Reklameanalyse tv-reklamer

Page 22

KLIPNING Et særligt filmisk virkemiddel er måden, hvorpå de enkelte billeder og scener klippes sammen. Klipningen skaber sammenhæng mellem de enkelte kameraindstillinger, får scenerne til at glide naturligt over i hinanden og får handlingen til at skride fremad kontinuitetsklipning

Denne forholdsvis usynlige klipning skaber sammenhæng i tid og sted. Det er ikke meningen, at tilskueren skal bemærke klippet, men opleve forløbet som et flow. Det sker bedst ved, at der klippes på bevægelse (mens motiverne bevæger sig), blikretning (når næste billede viser det personen kigger på) og ved at skifte mellem meget forskellige kameraindstillinger fx heltotal/nær/frø/normal/halvnær. Kontinutetsklipning bygger en scene op. Derfor kaldes den også for scenisk klipning.

Eksempel

Mellem den første og anden indstilling er der klippet på bevægelse.

Mellem den anden og den tredje indstilling er der klippet i blikretning. Det er samtidig et matchklip

Jo større forskellen i synsvinkel og perspektiv er mellem to indstillinger, jo mere 'usynligt' bliver klippet. elliptisk klipning

Denne form for klipning skaber sammenhæng mellem sekvenser og større tidsspring. Overgange mellem klippene kan ske gennem fading (billederne toner over i hinanden) og lydbroer (lyden fra det følgende klip begynder i slutningen af det aktuelle klip). Ved hjælp af elliptisk klipning kan instruktøren brede sin fortælling ud over flere dage, måneder og år og bringe os rundt til mange lokaliteter.

krydsklipning

Gennem krydsklipning kan filmen springe mellem to forskellige positioner. Der kan krydsklippes mellem to, der taler med hinanden. Og der kan krydsklippes mellem to handlingstråde, der finder sted samtidig. Det sidste kaldes parallelklipning. I Life is a bitch krydsklippes der mellem de to scener på servicestationen.

De tre første former for klipning – kontinuitet, elliptisk, kryds - skaber sammenhæng på en tidslinje. Montageklipning skaber betydning, uden at der er tale om handling i tid. montage klipning

Montageklipning kaldes for synlig klipning. Det er meningen, at tilskueren skal bemærke klippet. Det sker ofte, fordi den nye indstilling er meget anderledes end den forrige. Der er ingen handlings- eller rummæssig kontinuitet. Publikum netop gøres opmærksom på at vi springer i tid, rum eller handling. Benyttes, når man skal skildre en lokalitet, en stemning, en tanke eller en anden tilstand uden handling.

matchklip

CARINA WANGEL – 2017

Eksempel

Mellem indstilling 1 og 3 indsættes en indstilling, der ikke umiddelbart har noget med handlingen at gøre, men kommenterer den. Den trækker publikums opfattelse i en bestemt retning.

Et klip mellem to optagelser kan matche hinanden. Det sker, når der er stor lighed mellem motiverne i de to optagelser, og motiverne er placeret de samme sted i billedet. Overgangen mellem de to tidsplaner foregår via matchklip.

20


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.