CARE nr.4 - 2012

Æsler trækker det tunge læs En CAREgave letter hverdagens byrder for verdens fattigste. Den giver tryghed, håb og mad på bordet. Derfor er en CAREgave verdens bedste julegave.

Nr. 04 - 2012

|1

Støt CARE Danmark SMS CARE til 1414 og støt med 150 kroner

NEPAL M

VIETNA

NIGER GHANA

KENYA

UGANDA IA TANZAN UE IQ B MOZAM

CARE International er en af verdens største humanitære organisationer. I 2011 styrkede CARE Internationals arbejde mere end 122 millioner mennesker i 84 lande. CARE Danmark har projekter i otte af dem.

CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og på forebyggelse.

Vores beregninger viser, at for hver krone vi investerer i at forebygge klimakatastrofer, sparer vi syv kroner i nødhjælp. Derfor sætter CARE ind, før katastrofen rammer, og skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på langt sigt.

Det er rettidig omsorg.

14

indhold

8 10

6 redaktionen Ans varshavende Marie Sisse Brown Redak tør Mette Noppenau Redak t ion Nanna Apergis, Sutikamon Højrup E-ma il redaktionen@care.dk Layout Sutikamon Højrup korrek t ur Lene Bruhn C ARE Danmark Jemtelandsade 1, 2300 København S Telefon 35 200 100 E-ma il care@care.dk websi t e www.care.dk

En helt speciel julegave Et æsel giver kvinder frihed Andefamilie – vejen ud af fattigdom Køkkenhave bliver en hel planteskole CARE nyheder På tur med prinsen Status: Sult i Sahel

Opl ag 35.500 - ISSN 0906-2793 Giro 951-5151 forside Foto:©Brendan Bannon - CARE |2

CO2-udledningen ved produktionen af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion

4 7 9 11 13 14 18

| Fra redaktøren |

Når en fjer bliver til fem høns ... ... betyder det normalt, at en person overdriver sin fortælling for at gøre den en tand mere dramatisk og ekstra spændende. Sådan forholder det sig ikke her. Når jeg fra et CAREgave-perspektiv bruger talemåden, skal den tages ret bogstavelig. Her bliver den berømte fjer nemlig til fire perlehøns, en køkkenhave til en hel planteskole og et æsel til en families fundament til at overleve en sultkatastrofe.

I dette magasin møder du Phan Van Tuy fra Vietnam, Ram Dulari Kapar fra Nepal og Amina Abdou fra Niger. De har alle tre formået at gøre en enkelt CAREgave til deres levebrød, fordi der sammen med en CAREgave følger både uddannelse og et længere perspektiv. Det giver ikke bare mad på bordet her og nu, men bidrager også til social status, økonomisk sikkerhed og stabile fremtidsudsigter for hele familien.

Det i sig selv, mener jeg, er grund nok til at forære en CAREgave til dem, du holder af.

Og det er jeg heldigvis ikke alene om. Du møder nemlig også Serena Rose Blossom, Birgitte Kjøge, Astrid Munksgaard og Henning Güldenstein, som fortæller, hvorfor de sidste år valgte at lægge et gavekort til en CAREgave under juletræet – og hvordan modtagerne reagerede på at få sådan en utraditionel gave.

Hverken du eller jeg kan slukke for den bagende sol eller holde for de oversvømmelser, som ødelægger fattige menneskers levebrød. Men du og jeg kan for få midler hjælpe dem med at værne sig imod katastroferne. Det er CAREgaver et rigtig fint eksempel på.

I vores gavebutik, www.caregaver.dk, kan du give en andefamilie til en fattig bonde i Vietnam. Den koster 120 kroner for dig – men den er guld værd for ham. Den kan være med til at sende hans gravide kone til læge og hans børn i skole.

Det et er da en julegave, man kun kan blive glad af at give.

Mette Noppenau Redaktør

|3

| CAREGAVER |

En helt speciel

JULEGAVE

Serena Rose Blossom gør meget ud af at bruge tid sammen med sine børnebørn og på at tale med dem om livet og den verden, vi lever i. For også at lægge handling bag ordene gav hun hele sin familie CAREgaver til jul sidste år. Det blev en stor succes – og en noget anderledes juleaften for familien Blossom.

Nanna Apergis Foto: Reimar Juul

’J

eg vil gerne fortælle mine børnebørn, at vi skal tage os af den verden, vi lever i, og passe på den. Men det vigtigste er at vise dem, at jeg ikke bare taler om det – at jeg faktisk også gør noget,’ siger Serena Rose Blossom.

Derfor besluttede hun sidste år at gøre juleaften lidt anderledes.

I stedet for at dække gulvet under juletræet med gaver indhyllet i gavepapir fra tøjbutikker og sportsforretninger, tog hun chancen og købte CAREgaver til sin datter, svigersøn og begge børnebørn.

CAREgaver har været en del af CARE Danmarks forebyggende udviklingsarbejde i seks år. Fælles for gaverne er, at de kommer nogle af verdens mest udsatte mennesker til gode. Du kan eksempelvis give perlehøns til en fattig kvinde i Ghana eller bikuber til en familie i Vietnam.

Clara Pagh Blossom har gemt det æsel-gavekort, som hendes mormor gav hende i julegave sidste år. Kortet er dekoreret med billeder og små historier, så det er blevet meget personligt.

Julen oplagt til caregaver ’Julen handler om, at vi skal være gode ved hinanden, og at vi skal fedt, at hun havde tænkt meget over, hvorfor det lige var et æsel, være noget for andre. Derfor er højtiden en oplagt anledning til jeg skulle have – og så var det gavens betydning,’ forklarer Carla Pagh Blossom. at forære en CAREgave væk,’ siger Serena Rose Blossom. ’Det var jo en gave både til mig og til en anden, som havde meget mere brug for Hun gik meget op i, at gaverne den. Jeg fandt ud af, at et æsel kan gøre til hendes familie skulle være meget gavn i Niger, og det gav mig god personlige, så hun fandt nogle, samvittighed,’ siger Carla Pagh Blossom der passede præcis til modtageren. Hendes barnebarn Carla på 14 år fik for eksempel et æsel, som kommer piger på hendes alder til gode i Niger. Ønsker sig en CAREgave Selvom gaverne blev en succes i hele Serena Roses familie, og alle Serena Rose Blossom klippede også en lille historie om den enkelte blev glade, da ænder og æsler og mangrovetræer tittede frem på gave ud af CARE-magasinet og klistrede den på gavebeviset. På de dekorerede gavebeviser, mener Serena Rose Blossom, at det den måde var det tydeligt, hvilket formål hver gave havde. Når kræver lidt ekstra omtanke at give en CAREgave. gavekort blev åbnet, læste modtageren historien højt, og det gjorde gaverne til et underholdende indslag i løbet af juleaften. ’Jeg kunne ikke have givet en CAREgave til mine børnebørn for fem år siden. Da ville de have været for for små til at forstå ’Sådan en gave gør verden større, og vi blev mindet om, at der den og sætte pris på den,’ siger Serena Rose. findes mennesker, der ikke er lige så privilegerede som os’, siger Serena Rose Blossom, som var spændt på, hvordan familien ville Gennem årene har hun fået mange flotte hjemmelavede gaver af modtage de alternative gaver – især børnebørnene. sine børnebørn, og hun har gemt dem alle sammen. Men nu er hun klar til at få en ny slags gave.

Det var jo en gave, som både var til mig og til en anden, der havde meget mere brug for den

én gave – to modtagere

Men gaverne blev modtaget med stor interesse af alle, og Carla ’Der er snart ikke plads til mere i min lejlighed, så køkkenhaver Pagh Blossom var glad for det æsel, som hendes mormor gav hende. og ænder, der bruger plads ude i verden i stedet for i min stue, er velkomne. Jeg synes, CAREgaver er en vidunderlig idé, og jeg ’Det var både måden, hun havde arrangeret det på – det var rigtig kunne godt tænke mig at få en selv,’ siger Serena Rose. |4

Serena Rose Blossom forærede hele sin familie CAREgaver til jul sidste år. Barnebarnet Carla Pagh Blossom på 14 år fik et æsel.

Så fint var æsel-gavekortet, som Serena Rose lavede til sit barnebarn, Carla, i julen 2011

ssoms ien lo B e s o R a Seren ver til hele famil n er pige CAREga et æsel, fordi hu

år fik et Carla på 14 ÕÕ Barnebarn n uddannelse. stfisker. og går op i si mangrovetræer, fordi han er ly vde fået fik lige ha nen ÕÕ Svigersøn en køkkenhave, fordi hun selv fik ÕÕ Datteren kkenhave. be og en anlagt en kø år fik en biku ske og 2 1 på m tra et Ber emenne ÕÕ Barnebarn i gave, fordi han er hjemm ilie m fa de an sin familie. meget glad for

PÅ ULEGAVER J DINE B KØ .DK WWW.CAREGAVER

CAREgaver • CAREgaver styrker nogle af verdens fattigste og mest udsatte mennesker.

Bier, ænder, æsler og køkkenhaver giver dem noget at stå imod med, når oversvømmelserne kommer, tørken rammer, og høsten svigter.

• Modtageren af en CAREgave får et gavebevis, der fortæller, at gaven gives i hans eller hendes navn til et menneske, der virkelig har brug for den.

• Alle CAREgaver bliver købt lokalt i de forskellige lande, og modtagerne får undervisning i anvendelse, vedligeholdelse og omsorg for sin CAREgave. Det gør CAREgaver langtidsholdbare.

Læs mere om CAREgaver på de følgende sider |5

Æsel Første gang Birgitte Kjøge hørte om CAREgaver, købte hun straks et æsel til sig selv.

Sidste år blev hendes nieces barnebarn også indviet i gavernes glæder, da Birgitte forærede hende et æsel i adventsgave.

| Foto:©CARE Danmark - Reimar Juul |

Danmark Nanna Apergis

Hvorfor valgte du at købe en CAREgave? ’Jeg synes, det er en rigtig fin form for gave. Det er en måde at oplyse om, hvordan det er at leve i andre lande. Modtageren var jo kun syv år, men det viste sig at være en god beslutning. Æslet var det første, hun fortalte sine klassekammerater om, da hun kom i skole mandag morgen. Det er dejligt for mig at opleve, at en pige på syv år interesserer sig for at hjælpe andre.

Hvorfor valgte du at give et æsel? ’Mange siger, at æsler er stædige dyr, men jeg har altid syntes, at æsler er hyggelige dyr. Og så kan de samtidig gøre en stor forskel for kvinderne og deres døtre i Afrika, som skal gå så langt for at hente en smule vand. Et æsel, der bruges som trækdyr, kan gøre livet meget nemmere for folk, der bor der, hvor det er vanskeligt at færdes. Det er en gave, der holder længe.

Hvordan blev gaven modtaget? ’Min nieces barnebarn syntes, det var en lidt mystisk gave – sådan en havde hun aldrig fået før. Men hun syntes også, der fulgte en spændende historie med. Hun blev fanget af fortællingen om et helt andet land og et helt andet liv. Jeg havde klippet billeder ud af CARE-magasinet og lavet et lille billedgalleri, der fortalte om gavens betydning. Der var blandt andet et billede af et æsel, og det hænger stadig på væggen på hendes værelse.’

CAREgaver: Æsler til Niger • Et æsel kan gøre en kvindes hverdag betydeligt mere effektiv, når hun skal hente vand til familiens husholdning, når hun skal samle brænde til madlavning, og når hun skal fragte afgrøder, dyr eller træ til markedet.

• Æslet kan også bruges til avl, så ét æsel efterhånden bliver til flere, som familien eksempelvis kan sælge og dermed skabe sig en indtægt.

• At være æselejer giver en kvinde status i både familien og lokalsamfundet. Det betyder, at hendes mening bliver hørt, og hun får indflydelse på de beslutninger, der skal træffes. |6

475 k

Niger KØB ET ÆSEL PÅ WWW.CAREGAVER.DK

Et æsel giver kvinder frihed og indflydelse En kvinde i Niger er ofte bundet af huslige pligter, som optager rigtigt mange af døgnets lyse timer. Det gør det umuligt for hende at komme i skole, passe et simpelt arbejde eller at opnå en status, som giver hende indflydelse. Den situation kan et enkelt æsel lave om på.

Mette Noppenau

F

or en dansker kan det være svært at forestille sig, at nogle mennesker lever i en virkelighed, hvor man skal gå flere timer om dagen for at få sig en kop rent vand.

Det kan virke lige så uforståeligt, at den daglige gåtur i gennemsnit er på seks kilometer og foregår i et ørkenlandskab under solens brændende stråler eller gennem en strid sandstorm.

’Mit æsel er blevet hele familiens rigdom. Hvert år har det skænket mig et nyt æsel, som jeg har solgt. Det betyder, at jeg tjener penge, så jeg kan købe andre husdyr, tøj og hvad familien ellers har brug for, siger Amina Abdou, som bor i regionen Diffa i den sydøstlige del af Niger.

Salget betaler vores mad, og det er på den måde,vi kom igennem den madkrise, der ramte vores landsby i år

Æslet bliver brugt af hele familien, men der er en klar opgavefordeling: Amina Amdou er æslets ejer, men det er hendes mands ansvar at passe det.

Ikke desto mindre er det Familiens yngre medlemmer har også hverdag for rigtigt mange af gavn af æslet. De bruger det til at Nigers fattige kvinder. De skal transportere halm og træ, som de hente vand i brønden, som gerne ligger flere kilometer væk, for at kunne lave mad til sælger på markeder i de nærliggende byer. deres familie og for at holde deres husdyr i live. Det kræver meget vand, og kvinderne bruger ofte rigtig meget tid på at ’Salget betaler vores mad, og det er på den måde, vi kom igennem den madkrise, der ramte vores landsby i år’, hente det. fortæller Amina Abdou, som giver endnu et eksempel på Med et æsel som trækdyr kan en kvinde transportere mere æslets store betydning for hendes hverdag: vand med hjem hver gang, og hun kan gøre det hurtigere.

Derfor er et æsel – som de færreste af Nigers fattige kvinder ’Jeg er mere respekteret i vores lokalsamfund nu, fordi folk ofte låner mit æsel til forskellige formål. Det har også selv har råd til at købe – en stor hjælp. forbedret forholdet mellem mig og min mand. Jeg bliver Amina Abdou er en af dem, som har fået et æsel i CAREgave. jævnligt hørt i de beslutninger, der skal træffes i familien.

Hun fortæller, at der også er andre fordele ved at have et æsel: Tidligere skete det nærmest aldrig,’ forklarer Amina Abdou.

For Nigers kvinder er et æsel en uvurderlig hjælp i hverdagen. Æslet kan bære mere vand, så kvinderne ikke skal gå til brønden så ofte. Det kan også bære de varer, som kvinderne tager til markedet for at sælge.

kr.

|7 | Foto:©CARE - Brendan Bannon |

Danmark

Ænder

Astrid Munksgaard ville gerne forære sine bedstemødre en betydningsfuld gave. Derfor lå der et gavekort til en andefamilie under juletræet til dem begge to sidste jul.

Nanna Apergis

Hvorfor valgte du at købe en CAREgave? ’Jeg kan godt lide hele tanken om hjælp til selvhjælp. Det er et budskab, jeg gerne vil dele. Ingen af mine bedstemødre mangler noget, og de har sjældent store ønsker. Samtidig har de begge været engageret i velgørenhed i mange år, så en CAREgave passede perfekt til dem.’

Hvorfor valgte du at give en andefamilie?

| Foto:©CARE Danmark - Reimar Juul |

CAREgaver: Ænder til Vietnam

’Det, jeg godt kan lide ved denne type gave, er at den er meget gennemskuelig. Jeg ved lige præcis, hvad pengene går til, og det ved mine bedstemødre også. Ændernes pris passede godt til mit budget, og så betyder det virkelig meget for en familie i Vietnam at modtage sådan en gave. Jeg ville gerne give mine bedstemødre noget betydningsfuldt, og jeg kan faktisk ikke komme i tanke om noget, der giver mere mening, end en gave, der gør hverdagen bedre for andre mennesker.’

• Ænder kan sælges på markedet og give en fattig familie en indkomst.

Hvordan blev gaven modtaget?

• Ændernes kød og æg er fulde af protein og er derfor er et vigtigt supplement til den kost, som fattige familier i Vietnam normalt spiser.

’Begge mine bedstemødre blev meget glade. Netop fordi de ikke mangler noget, er det vigtigt for dem, at de gaver, man giver dem, har en dybere mening. Julen har et klart budskab om at være god ved sin næste, og derfor er det oplagt at give en CAREgave i julegave. Især til dem, der i forvejen har alt. Jeg synes, at en CAREgave er en perfekt idé til folk, der ser ud over det materielle og bruger julen til at være sammen.’

• Thanh Hoa-provinsen ligger langs den vietnamesiske kyst og rammes oftere og oftere af massive oversvømmelser, som tager alt med sig – undtagen ænderne, som kan svømme oven på de massive vandmasser.

|8

Phan Van Tuy og hans kones liv forandrede sig totalt, da de modtog en andefamilie i CAREgave. Nu ser familiens fremtid meget lysere og mindre fattig ud.

KØB EN ANDEFAMILIE PÅ WWW.CAREGAVER.DK

120 kr.

Vietnam

En andefamilie – vejen ud af fattigdom

| Foto:©CARE |

Selvom Phan Van Tuy arbejdede hårdt som landmand og bygningsarbejder, kunne han ikke tjene penge nok til at brødføde sin familie. Men så fik han en flok ænder i CAREgave og lærte, hvordan han skulle opdrætte dem.

Dermed fik han chancen for at arbejde sig ud af fattigdommen – og greb den.

Mette Noppenau

D

e færreste tænker nok over deres store værdi, når ungerne begejstret står og fodrer de svømmende fugle med brødrester i parken. Ikke desto mindre er en andeflok guld værd på vietnamesisk landjord. Det fandt 47-årige Phan Van Tuy ud af, da han havde modtaget en andefamilie i CAREgave.

Men da Tuy fik CAREgave-ænderne modtog han samtidig undervisning i at opdrætte dem. Han lærte om foder og fodringsprocesser, sygdomsforebyggelse og generel pleje. Den nye viden betød, at hans ænder denne gang holdt sig sunde og stærke.

Efter to måneder kunne han sælge hele flokken og tjente en fjerdedel af de penge, som han skyldte banken.

’Efterfølgende har jeg betalt min gæld til banken og hjulpet mit ældste barn med en startkapital, så han kunne flytte til Taiwan Efterfølgende har han investeret i flere ænder, som han opdrætter og sælger – og tjener så meget på, for at få et godt arbejde. Og at han kan mætte sin familie og sørge så har jeg sørget for at mit for en god uddannelse til sine børn. næstældste barn fik gjort sin uddannelse færdig’, fortæller ’En andefamilie virker måske som en Phan Van Tuy. meget lille gave at give, men vores ænder og den uddannelse, der følger Han har i alt fire børn og bor med, har virkelig forbedret vores liv og sammen med sin kone i den fattige kystprovins gjort fremtiden meget mere tryg,' siger Phan Van Tuy. Thanh Hoa i det nordøstlige Vietnam.

Efterfølgende har jeg betalt min gæld til banken og hjulpet mit ældste barn med en startkapital, så han kunne flytte til Taiwan

Ligesom mange andre fattige bønder i Vietnam har også Phan Van Tuy tidligere forsøgt at opdrætte ænder, men uden succes.

Hver gang er ænderne blevet ramt af sygdom, som enten har taget livet af dem eller gjort dem umulige at sælge.

Han har efterhånden fået så godt gang i forretningen med sine ænder, at han nu også har købt nogle smågrise til avl. Dem kan han på sigt tjene endnu flere penge på. Dermed har Phan Van Tuy gjort sine økonomiske aktiviteter mere bæredygtige.

|9

| Foto:©CARE Danmark - Reimar Juul |

Danmark

Køkkenhave En CAREgave er den perfekte mulighed for at inspirere folk til at gøre noget godt for andre, mener Henning Güldenstein. Derfor forærede han sin svigerinde en køkkenhave i Nepal i julegave sidste år.

Nanna Apergis

Hvorfor valgte du at købe en CAREgave? ’Jeg ville gerne give en gave, der kunne holde længe. Julen er fyldt med materielle gaver, men det er min erfaring, at de for det meste kun skaber glæde i det øjeblik, de bliver pakket op.

En CAREgave skaber glæde længe efter, den er givet. Den repræsenterer også idéen om, at vi kan skabe en bedre og mere retfærdig verden. Og så er det en gave, som flere får glæde af.’

efterhånden er hun begyndt se, hvilken værdi hendes gave faktisk har. En CAREgave er en fantastisk mulighed for at inspirere andre.

Jeg håber, at min svigerinde har fortalt vidt og bredt om sin køkkenhave, så andre er blevet inspireret til også at forære sådan en gave til nogen i julen, til en fødselsdag eller bare for at gøre noget, der gør en forskel for andre.’

Hvorfor valgte du at give en køkkenhave? ’Min svigerinde har selv været på ferie i Nepal, så det var oplagt at give hende en køkkenhave, som går til en nepalesisk familie.

Jeg er stor tilhænger af hele tanken om bæredygtighed og hjælp til selvhjælp. Desværre er det bare ofte svært at overbevise andre om, at arbejdet nytter. Min svigerinde er normalt ikke typen, der går op i den slags, men med køkkenhave-gaven blev det hele pludselig meget konkret og håndgribeligt.’

Hvordan blev gaven modtaget? ’Hun blev ret overrasket, da hun åbnede den, og i begyndelsen var hun lidt tilbageholdende. Men hun kunne jo læse i gave-beviset, hvad gaven betyder for modtageren i Nepal, og

| 10

CAREgaver: Køkkenhaver til Nepal • Ni af de mest driftige køkkenhaveejere er blevet uddannet i at videreudvikle deres haver til små planteskoler. Her kan andre kvinder købe frø og stiklinger og få gode råd til deres egne køkkenhaver.

• Fra juli til september 2012 plukkede hver køkkenhaveejer i gennemsnit 86 kilo grøntsager. Familien spiste selv de 52 kilo.

• Fra februar til september 2012 tjente hver køkkenhaveejer i gennemsnit et betydeligt beløb på 115 kroner ved at sælge grøntsager på det lokale marked.

En køkkenhave

kan blive en hel planteskole

Når landløse og ekstremt fattige kvinder i Nepal får mulighed for at etablere en køkkenhave, betyder det, at de og deres familier spiser sundere og samtidig tjener penge på at sælge de hjemmeavlede grøntsager. Ram Dulari Kapar er en af kvinderne, som har fået en køkkenhave – og dermed et helt nyt liv.

Mette Noppenau

R

am Dulari Kapar står i den store køkkenhave, som omringer Oftest oplever kvinderne, at der er forholdsvis lidt arbejde i at passe hendes hus. I bedene vokser næringsrige grøntsager som haverne i forhold til det store udbytte, de kan høste allerede kort aubergine, agurk og græskar. Hun viser med hænderne, tid efter, køkkenhaven er anlagt. hvordan hun før kun fik, hvad ’Kort tid efter min køkkenhave var anlagt, der svarer til to teskefulde begyndte den at give udbytte. Ikke nok grøntsager om dagen. Nu er med at vi kunne plukke grønt til vores hun køkkenhaveejer, og alle i egne måltider, vi kunne også sælge familien får dagligt en stor grøntsager på det lokale marked. Vores håndfuld grøntsager. første salg gav os en god indtjening – og ’Den største forskel er, at vi ikke længere behøver at bruge penge så havde vi endda spist rigtigt mange af grøntsagerne fra første på at købe grøntsager på markedet. Før var det ikke altid, vi havde høst selv’, fortæller Ram Dulari Kapar. råd til at købe grøntsager. Nu sparer vi penge, og vi spiser alligevel Når en nepalesisk kvinde modtager en køkkenhave i CAREgave fra mange flere grøntsager,’ fortæller Ram Dulari Kapar. en dansk giver, får hun udleveret stiklinger, frø og basale At familierne i dag spiser meget mere grønt, end de gjorde tidligere, have-redskaber. CARE underviser hende samtidig i at anlægge og hvor dagens to måltider som regel kun bestod af ris og passe haverne, så planter med agurk, græskar, aubergine, blomkål og ærter kan vokse op af jorden. linsesuppe, har en især meget synlig effekt på børnene.

Nu sparer vi penge, og vi får samtidig mange flere grøntsager, end vi plejede

’Mine børn virker sundere, og de har meget mere energi end For at sikre at der også i fremtiden vil være frø og stiklinger, så kvinderne kan udvide deres egne haver og involvere flere kvinder, tidligere,' siger Ram Dulari Kapar. har CARE uddannet nogle af de særligt entreprenante køkkenhaveFlere af kvinderne har samtidig formået at skabe et godt overskud ejere i udvikle haverne til små planteskoler. Herfra sælger de frø fra salget af køkkenhaverne. Det har gjort dem i stand til at betale og stiklinger og giver andre kvinder råd om at vedligeholde deres egne køkkenhaver med på vejen. for eksempelvis lægebesøg.

350 kr.

Nepal KØB EN KØKKENHAVE PÅ WWW.CAREGAVER.DK

Ram Dulari Kapars børn er blevet sundere og har fået mere energi af at spise flere grøntsager og dermed en mere varieret kost. Ud over selv at spise sundere tjener Ram Dulari Kapar penge på at sælge de overskydende grøntsager fra køkkenhaven.

| 11 | Foto:©CARE Danmark |

Flere CAREgaver – frit valg Er du ikke sikker på, at æsler, køkkenhaver og ænder er det, der rammer din CAREgave-modtagers smag bedst, så er der flere valgmuligheder i vores butik. Kan vi friste med mangrover, bikuber eller en kamel?

CAREgaver: Perlehøns til Ghana

Den ser ikke ud af meget, når den går og skraber i jorden hele dagen, men en perlehøne kan forbedre hverdagen for Ghanas mest udsatte kvinder og deres familier. Perlehønens kyllinger og æg giver et proteinrigt tilskud i den ellers ensformige kost, som en fattig familie i Ghana ofte lever af. En perlehøne kan også skabe en alternativ indtægt, fordi æg og kyllinger kan sælges på markedet. Den lange tradition for at holde perlehøns i Ghana betyder, at lokalbefolkningen ved, hvordan man passer hønsene, og så trives de rigtig godt i det nordghanesiske klima.

CAREgaven indeholder fire perlehøns.

220 kr.

CAREgaver: Mangrovetræer til Vietnam

200 kr.

Når Vietnam rammes af en tyfon, vælter flodbølger ind over de lange, lave kyster. Saltvandet ødelægger markerne og skyller huse og afgrøder væk. Men naturen har selv skabt et værn mod katastrofen: Mangrover er træer, der kan vokse i saltvand og beskytte kysten mod bølgernes kræfter.

En 200 meter bred mangroveskov kan afbøde op til 75 procent af bølgernes styrke og fungerer som et naturligt værn mod tyfonen. Derudover skaber mangroveskoven et godt gydeområde for fisk og skaldyr. På sigt kan befolkningen også bruge en del af træerne til byggemateriale.

CAREgaven indeholder 25 mangrovetræer.

CAREgaver: Bikube til Vietnam 150 kr.

En bikube fyldt med bier kan blive til rigtigt meget honning. For en fattig vietnamesisk familie, der må spise det samme hver dag, fordi der ikke er penge til at købe varieret mad for, er honningen ekstremt værdifuld. Det er et vigtigt supplement til den næringsfattige kost, og især børnene har brug for den ekstra næring, som honningen giver. I Vietnam er der stor efterspørgsel på honning, og derfor kan familien også sælge honningen på markedet til en rigtig god pris. Faktisk har det vist sig, at en familie kan tredoble sin indtjening med en bikube.

CAREgaven indeholder én bikube med bier.

CAREgaver: Kameler til Niger

I Niger vender tørken tilbage år efter år. Den ødelægger høsten og tvinger mennesker og dyr til at sulte. Men ét dyr er anderledes: Kamelen kan klare sig længe uden vand.

Den forsyner børnene med sund og nærende mælk. Den overskydende mælk kan sælges på markedet, så familien får råd til for eksempel medicin og tøj. Familien kan også bruge kamelen som trækdyr, så det bliver lettere at hente vand og transportere varer til og fra markedet. En kamel kan være afgørende for en fattig families fremtid i Niger.

CAREgaven indeholder én kamel.

KØB DIN CAREGAVE PÅ WWW.CAREGAVER.DK

1400 kr.

| AKTUELT |

CARE NYHEDER Savannah Storytellers tager til Afrika FDBs og CAREs fælles indsats for småbønder i Kenya har nu fået en dansk aflægger med oplysningsprojektet Savannah Storytellers.

Otte danskere er blevet valgt som storytellers og skal være med til at involvere og engagere FDBs medlemmer i handel og udvikling i Afrika. I november går turen til Kenya og Uganda, hvor de nye fortællere skal møde bønderne og tage nogle gode fortællinger med hjem. Savannah storytellers turnerer i foråret og optræder på FDBs distriktsmøder, landsrådsmøder og generalforsamlinger.

Læs mere på www.care.dk/FDB

Mød Emilia van Hauen og CARE i Herning

| Foto:©CARE Danmark - Reimar Juul |

18. januar rykker CAREs ambassadør Emilia Van Hauen til Herning Centret for at underholde centrets besøgende med beretninger om de stærke kvinder, CARE arbejde med i Afrika, og som Emilia van Hauen har mødt på sine rejser med CARE. På centrets torvescene vil sociologen holde et af sine populære foredrag, som sætter fokus på den moderne danske kvinde. Bagefter trækker Emilia van Hauen vinderne af konkurrencen, som kører sideløbende med eventet.

Læs mere på www.care.dk/events

CARE og fdb er nomineret til CSR-pris Når CSR Fonden igen i år afholder CSR AWARDS, bliver det ekstra spændende. Denne gang er CARE nemlig sammen med FDB indstillet til en pris i kategorien 'CSR Partnership' for det fælles projekt 'Kilimo Biashara', der skal fremme dansk handel med småbønder i Kenya. Afgørelsen falder, når CSR Fonden midt i november slår dørene op til årets CSR AWARDS i Sønderborg.

Læs mere på www.care.dk/CSR-pris

| Foto:©CARE |

Mød os her Nyhedsbrev

Magasin

Vi sender jævnligt elektroniske nyhedsbreve ud med nyheder om CARE og vores arbejde ude i verden.

Brevet giver dig også mulighed for at melde dig til arrangementer, deltage i konkurrencer og få nyheder før alle andre.Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.care.dk/ nyhedsbrev Fire gange om året udgiver vi magasinet, som du sidder med lige nu. Det beskriver noget af det, som CARE arbejder med og går i dybden med de emner, som fylder i vores hverdag. Det er her, du kan komme tæt på de mennesker, vi hjælper gennem vores arbejde i Afrika og Asien.

www.care.dk

Facebook

Storytellers

På www.care.dk finder du informationer og nyheder om CARE og vores arbejde. Du kan også følge med i events og kampagner, booke en af vores storytellers og tilmelde dig CAREs nyhedsbrev. Her kan du også blive medlem af CARE og donere penge til vores hjælpearbejde.

På facebook fortæller vi kort og godt om små og store begivenheder, som er relevante for CAREs arbejde. Vi lægger billeder og små historier op på siden, inviterer til arrangementer og opdaterer fra vores aktiviteter. Følg med og giv os et 'like' på www.facebook.com/caredanmark Er du med i en forening, som ønsker sig underholdning med mening, kan I booke en af vores gratis storytellers. De kommer ud og fortæller facinerende historier om deres oplevelser med CARE i udviklingslandene. Book en storyteller på

www.care.dk/storytellers

| 13

| PROTEKTORREJSE |

På tur med

Prinsen I september rejste CARE Danmarks protektor, HKH Prins Joachim, til Tanzania, Kenya og Zanzibar for at se nærmere på nogle af CAREs projekter i landene. Her får du et indblik i hans oplevelser.

Nanna Apergis Foto: Steen Brogaard-Jørgensen

I

september pakkede Prins Joachim kufferten og trak i den grå CARE-T-shirt for at deltage i sin niende protektorrejse sammen med CARE Danmark. Formålet var at besøge CAREs projekter i Tanzania og Kenya.

På turen kom Prins Joachim tæt på Tanzanias udsatte nomadekvinder, som kæmper for deres rettigheder. Han mødte kenyanske grøntsagsbønder, der knokler for at få foden ind på det europæiske marked. Og han vandrede i skyggen af de træer, der engang var truet af ødelæggende skovhugst, men som nu vokser sig store på Zanzibar. ’Det er altid opløftende at opleve, at CAREs arbejde nytter. Jeg håber, at den viden, som CARE formidler til de lokale, spredes som ringe i vandet lang tid efter, CARE har trukket sig tilbage og overladt udviklingen til beboerne selv,’ sagde prinsen om oplevelserne.

Som protektor arbejder Prins Joachim for at udbrede kendskabet til CARE Danmark og inspirere andre til at støtte CAREs aktiviteter. Det er en vigtig del af rollen at besøge CAREs programlande og blive klogere på projekter, der hjælper nogle af verdens fattigste til at kunne klare sig selv.

Prins Joachim har gennem sine 23 år som protektor besøgt en lang række af CAREs programlande. Det har givet ham et unikt indblik i det udviklingsarbejde, som CARE laver – og de resultater, der følger. ’Det er utroligt, hvor lidt der skal til for at ændre livsvilkårene for de mennesker, der lever under usle forhold’, siger den danske prins.

På de næste sider kan du i ord og billeder følge prinsens oplevelser på årets rejse i Kenya, Tanzania og Zanzibar.

Se mere på www.care.dk/protektorrejse | 14

Kenya

Stærke småbønder ’Kilimo Biashara’ er kiswahili og betyder ’kommercielt landbrug’. Det er også navnet på det projekt, som CARE og FDB i fællesskab lancerede i Kenya i foråret, og som over de næste tre år skal styrke afrikanske småbønder. Helt konkret bliver bønderne uddannet til at dyrke flere grøntsager af en bedre kvalitet, så de kan handle med danske supermarkeder. CAREs mål med projektet er, at handel med Afrika særligt kommer småbønderne til gode. Allerede nu finder du grøntsagerne i Irma, Kvickly, SuperBrugsen og Fakta under navnet Savannah.

Prins Joachim besøgte FDBs kenyanske grøntsagsleverandør, Sunripe, som køber grøntsager fra CARE-projektets bønder, renser og pakker dem og sender dem til butikkerne i danmark.

Grøntsagerne, som bliver dyrket på markerne i Kenya, ender på hylderne i Irma, Kvickly, SuperBrugsen og Fakta i Danmark og sælges under navnet Savannah.

Fakta

om care danmarks protektor Prinsen og CARE Prins Joachim har været protektor for CARE Danmark siden 1989. I årenes løb har han rejst i en lang række af CAREs programlande. Prinsen betaler selv for rejserne.

Prins Joachim, der selv er landmand, fulgte præsentationen af arbejdet med den kenyanske grøntsagsproduktion med stor interesse.

2012: Tanzania og Kenya 2010: Ghana 2008: Mozambique 2006: Cambodja og Vietnam 2004: Niger 1999: Bolivia 1996: Uganda 1993: Vietnam 1991: Nepal

Prinsen var meget begejstret over at se markene, hvor bønderne blandt andet dyrker babymajs, sukkerærter og grønne bønner, som ender i Danmark.

| 15

Flere rettigheder til nomader Kvægnomaderne i Tanzania hører til landets fattigste og mest CAREs nomadeprogram begyndte i udsatte befolkningsgrupper. Deres liv afhænger af muligheden for 2007. Siden har nomaderne fået mere at bevæge sig efter årstiden, så de kan finde frisk græs til deres viden om rettigheder og politik, kvæg. Nomadernes levevis er truet på grund af klimaforandringer så de nu er i stand til at stille fælles krav til lokale myndigheder. og interne love. Derfor arbejder CARE i samarbejde med en række lokale organisationer for at styrke nomadernes levevilkår og oplyse dem om ligestilling, rettigheder og klimaforandringernes betydning.

I landsbyen Lepurko besøgte Prins Joachim et af Tanzanias fattigste folkeslag, masaierne, der lever som kvægnomader. Her blev han optaget blandt landsbyens ’ældste’ – det vil sige en af de vise.

Under besøget fik Prins Joachim et godt indblik i nomadernes liv og hverdagens udfordringer med fattigdom, klimaforandringer og lav social status.

En solid opsparing CAREs spare-låne-grupper spiller en vigtig rolle i Rockwool Fondens landbrugsprogram, der støtter udsatte bønder i Tanzanias landområder. CAREs spare-låne-grupper er en opsparingsmetode, hvor medlemmerne i fællesskab sparer penge op og på skift låner et beløb til for eksempel at betale skolepenge eller til at etablere en lille forretning. Der holdes nøje regnskab med hvor mange penge, medlemmerne har indbetalt til gruppen, og alle beløb skrives ind i sparekassebøger.

En sparekassebog er et af de mest centrale elementer i spare-lånegruppernes regnskab. | 16

Det betragtes som en stor ære at få besøg af en dansk prins. Som tak for besøget modtog prinsen gaver af spare-låne-grupperne, som medlemmerne selv har lavet.

Mange lokale var kommet for at møde Prinsen. De er alle en del af CAREs kvindeprogram, som har resulteret i, at der er kommet meget mere fokus på kvinders rettigheder. Det betyder blandt ndet, at kvinder i dag kan eje jord og kvæg.

Fattige kvinder får en stemme Kvægnomaderne i Tanzania befinder sig på bunden af samfundet, og man er endnu dårligere stillet, hvis man samtidig er kvinde.

Kvinder har nemlig hverken rettigheder eller indflydelse. Det arbejder CARE for at ændre gennem et projekt, der styrker fattige nomadekvinder og ruster dem til at kæmpe for lige rettigheder både økonomisk og socialt.

Fakta

om care danmarks protektor

'.

.,

'. .l~~~~~____________;

Tanzania

Kvinderne har fået den viden, der klæder dem på til at deltage i lokale beslutningsforsamlinger.

I nogle landsbyer er nu næsten halvdelen af medlemmerne i de lokale råd kvinder. De lokale råd afgør blandt andet, hvem der skal have adgang til jord og ret til at eje jord.

Mere end 21.000 familier er med i CAREs skovprojekt på Zanzibar, som tidligere har været udsat for massiv skovfældning.

Bag om CARE Danmarks protektor ÂÂ Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark, greve af Monpezat. ÂÂ Født 7. juni 1969. ÂÂ Blev protektor for CARE i 1989. ÂÂ Er uddannet agrarøkonom fra Den Classenske Agerbrugskole Næsgaard i 1993. ÂÂ Ejer og driver Schackenborg Gods ved Møgeltønder. ÂÂ Er oberstløjtnant og chef for Forbindelsesofficersgruppen i Total- forsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland. ÂÂ Er gift med Prinsesse Marie og far til Prins Nikolai, Prins Felix, Prins Henrik og Prinsesse Athena.

Som en del af CAREs skovprojekt, lærer de lokale at fremstille små lerovne, der bruger mindre brænde end traditionelle ovne og derfor ikke belaster naturen så meget.

Skoven vender tilbage Hvert år bliver cirka 1000 hektar skov fældet på Zanzibar, fordi lokalbefolkningen er dybt afhængig af skovens ressourcer for at overleve. For at redde skoven og områdets biodiversitet har CARE lanceret et skovprojekt, der skal mindske skovrydning og sikre bæredygtighed. Det sker blandt andet ved at introducere de lokale til alternative metoder at klare hverdagen på og nye måder at skabe indtægt på – for eksempel gennem grøntsagsdyrkning og biavl.

Gennem CAREs skovprojekt lærer de lokale at bruge skoven uden at ødelægge den. De bliver samtidig introduceret til nye dyrkningsmetoder.

Læs mere om Prins Joachims rejse på www.care.dk/protektorrejse | 17

| fra programafdelingen |

" " ,t-l1f"' :r;.: . ~ Høsten spises. Mange rejser . , ....,..~~.,..,. ¥ " ,,' ,"._

~

Normalt år -+'

-

"~

Mali

Niger Sahel

Tchad

~M

.

Sudan Høsten spises. Mange rejser til nabolandene for at tjene penge

2011

2012

STATUS:

Sult i Sahel

.'.'1

,c •

Januar 2012 De første kornlagre står tomme, og sultperioden begynder for de familier, der er hårdest ramt.

Mere end 1 million mennesker står uden mad.

Madpriserne stiger med tre procent om ugen. Fire millioner mennesker må se i øjnene, at deres madforråd kun rækker til den næste måned.

For tredje gang på syv år oplevede Niger i 2012 en sultkatastrofe. Mere end seks millioner mennesker blev ramt.

Sammen med de lokale myndigheder arbejder CARE på højtryk for at få befolkningen tilbage på fode og ruste de udsatte familier mod kommende kriser. Men der er lang vej igen.

Nanna Apergis

I

ndbyggerne i Sahel-regionen i Vestafrika er vant til at se sulten i øjnene. Hvert år går de igennem ’den sultne periode’, hvor de lokale kornlagre er sluppet op, og den nye høst endnu ikke er i hus. I den tid må familierne skære ned på de daglige måltider, indtil regnen atter får markerne til at spire.

Hele landsbyer er evakueret, og næsten en halv million mennesker – der i forvejen var hårdt pressede – kunne se deres afgrøder forsvinde i vandmasserne. Nu har de ingenting tilbage.

Samtidig er de voldelige konflikter i Nigers nabolande taget til og har sendt tusinder på flugt til Niger. Det betyder, at de nomader, Men i år skete det for tredje gang på syv år, at ’den sultne periode’ der typisk ville opholde sig med deres dyr i grænseområdet mellem Mali og Niger eller længere udviklede sig til en regulær sydpå i Nigeria, nu er tvunget til fødevarekrise. Sidste års at blive i Niger. Det kan føre til dårlige regnsæson ødelagde kamp om vandet og den smule alt det, som store dele af græs, der er adgang til. befolkningen skulle have levet af i år. ’Nomaderne er fanget mellem ’Tørken fik afgrøder til at visne bort, og dyrene døde af sult og konflikterne i nord og syd, og derfor er de tvunget til at blive i tørst. Samtidig blev madpriserne ved med at stige. Det var med til Niger, hvor de skal klare sig med de få ressourcer, der findes i at presse Sahels befolkning til det yderste,’ fortæller Marianne Ha- landet. Niger er nomadernes eneste sikre ø, så de er nødt til at blive i landet,’ siger Marianne Haahr. ahr, der er programkoordinator for Niger hos CARE Danmark.

"

Det handler om at sikre hele det nigerske samfund fremover. Den her krises eftervirkninger kommer til at række langt ind i fremtiden

NOMADERNE ER FANGET I NIGER

KRISEN ER IKKE SLUT

Da regntiden omsider kom med en måneds forsinkelse, håbede befolkningen, at det ville betyde enden på sulten som normalt.

Men sådan gik det ikke. En kort, men voldsom regntid bragte store oversvømmelser med sig, som gjorde tusindvis af familier hjemløse.

I perioder med sult må de fleste familier klare sig med et enkelt dagligt måltid, der ofte består af ufortyndet hirsegrød. Det er en kost, som indeholder begrænsede næringsstoffer, og det kan få livslange konsekvenser: Børn, der ikke har fået ordentlig næring i

| 18

,

derfor sulter befolkningen i niger til nabolandene for at tjene penge

Den sultne periode

Høsten kommer i hus, og kornlagrene fyldes op

Normal regntid

Høsten kommer i hus, men er meget lille på grund af dårlig regntid

Den sultne periode Dårlig regntid – der falder næsten ingen regn

Den sultne periode begynder længe før normalt på grund af de tomme kornlagre.

Politiske uroligheder forhindrer befolkningen i at rejse til nabolandene og tjene penge

April 2012 Mangel på mad tvinger næsten 20.000 børn til at droppe ud af skolen. Uroligheder blusser op i nabolandet Mali og sender folk på flugt til Niger.

Høsten kommer i hus, men mange skylder det hele væk, fordi de tidligere på året måtte låne for at overleve

Der falder 150 procent mere regn end normalt i en kort regntid. Det skaber ødelæggende oversvømmelser.

September 2012 Der befinder sig 70.000 flygtninge fra Mali i Niger.

Maj 2012 5,4 millioner mennesker mangler mad. Mange må spise de frø, der skulle have været brugt som såsæd i den næste høstsæson.

deres første 1000 levedage, udvikler et dårligt immunsystem, de samtidig gjort rigtig meget for, at hjælpearbejdet blev koordineret og kom så mange som muligt til gode,’ siger hun. vokser ikke ordentligt, og de har store indlæringsvanskeligheder.

For at forebygge langvarige skader af den slags, sørger CARE for at udlevere en næringsrig nøddeblanding til børnene, som giver dem de vitaminer, de mangler efter flere måneders sult. I de hårdest ramte områder uddeler CARE desuden korn, olie og bønner til befolkningen og foder til dyrene, så de har en chance for at overleve. CARE står også bag såkaldte cash-for-work-programmer, der giver befolkningen mulighed for at tjene penge her og nu, så de får råd til at købe mad til deres familie.

Men ifølge Marianne Haahr kan der gøres endnu mere for at tage hånd om kommende kriser. Hun ser gerne, at der i fremtiden bliver gået anderledes til værks, når det skal undersøges, hvor i Niger, der er brug for hjælp under en fødevarekrise. Først og fremmest skal staten tage føringen, når den kriseramte befolkning skal støttes. Og i stedet for kun at fokusere på befolkningens tilstand er det vigtigt også at se på dyrenes situation.

'Det vil give et mere realistisk billede af hele situationen, og det vil 'Men vores indsats handler ikke kun om at hjælpe de mennesker, der betyde, at vi kan sætte tidligere ind de rigtige steder. Samlet set befinder sig i en akut kritisk situation. Det handler om at sikre hele kan det være med til at mindske de fremtidige kriser, som, vi ved, det nigerske samfund fremover. Den her krises eftervirkninger vil komme,' siger Marianne Haahr. kommer til at række langt ind i fremtiden,’ siger Marianne Haahr.

En vej ud af krisen CAREs programkoordinator slår dog fast, at årets sultkatastrofe i Niger kunne have været meget værre og stillet befolkningen over for endnu større udfordringer: ’Nigers regering anerkendte meget hurtigt, at der var et problem.

Derfor var det muligt at sætte hjælpen i gang tidligt, og der blev

Tak for hjælpen Mange har givet et bidrag til CAREs nødhjælpsindsamling til Niger.

På www.care.dk/sult kan du se, hvordan pengene hjælper lokalbefolkningen – og hvordan den akutte indsats går hånd i hånd med CAREs langsigtede arbejde i landet.

| 19

120 kr.

Køber du en andegave på www.caregaver.dk, giver du 15 ænder til en familie i Vietnam. Ænderne sikrer mad, indtægter og en mere stabil fremtid for familien.

KØB DINE JULEGAVER PÅ WWW.CAREGAVER.DK