Care nr 4 2015

PÅ DEN LANGE BANE Verden kæmper med akutte kriser lige nu. Men vi må ikke glemme det lange perspektiv, der kan forhindre fremtidens akutte kriser.

TEMA LANGSIGTET UDVIKLING Nr. 04 - 2015

|1

| FRA REDAKTØREN |

KORTSIGTEDE BESPARELSER MED LANGSIGTEDE KONSEKVENSER Verdens lande har netop i FN i New York besluttet 17 nye mål, der de næste 15 år skal sikre en kurs mod en verden med meget mindre ulighed og fattigdom. Og til december skal verdens ledere mødes i Paris for at skabe en global klimaaftale. Fælles for de to aftaler er, at de handler om vores fælles fremtid. Både for verdens fattigste og vores i den rige del af verden.

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sin tale i New York: ’Den nye dagsorden har lagt vores vision for, hvor vi mener, at verden skal være i 2030. Historien vil dømme os – og holde os ansvarlige for at opnå de her mål, som vi skylder vores børn. Og deres børn.’

I CARE Danmark er vi glade for den vision, der blev udstukket i New York. Vi tror på, at der er brug for langsigtet udvikling, hvis vi skal udrydde fattigdom – og brug for ambitiøse klimamål i Paris.

Lars Løkke Rasmussens festtaler på udebane imponerer os dog ikke, når han på hjemmebane præsenterer en finanslov, der vil skære 2,9 milliarder i udviklingsbistanden og markant reducere Danmarks klima-ambitioner.

Ud over selve besparelserne på 2,9 milliarder vil regeringen skære i udviklingsbistanden og i stedet prioritere nødhjælp. Vores budskab er, at nødhjælp er nødvendig, men at det ikke må ske på bekostning af den langsigtede udvikling.

Nødhjælp kan afhjælpe og lindre akutte problemer, mens langsigtet udvikling er med til at skabe en verden med færre konflikter og flere muligheder for, at mennesker kan få godt liv der, hvor de er født og har deres familie.

Hjælper vi ikke de fattigste i Afrika og Asien til selv at skabe sig et bedre liv, vil vi om 20 eller 30 år fortsat opleve ulighed, konflikter og menneskemængder, der desperat søger mod den rige del af verden i drømmen om et bedre liv. Det er ingen tjent med.

Derfor er det en meget kortsigtet beslutning, hvis et flertal i Folketinget vælger at skære drastisk og uden omtanke for den langsigtede bistand. Det er en kortsigtet beslutning med meget langsigtede konsekvenser.

Hans Beck Gregersen, kommunikationschef

ANS VAR SHAVENDE Niels Tofte REDAK TØR Hans Beck Gregersen REDAK T ION Marie Torp Christensen, Fie Hviid Olesen og Sutikamon Højrup E-MA IL redaktionen@care.dk L AYOUT Sutikamon Højrup

|2

C ARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 København S T ELEFON 35 200 100 E-MA IL care@care.dk WEBSI T E www.care.dk OPL AG 30.600 - ISSN 1903-878X GIRO 951-5151 FOR SIDE CARE Danmark

| Foto: © Niandou Ibrahim |

REDAKTIONEN

LANGSIGTET ARBEJDE SKABER UDVIKLING I CARE Danmark tænker vi fremad i vores arbejde. Både når det gælder klimaet – og når det gælder bekæmpelsen af fattigdom. Læs her i bladet, hvorfor langsigtet udviklingsbistand holder på den lange bane

|3

| LANGSIGTET UDVIKLING |

17 VEJE MOD

EN BEDRE VERDEN Den sidste weekend i september var verdens ledere samlet i New York for at vedtage en plan. Målet var på forhånd, at FN og verdens lande de næste 15 år skal komme fattigdom til livs og forbedre klimaet. Det lyder ambitiøst – og det blev aftalen heldigvis også.

Hans Beck Gregersen Kommunikationschef CARE Danmark

D

e 17 bæredygtige udviklingsmål sætter tilsammen en klar retning for, hvordan verdens lande sammen kan udrydde sult og fattigdom uden at sætte klimaet eller miljøet over styr. Den danske formand for FNs generalforsamling, Mogens Lykketoft, understregede i New York, hvor vigtig beslutningen er: ’Vi får aldrig kræfter til at udrydde denne verdens ekstreme armod, hvis ikke vi skaber langt større lighed i fordelingen af goderne mellem rige og fattige lande og mellem rige og fattige mennesker i de enkelte lande. Og vores velstand ædes op af klimaforandringer, miljøkatastrofer, ukontrollerede folkevandringer og nye konflikter.’

AFTALE GAVNER OS ALLE 17 mål kan virke uoverskueligt. Tilføjer man de 169 delmål, der også blev vedtaget, mister de fleste nok overblikket. CARE Danmarks politiske koordinator Alexander Ege, som har fulgt forhandlingerne tæt og selv deltog i New York, mener, det kan forklares meget enkelt: ’Det handler om, at vi har 15 år til at få udryddet ekstrem fattigdom, få styr på klimaet, mindske den globale ulighed og få udryddet sult.’

|4

Alexander Ege tror på den langsigtede aftale. Han peger på, at det faktisk er gået rigtig godt med de såkaldte 2015 mål, som verdens lande vedtog i FN i år 2000 (se fakta boks). Han er derfor optimistisk i forhold til de nye mål.

Mål 8: Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig vækst, fuld beskæftigelse og ordentlige jobs til alle.

DE VIGTIGSTE MÅL

’Vi tror på, at virksomheder kan opføre sig, så det både er godt for deres forretning – og kommer fattige mennesker i udviklingslandene til gavn. Det har ført til samarbejder med blandt andre COOP og Arla i Kenya og Vestafrika. Vi tror på, at virksomheder kan bidrage positivt i udviklingslandene – og den udvikling understøtter vi,’ siger Alexander Ege.

Alle 17 mål er ifølge Alexander Ege vigtige for CARE Danmarks arbejde. Men han vil alligevel fremhæve tre af målene.

Mål 13: Tag handling nu for at modstå klimaforandringerne og deres konsekvenser.

’Målene kommer jo ikke kun de fattigste lande til gode. De gavner hele verden – også i forhold til de folkevandringer, vi ser for øjeblikket,’ siger Alexander Ege.

Mål 2: Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme af bæredygtigt landbrug. ’Det er jo kernen i CARE Danmarks arbejde.

At sætte fattige bønder i stand til at brødføde sig selv og skabe et liv. Ét eksempel er Kenya, hvor CARE gennem 15 år har skabt spare-låne-grupper for 700.000 mennesker – en langsigtet indsats, der på mikroplan har givet rigtig mange muligheden for selv at skabe et bedre liv,’ siger Alexander Ege.

’Det handler om at give fattige bønder værktøjer – som viden om afgrøder, såsæd, adgang til meteorologiske data – så de kan klare sig bedre med de klimaforandringer, der allerede er en realitet. Og så arbejder CARE Danmark også politisk – blandt andet i forhold til de forestående COP21 klimaforhandlinger i Paris til december,’ siger Alexander Ege og forklarer, at det politiske arbejde blandt andet består i, at CARE Danmark løbende holder kontakt med danske miljøpolitikere fra alle partier. Og på den måde er med til at sikre, at de fattigste menneskers miljørettigheder ikke glemmes.

De 17 nye mål UDRYD FATTIGDOM

UDRYD SULT

SIKRE SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE

SIKRE ADGANG TIL BÆREDYGTIG ENERGI

STYRK BÆREDYGTIG ØKONOMISK VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

STYRK INFRASTRUKTUR, INDUSTRIALISERING OG INNOVATION

BÆREDYGTIG BRUG AF OCEANERNE

BESKYT JORDENS ØKOSYSTEMER

BEKÆMP KLIMAFORANDRINGER NU

SIKRE GOD UDDANNELSE OG LIVSLANG LÆRING

REDUCER ULIGHED I OG MELLEM LANDE

STYRK FREDELIGE SAMFUND OG RETSSIKKERHED

OPNÅ LIGESTILLING OG STYRKE KVINDERS ROLLE

ADGANG TIL VAND OG SANITET FOR ALLE

GØR BYER SIKRE, MODSTANDSDYGTIGE OG BÆREDYGTIGE

STYRK BÆREDYGTIGT FORBRUG OG PRODUKTION

STYRKT GLOBALT FÆLLESKAB

DE BÆREDYGTIGE UDVIKLINGSMÅL

2015-mål Verdens lande vedtog i år 2000 de såkaldte 2015-mål, der udløber i år. Og hvordan er det så gået med dem? Regnskabet kan gøres op på mange måder - men lige meget hvordan, er det et positivt regnskab. ‘Verdens Bedste Nyheder’ – der arbejder på vegne af de danske udviklingsorganisationer - gør regnskabet for de otte mål og 15 års indsats op på denne måde.

Mål 1: Halvere fattigdom og sult 100 % nået HALVERE FATTIGDOM OG SULT

FÅ HELE VERDEN I SKOLE

HALVERE FATTIGDOM OG SULT

STYRKE FÅ HELE KVINDERS VERDEN HALVERE FATTIGDOM RETTIGHEDER I SKOLE OG SULT

MINDSKE FÅ HELE VERDEN IBØRNEDØDELIGHED SKOLE

STYRKE KVINDERS HALVERE FATTIGDOM RETTIGHEDER OG SULT

MINDSKE MINDSKE HALVERE FATTIGDOM STYRKE FÅ HELE KVINDERS VERDEN MØDREDØDELIGHED BØRNEDØDELIGHED SULT RETTIGHEDER IOG SKOLE

BEKÆMPE HIV/AIDS MINDSKE FÅ HELE VERDEN MINDSKE MALARIA OG ANDRE MØDREDØDELIGHED I SKOLE BØRNEDØDELIGHED SYGDOMME

MINDSKE STYRKE KVINDERS HALVERE FATTIGDOM MØDREDØDELIGHED RETTIGHEDER OG SULT

SIKRE UDVIKLINGEN BEKÆMPE HIV/AIDS MINDSKE AF ET BÆREDYGTIGT MINDSKE STYRKE KVINDERS MALARIA OG ANDRE FÅ HELE VERDEN MØDREDØDELIGHED HALVERE FATTIGDOM MØDREDØDELIGHED MILJØ BØRNEDØDELIGHED RETTIGHEDER ISYGDOMME SKOLE OG SULT

SKABE ØGET BEKÆMPE HIV/AIDS MINDSKE GLOBALT MINDSKE OG ANDRE MALARIA FÅ HELE VERDEN MØDREDØDELIGHED SAMARBEJDE BØRNEDØDELIGHED SYGDOMME I SKOLE

SIKRE UDVIKLINGEN MINDSKE AF ET BÆREDYGTIGT STYRKE KVINDERS HALVERE FATTIGDOM MØDREDØDELIGHED MILJØ RETTIGHEDER OG SULT

SKABEUDVIKLINGEN ØGET SIKRE BEKÆMPE HIV/AIDS MINDSKE GLOBALT MINDSKE AF ET BÆREDYGTIGT MALARIA OG ANDRE FÅ HELE VERDEN STYRKE KVINDERS MØDREDØDELIGHED SAMARBEJDE MILJØ SYGDOMME IBØRNEDØDELIGHED SKOLE RETTIGHEDER

SKABE ØGET BEKÆMPE HIV/AIDS MINDSKE GLOBALT MALARIA OG ANDRE MINDSKE MØDREDØDELIGHED SAMARBEJDE SYGDOMME BØRNEDØDELIGHED

SIKRE UDVIKLINGEN MINDSKE AF ET BÆREDYGTIGT STYRKE KVINDERS MØDREDØDELIGHED MILJØ RETTIGHEDER

SKABE ØGET SIKRE UDVIKLINGEN BEKÆMPE HIV/AIDS MINDSKE GLOBALT AF ET BÆREDYGTIGT MALARIA OG ANDRE MINDSKE MØDREDØDELIGHED SAMARBEJDE BØRNEDØDELIGHED MILJØ SYGDOMME MØDREDØDELIGHED

SKABE ØGET BEKÆMPE HIV/AIDS GLOBALT MINDSKE MALARIA OG ANDRE SAMARBEJDE MØDREDØDELIGHED SYGDOMME

SIKRE UDVIKLINGEN MINDSKE AF ET BÆREDYGTIGT MØDREDØDELIGHED MILJØ

SKABE ØGET BEKÆMPE HIV/AIDS SIKRE UDVIKLINGEN MINDSKE GLOBALT OG ANDRE MALARIA AF ET BÆREDYGTIGT MØDREDØDELIGHED SAMARBEJDE SYGDOMME MILJØ

SKABE ØGET GLOBALT SAMARBEJDE

SIKRE UDVIKLINGEN AF ET BÆREDYGTIGT MILJØ

SKABE ØGET GLOBALT SAMARBEJDE

Mål 2: Få hele verden i skole 55% nået Mål 3: Styrke kvinders rettigheder 100% nået Mål 4: Mindske børnedødeligheden 80% nået Mål 5: Mindske mødre dødeligheden 60% nået Mål 6: Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme 100% nået

En langsigtet indsats er nødvendig for at bekæmpe ulighed og klimaforandringer. Så jeg er tilfreds med aftalen. Men det klinger hult, når statsminister Lars Løkke Ramussen i New York taler om, at historien vil dømme os og holde os ansvarlige for at opnå de her mål, og han få dage senere lancerer en finanslov med historiske nedskæringer i den danske udviklingsbistand og miljøindsats.

CARE Danmarks generalsekretær Niels Tofte.

Mål 7: Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø 100% nået Mål 8: Skabe øget globalt samarbejde Ikke målbart – men positiv udvikling

Kilder: Verdens Bedste Nyheder.

| Foto: © UN Foto - Cia Pak | | Foto: © UN Photo/Eskinder Debebe |

|5

| MY VILLAGE |

FREMTIDENS BØNDER Temperaturerne stiger, og jorden bliver tørrere i den lille landsby Kasapo for foden af Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro i Tanzania. Før kunne familierne i landsbyen leve af deres jord, men det kan de ikke længere.

| Fotos: © CARE Danmark - Linne Brade |

Saumu Issa laver og sælger den søde friturestegt morgenmadsbolle Mandazi for at tjene lidt ud over det, hun får fra høsten af grøntsager.

Marie Torp Christensen Journalist CARE Danmark

S

aumu Issa bor sammen med sine fire børn i Kasapo. Hendes mand lever ikke længere, og hun skal selv dyrke den lille hektar jord, familien ejer – og sørge for både mad på bordet og skolepenge. Hun kan stadig huske dengang, at jorden var nok til at brødføde familien, men i dag er mængden af nedbør faldet. ’Kasapo plejede at være en frodig landsby, hvor regnen faldt ofte og længe. For årtier siden løb der en flod gennem Kasapo, men nu er floden udtørret,’ fortæller Saumu Issa.

NYE INDTÆGTER Den majs og de bønner, Saumu Issa dyrker på sine tre små jordlodder, er ikke længere nok til familien. Derfor starter en typisk dag for Saumu Issa omkring klokken fem om morgenen.

Her står hun op og begynder at bage den lokale morgenmadsbolle, mandazi. Det er søde, friturestegte doughnut-lignende boller, hun sælger fra huset i Kasapo. Hver morgen bager hun omkring 120 boller. Saumu Issa er ikke den eneste bager i byen – omkring syv til otte andre kvinder sikrer sig en lille indtægt ved at bage og sælge mandazi. Andre typiske måder at supplere indtægten fra de små jordlodder er at drive et mindre ’hoteli’, som er en enkel café eller kantine, eller at køre chaufførkørsel med motorcykel. |6

Jeg vil gerne investere i at plante flere og bedre sorte bønner. Dem tjener jeg gode penge på.

Fakta

Følg Kasapos kamp mod klimaforandringerne på www.care.dk /myvillage

Sådan hjælper vi CARE Danmark støtter indbyggerne i landsbyen Kasapo med at tilpasse sig klimaforandringerne.

Konkret bygges der to brønde, som sikrer landsbyen adgang til vand. Der plantes 15.000 træer, som kan skygge for solen og modvirke tørke og vind. Og der oprettes 21 spare-låne-grupper med hver 30 medlemmer, hvor medlemmerne kan spare op sammen og låne penge, når de eksempelvis skal købe såsæd til marken eller betale for børnenes skolegang.

Del i den rivende udvikling Dele af Afrika – og dele af Tanzania – oplever en rivende udvikling. Ud over at ruste landsbyer som Kasapo til klimaforandringer, handler CARE Danmarks arbejde også om at give fattige bønder mulighed for at blive en del af den udvikling. Blandt andet ved at give dem viden om, hvordan de kan dyrke bedre afgrøder og få en bedre pris for deres varer ved at organisere sig og bruge mobiltelefoner til at få adgang til markedsinformation

Læs om CARE Danmarks arbejde i Tanzania på www.care.dk/tanzania

De små forretninger kræver en lille startkapital – og i Kasapo har mange af indbyggerne fået penge fra de spare-låne-grupper, som CARE Danmark i løbet af de sidste to år har etableret.

LANGSIGTEDE LØSNINGER Nanna Callisen Bang, der koordinerer CARE Danmarks arbejde i Tanzania, fortæller, at Saumu Issas historie passer på mange mennesker i Tanzania og resten af Afrika: ’Mange tænker voldsomme oversvømmelser eller frygtelig tørke, når vi taler om klimaforandringer. Det er jo det, der når ud i medierne. Men i Kasapo – og mange andre steder i Afrika – sker der en gradvis ændring af klimaet og nedbøren, som betyder, at det langsomt bliver sværere at overleve som landmand. Ikke dramatisk som en tsunami – men dybt alvorligt for de mennesker, der rammes af det,’ siger Nanna Callisen Bang.

Og ligesom klimaforandringerne i Kasapo sætter ind over tid, så kræver det også en langsigtet indsats at støtte befolkningen i Kasapo og andre steder i at klare sig selv under de nye levevilkår. ’Ved at samle især kvinderne i spare-låne-grupper, kan de hjælpe hinanden med at finde nye måder at tjene penge på. Det er vigtigt.

For ser vi bare 25 år frem i tiden vil færre mennesker i Tanzania og Østafrika have landbrug som deres eneste og primære erhverv.

Derfor er det vigtigt, at støtte især de unge mennesker i også at identificere andre erhvervsmuligheder– og på den måde sikre dem en værdig fremtid i Tanzania på trods af klimaforandringerne,’ siger Nanna Callisen Bang.

KLIMATILPASSET LANDBRUG Men landbrug er her og nu fortsat langt det vigtigste erhverv i Tanzania, og derfor handler det i landsbyer som Kasapo også om at ruste befolkningen bedre til at håndtere og tilpasse sig de klimaforandringer, der allerede er en realitet. Også her spiller spare-låne-grupperne en rolle.

På søndagsmarkedet køber Saumu Issa blandt andet agurk og kokosnødder, som hun håber på at kunne sælge videre med fortjeneste.

’Jeg vil gerne investere i at plante flere og bedre sorte bønner.

Dem tjener jeg gode penge på. Der er også brug for insektbekæmpelsesmiddel, gødning og bedre såsæd, hvis jeg skal have mere ud af jorden,’ fortæller Saumu Issa.

Bønderne i Kasapo oplever ofte, at driftige mellemmænd køber deres afgrøder og sælger dem videre med fortjeneste. Både Saumu Issa og resten af landsbyen føler sig nogle gange snydt. Derfor håber hun også, at hun sammen med de andre i sparelåne-grupperne kan lære noget mere om forretning, økonomi og investering. ’Det har både jeg og resten af landsbyen brug for, hvis vi skal klare os bedre,’ siger hun. || 77

| COP 21 |

SPØGELSET

FRA KØBENHAVN

Verdens ledere skal til december enes om en ny, global klimaaftale i Paris. Mange husker stadig den stort anlagte COP15 klimakonference i København for seks år siden, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen endte med at stå i spidsen for en fiasko. Derfor venter mange spændt på udfaldet af COP21 i Paris.

S

Hans Beck Gregersen Kommunikationschef CARE Danmark

eks år efter taler man stadig om ’Spøgelset fra København’. De fleste deltagere i processen frem mod COP21 i Paris i december er da også sikre på, at der nok skal komme en aftale denne gang. Ingen ønsker fiaskoen fra København gentaget, men det er ikke nok til at sikre en ambitiøs aftale.

landene at få et godt resultatet i Paris. Det kan kort ridses op på følgende måde: ’Dels skal alle verdens lande forpligte sig til at reducere deres CO2-udledning så meget, at vi kan forhindre de værste klimaforandringer. Dels skal aftalen sikre håndfaste løfter om, hvordan de fattigste lande i verden skal hjælpes til at tilpasse sig klimaforandringerne. Og endeligt – så skal man finde pengene til at betale for det, ’ forklarer Alexander Ege.

Mange frygter en udvandet aftale – en aftale, der ikke fører til, at vi undgår de værste klimaforandringer i fremtiden.

’Desværre ser det ud til, at man vil have en aftale for en hver pris.

Mange frygter en udvandet aftale – en aftale, der ikke fører til, at vi undgår de værste klimaforandringer i fremtiden. Og så nytter det ikke,’ siger Alexander Ege, der er politisk koordinator i CARE Danmark.

CARE Danmark er på forhånd ikke optimist i forhold til resultatet af COP21.

Når COP21 er noget, som CARE Danmark bruger meget tid på, skyldes det, at klimaforandringer rammer verdens fattigste hårdest. Det er den fattige kvinde i Mozambique, der mister sin majshøst på grund af oversvømmelse. Landsbyen i Laos, hvor regnen slår fejl og høsten visner væk på marken. Og unge afrikanere, der allerede i dag flygter fra deres hjemegn og familie, fordi klimaforandringerne har gjort det umuligt at overleve.

’EU og Danmark tror, at de kan tage til Paris med ren samvittighed, og at de har leveret. Men verdens fattige lande har alt for mange gange før set, at de rige lande lover guld og grønne skove, men aldrig leverer. Og her kommer EU og USA ikke med noget nyt,’ siger Alexander Ege.

Derfor er det vigtigt for befolkningerne i udviklings-

|8

DET NYE SPØGELSE FRA KØBENHAVN

KLIMAÆNDRINGER RAMMER ULIGE

Og det er vel at mærke de ændringer, vi allerede oplever i dag. Hvis ikke vi får bremset klimaforandringerne og afbødet virkningerne, vil vi opleve nye typer konflikter om retten til jord, retten til at lade kvæg græsse, adgang til vand – og endnu større flygtningestrømme fra verdens fattigste lande mod den vestlige verden. En situation, som ingen kan ønske sig.

Earth Sum i Rio de Ja FN’s klimao UNFCCC st

Videre mener Alexander Ege, at Danmark rejser til Paris med et helt nyt ’spøgelse’ i bagagen: ’Det er intet mindre end katastrofalt, at den danske regering har valgt at skære i klimapengene både i år og i 2016. Sammen med en melding om at slække på ambitionerne for at reducere den danske CO2 udledning, er det med til at svække muligheden for at få den aftale i Paris, som alle – ikke mindst verdens fattigste - har brug for.’

1992

19

VI VIL EN ANDEN VERDEN

VIL DU? COP21 i Paris

Skriver under nu på www.enandenverden.dk

mmit aneiro organisation tiftes.

995

Ambitionen er en afløser for Kyoto Protokollen. Nogle iagttagere frygter, at COP21 ender uden en aftale – og at der aldrig vil komme en ny global klimaaftale. Andre frygter, at verdens lande ender med en aftale på et for uambitiøst niveau, der ikke kan bremse verdens klimaproblemer.

COP3 i Kyoto Kyoto Protokollen om bindende CO2 -reduktioner bliver færdig, men for få lande underskriver til, at den kan træde i kraft.

COP17 i Durban Enighed om nyt mål om at nå en global aftale i 2015.

COP13 på Bali En køreplan for, hvordan man finder en afløser til Kyoto Protokollen, aftales.

1997

2004

2007

2009

2011

2012

Rusland skriver under på Kyoto Protokollen og sikrer dermed, at den kan træde i kraft 16. februar 2005.

COP1 i Berlin FN’s første globale klimakonference afholdes.

COP15 i København Topmødet ender med en fiasko uden en afløser for Kyoto Protokollen.

2015

COP18 i Doha Det besluttes at forlænge Kyoto Protokollen, der ellers udløb ved udgangen af 2012.

|9

| KLIMA |

NÅR VEJRET VENDER

Fie Hviid Olesen Journalist CARE Danmark

N

år mange i især landene omkring Ækvator taler om El Niño, skyldes det, at vejrfænomenet nogle år betyder både kraftigere monsunregn, cykloner og katastrofal tørke i store dele af verden. ’Det er vigtigt at understrege, at El Niño er et tilbagevendende naturligt fænomen, som ikke er skyld i de klimaforandringer, vi taler om. Og El Niño er heller ikke opstået på grund af disse. Men en stærk El Niño forstærker de forandringer, vi allerede har i klimaet. Derfor skal det tages alvorligt,’ forklarer DR’s meteorolog Jesper Theilgaard.

Verden bliver på grund af klimaforandringerne varmere, og mange lande oplever mere uforudsigeligt og voldsomt vejr. Og da 2015 tegner til at blive et voldsomt El Niño-år, må verden ruste sig til voldsomt vejr.

SVÆRT AT FORUDSIGE FØLGER El Niño er en periode med en usædvanlig opvarmning af Stillehavet, som fører til voldsomme forandringer i vejret på store dele af kloden. ’Der vil komme mere regn end almindeligt i Sydamerika, og det bliver meget tørt i området ved Indonesien. Det ved vi med | 10

| Fotos: © CARE Danmark |

Mange taler om vejrfænomenet El Niño, som forventes at forstyrre vejret i store dele af verden den kommende vinter. Ifølge DR´s meteorolog Jesper Theilgaard forstærker El Niño de menneskeskabte klimaforandringer – og konsekvenserne er både mere regn og mere tørke. g mere tørke.

LANGSIGTET INDSATS VIRKER SMS STØT til 1414 og støt CARE Danmarks arbejde med 150 kr.

sikkerhed. Men det kan også ende med tørke i dele af Sydafrika eller en ustabil monsunregn i Indien eller noget helt tredje,’ siger Jesper Theilgaard.

Den seneste alvorlige El Niño var i 1997-98, og meget tyder ifølge Jesper Theilgaard på, at El Niño i år kan blive lige så stærk - hvis ikke stærkere. Derfor taler både nyhedsmedier og meteorologer meget om fænomenet. For den stærke El Niño, man regner med i år, kan give voldsomme skift i og forstærkninger af vejret i flere lande i Sydamerika, Afrika og Asien.

Samtidig forventer Jesper Theilgaard, at 2015 vil blive det varmeste år nogensinde.

’Det er lidt ligesom trappetrin. Nogle år stagnerer det lidt, nogle år falder det sammen, og så i år ser den ud til at blive ekstra stærk.

Fænomenet kommer og går, men på grund af de klimaforandringer, vi har i verden, vil følgerne blive forstærket, og vejret bliver endnu voldsommere,’ siger meteorolog Jesper Theilgaard.

I år kulminerer El Niño – i det omfang man kan forudsige det – samtidig med COP21 klimaforhandlingerne i Paris i december.

Jesper Theilgaard slår fast, at vi ikke kan gøre noget ved El Niño.

Men vi kan gøre noget ved klimaforandringerne.

El Niño skyldes ikke de klimaforandringer, kloden oplever. Men El Niño forstærker de klimaforandringerne, der rammer verden i disse år

’Sidste år var det varmeste år, vi har haft, men jeg tror, det bliver slået i 2015. Vi har allerede i foråret oplevet højere temperaturer i år. Også det kan være med til at forstærke tørke og regn i de lande, der i forvejen oplever klimaforandringerne tæt på,’ siger han.

’Når verdens ledere samles i Paris, handler det om at skabe en politisk aftale, som skal mindske klimaforandringerne.

El Niño kan de ikke gøre noget ved. Men jo værre klimaforandringerne bliver, jo værre bliver det også, når en stærk El Niño forstærker dem,’ siger Jesper Theilgaard.

FORBEREDER SIG PÅ MASSIVE REGNSKYL Det er ikke kun meteorologer og medier, der er opmærksomme på El Niño. Også regeringer og organisationer som CARE Danmark forsøger mange steder i verden at forberede befolkningerne på El Niño. Og ifølge Jesper Theilgaard er der gode muligheder for at forberede sig i de lande, hvor man regner med ændret vejr.

I CARE Danmarks programland Kenya er El Niño meget virkeligt.

Og noget som både fattige bønder og folk i regeringskontorerne i Nairobi taler om. Derfor arbejder CARE Kenya sammen med lokalbefolkningen i udsatte områder for at sikre dem mod de vandmasser, man forventer, vil falde senere på året. ’Vi fortæller dem, at de skal sørge for at have et forråd af mad, vaccinere deres kvæg og flytte hen til steder, der er sikre i forhold til oversvømmelser. Og bønderne skal også sikre deres redskaber mod vandmasserne og sørge for at høste modne afgrøder tidligt, før de skylles væk af regnen,’ siger Abdi Nur Elmi, der arbejder med klimaforandringer i CARE Kenya.

I områder, der normalt er tørre, arbejder CARE Kenya på at få bønderne til at kunne lagre de store mængder vand, man forventer, for at kunne bruge vandet senere. Altså få et positivt udbytte af El Niño.

FORANDRING KRÆVER AMBITIØSE MÅL El Niño har været kendt og observeret i årtier, og der er fra år til år stor forskel på fænomenet.

Fakta Vejret vendes på hovedet El Niño er et tilbagevendende vejrfænomen som opstår i Stillehavet. Normalt blæser der en vind ud fra Sydamerikas vestkyst og tager varmt havvand med sig på rejsen mod Indonesien. Men med års mellemrum bliver vinden så svag, at havet ligger stille og derfor bliver Stillehavet varmere end normalt. Konsekvensen er, at ’vejret vendes på hovedet’. Hvor der før var tørt, regner det nu – og våde steder er ramt af tørke.

Den stærkeste siden 1998 Det er svært at forudsige følgerne af El Niño præcist. Ret sikkert er det, at Sydamerika bliver mere vådt – og Indonesien mere tørt. Men mange andre områder rammes også – men her er det langt sværere at forudsige. I en række af de lande, som CARE Danmark arbejder i, læner man sig op af erfaringerne fra det sidste store El Niño år i 1997/1998.

Læs mere om, hvordan El Niño allerede nu kan mærkes i de lande, hvor CARE Danmark arbejder

DR’s klimaekspert Jesper Theilgaard var i 2014 med CARE Danmark og Prins Joachim i Laos for at sætte fokus på klimaforandringerne i landet.

| 11

| KLIMA |

EL NIÑO SÆTTER VEJRET PÅ SPIDSEN Bønderne i CARE Danmarks programlande har allerede mærket til El Niño i år. Dugfriske meldinger fra landene tegner et dystert billede af de kommende måneder. Derfor er CARE i gang med at forberede en afbødning af de værste konsekvenser.

TØRT

TØRT

TØR VÅDT

NIGER

L

M

//

// Forberedelser:

ængere perioder med tørke end normalt har forsinket og forringet væksten af afgrøder, og det har haft stor betydning for den mad, der produceres i flere områder, som i forvejen er meget ramt af stor fødevareusikkerhed.

Forberedelser: Regeringen forventer, at millioner af mennesker kan blive berørt af tørken. CARE i Niger hjælper derfor flere hundredetusinder lokale med akut hjælp og fødevarer.

| 12

KENYA

eget større mængder regn end sædvanligt forventes at falde i de fleste dele af landet i resten af 2015 og ind i foråret 2016. De store mængder kan ende som en katastrofe, hvis ikke de lokale er forberedte. Risikoen for oversvømmelser og mudderskred er stor i nogle områder.

CARE Kenya og myndighederne forbedrer vandforsyninger, uddeler kemikalier til vandbehandling og sikrer flere faciliteter til at opbevare og lagre vandet.

MOZA

S

iden foråret i å den sydlige reg procent mindre reg får på den tid. De for høsten og kvali og de lokale har d hjælp på grund a Yderligere en millio landet risikerer at o på grund af tørke.

// Forberede

mer især de lok en dårligere høst. C har fokus på at hjæ lige dele - med van varer og såsæd til m satte mennesker ka

TØRT

VÅDT VÅDT

VÅDT

TØRT

TØRT

RT

år har store dele af gion fået omkring 50 gn, end de normalt et har konsekvenser iteten af afgrøderne, derfor akut brug for af mangel på mad. on mennesker i hele opleve konsekvenser

elser: Tørken ram-

kale bønder, som får CARE i Mozambique ælpe – især de sydndforsyninger, fødemarkerne, så de udan få mad.

LAOS

VIETNAM | Fotos: © CARE |

AMBIQUE

F

orsinket regn, uregelmæssige vejrforhold og langvarigt tørt vejr i det meste af landet. Regnen er under gennemsnittet i de nordlige dele, hvilket kan betyde forringelser i høsten og udbyttet af ris og majs. Desuden kunne man se lokale oversvømmelser og stigende vandstand i og omkring floden Mekong i august.

// Forberedelser:

CARE Laos følger forandringer i vejret og står klar til at yde støtte, hvis situationen bliver værre.

F

lere centrale provinser oplever meget lange varme perioder over store områder. Det betyder en dramatisk tørke, som har plaget dele af landet i løbet af året.

// Forberedelser: I landet holder

CARE Vietnam øje med flere forandringer i vejret. De står klar med et katastrofeberedskab, hvis situationen forværres, og forbereder løbende de lokale på katastrofer.

| 13

| U-LANDSKALENDER 2015 |

HIMALAYAS GLEMTE BØRN I Nepals Himalaya-bjerge lever tusindvis af familier et liv, hvor de i sommerhalvåret bor i huse langt oppe i bjergene, mens kulde i vinterhalvåret tvinger dem længere ned i dalene, hvor de kan finde føde til deres dyr. For børnene i disse familier – Himalayas glemte børn – går det omskiftelige liv ud over skolegangen.

V

Marie Torp Christensen Journalist CARE Danmark

inden suser lige ind i det primitive telt. Puja Karki på 10 år ligger under tunge uldtæpper sammen med sin mor, far og storesøster. Hun gnider søvnen ud af øjnene, mens solen står op over bjergkammen og dens stråler rammer dalen. Hun og familien bor under en teltdug uden front og gavl fire måneder om vinteren.

På det tidspunkt er det for koldt til, at dyrene kan klare sig og finde føde længere oppe ad bjerget, hvor familien ellers bor fast. Da Puja Karkis familie lever af at væve og sælge tæpper lavet af ulden fra deres får, er de nødt til at flytte derhen, hvor dyrene trives.

| 14

Derfor ender bjergbørnene ofte med at sidde fast på et klassetrin og til sidst droppe helt ud af skolen.

Med pengene fra årets U-landskalender vil CARE Danmark sikre, at Puja Karki og 4500 andre bjergbørn kan få bedre undervisning. Lærerne skal efteruddannes, så eleverne på 30 skoler i det vestlige Nepal får bedre undervisning.

Og de migrerende børn skal have intensiv undervisning, når de om foråret vender hjem til deres faste bolig, så de kan bestå deres eksaminer og få bevis på en bestået grundskole.

BJERGENES BØRN KAN IKKE LÆSE OG SKRIVE

DE GLEMTE TRADITIONER SKAL VÆKKES TIL LIVE IGEN

For Puja Karki og tusindvis af andre børn i Nepals bjerge betyder det, at de flytter op og ned af bjerget hvert år.

Det går ud over deres skolegang. I vinterperioden, hvor de bor i telt længere nede af bjerget, er der ingen skole. I Nepal går børnene på alle klassetrin til eksamen hvert år for at teste om, de har lært nok til at rykke op i næste klasse. Når Puja Karki hvert år mister flere måneders skolegang, er det en eksamen, hun har svært ved at bestå.

Det første Puja Karki gør, når hun er kravlet ud fra teltet, er at hente vand til familien længere oppe ad bjerget.

Hun sørger for te til morgenmaden, mens hendes 16-årige storesøster Laxmi Karki laver maden. Aftensmaden til familien står Puja Karki også for.

Men det er ikke altid let for familierne i bjergene at stille mad nok på bordet.

Over 90 procent af befolkningen i de områder, hvor CARE Danmark arbejder, mangler mad flere måneder om året.

For det meste får Puja Karki og familien dal bhat, som er ris med linsesuppe, og indimellem får de stegt spinat eller andre grøntsager til. Oprindeligt dyrkede familierne i bjergene mere næringsrige afgrøder som boghvede, hirse og byg. Men ikke længere. De fleste familier har gjort op med traditionen og dyrker ikke længere markerne. Det er en af grundene til, at de mangler mad store dele af året.

Derfor vil CARE Danmark i samarbejde med et nepalesisk forskningsinstitut genoplive landbrugstraditionerne. Familierne bliver undervist i at dyrke jorden med nye metoder, som gør høstudbyttet større og bedre. Men det er ikke kun forældrene, der skal have jord under neglene. I skolerne bliver børnene involveret i børneklubber, som laver temadage om sund mad. Derudover skal de selv oprette og passe små køkkenhaver på skolerne. Det vil give flere mætte børn, som lærer endnu bedre.

UDEN DYRENE HAR FAMILIERNE IKKE NOGET AT LEVE AF Puja Karkis storesøster Laxmi Karki passer familiens 80 får i løbet af dagen.

Derfor går hun ikke længere i skole.

Familien

Fakta Himalayas glemte børn Overskuddet fra årets u-landskalender går til børn, som bor i de fjerneste egne af Nepals vestlige Himalaya-bjerge. CARE Danmark vil sikre børnene en bedre uddannelse og familierne en sundere kost.

Børnenes U-landskalender Siden 1962 har Danida og DR samarbejdet om Børnenes U-landskalender, hvor overskuddet fra salget af kalenderen går til et udviklingsprojekt. I år går overskuddet til CARE Danmarks arbejde for børn og deres familier i Himalaya bjergene.

Meget mere end en papkalender Hvert år producerer DR programmer om årets projekt til DR Ultra og DR Ramasjang, som bliver sendt i løbet af efteråret. Men det er langt fra alt.

I år vil mere end 100.000 danske børn møde Puja Karki og de tusindvis af andre børn, som lever på toppen, igennem bogen ’Det tredje øje’, websitet www.u-landskalender.dk, foredrag på 170 skoler og Per Vers rap ’På toppen.’

Følg med på Facebook.com/CAREDanmark, som vi opdaterer med nyt om Himalayas glemte børn.

Mød Puja Karki og hendes venner på www.2015. u-landskalender.dk tjener penge ved at sælge varme tæpper af fårenes uld, som de væver og farver selv. Når Puja Karki bliver lidt ældre, skal hun overtage ansvaret for fårene fra sin storesøster, og på sigt skal hun også lære, hvordan tæpperne væves.

Livet i bjergene er hårdt. Puja Karki og familien skal på farten igen, når foråret kommer, og de atter kan finde føde til deres dyr længere oppe i bjergene. Overskuddet fra årets u-landskalender skal gå til at gøre livet for disse ’Himalayas glemte børn’ lidt lettere ved at sikre børnene en bedre uddannelse og familierne en sundere kost. | Fotos: © CARE Danmark |

| 15

| EN AF OS |

GOD KARMA TIL NEPAL For tatovør-brødrene Camillo Ocean-Klamer og Tim Klarmer i København er det naturligt at bruge deres talent og forretning til at gøre noget godt. Derfor afholdt de i juni en såkaldt karmadag. Alle pengene fra karmadagen går til CARE Danmarks arbejde for bønderne i Nepal efter jordskælvet.

S

Fie Hviid Olesen Journalist CARE Danmark

aksen klipper hastigt, tatoveringsmaskinen brummer konstant, og musikken dunker i baggrunden.

Frisør- og tatoveringsforretningen ’Old Beach’ i København summer normalt af liv, og masser af mennesker stikker hovedet ind i de hippe lokaler. Sådan er det også en dag i juni, da brødrene Camillo Ocean-Klamer og Tim Klamer arrangerer en karmafredag for Nepal. En arbejdsdag, hvor omsætningen fra tatoveringer og deres frisør-kolleger går til at støtte Nepal efter jordskælvet tidligere i år.

Kathmandu og resten af landet efter jordskælvet i foråret, er de nødt til at gøre noget. Det bliver til ni tegninger med nye versioner af klassiske nepalesiske symboler, og salget af tatoveringerne skal gå til Nepal. ’Min far har boet i Kathmandu i flere år, og Tim har altid været vild med Nepals symboler og tegninger. Så for os er det logisk, at vi skulle bruge vores talent og forretning til at hjælpe. Og det er jo noget, alle kan gøre. Det behøver ikke være tatoveringer for Nepal – det kan være alt muligt,’ siger Camillo Ocean-Klamer.

’Vi plejer at gøre noget lignende to gange om året, hvor vi river en arbejdsdag ud af kalenderen og bruger den på et godt projekt ude i verden. Og vi prøver at støtte vidt forskellige ting,’ siger Camillo Ocean-Klamer.

Sammen med kollegerne fra ’Old Beach’, tatovør Ívar Østerby Ævarsson og frisør Joekim Davie Nielsen, klipper og tatoverer de for i alt 14.500 kroner, som de donerer til CARE Danmarks arbejde i Nepal. Kunderne synes også, de får noget ekstra.

Pengene fra karma-fredagen falder på et tørt sted, fortæller Morten Fauerby Thomsen, der er ansvarlig for CARE Danmarks arbejde i Nepal:

’Det er et fedt projekt og nogle flotte tegninger, de har lavet. Og så er det en rigtig god måde at støtte på. Det vigtigste for mig er, at pengene går direkte til Nepal, og at jeg gør mere end bare at sætte penge ind på en bankkonto,’ siger Emil Ankerstjerne, som får to tatoveringer på karma-dagen.

’Landbefolkningen har brug for støtte, for jordskælvet har ødelagt manges forråd af mad. De er helt afhængige af en god høst, hvis de ikke skal sulte, så pengene går blandt andet til såsæd.’

NEPALS SYMBOLER PÅ HUDEN Camillo Ocean-Klamer og Tim Klamer har begge en forbindelse til Nepal, så da de herhjemme hører om de massive ødelæggelser i

Både Camillo Ocean-Klamer og Tim Klamer er sikre på, at det ikke er sidste gang, de samler ind. Og de håber, at der er andre, der kan blive inspireret til at gøre noget lignende og bruge deres forretning eller talent til at hjælpe.

| 16

| Fotos: © Camillo Ocean-Klamer |

Til karma-dagen for Nepal lavede Camillo Ocean-Klamer og Tim Klamer ni tegninger, som var nye versioner af klassiske nepalesiske motiver. De blev solgt som tatoveringer til de 14 personer, som i løbet af dagen sad i tatoveringsstolen.

Del din e-mail med os

| CARE NYHEDER |

på www.care.dk/email eller scan QR-koden

Så kvitterer vi med nyhedsopdaterninger fra felten.

Tak!

GYMNASIER SKAL IND I KLIMAKAMPEN STYR PÅ KLIMAET-UDSTILLING

Sidste år nåede CARE Danmarks og LIFE Exhibitions fotoudstilling ’Styr på Klimaet’ ud til 660.000 folkeskoleelever i Danmark. Nu skal klimaudstillingen ud på landets gymnasier, så de også kan blive en aktiv del af løsningen på klimaproblemerne.

Udstillingen er særlig aktuel netop nu, hvor verdens ledere skal samles i Paris i december for at lave en bindende klimaaftale.

Læs mere på www.lifeexhibitions.com

CARE DANMARK I ØRESTADEN

PRÆSENTATION AF ÅRETS U-LANDSKALENDER Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, rapperen Per Vers og DR Ultra-vært Joakim Ingversen præsenterede den 5. oktober Børnenes U-landskalender 2015 på Ørestad Skole på Amager.

Overskuddet fra salget går til CARE Danmarks projekt i Nepal, der blandt andet skal sikre uddannelse og sund mad til børn i tre af Nepals fattigste bjergdistrikter. Også senere på ugen optrådte Per Vers med en sang, han har lavet til projektet, nemlig da CARE Danmark deltog i Kulturnatten i DR Byen. 10.000 mennesker besøgte DR Byen – og mange slog vejen forbi CARE Danmarks ’Nepal-område’, hvor man kunne se, hvordan bønderne i Nepals bjerge bor, quizze om Nepal og male mandalaer.

Se billeder fra dagen på www.facebook/caredanmark

| Foto: © DR |

KLIMAKONFERENCE CARE DANMARK VARMER OP TIL COP21 Med konferencen ’Hvad er Danmarks ansvar for at forhindre klimaflygtninge?’ sætter CARE Danmark gang i debatten om dette aktuelle fænomen. Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard er vært for konferencen, som finder sted 25. november på Christiansborg. CARE Danmark håber på en debat om sammenhængene mellem klimaforandringer, flygtninge og behovet for klimatilpasning – og hvad Danmark kan bidrage med – som optakt til klimaforhandlingerne ved COP21 i Paris til december. Tilmeld dig konferencen på www.care.dk.

Vi opfordrer også vores medlemmer og andre interesserede til at møde op på Christiansborg Slotsplads d. 29. november til klimademonstration.

Meld dig til her: bit.ly/klimademonstration

| 17

HJÆLP OS MED AT SKABE EN BEDRE VERDEN Du kan stadigvæk nå at være med til at lægge pres på politikerne inden de afgørende klimaforhandlinger i Paris til december 2015.

CARE Danmark ønsker at råbe politikerne op, så de ikke længere kan overse klimaforandringer både i Danmark og resten af verden.

Det eneste, du skal gøre, er at skrive under inden fredag den 20. november på

www.enandenverden.dk

VI VIL

EN ANDEN VERDEN En verden hvor vi sikrer millioner af mennesker muligheden for at brødføde sig selv i en ny hverdag med naturkatastrofer som oversvømmelser og tørker. SIG JA til en anden verden!

www.enandenverden.dk

| DEBATTEN |

KUN UDVIKLING STOPPER MIGRATION Der findes to måder at bremse den flugt fra krig og fattigdom, der i de seneste måneder har fyldt motorveje og medier i Danmark.

Den ene er at bygge højere hegn, skærpe lovgivningen og købe stærkere kikkerter til kystvagten i Middelhavslandene. Den anden og mere langsigtede er at forbedre levevilkårene i migranternes og flygtningenes hjemlande, så man dæmper motivationen til at søge mod nord.

Den første metode virkede nogenlunde i årtier og bliver af mange politikere stadig solgt til vælgerne som en reel løsning. De ignorerer imidlertid, at kløften mellem fattige og rige ikke længere er den eneste udfordring.

Oveni i det moralske dilemma i verdens uligheder må vi indse, at de fattige i detaljer kender mulighederne på vores side af pigtråden. Ligesom satellit-tv og radiobølger med information om det bedre liv i Vesteuropa var med til at vælte Berlinmuren, fodrer verdens fattigste i dag deres drømme med næring fra Facebook og mobiltelefoni til slægtninge, der har taget springet.

Gennem 15 år som Afrikakorrespondent for Politiken oplevede jeg i stadigt stigende grad, hvordan specielt unge var mere optaget af finde en genvej til velstand end at deltage i den ofte tilsyneladende håbløse kamp for at udvikle deres eget land.

Jesper Strudsholm er journalist, forfatter til bogen ‘Turen går til en mindre skæv verden’ og tidligere Afrika-korrespondent

Jeg så økonomiske flygtninge springe over hegn og krigspigtråd på Afrikas mest markante fattigdomsgrænse mellem det fattige Mozambique og det relativt rigere Sydafrika. Jeg mødte klimaflygtninge, der rejste med den skrumpende Tchad-sø, når dens bredder flyttede sig på tværs af landegrænser.

Deres brændstof var ofte en potent cocktail af desperation og en detaljeret viden om det bedre liv på den anden side af pigtråden. Dertil var der en voksende fornemmelse af, at verdens uligheder ikke er ganske fair.

Kun de mest veluddannede kan gennemskue, hvordan EU’s landbrugsstøtte smadrer den globale konkurrence og hvordan toldmure er med til at begrænse udviklingslandenes muligheder for eksport. Men mange kender nok til kolonitidens kynisme til at fornemme, at ikke kun deres egne til tider tvivlsomme ledere er skyld i skævhederne.

Ifølge Gallup vil 38 procent af alle afrikanere syd for Sahara flytte til et andet land, hvis de får muligheden. I mellemtiden sparer mange familier sammen for at sende den ældste søn i forvejen.

Vel ankommet i Europa sender migranterne penge hjem i et omfang, der i mange lande har oversteget den officielle udviklingsbistand. Derved er de i virkeligheden selv med til at købe os tid over for utålmodigheden mod syd. Andre steder kommer migranter til at udfylde de huller i jobmarkedet, som skabes af Europas faldende fødselstal.

En langsigtet investering i verdensfred og stabilitet kræver imidlertid, at vi opgiver hegn og restriktiv udlændingepolitik som det primære værn mod migration og begynder at fremme reel udvikling i fattige lande.

Jesper Strudsholm, forfatter

| Fotos: © CARE Danmark |

100 kroner

Plantning af 4 træer

195 kroner

Giv verdens bedste julegave – køb den på care.dk Klimaforandringer har gjort livet svært for indbyggerne i Kasapo i Tanzania. De har brug for hjælp til at tilpasse sig klimaet. Når du køber din julegaver på care.dk, hjælper du familier med at plante træer, sikre adgang til drikkevand og få mulighed for at deltage i en spare-låne-gruppe.

Køb din julegave på care.dk og giv dem et håb for fremtiden!

En plads i en spare-låne-gruppe

e

av en g

500 kroner r Sikr e e r n e landsbyen adgang krof 4 træ til drikkevand 0 10ning a er nt a l rons i P k pe 195 plad grup

Giv

En -lånee neren par o s r n k e by 500e landsng r Sik adga evand rikk til d