Jernbaneterrænet i København SV: Rum, mellemrum og forløb

Jernbaneterrænet i København SV Rum, mellemrum og forløb Redegørelse Afgang E2018 Anne Catherine Lyager Langer (2011191) Studio 1A: Urban Design & Landscape Architecture Arkitektskolen Aarhus

Den vilde kant

Visualisering JernbaneterrÌnet i København SV

V

Langs sitets kanter vokser vild beplantning og pionerarter frem på de ubrugte skinner. Nye volumener lægger sig ind i det vilde, imens cykelruten Valbyruten gør det muligt at køre langs kanten fra den ene ende af sitet til den anden

“Baneterrænet er anderledeshed. Det er et sted for drømme og erindring og dermed for bevidstgørelse.

Et sted, hvor man kan drømme sig bort, fordi man ikke bliver konfronteret med byens normalitet.”

Jens Kvorning, “Overgang: Rum i den spredte by”, s. 74 l. 9-12

Motivation

Intention

København vokser. Hver måned øger landets hovedstad sit befolkningstal med op mod 1.000 indbyggere, og i 2025 vil tallet være stedet til 670.000 københavnere.

Som konsekvens af den store mængde tilflyttere, er der i øjeblikket akut boligmangel i byen. Det får kommunen til at fortætte den eksisterende by og inddrage tidligere industriområder i planlægning af nye bykvarterer.

Fra Islands Brygge til Nordhavn, Sydhavn og Carlsberg begynder byens nye post-industrielle bykvarterer at skyde op, med mere eller mindre vægt på den industrielle arv de bygger videre på.

Under titlen “Rum, mellemrum og forløb” udarbejder jeg et rumlig forløb gennem jernbaneterrænet, der giver det en ny rolle i fremtiden, når DSB flytter deres nuværende aktiviteter ud af sitet. Jeg baserer det rumlige forløb på kontekstanalyser i forskellige skaler og studier af banearealets eksisterende kvaliteter og potentialer. Intentionen er at placere områdets rum og byrum i en større fortælling om København som moderne storby og havneby.

Jernbaneterrænet i København SV er et tidligere industriområde, der for nylig blev udpeget som Københavns nye bykvarter.

Fra tidligere at have huset togdriftens Centralværksteder tæt på Hovedbanegården, har DSB for nylig meddelt, at de flytter deres aktiviteter ud af byen frem mod 2025. Med sit store areal, er jernbaneterrænet et oplagt sted at tage diskussionen om, hvilke kvaliteter og forbindelser, vi vil indskrive i fremtidens København.

Aktualitet Efter i et århundrede af have repareret togvogne på det 54 ha store område, har DSB meddelt, at de frem mod 2025 vil flytte deres nuværende aktiviteter ud af området.

I 2017 løftede kommunen sløret for deres idéer om at skabe et “lille Vesterbro” på sitet: en ny bydel uden højhuse, med 3.500 boliger og 250.000 kvm erhverv. Som modsvar til politikernes planer, har Vesterbro Lokaludvalgt udarbejdet et forslag til, hvordan sitet alternativt kan blive den rekreative, grønne park de længes efter i deres tætte brokvarter.

Den vilde kant

Visualisering Jernbaneterrænet i København SV

Langs sitets kanter vokser vild beplantning og pionerarter frem på de ubrugte skinner. Nye volumener lægger sig ind i det vilde, imens cykelruten Valbyruten gør det muligt at køre langs kanten fra den ene ende af sitet til den anden

Den vilde kant

Den indre plads

Visualisering Jernbaneterrænet i København SV

Den urbane midte

På den indre plads er det tidligere kredsløb mellem Centralværkstedets værksteder særlig tydeligt. Kraftcentralen fremhæves som sitets hjerte med ny pladsbelægning og bevaring af områdets historiske strukturer, rør og skinner. En ”løber” følger skinnernes forløb fra den ene ende af pladsen til den anden, imens en park med regnbed støder op til sitets urbane indre

16

INDRE BY

SLOTSHOLMEN Christiansborg Slotshave

Bibliotekshaven Tøjhusmuseet

Tivoli

Hovedbanegården Frederiksberg Have

VESTERBRO B Kødbyen

Søndermarken

A

Enghaveparken ISLANDS BRYGGE

CARLSBERG

Kalvebod Brygge

Indre Ringrute J. C. Jacobsens Have

Carlsbergruten

Dybbølsbro St.

Sønder Boulevard

Fisketorvet Vestre Fængsel

GAME Havneholmen Universitetsruten

Bavnehøjhallen Enghave Brygge

B

VALBY

H. C. Ørstedsværket

Vestre Kirkegård

ISLANDS BRYGGE SYD

Belvedere Havneringen Gasværksparken

NYE SYDHAVN

Teglholmen

Nokken

Haveforeningen Frem

Ny Ellebjerg Station

Sydhavn Skole

Aalborg Universitet

Amager Fælled

Ellebjerg Skole

GAMLE SYDHAVN

Haveforeningen Sønderbo

Valby Idrætspark Karens Minde Kulturhus Strandparkskolen

Vigerslevparken

Havebyen Sundbo

Havebyen Solskrænten

Havebyen Mozart

Havebyen Sydhavn

Sluseholmen

Havebyen Frederikshøj

Valbyparken

Parkstien

A

”Den grønne kile”

Sydbanestien

Haveforeningen Musikbyen

Fiskerihavnen

Havebyen Bergmannshave

Harrestrup Å Sydhavnstippen

Lodsparken

Hvidovre Strand

Situationsplan

Jernbaneterrænet i København SV 1:10.000

Den Sorte Diamant

1535

1850

650

Situationsplan 1:10.000 I situationsplanen bliver landskabet tegnet op som det strukturerende, urbane element, der trækker kvaliteterne fra Fingerplanens grønne kiler helt ind til bymidten.

Tilsammen dannes en ny, regional forbindelse, der skaber identitet for hele byområdet og kobler mange adskilte, urbane udviklingsprojekter og monokulturelle bykvarterer sammen omkring sitet.

Som en del af et større, sammenhængende forløb, indeholder det industrielle site et markant, økologisk poten-

tiale, der kan reintegrere området i den omkringliggende by.

Landskabet fungerer både som et forbindende link og en overordnet ramme, hvori urbaniteten er rodfæstet i naturen og dens cyklusser.

Naturens rodfæstede, rumlige processer kan koble byområderne omkring sitet sammen på en helt anden måde, end byggede strukturer alene ville kunne, og potentielt skabe netop de sammenhænge som dette område af København mangler i dag.

Ny metro i Fingerplanens håndflade

Jernbaneterrænet

Øresundsbron Ny metro til Malmø

(Kattegatforbindelsen)

Femern-bælt forbindelsen (2028)

Fingerplanen: En samlet regionsplan -

Jernbaneterrænet i København SV 1:280.000

Infrastrukturelle knudepunkter

Fingerplanen. Plusset markerer jernbaneTogruter terrænet, i et infrastrukturelt knudepunkt Krydstogtruter mellem to kommende metrolinjer, Cityringen Flyruter og Sydhavnsmetroen.

Jernbaneterrænet

Ishøj Karlslunde Solrød

Køge

De grønne kiler -

Jernbaneterrænet i København SV 1:280.000

Fingerplanens grønner kiler. Plusset markerer jernbaneterrænet, som potentielt kan Regional kile, der er forblive en del af den markerede kile, bundet med siteder rækker mod Roskilde i vest ogBebyggelse Køge bugt i syd Grønne kiler

Bispebjerg

Bellahøj

Indre By

Valby Bakke

Jernbaneterrænet

Amager

Københavns landskab -

Jernbaneterrænet i København SV 1:120.000

Københavns terrænform år 1850.

Jernbaneterrænet erTerrænkoter placeret1850 for foden af Valby bakke.

Anden hovedbanegård (1864)

Første og tredje hovedbanegård (1847 og 1901)

Kødbyen

Carlsberg

Jernbaneterrænet

Jernbanens terræn -

Jernbaneterrænet i København SV 1:80.000

Den nye kystlinje efter den store havneopfyldning ud for Kalvebod Strand i forbindelse med Københavns tredje Hovedbanegård. Jernbaneterrænet ligger langs den nuværende skinneføring.

Nordhavn

Lynetteholmen

Refshaleøen

Kløvermarken

Carlsberg Ørestad Nord

Jernbaneterrænet Islands Brygge Syd Valby industriområder

Nye Sydhavn

Ørestad Syd

Fiskerihavnen

Perspektivområder -

Jernbaneterrænet i København SV 1:100.000

Deindustrialisering. Københavns “perspektivområder”, der er udskrevet til fremtidig byudvikling

Potentialekort over kvaliteter, materialer og arv efter industrien

Vestre Kirkegård Carlsberg i baggrunden

Bavnehøj Allè Ny tunnel under banegraven

Skydebro

Jernbaneterrænet

Park

Snit B: Fra Vestre Kirkegård

Jernbaneterrænet i Kø 1:2000

Skylinesnit: Fra Vestre Kirkegård til Kalvebod Brygge

Valby Bakke

Carlsberg

Terrænsnit (zoomet): Fra Carlsberg til Islands Brygge

Sydlige del af site

Vasbygade

Banegraven

Nye Sydhavnen

A: Fra Carlsberg til den nye vandkant Jernbaneterrænet i København SV 1:2000

Bysnit 1:2000 Bysnittene går på tværs af de forskellige byområder og viser dem i en større byarkitektonisk sammenhæng. Ved at gå på tværs af eksisterende barrierer, administrative og økonomiske systemer og interesser, finder snittene nye rumlige potentialer i bylandskabet.

Enghave Brygge

Kaktustårnene Godsbaneremise

Indgangsparti på skinner

Trafiktårnet

Inner City IKEA

Cabinn Hotel

Tivoli Hotel and Congress Center

Postgrunden i baggrunden

Rigsarkivets have

SEB

Bygningsstyrelsen

d til Kalvebod Brygge

øbenhavn SV

Bavnehøj

Enghavevej

Banegrav Jernbaneterrænet

Sydlige

Snit A: Fra Carlsberg til den nye van Jernbaneterrænet i København SV 1:2000

Havnen

Nokken

Amager Fælled

Vesterbro nye skole

Sønder

CARLSBERG

Vesterbro Svømmehal UCC Campus Carlsberg

J. C. Jacobsens Have

Kollegiet Solbakken

Otto Mønsteds Kollegium Akademiet for utæmmet kreativitet

Copenhagen Skatepark

Kommende domicil KAB

Københavns Projekthus GAME København Vestre Fængsel

Industri

DEN GULE BY

Lyntogshallen

Eksisterende tunnel

INDRE PLADS Erhverv og kulturlokaler

Ny skole

Bavnehøj Idrætsanlæg

Idrætsarealer

Ny tunnel til Enghavevej

Bavnehøj Allè

Park med regnbed

VOGNVÆRKSTEDET

Tilgroede skinner langs metrohegnet

VESTRE KIRKEGÅRD TRÆLAGRENE Erhverv og ungdomsboliger

P-hus

Fredskov Bavnehøj Skole

BAVNEHØJ Rangerterræn med særlig høj biodiversitet

Himmelekspressen

Valbyruten, rekreativ rute

Fortsættelse af Otto Busses Vej

Fredskov

Scandic Hotel

GAMLE SYDHAVNEN Sydbanestien fortsættelse af Valbyruten

Helhed

VESTERBRO

DYBBØLSBRO STATION

r Boulevard

dsplan

Inner City IKEA Kommende fjernbusterminal

KALVEBOD BRYGGE

Kaktustårnene

Cykelslangen

Bygningsstyrelsen

Trafiktårnet Fisketorvet

Rangerterræn

Indgangsparti HAVNEHOLMEN Vandtårn GODSBANEREMISE Kulturlokaler

Erhvervslokaler Nye boliger

LOKOMOTIVVÆRKSTEDET

Park med regnbed

P-hus

Tømmergraven BaneDanmark

Cityringens kontrolog vedligeholdselscenter

Neptunbus Bonus Tankstation

Turistcenter Alba Turist

Genbrugsstation Enghave Brygge Guldminen H. C. Ørstedsværket

Office outlet Sct Transport Dieselhouse Belvederekaj

Kommende bro

Flydedokken

Gasværksparken

Teglholm havnepark

ISLANDS BRYGGE SYD Frederiksholmsløbet

TEGLHOLMEN Alfred Nobels Bro

Nokken

Amager Fælled

Vild kant mod metrohegn

Valbyruten cykelsti

Parkeringshus med vild, grøn facade

Ubrugte skinner vokser vildt

Nye volumener i vild kant

Fortsættelse af park

Otto Busses Vej

Grovsmed i baggrunden

Park med regnbed

Snit C: Fra ka

Jernbaneterrænet i 1:20

Vild kant mod metrohegn

Valbyruten cykelsti

Parkeringshus med vild, grøn facade

Urban belægning

Ubrugte skinner vokser vildt

Kraftcentralen

it C: Fra kant til midte

nbaneterrænet i København SV 1:200

Snit gennem sitets indre 1:200 Snittet starter i den vilde kant langs metrobarrieren og bevæger sig mod sitets kultiverede midte, med Kraftcentralen som pladsens centrum. Snittet viser en ny forbindelse fra pladsen til de urbane rum omkring Lyntogshallen og ud til den historiske lindeallè mod nord.

Nye volumener i vild kant

Fortsættelse af park

Urban belægning

Otto B

Ny passage

Urban belægning

Kraftcentralen

Urban belægning

Ny passage

Mellemrum til lyntogshal

Gangsti

Lindeallè

Otto Busses Vej

Vild vejkant

ant til midte

i København SV 00

Busses Vej

Grovsmed i baggrunden

Park med regnbed

Snit C: Fra kant til m

Jernbaneterrænet i København 1:200

Mellemrum til lyntogshal

Gangsti

Lindeallè

Otto Busses Vej

Vild vejkant

Den indre p

Visualiserin JernbaneterrÌnet i Kø

plads

ng øbenhavn SV

På den indre plads er det tidligere kredsløb mellem Centralværkstedets værksteder særlig tydeligt. Kraftcentralen fremhæves som sitets hjerte med ny pladsbelægning og bevaring af områdets historiske strukturer, rør og skinner. En ”løber” følger skinnernes forløb fra den ene ende af pladsen til den anden, imens en park med regnbed støder op til sitets urbane indre

Spor i brug

Eksisterende industri Spor ude af brug Lindeallè

C

Den Gule By Otto Busses Vej

Lyntogshallen

Kedelsmedjen

Presseningværksted

Passage til allè

Ny passage Sadelmagerværksted

Regnbed tdligere B kloak

Lokomotivværkstedet Elektrisk værksted

Vejtræ

Kraftcentralen

Trykluftværkstedet Kogehuset

Skinner mellem værkstederne i ny ”løber”

Park med store solitære træer

Nye vejtræer

PARK

Jernmagasinet

Regnbed

Grovsmedjen

Hovedlager 40

Vognværkstedet

Otto Busses Vej Plads fortsætter ned i vild kant Hjulpladsen

Parkfortsætter ned i vild kant

Plads fortsætter ned i vild kant

C

VILD KANT

Indgang til P-hus

Valbyruten, cykelrute langs metroskinner Cityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter

P-hus med erhverv

Udgang fra p-hus

Plan: Indre Plads

Jernbaneterrænet i København SV 1:500

Otto Busses Vej

Nye boliger ud til park

Materialer

langs Belvedere-

Vand fra parkrum fortsætter ud i havnen

Transformation af det byggede Fortætningen af sitet bygger på sitets eksisterende ordner, byggede værdier og historiske spor, som kan videreføres i en ny forståelse af sitet.

Bebyggelselsplanen følger en vertikal orden, der står vinkelret på skinnernes horisontale forløb. Sitet er præget af en arkitektonisk sammenhæng, et materialefællesskab og et fælles formsprog, som fortætningen skriver sig ind i.

I bygningsanalysen (næste side) tager jeg hver bygning i betragntning i forhold til, hvad dens tidligere funktion og rolle har været i sitets industrielle økosystem.

Derfor er bygningerne grupperet, så de ses i de systemer, de tidligere var indskrevet i. Heri danner bygningernes individuelle

træk og formsprog grobund for det fysiske udtryk i den nye bebyggelse.

Det er ikke formålet at bevare alt som det var, men i stedet at bygge ovenpå det eksisterende med et nyt, tidssvarende aftryk for i dag.

Vi har i dag flere materialer og byggemetoder til rådighed end ved sitets anlæggelse, og derfor vil der på strategisk udvalgte steder være mulighed for at bygge ovenpå det eksisterende med formsprog og materialer, der kontrasterer den bebyggelse, der allerede er på sitet.

Formålet med transformationen er således ikke at kopiere historien, men derimod at forstå den og videreføre den til i dag, så vi kan skabe et nyt sted i fremtiden.

Den Gule By Lindeallè

Eksisterende tunnel

Forlængelse af skole Portner

Gemte elementer fra jernbaneindustri

Vognværkstedet

Skoletårn Stiforløb gennem fredskoven

Trappe til skydebro

Ny skole

Idrætsarealer i tidligere skydebro

Skolehaver i ubrugte skinner

Urban forplads til vognværksted i tidligere skinner

Cykelparkering Idræts- og legeområder Æblelund

Hævede rør med belysning

Vild baneskråning

Bro

Legeareal til skole

Kiss n’ ride til skole

Eksisterende trælager

Vild have i tidligere skydebro Eksisterende trælager Vej gennem plads med vandrende

Ny tunnel til Enghavevej

Vilde skinnehaver

Eksisterende trælager

TRÆLAGRENE Erhverv, forretninger og ungdomsboliger

Vandopsamling fra urbane pladser i fredskoven

Fredskov

Urban forplads med vejtræer

Otto Busses Vej

Cykelrute Valbyruten

Rangerterræn med særlig høj biodiversitet

Cityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter

Sti til Sydhavn station

Plan: Kanten

Jernbaneterrænet i København SV 1:500

Sjældne plantearter på sitet

Transformation af det groede Udviklingen af sitets grønne struktur bygger på en analyse af områdets eksisterende beplantning samt en bevidsthed om, hvad der er henholdsvis designet, vildt og selvgroet.

Beplantningen er uforudsigelig og gror ikke synkront, men i mange tidsskalaer. Sitets mange store træer fortæller om tid og giver sitet en historisk dybde.

I projektet bliver de kultiverede områder placeret i sitets midte i form af to definerede parker og den historiske lindeallè.

Langs kanterne og skinnerne vokser derimod en vild og selvgroet beplantning, som indeholder en stor planterigdom og biodiversitet. Industrielle elementer har knapt forladt området, før mos, alger og pinærplanter finder deres vej ind i faciliteterne.

Afviklingen af industrien og successionen er tæt forbundet over hele området.

Jernbaneterrænet har en helt unik naturtype, hvor jernbanens drift har bidraget med gunstige forhold for biodiversiteten.

Togvognene har flyttet rundt på arter via godstrafikken, og drift og anlæg har formet baneterrænet, så det efterligner tørre steppelandskaber. Grus og skærver giver et næringsfattigt miljø, så arter af nøjsomme planter og varmekrævende insekter er indvandret. Jernbanedriften har gjort området er et unikt levested med et væld af arter, hvoraf nogle udelukkende findes her i Danmark.

I transformationen af det groede (følgende side), tager hensyn til de forskellige forhold og udgangspunkter, som hver beplantningstyper vokser fra. Det er netop det dynamiske aspekt i sitets transformation, der er en af de helt store værdier i området.

En ændret landskabsforståelse I kølvandet på diskussionen om, hvad de nye industriområder betyder for byen, rejser sig nye spørgsmål omkring, hvad der er by, og hvad der er landskab.

Industriområderne har transformeret de tidligere klare skel mellem kultur og natur, menneskeskabt og naturligt, by og land, tæmmet og vildt. Det svækker det tidligere så stærke forhold mellem center og periferi som fæstningsbyen historisk bygger på.

Voldenes tidligere så stærke kontrast mellem by og land, urbant og landskabeligt er blevet til en mere hybrid form for landskab, en syntese mellem det vilde og det kultiverede.

Med deres placering tæt på den historiske bykerne, har industriområderne overtaget naturens rolle som den dialektiske modsætning til den tætbyggede by. De er den nye byens inversion, der indeholder noget ukendt og anderledes.

I den opfattelse er byen ikke længere det modsatte af landskabet, men er selv indlejret i et landskab formet af mennesker.

Et dynamisk landskab, der gemmer på fysiske og immaterielle historiske, sociale og kulturelle værdier, og hvor udfordringen bliver, hvordan man skal håndtere landskabets forandring i fremtiden.

Hvor industrien tidligere var den store motor i byens udvikling, kan den plads, industrien tidligere optog, igen blive byens drivkraft. Industriområderne kan blive en del af byens hverdag igen, og samtidig minde os om en tid og en kultur, der er dybt indlejret i vores samfund.

Vi kan genopdage og genopfinde de enorme kræfter, der er associeret med at skabe nye landskaber.