FORMATER GRUNDTYPER
DEN FAKTUELLE FREMSTILLINGSFORM fordi de indeholder en tydelige og direkte købsopfordring.
DEN FIKTIVE FREMSTILLINGSFORM modtageren skal selv slutte sig til, hvad han eller hun skal foretage sig.
Presenter-formatet
Drama-formatet/minidrama
Kendetegnende for dette format er, at der på reklamens billedside optræder en person, der kigger direkte ind i kameraet og dermed opbygger en illusion om, at han eller hun er i direkte kontakt med modtageren. Personen eller presenteren fremviser typisk produktet, fortæller om dets egenskaber, anpriser det og opfordrer til køb. Formatet anvendes ofte på en ironiserende måde, hvor presenteren optræder som en oversmart sælgertype.
Det episke format. Her indgår produktet i en fortælling, i et fiktivt forløb. Reklamen fremtræder som en form for drama, som vi kender fra tv-serier eller spillefilm. Vi følger et forløb over tid, hvor forskellige personer agerer i forhold til hinanden, og hvor personerne ikke på noget tidspunkt er i øjenkontakt med kameraet. Det produkt, der reklameres for, indgår som en integreret det i det fiktive forløb, og vi bliver som modtagere ikke præsenteret for nogen form for opfordring. Vi skal selv fortolke de argumenter for produktet, der er indlejret i fortællingen.
Testemonial-formatet
Montage-formatet
Testimonial betyder vidnesbyrd – og dette format er netop kendetegnet ved, at reklamen viser brugere – eller rettere sagt skuespillere, der spiller brugere – af produktet, for eksempel i en interviewsituation. Uden at kigge ind i kameraet fortæller brugere en interviewer, som måske ikke er til stede i billedrammen, hvad de har fået ud af at anvende produktet.
Det lyriske format. I dette format indgår produktet som en komponent i et oftest æstetisk formfuldendt og stemningsfyldt univers. Her er der ikke noget handlingsforløb med årsags-virkningsrelationer – produktet er typisk placeret i et smukt, drømmeagtigt, poetisk univers ofte ledsaget af musik, der er med til at understrege den eventyrlige stemning.
Voice-over formatet Her er det en stemme på lydsiden, der fungerer som styrende instans i reklamen. Billedsiden fungerer typisk som illustration af det, som voice-over-instansen fortæller. På billedsiden kan der være tale om såvel levende billeder som stillestående fotografier. Ud over voice-over-instansen kan der på lydsiden også optræde lyd, der er knyttet til billedsiden, for eksempel dialog og reallyd, og der kan desuden forekomme jingles og baggrundsmusik. Det afgørende i forbindelse med dette format er, at reklamen ikke ville fungere uden voice-over-stemmen. Voice-overformatet er det billigste reklameformat – for eksempel kan det anvendes til at signalere, at virksomheden ikke bruger mange penge på reklamer. Underforstået: målgruppen er godt klar over, hvem der i sidste ende betaler for virksomhedens markedsføring.
Voice-over plus formatet Dette format adskiller sig fra det ”rene” voiceover-format ved, at der er et spil mellem det, der foregår på billedsiden og det, der foregår på voice-over-siden. Der kan evt. være en decideret modsætning mellem voice-over og billeder eller en let ironiserende forskel mellem reklamens to planer. Voice-over-plus-formatet stiller således krav til modtageren, der bliver tvunget til at reflektere over, hvorfor der ikke er overensstemmelse mellem billedside og voice-over. Når der er uoverensstemmelse mellem de to planer, er effekten typisk humoristisk.
CARINA WANGEL – 2017
6