PERSPEKTIV Kameraet kan befinde sig over, midt for eller under motivet. Det har betydning for den måde, vi opfatter motivet på. De forskellige synsvinkler giver forskellige perspektivlinjer i billedet. Fugleperspektiv motivet ses oppefra Linierne trykkes. Motivet kommer til at virke mindre, end det er i virkeligheden. Det kan give tilskueren et indtryk af underlegenhed hos personerne. Det kan også bare give tilskueren et overblik over en situation, 'sådan lidt fra oven'. Normalperspektiv motivet er i øjenhøjde med vores almindelige blik Det er et neutralt perspektiv, fordi linierne i billedet svarer til den måde, vi ellers opfatter vores omgivelser på. Frøperspektiv motivet ses nedefra Linjerne udvides. Motivets dimensioner blæses op, og det kommer til at fremstå mere fyldigt, imposant og overlegent. Frøperspektivet er et stærkt filmisk virkemiddel, der kan vise verden set fra de underkuede fra de små. RAMMEN
Billedrammen er grænsen for, hvad vi kan se. Men det betyder ikke, at det kun er det, der er inden for rammen, der udgør filmen. Vores øjne ser ikke så meget som vores fantasi. Det er nok at se munden for at vide, om det er en mand eller en kvinde. Og det er nok at se en vaskehal i halvtotal fro at vide, at scenen foregår på en servicestation. Ofte hjælper lyde uden for rammen os på vej. Fantasien fortæller os, hvad der sker uden for rammen, og udvider dermed det filmiske univers. Det ved instruktøren, så nogle gange snyder han os og viser os noget andet end det, vi forestillede os.
Hovedhandlingen inden for billedrammen
CARINA WANGEL – 2017
Hovedhandlingen uden for billedrammen
17