NNE Elevmagasin no. 43

Page 1

ELEVMAGASINET

No. 43 - juli 2023
32
TALE
VIND I SEJLENE S. 9
NNE-FESTIVAL S.
SKOLERÅDETS AFSLUTNINGS-
S.240

TIL ELEVERNE

Af Brian Hoff Larsen let en god pose. Men hvad er I så for en pose blandet slik?

Kære elever, så er der knap 1,5 time tilbage af skoleåret 2022-2023. men bag os ligger, 42 uger og 7056 timer plus minus en stor bededag eller to.

I velkomsttalen sagde jeg: “Du skal bare være positiv og åben”.

Det håber jeg, I har erfaret, var et meget godt råd. “Vær åben. Hold dig ikke tilbage. Du har kun et år eller 42 uger. Vær med i alt, der er muligt. Vær positiv, vær dig selv, og vær imødekommende.”

I har været meget imødekommende som hold. Et meget venligt og rart hold, der har hygget sig med hinanden.

I står hver især tilbage med en rygsæk fyldt med erfaringer og oplevelser, der på kryds og tværs har dannet jer til det, I er nu. Som hold har I været som et gammelt smukt guldalderdigt, der skulle vækkes til live og foldes ud gennem samtale og oplevelser.

I fik foldet jer ud. Både i undervisningen, på rejser og i den helt almindelige ualmindelige efterskoledagligdag.

I har ikke haft travlt. I har hygget jer på fællesområderne, på værelserne, på turene til København, Berlin, Wien, Århus og Palæstina. I har hygget jer på skiturene og til gymnastikopvisninger. I har arrangeret og deltaget i alle mulige og umulige aktiviteter.

Jeg har spurgt lidt rundt for at høre jeres oplevelse af holdet. En siger, I har været som en pose blandet slik, meget forskellige men samtidig sam-

Det første jeg tænkte på, var Stjernemix, for I er jo en flok stjerner. Men Stjerne mix består kun af vingummi. Men I består af mere, I er nærmere en pose Matadormix. Den giver sig ikke ud for mere, end den er, men når man først får lukket posen op, så er det som et gammelt guldalderdigt, der bare åbner sig lag på lag, og det kan næste ikke få en ende med de forskellige oplevelser, der møder en. Der er ingen tvivl om, at Matadormix er min favoritblanding, for der er lidt for enhver smag, og kan man lide forskelligheder, så er det ren lykke, der møder en, når man åbner sådan en pose.

I har haft et godt sammenhold, og I har været fantastiske at have med ud til turneringer og kampe, til opvisninger og på ture.

I har erfaret at et efterskoleophold ikke er et sabbatår, men at det indimellem kræver, mod, initiativ og vilje at være en del af et fællesskab. At det kræver gåpåmod at gøre noget ved sin egen situation, hvis man er kommet i problemer. At vi er ikke noget uden hinanden, har I erfaret hver især. At I har haft nøglen til hinandens efterskoleår. Tag den nøgle med videre, når I nu kommer på en ungdomsuddannelse. Brug de erfaringer I har fået, både de gode og de mindre gode. I ved godt nu, hvordan man “låser” hinanden op. I er spændte på, hvad der sker efter sommerferien, præcis, som I var spændte på, hvordan det gik her på NNE. Brug de gode erfaringer, I har fået, sæt jeres positive præg på den kultur, I nu bliver den del af, hver for sig. Det er I forpligtet på!

Men I undgår heller ikke, at det kan blive besværligt, og I kommer til at savne hinanden –det er kun et godt tegn!

Når alt kommer til alt, har I erfaret, at det ikke kun for din egen skyld, at du skal stå op hver dag og gøre dig umage. Det er også for at bidrage til fællesskabet og gøre en positiv forskel for andre. Fællesskab er noget vi giver hinanden. Tag det med jer. Mind jer selv om det. For vi mennesker,

2 FORSTANDERENS AFSLUTNINGSTALE
FORSTANDEREN | Brian Hoff Larsen

har det med at vi skal mindes om det gode. Husk vi er ikke noget uden hinanden!

I klarer jer fantastisk. Jeg er dybt benovet over den måde, I kan være sammen på i en verden, hvor Coronaen og gamle mænd i Rusland og andre steder i verden, prøver at spænde ben for en optimistisk fremtid. Trods det, er I faktisk blevet helt normale unormale. I har bevaret håbet! Hold fast i det, hold fast i håbet og viljen til at gøre verden bedre.

I det gamle Grækenland, for 2500 år siden, var skolen det sted, borgerne trak sig hen fra det travle hverdagsliv for at fordybe sig i samtalen. Her talte og tænkte de sammen over, hvad det gode liv er, hvad man bør stræbe efter, og hvordan man bør opføre sig som menneske mm. Dengang var det enhver fri borgers pligt at involvere sig i offentlige anliggender og dermed i det fællesskab og samfund, som de var en del af. De borgere, som kun havde fokus på deres egne sager, blev anset for at mangle dannelse og grækerne kaldte dem for idiotes. Idioter var altså personer, der ikke bidrog til fællesskabet.

I er ikke idioter. I har været i skole i et

år, I har haft samtaler sammen, I har levet nysgerrigheden på hinanden, I har været forundret, forbavset, forelsket og er måske blevet forvandlet. Mit ønske for jer er, at I bevar jeres nysgerrighed på verden, på samtalen og på jeres medmennesker. Gør jer gældende i foreningslivet og i det politiske liv. Giv jer tid til samtalen, og smid fordommene ud. Medmennesker overrasker, når vi lærer dem at kende.

Et godt efterskoleår skal gerne indeholde dage, hvor der også har været bekymringer. Vi lærer ikke at tumle det, der kommer, uden modstand. Det er en del af livet at være menneske. Noget var vi helst fri for. Vi håber, I har følt jer bakket op af kærlige voksne, som, har været på sidelinjen uden at overtage, men har båret med.

De virkelige problemer i jeres liv, bliver højst sandsynligt dem, der ikke så meget som har strejfet jeres bekymrede hjerner endnu. De virkelige problemer er den slags problemer, der kommer uventet. Når det sker, så tro på, at det hjælper at lade andre blive del af jeres liv. Lade andre være med til at bære det, der er tungt. Brug hinanden og brug jeres fadervor.

Tak fordi I blev en del af Nørre Nissum Efterskoles fortælling. Vi har nydt de erfaringer, I har gjort sammen.

3 FORSTANDEREN | Brian Hoff Larsen

DET ER IKKE VIGTIGT AT HAVE EN DRØM OG DU SKAL IKKE SØGE LYKKEN

hvor du føler, at du vil fejle. Det gør ALLE. Jeg er ked af at ødelægge jeres selvforståelse, men der vil altid være nogen, som er bedre end dig – og det er OK! Hvis blot du gør det bedste, du kan, så er det ikke at fejle.

4. Vær bange!

En af mine døtre blev student sidste år, og det var (også) en fantastisk periode. Studenterhuer, glade unge mennesker, fester og et væld af muligheder, som nu lå åben foran dem.

Til dimissionsfesten på skolen blev der holdt en tale, som de unge studenter flere gange efterfølgende har vendt tilbage til. Læreren, som holdt talen, var cirka 40 år gammel og ville gerne dele nogle livserfaringer med de unge, og her kommer et udpluk:

1. Du behøver ikke have en drøm!

”Hvis du har en drøm – altså en drøm dybt i dit hjerte, så skal du selvfølgelig gå efter det. Men jeg vil gerne opfordre jer til i stedet at stræbe mere passioneret efter det nære og det, som er tæt på jer. Vær opmærksom og reflektér på det, som sker lige omkring jer, og vær varsom med at fokusere på langsigtede mål, for så ser du måske ikke det, som skinner i din øjenkrog – drømmen du aldrig vidste, at du havde.

2. Søg ikke lykken!

Lykken er kortvarig, og jo mere du jagter den, jo sværere er den at få fat på. Vær glad på andres vegne, og tag dig af dine medmennesker. Vær ikke som dem, der tænker på deres lykke som en prut – de kan kun li’ den, hvis den er deres egen!

Hvis du kan glæde dig over andres succeser og glæder, vil du finde ud af, at det måske smitter.

3. Du vil fejle!

Ikke nødvendigvis til eksamen, men i livet! Ikke altid og hele tiden, men der vil være tidspunkter,

Hvis du er bange, er det fordi du har nogen/noget at bekymre dig om. Det er naturligt at være bange, når man står over for noget nyt og ukendt. En rejse, et nyt job, en ny uddannelse. Men vær åben for disse forandringer og omfavn dem. Pludselig skal du træffe dine egne beslutninger – der er ingen forældre, lærere eller nære venner, som kan træffe dem for dig. Vær bange for det, der ligger foran jer, og spring ud i det, for når I står på den anden side af det ukendte – så vil I fyldes med fryd og entusiasme.

Og så gik de unge ud og festede og dansede og glemte alt om talen – og så alligevel ikke…… Rigtig god sommer til jer alle derude

Udpluk fra dimissionstalen på IB, Ikast 2022.

5
FORMANDENS KLUMME
Af Torkild Kildsgaard Larsen

ET ÅR MERE PÅ NNE

Skiftende elever skriver om forskellige emner i hver udgave af elevmagasinet. I denne udgave er to fra 9. blevet spurgt, hvad deres overvejelser har været i forhold til at blive på NNE et år mere eller tage videre på STX.

Jeg har gået på NNE i niende klasse, og det skal jeg også i tiende. Mange tænker måske, det er lidt mærkeligt at gå på efterskole i niende, fordi de fleste går på efterskole i tiende, men det har det ikke været for mig. Jeg har nydt et godt år med masser af nye venner, men stadig tilpas fokus på skole. Det er en svær balancegang, fordi man tit er træt eller udmattet, og til tider hober der sig lektier op, som kan være svære at komme igennem, fordi der er så mange andre federe ting at bruge sin fritid på.

Som sagt har jeg valgt at gå på NNE i tiende også, det valgte jeg i første omgang, fordi mine forældre anbefalede to år,og da jeg kom op på skolen, kunne jeg mærke, at det lige var noget for mig. Jeg fandt hurtigt venner og har ellers elsket efterskolelivet hele året. Selvom der er mange, der ændrer holdning til, om de skal være 2.årselever når de kommer på skolen, havde jeg valgt rigtigt.

Jeg glæder mig helt vildt til næste år! De 2.års,

jeg har snakket med i år, har beskrevet, hvordan niende og tiende klasse er to helt forskellige oplevelser, så jeg ser frem til at prøve noget nyt næste år, selvom det også er det samme. Det, jeg har fået ud af et år på efterskole i niende er en meget stejl læringskurve, specielt med at få nye venner, det er man nemlig tvunget til på efterskole. Jeg har også fået en masse gode venner, som skal være her næste år også. Og sidst, men ikke mindst, har jeg lært at balancere skolearbejde og socialt liv, det tror jeg er noget, man lærer mest, når man går i niende klasse.

6 ELEVBLOG

VIDERE PÅ STX

Det har været lidt af en omvæltning at tage på efterskole i 9. klasse, da ens venner hjemmefra ikke gjorde det, men det er helt klart noget, jeg slet ikke fortryder. Det har været en svær beslut ning, om jeg skulle blive på NNE, eller starte et nyt sted. Jeg har dog altid haft en ide om at tage på gymnasiet efter 9. klasse, da jeg ikke føler, at jeg har brug for et ekstra år i 10. klasse.

Jeg har valgt Viborg Katedralskole, da jeg føler, det er et godt sted for læring, og derefter kan jeg blive sendt videre i livet. Derudover kender jeg en masse, der er glade for at gå der.

Jeg valgte NNE i 9. klasse, da jeg var ved at blive træt af folkeskolemiljøet, og jeg

ville egentlig bare gerne prøve noget nyt. Man er mere selvstændig på efterskole, og så kan man også være sammen med ens venner hele tiden. Jeg synes, det har været et sygt godt år, og det har eksempelvis været rart at få nogle nye lærere og nogle nye klassekammerater. Udover det, har det været rart, at der har været niveauinddeling i nogle timer.

7
ELEVBLOG

VIND I SEJLENE

I den andensidste weekend af skoleåret var der et tilbud om at komme med skolen på surftur. Jeg greb chancen og gjorde klar til en fed weekend med en masse fede mennesker og god energi. Vi startede ud med at køre til vores campingsted, hvor vi skulle sove i hytter. Samme eftermiddag gik vi alle ned til stranden for at bade, spille beach volley eller bare sole os lidt. Senere gik vi op i byen i Hvide Sande, hvor nogle købte is og andre købte snacks til aftenen. Hjemme på pladsen spillede vi spil, fik grillmad, lavede pandekager over bål og så solnedgangen over havet, hvorefter vi lagde os til at sove i hytterne.

Dagen efter gik turen til surf-centeret, hvor vi blev delt op i to hold. Første hold startede med at lære at windsurfe, og andet hold kunne slappe af, stå på SUP-board eller gå en tur ind til byen. Efter frokost skiftede vi, og det var nu blevet min tur til at forsøge at windsurfe. Det var vildt udfordrende, men megasjovt. Vi havde heldigvis nogle instruktører, der kunne fortælle og vise, hvordan man skulle gøre det. Alle kom op på boardet og stå, og de fleste fik da også lidt vind i sejlet, der var dog en lille forskel i, hvor langt man kunne komme. Alt i alt en megagod og hyggelig tur, hvor vi blev godt blandet og fik snakket lidt med alle.

SURFTUR
Mathilde Bang Gramstrup, 10.B

BETYDNINGSFULDE MEDALJER

når de vandt en medalje.

I undervisningen i løbet af året har vi arbejdet en del med hjemløshed. Det har været rigtig spændende at arbejde med, fordi vi så verden fra et andet perspektiv. Det er langt fra vores hverdag, men der er jo nogen, som lever sådan i Danmark og i verden, og det var virkelig fedt at prøve at sætte sig i deres sted.

Vi synes, at de mennesker, som er frivillige for at gøre en forskel for andre mennesker, er virkelig seje. Det er noget, som der bør være mere af her i verden. Alle burde hjælpe med noget uden at man forventer at få noget tilbage fra det.

I maj var Aftryksfaget Change i Kolding for at hjælpe med ved KFUM Koppen, som er en del af KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark.

Vi elever skulle stå for at lave nogle turneringer i forskellige slags spil. Der var rigtig mange, som aldrig har vundet en medalje før, og til KFUM Koppen får de muligheden for at vinde i brætspil eller forskellige andre spil. Hvis man valgte at gå en tur, var man sikker på at vinde en medalje. Folk reagerede forskelligt på alle spillene. Det er jo folk, som har det lidt svært. Alle ville gerne vinde, og de gik meget op i det. Der var flere forskellige, som gerne ville bestemme reglerne, så det kunne gå bedre for dem. Vores job bestod også i at hjælpe dem med at være sammen på en god måde og hygge sig.

Det var rigtig underholdende at være med til Koppen. Vi fik prøvet noget nyt og fik set folk fra et lidt andet punkt i livet end der, hvor vi er lige nu. Og det var rigtig fedt at se glæden i folks øjne,

Aftryksfaget har lært os at hjælpe andre, se tingene fra en anden vinkel og lært os, hvordan nogle folk går og har det i hverdagen i vores land. Efter vi har haft Change på NNE, vil vi tænke mere over at nyde det liv, vi har, fordi vi har mødt og snakket med nogen, der ikke har de samme muligheder som os.

10 CHANGE
Af: Katrine Holm Jensen, 10.e

HYGGE OG ADRENALINKICK

Når man ser tilbage på året i Move, har vi lavet mange fede ting og været aktive på mange forskellige måder - både med boksning, atletik, politiøvelse, paralympiske lege – men vi har også overskredet grænser på forskellige måder. En af de sjoveste ting, vi har lavet, var et natløb i Klosterheden. Det startede med at vi blev kørt ud i en skov i en bus midt på aftenen, og så blev vi delt i nogle hold og derefter sendt afsted med 5 minutters intervaller. De første 10 km. var der nogle små opgaver, vi skulle løse, hvor man kunne vinde et lift længere henne på turen. De sidste 10 km var der bare helt mørkt, og der kom en mand på en scooter, som man ikke måtte blive set af, hvilket også var lidt creepy. Vi vidste ikke, hvad der skulle ske undervejs, så det var en blanding af hygge og adrenalinkick.

Vi overskred også grænser, dengang vi var på vores Move-tur. Fx skulle vi rappelle 35 meter, hvor man kun sad fast i en snor. For nogle var det nemt, de gjorde det bare, men for andre var det meget grænseoverskridende, så der skulle man lige have lidt ekstra tid og opbakning fra de an-

dre. Men vi lærte, at hvis man ikke prøver noget nyt og vildere, finder man aldrig sin grænse, og skal derfor bare nogle gange sige ja til ting.

I maj havde vi besøg af en masse elever fra 4. klasse i Lemvig Kommune, der skulle deltage i en idrætsdag, vi havde arrangeret. Det var meget spændende at prøve at undervise dem. Vi havde selv fundet på de fleste af aktiviteterne, og så skulle vi prøve os selv af som en slags ”lærer” og forklare dem, hvad de skulle og have ansvar for dem.

Jeg vil tage med fra Move, at det er fedt at prøve og overskride nogle af sine grænser og at kunne sige: ”Jeg gjorde det”, selvom man ikke helt i starten turde det.

LØB FOR ET GODT FORMÅL

Color-run er en årlig tradition på Nørre Nissum Efterskole, hvor Global-holdet samler ind til deres oliventræsplantning i Palæstina, hvor vi hjælper udsatte palæstinensiske landmænd. NNE Color run er et sponsorløb, hvor eleverne løber rundt på skolens udearealer iført hvide t-shirts, og så kaster Global-holdet forskellige farver på de andre elever. Farverne bestod af både pulver i konfettirør og vand farvet med frugtfarve i flasker. Vi fik indtrykket af, at man kunne yde noget mere, når man vidste, man løb for noget, og selvom alle løb til, var der stadig et par hyggelige stunder. Vi synes color run er en fantastisk måde både at styrke fællesskabet og samtidig støtte et godt formål på en sjov måde. Os 154 elever har formået på bare 1 time at indsamle ca. 20.000 kr., hvilket vi selv synes er et fantastisk beløb, da det føltes mere som en sjov idrætsaktivitet.

12 GLOBAL
Af Jakob Ladegaard, 10.C, og Magnus Bek Kirkegaard, 10.C

OM AT GIVE NOGET VIDERE TIL DE NÆSTE

Når man har Klima, er man en del af noget større. I løbet af året får man et mindset, der går ud på at opdage, at det ikke handler om dig som individ, men om dig som en del af et stort fællesskab.

Vi har lært en masse i løbet af året. Både hvordan vi alle er med til at gøre klimaforandringerne værre med den måde, vi har indrettet os på i vesten, men også hvordan vi har en indflydelse på at redde det, og hvordan vi kan gøre en kæmpe forskel, både lokalt og globalt.

Vi har lært en masse fra den rejse, vi var på i marts. Der fik vi et indtryk af, hvor nemt det er at rejse klimavenligt ved hjælp af tog. Vi så, hvordan klimaet har indflydelse på verden, og hvad der sker på grund af klimaforandringerne. Da vi var på besøg hos Greenpeace, fik vi lov til at stille

spørgsmål om dette problem, som vores generationer er påvirket af.

At have et klimamindset handler også om at tænke, hvordan det, vi gør, påvirker de generationer, der kommer efter os. Derfor giver vi også noget videre til det næste klimahold. Det sidste, vi har gjort i undervisningen i år, er at så i køkkenhaven. Vi har haft frø fra palmekål, gulerødder, ærter og mange flere planter til at stå og forspire i æggebakker på vores værelser. Dem plantede vi ud i køkkenhaven, så den er klar til den nye klimageneration.

Vi har også efterladt postkort til det kommende hold, hvori vi har skrevet gode råd og tips om rejsen.

14
KLIMA
Af Carla Risom Vesterbæk Knudsen, 10.b

Fortællinger fra NNE

Fra næste skoleår udgiver vi magasinet én gang årligt, hvor vi samler alt det bedste fra et helt skoleår. Vi er selvfølgelig også aktive på både Instagram og Facebook, hvor vi deler alle de store oplevelser og små glimt fra hverdagen. Følg os her, og del gerne vidt og bredt.

DE SMUKKE UNGE MENNESKER

Den sidste tid på NNE byder på mange traditioner, der bare skal overholdes, og en af de helt vigtige er Galla. Det er nok en af de traditioner, der har det længste indløb i form af kreative frierier i ugerne op til festen, samt overvejelser om påklædning. Diverse pakkefirmaer har uden tvivl kunnet mærke, at der skulle fragtes usædvanligt mange pakker med især kjoler til NNE, og resultatet er tydeligt på billederne – smukke unge mennesker i massevis.

Mandag i den sidste uge var skolen pyntet og Salen var med balloner og lyskæder forvandlet til en festsal, hvor der var dækket op til festmiddag, som køkkenet tryllede frem. Tre kontaktgrupper havde stået for at arrangere festen, og det havde

de klaret til UG. Der var kåringer, takketaler, videoindslag og lanciers, som godt nok kunne have tålt en øvegang mere, men sjovt var det. Denne aften slår muligvis også rekorden som den mest veldokumenterede aften på skolen – der blev taget billeder og lavet tiktoks i lange baner. I det hele taget en dejlig aften, hvor alle lærere og elever er samlet på en festlig måde, inden andre faste og mindre festlige traditioner går i gang i form af nedpakning af værelser, hovedrengøring af skolen og farvel. Den tid, den sorg.

16
GALLA PÅ NNE
Af Inge Bendixen

HØJDRAMATISK LOKALOPGØR

Det var et oplagt publikum, der var troppet op på tribunerne på hjemmebanen Nissum Park denne lidt kolde onsdag aften. Tæpperne var slæbt med og grillen sat op og klar til at levere stadionplatter til alle.

De to ærkerivaler, Lærerne og Pige 1, har begge hjemmebane på Parken, så der var meget på spil i dette meget, meget lokale lokalopgør. Kampen blev fløjtet i gang, og i 1. halvleg viste Lærerne sig fra deres akrobatiske side. Der blev jongleret med bolden og lavet flotte finter. Ved pausen førte Lærerne med 2. Men i 2. halvleg lagde Pige 1 ud i et tempo, der var svært at følge med i. Der blev også lavet mål og fede detaljer fra pi gerne, og spændingen steg mere og mere, som minut-

terne gik. Ved fløjtet stod det 3:3. Opgøret skulle afgøres i straffesparkskonkurrence. Her var pigerne både køligere og mere præcise på bolden, og det lykkedes at psyke Brian Boss i målet og hive en sejr hjem. Det blev en aften fuld af spænding, grin og godt humør.

LÆRERNE MOD ELEVERNE
Af Signe Refshauge Kjær

NNE-FESTIVAL

festivalen fra start til slut. Vi sluttede en god dag af med at ligge os i vores telte og hyggesnakke i soveposerne.

Det fedeste var glidebanen, fordi der var så mange med og det var godt vejr. Vi ville klart anbefale andre at blive på skolen i weekenden med NNE-festival, fordi det er mega hyggeligt og det giver noget godt til fællesskabet. Alle var glade og stemningen var god. Alt i alt var NNE-festival en god oplevelse, som vi vil tænke tilbage på.

En solrig weekend midt i maj emmede efterskolens have af festivalstemning, da weekendeleverne afholdt den årlige NNE-festival. Festivalen startede med at vi væltede hegnet. Vi løb op for at få popcorn og slush-ice, så vi kunne få gang i festivalen. Der var forskellige aktiviteter som fx hoppeborg, beachvolley, græsvolley, glidebane, Spike Ball og ikke mindst “All you can eat Sun Lolly skub-op-is-bar”. Om eftermiddagen hyggede vi os mest med sluch-ice og volly. Til aftensmad kom der en pølsevogn, hvor vi kunne få frankfurtere og chilipølser. Det var egentlig meget lækkert. Om aftenen var der bålhygge, hvor vi ristede skumfiduser.

Der var god stemning, fordi vi alle hyggede os sammen. Der var virkeligt godt vejr, og der var gang i

22
NNE FESTIVAL
Af Robert Vesterby Lindholm, 10.E og Nicklas Bek Kolling, 10.A

ET ÅRS FLYVETUR

UDDRAG AF SKOLERÅDETS AFSLUTNINGSTALE

pektiver på verden, og vi har lært andre kulturer at kende. Der er sket meget fra vi steg på flyet til nu, hvor vi gør klar til at lande. Vi har lært meget om os selv, og hvordan vi omgås med hinanden. I starten så vi vores forskelligheder, og nu efter et fantastisk år ser vi vores styrker. Det er jo nu at de rigtige venskaber begynder. Vi bliver nødt til at gøre noget for at komme hinanden ved. Og det tænker jeg også vi gør? For man kan jo ikke bare glemme de sene nætter, man lå på værelset og snakkede om alt, der rørte sig. Eller de gange vi har haft et fantastisk fællesskab og lavede sjove ting sammen. Vi har opnået mange sjove ting i år.

Vi kan beskrive vores efterskoleophold som lidt af en flyvetur. Nogle gange, bliver man ramt af lidt turbulens. -Du vågner op fredag morgen, og ser på skemaet. Fælles gymnastik!? For tredje gang den her uge? Dit liv er på en nedtur, for du har lige slået op med kæresten. Andre gange slapper man bare af, og nyder turen. -Du har lige overstået din eksamen, og din bedste ven spørger om i lige skal ud og tan i haven.

Undervejs har der været mellemlandinger. Bl.a. i Geilo, hvor de fleste landede blødt og sikkert, andre ikke så meget. Men da vi blev blandet, på kryds og tværs, var niveauerne med til at give fællesskab, så havde man noget at snakke om, bl.a. hvor elendig man var: ”Shit mand, så du, da jeg glemte at bremse og bare smadrede ned af den blå piste?”

Og man skal jo huske på, at fællesskab ikke er noget man får, men noget man skaber. Og det har vi også gjort. Man kunne tydeligt mærke, at når jahatten var på, så blev det hele lidt federe, ganghockey og gangvolley og heppekor på Parken. Der har været andre mellemlandinger, såsom Aftryksfagene og Berlintur, hvor vi har været ude og prøve noget forskelligt. Vi har fået nye pers-

Jeg ved, at starten af turen var meget spændt for alle, men efter vi lettede, så tog det fart, og nu sidder vi her, et år ældre, og nok overhovedet ikke klar på næste år, efter et bragende, begivenhedsrigt og uforglemmeligt år.

Og på vegne af elevholdet, tak til alle lærere for at stå op hver morgen og tage herover og undervise os, selvom vi måske ikke er de mest engagerede altid. Tak til alle i køkkenet for at lave mad til os hver dag.

Tak til Frank, Bent og Henrik, for at rende rundt og gøre skolen pæn og rydde op efter de mærkelige ideer, vi nogle gange har haft. Tak til Lisbeth, for at holde skolen ren, selvom det måske føles, som om vi på drengegangen modarbejder dig lidt nogle gange, virkelig, tak. Og tak til ledelsen for at få det hele til at dreje rundt.

Og sidst men ikke mindst, tak til os, tak til alle jer elever som sidder her. I er måske ikke klar over det altid, men I har jo alle sammen været med til at gøre det her år, til det det blev.

24 SKOLERÅDETS AFSLUTNINGSTALE
Af Regitze Moselyst Sejersbøl, 10.A, og Lucas Hornshøj Vestergaard, 10.C

REDAKTIONEN:

Brian Hoff Larsen

Karsten Poulsen

Inge Bendixen

Signe Refshauge Kjær

FOTO: Karsten Poulsen

LAYOUT: Camilla Helms

LÆS DE SENESTE NYHEDER

SE MERE OM HVERDAGEN PÅ NNE

OG MEGET MERE PÅ

26
NISSUM.DK

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
NNE Elevmagasin no. 43 by camillahelmsdesign - Issuu