4.4 FORTÆLLER (Fortsat… (Fortsat…) jeg-fortæller
3. persons-fortællere
… fortælleren optræder i handlin- … fortælleren optræder ikke som person i handlingen – er kun gen – som jeg… en synsvinkel… • En jeg-fortæller er en fiktiv person som en forfatter har opdigtet…
alvidende fortæller
personal fortæller
• 'kan alt'…
• hovedpersonen er ikke tekstens fortæller.
• i jeg-fortællinger er fortællersynsvinklen altid nem at få øje på…
• kan røbe alt om personernes handlinger, følelser og tanker
• jeg'et følger én person
• kan til enhver tid overskue hele fortællingen
• ordet jeg henviser altid til den, der taler. • tekstens jeg fortæller ud fra sin særlige synsvinkel og 'styrer' teksten med sine holdninger, meninger, erfaringer, viden, følelser… • når vi læser en fiktiv fortælling hvor et jeg fortæller om sig selv og sine oplevelser, så bliver alt set med jeg'ets øjne og er naturligvis farvet af hvad jeg'et er for en person. Ligesom i virkeligheden. • den måde et jeg taler eller skriver på er en meget væsentlig del af fortællingen. • jeg-fortællere er ikke altid vildt subjektive i deres beskrivelser og vurderinger, de kan have den funktion at være vidne til noget andre foretager sig og 'genfortælle' det nogenlunde objektivt… • …viser sig evt. som fortælleroplysninger: kommentarer, beskrivelser.
• vi kommer tættere på selve oplevelsen; der er ikke nogen fortæller-stemme som forklarer tingene for os.
• … og ikke bare det! kan også vurdere om personernes måde at opføre sig på er typisk eller dum eller fornuftig…
• der bruges hun/han fremfor jeg. • alt hvad der bliver fortalt bliver dog set gennem personens øjne. • vi ser ind i personens tanker, for teksten er præget af indre monolog. • fortælleren 'skjuler' sig i hovedpersonen og lader os opleve det personen oplever.
• kan have skiftende indre synsvinkel • kommer med mange fortælleroplysninger: kommentarer, beskrivelser, refleksioner. • kan evt. komme med direkte læserhenvendelser.
• på den ene side bruger fortælleren personen som et 'filter' – på den anden side kan fortælleren lægge mere ind i fortællingen end personen selv ville kunne gøre.
skjult fortæller, dramatisk fortæller, 'kameraøjet' • kalder man det, når en fortæller blot er et kamera og en mikrofon og nøjes med at registrere hvad personerne siger og gør, uden at komme med vurderinger eller kommentarer. • fortælleren er objektiv i sin beskrivelse - næsten konsekvent; sætninger kan jo ikke siges af en kamera! • når en forfatter vælger en skjult fortæller, er det en synsvinkel der overlader læseren selv at fortolke stemningen og forstå hvorfor personerne opfører sig som de gør.
NOVELLE- & ROMANANALYSE/CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2005/2007/2014
Se eksempler på næste side!
9