CARE Nyt - 2007 - 03

CARE NYT 3 AU GUS T 2007

Klimaforandringerne Interview: Miljøminister Connie Hedegaard SIDE 5

Perspektiv: Klimakrige & Fredens Brønde SIDE 8-9

Klimavidner: Ansigter i klimaforandringerne SIDE 10-11

Vision: CARE Danmark i klimaforandring SIDE 12

Aktion: Partnerskab for korn SIDE 14

L EDE R

I N DH O L D

Klimaforandringerne:

Problemer uden grænser – men med løsninger De er over os, klimaforandringerne. De fylder medierne, de er kommet på den røde løber, og de har erobret den politiske dagsorden både i Danmark og internationalt. Men de er også virkelighed – og de handler om mere end dansk rekordregn, grønne pister i Alperne og druknede isbjørne. Klimaforandringerne rammer ekstra hårdt i Afrika og Asien, hvor mennesker i forvejen lever på kanten af det mulige. Paradokset er, at det er de mennesker, der ikke har haft del i den industrielle udvikling og velfærd og dermed har bidraget allermindst til skabelsen af klimaforandringerne, der betaler den højeste pris. I det hele taget forstørrer klimaforandringerne eksisterende uligheder.

Det er eksempelvis oftest kvinderne, der gennem deres udbredte forsørgerolle skal bruge mere tid i marken, hvis tørken sætter ind. Dermed mister de muligheden for at skabe alternativ indkomst, der kunne have styrket deres position. Ligesom det langt oftere er piger end drenge, der tages ud af skolen for at hjælpe i marken, hvis høsten er i fare. Sætter naturkatastroferne for alvor ind, så koster de ifølge FN flere kvinder end mænd livet.

CARE Danmark har gennem sine tyve års arbejde i fattige lande en specialiseret viden og dyb erfaring med at skabe bæredygtige løsninger for mennesker, der er afhængige af naturen i et barskt klima. Derfor er det positivt, at der er kommet så stort et fokus på, hvad klimaforandringerne betyder, ikke bare i den industrialiserede verden og ikke kun på polerne, men også i udviklingslandene. Og selvom det hele tegner dystert, så er der en meget positiv nyhed: Vi kan stadig nå at ændre adfærd og dæmme op for den globale opvarmning – og vi kan gøre en masse for at hjælpe og støtte verdens fattigste, så de bedre kan leve i et forandret klima !

CARE Danmark kan med den rette opbakning give udsatte mennesker de redskaber og ressourcer, de har brug for i et forandret klima. Vi kan med konkrete metoder styrke land- og skovbrug.

Vi kan sikre fattige mennesker fredelig adgang til vand og bedre levevilkår, der gør dem bedre i stand til at tilpasse sig det foranderlige klima. Og vi ved, at kvinderne, selvom de er udsatte, er stærke og positive forandringsagenter, når nye og mere bæredygtige dyrkningsmetoder introduceres og forankres.

Niels Tofte Generalsekretær Læs mere om CARE Danmark på www.care.dk.

Få flere nyheder på mail.

Tilmeld dig e-nyt på www.care.dk.

2

C A R E N Y T 1 · AUG UST 2007

Forsidefoto: Ami Vitale - Ugandisk kvinde i marken.

3 KLIMAET ER HOT HOT HOT Kendte i kamp mod klimaforandringerne.

4 KLIMA RAPPORTERNE FNs klimapanel har gjort en ende på 20 års debat. Klimaforandringerne ER over os.

5 INTERVIEW: CONNIE HEDEGAARD Miljøministeren taler med CARE om miljøpolitik og udvikling.

6 EN ILDSJÆL MOD OPVARMNINGEN Portræt af Charles Ehrhart, CARE Danmarks mand i felten.

8 PERSPEKTIV: KLIMAKRIG Klimaforandringerne skaber konflikter og koster menneskeliv.

10 ANSIGTER I KLIMAFORANDRINGEN Mød mennesker, der lever i et forandret klima.

12 KLIMAFORANDRINGER & FATTIGDOM CARE Danmarks klimakoordinator om veje gennem klimaforandringerne.

13 VARM KAKAO GIVER INGEN INDTÆGT Skovhugst accelerer den globale opvarmning.

14 DANSKE VIRKSOMHEDER BYGGER KORNBANKER I NIGER Partnerskaber hjælper verdens fattigste gennem ’Den sultne tid’.

15 RENGØRINGSCOMPAGNIET SÆTTER PENGE I KORNBANKER RengøringsCompagniet har købt tre kornbanker og gør en forskel.

16 ROSKILDE FESTIVAL SPARER PÅ ENERGIEN Klimaløfter og regnskov på nordens største musikfestival.

CARE Danmark Nørrebrogade 68 B 2200 København N Giro 951-5151 Tlf. 35 200 100 Fax 35 36 88 78 E-mail care@care.dk www.care.dk

Redaktør: Marie Sisse Brown Redaktion: Christina Jensen, Jannie True Hansen Ole Bisleth, Niels Tofte(ansv.)

E-mail: redaktionen@care.dk Layout: Emma Witkowski, Jes Bosgaard Madsen og Datagraf Oplag: 25.000 ISSN 0906-2793

Klimaet er hot hot hot

Kendte stiller talstærkt op i kampen mod klimaforandringerne.

De grønne stjerner har indtaget den røde løber – og det skaber opmærksomhed Af Christina Jensen Fotos: ©Bonnier Amigo Music, NASA Johnson Space Center

L

eonardo DiCaprio gør det. George Clooney gør det. Og nu gør de danske musikere Dicte og Peter Belli det også – stiller op i kampen mod de fremadskridende klimaforandringer.

Deres sang ’Har vi feber,’ er et led i Miljøministeriets og Transport- og Energiministeriets kampagne ’Et Ton Mindre’.

En kampagne der har til formål at få danskerne til at nedsætte deres CO2forbrug. For den lyshårede sangerinde med den hæse stemme bunder motivationen i en følelse af ansvar for sin omverden. ’Jeg har valgt at støtte klimasagen, fordi den ligger mig tættere end så meget andet. Jeg tror, det er fordi, jeg har fået et barn, og fordi jeg så derfor tænker over nogle andre ting på en anden måde. Man skal jo lære børn alt – lige fra at spise til at tage hensyn til andre mennesker og til den verden, de lever i,’ siger sangerinden og sangskriveren Dicte.

Dicte

Garanteret opmærksom At det har en god virkning at bruge et kendt ansigt i kampagner, erkender adjunkt, Ph.d. Helle Kannik Haastrup fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Her har hun blandt andet forsket i ’celebrity kultur’. ’Det virker, at det er en, vi kender, som stiller sig op og anbefaler en god sag.

Kendte mennesker skaber identifikation for forbrugeren, og det betyder, at sagen får noget opmærksomhed. Filmstjerner bliver brugt til at advokere, anbefale og reklamere for et produkt, og hvis han el-

ler hun har en høj troværdighed, smitter det af på produktet. Det er en form for garanteret opmærksomhed at bruge en celebrity. Men det er jo ikke første gang, kendte stiller op til velgørenhed. Sangen ’We are the World’ ligger jo langt tilbage,’ siger Helle Kannik Haastrup og henviser til det store velgørenheds hit fra 1985.

Sangen, der er skrevet af Michael Jackson, skaffede 65 millioner dollars til sultkatastrofen i Etiopien.

Langsom proces En ting er at skabe opmærksomhed, en anden er at gøre en reel forskel – og det er ifølge Helle Kannik Haastrup straks meget sværere. ’Der er jo også mange kampagner for, at vi skal spise sundt, men bliver vi slanke ? Ikke rigtig, vel ? Vi har viden til at gøre det rigtige, men vi gør det ikke nødvendigvis. Jeg tror, det samme gælder med klima og CO2-forbrug. Det kræver en holdningsændring. Og det er svært. Det er ikke klaret med en enkelt kampagne at ændre, hvordan vi bruger strøm og varme i vores lejlighed. Men hvis man kan gøre det cool at spare på energien, så er det jo smart,’ siger Helle Kannik Haastrup.

Hos Dicte er det et håb om, at hendes og Peter Bellis sang kan være med til at gøre danskerne opmærksomme på deres CO2-forbrug. Men samtidig er hun bevidst om, at det kan være begrænset, hvor stor en forskel en sang egentlig kan gøre. ’Min lille sang kan jo ikke tage hele verdens problemer på sine små sangskuldre, men hvis nogen mener, at den kan dreje nogle mennesker hen mod det her klimasite (www.ettonmindre.dk, red), så synes jeg bare, at det er fantastisk,’ siger hun.

Betaler sig at kæmpe for klimaet

minente udenlandske stjerner, som Prins Charles, George Clooney, og ikke mindst Leonardo DiCaprio, der netop har lavet miljøfilmen ’The 11th hour.’

Ifølge Adjunkt, Ph.d. Helle Kannik Haastrup er det blevet in at være politisk korrekt, og det kan have en del af æren for, at stjernerne er blevet engageret. ’Jeg tror, at kendte stiller sig op og gør noget godt, fordi der er kommet en bølge af, at man skal gøre noget godt for andre end sig selv. Man skal have andre værdier end det rent materielle. Jeg tror ikke, det er dårlig samvittighed, der gør, at velgørenhed er populært, det er simpelthen business – det boner ud i den anden ende,’ siger hun.

Om det kan betale sig at være klimaforkæmper vil næste præsidentvalg i USA måske afsløre. Tidligere vicepræsident Al Gore er blevet populær som aldrig før, og han bliver nu opfordret fra flere sider til at stille op til præsidentposten. Hypen omkring Al Gore ligger i forlængelse af hans Oscarvindende dokumentarfilm ’En ubekvem sandhed’. En film der er blevet til på baggrund af hans foredrag verden over om klimaets ændringer og hans arbejde med emnet gennem 30 år.

Fakta ® ’Har vi feber’ ligger til fri afbenyttelse på www.ettonmindre.dk ® I marts 2007 iværksatte Miljøministeriet og Transport- og Energiministeriet kampagnen ’Et ton mindre,’ der har til formål at få danskerne til at nedsætte deres CO2 forbrug med et ton om året ® Den gennemsnitlige dansker udleder omkring 10 ton CO2 om året – se hvad du kan gøre for at begrænse dit forbrug på www.ettonmindre.dk ® Læs mere om kendte klimaforkæmpere på www.therenewableplanet.com, eller besøg www.vanityfair.com

Dicte og Belli følger i sporet på flere pro-

CA RE NYT · AUG UST 200 7

3

KlimaRapporterne Baggrund om rapporterne fra FNs Klimapanel: Forandringerne er fakta Tyve års debat om potentielle klimaforandringer er lagt ned af FNs klimapanel. Klimaforandringerne ER over os. De er skabt af den rige, industrialiserede verden, og går værst ud over verdens fattigste. Men det er ikke for sent at gøre noget Af Jannie True Hansen Fotos: www.spaceref.com, www.earthobservatory.nasa.gov

D

en vådeste august siden 1874, varmerekord med tæt på 20 grader i oktober og modne hindbær i haven i november. Også danskerne fik i 2006 at mærke, at vejret er ved at forandre sig.

Mens nogle dele af verden har oplevet klimaforandringerne som orkaner, oversvømmelser og tørke, har andre først og fremmest oplevet dem som en ændret dagsordenen ved middagsborde, i nyhederne og

Kilimanjaro, Tanzania 17. februar, 1993

21. februar, 2000

4

C A R E N Y T · AU GUST 2007

ved konferencer og topmøder verden over.

Tvivlen om, hvorvidt den globale opvarmning er menneskeskabt, er blevet manet i jorden af klimarapporterne fra FN – det er vores skyld.

Den første bekymring I 1988 var de første eksperter bekymret over, at klimaet blev varmere, og at det tilsyneladende hang sammen med det stigende forbrug af fossile brændstoffer og den deraf følgende udledning af drivhusgasser.

For at opnå større viden på området gik The World Meteorological Organisation (WMO) og FNs Miljøprogram (UNEP) sammen om at danne et internationalt klimapanel (IPCC), der skulle samle, studere og analysere den eksisterende viden på klimaområdet. Den første af panelets rapporter blev udgivet i 1990. Den bekræftede, at der var grund til bekymring. Rapporten vandt lydhørhed i FNs Generalforsamling, som tog initiativ til FNs klimakonvention, der trådte i kraft i 1994. Klimakonvention har til formål at holde atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der ikke før-

er til global opvarmning, uden at det kommer til at gå ud over landenes økonomiske og sociale udvikling.

Rapport førte til Kyoto IPCCs rapport ’Climate Change 1995’ leverede baggrundsmateriale til forhandlingerne omkring Kyoto-protokollen. En protokol der blev ratificeret af 175 lande, der alle skrev under på, at de inden 2012 ville mindske den samlede udledning af drivhusgasser med fem procent i forhold til 1990niveauet. USA, verdens næststørste udleder af drivhusgasser, godkendte aldrig protokollen, men på G8 topmødet i Heiligendamm i Tyskland i år tilkendegav USA, at de er indstillet på forhandlinger om mindre udledning af drivhusgasser i FN-regi. En udvikling der betegnes som banebrydende i forhold til at skabe en ny international klimaaftale til afløsning for Kyoto-aftalen, der udløber i 2012.

Større viden skaber sikkerhed Tre ud af fire dele af rapporten ’Climate Change 2007’ er kommet i løbet af vinteren og foråret i år. Forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra DMI har været med til at skrive den første del af den seneste klimarapport fra IPCC. Ifølge ham slår den nyeste rapport endnu engang fast, hvad forskerne vidste fra de tidligere klimarapporter. ’Der er områder, hvor der er kommet mere viden. Der er stadig punkter, hvor tingene ikke er slået fast med syvtommersøm, men nogle af de kritiske punkter er overvundet, og det er i særdeleshed sket mellem den rapport, der kom nu, og den der kom i 2001,’ siger han.

Når FNs klimapanel har talt, bliver der lyttet, og det er ikke uden grund, da IPCCs medlemmer vælges blandt nogle af verdens ypperste klimaeksperter. Desuden bidrager hundredvis af eksperter fra hele verden.

Derfor har rapporterne fra FNs klimapanel status som det, ’man’ er blevet enige om indenfor klimaforskningens videnskabelige kredse. ’Autoriteten ligger i, at mandatet kommer fra FN, og at rapporterne udkommer efter, at alle lande har haft mulighed for at gøre indsigelser – i princippet bliver rapporterne vedtaget,’ forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

I NT E RV I E W

Connie Hedegaard Klimaet sammensmelter miljø- og udviklingspolitik Klimaforandringerne er blevet et meget varmt politisk tema. CARE Nyt har talt med den danske miljøminister, Connie Hedegaard, om fælles ansvar, mål og forpligtelser – og om hvad politikerne i den industrialiserede verden kan gøre for at hjælpe verdens fattigste, der rammes hårdest af et barskere klima

Climate Change 2007 Den del af ’Climate Changes 2007’, der udkom den 2. februar slår fast, at den globale opvarmning gennem det sidste halve århundrede med 90 procents sikkerhed er menneskeskabt. Derudover konkluderer rapporten, at den globale opvarmning sker hurtigere, end man tidligere har antaget.

Den anden delrapport, der kom den 6. april, fokuserer på klimaforandringernes konsekvenser. Her bliver det klart, at det er de fattigste, der kommer til at betale prisen for et århundredes forbrug af fossile brændstoffer.

Den 4. maj udkom den foreløbigt sidste rapport fra IPCC, der handler om, hvordan vi kan modvirke klimaforandringerne. Konklusionen lyder, at det er muligt at holde klimaforandringerne på omkring to grader over det førindustrielle niveau, men at det kræver handling nu. At sætte ind overfor den globale opvarmning bliver dyrt, men jo længere vi venter, jo dyrere bliver det.

Den videnskabelige debat er slut Det forventes at den fjerde og sidste del af ’Climate Changes 2007’ kommer i november som en såkaldt synteserapport, der skal sammenfatte de tre foreløbige rapporters konklusioner. ’Den sidste rapport handler om at kunne trække en linie mellem de kritiske realiteter. Hvis man agerer, hvor meget skal der så ageres ? Hvor ender vi, uanset hvad vi gør ? Er det sandsynligt, at vi kan nå et mål ? Der kommer ikke anbefalinger ind, for mandatet er kun at skitsere mulige løsningsveje,’ siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Den værste skepsis omkring klimaforandringerne skulle, ifølge Jens Hesselbjerg Christensen, efterhånden være forsvundet. ’Der vil selvfølge lige poppe noget op i ny og næ. Der har også været nogle tvudsendelser, der engang imellem har krævet, at det bliver taget op igen og diskuteret, men jeg vil sige, at i faglige kredse er det meget svært at finde en forankret modstand baseret på faglig viden,’ siger han.

Miljøminister Connie Hedegaard

D

et tog godt tyve år. Men når verdens klimaforskere i kor råber, at klimaforandringerne er virkelighed, og når det barskere vejr er blevet konkret mærkbart med voldsomme konsekvenser for millioner af mennesker – så er klimaforandringerne landet på den internationale politiske scene med et brag.

Men hvad vil politikerne i Vesten gøre, når den enorme regning for 100 års industriel udvikling skal betales af dem, der ikke har været en del af den udvikling og fortsat ikke har adgang til de mest basale ressourcer som rent vand og tilstrækkelig mad ?

For den danske miljøminister, Connie Hedegaard handler det om fælles ansvar, nytænkning og stort håb i forhold til en ny international klimaaftale, der skal afløse Kyoto-aftalen og forhandles på plads i København i 2009. Og hun mener under ingen omstændigheder, at kampen mod den globale opvarmning må betyde, at udviklingslandene afskæres fra den udvikling, som den industrialiserede verden har gennemlevet. ’Nulvækst-løsningen er amoralsk. Vi lever i det materielt bedste samfund, der nogensinde har eksisteret – og så skulle vi stoppe al vækst og udvikling og holde den fattige del af verden ude ? Den løsning duer ikke, når der stadig er milliarder af mennesker på kloden, der ikke har de daglige fornødenheder,’ siger ministeren og understreger, at det for hende er forståeligt og legitimt, at fattigdomsbekæmpelse i mange udviklingslande overskygger alle andre politikområder og problemstillinger – herunder klimaet.

Af Marie Sisse Brown Foto: Jakob Dall

Miljø, teknologi og udvikling hånd i hånd Når størstedelen af klodens befolkning endnu har den industrielle udvikling til gode, og når den resterende del af befolkningen ikke har tænkt sig at opgive sine privilegier, hvordan kan man så holde klimaforandringerne stangen ? Ifølge Connie Hedegaard er svaret : ’teknologioverførsler’ fra Nord til Syd. ’Vi har den viden, der skal til. Ved hjælp af menneskers opfindsomhed, forskning og udvikling kan vi løse meget. Så det handler om at sprede viden og teknologi så hurtigt som muligt,’ siger Connie Hedegaard. Men der er flere udfordringer. Den avancerede teknologi ejes i regelen af private virksomheder, der ikke kan forventes at donere den til udviklingslandene i den gode sags tjeneste – på samme måde som medicinalindustrien kun meget nødigt har villet slippe deres patenter.

Og hvad ville en analfabetisk nomadekultur i Niger overhovedet stille op med avanceret dansk teknologi ?

Svarene ligger ikke lige for – heller ikke for Danmarks miljøminister. Hun peger selv videre på, at der ved den sidste internationale klimakonference i Nairobi i december 2006 kun var to såkaldte CDM projekter i gang i Afrika. CDM er forkortelsen for ’Clean Development Mechanisms’, eller på dansk : ’rene udviklingsmekanismer’, og blev etableret inden for rammerne af Kyoto-aftalen i 1997.u

FORTSÆT TES SIDE 17

CA RE NYT · AUG UST 200 7

5

En ildsjæl mod

opvarmningen Charles Ehrhart er koordinator for CAREs Fattigdoms- og Klimainitiativ og dybt engageret i arbejdet med at ruste fattige samfund til en verden med klimaforandringer. For han har set, hvordan og hvor hårdt klimaforandringerne rammer Af Jannie True Hansen Fotos: CARE Danmark

C

harles Ehrhart sidder ved et bål en nat i Tanzania og taler med de lokale.

Endnu engang hører han dem fortælle, at noget har forandret sig.

Budskabet overrasker ham ikke, Charles Ehrhart har hørt det før - i landsby efter landsby, i land efter land. ’I Tanzania talte folk konstant om, at årstiderne ikke skiftede, når de regnede med det. Regnen kom ikke til tiden, selvom den plejede at være forudsigelig.

Folk sagde, at de ikke fik nær så meget regn, som de plejede, eller de sagde, at når regnen kom, så styrtede det ned på måder, der ikke fremmede, men druknede afgrøderne,’ fortæller Charles Ehrhart.

I mange år har han arbejdet med fattigdomsbekæmpelse for humanitære organisationer som Oxfam og USAID. Men det var som koordinator for CARE og Verdensnaturfondens såkaldte PEMAprogram i Tanzania fra 2004 til 2006, at han for alvor blev opmærksom på, hvor hårdt konsekvenserne af de globale klimaforandringer rammer verdens fattigste.

Klimaforandringerne er ikke et miljøspørgsmål Charles Ehrhart, der er uddannet socialantropolog fra Cambridge Universitet med ph.d. i udvikling og udviklingsøkonomi, begyndte at grave i litteraturen

6

C A R E N Y T · AU GUST 2007

om klimaforandringer, og her – langt væk fra sit eget felt – fik han bekræftet, hvad det var bønderne oplevede hver dag.

I dag består hans arbejde grundlæggende i at sammentænke klimaforandringer og fattigdom – og i at få andre til at gøre det samme. ’Klimaforandringerne er ikke kun et miljøspørgsmål. For de fleste mennesker handler miljødebatten om isbjørne og sommerfugle. Klimaforandringerne har konsekvenser for de arter – ja, og for mange andre – men det har også konsekvenser for folks adgang til rent drikkevand, for fødevaresikkerheden, for konflikter, vold og usikkerhed,‘ siger han.

Som eksempel giver Charles Ehrhart konflikten i Dafur i Sudan, som af flere eksperter er blevet kaldt den første klimaforandringskrig. Her er spændinger, der allerede eksisterede mellem befolkningsgrupper i landet blevet forværret af mangelen på vand, en mangel, der ifølge klimarapporterne bliver mere udbredt i fremtiden.

De fattige betaler prisen I dag er Charles Ehrharts budskab, at klimaforandringerne allerede er en barsk realitet for verdens fattigste mennesker, fordi de lever i så tæt samklang med den natur, der er ved at forandre sig. Konsekvenserne af den globale opvarmning vil ifølge klimarapporterne ikke blive mindre i fremtiden – tværtimod – og det skal tages i betragtning, hvis udviklingsbistanden også i fremtiden skal være effektiv og bæredygtig. Sker det ikke, vil det betyde, at mange anstrengelser vil være spildt. ’I bund og grund er det sådan, at klimaforandringerne gør det langt sværere for folk at skabe og fastholde forbedringer i deres liv. På samme tid truer klimaforandringerne med at slå dem ud – og også tilbage,’ siger Charles Ehrhart.

Han har klimaforandringernes konsekvenser tæt inde på livet hver dag, og når man har det det, kan de og deres mulige konsekvenser virke overvældende: ’Selvom kampen mod klimaforandringerne nogle gange kan føles som en kamp

op ad strømmen med et tungt pres, der kommer mod dig og truer med at skubbe dig baglæns, så er der et andet pres, der kommer bagfra,‘ siger han og uddyber: ’Det kan jeg ikke svigte, jeg kan ikke stoppe. De mennesker og den måde, hvorpå klimaforandringerne påvirker dem, det skubber mig fremad. Det pres er for det meste stærkere end den opgivelse og håbløshed, der også rammer mig. Men der er dage, hvor modløsheden er værre end andre,‘ siger han.

Vi begynder ikke fra bunden Charles Ehrhart har siden juli 2006 været koordinator for CAREs Fattigdoms- og Klimainitiativ, der skal skabe forståelse for sammenhængen mellem fattigdom og klimaændringer. Initiativet er nyt, for tanken om at kombinere udvikling med kampen mod klimaforandringerne er først nu ved at blive en integreret del af udviklingstanken.

Arbejdet byder på mange rejser mellem CARE Internationals 12 medlemmer, samt koordinering, motivering og oplysning både internt i organisationen og eksternt i det internationale samfund. Samtidig er det Charles Ehrharts opgave at fortælle folk, at selvom klimaforandringerne og deres indvirkning på fattigsdomsbekæmpelse er kompliceret stof, så er vejen frem klar og mulig at betræde.

Specielt for en organisation som CARE der – i kraft af sin mangeårige erfaring med naturressource-forvaltning – allerede er kørt i stilling til at hjælpe nogle af verdens fattigste mennesker med at håndtere klimaforandringerne. ’Når du forklarer forbindelsen mellem klimaforandringerne og fattigdom – og alvoren af den – til folk, kan det være overvældende og give følelsen af magtesløshed. Jeg hjælper folk med hurtigst muligt at komme igennem den følelse, så de kan se, at selvom det er et tungt emne, så er der meget, vi kan gøre. CARE har mange af de erfaringer og kompetencer, vi har brug for – vi begynder ikke fra bunden,‘ siger han.

Mange kritiske røster har ytret sig i debatten om klimaforandringerne.

Argumenterne fra de såkaldte klimakritikere har været, at vi som globalt samfund ikke har råd til at prioritere miljøet, når vi har problemer som for eksempel HIV/AIDS og sult at bekæmpe.

Set med Charles Ehrharts øjne er det ikke et gyldigt argument : ’Hvis jeg bad dig vælge mellem at træk-

ke vejret, spise eller drikke, hvad ville du så prioritere? Til at begynde med ville du prioriterer at trække vejret, for hvis du ikke trækker vejret, falder du bevidstløs om, og fem minutter senere vil du sikkert dø. Men betyder det, at mad og vand ikke er vigtigt? Måske er det ikke så presserende, men stadig, hvis du ikke prioriterer det, så holder du ikke så længe.’

Allerede observerede klimaforandringer • Sne- og issmeltningen i Arktis er • Der konstateres tidligere løvspring, øget, hvilket påvirker naturlige fugletræk og æglægning økosystemer direkte • Der er øget jordinstabilitet i bjerg- og • Vegetation og dyreliv rykker mod polandre permafrostområder og flere erne og til højereliggende områder jord- og sneskred i bjergområder • Der er ændringer i flora og fauna i • Længere vækstsæson og mere CO2 i Arktis og Antarktis atmosfæren fører til øget plantevækst • Sneen smelter tidligere og øger forår- • Ændret havtemperatur sammen med safstrømningen, hvilket fører til ændringer i isdække, saltholdighed og vandmangel senere på året iltindhold fører til ændringer i alge-, plankton- og fiskemængder i havom• Der er sket opvarmning af søer og råder på høje breddegrader floder, hvilket påvirker vandkvaliteten

Hvis der ikke gøres noget

Klimaforandringerne skal prioriteres Debatten om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte eller resultater af naturlige udsving, har været langtrukken. Men med forårets nyeste rapporter fra FNs klimapanel, IPCC blev det endelig slået fast, at klimaforandringerne med 90 procents sikkerhed er menneskeskabte.

For Charles Ehrhart har det betydet, at hans arbejde er blevet lettere, fordi budskabet trænger klarere og hurtigere igennem. ’Jeg behøver ikke længere at debattere med folk, om klimaforandringerne er en realitet, jeg bliver ikke længere spurgt, om de er virkelige. Jeg behøver ikke forklare, hvordan klimaforandringerne foregår. Det behøver vi ikke spilde tid på mere – nu kan jeg gå direkte til at forklare sammenhængen mellem klimaforandringer og fattigdom. Og det hjælper mig, for jeg har brug for al den tid, jeg kan få,‘ siger han.

• Der vil blive større områder, som sourcer bundet i sne og is, at blive påberøres af tørke virket i takt med at afstrømningen mindskes. Mere end en sjettedel af Jor• Flere og kraftigere nedbørsepisoder dens befolkning kan få problemer med vil føre til øget risiko for oversvøm- vandmangel melser • Fattige samfund er særligt sårbare, • På lave breddegrader aftager dyrkn- fordi de ofte er koncentreret i højingspotentialet for selv små temper- risiko-områder aturstigninger med øget risiko for hungersnød til følge • Omkostninger ved mere ekstremt vejr vil vokse • Mange millioner flere mennesker vil blive sårbare over for oversvømmelse • Klimaændringer vil påvirke sundsom følge af vandstandsstigninger, især hedstilstanden for millioner af meni tætbefolkede, lavtliggende områder, nesker gennem dårlig ernæring, hvor tilpasningsmulighederne er relativt hedebølger, oversvømmelser, storme, små, og som allerede er udsat for andre brande og tørke samt vand- og insektudfordringer som tropiske storme bårne infektionssygdomme, men der vil blive færre dødsfald som følge af ek• I løbet af dette århundrede forventes strem kulde vandforsyningen i mange regioner, der Kilde www.dmi.dk er afhængige af svindende vandres-

CA RE NYT · AUG UST 200 7

7

Klimaforandringerne er virkelighed. Stigende temperaturer, voldsommere storme, oversvømmelser og mere tørke er lig med flere konflikter – for mennesker er truet på deres livsbetingelser

Af Jannie True Hansen og Marie Sisse Brown Foto: Ami Vitale

A

frika – verdens fattigste kontinent – kan i de kommende år se frem til hungersnød, flere sygdomsudbrud, øget fattigdom, desperation og dermed konflikter, som resultat af klimaforandringerne. For når Tchadsøen tørrer ud, når isen på Kilimanjaro smelter, og når regnen bliver en endnu sjældnere gæst, vil mennesker, der allerede nu er klemte, blive skubbet helt ud til kanten af deres eksistens.

Fra våd til vådere – fra tørt til endnu mere tørt Mens vi i Vesten i tæt ved hundrede år har udledt store mængder af CO2, har de fleste mennesker på det afrikanske kontinent helt frem til i dag levet uden adgang til de forurenende teknologier.

Alligevel er det afrikanerne, der kommer til at mangle mad, vand og sikkerhed, når kontinentets i forvejen knappe naturressourcer bliver endnu færre.

Klimarapporternes vejrudsigt for fremtidens Afrika lover flere storme, tørke, oversvømmelser og stigende temperaturer. Det betyder mangel på rent drikkevand, flere sygdomme, dårligere høst og deraf følgende sult – noget der

8

C A R E N Y T · AU GUST 2007

rammer hårdt, når der i forvejen kun er lidt eller intet i reserve. Afrika er dårligt rustet til at tage kampen op mod klimaforandringerne. Dertil kommer, at mange af kontinentets regeringer og institutioner ikke er stærke og velorganiserede nok – eller besidder den fornødne teknologi eller økonomi – til at hjælpe befolkningen med at tilpasse sig de nye livsbetingelser, som klimaforandringerne dikterer.

Klimaforandringerne kan blive tændstikken Mangelen på naturressourcer kan resultere i et øget antal konflikter, for når mennesker er tvunget til at kæmpe for overlevelse, vender de ofte våbnene mod hinanden.

Dr. Charles Ehrhart, koordinator for CARE Danmarks fattigdoms- og klimainitiativ, har gjort sig til fortaler for, at klimaforandringerne ikke kun skal ses som et miljøspørgsmål. ’Se på Dafur, som mange mener, er den første klimaforandringskrig. Spændingerne var der allerede, men man kan sige, at klimaforandringerne var den tændstik, der blev sat til noget, der var klar til at blive antændt. Vi ser de samme mekanis-

mer i andre dele af verden, hvor folk ikke mere kan få adgang til det vand, de har brug for til at overleve. Og hvad gør de så ? De gør, hvad de kan for at få adgang til vandet, og i tilfældet med Dafur betyder det at angribe og fordrive de folk, der lever, hvor der er vand nok,’ siger han.

I Niger i Vestafrika er problemet det samme. I Sahel-regionen, hvor Niger ligger, er mængden af regn de sidste 30 år faldet med 25-30 procent. Det har resulteret i voldelige konflikter mellem landets forskellige befolkningsgrupper om adgangen til vand og græsning til dyrene. ’Der er ikke noget nyt i, at mennesker, der er truet på livet, kæmper for at overleve. I Afrika er de sparsomme naturressourcer allerede årsag til konflikter, og intet tyder på, at de vil blive mindre i fremtiden – tværtimod,’ siger Nanna Callisen Bang, CARE Danmarks programkoordinator for Niger.

Flugten fra klimaet I USA har 15 pensionerede generaler set den samme sammenhæng mellem klimaforandringer og konflikt. I rapporten ’Na-

Fakta I projektet Fredens Brønde arbejder CARE Danmark sammen med The International Institute for Environment and Development (IIED), der er en de førende miljøorganisationer, der arbejder i Afrika. Camilla Toulmin, der er direktør IIED opregner nogle grunde til, at Afrika er så udsat for klilmaforandringernes konsekvenser. ® De afrikanske lande er dybt afhængige af deres naturressourcer ® Fattige lande og samfund er bundet hårdere op på naturressourcerne, så det, der skader landets natur, vil skade landet både økonomisk og socialt ® En tredjedel af Afrikas jord er allerede klassificeret som ’Drylands’.

Mindre regn og kortere dyrkningsperioder øger arealet af ufrugtbar jord ® Store dele af Afrika lider allerede nu under mangel på vand, en mangel der sandsynligvis bliver værre i fremtiden ® Institutioner og regeringer i Afrika er svage og har dårlige ressourcer.

Desuden er Afrika plaget af hjerneflugt ® Kontinentets befolkning har general lav indkomst og begrænsede reserver

tional Security and the Treath of Climate Change’ til det amerikanske forsvarsministerium står der : ’Mange udviklingslande har hverken regering eller social infrastruktur til at håndtere det pres, der kan blive udløst af klimaforandringerne. Når en regering ikke længere kan servicere sit folk, sikre den hjemlige orden og beskytte landets grænser mod invasion, trives betingelserne for at uro, ekstremisme og terrorisme kan fylde tomrummet.’

Den tidligere cheføkonom i verdensbanken Nicholas Stern offentliggjorde sidste år en rapport, der forudsagde at klimaforandringerne vil jage 100 millioner mennesker på flugt inden for de næste 100 år. Den britiske hjælpeorganisation Christian Aid sætter tallet til omkring en milliard. Allerede i dag menes omkring 163 millioner mennesker verden over at være fordrevet fra deres hjem som følge af tørke, oversvømmelser og konflikter.

Flugten fra klimaforandringerne kan således blive en ufrivillig folkevandring. En flugt der langt vil overgå de 66 millioner, der blev fordrevet i Europa under 2. verdenskrig.

Fredens Brønde

Sikring af fredelig adgang til vand i verdens fattigste land

Som Saharaørkenen æder sig længere ned i Niger, regnen udebliver og søer og græs tørrer væk, begynder nomader og landbrugere at kæmpe. Derfor skal der bygges brønde for at forhindre konflikter – men det er ikke ligegyldigt, hvor og hvordan de bygges Af Marie Sisse Brown Foto: CARE Danmark

T

il trods for sit beskedne ansvar for klimaforandringerne er Niger et af de lande, der vil mærke konsekvenserne af dem hårdest. Det meste af Niger er ædt af Sahara, verdens største ørken.

Derfor lever næsten hele befolkningen i et lille bælte, der løber langs den sydlige del af landet og grænser op mod Nigeria.

Det er det eneste sted, hvor landbrug er muligt. En del af Nigers befolkning lever af kvægbrug. De er nomader og flytter deres kvæg rundt i landet efter vand og græsningsmuligheder – særligt i Diffaregionen, der ligger i den sydøstlige del af landet. Men nomadernes søgen efter vand og græsningsmuligheder skaber konflikter i det tørre land. ’I Diffa spiller klimavariationerne en stor rolle for befolkningens levevilkår.

De år, hvor der falder meget lidt regn, kan der nemt opstå konflikter mellem de forskellige grupper, der bor i området.

Alle er afhængige af det livsnødvendige vand i de sparsomme brønde,’ siger programkoordinator i CARE Danmark, Nanna Callisen Bang. Hun forklarer, at Niger oven i tørken gennemlever en eksplosiv

befolkningstilvækst, der betyder, at en stadig større del af landet forsøges opdyrket til landbrugsjord. Det gør det endnu sværere for nomaderne at vandre med deres store flokke af dyr, da de vil skulle krydse de opdyrkede jorde og dermed ofte ødelægge dem. ’Hvert år fører dette til blodige konflikter mellem landbrugere, der får deres marker ødelagt, og nomader der søger mad og drikke til kvæget, som er deres livsgrundlag,’ siger Nanna Callisen Bang.

Den sydøstlige del af Niger har været hærget af voldsomme uroligheder helt op til år 2000, hvor en fredsaftale blev indgået.

Der er fortsat spændinger i området, som oftest udmønter sig i voldelige sammenstød omkring brøndene. Konflikterne og de relativt høje omkostninger, der er forbundet med at arbejde i regionen, har gjort regeringen og donorerne modvillige til at investere i brøndboringer. Men det er ifølge Nanna Callisen Bang netop, hvad det internationale samfund bør gøre, hvis konflikterne skal stoppes og verdens fattigste skal have en chance for at kunne klare konsekvenserne af de klimaforandringer, de ikke selv har skabt.

Derfor har CARE Danmark startet projekt ’Fredens Brønde,’ hvor brøndene netop fungerer som middel til fredelig sameksistens frem for konflikt. CARE Danmark har specialiseret sig i at skabe dialog mellem alle, der bruger brønden, inden den bores. ’Det betyder, at der allerede på forhånd er aftaler og regler for, hvordan brønden skal forvaltes, så konflikter undgås.

For blot få år siden blev uenigheder om hvem, der skulle vande deres kvæg løst med knive og geværer. Det skal vi væk fra,’ siger Nanna Callisen Bang.

Læs den fulde artikel om Fredens Brønde på www.care.dk CA RE NYT · AUG UST 200 7

9

Ansigter i klimaforandringen Ghana I Bowku i det nordøstlige Ghana har det ikke regnet i flere måneder. Det plejer at regne fra juni til september. I år har regnen ladet vente på sig, og markerne er endnu ikke begyndt at spire Tekst og foto: Christina Elisabeth Gadiel

D

er er en tør, varm vind over savan nen i det nordøstlige Ghana. Land skabet er brunt i brunt. Jorden er dækket af visnet græs. Enkelte store træer rager op i landskabet og giver tiltrængt skygge til dem, der søger ly for den stærke middagssol i landsbyen Bowku. En lokal kvinde, Ashetu Ziblim, venter på en bænk under det største træ i landsbyen.

Hun er måske 45 år. Fødselsdage er ikke vigtige her. Engang var hun anden kone i et polygami-ægteskab, men de sidste 15 år har hun været alene i rollen som hustru - og det er hårdt arbejde. Hun lever af at dyrke sin jord og arbejder som traditionel jordmoder – selv har hun født otte børn.

Klimaforandringer i Ghana Fremtidsscenarierne for Ghana siger, at klimaændringer vil betyde oversvømmelse af de kystnære områder i syd, og at det tørre Nord vil blive endnu mere tørt. Alene over de sidste 30 år er der registreret 20 procent mindre nedbør i det nordlige Ghana. Mindre regn i Bowku betyder, at der bliver længere til vand og brænde, og det bliver vanskeligere at dyrke jorden og få afgrøder ud af anstrengelserne. Der vil heller ikke være foder nok til landsbyens geder og høns. Dyrene vil søge længere væk efter mad – for til sidst ikke at komme tilbage. Mindre græs vil også gøre det umuligt for indbyggerne at flette måtter og kurve og bygge de traditionelle tage til deres huse. Øget brandfare og flere sygdomme er også sandsynlige konsekvenser.

Yderligere tørke i et område som Bowku kan i sidste ende tvinge mennesker på flugt.

10

C A R E N Y T · AU GUST 2007

Konkrete værktøjer Klimaforandringer er noget, CARE forholder sig til nu og her. I Bowku betyder det for eksempel, at man, så vidt muligt, helgarderer de fattige bønders landsbrugsproduktion ved at introducere afgrøder, som er mere modstandsdygtige. Samtidig arbejder man for en spredning af afgrøder og indkomstmuligheder, så ikke hele investeringen sættes på ét bræt. Helen Gayle, CARE Internationals præsident i USA, sagde under et besøg i Ghana i år, at organisationens arbejde med klimaforandring kort sagt vil betyde, at de mennesker, der indgår i projekterne, skal gøres mest muligt modstandsdygtige.

Ifølge Ashetu Ziblim fra Bowku virker indsatsen. Hun siger, at hun og resten af landsbyen har fået en bedre forståelse for de sammenhænge, som landbruget eksisterer i. ’Før i tiden brændte vi markerne af. Vi gjorde det for at få brænde til madlavning, og fordi det var nemmere for mændene at gå på jagt. Men ofte spredte ilden sig ud på savannen og ødelagde shea-nødderne og alt det græs, som dyrene i dag

Vietnam Vietnam er endnu et af de lande, der kan se frem til at få følgerne af den globale opvarmning at mærke. Oversvømmelse af landets mange lavtliggende områder, flere tyfoner, stigende temperaturer og ændringer i nedbørsmønstret er nogle af de konsekvenser, landet ventes at opleve. En bonde i den nordvestlige del af landet er allerede ved at tilpasse sig Tekst og foto: Andreas Thulstrup Waaben

H

a Thanh Son er 29 år og bor med sin familie i en lille landsby i Son La provinsen i Vietnam. Her er folk fattige, og familierne lever af de afgrøder,

spiser af. Vores husdyr blev væk og åen og vandhullet tørrede ud. I dag er græsset kommet tilbage, og der er igen vand i vandhullet,’ siger Ashetu Ziblim.

En varm vind blæser og de 38 grader føles endnu varmere. Støvet hvirvler op.

de kan dyrke på de stejle bjergskråninger.

Ifølge Ha Thanh Son er vejret i området yderst uberegneligt, og årligt er der både tørke og voldsomme regnskyl. Han siger, at det ikke nytter at bruge traditionellse dyrkningsmetoder længere, da frøene og det frugtbare muldlag vaskes væk, når regnen endelig kommer. Derfor er han ved at lære at lave furer og terrasser på sine marker.

Bæredygtige landbrugsteknikker Ha Thanh Son og hans familie bor i et hus af træ og bambus med et solidt tag af små teglsten. Der bor syv mennesker i huset, som Ha Thanh Sons forældre byggede for 12 år siden. Ha Thanh Son og hans kone arbejder i markerne, mens deres børn går i skole og hans forældre tager sig af huset, haven og familiens dyr. Udenfor er der små stalde til familiens to bøfler, de to køer og de to grise. Ti slagtekyllinger løber frit rundt mellem banantræerne ved

Mozambique

jorden. Det har en kvindegruppe i Mogovolas fået undervisning i siden 2006. ReMozambique er et af de lande, sultatet er konkret: Nu er der afgrøder nok til, at de også kan sælge af dem. der forventes at blive hårdest Kvinderne sætter sig på jorden på rad ramt af klimaforandringerne – det og række. De ligner nogle, der venter på, vil ramme de mange mennesker, at en film skal begynde. Men her er ingen film, faktisk er her slet ingen strøm, men der er afhængige af landbruget det er også lige meget, for i dag er det Tekst og foto: Christina Jensen kvinderne og deres historie, det drejer sig om. Bag kvinderne sidder mændene og ilen, fyldt med CARE medarbejdere, bumper af sted over de multihullede følger med, omkring hundrede mennesker har samlet sig. grusveje. Selvom det er en lukket ’Vi har en hektar land til deling, som vi firehjulstrækker, holder alle fast i seler og har lært, hvordan vi skal dyrke. For ekhåndtag. Efter flere timers køretur væk sempel ved vi nu, at det er bedst at så i fra byen Nampula i det nordlige Mozamlige rækker. Vi har også lært at lægge bique, holder bilen endelig ind til siden. græs oven på vores afgrøder og at efterlaMålet er nået: Landsbyen Mogovolas. Her har 12 kvinder dannet en gruppe, hvor de de resterne efter høsten til kompost,’ siger en af de 12 kvinder, som er med i grupdyrker jorden, sælger afgrøder og sparer pen. Kvindegruppen har fået en sæk såpenge op. sæd og undervisning. Når høsten er slut, Som mange andre steder mærker Moskal såsæden betales tilbage. Herefter kan zambique forandringer i klimaet. Der bliCARE give det videre til en ny kvindever længere mellem regnskyllene, jorden gruppe, som derpå kan starte deres eget tørrer ud og udbyttet bliver dårligere. tilsvarende projekt op. Rygtet har spredt Derfor er det blevet ekstra vigtigt, at besig. I dag er fem kvinder fra en anden folkningen ved, hvordan de skal dyrke

landsby på besøg for at suge viden til sig og overtale projektfolkene til at komme til deres landsby.

B

siden af familiens have, hvor de dyrker grønsager til eget forbrug. De store dyr er en sikkerhed for familien i tilfælde af ubehagelige økonomiske overraskelser. Familiens årlige indkomst rækker kun til at dække de mest basale behov.

Sidste år så Ha Thanh Son og hans kone andre familier i landsbyen grave furer og bygge terrasser på deres marker. Familierne var støttet af CARE, der arbejder med at indføre og sprede bæredygtige landbrugsteknikker i området. Nu har Ha Thanh Son og hans familie taget ideerne til sig og er gradvist begyndt at konstruere både furer og terrasser på 300 m2 af deres skrånende marker, som er spredt over 5000 kvadratmeter alt.

Ha Thanh Son er imponeret over teknikken, der holder jorden fugtig, når der er tørke og som forhindrer udvaskning, når regnen sætter hårdt ind. Det har ellers været et stort problem gennem de sidste år. Ha Thanh Son håber, at de nye teknikker vil forbedre jordkvaliteten og gøre det muligt at dyrke jorden hvert år i lang tid fremover.

Vækst med mikrofinans Efter at de i landsbyen har lært at dyrke jorden bedre og mere bæredygtigt, har de nu så mange afgrøder, at de kan sælge af dem. Kvindegruppen er derfor begyndt at tjene penge, og det har givet mulighed for at starte en låne- og sparegruppe.

Mændene i landsbyen har en tilsvarende gruppe. Der udbryder tumult ved spørgsmålet om, hvem der har opsparet mest. ’Vi har flest penge,’ råber en mand i baggrunden. ’Nej – det har vi,’ lyder opildnede svar fra flere kvinder i mængden. Efter lidt diskussion frem og tilbage kommer svaret frem : Kvinderne har lidt over 700 kroner, mens mændene har omkring 500 kroner i kassen. Mændene tjener mest, men kvinderne er bedst til at spare op.

Langt bliver endnu længere Landsbyen Mogovla ligger langt fra alting – også fra floden. Det gør det svært at finde vand, især i de tørre sæsoner. Og dem bliver der sandsynligvis flere af i fremtiden, for som det fattigste land i den sydlige del af Afrika, vil Mozambique blive hårdt ramt af klimaforandringerne. Tørke, oversvømmelser og tropiske storme ventes at plage landet i stigende omfang i de kommende år. På denne fredfyldte dag er klimaforandringer og katastrofer imidlertid langt væk i bevidstheden. Solens stråler trænger ned gennem træets grene og rammer landsbybeboerne som et spotlight. Varmen har lagt sig som en blytung dyne, og et par børn leger dovent i palmernes skygge.

CA RE NYT · AUG UST 200 7

11

CARE Danmarks Vision

Klimaforandringer & fattigdom Af programkoordinator, Morten Fauerby Thomsen limaforandringer og fattigdom er ulykkeligt sammenkædede. Men der er måder, vi i den industrialiserede verden kan hjælpe udviklingslandene med at betale vores klimaregning. Handel med CO2-kreditter er en af dem.

CARE Danmark er unikt positioneret til at hjælpe lige dér, hvor klimaforandringerne gør mest ondt. CARE Danmark har gennem mere end 20 år arbejdet med fattige mennesker i landdistrikterne, hvor vi hjælper dem til en bedre og mere bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Det kan være både skov og landbrug, hvor fattige mennesker er meget afhængige af udbyttet. Klimaforandringerne vil kunne mærkes meget direkte her, hvor eksempelvis øget tørke kan have katastrofale konsekvenser for markernes udbytte.

CARE Danmark vil primært arbejde med at hjælpe fattige mennesker med at tilpasse sig klimaforandringerne – det vil blandt andet sige, at CARE underviser i bedre og mere bæredygtige dyrkningsmetoder i land- og skovbrug. Men CARE vil også hjælpe med at afdæmpe effekten af klimaforandringer igennem det, vi har valgt at kalde ’fattigdomsbekæmpende CO2-kreditter’.

CARE Danmark vil være en aktiv fortaler for en ny international klimaaftale, der vil tage højde for, hvordan fattige mennesker i udviklingslandene i stor udtrækning kan drage fordel af det internationale system for handel med CO2.

Der er stadig mange uafklarede spørgsmål i debatten om, hvordan sådan et system skal designes. Men vi er overbeviste om, at CO2-markedet kan omtænkes til at gøre en stor forskel for fattige mennesker og deres sårbare natur.

K

Hvad er CO2 kreditter?

CO2-kreditter er en mekanisme, der skal reducere CO2 i atmosfæren.

CO2-kreditterne kan sælges af de fattige lande og købes af de rige. Dermed får fattige lande råd til at igangsætte grønne projekter, der kan reducere CO2 i atmosfæren og mindske klimaforandringerne.

12

C A R E N Y T · AU GUST 2007

VISION 2012: Verdens fattige skal ikke betale klimaregningen for verdens rigeste CARE fører an i en global bevægelse, der arbejder på at forpligte sig og andre aktører til at mindske konsekvenserne af klimaforandringerne for verdens fattigste.

CARE vil: ® Arbejde sammen med lokalsamfund, regeringer og andre NGO’er for at hjælpe fattige, udsatte samfund og grupper med at tilpasse sig klimaforandringerne ® Arbejde for at eksisterende målsætninger og internationale aftaler tilpasses de udfordringer, som klimaforandringerne stiller

® Samarbejde nationalt og internationalt for at opnå retfærdige, ansvarlige politiske forpligtelser til at håndtere klimaforandringernes trusler mod udvikling ® Omtænke klimakvotehandelen så den aktivt spiller med i nedbringelsen af fattigdom

Afdæmpning handler om at reducere CO2 udslippet. AfdæmpningsstrateAf gier danner på den måde frontlinien i den industrialiserede verdens kamp gi mod global opvarmning. Vind, sol og vandkraft samt biobrændsel hører til mo afdæmpningsstrategierne. af Tilpasni Tilpasning ning ng handler han h andler om udviklingslandenes overlevelsesstrategier i et baran ny skere klima. Det handler eksempelvis om at udvikle, finde og dyrke nye afgrøder, om skovrejsningsprojekter (der samtidig er en afdæmpningssstrategi), brønde der skal graves dybere og sikring af kystbyer.

Afdæmpningstrategier

Tilpasningsstrategier

Fattigdomsbekæmpende ig CO2-kreditter

Forebyggende nødhjælp

I det internationale klimasamarbejde, herunder Kyoto-aftalen, er der mulighed for at handle med CO2-kreditter. Desværre kommer det kun ganske få udviklingslande til gode, primært fordi udviklingslandene ikke er de største forurenere, og derfor er gevinsten ikke så stor ved at sænke deres udledning af drivhusgasser.

Ideen med de fattigdomsbekæmpende CO2-kreditter er, at udviklingslande skal have mulighed for at sælge CO2-kreditter fra skov, enten ved reduceret afskovning eller ved rejsning af nye skove – det er der ikke mulighed for i dag.

Forebyggende nødhjælp handler om at være på forkant med de katastrofer, som man med rimelig sikkerhed kan foreskrive indenfor kortere eller længere tid. Det kan være enten i forbindelse med tørker eller andre ekstreme vejrforhold, der er stærk præget af det ændrende klima.

Afdæmpningsprojekter

Specifikke projekter Specifikke tilpasningsprojekter skal afhjælpe særlige problemstillinger indenfor klimaforandringer, som måtte forekomme i de enkelte lande. Det handler altså om at tage højde for, hvordan man i de enkelte lande er særligt udsatte overfor klimaforandringer og dernæst designe projekter, der specifikt forsøger at hjælpe befolkningen med at tilpasse sig klimaforandringerne.

CARE vil i samarbejde med andre organisationer udvikle og gennemføre projekter, der benytter CO2-kreditter til at plante nye skovområder. Dette vil blive designet på en måde, der kommer de fattigste til gode, og som samtidig er med til at bevare den natur, der er Klimasikring af projekter Klimasikring er et spørgsmål om at være på en vigtig grundsten i udviklingslandenes økoforkant med klimaforandringerne i alle vores nomi. projekter, der på den ene eller anden måde vil Advocacy blive påvirket af ændringerne i klimaet. Laver CARE vil arbejde for, at man tager mere hensyn vi for eksempel et nyt vandprojekt i Niger, skal til udviklingslandene i en ny klimaaftale, hervi fremtidssikre projektet blandt andet ved at under inkluderer muligheden for at benytte lave brønden dybere, hvis vi ved, at vandspejskov til at afdæmpe klimaforandringerne. let vil falde på grund af klimaforandringerne.

Varm kakao giver ingen indtægt I den sydlige del af Ghana gror, hvad der er tilbage af landets tropiske skov. De sidste hundrede års skovhugst har reduceret skoven med omkring fire femtedele. Det accelererer den globale opvarmning og går ud over de mennesker, der lever i og af skoven Af Jannie True Hansen Illustration: Kurt Stueber

T

ræerne i Ghanas store skove suger CO2 samtidig med, at de giver skygge, føde, liv og ly til både planter, dyr og mennesker.

Men skoven forsvinder med foruroligende hast, og den ghanesiske regering griber ikke ind. Livet i skoven er allerede truet af den ofte illegale tømmerhugst – med klimarapporternes forudsigelser er en ny trussel kommet til.

Klimarapporternes forudsigelser for den sydlige del af Ghana er stigende temperaturer, flere storme og oversvømmelser og mere regn. Det kan få stor betydning for produktionen af kakao, en af Ghanas største eksportvarer, dyrket af landets fattige bønder.

Poul Erik Lauridsen, der er CARE Danmarks koordinator i Ghana, forklarer, at kakaoproduktionen rammes af sygdomme forårsaget af temperaturstigningerne. ’Man kan få problemer med pest, og derudover kan kakaoen begynde at spire, hvis temperaturen bliver for høj, og der ikke er skygge for kakaoen, når den vokser,’ siger Poul Erik Lauridsen. I Ghana garanterer en mindstepris, at bønderne er sikret et vist udbytte, når de dyrker kakao. Det betyder, at mange vælger kakaoplanten frem for andre afgrøder. Men svigter kakaoen, har de intet at falde tilbage på.

Godt landbrug hjælper også i et forandret klima CARE har siden 1999 undervist fattige bønder i, hvordan de ved at plante flere forskellige afgrøder kan sikre sig bedre både på langt og kort sigt. Eksempelvis ved at dyrke peber, der kan sælges her og nu ; kakao der kan sælges efter syv år og træer,

der kan sælges som tømmer efter 20 år. ’Det er en velafprøvet metode, der har flere fordele også i forhold til både tilpasning og afhjælpning af den globale opvarmning,’ siger Poul Erik Lauridsen og fortsætter : ’Det betyder, at man får et skovagerbrug, som har en blanding af kakao, andre afgrøder og træer, der giver skygge for kakaoen. Det er godt for kakaoen, det er godt for skovdækket, det er godt for dyrelivet - og for optagelsen af CO2.’

Han forklarer, at indsatsen er startet med de fattige bønder i skoven, men at mange af CARE Danmarks tiltag falder helt i tråd med det, man anbefaler som tilpasningsstrategier i forhold til klimaforandringerne i de områder. De største udfordringer i Ghanas skovområder er ifølge Poul Erik Lauridsen at få stoppet den illegale skovhugst og give de fattige bønder et økonomisk incitament til at passe på den skov, de skal leve af. Incitamentet kan for eksempel komme gennem de CO2-kreditter, man kan få ved at plante træer – træer bønderne får glæde af på mange andre måder. Derudover er det helt centralt, at få de ghanesiske myndigheder til at håndhæve lovgivnin-

gen omkring tømmerhugst, så illegale firmaer ikke forsætter med at drive rovdrift på skoven.

Ingen kender vejret i morgen I Ghana er klimaforandringer og deres betydning for landets natur og den befolkning, der lever af den, slet ikke på den politiske dagsorden. I stedet taler man lige nu om, at landet ikke har strøm nok – et forhold der også forværres af klimaforandringerne. I 2050 forventes det, at vandmængden i Voltafloden vil falde med 40 procent – det betyder, at Okosombo-dæmningen vil få endnu sværere ved at levere strøm nok til hele landet.

Derfor er det vigtigt for CARE at få klimaforandringernes betydning for landets fremtid på den politiske dagsorden. ’Det skal være de ghanesiske civilsamfundsorganisationer, der bringer den op på dagsordenen, der er ejet af dem selv – i stedet for at vi kommer og siger : Nu skal I høre ! Så det vi gør, er at lave analyser og gøre information tilgængelig og kapacitetsopbygge vores partnerorganisationer, så de bliver i stand til at sætte det på dagsordenen,’ siger Poul Erik Lauridsen.

Fakta ® Omkring 20 procent af den menneskeskabte CO2-udledning skyldes land-, skov- og jordbrug, herunder afbrænding og fældning af skov ® Verdens skovdækning er faldet med omkring en tredjedel siden sidste istid. ® Omkring 47 procent af verdens skov er tropisk ® Syv lande ejer 60 procent af planetens skov: Brasilien, Canada, Kina, Indonesien, Rusland, USA og Den demokratiske republik Congo ® 57 procent af verdens skov, inklusiv det meste af den tropiske skov, ligger i udviklingslande

® Mere end 50 procent af landjordens dyr lever i de tropiske skove ® Omkring 80 procent af de 1,2 milliarder mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er afhængige af skoven for at opretholde livet ® IPCC anslår, at mindst en tredjedel af verdens resterende skov vil blive alvorligt påvirket af klimaforandringerne ® Kun omkring 10 procent af verdens skov ligger i beskyttede områder ® Fældning af træer og ubæredygtigt skovbrug fører til tabet af omkring 14,4 millioner hektar skov om året

Kilde: www.worldwildlife.org CA RE NYT · AUG UST 200 7

13

Danske virksomheder bygger kornbanker i Niger

jan

Det er her, bankerne opkøber korn, der bliver oplagret, indtil den sultne tid nærmer sig. ’Ideen med kornbanken er at sælge billigt korn til befolkningen. Salget starter omkring april, når kornlagrene er ved at være tomme, og prisen på markedet ryger i vejret. Så kan bønderne købe korn til en fordelagtig pris i kornbanken,’ siger Nanna Callisen Bang.

Et medlemskab koster ofte en sæk korn, men selv de fattigste kan være med. ’De allerfattigste går sammen om et medlemskab. Hver bank har omkring 40-50 medlemmer, der hver især har en familie på måske ti medlemmer. Så en enkelt bank kommer mange til gode,’ siger Nanna Callisen Bang.

feb

no v

ar

okt

apr

sep

maj

C A R E N Y T · AU GUST 2007

c

m

14

de

aug

N

iger er ifølge FN verdens fattigste land. Gang på gang bliver det vestafrikanske ørkenland med den katastrofale økonomi ramt af tørke og mangel på mad. CARE Danmark iværksætter projekt ’Kornbank,’ der skal gøre befolkningen i stand til at klare sig igennem tider med dårlig høst, ved at sikre dem adgang til billigt korn. Bankerne er en videreudvikling af metoder, den nigerske befolkning selv har udviklet for at overleve i det tørre ørkenland. Kornbankerne kombinerer CAREs motto om hjælp til selvhjælp med ideen om forebyggende nødhjælp. Flere danske virksomheder har allerede sagt ja til at hjælpe.

I Niger kaldes perioden fra april til og med september ’den sultne tid’ – det er den tid, der går, fra lagrene med sidste års afgrøder er brugt op, til næste års høst er i hus. ’Omkring april er folk ved at løbe tør for korn, netop når de skal i gang med at dyrke markerne igen. Det betyder, at de sulter, og i stedet for at kunne prioritere langsigtet og få gang i deres marker, sælger de deres arbejdskraft for at få nogle penge nu og her til at overleve for,’ siger Nanna Callisen Bang, der er CARE Danmarks koordinator for Niger, og forklarer, at når høsten er overstået i oktober, er der rigeligt korn på markedet og priserne er lave.

ju l

Af Christina Jensen og Jannie True Hansen Foto: CARE Danmark

Selvhjælp og forebyggende nødhjælp

jun

For 100.000 kroner kan danske virksomheder hjælpe CARE Danmark med at bygge kornbanker i Niger. En kornbank er ensbetydende med forebyggende nødhjælp og giver mulighed for tusindvis af mennesker for at klare sig igennem årets sultne periode

èApril Befolkningen løber tør for korn. Markedsprisen er høj. Kornbankerne åbner for salg og sælger korn til en billig pris til sine medlemmer. èOktober Høstmåned - meget korn på markedet.

Markedsprisen er lav. Kornbankerne køber ind til kornlagerne

RengøringsCompagniet

Fakta ® Niger er verdens fattigste land ® Fire femtedele af landet er ørken, den sidste del er savanne ® Der bor omkring 13 millioner mennesker ® Niger er cirka 30 gange så stort som Danmark ® Gennemsnitslevealderen er 48 år ® Halvdelen af befolkningen er under 15 år ® Over 85 procent af befolkningen kan ikke læse og skrive, heraf er den største del kvinder Læs mere om CAREs øvrige projekter på www.care.dk/herarbejdervi

sætter penge i kornbanker Udvikling koster penge, men ikke nødvendigvis mange. For de 100.000 kroner tre kornbanker koster, kan omkring 2400 mennesker i Niger få sikret adgang til mad gennem tørre perioder. RengøringsCompagniet er blandt de første til at bygge kornbanker i Niger

for en løbende kontakt med tilbagerapportering og også drøftelse af fremtidige støttemuligheder. Vi bliver mere end en anonym donor, som betaler penge ind. Vi prøver at få så meget indsigt som muligt for at sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger, som fører til det ønskede resultat,’ siger Dan Østergaard.

Læs mere om partnerskabet på www.rengoeringscompagniet.dk eller www.care.dk

Af Jannie True Hansen

R Bankerne bliver selvkørende Både kvinder og mænd kan deltage aktivt i kornbank-projektet. Bankerne kan blive delt op i en kvinde og en mandeside, hver med deres egen styringskomite.

På den måde sikres det, at også kvinderne får adgang til brug af banken. ’Kultur og traditioner betyder, at mange kvinder føler sig beklemt ved at begå sig blandt mænd. Ved at dele banken op, giver man kvinderne en mulighed for at være med. Mændene kan godt se en gevinst ved at lade kvinderne deltage, for de er ofte bedre til at styre økonomien,’ siger Nanna Callisen Bang.

Det koster cirka 35.000 kroner at etablere en kornbank (et projekt kræver som minimum finansiering af tre kornbanker). Beløbet dækker opbygningen af selve banken, udgifter til startkapitalen på cirka 100 kg korn, beskyttelse mod insektangreb og træning af en lokal gruppe, der skal stå for bankens drift. ’De lokale får retningslinjer og træning, og skal så køre banken selv. At banken bliver styret af lokale gør, at den kan fortsætte når CARE trækker sig ud af projektet,’ siger Nanna Callisen Bang.

I første omgang skal der bygges 24 kornbanker i Dakoro-området. Hver kornbank kommer omkring 800 mennesker til gode. I alt vil omkring 19.000 mennesker få forbedret deres levevilkår, når bankerne står færdig i løbet af 2008.

engøringsCompagniet har finansieret tre kornbanker i Niger. I landet, hvor ørkenen strækker sig lige til jordhyttens dør, hvor sidste års afgrøder slipper op, længe før de nye er klar til høst, og hvor tørke, sygdom og græshoppesværme truer bag næste sandklit, har omkring 2400 mennesker fået udsigt til et kornlager, der kan holde den værste sult fra døren i mange år frem. For Dan Østergaard, administrerende direktør i RengøringsCompagniet, betyder det meget at kunne hjælpe så mange mennesker. ’Det er hele grunden til, at vi gør det.

Vi håber at øge fødevaresikkerheden – og måske også give familierne og den landsby, hvori en kornbank bygges, en bedre økonomi, således at det lokale samfund bliver mere bæredygtigt,’ siger han.

Ved at bygge en kornbank sætter RengøringsCompagniet ikke bare mad på bordet, de hjælper også de hårdtarbejdende kvinder. Det er ofte kvinderne, der må løfte ansvaret for, at familien får mad.

Kornbankerne kan være med til at give kvinderne overskud til andre aktiviteter, der kan forbedre familiens livsvilkår.

Konkret betydning Gennem historier fra felten, foredrag, udstillinger og et eventuelt feltbesøg, kan RengøringsCompagniets medarbejdere frem til 2008 følge med i, hvordan kornbankerne bliver bygget, fungerer og hjælper. Det giver sikkerhed for, at hjælpen når frem til dem, der behøver den. ’Et partnerskab med en professionel velgørende organisation giver mulighed

Fakta om CARE Danmarks partnerskab ® Giver mulighed for at støtte en god sag. ® Giver mulighed for at støtte konkrete projekter i Afrika og Asien og følge deres udvikling tæt. ® Giver mulighed for synlighed i CARE Danmarks egne medier ® Giver muligheder for fælles markedsførelsestiltag

Virksomhedens støtte går til: ® bygning af selve banken ® byggematerialer, døre og vinduer ® forebyggelse af insektangreb ® træning af den folkevalgte styringsgruppe ® CAREs implementerings-omkostninger ® kornbankens startkapital - cirka 100 kg korn Fra og med maj 2007 påbegyndes etableringsarbejdet i Niger. Projektet følges siden til udgangen af 2008. En kornbank vil komme cirka 800 mennesker til gode.

CA RE NYT · AUG UST 200 7

15

Roskilde Festival sparer på energien Der er andet og mere til Roskilde Festival end musik, øl og mudder. Den midtsjællandske festival er også lig med omtanke for miljøet. Det kom blandt andet til udtryk på campingområdet, hvor gæsterne kunne afgive klimaløfter, købe et stykke regnskov og nyde en kold økologisk fadøl

Tekst: Christina Jensen Fotos: Thorbjørn Hansen/Rockphoto, Christina Jensen

K

limaet på årets Roskilde Festival emmede ikke just af julivejr.

Regn, blæst og mudder var en lige så stor del af oplevelsen, som de utallige koncerter. Men Roskilde var i år andet end smat og rocktoner. En lille del af campingområdet var helliget CO2, miljø og oplysning til de våde gæster.

Udskårne træpalmer viste vejen mod Energitjenesten og Nepenthes happenings.

Mindre energi giver mere øl ’Er det her man kan få gratis fadøl ?’ En ung festivalgæst af hankøn er tydeligvis mere interesseret i fadøl end noget CO2løfte. Men skal han have fingrene i en kold økologisk Thy fadøl, så er der ingen vej uden om – han må svare på 17 spørgsmål ved en af de to opstillede computere, og derved afgive et løfte om at bruge mindre CO2 i fremtiden. Løftet og fadøl er kun en ud af flere events arrangeret af Energitjenesten. Det er også muligt at få pustet luftmadrasser eller badedyr op. Det er en blond pige netop i gang med, mens hendes ven har måttet ofre sig og knokler løs på den opstillede kondicykel. Skal der luft i dyret, er der brug for energi, og det kommer der kun, hvis der bliver trampet i pedalerne.

En regnskov midt i regnen Ved siden af Energitjenesten har miljøorganisationen Nepenthes lavet en miniregnskov, bestående af junglelyde, skrattende papegøjer, grene og grønne blade.

Her er også læsestof om skoven og klimaforandringerne. ’Vores regnskov fungerer som en base for de camperende, hvor de kan komme i tørvejr og få informationer om miljøet og Nepenthes. Regnskoven er en god kontrast til den hærgede festival – som et

16

C A R E N Y T · AU GUST 2007

lille kosmos midt i kaoset,’ siger Casper Ingerslev Henriksen, koordinator for Nepenthes kampagne på årets Roskilde Festival.

I skovens dybe, stille ro er der blandt andet mulighed for at købe et stykke regnskov i Ecuador. Eller det vil sige, at der sælges træsmykker for 25 kroner, og for de penge opkøber Nepenthes 50 kvadratmeter skov i det sydamerikanske land. ’Vi startede med at tage 80 armbånd og halskæder med, men de blev hurtigt udsolgt, så vi har løbende måtte lave flere. Jeg tror, vi endte med at få solgt omkring 200,’ siger Casper Ingerslev Henriksen. For de penge kan Nepenthes købe regnskov svarende til 2-3 fodboldbaner, vurderer han.

Den grønne mudderfestival Udover at gøre festivalgængerne opmærksomme på deres energiforbrug er Roskilde Festival selv klar over, at en uges musik, lys og transport sætter sine spor på CO2-udledningen. Derfor vil festivalen nu og frem til 2008 kortlægge forbruget, for efterfølgende at kunne skære ned. I forvejen benytter festivalen energisparepærer, sorterer affaldet og bruger miljømærket produkter. Et skilt med orange skrift hænger mellem de høje træpalmer, der, uanset hvor meget det blæser, ikke kan svaje i vinden. ’Hvis alle på Roskilde Festival husker at slukke deres standby-apparater, inden de tager på festival, spares der i løbet af ugen mere end hele festivalens forbrug i den samme periode,’ påstår skiltet. I baggrunden spiller Ace of Bases udødelige klassiker ’All that she wants’ på flaske, mens Energitjenesten hælder endnu en fadøl op.

Fortsat fra side 5.

Mekanismerne gør det muligt at investere i projekter i udviklingslandene, der reducerer udledningen af drivhusgasser. CO2-gevinsten omsættes så i kreditter, der kan fratrækkes i industrilandendes nationale klimaregnskab.

Med kun to projekter er det rene udviklingsperspektiv voldsomt langt, erkender ministeren. Derfor argumenterer hun for, at miljø- og energipolitik skal sammentænkes med udviklingspolitikken. ’Ikke bare vi, men hele verden skal begynde at tænke klimaet ind på alle mulige politikområder på en helt, helt anden måde.

Man får ikke reel udvikling, hvis man ikke tænker klima og energi fornuftigt ind i den udvikling, man prøver at skabe. Det er altså det modsatte af, hvad Bjørn Lomborg siger, når han vil se på tingene en efter en og på den måde se klima i en boks for sig selv,’ siger Connie Hedegaard, men mener alligevel, at Danmark er godt på vej med sin nye udviklingsstrategi. Hun ryger imidlertid helt op på tæerne ved spørgsmålet om, hun så både skal være miljø- og udviklingsminister. ’Tværtimod. Alle kan slappe helt af. Det handler ikke om, at jeg skal gøre alle mulige ressortområder til mine – men tværtimod er

alle velkomne til at gøre dele af mit til deres,’ siger hun og erkender samtidig, at udviklingsbistanden skal øges, hvis udfordringerne skal løses – men hun understreger hurtigt, at ’Danmark jo er helt i front’. Der er således ikke udsigt til, at der pilles ved procentsatserne, som den nuværende regering har skruet ned til 0,8.

Klimapsykologi / København 2009 Med København som vært for det topmøde, der skal skabe afløseren for Kyoto-aftalen, der udløber i 2012, har Connie Hedegaard alle muligheder for at sætte et meget tydeligt globalt miljøaftryk. Ministeren taler om bindende mål i en global klimaaftale – markedsmekanismerne kan ikke klare opgaven. ’Det er en sand udfordring at skabe en global aftale, hvor alle de store udledere går med om bord. Vi kan forhandle på EU-plan, vi kan også lave en aftale med vores afrikanske venner – men det batter kun betinget, så længe USA – der står for en fjerdel af udledningen – og Kina, der snart vil overhale USA – ikke er med,’ siger Connie Hedegaard i interviewet, der fandt sted lige inden Kina faktisk overhalede USA som den største CO2 udleder, og hvor hun afslørede, at hendes

Job i CARE DANMARK

strategi går ud på at lytte og forstå. ’Vi skal forstå dem, for at de kan forstå os.

Når vi taler med amerikanerne, skal vi prøve at fatte, hvordan de overhovedet tænker de her ting,’ siger hun og fortsætter : ’Det næste års tid må jeg prøve at have så udstrakt dialog som muligt. Og jeg har haft meget ud af at tale med amerikanske politikere på højt niveau gennem de sidste måneder. Dialogen er simpelthen en interessant påvirkningsmulighed – det gælder også i forhold til kineserne. Vi må have dem til at stole på os, så de ikke oplever, at vi har en eller anden færdig plan i skuffen.’

Der er ifølge ministeren derfor ikke noget som helst, der er sikkert i forhold til en global klimaaftale – også selvom både den tyske kansler Angela Merkel og statsminister Anders Fogh Rasmussen efter G8-mødet i Nordtyskland i juni i år følte sig sikre på, at en international aftale med bindende mål var så godt som sikret efter de nye toner fra USA, der modsat tidligere nu er klar til at forhandle en ny klimaaftale i FN-regi. Men den danske miljøminister er ligesom sin chef positiv overfor de nye amerikanske klimatoner : ’Der er masser af faldgruber, men Bush har sagt, hvad han har sagt – og så fanger bordet !’

VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR FAT TIGE KVINDER I AFRIKA OG ASIEN!

Få et nyt netværk og udnyt dit salgstalent!

CARE Danmark søger deltidsmedarbejdere til vores telemarketingafdeling.

Vi kan tilbyde dig • gode personaleforhold med god fast løn og bonus • både dag- og aftenvagter • at være med til at nedbryde fattigdom i udviklingslandene • muligheden for at præge en nyoprettet telemarketingafdeling • at blive en del af et resultatorienteret og engageret team • et godt miljø med godt humør

Kan du leve op til vores forventninger, er din baggrund ikke så vigtig, men erfaring med telemarketing er en fordel. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven.

Ansøgningsfrist er 17. september 2007 Samtaler afholdes løbende Arbejdssted: Nørrebrogade 68B 2200 Kbh. N For yderligere information, ring til Søren Holm Knudsen på 35 200 118 el. send ansøgning inkl. CV til sknudsen@care.dk

Vi forventer • du kan sælge den gode sag • du er udadvendt og tillidsvækkende • du har en god telefonstemme og et smil, der kan høres • du er ansvarsbevidst og målrettet • du har lyst til at arbejde om eftermiddagen og aftenen (17-21) • at du kan starte hurtigst muligt

CARE Danmark arbejder for, at verdens fattigste får hjælp til selvhjælp, lige rettigheder og bæredygtig adgang til naturens ressourcer.

Kvinderne er udgangspunkt for projekterne, fordi hjælp til kvinder kommer hele familien til gode og skaber holdbare resultater.

Læs mere på www.care.dk

CA RE NYT · AUG UST 200 7

17

KO RT NY T

Lotteri 2007 For anden gang afholdt CARE Danmark lotteri. Med flot opbakning fra sponsorer lykkedes det at udlodde en miljørigtig Toyota Aygo som hovedpræmie, et stort rejsegavekort fra Apollorejser som anden præmie og en hel stribe af fine præmier til de andre heldige vindere.

Lodsedler kan tjekkes på www.care.dk.

Landsindsamling Mors dag blev i år en globaliseret markering af kvinders muligheder, manglende rettigheder og enorme potentiale. Sammen med IBIS samlede CARE Danmark ind til fattige kvinder i Afrika, og opbakningen til sagen var stor. Læs reportager fra dagen, resultater og perspektiver på www.care.dk.

CARE Danmark fylder 20 år Så er det tid til at finde dannebrogsflagene frem – CARE Danmark fylder rundt. Helt præcist har organisationen eksisteret i Danmark i 20 år. CARE startede efter 2. verdenskrig, da USA sendte de såkaldte CARE-pakker til overlevende i Europa. Siden har organisationen vokset sig større, og i 1987 blev CARE Danmark oprettet. På verdensplan er der 12 CARE organisationer, hvilket gør CARE til en af verdens største ulandsorganisationer.

Nye historier fra felten Hvordan er livet i Mozambique og Vietnam, og hvem er det egentlig, der modtager CARE Danmarks støtte? Det har organisationens to journalistpraktikanter rejst ud for at kigge nærmere på. Få et indblik i deres oplevelser på www.care.dk, hvor du kan læse de mange artikler og se billeder fra turene.

En stærk fortæller For at udbrede kendskabet til CARE Danmarks arbejde har organisationen oprettet en gruppe ’storytellers,’ tidligere kaldet fortællerkorpset. CARE Danmarks storytellers er enten studerende, der har taget et halvt års praktik ved et projekt i felten, eller kendte mennesker der for en kort stund forlader rampelyset til fordel for verdens fattigste.

18

C A R E N Y T · AU GUST 2007

Gennem billeder, foredrag, historier og debat tilbyder CARE Danmarks storytellers en aften med indhold. Det er ganske gratis at hyre en storyteller, og tilbuddet er åbent for alle. Læs mere om CARE Danmarks Storytellers på www. care.dk eller kontakt programkoordinator Marianne Haahr, mhaahr@care.dk og hør nærmere.

KALENDER

29. SEPTEMBER Fødselsdag: CARE Danmark fylder 20 år.

2.-10. OKTOBER Fact-finding-mission: I forbindelse med opstarten af CARE Danmarks kornbankprojekt i Niger indsamles der historier, film og billeder. Materialet bliver en del af oplysningspakken, der bliver tilbudt sponsorerende virksomheder, medier og andre interesserede.

8.-20. OKTOBER Visit: I forbindelse med allianceprogrammet kommer Programmaneger Murari Adhikari og Education Officer Kamal Kumar fra Nepal. De er i Danmark på foredragsturné, hvor de vil fortælle om JIWAN-programmet (læs mere på www.care.dk). Murari Adhikari og Kamal Kumar kommer blandt andet til at holde foredrag på landets højskoler.

7.-9. NOVEMBER Konference: EU afholder konference i Lissabon om udviklingsspørgsmål. Her vil der blive diskuteret, hvordan udviklingsbistanden kan forbedres. I år er det med særligt henblik på klimaet. CARE deltager og skal sammen med partnere holde en side-event.

SLUTNINGEN AF NOVEMBER Visit: Mønsterbryderen Fourera Aboulaye besøger CARE Danmark i november. Siden 2004 har Fourera Aboulaye været leder af CARE Danmarks projekt Ørkenbørn, der støtter pigers uddannelse i Niger. Hun kommer til Danmark at fortælle om projekt ’foto-brev’, der er en kulturel penneven-ordning mellem børn fra Niger og børn fra Danmark.

Læserservice På www.care.dk kan du under menuen ’Care Nyt’ downloade bladet.

Samme sted vil du finde længere versioner af enkelte artikler fra dette CARE Nyt. Ligesom de dybe links, artiklerne henviser til, er samlet her.

Vil du vide mere om CARE Danmarks arbejde med klimaforandringerne, så følg med på www.care.dk, der løbende opdateres med nyheder, rapporter og andet baggrundsmateriale.

Guidebøger til din cykelferie Temaruter

DK 99,Pr. guidebog

Til en vellykket cykelferie hører et godt cykelkort. Det er faktisk en forudsætning, så du let kan finde de bedste ruter og oplevelser i Danmark.

Regionale cykelkort I 2007 udgives 7 nye cykelkort, der til sammen dækker hele Danmark. Helt unikt trykkes kortet på et vandafvisende materiale. Kortet er i målestoksforholdet 1.100.000.

Guidebøger til temaruter

Ingen cykelferie

le iona Reg er g ebø guid

19,g1 K D guidebo Pr.

Til 5 spændende temaruter er der udgivet guidebøger, der i størrelse passer til en standard cykeltaske med kortlomme.

Guidebøgerne har kortblade i målestoksforholdet 1:75.000. Der er udgivet guidebøger for Hærvejen, Østersøruten, Berlin – København, Limfjordsruten og Nordsøruten.

Guidebøgerne indeholder oplysninger om rutebeskrivelser, bykort, overnatning, cykelreparation, udlejning og meget mere.

Bestil guidebøgerne på: www.visitdenmark.com/cykelkort

… uden guidebøger!

Cykeloplevelser, der kan mærkes For at gøre Danmark endnu mere cykelvenligt er der udviklet en mærkningsordning for overnatningssteder, udvalgte lokalområder og destinationer. Følg kvalitetslogoet . Det sikrer dig den bedste service og kvalitet på din cykelferie. Læs mere om kvalitetslogoet på www.visitdenmark.com/cykelferie

CA RE NYT · AUG UST 200 7

19

Så er det NU!

www.pango.dk 11409

Priseksemplerne er ugepriser i perioderne 16/6-30/6 og 25/8-1/9

Kapløbet om feriens bedst beliggende sommerhuse er i gang...

!!!

0,fra 1.90

KOMFORT

!!!!

0,fra 3.10

LUKSUS

!!!!!

DanCenter gi’r jer de bedst beliggende sommerhuse i Danmark, Norge, Sverige, Nordtyskland og Sydeuropa.

ROYAL

!!!!!

00,fra 23.4

Send mig gratis katalog/er over feriehuse i:

Uanset om I er til hytte eller slot, kan DanCenter tilbyde jer et fantastisk bredt udvalg af skønne ferieboliger. Fra klassiske sommerhuse over spahuse, poolhuse og strandhuse i Skandinavien til herregårde og franske slotte. Men som bekendt, er det altid de bedst beliggende huse, der bliver optaget først!

Så bestil nu og kom først til mølle...

Klik ind på www.dancenter.dk eller ring 33 63 02 71 efter gratis katalog.

0,fra 5.60

Danmark, Nordtyskland & Sydeuropa Norge og Sverige

Navn

Care 0107

KLASSISK

Adresse Post nr. / by Tlf. ONLINE BOOKING: WWW.DANCENTER.DK - TLF. 33 63 02 71

DanCenter støtter CARE Danmark

E-mail Sendes i lukket konvolut til DanCenter, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø