Page 1

POLITIKEN

Tirsdag 31. januar 2012

6 Danmark Skole

Siden er redigeret/layoutet af: Kim Frydensberg/Tomas Østergren

Nydanske familier søger tryghed, faglighed og disciplin Privatfoto

Vis mig din madpakke

17-årige Imran fra Odense var gladere for at gå på den private Al-Salahiyah Skole end på de to folkeskoler, han har prøvet. Fagligt har han klaret sig godt og er nu kommet i gymnasiet.

FROKOST. Emil Halkjær From, 7.c på

Sct. Jørgens skole i Roskilde, skriver: »Min mad er købt i skoleboden for 15 kroner. Det er stærkt krydret thaifisk med kartoffelbåde og revet gulerod, icebergsalat, peberfrugt og agurk. Meget lækkert. Jeg går i kantinen cirka 2 gange om ugen, og jeg ville gerne gøre det hver dag, hvis jeg kunne. Det er en supergod kantine. Det hele er frisklavet, og meget af det er økologisk. Der er altid salat til maden, og vi har en salatbod, hvor man kan blande sin egen salat. Der er fisk hver tirsdag. Jeg går tit derhen sammen med andre, der har penge med, fra klassen. Fordi maden er så god, er der meget få, der køber slik på benzintanken. Får du fantastisk kantinemad på din skole hver dag? Eller står den på mors eller fars madpakke? Eller noget tredje, som du har lyst til at fortælle om til Politikens læsere. Tag et billede af den frokost, du spiser på skolen eller på uddannelsen, og send det sammen med 100 ord om din mad til: jacob.fuglsang@pol.dk

Dorte Marie Søndergaard, professor på DPU, AU, på konference om fravær, hvor hun talte for at tage unges fravær alvorligt: »En smartass-bemærkning om, at ’der er lukket for ombygning’ hos de unge, dur ikke«

Unge tvinges på sosu-skoler SOSU. For mange uegnede unge

bliver sendt på sosu-skole af kommunerne. Sådan lyder kritikken fra direktøren for Sosu Nord, der dækker sosu-skolerne i Himmerland, Vendsyssel og Jammerbugt ifølge Avisen.dk. »Vi har et kæmpe arbejde med en del af den gruppe, der starter på grundforløbet. De kræver mange gode støtteforanstaltninger. Det kan være mentorordninger, læsevejlederstøtte eller en ekstra lærer i klassen til at støtte op om personlige og faglige forhold«, siger han til Avisen.dk. Fagforbundet FOA, der organiserer sosu-assistenter og -hjælpere, er enigt i kritikken. Baggrunden er, at den daværende VK-regering tilbage i 2006 pålagde kommunerne at sende alle unge under 25 år i uddannelse. Dertil kommer, at sosu-uddannelsens grundforløb tager alle ansøgere ind uanset kvalifikationer.

93,3 procent af alle unge 15-17-årige er i gang med en uddannelse, ifølge Børne- og Undervisningsministeriet hjemmeside.

friskoler CAMILLA DUE-FREDERIKSEN

F

or otte år siden sad en dreng og hans to forældre i et køkken i Odense. Drengen på ni år hed Imran, og han sagde »ja« til sine forældre: »De spurgte mig, om jeg ville flytte skole. Fra Abildgårdskolen til Al-Salahiyah Skolen. Jeg sagde ja, fordi jeg havde mange venner der, og mine fætre gik på privatskolen«, fortæller han. Imran startede på den muslimske friskole i 4. klasse. Han blev hurtigt glad for skolen, der havde mange flere test end i folkeskolen. Det hjalp ham til at huske det, han lærte: »Når vi fik at vide, at der var prøve, gik vi hjem og øvede, og så kunne jeg bedre huske det hele, så kunne jeg tingene udenad. Jeg blev bedre i skolen, jeg kunne mærke, at jeg bedre kunne hjælpe min lillebror med hans lektier«, siger Imran, som i dag går i 2. g på Mulernes Gymnasium i Odense. Styrket faglighed og mere disciplin var da også hovedgrunden til, at hans far, Ahmed, flyttede sine børn fra deres folkeskoler til den private Al-Salahiyah Skolen: »Det var faglighed, der var vigtigst. At de kan klare sig i det danske samfund, så de får mange kompetencer, og samtidig får de en berigelse af andre sprog med. Jeg gjorde det også for modersmålsundervisningen, så de kunne lære arabisk«, fortæller han. Ahmed har haft fire børn gående på friskolen, der kun går op til 6. klassetrin. Det har været dyrt, men det var det værd: »Det var en god investering. Hvis man for eksempel bruger 1.000 kroner på cigaretter, er det spild af penge. Men pengene her går ikke tabt, når man investerer i sine børns fremtid – det er det bedste«, siger han. Skolen er vigtig for de nydanske forældre, for børnene er den eneste investeringsmulighed, forældrene har, forklarer antropolog Annette Haaber Ihle: »Forældrene lever billigt og fattigt i udkantsområder. De har ingen job. Hvad skal de investere i? De har kun deres børn at investere i – og så skal det også gå godt«, siger hun.

Smidt ud, hvis man spillede smart Ifølge Imrans far adskilte Al-Salahiyah Skolen sig fra folkeskolen ved at have en strengere disciplin. Lærerne gik meget op i at vise, at grænserne var urokkelige. »Man føler sig mere tryg ved at sende

MORGENSAMLING. Alle elever er i fællessalen og snakker om, hvor de kommer fra: »I er alle sammen født i Danmark, og derfor kommer I fra Danmark«, siger læreren. Foto: Niels Lund Pedersen

børnene derhen, fordi man ved, hvilke grænser der er. Ungerne er velfungerende og klarer sig fint. De lærer at respektere de voksne«, siger Ahmed. Imran kunne også mærke, at der var en strengere linje på friskolen: »Hvis der var nogen, der spillede smarte på Al-Salahiyah Skolen, blev man smidt ud med det samme. Vi måtte ikke tale arabisk sammen. Hvis der var nogen, der gjorde det, var det bare ud!«, fortæller den nu 17-årige dreng. Der var mere respekt omkring lærerne, og det hjalp på kommunikationen, at elever og lærere kunne forstå hinandens kultur. Det var ligesom mere trygt, synes Imran. Da Al-Salahiyah Skolen sluttede i 6. klasse, kom han på den kommunale Ejbyskolen, og han har således prøvet to folkeskoler, men de tre år på Al-Salahiyah Skolen var de bedste, synes han. Netop trygheden er en styrke, mener skoleleder Ayoub Chahin fra Al-Salahiyah Skolen, som sidste år flyttede i nye bygninger for at få plads til sine 188 elever – for tre år siden var de 140. Eleverne her føjer sig dermed til de næsten 100.000 børn

i Danmark som går i privatskole, mens 600.000 fortsat går i folkeskolen. »Børnene føler sig trygge på skolen. De skal ikke forsvare sig selv hver dag. Vi kan forstå hinanden her, og vi kan hjælpe forældrene med at løse forskellige problemstillinger. Hvis forældrene har det godt, har børnene det også godt«, siger han. Ayoub Chahin bruger som skoleleder meget tid på at hjælpe forældrene med dagligdags problemer, kommunesager, og hvad der ellers falder for. Det tætte fællesskab oplever man ikke på en folkeskole, mener han.

Bedre uddannelse til lærerne Hvis folkeskolen skal blive bedre til at tage imod og holde på de nydanske elever, skal læreruddannelsen have et løft, siger de anbefalinger til reform af læreruddannelsen, som en følgegruppe kom med tidligere denne måned. Lige nu indgår undervisningen af tosprogede elever ikke som en obligatorisk del af læreruddannelsen, til trods for at mindst hver tiende danske skoleelev i dag har indvandrerbaggrund. Kun de få studerende, der vælger linjefaget dansk som andetsprog, bliver klædt på til at arbejde i en flerkulturel folkeskole, og det er ikke godt nok, siger rapporten, som anbefaler, at alle lærerstuderende skal vide noget om andetsprogspædagogik.

Udvikling i elevtal Kilde: Danmarks Statistik og Uni-C

Folkeskolen 2007/08: 606.505 2010/11: 587.443

-2,2 %

Alle fri- og privatskoler 2007/08: 95.864 2010/11: 98.364

2,6 %

Muslimske friog privatskoler 2007/08: 3.175 2010/11: 3.967

24,9 % MP 12036

Også Danmarks Lærerforening anbefaler, at alle kommende lærere skal være klædt på til at undervise tosprogede elever, siger næstformand Dorte Lange. »Det er ikke bare i faget dansk, også matematiklæreren skal forstå, at der er begreber og ord, som er sværere for tosprogede. Alle lærere skal kunne det«, siger hun. Forsker og antropolog på Københavns Universitet Annette Haaber Ihle, som også underviser på læreruddannelsen, er

enig. Hun ryster tit på hovedet, når hun hører de lærerstuderendes forestillinger om de tosprogede børn. Da en gruppe studerende skulle fortælle om forskellige indvandrergrupper i Danmark, skrev de for eksempel, at somalierne er den gruppe i Danmark, som avler flest børn, og at pakistanerne er ilde set, fordi de løber med alle de sociale ydelser. »Når jeg hører deres svar, tænker jeg: Sådan nogle lærere kan vi ikke have i den danske folkeskole, det er jo rystende«. Det er først og fremmest uvidenhed, der præger de kommende læreres opfattelser: »Lærerne og de studerende er velvillige, men de ved simpelthen ikke nok – de griber lidt i blinde«, siger Annette Haaber Ihle. Men Alex Ahrendtsen, børne- og undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, er ikke enig: »Der er masser af lærere, der får efteruddannelse, og på seminariet kan man vælge dansk som andetsprog. Vi har investeret en hel del allerede, især i de lærere, der underviser mange tosprogede«, udtaler han. indland@pol.dk

Vi har ændret navnene på Imran og hans far, da de ikke ønsker at optræde med navn i avisen. Men familiens identitet er redaktionen bekendt.

Lærerne er vigtigste værn mod børnemishandling UDDANNELSESANALYSE JACOB FUGLSANG, UDDANNELSESREDAKTØR

I dag skal en lærer vidne i Mern-sagen om børnemishandling. Endnu en sag viser, at lærere er børns eneste vej ud af helvede hos forældrene.

I

dag afhøres en tidligere skolelærer ved retten i Nykøbing Falster i den ulykkelige Mern-sag. To plejeforældre fra Mern er tiltalt for at have mishandlet i alt otte børn over en periode på 20 år. Plejeforældreparret er tiltalt i 19 anklagepunkter, der omfatter vold i form af nak-

kedrag, lussing, spark i skridtet og pisk med ledning. Læreren er i dag pædagog på Abildhøjskolen – og hans forklaring vil beskrive sagen fra en af de få forbindelser til en normal tilværelse, som mishandlede børn har. Om de to plejeforældre dømmes eller ej, ved vi endnu ikke. Men sagen fra Mern kommer i forlængelse af en stribe af andre sager, hvor børn lever under ubeskrivelige forhold. Dag ud og dag ind. År ud og år ind. Hvorfor er vi i Danmark så dårlige til at reagere og undgå, at børnene skal leve år i en verden, hvor alt er vendt på hovedet, og de voksne, der skal beskytte dem, truer med at tæve dem ihjel?

Ti år for sent To ting går igen i mange sager om børnemishandlinger: 1. Sagerne bliver først opdaget, når børnene selv fortæller om tævene eller de seksuelle overgreb. 2. Det er en lærer eller en pædagog, som børnene åbner sig for. Skolen og lærerne er afgørende for, at mishandlingen bliver opdaget. Det kræver, at lærerne reagerer – også på mistanker. Og det kræver, at de kommunale myndigheder handler med det

samme, når lærerne henvender sig. At det langtfra altid er tilfældet i dag, viser det forløb, som oprulles ved retten i Nykøbing Falster. En anden skolelærer, Torben Storm Larsen, har allerede forklaret i retten , at han gik forgæves, da han for snart ti år siden gik til myndighederne, fordi han mistænkte plejefamilien i Mern for at have begået vold mod et af dens plejebørn. Tilbage i 2003 var Torben Storm Larsen skolelærer på Abildhøjskolen i Præstø. Han huskede i retten drengen som sky og bange. Pludselige bevægelser fik ham til at fare sammen, men i løbet af det halvandet år, han gik i specialklasse på skolen med pædagoger og lærere tilknyttet, åbnede han sig langsomt op. En dag efter svømning opdagede læreren, at det 10-årige plejebarn havde et stort blåt mærke på ryggen. Skolen gik til den daværende Præstø Kommune med mistanken om, at drengen var blevet slået af sin plejefar. Uden resultat. Kommunen sagde, at den ikke kunne gå videre med sagen, fordi skolelæreren havde spurgt ind til sagen. Fordi det ikke kunne udelukkes, at ordene var blevet lagt i munden på drengen.

Det var i 2003. Hvis kommunen havde handlet på lærerens advarsel, kunne flere børn være blevet sparet for pisk med en ledning og anden mishandling. Om kommunens reaktion på indberetningen må man bare sige: Tvivlen kom ikke de mishandlede børn til gode. Hverken den 10-årige, som Tvivlen kom det gik ud over. Elikke de ler de børn, som mishandlede fulgte. børn til gode. Så vidt Mern. ForHverken den løbet er værd at opholde sig ved, fordi 10-årige, som det gik ud over. det viser, hvor afgørende lærere, skole Eller de børn, og relationen til som fulgte kommunens socialrådgivere er. Spørger man eksperter, er det netop her, det tit går galt. Samarbejdet mellem skolerne og kommunerne er ofte for dårligt. Det betyder, at lærere risikerer for længe at vende det blinde øje eller døve øre til børns lidelser. Nogle lærere er usikre på, hvordan de skal reagere – og er bange for konsekvenserne,

hvis mistanken er ubegrundet. Og nogle kommuner er alt for længe om at reagere og har fokus på forældrenes retsstilling i stedet for børnenes.

Lettere at lufte en mistanke Der findes veje til at gøre det bedre. Blandt andet i Københavns Kommune har skolerne i de senere år haft socialrådgivere fast tilknyttet. Erfaringerne viser, at det er lettere at lufte en mistanke, når man mødes naturligt på samme arbejdsplads. Det er også af stor betydning, at socialrådgiverne kan se børnene i deres daglige omgivelser. Det er nu udbygget med et forsøg, hvor klasselæreren sammen med skolens socialrådgiver i 4. klasse går alle elever igennem og vurderer, om de trives. Det giver mulighed for at få registreret de små tegn. Tegn, der måske er bagateller, eller måske er første sprækker i en facade, der gemmer på den mest hårrejsende mishandling. Lærerne er børns bedste værn mod misbrug i hjemmet. Kommunerne skal blive bedre at lytte til dem, hvis mistanken skal komme børnene og ikke forældrene til gode. jacob.fuglsang@pol.dk


Casen Politiken  

Casen Politiken

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you