4 langt højere antal af forskerstillinger end normalt. Den høje aldersfordeling blandt humanistiske forskere kan skyldes, at der er en høj aldersfordeling på alle trin af forskerkarrieren. Således har gennemsnitsalderen for færdige ph.d.er, for nyansatte adjunkter, for nyansatte lektorer og professorer inden for humaniora været højere end gennemsnittet for tilsvarende niveauer af det videnskabelige personale generelt. Det har hidtil betydet, at de humanistiske professorer alt andet lige har haft et kortere virke, end hvad gælder for andre områder. Med nye regler om, at der ikke er en øvre pensionsalder kan dette fænomen imidlertid meget vel ændres, således det bliver langt vanskeligere for forskere på lavere niveauer at se attraktive karriereveje. På det humanistiske område opleves i en særlig grad, at der er et mismatch mellem de overordnede udmeldinger om flere midler til området, og den hverdag, som forskerne oplever. Her er oplevelsen, at der kommer til stadighed færre midler til området. Der efterspørges klare og længerevarende finansielle rammer, således forskningssamfundet er bekendt med de fremtidige økonomiske udsigter, herunder muligheden for at gennemføre økonomiske længerevarende dispositioner. Det misfor- hold, at netop humaniora reelt har fået flere midler til forskning over en årrække og den hverdag, som en væsentlig del af de humanistiske forskere oplever, bør adresseres i de humanistiske miljøer. En række humanistiske fag, herunder nogle små sprogfag, har så få studerende, at der ikke er noget reelt studiemiljø. Til disse uddannelser skal der også leveres forskningsbaseret undervisning, hvilket er uhensigtsmæssigt ressourcekrævende i forhold til at udbyde disse fulde uddannelser. Denne situation bør give anledning til at overveje, hvorvidt man skal tilbyde forskningsbaseret undervisning (sprogundervisning) på alle områder og niveauer i Danmark. En fokusering af sprogforskningen på humaniora kunne understøttes ved, at universiteterne gives mulighed for at lave ”joint programmes” med gode internationale universiteter, således den studerende kan tage dele af sin uddannelse ved en udenlandsk institution med medfølgende finansiering til den pågældende institution, og dele ved et dansk universitet. Dermed kunne de humanistiske miljøer prioritere forskningsindsatsen til styrkeområder og alene levere den forskningsbaserede undervisning her. DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD
85