Care magasin 2018 nr. 2

SÅDAN VINDER VI KLIMAKAMPEN Nr. 2 / 2018

Jesper Theilgaard efterlyser, at vi tager et fælles ansvar for klimakampen.

/1/

CARE ARBEJDER FOR VERDENSMÅLENE SYMBOLER I MAGASINET Følg vores fælles kamp for at nå verdensmålene. Sammen med artiklerne i magasinet finder du symboler for de mest relevante verdensmål. Læs mere på www.verdensmålene.dk

Indhold

KLIMALØSNINGER Enkle tiltag hjælper fattige med at tilpasse sig nyt klima.

Side 10-11

LOKAL KLIMAKAMP

Venice Youze tackler tørken i Tanzania.

Side 12-13

FACEBOOK

Følg CAREs daglige arbejde på Facebook og opret din egen indsamling.

Side 14-15

KATASTROFEHJÆLP

Vi skal stå sammen i kampen mod klimaforandringerne, mener Jesper Theilgaard Jesper Theilgaard har nu for alvor kastet sig ind i klimakampen, efter han har forladt DR. Han efterlyser solidaritet i en verden splittet i nord og syd.

Side 6-9

CARE sammentænker langsigtet udvikling med katastrofehjælp.

Side 16-17

PÅ BESØG I FLYGTNINGELEJR

Katastroferne ramler ned over flygtningene i Cox’s Bazar i Bangladesh.

Side 18-22

/ Foto: © CARE - Josh Estey /

/2/

Klimaet i en knibtang Klimaforandringerne er den mest overhængende trussel i verden lige nu. Den påvirker hver og en af os. Nogle steder kan vi nøjes med at skrue op eller ned for varmen. Andre steder er klimaforandringer årsag til sult og konflikt. Desværre kan klimaforandringerne for mange virke uoverskuelige. Men vi kan – og vi skal – vinde kampen, så alle mennesker kan leve i tryghed. Nu skal du høre hvordan.

For det andet, er der lige nu og her millioner af fattige familier, der allerede er hårdt ramt af forandringer i vejret. For Venice Youze, som du møder på side 12 her i magasinet, var løsningen både enkel og billig. Det afgørende er, at vi reagerer hurtigt og hjælper, så ændringer i vejret ikke ender som en katastrofe for mange af verdens fattigste familier.

Klimakampen skal kæmpes på to fronter. For det første skal vi reducere vores udledning af CO2 og bremse de allerede meget dramatiske forandringer af vores vejr. Det handler om, at vi overbeviser både politikere og store virksomheder om at forpligte sig til nogle mere ambitiøse mål og handle for at nå dem.

Det gør vi som borgere ved at engagere os, enten som bevidste forbrugere eller ved at stille krav til vores politikere.

Velkommen

CARE kæmper rundt om i hele verden på begge fronter og laver på den måde en knibtangsmanøvre på klimaforandringerne. Sådan kan vi sammen vinde klimakampen. Tak fordi du er med!

Rasmus Stuhr Jakobsen, Generalsekretær i CARE Danmark

/3/

BLIV KLOGERE PÅ REGLER OM ARV Indtægter fra arv og testamente er meget vigtige for CARE Danmarks arbejde.

Organisationer som CARE skal ikke betale boafgift til staten, og hele det testamenterede beløb går derfor til velgørende formål som CARE Danmarks arbejde for verdens fattigste og mest udsatte mennesker. Det har vi lavet en lille folder om, så du hurtigt kan få overblik.

#StopKrigModKvinder CARE DEDIKEREDE MARTS TIL KVINDER Med kampagnen #StopKrigModKvinder og rapporten ’Women and Girls in Emergencies’ satte CARE Danmark i hele marts måned fokus på kvinder og pigers rettigheder i Afrika og Asien.

Det satte kvinder og piger på dagsordenen gennem en række avisartikler og radioindslag. Derudover fik kampagnen stor opbakning på de sociale medier.

Tak til alle jer, der fulgte med og bakkede op! / Foto: © CARE Danmark - Jakob Dall

Kort nyt

Find vores folder om arv og testamente på www.care.dk/arv

CARE DANMARK PRISEN 2017 Jesper Theilgaard får CARE Prisen 2017 for sin indsats i klimakampen.

Efter 27 år som vejrvært på DR har Jesper Theilgaard nu dedikeret sig fuldstændigt til oplysning om klimaforandringerne. På den baggrund og for sit mangeårige samarbejde med CARE Danmark modtog han CARE Danmark Prisen 2017 ved generalforsamlingen i CARE Danmark den 17. maj.

Stort velfortjent tillykke til Jesper Theilgaard.

CARE Danmark Prisen uddeles en gang om året til en person, der yder en ekstraordinær indsats for at styrke nogle af verdens mest udsatte mennesker.

/4/

STØT

CARE DANMARKS ARBEJDE Din støtte skaber muligheder for verdens fattige familier. Tak! Ring 35 200 100 www.CARE.dk

VED DU NOK OM VERDEN OMKRING OS? To gange om året tester den danske stat de mennesker, som ønsker at opnå dansk statsborgerskab, gennem en indfødsretsprøve.

STØT MED EN SMS Send en sms til 1414 med teksten”CARE” og støt med 150 kroner.

BLIV MEDLEM

I CARE synes vi, at vi er en del af en global verden.

Derfor er det mindst lige så vigtigt at have udsyn og viden om verden omkring os, hvis vi skal skabe en bedre fremtid.

Bliv støttemedlem på www.care.dk

MOBILE PAY

Derfor tester vi her i juni måned danskernes udsyn.

Kan du klare prøven?

Hjælp udsatte kvinder på 21 22 30 30

Følg med på Facebook eller www.care.dk/udsyn, hvor du kan tage udsynsprøven 2018.

OPRET DIN EGEN INDSAMLING PÅ FACEBOOK www.facebook/caredanmark

NY LOV OM PERSONDATA CARE Danmark har altid værnet om personlige oplysninger, og som følge af den nye persondataforordning har vi opdateret og udspecificeret vores politik på området.

FÅ NYHEDSBREV Tilmeld dig på www.care.dk/nyhedsbrev

Det kan du læse mere om på www.care.dk/privatlivspolitik.

Vi vil rigtig gerne holde dig løbende opdateret. Så hvis du ikke allerede modtager vores nyhedsbrev, er du meget velkommen til at tilmelde dig på www.care.dk/nyhedsbrev.

/5/

REDAKTIONEN Ansvarshavende Hans Beck Gregersen Redaktør Mads Pedersen Redaktion Ida Maria Just, Liv Hübner Østergaard og Sutikamon Youi Højrup Layout Sutikamon Youi Højrup og Berit Winsnes Korrektur Lene Bruhn Forside foto: © CARE Danmark - Jacob Dall CARE Danmark Jemtelandsgade 1, 2300 København S Telefon 35 200 100 E-mail care@care.dk Website www.care.dk Oplag 15.500 ISSN 1903-878X Produktionen af magasinet er Svanemærket Giro 951-5151

TEMA KLIMAKAMP

JESPER THEILGAARD:

KLIMAFORANDRINGER ER VORES FÆLLES ANSVAR Hvis vi skal nå at begrænse omfanget af klimaforandringer, skal vi blive bedre til at stå sammen. Både når vi går til valg, gennem vores handlinger i hverdagen og når vi skal hjælpe de mennesker, som er hårdest ramt ude i verden.

Sådan lyder Jesper Theilgaards klare opfordring til danskerne.

AF LIV HÜBNER ØSTERGAARD

/6/

/ Foto: © CARE Danmark - Klaus Bo /

R

Jesper Theilgaard er meteorolog og har været vært på DR’s vejrudsigter i 27 år.

I 2017 begyndte han at arbejde på fuld tid med klimaformidling, hvor han holder foredrag, skriver en blog, et nyhedsbrev og meget mere.

/7/

”K

an du huske, da du kørte i bil som barn, og insekterne smaskede på bilruden? Det gør de ikke i dag. Det er da bemærkelsesværdigt,” siger Jesper Theilgaard, som for nylig er stoppet hos DR, hvor han i 27 år har givet danskerne deres daglige vejrprognoser.

Jeg mener, at de forandringer, som vi nu ser, er et fælles ansvar. Det er noget, vi må være sammen om.

Ikke bare dyrelivet har ændret sig i Danmark. Mængden af regn er steget med 100 mm om året, og det er blevet 1,5 grad varmere over de sidste 150 år. Skybrud er blevet mere almindelige og kommer nu hvert år. Men ifølge Jesper Theilgaard er forandringerne allerede blevet en del af vores hverdag:

- Jesper Theilgaard

”Vi trækker på skuldrene. Vi tilpasser os lynhurtigt, og det er som sådan godt nok. Men det slører også vores erkendelse af, at der er noget galt,” siger han.

”De klimaforandringer, vi ser nu, er ikke voldsomme geologisk eller historisk set. Jorden har oplevet det, som var værre. Den skal nok overleve. Det er menneskerne, som kommer under pres,” siger Jesper Theilgaard.

Hvem betaler regningen?

Trods menneskehedens dystre fremtidsudsigter er Jesper Theilgaard optimistisk. Fremfor alt sker der lige nu store teknologiske landvindinger på området. Eksempelvis er der nye måder at transportere strøm på og nye energiformer som bølgeenergi.

Men teknologien kan ikke gøre det alene: ”De teknologiske løsninger skal hjælpes på vej. Og jeg savner, at politikerne kommer på banen. Derfor er min pointe altid, at der er brug for et pres nedefra. Både fra forbrugerne, men særligt fra vælgerne,” siger Jesper Theilgaard og fortsætter:

”Der er et tidspunkt hvert fjerde år, hvor vi skal overveje, hvem vi vælger.

Og det er et afgørende tidspunkt. Lige nu hører jeg kun ønsketænkning fra politikerne. Jeg vil gerne se konkrete planer for, hvordan de vil gøre det.

Så kan vælgerne vurdere, om de vil betale prisen for at gøre noget, eller om de vil betale prisen for ikke at gøre noget.”

Vi kan ikke komme uden om, at der er en pris at betale for at sikre vores fælles fremtid. I 2016 sendte ekstremt vejr og klimaforandringer 23,5 mio. mennesker på flugt. Når det går galt i ét land, og folk sulter eller bliver drevet på flugt, mærkes konsekvenserne ikke bare i landet, men også i nabolandene og nogle gange endnu længere væk.

/8/

/ Foto: © CARE Danmark - Georgina Goodwin /

Jesper Theilgaard lever nu af at formidle viden om klimaforandringerne til danskerne netop for at gøre opmærksom på vor tids største udfordring.

I Danmark kan vi allerede se tydelige tegn på klimaforandringer. Skybruddene er blevet oftere og sæsonen for dem er blevet længere. / Foto: © CARE Danmark - Michael Paldan /

/ Foto: © CARE Danmark - Pelle Rink /

Spørgsmålet er ifølge Jesper Theilgaard, hvem der skal betale:

/ Foto: © CARE Danmark - Kathleen Prior /

”Jeg mener, at de forandringer, som vi nu ser, er et fælles ansvar. Det er noget, vi må være sammen om”.

I Somalia står Amina Suleiman Gas med resterne af sine døde køer, efter regnen er udeblevet fire sæsoner i træk.

Han mener eksempelvis ikke, at vi herhjemme kan overlade det til de mest udsatte kystkommuner at sikre sig selv. Risikoen for, at nogle kommuner prioriterer forkert og ikke får det gjort, er for stor.

Jesper Theilgaard drager en direkte parallel til mange af de fattige lande, hvor CARE Danmark arbejder. Her har man heller ikke råd til sin egen klimatilpasning. Disse lande har brug for hjælp, understreger Jesper Theilgaard: ”Jeg ved godt, at vi er ovre i en socialistisk tankegang om, at vi er fælles om det, men det er vi jo! Vi er jo fælles på den her klode. Prisen for at beskytte vores efterkommere kan aldrig blive for høj. Hvis vi bare åbner

/9/

øjnene, kan vi se forandringerne lige for næsen af os.”

CARE OG KLIMAET Hvert år deltager CARE i FN’s klimaforhandlinger og herhjemme mødes vi med danske politikere og forsøger at få dem til at træffe de rigtige valg på vegne af vores fælles klode.

I 2015 udgav CARE en rapport om klimaforandringer og migration for at skabe opmærksomhed i medierne.

Rapporten samlede den nyeste forskning på området. Du kan læse den her: www,care.dk/ fleeingclimate

FØLG CARES ARBEJDE PÅ FACEBOOK.COM /CAREDANMARK

TEMA KLIMAKAMP

/ Foto: © CARE Danmark - Evelyn Hockstein /

ENKLE VÅBEN I KLIMAKAMPEN Når du hører om klimaforandringer, kan det virke meget kompliceret. Men ude på markerne i Afrika og Asien er løsningen ofte ganske enkel.

TRÆER Træer giver skygge for den bagende sol og holder på de næringsrige jordlag under ekstreme regnskyl. Det giver mere mad fra den samme jord.

/ 10 /

/ Foto: © CARE Danmark - Evelyn Hockstein /

For eksempel kan en regnmåler, træer, nye afgrøder eller en ny brønd sikre, at fattige landmænd fortsat kan mætte familien – på trods af klimaforandringer.

/ Foto: © CARE Danmark - Male Thienken /

/ Foto: © CARE Danmark - Heidi Overgaard /

/ Foto: © CARE Danmark /

VAND Brønde og vandtanke giver bedre adgang til vand året rundt. Og med en regnmåler ved bønderne, hvornår der er vand nok i jorden til at kunne så deres afgrøder.

/ Foto: © CARE Danmark - Josh Estey /

/ Foto: © CARE Danmark - Alana Holmberg /

/ Foto: © CARE Danmark - Lucy Beck /

/ Foto: © CARE Danmark - Johanna Mischerlich /

/ Foto: © CARE Danmark - Peter Caton /

/ 11 /

AFGRØDER Viden om jordforhold og forskellige sorter, giver fattige bønder mulighed for at vælge de afgrøder, der passer til det nye klima. Det betyder mere mad til familien og større indtægt på det lokale marked.

TEMA KLIMAKAMP

Vi lever af jorde eller vand dør p min familie og j mad eller afgrø sælge.

- Venice Youze

/ 12 /

/ Foto: © CARE Danmark - Michael Tesgaye /

4

METODER

Ved at plante i poser holder man bedre på vandet til planterne.

KLOGT LANDBRUG SNYDER VEJRET

Find den helt rigtige afgrøde, der passer til både vejrforhold og jordtype.

Træer giver skygge til planterne i den bagende sol og holder på det næringsrige jordlag, når de store regnskyl rammer.

Beholder til regnvand, så man får det optimale ud af de få dråber, der stadig falder over Kasapo.

Mange naboer besøger Venice Youze og hendes marker. Hun deler med et smil ud af gode råd, så andre bønder også kan få mere ud af deres egen jord.

AF MADS PEDERSEN

V

ejret er blevet dårlige i Kasapo.

Det regner mindre – og den flod, der løb gennem landsbyen i det nordlige Tanzania, er de seneste år tørret ud. For mange betyder det mindre mad og færre penge. Men Venice Youce smiler stadig.

en. Uden regn planterne – og jeg får hverken øder, vi kan

Hun er blevet klogere og bedre til at dyrke den tørre jord gennem træning og uddannelse med CARE. Og Venice Youze pryder sig nu stolt med prædikatet Mønsterbonde.

Altså en dygtig landmand, som kan lære andre, hvordan man får mere ud af jorden med mindre vand.

”Vi lever af jorden. Uden regn eller vand dør planterne – og min familie og

jeg får hverken mad eller afgrøder, vi kan sælge”.

Men ved at lære nogle enkle teknikker og bruge andre former for såsæd, er Venice Youze begyndt at dyrke jorden klimasmart. Et eksempel er, at plante i mindre beholdere eller sække, så hun bedre kan styre vanding og mængden af gødning. Og selvom bønderne i Kasapo som bønder de fleste steder i verden er lidt konservative, er hun begyndt at dyrke nye afgrøder, der kan klare sig i det tørre klima. Endelig er hun begyndt at samle regnvand i en stor tank, så hun har adgang til vand i en længere periode af året.

Venice viser vejen frem Mønsterbonden Venice er både glad og stolt. Glad – fordi de nye metoder, hun er begyndt at bruge, betyder, at familien har mad, og hun også kan tjene penge nok til blandt andet at

/ 13 /

sende sine børn i skole. Stolt – fordi hun synes, det giver mening at lære noget af det, hun har succes med, videre til andre bønder i landsbyen: ”Den viden, jeg har fået, gør virkelig en forskel. Og det betyder også, at jeg er begyndt at drømme om et andet liv. Kunne jeg spare op til en bil, så jeg nemmere kan komme på markedet og sælge mine afgrøder?

Og så drømmer jeg også om, at min datter kan fortsætte i skolen og en dag blive læge”.

Sådan kan Venice Youzes nye måde at dyrke jorden og tilpasse sig klimaforandringer på både ernære hendes familie og nære drømmen om en bedre fremtid.

SEND CARE TIL 1414 OG STØT MED 150 KRONER

OPRET DIN EGEN INDSAML

6 KLIK, 6 MINUTT Det er nemt at oprette sin egen indsamling.

Her er en hurtig guide, så du med seks hurtige klik kan oprette din egen indsamling på Facebook.

1 Find CARE Danmarks Facebook-side på din computer: www.Facebook.dk/CAREdanmark

2 Klik på ”+ Opret fundraiser”

3 Klik på ”Kom i gang”

4

5

Ret evt. beløb og dato Klik på ”Næste”

/ 14 /

Skriv evt. din egen tekst Klik derefter på ”Næste”

6

Vælg et billed Klik derefter på ”O

LING

TER

de Opret”

FØLG CAREs ARBEJDE PÅ FACEBOOK.COM /CAREDANMARK

GØR SOM JANNIE

ENDNU E NEMMERE N PÅ MOBIL

– FØLG CARE PÅ FACEBOOK

å

p ebooks app 1. Åben Fac din telefon.

E Danmarks 2. Gå til CAR på side og klik ælg herV ”. re ”Fundraise aml penge”. under ”Inds gen riv evt. din e 3. Ret eller sk t m sa stil beløb tekst og ind . t” å ”Opre dato. Klik p

Mit navn er Jannie Elisa Fjordside, jeg er 33 år, og jeg har været medlem af CARE Danmark i mere end ti år.

De værdier, der betyder rigtigt meget for mig er, at CARE fokuserer på klima og på arbejdet for at styrke kvinder.

Jeg følger primært med gennem Facebook. Og så følger jeg selvfølgelig med gennem medlemsbladet. Der læser man lige lidt længere tid.

Med Facebook er det mere løbende, at man får et pip fra CARE og ser, at nu har de også gang i det her nye projekt, hvor de linker til en historie ude fra den store verden om, at der er oversvømmelser i Nepal, eller hvad det nu måtte være.

LANGSIGTET NØDHJÆLP

LANGSIGTET BYGGER BRO TIL S

Sult, oversvømmelse og tørke Og selvfølgelig skal vi træde til med Men vi skal gøre det smart – så vi tænker

Langsigt Langsigtet udvikling

Fokus på katastrofehjælp, d en normal hverdag og ikk For eksampel oprensnin hjem og

UDVIRKLING

Her arbejder vi med hjælp til selvhjælp – og skal opbygge modstandskraften. For eksampel spare-låne-grupper, lokales indflydelse på samfundet og uddannelse i effektivt landbrug.

FØROFEN R

ST KATA

Udviklin

Katastrofeberedskab

TID

UN

KATAS

Her handler det om hele tiden at vurdere risikoen for en katastrofe – og begynde at forberede sig, når truslen om en katastrofe bliver reel. Eksempler kan være at lave fødevarelagre og beredskabsplaner.

/ 16 /

Det langsigtede udviklingsarb giver mening, m

T NØDHJÆLP STABIL UDVIKLING

er rammer fattige mennesker hårdt. d nødhjælp, når mennesker er ved at dø. langsigtet både før, under og efter katastrofen.

Langsigtet udvikling Efter katastrofen er der igen fuld fokus på den langsigtede indsats med bæredygtige løsninger og hjælp til selvhjælp.

tet nødhjælp

der er målrettet genopretningen af ke blot uddeling af mad og vand. ng af brønde, langtidsholdbare genopbygning.

R E FEN T O F R E T

AS KAT

NDER STROFEN

Forberedelse til næste katastrofe CARE genopbygger beredskabet og ruster lokalsamfundet til den næste katastrofe. For eksempel ved at analysere, hvad der virkede godt under katastrofen, og hvordan man bedst forbereder sig igen.

ngsindsatsen

bejde bliver sat på pause, da det ikke mens katastrofen raser.

SEND CARE TIL 1414 OG STØT MED 150 KRONER / 17 /

MIDT I KATASTROFEN

BADEB DER BL VERDENS BEFOL FLYGTNIN

Regntiden truer den enorme flygtningelejr hvor næsten en million flygtning

Generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobs hvor regntiden lige nu truer med a

AF IDA MAR

/ 18 /

/ Foto: © CARE Danmark - Nancy Farese /

BYEN, LEV TIL TÆTTEST LKEDE NGELEJR

r ved badebyen Cox Bazar i Bangladesh, ge fra Myanmar har søgt tilflugt.

sen har besøgt den store flygtningelejr, at gøre katastrofen endnu værre.

RIA JUST

/ 19 /

”J

eg har været i mange flygtningelejre, men jeg har aldrig set eller oplevet noget lignende. Der er mennesker over alt.”

Da CARE Danmarks generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen i foråret rejste til Bangladesh, var han ikke helt sikker på, hvad han skulle forvente. For selv om han havde over 20 år i nødhjælpsbranchen og utallige besøg i nogle af verdens brændpunkter med i bagagen, havde arbejdet i verdens fattigste lande endnu ikke bragt ham til Bangladesh. ”Hvor end jeg vendte eller drejede mig hen, var der mennesker. Hvis jeg strakte armene ud og drejede rundt om mig selv, ville jeg ramme ind i nogen, så tæt er der,” fortæller Rasmus Stuhr Jakobsen, da han skal beskrive flygtningelejren lige udenfor byen Cox’s Bazar i Bangladesh.

Fra badeby til flygtningelejr Cox’s Bazar var indtil for nylig en badeby, der med løfter om verdens længste strand lokkede lokale turister til, men med ét blev byen sidste år forvandlet fra badeby til det, der i dag er verdens tættest befolkede flygtningelejr.

I august 2017 begyndte det muslimske mindretal i Rakhine-staten i Myanmar at søge tilflugt i Bangladesh. De kom til fods i tusindevis med få eller ingen personlige ejendele, men med utallige beretninger om overgreb, nedbrændte landsbyer, drab og angreb så voldsomme, at Bangladesh uden videre åbnede grænserne.

Mens flygtningestrømmen over grænsen tog til, begyndte politikere og medier verden over at bruge begreber som etniske udrensning og forbrydelse mod menneskeheden.

Det er fuldstændig gruopvækkende og forfærdelige oplevelser, som de har været udsat for.

/ Foto: © CARE Danmark - Josh Estey /

/ Foto: © CARE Danmark - Kathleen Prior /

- Rasmus Stuhr Jakobsen

/ 20 /

/ Foto: © CARE Danmark - Josh Estey /

/ Foto: © CARE Danmark - Josh Estey /

/ Foto: © CARE Danmark - Josh Estey /

/ Foto: © CARE Danmark - Kathleen Prior /

Når regnen rammer, vil mudderskred ikke kun ødelægge de skrøbelige hytter, men også gøre det svært at færdes i lejren.

”Det er fuldstændig gruopvækkende og forfærdelige oplevelser, som de har været udsat for,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, der holder pause for at finde ord, der er store nok til at rumme de oplevelser, han fik genfortalt under besøget i flygtningelejren.

/ Foto: © CARE Danmark - Tushikur Rahman /

”Kvinder, der er blevet gruppevoldtaget, mænd, der er blevet henrettet på række, og mødre, der er blevet tvunget til at se deres børn blive druknet.”

Midlertidig sikkerhed Siden krisen brød ud i august, er godt 700.000 flygtninge kommet til, og sammenlagt med de ca 200.000 flygtninge, der allerede var i området, rummer flygtningelejren nu næsten en millioner mennesker.

Selv om Bangladesh trådte til, da behovet var størst, har regeringen flere gange understreget, at landet – som er et af verdens tættest befolkede – hverken har ressourcer, plads eller job til de mange flygtninge. Opholdet i landet er midlertidigt, og derfor tillader myndighederne for eksempel ikke permanente huse, men kun hytter af bambus, reb og presenninger i lejren.

Og det giver store udfordringer for organisationer som CARE, der arbejder i lejren.

”Det er så simple hytter, at man næsten synes, det ikke kan være rigtigt. Jeg har før set lejre, der nærmest var bygget af pinde og tørklæder, men her er det kombinationen af befolkningstætheden, de simple hytter, de elendige toiletforhold og det bakkede terræn – og så vejret. Det er så tydeligt, hvor uholdbart det er,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen og henviser til en ny fjende, der truer lige nu, nemlig vejret.

Ny krise truer I Bangladesh betyder regntiden flere dages uafbrudt regn. Der kan komme cykloner, der på få dage, måske endda blot timer, kan forvandle den bakkede flygtningelejr til et mudderhav med koleraepidemi.

“Fordi de mange flygtninge kom så hurtigt, er alle træer i området blevet fældet for at gøre

/ 21 /

/ Foto: © CARE Danmark - Nancy Farese /

Jeg frygter, at det vil koste liv. Det er den helt store bekymring lige nu, og derfor er vi i højeste beredskab og knokler i døgndrift på at forberede lejren, så godt vi kan.

/ Foto: © CARE Danmark - Nancy Farese /

- Rasmus Stuhr Jakobsen

plads. Det betyder, at der ikke er noget til at holde på jorden, så når regnen kommer, vil der uden tvivl ske store mudderskred,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen og forklarer, at de langsigtede indsatser derfor er trådt i baggrunden. ”Jeg frygter, at det vil koste liv. Det er den helt store bekymring lige nu, og derfor er vi i højeste beredskab og knokler i døgndrift på at forberede lejren, så godt vi kan. Det er helt basalt, det handler om overlevelse, om at redde så mange liv som muligt,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen uden tøven.

BLIV MEDLEM PÅ WWW.CARE.DK/ STØT

Helt konkret går arbej-

Kvinderne mødes i CAREs kvindecentre og bearbejder i fællesskab deres traumatiske oplevelser.

det ud på at forberede den enorme flygtningelejr på regn og vind. CARE bidrager blandt andet med at forstærke de primitive hytter, med at bygge trapper, nye drikkevandspumper og nye latriner.

“Der bliver arbejdet dag og nat. Både CARE og andre organisationer, men også lejrens beboere. Alle knokler.

De står der, når solen står op, og de dejser om, når den går ned. De pisker rundt for at nå det,” fortæller Rasmus Stuhr Jakobsen.

Vi kan hjælpe – derfor skal vi Udover det praktiske arbejde med at forbedre lejren sørger CARE Danmark også for at få flyttet de mennesker, der bor allermest udsat – eksempelvis på toppen af stejle bakker, som uden diskussion vil styrte sammen, når regnmasserne kommer. Derudover

/ 22 /

opretter CARE Danmark også kvindecentre, hvor traumatiserede piger og kvinder kan komme. Situationen i Cox’s Bazar illustrerer i følge Rasmus Stuhr Jakobsen, hvad det organisationer som CARE Danmark skal kunne: “I CARE Danmark har vi arbejdet med langsigtet udvikling, og det fortsætter vi med. Men vi skal også kunne tilpasse os, så vi hele tiden leverer lige netop den indsats, som der er behov for. Ikke kun i Bangladesh, men overalt i verden, hvor vi arbejder,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen og forklarer: “Når vi ved, at en katastrofe lurer lige rundt om hjørnet, så skifter vi spor.

Fra det langsigtede til den korte bane, hvor det oftest handler om at forebygge og redde liv. Vi er allerede til stede, så vi skal ikke først til at opbygge et netværk, lære de lokale forhold og befolkningen at kende – vi er der allerede, vi kan, og derfor skal vi. Det er vores forpligtelse,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

“Når katastrofens værste stadie er overstået, vender vi tilbage til det lange, seje træk. På den måde kan de hurtigst muligt vende tilbage til den udvikling, der var i gang inden katastrofen”.

DEBAT

INGEN VIL BETALE FOR KLIMAKAMPEN Vi kender løsningerne på en lang række af de klimaproblemer, verden står over for lige nu. Men ingen vil betale regningen, og så sker der ingenting, skriver CARE Danmarks klimarådgiver, John Nordbo.

AF JOHN NORDBO, KLIMARÅDGIVER I CARE DANMARK

Verden over kæmper fattige mennesker med at tilpasse sig klimaforandringerne. Ofte er det helt billige og simple ting, der skal til, når CARE forsøger at hjælpe de fattige familier med hjælp til selvhjælp. Træer kan give skygge til bøndernes afgrøder. Brønde og vandtanke gør det muligt at tilpasse sig til svingende mængder af regnvand.

Der er også brug for nye kreative løsninger. Vi skal udvikle systemer, så advarsler om forestående oversvømmelser eller tyfoner når helt ud i de små landsbyer via for eksempel mobiltelefoner eller radioprogrammer. Nye afgrøder eller kornsorter kan også være bedre at dyrke i områder, som oftere rammes af tørke.

Det er hverken idéer eller gå-på-mod, der mangler, og verdens rige lande har faktisk lovet at hjælpe med klimabistand. Siden COP15 har målet været, at der skulle skaffes 100 milliarder dollars ekstra til at hjælpe ulandene med to ligeværdige indsatser: Grøn omstilling og tilpasning til klimaforandringerne. Aftalen

var, at klimabistanden skulle trappes gradvist op, så vi kan nå målet i 2020.

Alt for få penge til klimatilpasning Men en ny rapport fra Oxfam viser, at der er lang vej igen. Selv hvis man bruger opgørelsesmetoder, der er meget venlige over for de rige lande, så bidrager de for tiden kun med omkring 50 milliarder dollars i klimafinansiering. Og heraf er kun 10 milliarder hjælp til, at ulandene kan tilpasse sig klimaforandringerne.

Det er alt for lidt, for det netop her, vi kan gøre en forskel for dem, der lider lige nu og her, mens du læser dette magasin.

Rapporten peger også på et andet og ret grundlæggende problem, nemlig at klimabistanden i virkeligheden ikke er en ekstra hjælp til ulandene. De fleste lande, også Danmark, tager klimapengene fra den almindelige ulandsbistand. På den måde bliver der måske nok lidt flere penge til klima, men færre penge til at bekæmpe fattigdom. For mig giver det ingen mening. Det må laves om.

/ 23 /

”Jeg vil ikke bare giftes væk.

Jeg vil gå i skole og blive lærer” - Somira 9 år og flygtning fra Myanmar

/ Foto: © CARE Danmark - Josh Estey /

SEND CARE TIL 1414 OG STØT MED 150 KRONER

I flygtningelejren Cox’s Bazar i Bangladesh er fremtiden meget usikker for flygtninge som 9-årige Somira.

Du kan sikre en bedre fremtid for piger som hende.

Send CARE til 1414 og støt med 150 kroner.

Læs mere om CARE Danmark på www.care.dk