care_nr.3_final_2010_web

s æ t t e r i n d , F Ø R k ata s t r o f e n r a m m e r r

temanummer

• Nr.3 • 2010

INDHOLD

4

Verdens bedste nyheder En ny kampagne skal udbrede budskabet om, at det går fremad i forhold til at nå FNs udviklingsmål om at udrydde sult og fattigdom inden 2015. Kampagnen danner tema for dette nummer af CARE Magasinet.

Læs om sulten i Niger – og vejen ud; om pigerne i ørkenskolerne; om ligestilling i Nepal og om tyfonbarrierer i Vietnam – som bare er nogle af CAREs succeser i kampen mod global fattigdom.

14

Ildsjæle og rene hjerter

sætter ind, før katastrofen rammer CARE Danmark yder hjælp til selvhjælp i ulandene. Resultatet er varig og bæredygtig udvikling. Det sker ved at styrke de ressourcer, selv meget fattige mennesker har, så de selv kan løfte sig ud af fattigdommen.

CARE Danmark arbejder med mikrolån, skov- og landbrugsrådgivning og med at sikre retten til jord, vand og sundhed. Målet er at styrke verdens mest udsatte – før katastrofen rammer.

CARE Danmark er en del af CARE International – en af verdens største humanitære organisationer. CARE International gennemfører udviklingsprojekter og hjælpeprogrammer i 72 ulande og når mere end 59 millioner mennesker årligt.

Det koster penge at samle penge ind.

Derfor er det verdens bedste nyhed for CARE, når frivillige tager initiativet til at gøre det i den gode sags tjeneste.

Mød en række ildsjæle, der har brugt deres fritid og netværk til at støtte CAREs arbejde for verdens fattigste.

15

Kort nyt

16

Ung gadehverver sælger sit overskæg

Her ar b e j der C A R E D a n m ar k CARE Danmark har fokuserede programmer inden for katastrofeforebyggelse, bæredygtigt land- og skovbrug samt fattigdomsbekæmpelse i syv lande i Afrika og Asien. Alle programmer bygger på hjælp til selvhjælp. Efter jordskælvet i Haiti har CARE Danmark startet et program, der skal sikre drikkevandsforsyning for tusinder af jordskælvsofre.

Læs mere på www.care.dk

CAREs unge hverveteam vil gå langt i kampen mod fattigdom og ofrer gerne lidt af sig selv for at nå målet.

HAITI

NEPAL NIGER

VIETNAM

GHANA

UGANDA TANZANIA MOZAMBIQUE

CARE Danmark

Nørrebrogade 68 B 2200 København N Tlf. 35 200 100 Fax 35 368 878 E-mail: care@care.dk Redak tør & Ans var shavende Marie Sisse Brown Redak t ion Dorte Dalgaard Marianne Dalsgaard Liv Helstrup Østergaard Peter Schou E-ma il redaktionen@care.dk

Sådan arbejder CARE Danmark Ka t a s t r o fef o re b y g g e l s e • Støtte til varslingssystemer og vejrmeldinger • Nye dyrkningsmetoder, tørke resistente afgrøder og husdyrhold

Oplag: 25.000 - ISSN 0906-2793 Giro 951-5151

WWW.CARE.DK

La n d b r u g

Skovbrug • Bæredygtigt brug af skovens ressourcer • Genplantning • Sikring af rettigheder til skov

Layout Sutikamon Højrup, Poul Krogsgaard Gylling For sidefoto ©2008 Jon Bøge Gehlert - CARE Danmark

• Træning i evakuering og sikring af mennesker, dyr og marker • Etablering af kornbanker

•

• •

Nye og bæredygtige dyrkningsmetoder, afgrøder og husdyrhold Bæredygtige vandingssystemer Sikring af rettigheder til jord

R e t t i g h eder

Vand • Etablering af brønde, vandreservoirer og regnvandsopsamling • Sikring af latriner og hygiejne

• • • •

Fortalervirksomhed Inddragelse, oplysning og uddannelse Spare-låne-grupper og kornbanker Støtte til ofre for hiv / aids

Læs mere om alle CARE Danmarks programmer på www.care.dk

•2

FRA REDAKTØREN

Vi har ikke reddet verden - men millioner af liv er blevet bedre Hvorfor hører vi aldrig de historier? Det spørgsmål får jeg hver gang, jeg i både professionelle sammenhænge og i mere private rammer fortæller om CAREs succes med spare-låne-grupper; om beplantningen af Nepals fodbjerge; om ørkenskolerne i Niger; om genplantningen af mangroveskovene i Vietnam eller en af de mange andre historier om menneskelige succeser, jeg har mødt i mit arbejde.

MARIE SISSE BROWN

Jeg kunne kaste mig ud i en forklaring om mediernes uvillighed til overhovedet at skrive om ulandene – og dernæst til at skrive om ting, der faktisk lykkes godt.

Men jeg synes, at det bliver så defensivt.

Det er og må være CAREs eget ansvar at få de gode historier frem ikke alene til vores medlemmer og bidragydere – men til alle danskerne – og ikke mindst til alle skeptikerne.

At fortælle de gode, positive historier er en balancekunst. Jeg er kommet til landsbyer, hvor indbyggerne – mens jeg krøllet kravler ud fra bagsædet og fumler med kameraer og blokke – synger glædes- og hyldestsange til CARE. Det er ganske rørende. Og jeg kæmper hver gang med en klump i halsen.

Men jeg har egentlig svært ved at bruge de helt overvældende citater om, at ’CARE har reddet mit liv og givet mig alting’ og ’uden CARE var der intet’. Det er ganske enkelt for meget og måske ligefrem utroværdigt, hvis jeg skriver det. Det skal helst formidles af mennesker uden for CARE.

Derfor inviterer vi ind imellem journalister med ud at besøge vores projekter. De får altid helt frie hænder til at beskrive, hvad de vil. Finde den historie og den vinkel, de vurderer, er den rigtige. Og vi har altid en aftale om, at hvis de finder uregelmæssigheder, ulovligheder eller ting, der på andre måder støder retfærdigheden – så skal de skrive om det. Men jeg kan ikke hver måned invitere journalister ud og skive om CAREs arbejde for verdens fattige og udsatte. Jeg kan heller ikke gøre det hver anden måned.

Faktisk sker det i reglen kun en gang om året.

Derfor er jeg så glad for kampagnen ’Verdens Bedste Nyheder’, som CARE sammen med de andre udviklingsorganisationer, Danida og FN er gået sammen om at lave her fem år før, FNs 2015-mål skal være nået. Det er så nemt at fokusere på den uendelige fattig- og dårligdom, der er alle vegne i ulandene. Med ’Verdens Bedste Nyheder’ fortæller vi om alt det, der faktisk går godt. Om alt det, vi faktisk har nået i kampen mod global fattigdom. Og om alle de millioner af liv, som danskerne har været med til at forbedre.

Marie Sisse Brown Kommunikationschef i CARE

•3

2015 KAMPAGNEN

VERDENS BEDSTE NYHEDER En ny kampagne skal sprede budskabet om, at det går fremad i forhold til at nå FNs udviklingsmål - at udrydde sult og ekstrem fattigdom inden 2015. Og CARE er med. For danskerne er nemlig skeptiske over for, om udviklingsbistanden overhovedet nytter, viser en ny undersøgelse.

Liv Helstrup Østergaard

K

det ikke drejer sig om store katastrofer. Og særligt når det drejer sig om at bringe historierne om udviklingshjælp, der virker efter hensigten,’ fortæller Niels Tofte.

Hjælpen når frem

For selvom det går langsomt, så går det faktisk bedre i mange udviklingslande, viser FNs udviklingsfonds evaluering af udviklingsmålene. Og man mener, at det stadig er muligt at nå 2015 målene med en fælles indsats. Under navnet ’Verdens Bedste Nyheder’ sætter kampagnen nu fokus på de gode historier fra udviklingssamarbejdet.

un hver 10. dansker havde i 2008 hørt om FNs udviklingsmål.

Det er ellers de mål, som verdens ledere i 2000 besluttede sig for skulle nås inden 2015. Og i dag er der kun 12 procent, der tror på, at det rent faktisk kan lade sig gøre for verden at komme af med sult, fattigdom og nød. Det viser en ny undersøgelse lavet af Capacent. Den nye 2015-kampagne skal hjælpe med at ændre danskernes syn på sagen.

Capacents rundspørge viser også, at næsten halvdelen af os tror, at ulandsorganisationerne bruger en tredjedel eller mere af deres budget på administrations- og lønomkostninger. Og at meget af støtten slet ikke når de fattige mennesker, der har brug for dem. CARE Danmark bruger til eksempel 12 procent af omsætningen på administration og seks procent på indsamling og information. Det betyder, at 82 procent går til projekterne i ulandene.

Udviklingshjælpen nytter Derfor er CARE Danmark gået med i kampagnen sammen med mere end 60 organisationer, Udenrigsministeriet og UNDP. Kampagnen knyttes sammen med FNs otte udviklingsmål og skal ændre på danskernes opfattelse af udviklingsbistanden ved at vise, at den nytter. Det kan nemlig, ifølge Niels Tofte, der er generalsekretær i CARE Danmark, være vanskeligt at nå ud til folk med de gode historier. ’Det er svært at fange mediernes og danskernes opmærksomhed, når

•4

De gode historier

’Vi håber på, at ’Verdens Bedste Nyheder’ kan være med til at rykke ved danskernes holdning til udviklingsbistanden. Jo mere danskerne kan se, at det arbejde vi laver i ulandene faktisk nytter, desto større bliver opbakningen,’ siger Niels Tofte. loestergaard@care.dk

e af CAREs Læs om noglFN s udvikli forhold til

10 og mar s den 17. august 20 Kampagnen lancere e i New ød forud for FNs topm er.dk den 10. september ed yh en verdensbedst Læs mere på www.

l å m s g n i l k i FNs otte udv dannelse for alle Sikre grundskoleud skal alle børn have Delmål – inden 2015 ldføre en grundmulighed for at fu skoleuddannelse.

2

eligheden Reducere børnedød delen af børn, som an Delmål – reducere djefem år, med to tre dør, før de fylder dele inden 2015.

3 4

ide heden blandt grav Reducere dødelig r og fødende kvinde dsfald i forbindelse dø re ce du re – Delmål aviditet med tre med fødsler og gr 2015. fjerdedele inden år t udvikling for miljøe Sikre bæredygtig om e princippern Delmål – Integrere i de enkelte ng kli vi bæredygtig ud viklingsprogramlandes politik og ud angen i miljømer og vende nedg er. Og halvere mæssige ressourc ingen uden adgang andelen af befolkn til rent drikkevand.

er i bedste nyhed ingsmål

dækkende event rkeres med en lands w York. k

1

5 6 7 8

fattigdom og sult Udrydde ekstrem folkning, delen af verdens be Delmål – halvere an - cirka 6 n r en dollar om dage der lever for unde g, som in n af verdens befolkn kroner – og andele snød. lider under hunger e g mellem kønnen Fremme ligestillin antallet af m le el m n lle ke rs Delmål – udligne fo går i grundskole i 2005, og r drenge og piger, de iveauer inden år 2015. sn se el nn på alle udda

sygdomme , malaria og andre Bekæmpe hiv/aids alaria og udbredelsen af m Delmål – standse kurve af e den opadgående hiv/aids, og knækk 2015. hiv-smittede inden

kling rtnerskab for udvi Skabe et globalt pa t, forlre ge re t, vikle et åben ud re de vi – ål lm De els- og riminerende hand udsigeligt ikke-disk finansielt system.

skerne havde n a d f a t n e c ro p 1 Kun 1 gsmål i 2008 hørt om FNs udviklin

•5

» Adainou undersøges af sundhedspersonale, der vurderer ham til at være moderat fejlernæret. Han bor i landsbyen Akassou II i Niger, der kun fik 30 procent af den normale høst i hus sidste år. CARE uddeler fødevarehjælp i landsbyen.

Foto: Kathryn Richards - CARE •6

2015 Mål Udrydde ekstrem fattigdom og sult

De sulter i Niger - og det bliver de ved med Den raserende fødevarekrise i Niger har nu ramt millioner af i forvejen sårbare mennesker. Faktisk er mere en halvdelen af det fattige lands befolkning påvirket. Men der er lyspunkter fra CAREs arbejde i det vestafrikanske land – og to af dem peger vej gennem kommende kriser.

Peter Schou Uden mad er der ingenting. Og der er i al fald ingen udvikling.

Der er derfor fin grund til, at udryddelsen af ekstrem fattigdom og sult er FNs første 2015mål. I få lande er dette mål så presserende, som det er i Niger, der ligger allernederst på FNs udviklingsindeks.

Trods advarsler allerede i 2009 fra CARE og andre hjælpeorganisationer om risikoen for en ny, omfattende hungerkatastrofe i Niger er sult og underernæring virkelighed for over halvdelen af landets 15 millioner indbyggere. Og i nabolandene Chad, Burkina Faso og Mali har krisen ramt andre totre millioner mennesker.

Korn i banken At fødevarekrisen i Niger, trods den katastrofalt dårlige høst sidste år, så relativt sent har taget form af en egentlig humanitær katastrofe, specielt i de tørkeramte provinser i syd, skyldes blandt andet CAREs selvhjælpsprogrammer i det vestafrikanske land. ’CARE Danmark har oprettet lokale, brugerstyrede kornbanker og spare-låne-grupper

for kvinder i udvalgte landsbyer.

CAREs programmer alene kan ikke stoppe katastrofer af det omfang, vi ser nu, men de har vist sig som effektive og nyttige buffere,’ forklarer Marianne Haahr, der er CARE Danmarks programkoordinator for Niger, og fortsætter: ’CAREs medarbejdere i det sydlige Niger rapporterer, at veldrevne kornbanker, der havde nogenlunde med korn på lager i foråret, med klog og tilbageholdende politik har medvirket til, at de værste sider af fødevarekrisen er blevet udsat adskillige måneder. Men i juli var mange af bankerne næsten eller helt tomme, og lokalbefolkningen bevægede sig mod en egentlig hungerkatastrofe.’

erfaring i samarbejde og mulighed for at påvirke de lokale magthavere.

Et medlemskab af en kornbank betales typisk med en sæk korn. Banken har omkring 4050 medlemmer, der hver især repræsenterer en familie på otte-ti medlemmer. CARE Danmark dækker 75 procent af startkapitalen i form af korn.

’Ved at give kvinderne mulighed for at låne en mindre sum penge for første gang i deres liv, styrkes deres position i forhold til manden, og køns-rollemønstret forandrer sig på længere sigt. Hun kan etablere egen virksomhed eller måske købe lidt jord i sit eget navn. Og med den forbedrede position i familiestrukturen har det vist sig, at kvinderne får bedre styr på, hvor mange børn de vil

Landsbyernes kornbanker administreres af medlemmerne selv, ikke mindst af kvinderne, der derved får indflydelse,

Kvindernes sparekasser Et andet af CAREs initiativer i Niger, spare-låne-grupperne, har sikret kvinderne både erfaring, position og økonomi, så de og deres familier bedre kan stå imod de kriser, der er en sikker del af livet i Sahellandene. ’Kommer en kvinde med i en spare-låne-gruppe, kan hun hurtigt komme til at tjene sine egne penge, som regel med moralsk støtte, hjælp og råd fra de andre kvinder i gruppen,’ siger Marianne Haahr og fortsætter:

føde. Den høje befolkningstilvækst er et af det fattige Nigers store problemer, ’ slutter CARE Danmarks Nigerspecialist. »pschou@care.dk

FAKTA » 7,1 millioner af Nigers 15,3 millioner indbyggere er ramt af fødevarekrisen. » 3,3 millioner mennesker er i direkte livsfare. » 455.000 børn under fem år eller 16,7 procent lider af alvorlig underernæring. I den hårdramte Diffa-region er tallet oppe på 27 procent for børn mellem 1 og 3 år. » FN meddeler, at 107 millioner dollar (610 millioner kroner) af bevillinger på 190 millioner dollar endnu ikke er overført fra vestlige landes regeringer til det påtrængende hjælpearbejde.

Læs mere om situationen i Niger på www.care.dk

•7

2015 MÅL GRUNDSKOLE TIL ALLE

Børnene kan få børn - men de kan ikke læse CARE Danmarks ørkenskoler lærer over tusind piger i Niger at regne, læse og skrive. Mens pigerne går i skole, får de lov til at være børn i stedet for at blive barnebrude og barnemødre.

Dorte Dalgaard CAREs 23 ørkenskoler har hver deres mødregruppe. Kvinderne er mønsterbrydermødre, fordi de sender deres helt unge døtre i skole i stedet for at gifte dem bort til gamle mænd.

Mens pigerne går i skole, fredes de fra ægteskab og får derfor en lidt længere barndom hjemme hos far og mor.

Skolepige eller barnebrud Ørkenskoleprojektet i Niger har lært forældrene, at det er i en piges bedste interesse at lære at regne, læse og skrive frem for at ende som barnebrud. Og den opbakning alene er vigtig for overhovedet af få pigerne ind i klasseværelset til at starte med, forklarer Marianne Haahr, der er CAREs projektkoordinator i Niger, og siger: ’Arbejdet i en ældre mands husholdning er voldsomt hårdt for pigerne, der skal knokle fra tidlig morgen til sen aften. Og så risikerer pigerne simpelthen livet, når de skal føde børn, mens de stadig selv er børn.’

I dag tager mønsterbryder-

•8

mødrene fra landsby til landsby og formidler budskabet videre om, hvorfor det er vigtig at sende døtrene i skole. ’Vi fortæller andre mødre, at det er vigtigt at sende sine døtre i skole. Og mændene kæmper mod tidlige ægteskaber, så vores piger kan få en uddannelse.’ Tchima Adamou, mønsterbrydermor. Ørkenskolerne er med til at skabe nyt håb for fremtiden. ’Jeg kæmper ikke kun for min egen pige. Jeg kæmper for, at alle piger kan få en uddannelse.’ Gourgoun Hano, mønsterbrydermor.

Far og mor læser heller ikke Det offentlige uddannelsessystem fungerer ikke godt i Niger. Heller ikke i Maradiområdet, hvor CARE Danmark har etableret ørkenskolerne. ’90 procent af kvinderne kan hverken læse eller skrive. Det samme gælder for 85 procent af mændene. Ørkenskolerne sikrer grundskoleundervisning

for i alt 2203 drenge og piger i landbrugsområderne. Skolerne er derfor helt uundværlige i lokalsamfundet,’ siger Marianne Haahr. Ørkenskolerne er også populære, fordi de tilbyder forældrene aftenundervisning, så de også selv kan lære at læse og skrive. De offentlige skoler i Niger når derimod sjældent uden for byerne.

Familiernes skole Undervisningen tager altid udgangspunkt i børnenes egen hverdag, fortæller Marianne Haahr og forklarer: ’Det er jo som regel geder og får, der bliver brugt som eksempler, når børnene skal lære at regne. Og så foregår undervisningen på børnenes lokale sprog, så de kan følge med. Men vi introducerer samtidig fransk i undervisningen, som er det officielle sprog i Niger.’

Familierne i Nigers opland går højt op i skolerne, som de er

stolte af og meget nødigt vil undvære. Til at starte med var det også forældrene selv, der betalte lærerens løn. Men nu er det lykkedes projektet at overtale staten til at leve op til sit ansvar om uddannelse til alle ved at betale lærerlønningerne på 17 af de 23 skoler. »ddalgaard@care.dk

FAKTA » 2203 drenge og piger lærer i dag at regne, læse og skrive i CAREs 23 ørkenskoler. » Børnenes forældre har betalt for lærerens løn, mange får selv undervisning på skolerne om aftenen. » I Niger er 90 procent af kvinderne og 85 procent af mændene analfabeter.

Læs mere om ørkenskolerne på www.care.dk

» Når pigerne i Niger går i skole, får de lov at blive boende hjemme hos deres forældre.

Går de ikke i skole, bliver de ofte giftet bort til gamle mænd, mens de stadig er børn.

Foto: Stephane Petitprez - CARE

•9

2015 MÅL LIGESTILLING

» Sharada Thapa fra Nepal (nummer tre fra venstre) sidder i bestyrelsen i den lokale skovbrugergruppe. Desuden fremstiller hun røgelsespinde sammen med en gruppe af landsbyens andre kvinder for at supplere sin indtægt.

Foto: Maria Ploug Petersen - CARE Danmark

Den bedste chef sidder derhjemme Den traditionelle holdning i nepalesiske landsbyer er, at kvinderne hører til i hjemmene. Men i de landsbyer, hvor CARE har projekter, kan nepalesiske kvinder nu deltage på lige fod med deres mænd i møder og stille op til valg i bestyrelserne. Og ofte er de bedre til jobbet.

Marianne Dalsgaard Skoven er en meget vigtig ressource for den fattige landbefolkning i Nepal. Her henter de tømmer, brænde, frugter, urter og nødder til salg og til eget forbrug. Skoven administreres af lokale skovbrugergrupper, som blandt andet bestemmer, hvad pengene fra salget af træ skal bruges til. Tidligere var det kun mænd, der var medlemmer af skovbrugergrupperne, men dels på grund af CARE er grupperne nu også åbne for kvinder.

Der er nu indført kvoter i bestyrelserne, som sikrer, at kvinderne får medbestemmelse.

FAKTA » Der er cirka 13.000 skovbrugergrupper i Nepal. » 24 procent af skovbrugergruppernes bestyrelsesmedlemmer er kvinder. » Mere end 600 skovbrugergrupper bestyres udelukkende af kvinder.

Læs mere om ligestilling på www.care.dk

Kvinder er rollemodeller ’I Nepal er det normen, at kvinder ikke forlader deres hjem mere end højst nødvendigt, ’ siger CAREs programkoordinator for Nepal, Maria Ploug Petersen.

Kvinder i Sydnepal taler heller ikke med fremmede mænd, og de dækker deres ansigt med et tørklæde, når de går udenfor, fortæller hun. Men der sker fremskridt. Især i CAREs kvindegrupper og skovbrugergrupperne, hvor kvinderne agerer rollemodeller for hinanden, og det ene skridt tager det næste. ’Mange kvinder, jeg har mødt,

turde ikke engang sige deres eget navn i en forsamling, men når én først har sagt det, tør de andre også, og når først de har sagt lidt, tør de sige lidt mere,’ siger Maria Ploug Petersen.

En enke, som bringer held Sharada Thapa er en af de kvinder, som ikke blot er blevet medlem af en skovbrugergruppe, hun er også valgt ind i bestyrelsen, hvor hun varetager posten som kasserer. Derudover er hun også kommet i bestyrelsen på distriktsniveau.

Sharada Thapa kunne ellers være gået en sort fremtid i møde, fordi hun har mistet sin mand, og enker bliver betragtet som ulykkesfugle i Nepal. Ofte bliver de udstødt af svigerfamilien, som de bor hos, eller ligefrem anklaget for at være hekse. CARE har gjort forskellige tiltag for at forbedre enkers forhold og ændre samfundets holdning til dem. Sharada Thapa er ikke blevet udstødt og nyder tværtimod stor anseelse i sin landsby. Hun har oven i købet startet sin egen lille produktionsvirksomhed, hvor en gruppe af landsbyens kvinder kommer hjem til hende og sammen fremstiller de røgelsespinde,

som de kan sælge og få en lille supplerende indtægt ud af.

Mere styr på pengene CARE har været med til at starte over 1000 skovbrugergrupper i Nepal og samarbejdet med skovbrugergruppernes paraplyorganisation FECOFUN. Og det skyldes til dels CARE, at gruppernes vedtægter er blevet ændret, så kvinder og kasteløse også kan være med, og så de fattigste sikres deres andel af indtægterne. For eksempel skal der nu være en kvinde på posten som enten formand eller sekretær i hver gruppe. ’Mændene var lidt skeptiske i starten, men de var selv trætte af, at der var så mange problemer med snyd og bedrag i grupperne, og de fattige fik sjældent del i indtægterne,’ siger Maria Ploug Petersen og fortsætter: ’Men ofte viste det sig, at der var mindre korruption og bedre styr på pengene, når det var en kvinde, der sad på posten som kasserer. Mændene har opdaget, hvor dygtige kvinderne er, og så kan de jo godt se, at det er en god idé, at de er med.’ »mdalsgaard@care.dk • 11

Bølgerne tager alt - mindst en gang om året De årlige tyfoner æder alt, hvor den vietnamesiske kyst står afskovet og sårbar. Men beboerne i den udsatte Da Loc Kommune er nu beskyttet bag en tæt mur af mangroveskov, som CARE har hjulpet dem med at plante.

Liv Helstrup Østergaard

I 2005 blev Da Loc kommune i Nordvietnam ramt af den hidtil værste tyfon i området. Store bølger skyllede ind over land, og alle digerne blev ødelagt.

Bortset fra dem, som lå beskyttet af mangroveskov.

» Vu Thi Hanh dyrker mangrovestiklinger, som senere kan plantes længere ude i havet. Foto: CARE

Seks landsbyer blev oversvømmet, 960 huse mistede taget, og markerne med de livsvigtige afgrøder blev enten skyllet væk eller ødelagt af saltvand. Men en mor til to understreger, at det værste er risikoen for at miste et familiemedlem. ’Da tyfonen ramte os, fik vi besked på at tage til et sikrere område. Jeg havde allerede mistet en søn til en anden tyfon.

Han var 10 år gammel, men fordi han ikke kunne svømme, druknede han i oversvømmelsen. Så da vi fik advarslen denne gang, skyndte vi os hen til min onkels hus, som ligger længere inde i landet,’ fortæller Pham Thi Huyen.

Mangroven redder liv En 200 meter bred mangroveskov kan afbøde op til 75 procent af en bølges styrke.

Og det kan betyde forskellen mellem liv og død for Vietnams kystbefolkning.

‘Mangroverne forhindrer, at storme og høje bølger ødelægger diger og oversvømmer husene og markerne. Og så er mangroverne med til at gøre miljøet bedre,’ fortæller Vu Thi Hanh, beboer i Da Loc. • 12

Plads til rejefarme Alligevel er over 80 procent af mangroveskovene langs Vietnams 3444 kilometer lange kystlinje blevet fældet i løbet af de sidste 70 år. Det er sket for at give plads til store rejefarme, men det har samtidig efterladt en kystbefolkning, der er mere sårbar overfor tyfoner, der vil forekomme stadig oftere på grund af klimaforandringerne.

CARE Vietnam har siden 2006 hjulpet beboerne i Da Loc med at genplante mangroveskov, for at beskytte befolkningen mod tyfonerne. I dag har de tilsammen plantet 200 hektar mangroveskov. Det svarer til et område på størrelse med 400 fodboldbaner.

Befolkningens eget projekt CARE giver undervisning i, hvordan mangroverne skal plan-

tes og beskyttes, men det er lokalbefolkningen selv, som står for alt ifølge Christian Kruse, der er CARE Danmarks programkoordinator for Vietnam. ’Voksne og større skolebørn laver hele arbejdet i deres fritid, lige fra at så og plante de spæde mangrovestiklinger til at pleje træerne de første to år, indtil de er robuste. Netop på grund af lokalbefolkningens entusiasme og personlige engagement har projektet haft så stor succes,’ siger han.

Arbejdet betyder meget for Dang Thi Luyen, som bor sammen med sin familie 100 meter fra det nye dige i Dong Tan landsby i Da Loc. Hun er en af de mange lokale, som fjerner skadedyr og affald, som flyder rundt i vandet og kan ødelægge

mangroverne i de første to år, hvor planterne er meget sårbare. ’Jeg har passet på mangroverne i tre år. Da jeg startede var der ingen mangrover foran min landsby. Diget gik i stykker, store bølger knuste mit hus og mine marker blev skyllet væk.

Netop derfor betyder det rigtig meget for mig i dag at passe på mangroven,’ forklarer hun. »loestergaard@care.dk

FAKTA » Siden 1943 er mere end 220.000 hektar af Vietnams mangroveskov blevet fældet eller ødelagt. » Fire tyfoner rammer i gennemsnit Vietnams kyst hvert år.

Læs mere om mangrover på www.care.dk

2015 MÅL BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR MILJØET

» Her vokser mangrovetræerne sig store allerede to til tre måneder efter, de er sået. Foto: CARE • 13

FRIVILLIGE

Ildsjæle

og rene hjerter Det koster penge at samle penge ind. Derfor er det verdens bedste nyhed for CARE, når frivillige tager initiativet til at gøre det i den gode sags tjeneste. Mød en række ildsjæle, der har brugt deres fritid og netværk til at støtte CAREs arbejde for verdens fattigste. |Foto: © CARE

Marianne Dalsgaard

Danmark|

Danser og zumba-instruktør Connie Yndal er en af de frivillige ildsjæle, der har samlet ind til CARE. Hun organiserede en stor zumba-event i juni, som indtjente 25.000 kroner til CAREs spare-låne-grupper i Uganda. Det betyder, at CARE kan give yderligere 625 fattige kvinder muligheden for at spare op, låne og investere penge. ’Det er sjovt at tænke på, at ét menneske kan sprede så mange ringe. Min indsats hjælper 625 kvinder, som hjælper deres familier, og måske kan det gavne endnu flere, ’ siger hun.

Connie Yndal har brugt meget tid og energi på at arrangere eventen, men synes samtidig, hun har fået mere igen, end hun har givet ud. ’Da jeg først tog beslutningen om at lave eventen, tænkte jeg slet ikke på, hvad jeg selv ville få ud af det. Men jeg har simpelthen været så heldig siden da, og jeg tror, det hænger sammen. Hvis man giver af et rent hjerte, så får man trefold igen,’ siger Connie Yndal.

Budskabet når længere ud ’Det betyder utrolig meget for CARE, når der er nogen, som frivilligt samler ind til os,’ siger Sisan Bové, fundraisingchef i CARE Danmark. Hun forklarer, at udover det helt oplagt positive i, at CARE får flere penge til sit arbejde, så hjælper de frivillige initiativer også med til at udbrede kendskabet og opbakningen til CARE, fordi budskabet når ud i helt nye sammenhænge og netværk. mdalsgaard@care.dk

læs om flere ildsjæle på www.care.dk Ane Rørdam Hoffmeyer og hendes mand, Jens Vestergaard Jensen, ønskede sig ikke noget til deres kobberbryllupsfest. Til gengæld opfordrede de gæsterne til at donere de penge, de ellers ville have brugt til at købe gaver for, til CAREs mangroveprojekt i Vietnam. ’Vi ville gerne holde en stor fest, men så vidste vi jo, at vi ville få alle de der Alto-vaser, eller hvad det er, folk giver, nu om dage. Vi syntes bare ikke, vi havde brug for flere ting.’

- Ane Rørdam Hoffmeyer Sebastian Sandgaard Nielsen fandt på, at han ville sælge armbånd i en god sags tjeneste. Hans klassekammerater Ulrikke Stendorf og tvillingerne Amalie og Cecilia Høgfeldt var med på idéen og sammen solgte de over 350 armbånd ved at gå fra dør til dør. Til sidst gav de hele overskuddet til CARE. ’Nogle drenge grinede af os og sagde hvorfor gider I det der? Men vi synes faktisk selv, det var super flot, at vi orkede det.’

- Amalie Høgfeldt • 14

KORT NYT Oplev Jacob Holdts

fantastiske rejseberetninger Jacob Holdt har set det meste af verden gennem sin kameralinse. Den 23. september 2010 fra klokken 17.30–19.30 inviterer CARE sine støtter til et spændende foredrag med den kendte fotograf, hvor han vil fortælle og vise billeder fra sine rejser med CARE til blandt andet Uganda, Nepal og Bolivia.

Arrangementet foregår på Nørrebrogade 68B i København. Det er gratis for CAREs medlemmer og bidragydere, og vi serverer en let anretning.

Du har mulighed for at tage en gæst med for 75 kroner. Tilmelding senest onsdag den 15. september til Esthi Kunz på ekunz@care.dk eller på telefon 35 200 100. |Foto: © CARE Danmark|

Læs mere om Jacob Holdts arbejde for CARE på www.american-pictures.com

Børneløb mellem

isbjørne og elefanter Sved på panden og vilde dyr langs ruten. Den 5. september klokken 9 skyder B.T. i samarbejde med CARE det årlige børneløb i gang, og denne gang bliver det med dyrene som tilskuere, når Københavns Zoologiske Have byder velkommen til løbeglade børn i alderen 5-12 og deres familier. Børnene er samtidig med til at løbe penge ind til CAREs arbejde for børn i ulandene.

Se mere på www.care.dk

Find et nyt medlem

og få en lækker CARE-jakke Det kan være nemt at gøre noget godt. Find en ven, som ønsker at støtte CARE Danmark med et beløb på 60 kroner eller mere hver måned, så får du en lækker CARE softshell som tak. Ring eller send en mail med oplysningerne på din ven til medlemsservice@care.dk eller på telefon 35 200 100. Jakken fås i dame- og herremodel i størrelse S-XXL. Se mere på www.care.dk

• 15

REPORTAGE

Ung gadehverver sælger sit overskæg Det er et udfordrende job at være gadehverver, og det kræver stort engagement og gåpåmod.

CAREs unge hverveteam vil gå langt i kampen mod fattigdom og ofrer gerne lidt af sig selv for at nå målet.

Marianne Dalsgaard

’Jeg siger ja, hvis du fjerner dit overskæg.’

Pigen smiler drillende til Martin Diedrichs, som overvejer det et kort sekund. ’Okay, det er i orden. Jeg fjerner det i aften,’ siger han. Martin Diedrichs roder i sin rygsæk og finder vagtplanen. ’Vi er på … Kongens Nytorv i morgen, så kan du komme og tjekke det, hvis du vil.’

Pigen udfylder en blanket med adresse- og kontooplysninger. Hun er 21 år, hedder Annaline Lydholm og er nu blevet medlem af CARE. Martin Diedrichs er 20 år og arbejder som gadehverver for CARE. Det er hans job at fortælle folk på gaden om CAREs arbejde og invitere dem til at blive medlemmer.

En skam med skæg Martin Diedrichs går rundt på Kultorvet i København. Inden han møder Annaline Lydholm er det gået lidt trægt med at få folk til at stoppe op. Solen skinner, og der lyder en summen af stemmer fra de omkringstående caféborde. Martin Diedrichs hilser venskabeligt på en gademusikant, der står og spiller guitar. Så danser han hen til den næste forbigående ’Goddag den dame – må jeg spørge, om du kender til CAREs arbejde?’

Kvinden vifter med hænderne i vejret ’Jeg er allerede med,’ siger hun og haster videre.

Så møder Martin Diedrichs to piger, der stopper op. Den ene er Annaline Lydholm.

Martin Diedrichs fortæller ivrigt om CAREs spare-låne-grupper, mens han slår ud med armene og svajer i knæene. ’CARE har stort fokus på kvinder, fordi det er vores erfaring, at kvinder er bedst til at varetage pengene,’ siger Martin Diedrichs • 16

til pigerne, og Annaline Lydholm beslutter sig hurtigt for, at hun gerne vil være med til at hjælpe. På betingelse af, at Martin fjerner den mørke skygge under næsen. ’Du er en pæn fyr, men det er en skam med det skæg,’ siger Annaline Lydholm.

Et tilbud om hjælp For Martin Diedrichs er hovedsagen, at han får fortalt så mange som muligt om, hvor vigtigt det er at støtte CAREs udviklingsarbejde. ’Nogle siger, de lige vil tænke over det. Så kan det være, de går hen og melder sig ind i en anden organisation en dag, men det er helt fint med mig. Bare de vælger at gøre en forskel,’ siger Martin Diedrichs. Han betaler selv månedlige støttebidrag til seks forskellige hjælpeorganisationer inklusive CARE.

Holder med de onde Tobias Bang Bendix arbejder også som gadehverver for CARE og traver mange kilometer op og ned ad Strøget hver dag.

Han går raskt til for at følge med de travle forbipasserende, som forbavsede tager høretelefonerne ud af ørerne, når han begynder at fortælle dem om CARE. ’Jeg får nogle sjove svar engang imellem fra folk, som ikke vil støtte. For eksempel var der engang én, der sagde, nej tak, jeg holder med de onde og én, som sagde, han ikke havde råd, fordi han var så fattig, at han ikke købte toiletpapir, men stjal det fra offentlige toiletter,’ fortæller Tobias Bang Bendix. ’Men nogle dage er der så mange, der siger nej tak, at jeg næsten mister troen på menneskeheden. Der var også engang en

kvinde, som sagde, hun ikke havde råd, og så gik hun ind i en butik og kiggede på en minkpels til 23.000.’

Et kram på vejen Ina Juul Jensen kommer forbi og giver Tobias Bang Bendix et opmuntrende kram.

Hun er teamleder for CAREs gadehververe, eller facere, som de også kaldes. Hendes job er blandt andet at holde gejsten oppe hos gadehververne og oplære de nye. ’Det er et krævende job at være facer. Alle går ned på et tidspunkt og græder eller raser. Så er jeg der til at trøste og opmuntre og tage en snak om problemerne,’ siger Ina Juul Jensen.

Gadehververne bliver blandt andet undervist i kropssprog og i, hvordan de skal henvende sig til forskellige mennesker på en høflig og venlig måde. Det er vigtigt at være udadvendt og have talegaverne i orden. ’Derudover skal man selvfølgelig være engageret og brænde for at hjælpe andre.

De, der gør det for lønnen, holder ikke mere end en uge,’ siger Ina Juul Jensen og forklarer, at der er gode og dårlige dage, men at hun generelt synes, det er et rigtig godt job at være facer. ’Vi går hjem hver dag og ved, vi har gjort en forskel for andre mennesker. Samtidig går vi og hygger os med hinanden, og der er et godt fællesskab mellem alle facerne,’ siger hun.

Ina Juul Jensen går videre op ad gaden for at finde Martin Diedrichs og de andre fra holdet. På vejen giver hun også lige et kram til en gadehverver i en blå Unicef T-shirt. mdalsgaard@care.dk

Jeg bliver glad af at snakke med facerne – de har karisma og engagement.

Annaline Lydholm, nyt CARE-medlem

Martin Diedrichs er gadehverver for CARE og går op i sit arbejde - med hud og hår. Da han spurgte Annaline Lydholm (stort billede), om hun ville være medlem af CARE, svarede hun, at det ville hun gerne på betingelse af, at han fjernede sit overskæg.

• 17 |Foto: ©2010 Marianne Dalsgaard - CARE Danmark|

Det nytter

Husk på alt

Troen og beviset på, at vi kan gøre meget for verdens mest udsatte mennesker, er noget, jeg mærker på mit job i CARE hver eneste dag.

Men jeg blev også mindet kraftigt om det, da jeg var til bryllup på en varm sommerdag i København.

En smuk og bemærkelsesværdig kvinde skulle giftes. Hun er født i en afrikansk diktaturstat og har kæmpet for sit folks ret til frihed i en grad, der kan være svær at forstå, når man er vokset op i Danmark. Hun er blevet smidt i fængsel, og hun er blevet tortureret – alene for selv at ville bestemme over sit liv.

Hun blev heller ikke ført op ad kirkegulvet af sin far. Det er usikkert, om hun nogensinde kommer til at se ham eller resten af sin familie igen, for hun kan aldrig mere tage hjem.

Men resten bestemmer hun selv nu. Og det er takket være de mennesker verden over, som har støttet hende. Faktisk blev hun ført op til alteret af en mand, der har været en af hendes bidragydere, men som over årene også er blevet en nær ven.

Det var en fantastisk følelse at sidde der i kirken og se hende så lykkelig på sin bryllupsdag. Og det var så givende at være sammen med de mennesker, der har hjulpet hende frem til den lykkelige dag.

Det bekræftede mig i, hvor vigtigt det er at tro på mennesker og at hjælpe, hvor man kan, og hvor det giver mening for os personligt.

Det er forskelligt, hvad der motiverer os til at hjælpe. For de fleste giver det mening at hjælpe mennesker, der er tæt på os. Her får vi helt tydeligt resultatet af vores hjælp at se og mærke. Men for nogle giver det også mening at hjælpe mennesker, der er langt væk fra den virkelighed, vi lever i. Det er det, CAREs trofaste medlemmer og bidragydere gør. Og I gør det, selvom I ikke nødvendigvis får chancen

• 18

Sådan kan du gøre en forskel Din støtte er af afgørende betydning for CAREs arbejde med at yde hjælp til selvhjælp til verdens fattigste, uanset om du allerede er fast bidragyder eller ønsker at støtte CAREs projekter i ulandene for første gang.

Husk, at årlige bidrag fra 500 - 14.500 kroner kan trækkes fra i skat. Det kræver blot, at du oplyser dit cpr-nummer, så indberetter CARE beløbet til Skat. Det kan gøres via www.care.dk

Støt online

Vil du gerne hjælpe med en enkeltstående donation, kan du gøre det via overførsel fra netbank til CAREs konto: reg.nr. 3001, kontonr. 951 51 51.

det gode for at selv at se den lykke og de fremskidt, som hjælpen bringer kvinder, børn og mænd i ulandene. Det er ekstraordinært flot.

Derfor mindede min oplevelse ved sommerbrylluppet mig også om, hvor vigtig kontakten og kommunikationen med dig og vores andre medlemmer og bidragydere er. Det er de færreste bidragydere og modtagere af hjælp, der får chancen for at møde hinanden. Og det er virkelig undtagelsen, at bidragydere fører modtageren af deres hjælp op ad kirkegulvet. Din støtte til CARE ændrer liv for konkrete mennesker fjernt fra os selv. Og i CARE skal vi hele tiden sikre os, at du får vidnesbyrd om resultaterne. Det sker i et blad som dette, i vores elektroniske nyhedsbreve og i de breve, som vi sender dig.

Måden, du kan støtte CARE på, skal også tilpasses dit behov. Du kan tegne faste, månedlige støttemedlemskaber via Betalings Service, du kan give engangsdonationer på girokort, på care.dk, via netbank og på sms. Hvad end der passer dit temperament og dit budget. Til efteråret udvider vi også vores gavebutik, hvor du kan støtte ved at købe en gave eller en CARE-t-shirt, -jakke, eller -nøglering.

På care.dk kan du desuden læse mere om, hvordan du også kan støtte CAREs arbejde som virksomhed eller via dit testamente.

Til sidst vil jeg gerne sige TAK for den støtte, du har bidraget med allerede nu i år. Hvert et bidrag fra dig – lille eller stort – er med til at redde liv, ændre liv og give valg.

Sisan Bové Fundrasingchef i CARE Danmark

bliv medlem

Gør en stor forskel og bliv medlem af CARE Danmark.

Støt med et valgfrit beløb og tilmeld dit bidrag til PBS på www.care.dk.

GAVER

Køb et æsel i Niger, en perlehøne i Ghana eller et mikrofinanskit i Uganda. Det er gaver, der med garanti ikke skal byttes. Besøg vores gavebutik på www.care.dk.

ARV OG TESTAMENTE

Du kan begunstige en humanitær organisation, uden at dine pårørende arver mindre, da det alene er arveafgiften, der testamenteres. Ring til CAREs medlemsservice på 35 200 100 og hør nærmere.

sms-donation

Send en SMS til 1414 med teksten ’care’. Så trækkes der automatisk 150 kroner på din næste telefonregning. Du har 14 dages fortrydelsesret.

VIRKSOMHED

CSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter eller sponsorat. Ring og hør om CAREs virksomhedssamarbejde hos Corporate Fundraiser, Trine Kromann på telefon 35 200 100.

Find et nyt medlem Få en CARE-jakke

Ring med oplysningerne på din ven, som ønsker at støtte CARE med 60 kroner eller mere hver måned på telefon 35 200 100.

Eller send en mail til medlemsservice@care.dk