Jagt laseprove

Jagt

Natur, mennesker, dyr og drab

Jagt

Natur, mennesker, dyr og drab MICKEY GJERRIS, SUNE BORKFELT, CHRISTIAN GAMBORG, JES HARFELD & SARA KONDRUP

Klim

Mickey Gjerris, Sune Borkfelt, Christian Gamborg, Jes Harfeld og Sara Kondrup: Jagt. Natur, mennesker, dyr og drab © Forfatterne og Klim, 2016 Grafik af billedkunstner Hanne Skyum Trærelief: (forside) 34, 132, 133, 161 Træsnit tryk: side 68, 69, 85, 115, 120, 121, 143 Collografi: side 19, 45, 59, 79, 109, 162 Omslagslayout og sats: Christinna Lykkegaard Nilsson Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Redaktør: Karen Lise Søndergaard Brandt

ISBN: 978 87 7129 770 6 1. udgave, læseprøve, Aarhus 2017

Forlaget Klim Ny Tjørnegade 19 DK-8200 Aarhus N forlaget@klim.dk www.klim.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte citater til brug i anmeldelser.

Klim er en del af den bibliometriske forskningsindikators autoritetsliste over pointgivende forlag. Vi benytter fagfællevurdering (peer review) på udvalgte udgivelser og -serier og sikrer derigennem høj faglig kvalitet.

Læs mere om Klims fagfælleudvalg og -procedurer på klim.dk.

Indhold Forord Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, viceadministrerende direktør, Zoo, København

7

Indledning 9 Jagten 13 Jægeren

37

Dyret

71

Naturen 93 Symbolikken 123 Jagt forbi 163 Tanker på en jagt Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund

167

Litteratur

170

Om forfatterne

179

Forord I 2010 offentliggjorde Det Dyreetiske Råd en udtalelse om jagt, og i den medfølgende pressemeddelelse hed det blandt andet: Selv om der er en relativt bred folkelig accept af jagt, giver jagt anledning til en del debat og uenighed. Det Dyreetiske Råd finder det som udgangspunkt etisk forsvarligt at drive jagt på vildtlevende dyr som led i naturforvaltning. Nogle medlemmer er dog kritiske over for jagt som en hobby, hvor det at slå dyr ihjel er det centrale, mens flertallet af medlemmerne mener, at det afgørende er, om jagten foregår på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

Udtalelsen afspejler ganske glimrende kompleksiteten i jagten som aktivitet og ikke mindst i samfundets holdning til jagt. Det understreges, at der i Danmark er en generel accept af jagt, men også at jagten som helhed, og specielt særlige jagtformer, løbende er til debat. Meninger brydes, og diskussionerne kan gå endog meget højt. Citatet viser også, at Det Dyreetiske Råd i lighed med resten af samfundet selv efter en lang og grundig diskussion af det at drive jagt i Danmark var delt, med hensyn til hvilke former for jagt der er acceptable, og hvilke der ikke er. Og sidst, men ikke mindst, peger citatet på, at der ud over de naturforvaltningsmæssige og dyreetiske overvejelser for og imod jagt som aktivitet også er dyrevelfærdsmæssige aspekter, som især bringes i spil, når diskussionen drejer sig om anskydninger og jagttider.

7

Desværre for debatten og dermed holdningerne til jagt har diskussionerne ikke altid været ført på et informeret grundlag og med respekt for andres synspunkter. Man har fra begge sider taget stilling uden nødvendigvis at sætte sig ind i, hvad det er, man tager stilling til. Og resultatet har følgelig også været, at man nogle gange har talt forbi hinanden og til tider ført diskussionerne op i et skingert leje, der ikke har været befordrende for debattens udfald.

“Mordere”, “hyklere”, “naturfreaks” er blot nogle af de ord, der er blevet brugt til at sætte modstanderne i bås. Men til hvilken nytte? Kan man virkelig gøre sin og andres holdning til jagt op i enkelte slagord? Næppe – og nok snarere tværtimod. Der er brug for en mere nuanceret debat, men forudsætningen for at få sådan en debat er som sædvanlig, at debattørerne har let adgang til relevant baggrundsmateriale.

Der er skrevet digre værker og mange videnskabelige artikler om jagt og jagtens indflydelse på naturen og det omgivende samfund. Men det kan være svært at få et overblik over, hvad der er op og ned i debatten, og hvad der taler for og imod jagt – hvis man da overhovedet skal være for eller imod.

Man kunne jo også forestille sig, at nogle kan se både positive og negative sider af jagt, som den drives herhjemme i dagens Danmark.

I nærværende bog beskrives jagtens mange sider, dens historiske forankring, dens problemområder og udfordringer, dens samspil med naturen og de mange holdninger, der kommer til udtryk i den offentlige debat. Bogen tager ikke stilling, men overlader denne del af processen til læseren selv. Som læser bliver man taget ved hånden og ført gennem jagtens mange facetter. Man vil helt sikkert finde argumenter, man er enig i, og argumenter, man er uenig i.

Men det er jo netop diskussionens kunst – at få indblik i emnets kompleksitet og så på den baggrund danne sin egen holdning. Og det er dér, denne bog har sin store værdi – ved at være debatskabende og samtidig levere en passende mængde information, så læseren selv kan tage stilling.

God læselyst!

Bengt Holst, Formand for Det Dyreetiske Råd, viceadministrerende direktør i Zoo, København

8

Indledning Jagt er en udbredt fritidsinteresse i Danmark. Stadig flere tager jagttegn og bevæger sig ud i naturen i forsøget på at fange og dræbe dyr. Det kan ved første øjekast synes mærkeligt i en tid, hvor supermarkederne bugner af kød, der aldrig har været billigere. Men i et samfund, hvor færre og færre af os lever og arbejder i tæt kontakt med naturen, bliver jagten en mulighed for at genfinde den natur, som ofte fortaber sig i skærmenes blå skær. En natur truet af uoverskuelige klimaforandringer, der vil få store negative konsekvenser for biodiversiteten og mange dyre- og plantearter, som også vi mennesker er dybt afhængige af. Så måske er det slet ikke så underligt, at vi begynder at finde tilbage til naturen.

Det er, som om vi har fået øjnene op for, at naturen er mere og andet end mad og et sted at smide vores affald. Naturen er også oplevelsen af at stå mellem træer og få lov at føle sig på en gang lille og som en del af noget større. Et sted, hvor vores sind for en stund er befriet for krav om effektivitet og den konstante strøm af informationer, som møder os fra telefonen, computeren, fjernsynet, tabletten, radioen og alt det andet, som fylder så meget i menneskers verden. Naturen er blevet stedet, hvor vi leder efter vores rødder i et forsøg på at forankre os i en foranderlig tid, og hvor vi søger et tilhørsforhold til den verden, som vi næsten har glemt i begejstringen over egne evner.

Men hvorfor vælger så mange at søge ud i naturen med våben i hånd? Hvorfor er fænomenet jagt så tiltrækkende for så mange? Hvorfor ikke bare gå eller løbe en tur i skoven. Hvad er det, der lokker?

9

Fænomenet jagt er på én gang selvindlysende og dybt gådefuldt. Selvindlysende, fordi mennesket historisk set i årtusinder har anvendt jagten som en metode til at skaffe sig føde. Gådefuld, fordi jagt i et land som Danmark ikke har nødvendighedens magt og antager så mange former, hvor det er tydeligt, at jagten kun i meget ringe grad har til formål at skaffe mad på bordet.

For mange jægere er jagt noget af det mest naturlige, et menneske kan foretage sig. Oprindeligt var drabet af dyret vejen til mæthed og tryghed.

Jagt er at vende tilbage til urtilstanden. At blive et oprindeligt menneske i tættere kontakt med naturen – både vores egen og den, som vi lever af og med, men sjældent i. Et eksempel på jagten som en uroplevelse kan ses i den amerikanske filminstruktør James Camerons økoepos Avatar fra 2009, som skildrer den moderne vestlige kulturs møde med et naturfolk, for hvem jagten er en integreret del af det at tilhøre et levende fællesskab.

For andre er jagten primært drab på uskyldige væsener og en tilbagevenden til en unødigt grusom måde at skaffe sig føden på. Det er naturligvis ikke til at ændre på, at livet koster liv. Men hvorfor ikke enten sikre, at dyrene opdrættes og slagtes under kontrollerede forhold eller helt vende kødet ryggen og leve af planter? Helt tilbage i Det Gamle Testamente havde profeterne visioner om en tid, hvor løven og lammet skal græsse sammen. Drabet og døden er på én gang tragedie og grundvilkår. Opgaven er derfor ikke at ritualisere og fejre dette, men at søge at undgå det, i det omfang det er muligt for os.

Jagt er at være til stede – i naturen, i øjeblikket. Jagt er også gennem drab at sikre sig føden. Jagt er årsag til mange og lange indædte diskussioner om værdier, dyr og natursyn. Denne bog er et forsøg på at tænke over dette. Ord, der forsøger at gribe øjeblikket og alt det, der indgår i det: mennesker, dyr, natur, historie og kultur.

Bogens forfattere har i fællesskab undret sig over jagten og forsøger med denne bog at kaste lys over fænomenet. Hvad skyldes den store interesse for at tage på jagt? Hvilke former for jagt findes der? Hvordan har jagten ændret sig gennem historien? Hvad sker der, når vi dræber dyret? Er der forskel på inuittens hvaldrab og byboerens drab af fasanen? Hvad betyder jagtens ritualer og sprog for forståelsen af den? Hvilken opfattelse af mænd, kvinder, dyr og natur udtrykker jagten? Hvilke værdier er det, som jagten understøtter og udfordrer?

10

Vores håb er, at denne bog vil oplyse og udfordre både jægere og jagtmodstandere, dem, der er ligeglade, og dem, der er i tvivl om fænomenet. Vi ønsker ikke at argumentere for eller imod jagt som sådan, men at vise, hvordan jagten kan ses som et spejl, hvor vi kan se os selv og vores naturforståelse her i begyndelsen af det 21. århundrede. Vi vil til gengæld gerne give læseren lyst til at tænke videre over sit eget forhold til det at bevæge sig udenfor og dræbe dyr – og måske skabe en lidt bedre forståelse for de mange synspunkter, som dukker op, når jægere og jagtmodstandere krydser klinger.

Bogens forfattere er ikke nødvendigvis enige om, hvordan man bør forholde sig til jagt. Vi har forskellige syn på dyrets og naturens etiske betydning, menneskets rolle i verden og kødets rolle i vores liv. Nogle lever vegansk eller vegetarisk, imens andre nyder at sætte tænderne i en rød bøf eller et stykke veltilberedt vildt. Bogen er derfor heller ikke missionerende. Vi har ikke bestemte synspunkter, som vi ønsker at udbrede med denne udgivelse.

Vi ønsker at vise, hvor komplekst et fænomen jagt er, og at bidrage til at gøre diskussionen om, hvordan jagten bør udføres, mere nuanceret.

Bogen er inddelt i fem overordnede kapitler, hvor vi prøver at belyse en lang række af de begreber, der er en del af jagten som aktivitet og livsstil.

Bogen kan læses i et stræk, men man kan også hoppe mellem kapitler og underkapitler, hvis man har særlige interesseområder. Først forsøger vi at afdække de forskellige jagtformer og de begrundelser, der knytter sig til at gå på jagt. Derefter står jægeren for skud: Hvem er jagtens mennesker, og hvorfor går de på jagt? Som omdrejningspunkt for det hele har vi placeret kapitlet om dyret. Hvad er det egentlig for nogle væsener, som jages, hvordan taler jægerne om dem, og hvilken forståelse er det, vi giver udtryk for gennem det sprog, vi anvender? Dernæst ser vi på rammen for jagten: naturen. Der er ingen tvivl om, at langt de fleste jægere og jagtmodstandere er enige om, at vi skal passe på naturen, men hvad mener vi egentlig, når vi siger natur, og hvad indebærer det at passe på den? Til sidst dykker vi ned i jagtens mange ritualer og symboler og ser blandt andet på, hvordan jagtens betydning også beror på den symbolværdi, som mange tillægger den – ikke mindst i forhold til vores forståelse af os selv som mennesker, mænd og kvinder.

Vi vil gerne takke Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, for at have skrevet bogens forord og Claus Lind Christensen, formand for Danmarks 11

Jægerforbund, for at bidrage med sin beskrivelse af, hvad jagten er for en jæger anno 2016 i Danmark. Videre vil vi takke billedkunstner Hanne Skyum, som i mange år har arbejdet med natur og dyr i sin kunst, for de smukke illustrationer, som pryder bogen, og Karen Lise Søndergaard Brandt fra forlaget Klim for hendes tro på projektet og professionelle støtte undervejs. Endelig skal der lyde en stor tak til 15. Juni Fonden, Danmarks Jægerforbund og Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet for økonomisk støtte til udgivelsen.

Uden deres hjælp havde denne bog ikke kunnet udgives.

Vi håber, at læserne må få samme oplevelse ud af at læse denne bog, som arbejdet med den har givet os: at jagt ikke bare er jagt, men en menneskelig aktivitet med mange lag, betydninger og former, som man ikke blot kan være for eller imod, men som man kan blive klogere på – så man dermed måske kan få en bedre diskussion af de rammer, som jagten ofte udspiller sig inden for. God fornøjelse.

Forfatterne, september 2016

12

FortsĂŚttes ...