale sikkerhedsnet, minimumskrav for betaling til den danske stat af skatter, og generelt dansk ejerskab af territoriet.

Parlamentet og Styregruppen vil dog få væsentlig mere handlefrihed end hvad gælder efter dansk lov. Det vil nærmere kunne sammenlignes med en amerikansk stat eller selvstyreområde.

Bestyrelsen vil bestå af de mest kompetente og erfarne personer, som repræsenterer de samme værdier som beskrevet i forfatningen omkring bl.a. demokrati, ytringsfrihed, liberalt civilsamfund, respekt for alt levende, retssamfund, lige muligheder for alle og at viden og vækst skaber bedre løsninger for hele verden hurtigere. Bestyrelsen vil blive udvalgt første gang af tænketanken CIPO, og vil derefter konstituere sig selv og vælge nye medlemmer efter reglerne i Forfatningen.

Styregruppen, som er valgt af bestyrelsen, vil bestå af forhenværende højt placerede ledere og ejere fra de største virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og de vil kunne vedtage Parlamentets lovforslag efter overordnede anvisninger fra Bestyrelsen.

46

I N N O VA T I O N S B Y E N

Direktionen vil bestå af fortrinsvis forhenværende CEOs, som ud over at stå for den daglige drift af innovationsbyen også har en stor opgave i at udvikle samarbejdet med resten af verden og sikre innovationsbyen kontinuerlig vækst og afsætningsmuligheder.

Rådet vil bestå af ambassadører fra bl.a. USA, EU, Kina, Rusland og Indien, som primært aftaler beskyttelse af fortrolige oplysninger, og udvikling af en global politisk struktur. Rådet kan stille forslag til Styregruppen.

Parlamentet vil bestå af borgervalgte medlemmer, og vil indenfor rammerne af forfatningen stille lovforslag til Styregruppen. Styregruppen beslutter selv hvilke forslag som skal vedtages. Alle borgere i innovationsbyen kan stille op til valg til Parlamentet. Der er minimumsregler for erfaring og kompetencer. Desuden vælges 30% af medlemmerne direkte af Bestyrelsen. Der er valg hvert år, som foregår ved online afstemning. Alle forslag fra Parlamentet og Rådet vil desuden blive ledsaget af en online afstemning inden det lander i Styregruppen til endelig behandling og afstemning.

“De dybe sanse- og følelsesmæssige strukturer hos både køer, grise og mennesker har ikke ændret sig det store siden stenalderen.”

Yuval Noah Harari

47

I N N O VA T I O N S B Y E N

Nedenstående ses ledelsesstrukturen. I bogens kapital 6 findes en navngiven fortegnelse over personer, som vil blive inviterede til at lede Innovationsbyen i København: Bestyrelse (vælger direktion og styregruppe) Styregruppe (vedtager lovforslag og regler) Parlament (kan stille forslag til Styregruppen) Rådet (kan stille forslag til Styregruppen) Direktion (daglig ledelse) Parlamentet består af 400 personer. Alle verdens nuværende nationalstater er repræsenteret i Parlamentet, altså ca. 200 personer. Disse vælges demokratisk af deres eget land via digitale folkeafstemninger.

Derudover er der 200 ekstra pladser i Parlamentet, som hvert land får tildelt forholdsmæssigt efter en vægtet beregning (sammenlignet med andre lande): Niveau af civilsamfund (70%) (Innovation, bæredygtighed, uddannelse og overholdelse af Lov om beskyttelse af alt liv) Økonomi (30%) (Størrelse af økonomien, gæld, investeringer i Lov om beskyttelse af alt liv) Minimumskrav til de 200 ekstra medlemmer af Parlamentet er, at de kan score mere end 70% i ‘World Value’14

48

I N N O VA T I O N S B Y E N

Der vil ud over den formelle politiske magt- og ledelsesstruktur være 25 faste underbestyrelser indenfor kritisk vigtige områder til den løbende udvikling og drift af Innovationsbyen.

Indenfor hver underbestyrelse udpeges en bestyrelsesformand / forkvinde, som derefter selv konstituerer den endelige Bestyrelse.

Hovedbestyrelsen sammensætter porteføljen af underbestyrelser. De fleste underbestyrelser har karakter af at være permanente, mens en del har forbigående karakter alt efter bl.a. den teknologiske udvikling, og specielt i Innovationsbyens opstartsfase.

I bogens kapital 7 findes en navngiven liste over personer, som vil blive inviterede til at lede de faglige bestyrelser i Innovationsbyen i København. De er inddelt som følger:

“Hvert sekund passerer 100.000 milliarder neutrinoer fra Solen gennem hvert af os mennesker, uden vi mærker det mindste til det.”

Anja C. Andersen

49

I N N O VA T I O N S B Y E N

Opstartsfase underbestyrelser: Start-up kampagne Finansiering Politisk lobbyisme, DK Politisk lobbyisme globalt Planlægning og anlægning Forvaltning af fri kapital Permanente underbestyrelser (ministerier): Koordinering mellem statsforvaltningen og Innovationsbyen Medlemsservice - Privat Medlemsservice og Shared Service Center - Erhverv Corporate Governance og strategi Social, sundhed og kultur Justits og økonomi Teknisk bæredygtighed Markedsføring Faglige underbestyrelser Bæredygtighed på Jorden: Klima Resurser (bl.a. fødevarer og vand) Beskyttelse af alt liv mod overgreb Kampagner for at påvirke befolkninger Menneskerettigheder Dyrevelfærd

50

I N N O VA T I O N S B Y E N

Beskyttelse af alt liv mod overgreb: Bevarelse af natur Balance: Sundhed Globalt fælleskab og sammenhængskraft Nye internationale alliancer til håndhævelse af singleton-visionen Rum-udforskning Menneskelig natur Universel uddannelse Allemandseje i særlige bevaringsværdige områder (Freedom to Roam – Everyman’s Right) Civilsamfund og styreform Innovation

“The thing that concerns me the most right now is that unless we improve of rate of innovation dramatically, then there is no chance of a city on the face of the Moon or Mars” Elon Musk

51

I N N O VA T I O N S B Y E N

ØKONOMI OG SELSKABSSTRUKTUR

Virksomheder vil ikke skulle erhverve grunde, men vil få dem tildelt.

Derimod vil der blive indgået individuelle aftaler om fordeling af overskud efter skat, så det er attraktivt for virksomheden at drive forretning i innovationsbyen, og så den danske stat sikres afkast.

Under det eksisterende projekt ”Holmene” fra Hvidovre Kommune skal virksomheder selv erhverve grunde og bygge nye ejendomme, før virksomheden kan begyndes.15 Det samme gælder for ”Lynette Holmen”. Økonomien er sat til at finansiere sig selv ved modtagelse af jord til opfyldning, og brugerbetaling fra erhverv og beboere. Det er en model, som er nem at sælge, fordi den ikke belaster den offentlige økonomi, men der er absolut ingen konkurrencemæssige fordele at hente for virksomhederne, som starter med store udgifter, og der er ingen ambitiøse planer for innovation og livskvalitet, ud over hvad vi kender fra andre københavnske nybyggerier.16 Innovationsbyen derimod kan tiltrække hele verdens opmærksomhed, og vil give et afkast der ikke bare finansierer Danmark, men vil give verden et gevaldigt skub fremad i løsningen af fremtidens store udfordringer.

Alle virksomheder vil få stillet kontorer og erhvervsbygninger gratis til rådighed, sålænge de opererer i Innovationsbyen, og alle 20.500 beboere vil få gratis huslejer og fri afbenyttelse af de fleste tilknyttede faciliteter.

Desuden er alle medarbejderes løn betalt som en del af anlægsfinansieringen de første 3 år.

Et holdingselskab ejet af alle verdens lande vil eje 25 nye aktieselskaber, der udgør kernen i forretningen Innovationsbyen. De 25 selskaber forde-

52

I N N O VA T I O N S B Y E N

les på brancher og udviklingsområder, og alle selskaber med aktivitet i Innovationsbyen vil kunne erhverve andele i selskaberne.

Virksomhederne vil, hvis de kører deres egne projekter udenfor Innovationsbyens selskaber, skulle betale mere af overskuddet, end hvis de vælger at indgå i et af Innovationsbyens selskaber. Skatten og overskuds- og udbytte reglerne er simpelthen lempeligere, og de støtteservices der tilbydes gratis eller næsten gratis sænker omkostningerne væsentligt.

Egenkapital break-even efter 3 år Kontant break-even efter 9 år milliarder dkr.

1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112131415161718192021222324252627282930 Investering

Egenkapitalværdi

Akkumulerede udbytter

Da de 25 selskaber udelukkende arbejder med disruptive teknologier og forskning, så skaber det i kombination med verdens dygtigste individer og en ny tværfaglig struktur grobund for et hidtil uset niveau af innovation. Alene kontante udbytter vil efter 9 år være tilbagebetalt til investeringskredsen, og værdien af selskaberne være steget med 1.100%. Afhændelse af aktier kan kun ske til selskaber, som er med i Innovationsbyen.

53

I N N O VA T I O N S B Y E N

Den danske stat vil have fortrinsret til at få startinvesteringen tilbagebetalt, eventuelt sammen med andre lande, som måtte investere.

Aktiviteterne i selskaberne vil primært være udviklingsprojekter, som de enkelte private virksomheder ser en fordel i at udvikle sammen med andre, og som har et globalt formål og påvirkning.

De private virksomheder vil så generelt set skulle betale en fast del af overskuddet af deres aktivitet i Innovationsbyen fra deres egne selskaber, og en del af overskuddet fra deres andel af Innovationsbyens selskaber, som de er delejere af.

Egenkapitalværdi milliarder dkr.

14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 2037 2039 2041 2043 2045 2047 2049 2051 Egenkapitalværdi

Overskud

Værdien af Innovationbyens selskaber forventes efter 30 år at være på mere end 12 billioner dkr., hvilket svarer til 2% af alle verdens selskaber. Værdien svarer også til verdens største kapitalfond, den norske oliefond. Den forventes dog i 2050 at være tre gange større end idag.

54

I N N O VA T I O N S B Y E N

Fordelene virksomhederne får udspringer af hele konceptet bag verdens største og mest avancerede innovationsby – nemlig den koncentration af viden, som samles under de bedst tænkelige vilkår.

Samlet set vil Innovationsbyen give alle parter verdens bedste mulighed for at forske, udvikle og producere banebrydende teknologi og løsninger til hele verden. Aldrig før har alle vigtige brancher og viden været samlet så nært og let tilgængeligt, og i et unikt miljø, som fremmer kreativitet, ånd og innovation.

Resultatmålet er at banebrydende teknologi og løsninger kommer hurtigere til markedet, og at der opfindes og udvikles helt nye innovative idéer, som ikke ville have opstået andetsteds.

Indtjeningsmulighederne er selvsagt enorme, da værdien af helt unikke globale teknologier og løsninger, og den hurtigere modning er uvurderligt høj, både hvad angår overskud i selskaberne, men også besparelser for alle samfund og lande på kloden.

Innovationsbyen forventes løbende at forøge sin indtjening, og vil bidrage til den danske statskasse med: 5 år 10 år 15 år

efter ibrugtagning efter ibrugtagning efter ibrugtagning

20 mia. kr. per år 55 mia. kr. per år 67 mia. kr. per år

I de første 25 år forventes kontante og afledte indtægter til det danske statskasse på mere end 1,4 billioner kroner.

55

I N N O VA T I O N S B Y E N

Virksomhederne, som inviteres med, og som går ind som aktionærer, kan sammen med investeringsselskaberne se frem til et afkast efter 10 år på over 1.100%.

Fakta: Projektanlægning City 51: Bruttoareal: 2,5 mio. kvadratmeter Bebyggelsesprocent: 60 City 52: Bruttoareal: 7 mio. kvadratmeter Bebyggelsesprocent: 75 City 53: Brutto areal: 0,1 mio. kvadratmeter Bebyggelsesprocent: 15 City 54: Brutto areal: 2,9 mio. kvadratmeter Bebyggelsesprocent: 60 Jord vil blive leveret fra andre udgravnings- og byggeprojekter allerede planlagt i Københavnsområdet.

Fra projektet vedtages til det står færdigt tager det 6 år. I forbindelse med et andet projekt på stedet hvor erhvervsøen City 52 skal ligge (kaldet ”Holmene”), så er der blevet udarbejdet en VVM-undersøgelse, der er en miljøvurdering af påvirkningen af natur og miljø. Den forventes godkendt i 2021.

56

I N N O VA T I O N S B Y E N

STARTKAPITAL OG FINANSIERING

Innovationsbyen finansieres udelukkende af statslige og private fonde og pensionskasser. Den færdige Innovationsby inklusive 3 års drift og lønninger til 6.500 personer, vil komme til at koste 100 mia. dkr.

Den danske stat vil tjene stort på de nye aktiviteter, og allerede efter 10 år vil nettobidraget til statskassen være på 55 mia. dkr. pr. år. Ud over et træk på administrationen på et mindre milliard beløb, så vil statens anlægsudgifter begrænse sig til udvidelse af metro-nettet, som kommer til at koste 11 mia. dkr. Årlige driftsomkostninger beløber sig til 4 mia. dkr.

Nettoprovenuet er altså 14 gange større.

Statens nye indkomster vil kunne sikre en opretholdelse af Danmarks høje velfærdsniveau, og vil desuden kunne finansiere nye gratis serviceydelser til borgerne, såsom tandlæge, daginstitutioner og transport. Medregner man indkomster fra de andre planlagte Innovationsbyer vil der også være mulighed for væsentligt højere pensioner, beskæftigelsesfradrag og lavere indkomstskatter.

De offentlige og halvoffentlige forsknings investorer vil primært medfinansiere elite-delen af Panum Instituttet, Det Sundhedsfaglige Fakultet, som placeres i City 54. De bedste projekter fra Panum flytter forskningen til City 54, og kan accellerere projekterne. Årlig støtte ligger på størrelse med Panums nuværende niveau med ca. 3 mia. dkr.17 Alle forskere og Ph.D. studerende vil få Multi-pas til Innovationsbyen, når projekterne flytter til City 54. Sekundært støttes forskning og udvikling i grøn teknologi med et tilsvarende beløb.

57

I N N O VA T I O N S B Y E N

58

I N N O VA T I O N S B Y E N

59

I N N O VA T I O N S B Y E N

60

I N N O VA T I O N S B Y E N

PARTNERE

I kapitel 7 kan du se listen over nogle af de selskaber, som vil blive inviteret til at deltage som partnere og aktionærer i Innovationsbyen i København. Selskaberne og virksomhederne bliver kategoriseret som følger: Universiteter, tænketanke og andre institutioner: Universiteter og institutter Militærakademier Tænketanke - alle typer Organisationer Virksomheder: Sundhed Fusionsenergi CO2 lagring Dyrket kød Robotter Internet Of Things (IoT) Forsvarsudvikling Grøn teknologi generelt Kvantecomputere m.v.

Kommuner: Jorddepoter Myndigheder Investeringer af overskud

61

I N N O VA T I O N S B Y E N

62

I N N O VA T I O N S B Y E N

4 GRØNLAND Grønland er en del af det danske Rigsfællesskab. Hjemmestyre har eksisteret siden 1979, og regulært Selvstyre siden 2009, og det lokale styre kontrollerer selv vigtige områder af øens samfundsforhold. Danmark er stadigvæk højhedsrettighedshaver af øen, og forpligter sig til at have ansvaret for vigtige områder som forsvar, sikkerhed og områder af det sociale system. Desuden gives årlige økonomiske tilskud til dækning af uddannelse, sundhed, andre borgerydelser og politi.

Jo før Grønland bliver styrket økonomisk og som civilsamfund, desto hurtigere er vejen til fuld selvstændighed.

Men Grønland er et lille samfund, selvom det er verdens største ø. Der bor kun 56.421 mennesker18, hvilket svarer til en middelstor provinsby i Danmark, som f.eks. Holstebro, eller Hvidovre ved København. Økonomien er ligeledes i konstant underskud, så drømmen om et selvstændigt Grønland er efter min bedste opfattelse uansvarlig på nuværende tidspunkt, og i måske 50-100 år fremover. Grønland kan selv vælge fuld selvstændighed ved en folkeafstemning den dag i morgen, hvis det skulle være, men det ændrer ikke på at det vil indebære en stor risiko både økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Specielt taget i betragtning at Arktis p.gr.a. klimaforandringer ændrer sig fra et isdækket område til et nyt geopolitisk interessant område for stormagter som Rusland og USA. Om 100 år går en stor del af søtransporten via Nordpolen tæt forbi Grønland, og det varmere klima gør de arktiske områder meget interessante for alt mulig menneskelig aktivitet.

63

I N N O VA T I O N S B Y E N

Design: Dimo Iva64

I N N O VA T I O N S B Y E N

Min vurdering er, at kommer der innovationsbyer i Grønland indenfor 510 år, så vil det fornuftige tidspunkt for Grønlands selvstændighed kunne fremrykkes med flere årtier. Jeg forestiller mig at det kan flyttes frem til 2050 i stedet for 2080, altså med 30 år!

Jo før Danmark styrker Grønlands sikkerhed og økonomi, desto større sandsynlighed for at undgå fremtidige konflikter med nabolande og andre interessenter.

Desuden øges chancen for at bevare et højt niveau af civilsamfund, så Grønland fortsat kan udvikle sig mod velstand og tryghed. For ikke at tale om bevarelsen af natur og dyreliv. Derfor er Grønland oplagt som en vigtig del af Innovationsbyen.

Det specielle ved projektet er den meget høje andel af kinesiske og russiske investeringer. Nuuk Water City 41 vil primært have aktivitet fra vestlige selskaber og institutioner, hvorimod Sisimiut Water City 42 vil have kinesisk indflydelse, og Nord Water City 43 russisk indflydelse. Sammen kan de konkurrere mod hinanden på visse områder, og samarbejde på andre. Grønland forbliver en del af Rigsfællesskabet.

65

I N N O VA T I O N S B Y E N

Den nye Innovationsby Nord kommer om få årtier til at være centrum for omfattende råstofudvinding, militær oprustning og nye handelsruter og turisme. Illustration: Peter Hjorth

66

I N N O VA T I O N S B Y E N

NUUK ARCTIC FUTURE WATER CITY 41

I takt med at isen forsvinder fra Nordpolen, så vil de store handelsruter fra Asien skyde genvej via det nordlige Canada og ned forbi Grønlands vestkyst tæt forbi Nuuk, på vej mod Europa og USA. Dette vil sammen med turisme, råstofjagt og Grønlands geopolitiske stigende betydning betyde en markant stigende trafik i området. Og Nuuk er som hovedstad bedst udrustet og placeret til at blive fremtidens knudepunkt, i hvert fald indtil isen helt er væk fra Nordpolen, så trafikken vil ændre sig og gå den direkte vej øst om Grønland.

Men det vil først ske om 50 til 100 år, så Nuuk er stedet hvor væksten vil tage fart. Innovationsbyen vil blive bygget på de syd-vestligt beliggende øer, da området omkring Nuuk by allerede er udfyldt, og omgivet af bakkede klippeformationer og vand. Øerne ligger tæt på åbent hav og har en god position for både skibs- og lufttrafik. Desuden er der store flade områder, som er bedre egnet til bebyggelser end de bakkede landskaber. Øerne vil blive forbundet med fastlandet og Nuuk via tunneler og broer.

Innovationsbyen vil blive spredt ud over tre øer beliggende mellem lufthavnen og havnen, og Nuuk. Den ydre beliggenhed vil give et fantastisk flot udsyn over Grønland på den ene side og havet på den anden side.

Lufthavnen vil kunne tage en massiv mængde international trafik på 2 mio. PAX pr. år, og nemt kunne udbygges, og havnen vil have plads til store containerskibe og krydstogtskibe. Air Greenland vil på grund af de specielle arktiske forhold blive hovedoperatør i alle tre byer, og vil i en

67

I N N O VA T I O N S B Y E N

Lufthavnen bliver forbundet med de nærliggende øer via tunneller og broer. Innovationsbyen strækker sig over fire øer, som ligeledes er forbundet via tunneller og broer. Illustration: Peter Hjorth

68

I N N O VA T I O N S B Y E N

Grønlands Transport Kommission har udpeget øen Augisunnguaq, lige syd for Nuuk, som et fremtidigt transport centrum. Arkitektfirmaet BIG har designet et forslag med lufthavn og havn.

lang årrække forblive hovedoperatør på lufthavnen i Nord Space Water City 43 sammen med Flyvevåbnet.

Innovationsbyen vil huse en udvidelse af Grønlands Universitet, forsknings- og udviklingslaboratorier, og 2.000 nye boliger. Der vil desuden blive opført flere hoteller og turisme resorts.

Der vil være mange projekter udenfor byen, enten på vandet, i bjergene eller på indlandsisen. Så der vil være behov for stedkendt og lokal arbejdskraft ud over de nye arbejdspladser på øerne. Byen vil kunne beskæftige al den ledige arbejdskraft i Nuuk, og der skal tilføres flere udefra, ud over de inviterede ledere og forskere.

69

I N N O VA T I O N S B Y E N

Nuuk Arctic Future Water City 41 bliver hovedstaden nord for den arktiske cirkel, og kommer til at huse forskning i • • • •

klimaforandringer bevarelse af polarområder international skibstrafik i polarområder test af permanente ekstra-planetære baser ved lave temperaturer

“Jo før Grønland bliver styrket økonomisk og som civilsamfund, desto hurtigere er vejen til fuld selvstændighed.”

Peter Hjorth

70

I N N O VA T I O N S B Y E N

SISIMIUT RESOURCES WATER CITY 42

Kina vil med Sisimiut Water City 42 få foden på grønlandsk jord, og lede arbejdet med udvinding af råstoffer på land og i havet. Er der knaphed på råstoffer, skal de fordeles efter behov til verdens lande, og ligesom overskydende vacciner skal de fordeles efter behov. Arbejdet i København vil sætte en ramme op for en ny global fordelingspolitik, og Sisimiut bliver et første eksempel i praksis.

De råstoffer der findes i Grønland tilhører stadigvæk Grønland, og de nuværende internationale regler er gældende, således at Grønland selv bestemmer hvem de vil handle med, hvem som skal have rettigheder til at udvinde råstoffer, og hvilken prismæssig aftale der skal indgåes. Det er kun i tilfælde af, at det er en knap ressource, som er kritisk for verdens fortsatte produktion og drift, at fordelingsprincipperne træder ikraft - og selv i dette tilfælde vil der være betaling for råstofferne, og grønlænderne leder arbejdet på deres suveræne territorium.

Hvis råstofferne er kritiske i forhold til verdens sikkerhed, eller sikkerhedspolitisk, så vil Danmark efter Selvstyreloven skulle ind over beslutningerne.

Med de nye globale retningslinjer, så vil tilliden til verden og dens udvikling forøges og mennesker vil blive behandlet ens. Det er vores planet ikke kun din. Der er selvfølgelig en del nuancer i dette udsagn, og det er vigtigt at slå fast, at kultur betyder så meget for vi menneskers selvforståelse og lykke, at det kun giver mening at man skal bevare sin nationale identitet, men med respekt for fællesskabet.

71

I N N O VA T I O N S B Y E N

Grønlands næststørste by har bare 5.500 indbyggere. Der vil blive bygget en avanceret, højteknologisk innovationsby på fjeldet overfor byen, og havnen vil blive markant udvidet. Illustration: Peter Hjorth Arbejdet med råstoffer vil selvfølgelig foregå i samarbejde med de bedste forskere og videnskabsfolk i verden - uanset hvor de kommer fra. Rekrutteringen foregår efter samme høje standarder som i København.

Aktiviteterne bliver også et studie i grøn og bæredygtig udvinding med respekt for klima og miljø. Retningslinierne og forskningen i et bæredygtigt Grønland og arktisk klima vil tage form på universitetet og laboratorierne i Nuuk.

72

I N N O VA T I O N S B Y E N

City 42 “Sisimiut” Design: LATERAL OFFICE (ICELINK) De 5.500 lokale indbyggere i Sisimiut19 vil få fuld adgang til Innovationsbyens rekreative faciliteter, og der forventes fuld beskæftigelse. De lokale uddannelsesmuligheder vil blive tilpasset deres egne og Innovationbyens behov. Om 30 år er nogle af de lokale inuitter verdens førende forskere og med deres lokale forankring de bedste individer til at bestemme over Grønland og Arktis’ fremtidige udvikling og bevarelse.

To forskningsskibe vil blive tilknyttet basen i Sisimiut, og vil dække det meste af vestkysten. Der vil også være turistafsnit på skibene. Havnen vil skulle udvides vestpå, og 200.000 kubikmeter klippe skal bortsprænges.

Skibene koster 2 mia. dkr. per styk, og kan sejle elektrisk med 11 knob mens hun samler prøver. Bådene har indbygget Triton mini-ubåde, der kan nå 2.300 meters dybde, og Airbus helikoptere på dækket. Skibene er forstærket til sejlads i isfyldte farvande i den såkaldte Polar Class 6. Et moderne forbrændingsanlæg kan brænde plastic og producere termisk energi der kan bruges ombord. Der er plads til 60 forskere og 30 besætningsmedlemmer, eller 36 gæster og 54 besætningsmedlemmer ombord, alt efter projektets karakter. Beboere i Sisimiut vil få gratis sommerferie togter alt efter tur.

Skibene døbes Sisimiut Innovation og Sisimiut Research.

73

I N N O VA T I O N S B Y E N

REV Ocean initiative. Design: Espen Øino. Modified for the purpose.

74

I N N O VA T I O N S B Y E N

NORD SPACE WATER CITY 43

Rusland kommer til at være stærkt repræsenteret i verdens nordligste by, og har med deres i forvejen enorme erfaring med arktiske forhold et godt udgangspunkt. Rusland vil med disse investeringer kunne få adgang til ressourcer, og udbygge samarbejdet internationalt for at sikre en fredelig udvikling af det arktiske område.

De russiske forskere kommer til at arbejde tæt sammen med EU Polarnet.

Byen består idag bare af et par huse, bl.a. arbejder Greenland Institute of Natural Resources sammen med Aarhus Universitet med at drive en forskningsstation, og det danske militær har 5 soldater stationeret permanent. Der eksisterer i øjeblikket hårdt polarklima, og havet er dækket af is året rundt.

Transportvejene går primært via Longyearbyen, Svalbard.

Men sådan kommer det ikke til at blive ved med at være. Nutidens modeller forventer at Nordpolen bliver helt isfrit om 50 til 100 år, og dette vil skabe nye handelsruter direkte forbi Nord Space Water City 43. Derudover ligger byen meget tættere på Nordpolen end Nuuk og Sisimiut, og er et godt udgangspunkt, måske det bedste i polaregnene, til at udforske og overvåge klimaforandringer, hav- og dyreliv.

75

I N N O VA T I O N S B Y E N

Nord Space Water City 43 vil om 20 år have en fuldt udbygget international civilog militærlufthavn, og huse 3.000 beboere i fantastiske omgivelser. Den 100% bæredygtige by har udsigt til havet på den ene side, og et klippefjeld og en gletcher på den anden. Startbanen tættest på det militære område vil blive bygget nu, så Rigsfællesskabet kan udføre overvågningsopgaver med de nye Q9-Reaper droner.

Der vil desuden blive opstillet en radarstation. Illustration: Peter Hjorth Enkelte testanlæg til fremtidens permanente rum-samfund kan efter opdrag fra Sisimiut filialen anlægges her, og der er også god mulighed for at måle magnetisme og andre rum begivenheder her tæt på Nordpolen.

76

I N N O VA T I O N S B Y E N

På den længere bane vil byen i takt med det varmere klima vokse og udvikle sig til et stort og avanceret samfund, hvor alle nødvendige forsyninger sejler lige til døren både fra Asien og Europa, og det vil være et trygt område set i sammenligning med de forventede højere temperaturer på jorden, som først og fremmest vil give et beboelsesproblem for befolkningerne nærmere ved ækvator.

Der vil blive bygget en international lufthavn med en banelængde på 3.000 m., som vil kunne tage trafik på 1 mio. PAX pr. år, og nemt kunne udbygges, og havnen vil have plads til store containerskibe og krydstogtskibe. Havnen vil blive udbygget i etaper.

City 43 “Nord” kommer p.gr.a. den interessante geopolitiske beliggenhed både til at fungere som forskningsby indenfor klima og natur, men også sikkerhedspolitisk og militært. Design: LATERAL OFFICE (ICELINK)

77

I N N O VA T I O N S B Y E N

UDVÆLGELSE AF BEBOERE OG MEDARBEJDERE

Innovationsbyerne skal søge at rekruttere verdens bedste personer indenfor de respektive områder. En overvejende del af ledelserne i de nye virksomheder vil være udenlandske, og de skal lokkes hertil med deres familier med udsigt til at gøre karriere i verdens mest innovative miljø, høj livskvalitet og store økonomiske fordele.

Tilbuddene varierer efter den forventede værdi de pågældende kan skabe, men de mest værdifulde og dygtige personer vil få tilbudt fantastiske boliger gratis og multipas til fri afbenyttelse af alle Innovationsbyens faciliteter, og deres familie vil blive tilbudt jobs og de bedste skoler og uddannelser verden har set. Der vil være fri transport i hele verden, og selvfølgelig prioriterede pladser på dagsrejserne til det ydre rum fra Københavns Lufthavn. Det er et tilbud de fleste ikke siger nej til.

Nuuk Arctic Future Water City 41 vil huse 7.500 indbyggere, som får god plads at boltre sig på. Desuden vil der være 4.000 arbejdspladser i kontorbyggerier.

Sisimiut Resources Water City 42 vil skabe 3.500 arbejdspladser, så det direkte daglige antal arbejdspladser i City 41 og 42 vil være på 7.500 personer. Medtager man City 43 er det totale antal over 9.500 arbejdspladser. Der forventes plads til kun 150 virksomheder, da flere kræver meget plads til testning og udvikling.

Nord Space Water City 43 vil huse 1.000 familier, i alt 3.000 personer.

78

I N N O VA T I O N S B Y E N

Generelt om fordelingen af arbejdskraft En stor del af de dygtige medarbejdere findes allerede i de 150 virksomheder og institutioner, som udgør starten af Innovationsbyen, og de vil blive flyttet fra deres nuværende lokationer til Innovationsbyen. Det kan blive 900 medarbejdere, og med familier i alt 2.400 personer. Deres lønninger er i forvejen betalt af deres respektive arbejdsgivere.

Dernæst rekrutteres 4.500 nye udvalgte personer - de bedste af de bedste - i hele verden, og sammen med deres familier og de ovennævnte eksisterende medarbejdere, så udnyttes alle 15.500 boligpladser.

De nuværende fastboende indbyggere i Grønland vil selv sætte grænser for de nye beboeres bevægelsesfrihed i byerne, og vil desuden alle kunne få langfristede lån og direkte tilskud til forbedring af egne boliger.

Overtrædes de fastsatte regler for gæstevisum, som Innovationsbyens beboere får udstedt af Grønlands Selvstyre, så kan de få det ophævet og blive udvist.

79

I N N O VA T I O N S B Y E N

FORSKNINGSOMRÅDER

Som med Innovationsbyen i København, så vil en realisering af Innovationsbyen i Grønland give forskning og videnskab meget større muligheder for at udføre deres vigtige arbejde, da enorme resurser vil blive tilført både økonomisk og vidensmæssigt. Alene de nye faglige bestyrelser vil sætte eksisterende organisationer og initiativer sammen og skabe en fantastisk synergi.

Her vil blive intensivt forsket i teknologier og videnskab, der vurderes at være de vigtigste og mest værdifulde for Jordens fremtid. Disse vil selvfølgelig ændre sig over tid i takt med modningsniveauet af de forskellige teknologier og vil blive tilpasset. Som det ser ud her i begyndelsen af det 20. århundrede (2021) vil fokus ligge på følgende hovedområder; Bæredygtighed på Jorden: • Klima • Grøn energi • CO2 lagring • Resurser • Fødevarer • Vand • Beskyttelse af alt liv mod overgreb: • Kampagner for at påvirke befolkninger • Menneskerettigheder • Dyrevelfærd • Bevarelse af natur

80

I N N O VA T I O N S B Y E N

• Nye internationale alliancer til håndhævelse af visionen Balance: • Sundhed • Menneskelig natur • Universel uddannelse • Allemandseje af særlige bevaringsværdige områder • Civilsamfund og styreform Det betyder mere konkret, at der i Grønland vil blive arbejdet med konkrete emner som: • Vandkraft • Bæredygtig turisme • Koldt-vands enzymer til tøjvask ved lave temperaturer • Fiskeri • SMR (Small Modular Reactors - Nuclear Reactors) • Graphene mining • Elektrisk flyvning • Grøn hydrogen • CO2 lagring • DAC (Direct Air Capture) • Alliance til løsning af globale udfordringer • Universel og gratis uddannelse • Globalt migrations pas • Individets rettigheder og forpligtelser med verden • Global lov og trygheds tjeneste • Fælles forsvar mod kometer og andre rum begivenheder • Fællesskabsfremmende ny global enhedskultur

81

I N N O VA T I O N S B Y E N

• Økonomiske incitamenter til opnåelse af beskyttelse af alt liv • Befolkningsafstemninger udenom landets ledelse Lokale grønlandske indsatsområder: • Arktisk byggeri • Fødevareforsyning • Forebyggelse af selvmord/misbrug/overgreb • Arktisk sundhedsvæsen • Uddannelse Kernekraft kontra Energi-øer Innovationsbyen Nuuk Arctic Future Water City 41 vil blive centrum for det mest profitable selskab indenfor SMR, altså kernekraft, hvor udviklingen vil gå meget hurtigere hvis de eksisterende udviklere kan arbejde sammen om ikke bare at udvikle den mest bæredygtige udgave af kernekraft reaktorer, men at få udviklet en global standard, som både nationalstater vil være villige til at acceptere, men som også kan komme så hurtigt på markedet, at kampen mod klimaforandringer accelereres markant.

Mange lande er langt fremme med teknologien, så som Rusland, USA, England, Canada og Kina, men den normale kapitalistiske idé om at små selvstændige enheder i konkurrence med hinanden skaber den største innovation bliver i dette tilfælde sat ud af kraft overfor de fordele verden får, ved at samle denne kritiske teknologi i ét selskab, hvor de bedste dele af teknologien kan smelte sammen, og hvor det færdige resultat kan godkendes globalt! De nuværende selskaber kan stadigvæk bevare deres egne modeller og indtjening, men vil faktisk tjene mere ved at ved medejere i

82

I N N O VA T I O N S B Y E N

Dette landskabsintegrerede anlæg producerer 6 gigawatt ren, grøn strøm, og koster det halve af tilsvarende vindmølleparker. Desuden sparer man produktion og opsætning af 500 kæmpevindmøller. Design: NuScale det selskab, der producerer den globalt godkendte standard model. Det vurderes at tiden til markedet bliver reduceret med mindst 10 år.

Frigivelsen af resurser i disse selskaber skal anvendes til at gøre de nye globale standardmodeller mere avancerede og profitable, blandt andet ved at gøre dem i stand til at afsalte vand og at fremstille hydrogen til brændstof og andre Power-to-X brændstoffer. Disse nye SMR’s vil være langt billigere per energienhed end sol- og vindenergi!

En løsning med 12 SMR’s vil producere ligeså meget energi som de nye Energi-øer, og til en billigere pris. Desuden er der den helt klare fordel, at de er uafhængige af soltimer og vindhastigheder, og at de kan sættes op overalt, hurtigt og i det skjulte, så meget store områder af Afrika, Asien og Sydamerika vil få meget stor gavn af dem. De nye modeller står til

83

I N N O VA T I O N S B Y E N

at producere 500 Megawatt per styk, og sættes sammen i rækker af 12 reaktorer.

Kernekraft i SMR form er grøn, ren energi, som er sikkert20 og billigt.

Reaktorerne kan ikke smelte ned, og producerer meget lidt affald. Det er fremtidens langtidsholdbare energikilde, indtil andre teknologier er klar om ca. 100 år. SMR i en global standard udgave kan være klar 5 år efter Innovationbyens start. Innovationsbyen i Nuuk kan være klar på under 12 måneder.

6 Gigawatt SMR’s, altså 12 SMR’s i række, forventes at komme til at koste 45 milliarder dkr. Inklusive opsætning og finansieringsomkostninger21. Dette kan sammenlignes med Energi-øens 3 gigawatt, og anlægsomkostninger på 210 milliarder dkr.!

SMR anlæggene forventes at kunne sættes i drift inden tidspunktet for Energi-øernes forventede idrifttagningstidspunkt i 203322. Derefter kan der indenfor ganske få måneder udvides med hundreder af Gigawatt, så alle danske husstande vil kunne blive tilbudt gratis strøm! Overskudsstrømmen fra Energi-øerne vil ikke have nogle kunder, da landene omkring os selv får ren og billig SMR strøm, og de op til 650 kæmpevindmøller i Nordsøen og ved Bornholm vil være nedrivningsklare!

Hvis Energi-øerne bliver løsningen, så vil de danske forbrugere fortsat skulle betale 85% af elprisen som afgifter, for at kunne betale for de mange nye vindmøller og elnettet i.f.m. Energi-øen. Med SMR vil afgifterne falde drastisk til ca. 40% og prisen på strøm blive 0 dkr.

Elprisen for en dansk gennemsnitsperson23 vil falde fra: 1.600 kw á 2,30 dkr.

3.680 dkr. pr. år 920 dkr. pr. kvartal 1.600 kw á 0,96 dkr.

1.536 dkr. pr. år 384 dkr. pr. kvartal

84

I N N O VA T I O N S B Y E N

STYREFORM

Ledelsen vil ligesom i København bestå af en bestyrelse, en styregruppe, en direktion, et råd og et parlament, og kan betegnes som et adapteret demokrati. Innovationsbyen er tæt på autonom, men søger ikke anerkendelse som selvstændig stat. Innovationsbyens forfatning sætter rammerne, og de vil blive nødt til at være klare for i det hele taget at kunne få innovationsbyen i gang.

Innovationsbyen vil både kunne betegnes som liberalt frihandelsområde, men også være underlagt en selvstyreagtig grundlov, som betyder at der bl.a. er minimumskrav for det sociale sikkerhedsnet, minimumskrav for betaling til det grønlandske selvstyre af skatter, og generelt grønlandsk (Rigsfællesskabet) ejerskab af territoriet.

Parlamentet og Styregruppen vil dog få væsentlig mere handlefrihed end hvad gælder efter dansk lov. Det vil nærmere kunne sammenlignes med en amerikansk stat eller selvstyreområde.

Bestyrelsen vil bestå af de mest kompetente og erfarne personer, som repræsenterer de samme værdier som beskrevet i forfatningen omkring bl.a. demokrati, ytringsfrihed, liberalt civilsamfund, respekt for alt levende, retssamfund, lige muligheder for alle og at viden og vækst skaber bedre løsninger for hele verden hurtigere. Bestyrelsen vil blive udvalgt første gang af tænketanken CIPO, og vil derefter konstituere sig selv og vælge nye medlemmer efter reglerne i Forfatningen.

Styregruppen, som er valgt af bestyrelsen, vil bestå af forhenværende højt placerede ledere og ejere fra de største virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og de vil kunne vedtage Parlamentets lovforslag efter overordnede anvisninger fra Bestyrelsen.

85

I N N O VA T I O N S B Y E N

Direktionen vil bestå af fortrinsvis forhenværende CEOs, som ud over at stå for den daglige drift af innovationsbyen også har en stor opgave i at udvikle samarbejdet med resten af verden og sikre innovationsbyen kontinuerlig vækst og afsætningsmuligheder.

Rådet vil bestå af ambassadører fra bl.a. USA, EU, Kina og Rusland, som primært aftaler beskyttelse af fortrolige oplysninger, og udvikling af en global politisk struktur. Rådet kan stille forslag til Styregruppen.

Parlamentet vil bestå af borger valgte medlemmer, og vil indenfor rammerne af forfatningen stille lovforslag til Styregruppen. Styregruppen beslutter selv hvilke forslag som skal vedtages. Alle borgere i innovationsbyen kan stille op til valg til Parlamentet. Der er minimumsregler for erfaring og kompetencer. Desuden vælges 30% af medlemmerne direkte af Bestyrelsen. Der er valg hvert år, som foregår ved online afstemning. Alle forslag fra Parlamentet og Rådet vil desuden blive ledsaget af en online afstemning inden det lander i Styregruppen til endelig behandling og afstemning.

Nedenstående ses ledelsesstrukturen. I bogens kapitel 8 findes en navngiven fortegnelse over personer, som vil blive inviterede til at lede Innovationsbyen i Grønland.

Bestyrelse (vælger direktion og styregruppe)

Styregruppe (vedtager lovforslag og regler) Parlament (kan stille forslag til Styregruppen) Rådet (kan stille forslag til Styregruppen) Direktion (daglig ledelse)

86

I N N O VA T I O N S B Y E N

Parlamentet består af 400 personer. Alle verdens nuværende nationalstater er repræsenteret i Parlamentet, altså ca. 200 personer. Disse vælges demokratisk af deres eget land via digitale folkeafstemninger.

Derudover er der 200 ekstra pladser i Parlamentet, som hvert land får tildelt forholdsmæssigt efter en vægtet beregning (sammenlignet med andre lande): Niveau af civilsamfund (70%) (Innovation, bæredygtighed, uddannelse og overholdelse af Lov om beskyttelse af alt liv) Økonomi (30%) (Størrelse af økonomien, gæld, investeringer i Lov om beskyttelse af alt liv) Minimumskrav til de 200 ekstra medlemmer af Parlamentet er, at de kan score mere end 70% i ‘World Value’ 24 Der vil ud over den formelle politiske magt- og ledelsesstruktur være 25 faste underbestyrelser indenfor kritisk vigtige områder til den løbende udvikling og drift af Innovationsbyen.

Indenfor hver underbestyrelse udpeges en Bestyrelsesformand / forkvinde, som derefter selv konstituerer den endelige Bestyrelse.

Hovedbestyrelsen sammensætter porteføljen af underbestyrelser. De fleste underbestyrelser har karakter af at være permanente, mens en del har forbigående karakter alt efter bl.a. den teknologiske udvikling, og specielt i Innovationsbyens opstartsfase.

87

I N N O VA T I O N S B Y E N

I kapitel 7 kan du se en navngiven liste over selskaber, som vil blive inviterede til Innovationsbyen i Grønland inddelt i følgende bestyrelser: Opstartsfase underbestyrelser: Start-up kampagne Finansiering Politisk lobbyisme, Grønland Politisk lobbyisme globalt Planlægning og anlægning Forvaltning af fri kapital Permanente underbestyrelser (ministerier): Geopolitisk Råd Sikkerhed Koordinering mellem selvstyreforvaltningen og Innovationsbyen Medlemsservice - Privat Medlemsservice og Shared Service Center - Erhverv Corporate Governance og strategi Social, sundhed og kultur Justits og økonomi Faglige underbestyrelser: Bæredygtighed på Jorden: Klima Resurser (bl.a. fødevarer og vand) Beskyttelse af alt liv mod overgreb Kampagner for at påvirke befolkninger

88

I N N O VA T I O N S B Y E N

Sjældne jordarter i verden (smartphones, LED skærme og el-biler) 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Grønland

Kina

Aust ralien

USA

Indien

Indtil videre vurderes Grønland at have 36% af verdens depoter af sjældne jordarter. Dette tal kan dog meget vel stige markant, i takt med at undergrunden undersøges yderligere. Kina sidder på 97% af den meget avancerede forædling, og ingen andre lande har denne ekspertise. Derfor leder bl.a. USA og Europa efter alternativer. To australske mineselskaber er klar til at åbne miner, men i øjeblikket både udvinder og forædler Kina nok til at dække verdensmarkedets forbrug. Så længe de altså vil. Sjældne jordarter kan også bruges til kernekraftværker og batterier, hvor der kræves magnetisme.

Menneskerettigheder Bevarelse af natur Balance: Sundhed Globalt fælleskab og sammenhængskraft Nye internationale alliancer til håndhævelse af singleton-visionen: Rum-udforskning

89

I N N O VA T I O N S B Y E N

Menneskelig natur Universel uddannelse Civilsamfund og styreform Innovation Forskning og videnskab Resurser Grønlandsk kultur Bæredygtigt Arktis

Havforskning Kernekraft (SMR)

Infrastruktur Klimaforandringer Vejr-informationer Socio-økologiske systemer Velfungerende samfund i Arktis Polar operationer Vidensdeling ØKONOMI OG SELSKABSSTRUKTUR

Al beskatning af de nye selskaber i Innovationsbyen i Grønland vil gå til den nye grønlandsk ejede velfærds- og udviklingfond “Greenland Government Wealth Fund”. Denne vil sikre en hurtig udvikling af det grønlandske samfund, hvor alle borgere får meget bedre muligheder for uddannelse og arbejde.

Virksomheder vil ikke skulle erhverve grunde, men vil få dem tildelt.

Derimod vil der blive indgået individuelle aftaler om fordeling af overskud efter skat, så det er attraktivt for virksomheden at drive forretning i innovationsbyen, og så den danske stat sikres afkast.

90

I N N O VA T I O N S B Y E N

Innovationsbyen kan tiltrække hele verdens opmærksomhed, og vil give et afkast der ikke bare finansierer Rigsfællesskabet, men vil give verden et gevaldigt skub fremad i løsningen af fremtidens store udfordringer.

Alle virksomheder vil få stillet kontorer og erhvervsbygninger gratis til rådighed, sålænge de opererer i Innovationsbyen, og alle 15.500 beboere vil få gratis huslejer og fri afbenyttelse af de fleste tilknyttede faciliteter.

Desuden er alle medarbejderes løn betalt som en del af anlægsfinansieringen de første 3 år.

De fastboende indbyggere i Grønland vil i den forbindelse se ventelisterne på blandt andet almene boliger forsvinde i takt med at der bygges nye boliger udelukkende til dem både i nærheden af innovationsbyerne, og i alle andre by- og bygdesamfund. Der gives også langfristede lån og direkte tilskud til forbedringer af eksisterende boliger.

Et holdingselskab ejet af alle verdens lande vil eje 15 nye aktieselskaber, der udgør kernen i forretningen Innovationsbyen. De 15 selskaber fordeles på brancher og udviklingsområder, og alle selskaber med aktivitet i Innovationsbyen vil kunne erhverve andele i selskaberne.

Virksomhederne vil, hvis de kører deres egne projekter udenfor Innovationsbyens selskaber, skulle betale mere af overskuddet, end hvis de vælger at indgå i et af Innovationsbyens selskaber. Skatten og overskuds- og udbytte reglerne er simpelthen lempeligere, og de støtteservices der tilbydes gratis eller næsten gratis sænker omkostningerne væsentligt.

Den grønlandske selvstyre vil have fortrinsret til at få startinvesteringen tilbagebetalt, eventuelt sammen med andre lande, som måtte investere.

91

I N N O VA T I O N S B Y E N

Aktiviteterne i selskaberne vil primært være udviklingsprojekter, som de enkelte private virksomheder ser en fordel i at udvikle sammen med andre, og som har et globalt formål og påvirkning.

De private virksomheder vil så generelt set skulle betale en fast del af overskuddet af deres aktivitet i Innovationsbyen fra deres egne selskaber, og en del af overskuddet fra deres andel af Innovationsbyens selskaber, som de er delejere af.

Fordelene virksomhederne får udspringer af hele konceptet bag verdens største og mest avancerede innovationsby – nemlig den koncentration af viden, som samles under de bedst tænkelige vilkår.

Egenkapitalværdi de næste 200 år milliarder dkr.

40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2023

2043

2063

2083

2103

København

2123

2143

2163

2183

2203

2223

Grønland

På den lange bane vil Grønland overhale København på værdiskabelsen i takt med at mulighederne for at udvinde sjældne jordarter intensiveres når isen trækker sig tilbage, og når befolkningsvæksten stiger markant.

92

I N N O VA T I O N S B Y E N

Samlet set vil Innovationsbyen give alle parter verdens bedste mulighed for at forske, udvikle og producere banebrydende teknologi og løsninger til hele verden. Aldrig før har alle vigtige brancher og viden været samlet så nært og let tilgængeligt, og i et unikt miljø, som fremmer kreativitet, ånd og innovation.

Resultatmålet er at banebrydende teknologi og løsninger kommer hurtigere til markedet, og at der opfindes og udvikles hele nye innovative idéer, som ikke ville have opstået andetsteds.

Indtjeningsmulighederne er selvsagt enorme, da værdien af helt unikke globale teknologier og løsninger, og den hurtigere modning er uvurder-

Andre grønlandske indtægter de næste 200 år milliarder dkr.

250 200 150 100 50 0 2023

2043

2063

2083 Råstoffer

2103

2123 Turisme

2143

2163

2183

2203

2223

Isfri vækst

Årsagen til at de grønlandske innovationsbyer er længere tid om at skabe værdi er, at der kommer til at gå flere årtier før udvinding af sjældne jordarter, turisme og befolkningstilvækst kommer op i omdrejninger.

93

I N N O VA T I O N S B Y E N

ligt høj, både hvad angår overskud i selskaberne, men også besparelser for alle samfund og lande på kloden.

Innovationsbyen forventes løbende at forøge sin indtjening, og vil bidrage til den grønlandske selvstyrekasse med: 5 år 10 år 15 år

efter ibrugtagning efter ibrugtagning efter ibrugtagning

3 mia. kr. per år 5 mia. kr. per år 8 mia. kr. per år

I de første 25 år forventes kontante og afledte indtægter til den grønlandske selvstyrekasse på mere end 250 milliarder kroner.

Virksomhederne, som inviteres med, og som går ind som aktionærer, kan sammen med investeringsselskaberne se frem til et afkast efter 10 år på over 400%.

Fra projektet vedtages til det står færdigt tager det 6 år. Den store lufthavn og havnen på Nord Arctic Future Water City 41 vil begynde anlægning 10 år efter byerne på vestkysten.

Fakta: Projektanlægning: Nuuk Arctic Future Water City 41: Bruttoareal: 2,5 mio. kvadratmeter Bebyggelsesprocent: 80

94

I N N O VA T I O N S B Y E N

Lufthavn og havn: Bruttoareal: 2,2 mio. kvadratmeter Bebyggelsesprocent: 15 Sisimiut Resources Water City 42: Bruttoareal: 1,2 mio. kvadratmeter Bebyggelsesprocent: 80 Nord Space Water City 43: Brutto areal: 1,2 mio. kvadratmeter Bebyggelsesprocent: 70 Lufthavn og havn: Bruttoareal: 2,2 mio. kvadratmeter Bebyggelsesprocent: 15 STARTKAPITAL OG FINANSIERING

Greenland National Gallery. Design: BIG 95

I N N O VA T I O N S B Y E N

Innovationsbyen finansieres udelukkende af statslige og private fonde og pensionskasser. Den færdige Innovationsby inklusive 3 års drift og lønninger til 5.400 personer, vil komme til at koste 40 mia. dkr.

Det grønlandske selvstyre vil tjene stort på de nye aktiviteter, og allerede efter 10 år vil nettobidraget til statskassen være på 6,4 mia. dkr. pr. år. Årlige driftsomkostninger beløber sig til 2,0 mia. dkr. Nettoprovenuet er altså 3 gange større.

Selvstyrets nye indkomster vil kunne sikre en opretholdelse af Grønlands velfærdsniveau, og vil desuden kunne finansiere nye gratis serviceydelser til borgerne, såsom daginstitutioner og transport. Medregner man indkomster fra de andre planlagte Innovationsbyer vil der også være mulighed for væsentligt højere pensioner, beskæftigelsesfradrag og lavere indkomstskatter.

“Solen har nok været cirka 16 gange rundt om Mælkevejens centrum på de 4,56 milliarder år, som den har eksisteret.”

Anja C. Andersen

96

I N N O VA T I O N S B Y E N

97

I N N O VA T I O N S B Y E N

98

I N N O VA T I O N S B Y E N

99

I N N O VA T I O N S B Y E N

PARTNERE

I kapitel 7 kan du se listen over nogle af de selskaber, som vil blive inviteret til at deltage som partnere og aktionærer i Innovationsbyen i Grønland. Selskaberne og virksomhederne bliver kategoriseret som følger: Universiteter, tænketanke og andre institutioner: Universiteter og institutter Tænketanke - alle typer Organisationer Virksomheder: Sundhed CO2 lagring Rumforskning Kommuner

100

I N N O VA T I O N S B Y E N

5 DEN GLOBALE INNOVATIONSBY De næste byer

Alle eksisterende Innovationsbyer vil efter startinvesteringen søge om reinvesteringer fra både de primære investorer, men også nye kan komme på banen. Hvis København koster 100 mia. og Grønland 40 mia., så forventes der efter et par år i drift at være dokumentation for byernes værdi, og reinvesteringer kan yderligere vitalisere verdens mest innovative byer.

Hvis det udvikler sig som forventet, så er det jo en stærk motor, som starter langsomt og tager lidt tid at få op i omdrejninger, men derefter er det en meget kraftfuld motor, som hele tiden kan opsamle mere energi og køre endnu hurtigere. Når resultaterne begynder at blive spredt ud over hele verden, så bliver det lettere at rekruttere verdens dygtigste folk, og investeringerne øges.

Når Innovationsbyen i København og Grønland er kommet igang, så fortsætter udvidelsen med mindre udgaver i Odense, Aarhus og Aalborg.

Grunden til at det holdes til danske byer er at erfaringer fra specielt København gør, at de hurtigere kan komme igang på grund af allerede implementerede og synkroniserede regler og lovgivninger, og fordi Danmark stadigvæk er en af de bedste lokationer til at huse Innovationsbyen.

Men disse danske Innovationsbyer vil starte sideløbende med en international udbredelse. Der vil være nok dygtig arbejdskraft tilstede til at kunne have mange Innovationsbyer, og det øger også sikkerheden for at kon-

101

I N N O VA T I O N S B Y E N

ceptet kan udvikle sig ved at have flere positioner, skulle det vise sig at udvikle sig negativt nogen steder.

Kriterierne for placering af Innovationsbyen er, at lokationen er relativ geopolitisk sikker og at der er et relativt problemfrit politisk styre. Det vil også være en fordel at lokationen har nem adgang til dygtig arbejdskraft og en god infrastruktur. Landet må gerne ligge højt på listen “Lov om beskyttelse af alt liv" scoringsindeks. Grønland skiller sig ud her på grund af, at placeringen også har et stærkt geopolitisk formål. Men der vil komme andre undtagelser.

Singapore er en af de byer i verden idag, som er forrest med konceptet Smart City. Foto: Lily Banse

102

I N N O VA T I O N S B Y E N

Før vi udvælger nye Innovationsbyer, så vurderes følgende områder og byer idag at være meget innovative og klar til en smart city implementering: Shanghai

Dubai

Toronto

Sydney

Silicon Valley

Tokyo

Woven City

Beijing

Singapore

London

Berlin

Seoul

Bayern

Paris

Amsterdam

Oslo

Centralschweiz

Hangzhou

Boston

Stockholm

Efter en gennemgang af kandidaterne så foreslås det at følgende områder og byer er egnede til en fuld implementering af Innovationsbyen; • Bayern • Centralschweiz • Amsterdam • Singapore • Oslo • Sydney Som det ses er der fire områder og byer fra Europa, og én fra Australien.

Det er ikke afgørende at alle verdensdele er repræsenterede, da resultaterne og produkterne fra Innovationsbyen alligevel kommer alle til gode.

Fordelene er selvfølgelig at de skaber arbejdspladser og værdi, men sikkerhed og optimal beliggenhed vejer tungere i vurderingen.

De udvalgte byer er alle karakteriseret ved at ligge i områder præget af velstand og innovation, og stabil politisk ledelse med en demokratisk til-

103

I N N O VA T I O N S B Y E N

gang til samfund og omverden. Der er fokus på retssamfundet, grønne omstillinger og et medmenneskeligt socialt sikkerhedsnet. Desuden gives der hjælp til fattige lande, og generelt til beskyttelse af alt liv.

En by som Beijing med 21 mio. indbyggere kan i den grad bruge en opgradering til en Smart By. Forureningen er enorm. Foto: Zhang Kaiyv

104

I N N O VA T I O N S B Y E N

DEN NYE VERDEN

Den værdi Innovationsbyerne kommer til at bidrage med til verden vil være stor. Den kan betyde en accelleration af udviklingen og innovationen, sammenlignet med hvordan det ellers ville være gået uden byerne, og der er høj sandsynlighed for, at de kommer til at betyde endnu mere end bare en accelleration.

De helt nye koncepter med at tage de mest innovative dele af de mest innovative virksomheder i verden, og oprette nye selskaber til fælles udvikling, vil i sig selv give en accelleration. Men når nye koncepter sættes i kraft, så opstår der ofte synergier, som kan udløse helt nye niveauer af samarbejde og innovation. Og man skal tænke på, at forskningsområderne ikke kun drejer sig om afgrænsede områder som for eksempel ny teknologi indenfor de grønne brancher, eller hurtigere computere, men rammer direkte ned i de sociale og menneskelige sammenhænge med sammenspillet mellem vores natur og den komplekse dagligdag mange mennesker har idag, og den bevæger sig ind over de helt grundlæggende globale styreformer, som hvis de bliver optimerede kan ændre verdens fremtid markant.

Et af de kortsigtede hovedmål med alt den udvikling og innovation er, at det får klimatruslen til at forsvinde. Transport, energi og landbrug er de store CO2 udledere, og Innovationsbyen vil modne teknologierne hurtigere.

Et andet hovedmål er at sikre naturen. Det er mindre teknologi og mere politik. Blandt andet derfor er en reform af de globale styreformer vigtig.

Jo før de bliver slagkraftige og beslutningsdygtige, desto bedre. Vi skal have globale beslutninger på plads hurtigt, så vi kan bevare alt liv på jorden, sikre økosystemer og genskabe den vilde natur. Det er faktisk ikke

105

I N N O VA T I O N S B Y E N

kun for naturens og dyrenes skyld, men ligeså meget for vores egen skyld. At nyde naturen, at leve i naturen, at opleve naturen ligger dybt i vores gener.

Fordeling af formue og lige rettigheder og muligheder for menneskeheden som helhed står også højt på agendaen, og Innovationsbyen bliver det helt rigtige sted at finde løsningerne. Vi er faktisk på vej i den retning, men vi snakker mange hundrede år.

Der skal opbygges en global sammenhængskraft, så vi alle får meget lettere ved at leve sammen og få løst den svære opgave det er, at opbygge et velfungerende samfund med al den kompleksitet vi har idag, alle de regler og forventninger.

At de rigeste lande i verden idag kun investerer et par procent af deres samlede økonomi til innovation og udvikling er en katastrofe. Hvis vi starter med at fokusere på løsningerne, så kommer det alle tilgode.

Med dette forslag til Innovationsbyen opfordrer jeg verdens ledere til at være modige og visionære, og sammen med de store private og nationale kapitalfonde at investere i byerne.

København og Grønland er dér hvor det starter.

106

I N N O VA T I O N S B Y E N

6 LEDELSEN I KØBENHAVN Navngiven fortegnelse

DEN POLITISKE LEDELSE

Nedenstående ses ledelsesstrukturen med forslag til medlemmer: Bestyrelse (vælger direktion og styregruppe) Jim Hagemann Snabe, div. bestyrelsesposter Angela Merkel, politiker Klaus Schwab, stifter af WEF Bill Gates, stifter af Bill & Melinda Gates Foundation Lars Nørby Johansen, div. bestyrelser Styregruppe (vedtager lovforslag og regler) Fungerende statsminister, Danmark (permanent medlem) Lars Løkke Rasmussen, fhv. statsminister Marianne Philip, div. bestyrelsesposter José Manuel Barroso, fhv. EU præsident Parlament (kan stille forslag til Styregruppen)

107

I N N O VA T I O N S B Y E N

Parlamentet består af 400 personer. Alle verdens nuværende nationalstater er repræsenteret i Parlamentet, altså ca. 200 personer. Disse vælges demokratisk af deres eget land via digitale folkeafstemninger.

Derudover er der 200 ekstra pladser i Parlamentet, som hvert land får tildelt forholdsmæssigt efter en vægtet beregning: Niveau af civilsamfund (70%) Innovation, bæredygtighed, uddannelse og overholdelse af Lov om beskyttelse af alt liv. Økonomi (30%) Størrelse af økonomien, gæld, investeringer i Lov om beskyttelse af alt liv.

Minimumskrav til de 200 ekstra medlemmer af Parlamentet er, at de kan score mere end 70% i ‘World Value’25 Rådet (kan stille forslag til Styregruppen) Oliver Schwab, CEO, WEF Sundar Pichai, Google Marc Benioff, CEO, Salesforce Ferdinand Oliver Porsche, bestyrelsesmedlem, Porsche AG Direktion (daglig ledelse) Gwynne Shotwell, SpaceX Frank Jensen, fhv. borgmester og justitsminister Anne Marie Engtoft Larsen, tech-ambassadør Jeroen Tas, VP, Philips

108

I N N O VA T I O N S B Y E N

DEN FAGLIGE LEDELSE

Der vil ud over den formelle politiske magt- og ledelsesstruktur være 25 faste underbestyrelser indenfor kritisk vigtige områder til den løbende udvikling og drift af Innovationsbyen.

Indenfor hver underbestyrelse udpeges en Bestyrelsesformand / forkvinde, som derefter selv konstituerer den endelige Bestyrelse.

Hovedbestyrelsen sammensætter porteføljen af underbestyrelser. De fleste underbestyrelser har karakter af at være permanente, mens en del har forbigående karakter alt efter bl.a. den teknologiske udvikling, og specielt i Innovationsbyens opstartsfase.

Opstartsfase underbestyrelser: Start-up kampagne: Lene Espersen, Green Hub Denmark, fhv. udenrigsminister Jeppe Christiansen, div. bestyrelsesposter Finansiering: Peter Engberg Jensen, tidl. koncernchef for Nykredit Nicolai Tangen, CEO, Norges Bank Investment Management Thomas Buberl, CEO, AXA

109

I N N O VA T I O N S B Y E N

Politisk lobbyisme, DK: Helle Thorning Schmidt, tidl. Statsminister Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv Margrete Vestager, VP, EU kommissionen Politisk lobbyisme globalt: George Soros, div. bestyrelsesposter José Manuel Barroso, fhv. EU præsident Ann Linde, forkvinde, OSCE Wang Zhigang, minister, Videnskab og teknologi, Kina Planlægning og anlægning: Bjarke Ingels, BIG Dariush Rezai, Sweco Denmark Vagn Ove Sørensen, F.Smidth & Co. Jesper Kristian Jacobsen, Per Aarsleff Forvaltning af fri kapital: Lars Tvede, medstifter af SuperTrends, Atlas Global Macro Dorothee Blessing, CEO, J.P. Morgan Susan Wagner, medstifter af BlackRock Permanente underbestyrelser (ministerier): Koordinering mellem statsforvaltningen og Innovationsbyen:

110

I N N O VA T I O N S B Y E N

Statens repræsentanter: Departementschefer fra udvalgte ministerier: Udenrigsministeriet Finansministeriet Justitsministeriet Social- og Indenrigsministeriet Erhvervsministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet Direktører og chefer fra: Digitaliseringsstyrelsen Statens It Forsvarets Efterretningstjeneste Rigspolitichefen Datastyrelsen Skattestyrelsen International Rekruttering og Integration Udlændingestyrelsen Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Innovationbyens repræsentanter: Formænd / forkvinder for de andre Permanente underbestyrelser (ministerier) Medlemsservice - Privat: Ben Elliot, Quintessentially Direktøren for Digitaliseringsstyrelsen J. Ramon Gil-Garcia, University at Albany Puneet Chandok, McKinsey, Delhi

111

I N N O VA T I O N S B Y E N

Medlemsservice og Shared Service Center - Erhverv: Gustav Jepsen, Deloitte Mads Fink-Jensen, KPMG Corporate Governance og strategi: Roger Martin, MBA, Harvard Liz Wiseman, CEO, Wiseman Group Zhang Ruimin, Haier Martin Hirt, McKinsey Tony Hsieh, Zappos Social, sundhed og kultur: Knud Aarup, Socialpolitisk Forening Stephanie Lose, politiker Anne Sophia Hermansen, debattør Justits og økonomi: Thomas Peter Rørdam, Retspræsident, Højesteret Nicolai Foss, CBS Teknisk bæredygtighed: Laura Schewel, CEO, Streetlight Data Mark Masongsong, UrbanLogiq Andreas Klok Pedersen, BIG Martin Brynskov, DITCOM, Aarhus Universitet

112

I N N O VA T I O N S B Y E N

Trine Plambech, Alexandra Instituttet Marius Sylverstersen, Copenhagen Solutions Lab Markedsføring: Andrea Harris, WPP plc Alex Grieve, BBDO, Omnicom Group Bruno Bertelli, Publicis Jean Lin, Dentsu Faglige underbestyrelser Bæredygtighed på Jorden: Klima: Al Gore, fhv. præsidentkandidat, USA Varun Sivaram, ReNew Power Phil D. Jones, University of East Anglia Tom M.L. Wigley, University of Adelaide Connie Hedegaard, fhv. minister Resurser (bl.a. fødevarer og vand): Elke Arendt, professor, University of Cork Bicky Nguyen Benjamin Sovacool, professor, Aarhus University Simão Soares, CEO, SilicoLife

113

I N N O VA T I O N S B Y E N

Beskyttelse af alt liv mod overgreb: Julie Verhaar, Amnesty International Carter Roberts, WWF Julie Kofoed, UN Global Impact Santosh Pai, fhv. Greenpeace East Asia Ban Ki-Moon, Global Green Growth Institute Kampagner for at påvirke befolkninger: Michael Bloomberg, CEO, Bloomberg Media Mark Zuckerberg, stifter af Facebook Asheesh Mani Jain, Relevance Yousef Al Otaiba Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHO Alexei Overchuk, Stedfortrædende Premier Minister, Russia Menneskerettigheder: George Soros, div. bestyrelsesposter Cathryn Costello, Associate Ph.D., Oxford University Jacob Mchangama, Justitia Jamal Sanad Al-Suwaidi, forfatter Kumi Naidoo, Sec. General, Amnesty International Dyrevelfærd: Dr. Christianne Bruschke, OIE Steve McIvor, WSPA Caroline Emond, IDF

114

I N N O VA T I O N S B Y E N

Birte Nielsen, forkvinde, GCAW Bevarelse af natur: Ambroise Fayolle, EIB Xinsheng Zhang, IUCN Melissa D. Ho, WWF Nik Sekhran, WWF William Sutherland, University of Cambridge Le Quoc Huy, doktor, Vietnam Academy of Forest Science Siti Nurbaya Bakar, Minister of Environment and Forestry, Indonesien Ricardo Salles, The Ministry of Environment, Brazil Balance: Sundhed: Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand., Novo Nordisk Fonden Susan Jebb, Ph.D., Oxford University Kaare Schultz Brent Shafer, CEO, CERNER Dr. Zhong Nanshan Globalt fælleskab og sammenhængskraft: Nye internationale alliancer til håndhævelse af singleton-visionen: Undergruppe 1: Louise Richardson, Ph.D., forkvinde, Oxford University Council Anders Fogh Rasmussen, tidl. Statsminister, Danmark, Alliance of Democracies

115

I N N O VA T I O N S B Y E N

Thomas E. Garret, Sec. General, Community of Democracies Marija Pejčinović Burić, Sec. General, Council of Europa Undergruppe 2: Felix Tshisekedi President, Congo, formand (2021), African Union Lim Jock Hoi, Sec. General, ASEAN Vladimir Norov, Sec. General, SCO Sebastián Piñera, PROSUR Rum-udforskning: Günther Hasinger, direktør, SCI/ESA Amanda Mainzer, forkvinde, PAC/NASA, University of Arizona Zhang Kejian, CNSA Dmitry Olegovich Rogozin, Roscosmos Elon Musk, Tesla, SpaceX Asteroide forsvar: Undergruppe 1: Simonetta Di Pippo, UNOOSA Director Lindley Johnson, PDCO NASA Johann-Dietrich Wörner, ESA Nicola Schmidt, Charles University Gregory L. Matloff, City University of New York Undergruppe 2: John W. Raymond, General, United States Space Force Aleksandr Golovko, Russian Space Forces Gao Jin, PLA Strategic Support Force

116

I N N O VA T I O N S B Y E N

Menneskelig natur: Lars Fugger, MD, Ph.D. Li Ka-shing, stifter af Li Ka-shing Foundation Kay Firth-Butterfield, AI-expert, advokat, dommer og Ph.D. Shaun Martin, WWF Morten Albæk Archana Vidyasekar, Frost & Sullivan Universel uddannelse: Steen Riisgaard, div. bestyrelsesposter Julia Gillard, tidl. Premier Minister, Australien Jonathan Michie, Ph.D., Oxford University Annette Scheunpflug, GENE Allemandseje i særlige bevaringsværdige områder (Freedom to Roam – Everyman’s Right): Nicole Schwab, YGL, NGS Reza Mortazavi Staffan Westerlund Mariana Dahan Civilsamfund og styreform: Kristalina Georgieva, IMF Stuti Khemani, The World Bank Wang Shaoguang Mikhail Kasyanov, tidl. Premier Minister i Rusland Giovanni Sartori

117

I N N O VA T I O N S B Y E N

Innovation: Jeff Wong, EY Elon Musk, Tesla, SpaceX Tim Cook, Apple Eric Schmidt, fhv. CEO, Google Jack Ma, Alibaba

“Når vi observerer stjerner, der befinder sig nær centret af Mælkevejen, så har lyset fra dem været omkring 25.000 år undervejs.”

Anja C. Andersen

118

I N N O VA T I O N S B Y E N

7 SELSKABER I KØBENHAVN Navngiven fortegnelse

INVESTORER

Her er listen over de kapitalfonde og investorer, som vil blive inviteret til at deltage i Innovationsbyen i København. Listen er ikke udtømmende.

Private investorer: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

119

Government Pension Fund Global AXA Nordea University of California Goldman Sachs KLP AP2 Stanford University Local Government Super Oxford University Novo Nordisk Foundation PensionDanmark ATP PKA PFA

I N N O VA T I O N S B Y E N

16.

17.

18.

19.

20.

Lars Larsen Group AP Pension Copenhagen Infrastructure Partners Invest in Denmark SEED Capital

Offentlige og halvoffentlige forsknings investorer: 21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

Eurostars EU Innovation Fund Innofunder InnovationsFonden Fast Track to Innovation EIT Crisis Response Initiative EIC Accelerator Pilot Vinnova The Swedish Energy Agency Horizon 2020 Nordisk Innovation Det Frie Forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd Rådet for Teknologi og Innovation Højteknologifonden Teknologipuljen Miljøteknologipuljen Basisforskning Vækstfonden CITRIS TI Pharma Strategic Centres for Science, Technology and Innovation COMET

120

I N N O VA T I O N S B Y E N

44.

45.

46.

47.

48.

49.

Innovative Medicines Initiative Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) FFI Den Danske Maritime Fond EUDP EU LIFE

U N I V E R S I T E T E R , T Æ N K E TA N K E O G A N D R E I N STITUTIONER

Her er listen over de partnere og interessenter, som vil blive inviteret til at deltage i innovationsbyen i København. Listen er ikke udtømmende.

Universiteter og institutter: 50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

121

Aalborg Universitet Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Niels Bohr Instituttet DTU Massachusetts Institute of Technology (MIT) University of Cambridge Harvard University UCL (University College London) Stanford University University of Oxford LSHTM Imperial College of London California Institute of Technology (Caltech)

I N N O VA T I O N S B Y E N

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

Princeton University Yale University University of Chicago ETH Zurich (Swiss Federal Institute of Technology) Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne National University of Singapore (NUS) Ecole normale supérieure, Paris The University of Tokyo Tsinghua University Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg KAIST - Korea Advanced Institute of Science & Technology Lund University University of Helsinki Institut Laue-Langevin

Militærakademier: 79.

80.

81.

82.

83.

84.

85.

86.

87.

United States Military Academy PLA National Defense University Royal Air Force College General Sir John Kotelawala Defence University General Staff Academy Special Military School of Saint-Cyr Pakistan Military Academy Evelpidon Hellenic Military Academy National Defense Academy of Japan

Tænketanke - alle typer: 88.

89.

Brookings Institution Carnegie Endowment for International Peace

122

I N N O VA T I O N S B Y E N

90.

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

101.

102.

103.

104.

105.

106.

107.

108.

109.

110.

111.

Bruegel International Institute for Strategic Studies (IISS) French Institute of International Relations (IFRI) Fundação Getúlio Vargas (FGV) Chatham House Korea Development Institute Centre for European Policy Studies (CEPS) China Institutes of Contemporary International Relations (CICIR) Danish Institute for International Affairs Konrad-Adenauer-Stiftung (KAS) Friedrich-Ebert-Stiftung (FES) Clingendael, Netherlands Institute of International Relations Chinese Academy of Social Sciences (CASS) RAND Corporation Urban Institute Peterson Institute for International Economics (PIIE) Heritage Foundation Tænketanken Europa CIPO CEPOS Mandag Morgen Justitia

Organisationer: 112. Dansk Industri 113. Dansk Erhverv 114. DFM

123

I N N O VA T I O N S B Y E N

VIRKSOMHEDER

Sundhed: 115.

116.

117.

118.

119.

120.

121.

122.

123.

124.

125.

126.

127.

128.

129.

130.

131.

132.

133.

134.

135.

136.

137.

GlaxoSmithKline plc Novartis AG Johnson & Johnson Merck KGaA Takeda Pharmaceutical Co. Ltd. Sanofi Eisai Co. Ltd. AstraZeneca plc Roche Holding AG Pfizer Inc. Merck & Co., Inc. Gilead Sciences Inc. Coloplast 3shape Agilent Technologies Fujifilm diosynth Novozymes/Novo Nordisk Bavarian Nordic Visiopharm Ambu Coloplast Amplexa Chr. Hansen

Fusionsenergi: 138. F4E (Rusland, EU, USA, Japan, Kina, Syd Korea og Indien)

124

I N N O VA T I O N S B Y E N

139.

140.

141.

142.

143.

144.

145.

146.

CFS General Fusion TAE Technologies Phoenix Tokamak First Light Fusion Helion Fusion Brilliant Light Power

CO2 lagring: 147.

148.

149.

150.

151.

152.

153.

154.

155.

156.

157.

158.

159.

160.

161.

162.

163.

164.

165.

166.

125

General Electric Mitsubishi Heavy Industrial Ltd. Occidental Petroleum Air Liquide Air Products & Chemicals Inc. Praxair Technology, Inc. Linde Group Dakota Gas Enhance Energy Inc. Aker Solutions Petronas Schlumberger Limited Royal Dutch Shell plc NRG Energy ADNOC Climeworks Global Thermostat Carbon Engineering Ltd. CO2 Solutions Exxon Mobil

I N N O VA T I O N S B Y E N

Dyrket kød: 167.

168.

169.

170.

171.

172.

173.

Mosa Meat AMPS Innovation Aleph Farms Supermeat Peace of Meat Meatable Higher Steaks

Robotter: 174.

175.

176.

177.

178.

179.

180.

181.

182.

183.

184.

185.

irobot Boston Dynamics Cliin Smooth Robotics Tendo GreyOrange Epson Robots Alphabet DJI Locus Robotics SCHUNK Vex Robotics

Internet Of Things (IoT): 186.

187.

188.

189.

ScienceSoft Oxagile Style Lab IoT Software Company HQ Software Industrial IoT Company

126

I N N O VA T I O N S B Y E N

190.

191.

192.

193.

194.

195.

196.

197.

198.

199.

200.

201.

202.

203.

204.

205.

206.

207.

208.

209.

210.

211.

212.

213.

PTC Cisco ARM IoT Security Company Huawei GE Digital Bosch IoT Sensor Company SAP Siemens IoT Analytics Company IBM Tempus Ascent DataRobot Freenome Grammarly CloudMinds H20.ai Nauto Amazon Web Services Google Cloud Platform IBM Cloud Microsoft Azure Alibaba Cloud Anduril Industries Sift

Forsvarsudvikling: 214.

215.

216.

217.

127

Almaz-Antey Leonardo Thales Airbus Group

I N N O VA T I O N S B Y E N

218.

219.

220.

221.

222.

223.

General Dynamics Northrop Grumman BAE Systems Raytheon Boeing Lockheed Martin

Urbanisering og infrastruktur: Grøn teknologi generelt: 224.

225.

226.

227.

228.

229.

230.

231.

232.

233.

Vestas Grundfos A.P. Møller-Mærsk DSV SolarCity Tesla Motors Longyuan Power Group CS Wind ReNew Wind (Ørsted)

Kvantecomputere m.v.: 234.

235.

236.

237.

238.

239.

240.

ARM Holdings Plc Microsoft Quantum Materials Lab Sparrow Quantum Quantum Wise Beamfox Qdevil Siphonics

128

I N N O VA T I O N S B Y E N

241.

242.

243.

244.

245.

246.

247.

248.

249.

250.

251.

252.

253.

254.

255.

256.

257.

258.

259.

260.

261.

262.

263.

264.

265.

266.

267.

129

NKT Photoonics Foss IBM D-Wave Systems Nippon Telegraph & Telephone Microsoft Beijing University of Post & Telecom South China Normal University Intel Group Electronics Toshiba MagiQ Technologies Google Quantumctek Anhui Qasky Quantum S&T University of S&T of China Nec Ruban Quantum Technology Chines Academy of Sciences Huawei Investment & Holding Chengdu University of IT Pioneer Technology Zheijan Shenzhou Quantum NT Harbin Institute of Technology Anhui Power Jiyuan Software Zheijan Qusenjoy Network Technology Guangxi University for Nationalities

I N N O VA T I O N S B Y E N

Kommuner: 268.

269.

270.

271.

272.

273.

274.

København Tårnby Brøndby Ishøj Dragør Hvidovre Vallensbæk

Jorddepoter: 275. Køge Jorddepot 276. KMC Nordhavn Myndigheder: 277.

278.

279.

280.

Vejdirektoratet Erhvervsministeriet Erhvervsstyrelsen Kystdirektoratet

Investeringer af overskud: 281.

282.

283.

284.

MERCER BlackRock Vanguard State Street 7

130

I N N O VA T I O N S B Y E N

8 LEDELSEN I GRØNLAND Navngiven fortegnelse

DEN POLITISKE LEDELSE

Nedenstående ses ledelsesstrukturen med forslag til medlemmer: Bestyrelse (vælger direktion og styregruppe) Larry Hinzman, IASC Liselotte Plesner, NATO repræsentant, Danmark Vivian Motzfeldt, Siumut Den fungerende danske statsminister Dominique Strauss-Kahn, fhv. IMF

Styregruppe (vedtager lovforslag og regler) Karsten Dybvad Kim Kielsen, politiker Hulgen Yang, CAAA, IASC Sergei Kozlov, Ph.D., MASU

131

I N N O VA T I O N S B Y E N

Parlament (kan stille forslag til Styregruppen) Parlamentet består af 400 personer. Alle verdens nuværende nationalstater er repræsenteret i Parlamentet, altså ca. 200 personer. Disse vælges demokratisk af deres eget land via digitale folkeafstemninger.

Der ud over er der 200 ekstra pladser i Parlamentet, som hvert land får tildelt forholdsmæssigt efter en vægtet beregning (sammenlignet med andre lande): Niveau af civilsamfund (70%) (Innovation, bæredygtighed, uddannelse og overholdelse af Lov om beskyttelse af alt liv) Økonomi (30%) (Størrelse af økonomien, gæld, investeringer i Lov om beskyttelse af alt liv) Minimumskrav til de 200 ekstra medlemmer af Parlamentet er, at de kan score mere end 70% i ‘World Value’ 26 Rådet (kan stille forslag til Styregruppen) Bo Lidegaard Jean-Eric Paquet, direktør, EU-Research and Innovation Lars-Emil Johansen Nicole Biebow, Dr., EU-PolarNet

132

I N N O VA T I O N S B Y E N

Direktion (daglig ledelse) Kirsi Latola, Dr., forkvinde, European Polar Board Jørgen T. Hammeken-Holm Teknisk bæredygtighed: Laura Schewel, CEO, Streetlight Data Mark Masongsong, UrbanLogiq Andreas Klok Pedersen, BIG Martin Brynskov, DITCOM, Aarhus Universitet Marius Sylverstersen, Copenhagen Solutions Lab Nils Wang Vladimir I. Pavlenko, Russian Academy of Sciences Antonio Quesada, Ministry of Science and Innovation, EU Polar Cluster

DEN FAGLIGE LEDELSE

Der vil ud over den formelle politiske magt- og ledelsesstruktur være 25 faste underbestyrelser indenfor kritisk vigtige områder til den løbende udvikling og drift af Innovationsbyen.

Indenfor hver underbestyrelse udpeges en Bestyrelsesformand / forkvinde, som derefter selv konstituerer den endelige Bestyrelse.

Hovedbestyrelsen sammensætter porteføljen af underbestyrelser. De fleste underbestyrelser har karakter af at være permanente, mens en del har forbigående karakter alt efter bl.a. den teknologiske udvikling, og specielt i Innovationsbyens opstartsfase.

133

I N N O VA T I O N S B Y E N

Nedenstående ses ledelsesstrukturen med forslag til medlemmer: Opstartsfase underbestyrelser: Start-up kampagne: Lene Espersen, Green Hub Denmark, fhv. Udenrigsminister Jeppe Christiansen, div. bestyrelsesposter Tillie Martinussen, Samarbejdspartiet Finansiering: Ding Xuedong, CEO, CIC Kirill A. Dmitriev, CEO, RDIF Tatyana Russkova, Minister of Economic Development of the Murmansk Region Krisztina Bende, direktør, EFTA Maria Eden, Alfred Wegener Institut Peter Engberg Jensen, tidl. koncernchef for Nykredit Politisk lobbyisme, Grønland: Stine Egede, Inuit Ataqatigiit Steen Lynge, Demokraatit Mininnguaq Kleist, repræsentationschef, EU Politisk lobbyisme globalt: Mariya Gabriel, kommissionær, EU Kenneth Høegh, departementschef

134

I N N O VA T I O N S B Y E N

Helle Thorning Schmidt, tidl. Statsminister Margrete Vestager, VP, EU kommissionen Planlægning og anlægning: Nuuk Water City 41: Bjarke Ingels, BIG Justus Hansen, Demokraatit Munck Gruppen MT Højgaard Grønland Sisimiut Water City 42: Zeso Architects BAM International (Holland) Permagreen Grønland Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Nord Water City 43: Bjarke Ingels, BIG Pennecon Dexter Joint Venture (lufthavn) Dariush Rezai, Sweco Denmark Vagn Ove Sørensen, FLSmidth & Co. Jesper Kristian Jacobsen, Per Aarsleff Erik Jensen, Siumut Forvaltning af fri kapital: Lars Tvede, medstifter af SuperTrends, Atlas Global Macro Dorothee Blessing, CEO, J.P. Morgan Susan Wagner, medstifter af BlackRock

135

I N N O VA T I O N S B Y E N

Permanente underbestyrelser (ministerier): Geopolitisk Råd: Jingchao Peng (Kina) Paula Kankaanpää, Arctic Centre, University of Lapland SU Ping, IASC Rasmus Berthelsen Mariia Kobzeva Kirsten Thisted Carsten Grønbech-Jensen Martin Lidegaard, politiker Sikkerhed: Deng Beixi, IASC Ulrik Pram Gad, associate professor, Aalborg University Rasmus Gjedssø Bertelsen, Barents Chair in Politics, Tromsø Universitet J. Rahbek-Clemmensen Liselotte Plesner, NATO repræsentant, Danmark Koordinering mellem selvstyreforvaltningen og Innovationsbyen: Statens repræsentanter: Sivert K. Heilmann, Atassut Anders Olsen, Siumut Martha Abelsen, Siumut Repræsentant fra Det grønlandske selvstyre (Naalakkersuisut) Lida Skifte Lennert

136

I N N O VA T I O N S B Y E N

Charlotte Ludvigsen, borgmester, Sermersooq Malik Berthelsen Innovationbyens repræsentanter: Formænd / forkvinder for de andre Permanente underbestyrelser (ministerier) Medlemsservice - Privat: Robin Kristoffersen, Quintessentially Copenhagen Sara Friis Børty Line Kronborg Danielsen Medlemsservice og Shared Service Center - Erhverv: Stine Petersen, Royal Greenland A/S Philippe Rémy, CapGemini Corporate Governance og strategi: Social, sundhed og kultur: Anna Wangenheim, Demokraatit Malene Vahl Rasmussen, Demokraatit Justits og økonomi: Hermann Berthelsen, Siumut

Vittus Qujaukitsoq, Nunatta Qitornai Helen Kibsgaard, Nuna Faglige underbestyrelser:

137

I N N O VA T I O N S B Y E N

Bæredygtighed på Jorden: Klima: Letise LaFeir, Dr., NOAA Pamela Matson, Stanford University Resurser (bl.a. fødevarer og vand): Martin R. Nielsen, associeret professor, Københavns Universitet Charlie MacPherson, Tetra Tech Beskyttelse af alt liv mod overgreb: Kampagner for at påvirke befolkninger: Carina Ren, IASC Karl-Kristian Kruse, Siumut Martin Breum Menneskerettigheder: Nadja Filskov, Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, advokat Inge Olsvig Brandt, Grønlands Råd for Menneskerettigheder Sara Olsvig, Grønlands Råd for Menneskerettigheder Bevarelse af natur: Nina Jensen, REV Ocean, fhv. CEO WWF Norway Jari Haapala

138

I N N O VA T I O N S B Y E N

Ulrike Herzschuh, IASC Balance: Sundhed: Globalt fælleskab og sammenhængskraft: Nye internationale alliancer til håndhævelse af singleton-visionen: Undergruppe 1: Ingrid A. Medby, IASC Erik Jensen, Siumut Undergruppe 2: Azizan Abu Samah, formand, AFoPS Barbora Halašková, IASC Rum-udforskning: Alexander Choukèr, Prof. Dr. med., Ludwig-Maximilians University Lisa Campbell, CSA Rolf Densing, ESA Benjamin R. Phillips, NASA Thomas Zurbuchen, NASA Menneskelig natur: Joan Nymand Larsen, Stefansson Arctic Institute Rasmus Ole Rasmussen

139

I N N O VA T I O N S B Y E N

Universel uddannelse: Peter Sköld, Professor, formand for UArctic Lene Kielsen Holm, UArctic Katti Frederiksen, Siumut Civilsamfund og styreform: Andrey Petrov, IASC Brynhildur Davíðsdóttir, IACN Innovation: Lise Lotte Sørensen, IASC Henry Lee, Arctic Initiative Forskning og videnskab: Hiroyuki Enomoto, IASC

“If the climate were to stop warming today, or even cool a little, Greenland’s ice will continue to melt” Ian Howat

140

I N N O VA T I O N S B Y E N

Elaina Ford, BAS Wendy Ermold, PSC Resurser: Sergei Tereshchenko, Doktor, MASU Josephine Nymand, Grønlands Naturinstitut Jens Frederik Nielsen, Demokraatit Niels Tanderup Kristensen, Arctic Cluster of Raw Materials Peter Schriver, Nuna Grønlandsk kultur: Niviaq Korneliussen, forfatter Kim Leine, forfatter Kista Høegh Niclasen, Nuna Iben Mondrup, forfatter Niels Barfoed, forfatter Thorkild Kjærgaard Uri Golman, forfatter Maria Bach Kreutzmann, tegner/forfatter Aká Hansen, filminstruktør Klaus Geisler, skuespiller Josef Tarrak-Petrussen, rapper Nauja Lynge, forfatter Louise Lynge Berthelsen Pele Broberg, politiker

141

I N N O VA T I O N S B Y E N

Bæredygtigt Arktis: Paula Kankaanpää, IASC Morten Rasch, Arktis koordinator, Københavns Universitet Nina Döring, doktor, IASS

Havforskning: Kjell Inge Røkke, REV Ocean

Bernadette Jordan, minister, Canada Elena Conde, IASC Heidi Kassens, IASC Jørgen Isak Olsen, departementschef Elisabeth McLanahan, direktør, Arctic Council Kernekraft (SMR): John Hopkins, Nuscale Power Alexei Likhachev, Rosatom Warren East, The Rolls-Royce Consortium Troels Schönfeldt, Seaborg Technologies ApS

Infrastruktur: Yves Frenot, Institute Paul-Emile Victor (IPEV) Benjamin Friedman, NOAA Veronica Willmott, ARICE Jaako Heinonen, IASC Gertrude Saxinger, IASC Mikael Bergström, Västerbotten

142

I N N O VA T I O N S B Y E N

Morten Rasch, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Stephen Arnold, IASC Lei Ruibo, IASC Signe Bech Andersen, GEUS Steffen M. Olsen, Dansk Meteorologisk Institut Julia Schmale, Paul Scherrer Institute Vejr-informationer: Annette Rinke, IASC Thomas Spengler Torben R. Christensen, Aarhus Universitet Johnny A. Johannessen, Nansen Environmental and Remote Sensing Center Christine Schøtt Hvidberg, Københavns Universitet Paolo Rute, World Meteorological Organisation Colin Stedmon, DTU Socio-økologiske systemer: Lena Maria Nilsson, Ph.D., UArctic, Umeå University Doris Abele, Alfred Wegener Institute Vera Hausner, University of Tromsø Mikael Sejr, Aarhus Universitet Velfungerende samfund i Arktis: Susan Chatwood, IASC

143

I N N O VA T I O N S B Y E N

Svetlana Bespalova, Ph.D., MASU Gunhild Hoogensen-Gjørv, University of Tromsø Thomas Ingeman-Nielsen, DTU Polar operationer: Birgit Njåstad, Norwegian Polar Institute Odd Jarl Borch, Nord University Annette Scheepstra, University of Groningen Vito Vitale, Consiglio Nazionale delle Ricerche (CNR) Vidensdeling: Halvor Dannevig, IASC Marina Kalinina, UArctic Renuka Badhe, EU-Polarnet Øystein Godøy, Norwegian Meteorological Institute Gertrude Saxinger, Austrian Polar Research Institute Marta Terrado, Barcelona Supercomputing Center Gonçalo Viera, IGOT- University of Lisbon

144

I N N O VA T I O N S B Y E N

9 SELSKABER I GRØNLAND Navngiven fortegnelse

INVESTORER

Her er listen over de kapitalfonde og investorer, som vil blive inviteret til at deltage i innovationsbyen i Grønland. Listen er ikke udtømmende.

Private investorer: 285.

286.

287.

288.

289.

290.

291.

292.

293.

China Investment Corporation Russian Direct Investment Fund GIC Private Limited (Singapore) Danica Pension SamPension Danmarks Grundforskningsfond Guggenheim Partners Den Grønlandske Fond 15. Juni Fonden

Offentlige og halvoffentlige forsknings investorer: 294. EU Horizon 2020 295. Eurostars 296. EU Innovation Fund

145

I N N O VA T I O N S B Y E N

297.

298.

299.

300.

301.

302.

303.

304.

305.

306.

307.

308.

309.

310.

311.

312.

313.

314.

315.

316.

317.

318.

319.

320.

321.

322.

323.

324.

Innofunder InnovationsFonden Innobooster Fast Track to Innovation EIT Crisis Response Initiative EIC Accelerator Pilot Vinnova The Swedish Energy Agency Horizon 2020 Nordisk Innovation Det Frie Forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd Rådet for Teknologi og Innovation Højteknologifonden Teknologipuljen Miljøteknologipuljen Basisforskning Vækstfonden CITRIS TI Pharma Strategic Centres for Science, Technology and Innovation COMET Innovative Medicines Initiative Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) FFI Den Danske Maritime Fond EUDP EU LIFE

146

I N N O VA T I O N S B Y E N

UNIVERSITETER, TÆNKETANKE OG ANDRE INSTITUTIONER

Her er listen over de partnere og interessenter, som vil blive inviteret til at deltage i innovationsbyerne i Grønland. Listen er ikke udtømmende.

Til forskel fra listen over partnere til innovationsbyen i København, så er der flere universiteter fra Kina og Rusland repræsenterede, hvilket jo skyldes deres overvægt af anlægsinvesteringer, og specielle aftaler om antal af tilknyttede personer og adgang til bl.a. råstoffer.

Universiteter og institutter: 325. Lomonosov Moscow State University 326. Saint-Petersburg State University

Greenland National Gallery. Design: BIG

147

I N N O VA T I O N S B Y E N

327. Novosibirsk State University 328. Moscow Institute of Physics and Technology State University 329. National Research Nuclear University "MEPhI" (Moscow Engineering Physics Institute) 330. Tsinghua University 331. Peking University 332. University of Science and Technology of China 333. Aalborg Universitet 334. Københavns Universitet 335. Aarhus Universitet 336. Syddansk Universitet 337. Niels Bohr Instituttet 338. DTU 339. Massachusetts Institute of Technology (MIT) 340. University of Cambridge 341. Harvard University 342. UCL (University College London) 343. Stanford University 344. University of Oxford 345. LSHTM 346. Imperial College of London 347. California Institute of Technology (Caltech) 348. Princeton University 349. Yale University 350. ETH Zurich (Swiss Federal Institute of Technology) 351. Ecole normale supérieure, Paris 352. Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg 353. KAIST - Korea Advanced Institute of Science & Technology 354. University of Helsinki

148

I N N O VA T I O N S B Y E N

Tænketanke - alle typer: 355.

356.

357.

358.

359.

360.

361.

362.

363.

364.

365.

366.

367.

368.

Brookings Institution Carnegie Endowment for International Peace Centre for European Policy Studies (CEPS) China Institutes of Contemporary International Relations (CICIR) Danish Institute for International Affairs Konrad-Adenauer-Stiftung (KAS) Friedrich-Ebert-Stiftung (FES) Chinese Academy of Social Sciences (CASS) Heritage Foundation Tænketanken Europa Center for Innovative Politics (CIPO) CEPOS Mandag Morgen Justitia

Organisationer: Specielt på det arktiske område findes der et væld af organisationer og NGO’er, som har mange overlappende forsknings- og interesseområder.

Selvom en del af dem har tværgående arbejdsgrupper, så er der et stort potentiale for nye netværk, som kan accellerere innovation og løsninger.

369.

370.

371.

372.

373.

374.

149

International Arctic Science Committee (IASC) Saami Council Secretariat Sustaining Arctic Observing Networks (SAON) The Arctic Council The Arctic Economic Council The Baffin Fisheries Coalition

I N N O VA T I O N S B Y E N

375.

376.

377.

378.

379.

380.

381.

382.

383.

384.

385.

386.

387.

388.

389.

390.

391.

392.

393.

394.

395.

396.

The Arctic Research Centre The Greenland Institute of Natural Resources Forum of Arctic Research Operators (FARO) International Arctic Social Sciences Association (IASSA) International Arctic Science Committee (IASC) Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) European Polar Board (EPB) World Meteorological Organization (WMO) Convention on Biological Diversity (CBD) Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) Association of Arctic Expedition Cruise Operators (AECO) International Maritime Organization (IMO) Association of Polar Early Career Researchers (APECS) Polar Educators International (PEI) University of the Arctic (UArctic) International Association of Antarctica Tour Operators (IAATO) Antarctic and Southern Ocean Coalition (ASOC) The Scientific Committee on Antarctic Research (SCAR) Council of Managers of National Antarctic Programs (COMNAP) Antarctic Treaty System (ATCM, CEP, etc) Commission for the Conservation of Antarctic Marine Living Resources (CCAMLR) EU-PolarNet (AWI)

VIRKSOMHEDER

Sundhed: 397. GlaxoSmithKline plc 398. Novartis AG

150

I N N O VA T I O N S B Y E N

399.

400.

401.

402.

403.

404.

405.

406.

407.

Coloplast Novozymes Novo Nordisk Bavarian Nordic Visiopharm Ambu Coloplast Amplexa Chr. Hansen

CO2 lagring: Da det arktiske område er et oplagt område for fremtidens CO2 lagringsteknologi, så vil den foreløbige hovedforskning finde sted herfra. Frigivelsen af jordbunds CO2 specielt fra den russiske del af Arktis vil her nemt kunne nivelleres og deles med verdens førende forskere på området.

408.

409.

410.

411.

412.

413.

414.

415.

416.

417.

418.

419.

420.

151

General Electric Mitsubishi Heavy Industrial Ltd. Occidental Petroleum Air Liquide Air Products & Chemicals Inc. Praxair Technology, Inc. Linde Group Dakota Gas Enhance Energy Inc. Aker Solutions Petronas Schlumberger Limited Royal Dutch Shell plc

I N N O VA T I O N S B Y E N

421.

422.

423.

424.

425.

426.

427.

NRG Energy ADNOC Climeworks Global Thermostat Carbon Engineering Ltd. CO2 Solutions Exxon Mobil

Rumforskning: Fortrinsvis private virksomheder: 428.

429.

430.

431.

432.

433.

434.

435.

436.

437.

438.

439.

440.

441.

442.

443.

444.

445.

446.

Airbus SES Arianespace Eutelsat OHB Orange Telespazio Thales Alenia Space SpaceX Blue Origin The Spaceship Company Virgin Galactic Bigelow Aerospace Sierra Nevada Corporation Copenhagen Suborbitals Northrop Grumman Innovation Systems United Launch Alliance Masten Space Systems Swedish Space Corp.

152

I N N O VA T I O N S B Y E N

447. Sea Launch 448. Made In Space 449. Space Adventures Offentlige og halvoffentlige rum-agenturer: Disse er udvalgt ud fra kriterier som budget, teknologisk niveau, operationsmuligheder og erfaring 450.

451.

452.

453.

454.

455.

456.

457.

458.

459.

NASA ESA ISRO Roscosmos CNSA CALT DTU Space JAXA CNES ASI

Kommuner: 460.

461.

462.

463.

464.

153

Avannaata Kommunia Kommune Kujalleq Kommune Qeqertalik Qeqqata Kommunia Kommuneqarfik Sermersooq

I N N O VA T I O N S B Y E N

10 HENVISNINGER https://em.dk/publikationer/2017/redegoerelse-om-vaekst-og-konkurrenceevne-2017/ 1

2

https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2018

https://www.da.dk/politik-og-analyser/beskaeftigelse/2019/dansk-oekonomi-har-brug-for-flere-haender/ 3

https://www.welfaretech.dk/media/5654/2017-08-15-fremtiden-fordet-danske-sundhedssystem_scenarierapport_2017-cifs.pdf 4

https://econ.au.dk/da/news-and-events/nyheder/nyhed/artikel/theeconomy-of-the-future-is-vulnerable/ 5

https://www.berlingske.dk/oekonomi/kun-en-gang-guld-til-dansk-oekonomi 6

https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Arbejdspapir_30_Final.pdf 7

https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2018/3/rekordstigning-danske-virksomheder-satser-mere-pa-forskning/ 8

https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2018/3/rekordstigning-danske-virksomheder-satser-mere-pa-forskning/ 9

154

I N N O VA T I O N S B Y E N

https://www.mm.dk/artikel/danmarks-erhvervselite-prioritér-forskningen 10

11

https://ourworldindata.org/urbanization

12

https://citiesinmotion.iese.edu/indicecim/index.eng.html?lang=en

https://www.innovation-cities.com/index-2019-global-city-rankings/ 18842/ 13

14

www.detdemokratiskeparti.dk/world-value

15

https://holmene.com/New-business-district

16

https://www.lynetteholmen.com

17

https://sund.ku.dk/om-sund/fakta/

18

https://stat.gl

19

https://da.wikipedia.org/wiki/Sisimiut

20

www.world-nuclear.org

21

www.synapse-energy.com

https://ens.dk/ansvarsomraader/vindenergi/udbud-paa-havvindmoelleomraadet/energioeer 22

23

https://sparenergi.dk/forbruger/el/dit-elforbrug

24

https://www.detdemokratiskeparti.dk/world-value

25

https://www.detdemokratiskeparti.dk/world-value

26

https://www.detdemokratiskeparti.dk/world-value

155