Alt jeg er redd for

T E R J E DR AG SE T H

Alt jeg er redd for DIKT

MaterieAltJegErReddFor_4k.indd 1

08.05.2020 13:30

MaterieAltJegErReddFor_4k.indd 2

08.05.2020 13:30

«Hvad er Glæde, eller det at være Glad? Det er i Sandhed at være sig selv nærværende; men det at være sig selv i Sandhed nærværende, det er dette ´ Idag `, dette, at være i dag , i Sandhed at være idag. Og i samme Grad som det er sandere at Du er idag, i samme Grad som Du mere er Dig selv ganske nærværende i at være idag, i samme Grad er Ulykkens Dag Imorgen ikke til for Deg. Glæden er den nærværende Tid med hele Eftertrykket paa: den nærværende Tid (…) Altsaa, at Du blev til, at Du er til, at Du ´i dag´faaer det Fornødne, for at være til; at Du blev til, at Du blev Menneske; at Du kan see, betænk, at Du kan see, at Du kan høre, at Du kan lugte, at Du kan smage, at Du kan føle, at Solen skinner for Dig - og for Din skyld, at, naar den bliver træt, at saa Mannen begynder, og at saa Stjernerne tændes; at det bliver Vinter, at hele Naturen forklæder sig, leger fremmed - og for at fornøie Dig; at det bliver Foraar, at Fuglen kommer i talrig Flok - for at glæde Dig, at det Grønne spirer frem, at Skoven voxer sig skjøn, og staaer Brud - og for at glæde Dig; at det bliver Efteraar, at Fuglen reiser bort, ikke fordi den gjør sig kostbar, o, nei, men for at Du ikke skal blive kjed af den, at Skoven gjemmer sin Pynt for næste Gangs Skyld, det er, for at den næste Gang kan glæde Dig».

Søren Kierkegaard, «Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen.»

3

MaterieAltJegErReddFor_4k.indd 3

08.05.2020 13:30

MaterieAltJegErReddFor_4k.indd 4

08.05.2020 13:30

1

MaterieAltJegErReddFor_4k.indd 5

08.05.2020 13:30

MaterieAltJegErReddFor_4k.indd 6

08.05.2020 13:30

Jeg er redd mørket i portrom

og sola når den står i senit. Det synlige bærer det usynlige i seg som en skygge.

Jeg er redd gravide kvinner, de er både overjordiske og underjordiske.

Jeg er redd flokken og flertallet, de tramper i takt. Jeg er redd innsjekkingen på flyplasser, jeg blir elektrisk. Jeg er redd personlig pronomen, det narrer. Jeg er redd for å miste kontroll, det er nevrotisk. Jeg er redd for innerlommene, hva som kan ligge i dem. Jeg er redd adjektivet og hva det gjør med substantivet.

Jeg er redd for å komme for seint, det forstyrrer det synkrone universet.

Jeg er redd for å bli full, det er fornedrende og demoniserende. Jeg er redd vakre kvinner og hva de gjør med små menn. Jeg er redd for mennesker i uniformer og hva de gjør med små mennesker. Jeg er redd kulturlivet, det er så selvopptatt. Jeg er redd dem som representerer kulturlivet, de er så fornærma.

Jeg er redd for mars måned, den er et gravkapell. Jeg er redd atomavfallet som forgifter planeten. Jeg er redd kaffeautomaten på bensinstasjonen, den er alltid tom for melk. Jeg er redd ensomheten i juli, den er så inn-lysende.

Jeg er redd jeg vil for mye, og formår for lite.

Jeg er redd fotgjengerfeltet, det er så åpent, og parkerte biler, de er lasta med sprengstoff og kan eksplodere når som helst. Jeg er redd følsomme menn, de er så vaktsomme. Jeg er redd min nervøsitet, den smitter.

Jeg er redd verktøy, de kompliserer hendene mine. Jeg er redd ansiktet mitt, det er så abstrakt. Jeg er redd søvnløsheten, den er så insisterende.

7

MaterieAltJegErReddFor_4k.indd 7

08.05.2020 13:30

Jeg er redd når jeg våkner, jeg drømmer. Jeg er redd ironi, det biter. Jeg er redd for den kollektive latteren, den ler ikke. Jeg er redd kirsebærsaus, jeg søler. Jeg er redd tausheten etter det som berettiget er sagt.

Jeg er redd applausen, den har en ende. Jeg er redd lyset over operasjonsbordet, det er Jesus blod. Jeg er redd fengsler, brutaliteten i mennesket.

Jeg er redd for å ta feil, det straffer seg. Jeg er redd øynene i speilet, de sier meg ingenting. Jeg er redd for å bli sett, jeg er telepatisk. Jeg er redd for ikke å bli sett, redselslagen går jeg i bakgatene. Jeg er redd den døra som mekanisk slår igjen bak meg. Jeg er redd foreldre, de er så nei nei nei.

Jeg er redd mennesker som går i fjellet, de er så selvsikre. Jeg er redd stille vann i skogene, de er så trolske. Jeg er redd for å svømme, det er det bunnløse i meg.

Jeg er redd mine barn, de vil meg godt. Jeg er redd fjernkontrollen, redd manualen. Jeg er redd kniver, de brenner i hendene. Jeg er redd for å pisse i buksene.

Jeg er redd politiet og tollvesenet, de forventer bråk. Jeg er redd overvåkning i gatene og på kjøpesenteret, hva er jeg ikke i stand til å gjøre? Jeg er redd bankautomaten og dens nådeløse kontoutskrift. Jeg er redd mobilen når den ringer, hvem kan det være?

Jeg er redd folk ser tvers igjennom meg, jeg er av glass. Jeg er redd printeren, den spiser papir. Jeg er redd hakk i plata.

Jeg er redd for min kone, hun er så vakker. Jeg er redd for høyder og utsikter, jeg faller. Jeg er redd for store bølger på ukjente strender, jeg drukner. Jeg er redd folk med for mye penger, de blir så vulgære. Jeg er redd for narkotika, det er paranoia. Jeg er redd for å bli misforstått, det vrenger.

Jeg er redd politikere, de lyver når de snakker sant.

Jeg er redd noen skal rope mitt navn, det lyder så kjent. Jeg er redd abstrakte ord som Sjel eller Døden eller Virkeligheten. Jeg er redd høy­ tider, de er for lange og meningsløse. Jeg er redd nyttårsaften, den gråter alene. Jeg er redd mine kolleger, de er så hemmelighetsfulle. Jeg er redd 8

MaterieAltJegErReddFor_4k.indd 8

08.05.2020 13:30

konkurransen, det er alltid en kamp mot de andre. Jeg er redd for å vinne, det er flaut. Jeg er redd klokka, den er absurd. Jeg er redd for avtaler, de blir brutt.

Jeg er redd for å holde tale, jeg har ikke ord. Jeg er redd for å lykkes, det mister. Jeg er redd for ros, den visner. Jeg er redd mine dårlige vaner, det er avhengighet. Jeg er redd for å uttale meg. Jeg er redd for hva jeg kommer til å si.

Jeg er redd for natta, den er forutsigelig. Jeg er redd for morgenen, den er uforutsigelig. Jeg er redd for de tause tinga, det er som de tenker. Jeg er redd morgendagen, den vil meg noe. Jeg er redd for å få uvenner, jeg er redd de vil meg ondt.

Jeg er redd hester, de har så store øyne.

Jeg er redd folk tar feil av meg, som jeg tar feil av folk. Jeg er redd meg selv, og det onde i meg. Jeg er redd ham som ikke er nervøs, han har en styrke jeg ikke forstår. Jeg er redd fulle folk, de stirrer, stirrer ikke. Jeg er redd kvinner og menn som dyrker sport, de er så religiøse. Jeg er redd Norge skal tape fotballkamper.

Jeg er redd jeg er redd det meste av tiden. Jeg er redd for å tenke for mye på det. Jeg er redd for å bli berørt, det gjør meg ille berørt. Jeg er redd jeg har såret mennesker, som jeg har såret dem.

Jeg var redd for min søster, hun var så ubøyelig. Jeg er redd for min bror, han er for snill. Jeg var redd for min far og min mor, de var borte vekk.

Jeg er redd jeg har kjøpt katta i sekken, jeg er lettlurt. Jeg er redd grusen i svingen, det er varsel om ulykke. Jeg er redd håndtakene på offentlige toaletter. Jeg er redd jeg har dårlig samvittighet, men finner ikke årsaken. Jeg er redd for über-designa stuer og hjem. De er så sterile.

Jeg er redd for å google. Jeg er redd for å bli hacket. Jeg er redd for visne blomster. Jeg er redd for å stemme gitaren, strengene ryker. Jeg er redd for å gå på scenen, det er overveldende. Jeg er redd for å få kalde føtter.

Jeg er redd for å se sinna ut. Jeg er redd for å gråte. Jeg er redd gull og prangende smykker. Jeg er redd litteraturfestivaler, de er så ambisiøse. Jeg 9

MaterieAltJegErReddFor_4k.indd 9

08.05.2020 13:30

er redd for å besvime. Jeg er redd for symmetri. Jeg er redd plastinnpakninger, de lar seg ikke åpne. Jeg er redd språket, det er sjeldent logisk og normalt. Jeg er redd regninger, de følges av inkasso. Jeg er redd søte jenter som skriver dikt, de er så fryktløse. Jeg er redd det villede og fortenkte i poesi, det er ferniss over månen og sandkornet, det skal være en lusing i alle dikt. Jeg er redd dyreparker og de deprimerte dyra der.

Jeg er redd for fester, de er anstrengende. Jeg er redd optimistene, det lover ikke godt. Jeg er redd pessimistene, de er for optimistiske. Jeg er redd for å gå i shorts, jeg føler meg avkledd. Jeg er redd for å bli fotografert, det skal være så nøye. Jeg er redd frisører, de holder ikke hva de lover. Jeg er redd understrømmene i elva, de trekker ned. Jeg er redd de nye bydelene, de er golde. Jeg er redd neonrør, de skråler og skriker. Jeg er redd skoler og offentlige bygninger, de svir. Jeg er redd fargen lilla, den er sentimental. Jeg er redd for hovedindeksen og børsen, det er verdens­ herredømme. Jeg er redd konspirasjoner. De er så konspiratoriske. Jeg er redd selvmordere, de gjenkjenner meg. Jeg er redd for å sove i telt. Jeg er redd for dårlig teater. Jeg er redd skuespillere, de er så gjennomsette. Jeg er redd identiteten og subjektet, det er masker og forkledninger.

Jeg er redd for å bli forelska. Jeg er redd for å bli elsket. Jeg er redd jeg skulle ha gått, men blei. Jeg er redd jeg skulle blitt, men gikk. Jeg er redd diktet er ferdig, det står et øksehugg i treet.

MaterieAltJegErReddFor_4k.indd 10

08.05.2020 13:30