ByLivKolding Årsskrift 2012 by ByLivKolding

Ă&#x2026;RSSKRIFT 2012 DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE I KOLDING

Et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune

Forsiden: It-undervisning i Brændkjær Kaffe- og Kagedag i Skovparken Banko på Skovvejen Undervisning af ejendomsfunktionærer i Fjordparken Sommerfest i Munkebo Mohammed Ajjawi foran Ambassaden i Skovparken

01 FORORD Hvad er forskellen på succes og fiasko i det boligsociale arbejde? Der er mange ingredienser i vinderopskriften, men et basiskrydderi bør altid være den lokale forankring af indsatsen. Forankring handler både om at arbejde ud fra beboernes ønsker, at finde de rigtige samarbejdspartnere og sørge for, at de gode forandringer fortsætter, når pengestrømmen løber tør. For at vise mulighederne og forskellene, handler ByLivKoldings årsskrift for 2012 derfor om forankring, og hvad der skal til for at skabe bæredygtige forandringer i vores boligområder. Forandringen sker på det individuelle plan, når en ung rod bliver til en aktiv foreningsmand. Forandringen sker, når vi som boligforeninger arbejder sammen med andre om undervisning for vores beboere, eller når nye frivillige byder ind med aktiviteter i vores områder. Årsskriftet er fyldt med konkrete historier, der viser kernen af det boligsociale arbejde i Kolding. Et fint projekt er ikke meget værd, hvis det kun efterlader tomrum og ingen plan, når det forlader kvarteret igen. Derfor skal vi altid overveje, hvordan vi forankrer de aktiviteter og projekter, der gavner vores beboere, og dropper dem uden effekt. Til at sætte rammen om begrebet forankring, beskriver centerleder Birgitte Mazanti fra Center for Boligsocial Udvikling, hvad forankring er og hvorfor det er vigtigt. Ved udgangen af 2013 udløber ByLivKolding, Munkebo og Skovparkens helhedsplaner, og det er baggrunden for, at vi i årsskriftet sætter fokus på behovet for forankring af erfaringer fra det boligsociale arbejde. Årsskriftet giver ikke den samlede oversigt over status for indsatserne, men er et fokuseret tema, der giver en indgang til at forstå effekterne af den boligsociale indsats i Kolding. Hvis du vil følge status for de boligsociale indsatser i Brændkjær, Fjordparken, Skovvejen, Munkebo og Skovparken, så er der mere information på www.bylivkolding.dk. Det er her du finder ud af, hvordan det går med Frivillignetværket i Brændkjær eller imageindsatsen i Munkebo og generelt holder dig ajour. God læselyst. Med venlig hilsen Erik Andersen, formand for Boligselskabet Kolding Bent Jacobsen, organisationsformand for Lejerbo Kolding Karl-Jørn Petersen, formand for AAB Kolding

02 FORANKRING ER NØGLEN TIL SUCCES Forankring er essentielt for at sikre varige forandringer i boligområderne, men ordet dækker over mange ting. Derfor har vi spurgt centerleder Birgitte Mazanti fra Center for Boligsocial Udvikling, hvad forankring betyder, og hvorfor det er vigtigt. Hvad dækker ordet forankring over i det boligsociale arbejde? Forankring betyder kort sagt en videreførelse af de boligsociale projekter, der er sat i gang.

Birigitte er leder af Center for Boligsocial Udvikling.

aktiviteten eller overtage den, når de kan se, at det boligsociale arbejde har en effekt. Hvilke hovedtyper af forankring er der? Nogle opgaver kan forankres hos frivillige organisationer. Det har vi fx set med lektiecaféer i nogle boligområder. Frivillige beboere og beboerdemokrater kan også videreføre nogle af de boligsociale aktiviteter. Det kan også være driften hos de enkelte boligorganisationer, der gør dele af det boligsociale arbejde til en fast del af organisationen. Fx kan ejendomsfunktionærer være sociale viceværter og i det hele taget blive opkvalificeret til at håndtere udfordrende

Kaffe- og Kagedag i Skovparken er et samarbejde mellem alle deltagere i kvarternetværket.

Det er samtidig en prioritering og vurdering af, hvilke aktiviteter som har størst effekt i de enkelte boligområder. Det er ikke alle aktiviteter, der nødvendigvis skal videreføres, for nogle ting viser sig ikke at have stor betydning for områdets udvikling. Hvis noget skal forankres, så er det vigtigt at dokumentere, hvilken effekt en aktivitet eller en bestemt metode har haft. Det gør det nemmere at overbevise dem, der skal støtte

beboere. Noget af det boligsociale arbejde kan også forankres hos kommunerne. Vi ser også en tendens til, at erhvervslivet kan være interessante partnere i forankringen af nogle projekter. Der er for tiden meget fokus på samskabelse, når civilsamfundet og erhvervslivet går sammen om at løse opgaver. Socialøkonomiske virksomheder er et eksempel på det. Der er også steder, hvor virksomheders medarbejdere kan fungere som

”I de nye boligsociale helhedsplaner skal det fra begyndelsen være defineret, hvordan man vil måle effekten af de enkelte indsatser, og det kan gøre det nemmere at forankre de gode projekter på sigt”

Birgitte Mazanti, centerleder for Center for Boligsocial Udvikling

mentorer for unge i boligområder. Det er også forankring af det boligsociale arbejde at inddrage dem. Udover at forskellige partnere overtager projekter eller bestemte aktiviteter, så taler vi også om forankring af boligsociale metoder. Boligsocialt arbejde er bredspektret, og det kræver stort samarbejde at håndtere en boligsocial indsats. Det gør, at kommuner og boligorganisationer skal arbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger, og hvis de tager de samarbejdsmetoder til sig, så er det en metodemæssig forankring.

De boligsociale medarbejderes rolle er også at være brobyggere i områderne og finde ud af, hvem der kan samarbejde. Man kan komme langt ved at analysere, hvordan ressourcer bruges bedst muligt i boligområderne, og hvordan samarbejde og forankring kan være en fordel. Det er en af det boligsociale arbejdets fremmeste opgaver at kickstarte den proces, inddrage de lokale beboeres ressourcer og bidrage til den metodemæssige forankring. Hvornår i processen skal man tænke forankring ind i det boligsociale arbejde? Det er forskelligt alt efter projektets størrelse og art, men som udgangspunkt skal det ske allerede ved begyndelsen. Hvis man lige har fået sat noget i gang, så skal man allerede efter et halvt år overveje, hvordan arbejdet kan fortsætte eller gives videre. Det er dog at foretrække, at forankring tænkes ind i projektet allerede fra begyndelsen. Det gør det nemmere at måle resultaterne, og de effektmålinger skal bruges til at vise folk, når det boligsociale arbejde gør en forskel.

Demokratiambassadørerne spreder viden om demokrati blandt boligafdelinger, i foreninger, kommuner og på landsplan. Uddannelsen er et samarbejde mellem ByLivKolding og Ungdomsskolen i Kolding.

Hvorfor er Mazanti?

forankring

vigtig,

Birgitte

Hvis det boligsociale arbejde virker, så er det oplagt, at nogle blivende instanser overtager det. De boligsociale projekter er ikke evige og støttes for fire år ad gangen med helhedsplaner, så hvis det gode arbejde skal sikres på sigt, så skal det forankres.

I de nye boligsociale helhedsplaner skal det fra begyndelsen være defineret, hvordan man vil måle effekten af de enkelte indsatser, og det kan gøre det nemmere at forankre de gode projekter på sigt. Hvorfor er forankring nogle gange svært? Nogle gange handler det om, hvorvidt de boligsociale medarbejdere er gode til at få kontakten til de rigtige aktører og få lavet aftaler om, hvordan ting skal forankres. Andre gange er de boligsociale medarbejdere så fokuseret på at få aktiviteterne i gang og få beboerne engageret, at de glemmer forankringen. Pludselig er der kun et halvt år tilbage af helhedsplanen, og det går sjældent

04 godt, når forankringen for det hele planlægges til sidst. Det handler også om at få lavet skriftlige aftaler fra begyndelsen. Hvem står for hvad i projektet, og hvem tager over efter den første projektperiode er slut. Det er ikke altid de samarbejdsaftaler bliver lavet.

stillingen og målgruppen for arbejdet, så skal I inddrage dem, der har interesse, ressourcer og kompetencer. For det tredje er det en god ide at etablere samarbejdsaftaler, der beskriver, hvem der gør hvad, og hvordan succesfulde resultater videreføres.

Hvad kan der ske, hvis forankring ikke er tænkt ind i projektet? Det er et problem, hvis gode indsatser falder til jorden, fordi en projektperiode stopper. Hvis der fx igennem flere år er opbygget tæt kendskab til udsatte unge, så ryger kontakten og tilliden, hvis en projektmedarbejder er nødt til at stoppe, fordi der ikke er flere penge til projektet. Det kan være årsagen til, at flere års positiv udvikling er tabt gulvet, fordi forankringen ikke er sikret. Det er vigtigt, hvis der skal skabes varige forandringer, at forankringen kommer på plads. Hvad er dine råd i forhold til forankring af fremtidens boligsociale projekter? Jeg har fire gode råd. For det første skal effekten af det boligsociale arbejde dokumenteres fra begyndelsen. Det gør det nemmere for folk at se, hvilke projekter der gør en forskel og som skal forankres. For det andet skal der laves samarbejdsfora, så de rigtige aktører inddrages fra begyndelsen. Når I er klar på problem-

Skovparkens Kaffe- og Kagedag er et fællesinitiativ, der er lokalt forankret hos afdelingsbestyrelser, institutioner og frivillige i kvarteret.

Til sidst er det godt at være bevidst om de forskellige organisationers arbejdskultur. Kommuner kan ikke altid love noget ud i fremtiden, fordi budgetterne for fremtiden ikke er fastlagt. Deal med det, respekter det og find nogle løsninger. Der er også forskel på, hvordan frivillige organisationer fungerer, og hvordan de samarbejder. En forståelse for de forskellige organisationers kulturer kan også gøre forankringen af det boligsociale arbejde nemmere.

”Personlig forandring er med til at vise vejen for andre. Det også en form for forankring, når projekter i vores boligområder skabe personlig udvikling blandt beboerne – unge som ældre”

MOHAMMED VOKSEDE MED AMBASSADEN Fra sort får i BMW til aktiv frivillig og klubleder med vilje og viden. Værestedet Ambassaden var med til at forandre 30årig Mohammed Ajjawi.

Mette Hagesen, boligsocial konsulent, ByLivKolding

Grønjakker på kælkebakken Det er en vinterdag i begyndelsen af 1993. 10-årig Mohammed Ajjawi er kommet til Skovparken sammen med sin familie et par uger forinden. Han går alene med sin kælk hen til kælkebakke i Skovparken. Han forventer hvin og sus, men i stedet får han sne og bank. ”Jeg får en ordentlig omgang tæsk. Der er måske 10, der hopper på mig,” fortæller Mohammed Ajjawi. ”Grønnejakke-typer,” kalder han dem. Han er alene, forstår ikke endnu dansk og fatter ikke, hvorfor han får tæsk. Slagene sætter sig i den 10-årige dreng.

Mohammed Ajjawi foran Ambassaden, som han var med til at få op og stå.

Der er stille foran Ambassaden i Skovparken denne formiddag, men om et par timer strømmer det til med børn og unge. Stedet begyndte som en skurvogn i 2004, men er i dag et aktivt hus for børn og unge i mange aldre. Mohammed Ajjawis storebror kommer forbi på havetraktoren. Han er i dag ejendomsfunktionær hos AAB Kolding, mens Mohammed Ajjawi er leder af værestedet Hyperhulen i KFUM’s klublokaler bag Dronning Dorothea Skolen. Begge var de med til kæmpe for at få Ambassaden op og stå, og der er ingen tvivl om, at stedet har betydet meget for dem begge. ”Ambassaden har udviklet mig. Det har været en stor åbenbaring i mit liv,” siger Mohammed Ajjawi i dag. Ikke langt fra Ambassaden, begyndte den nedtur, som sendte ham i en helt anden retning i hans første tid i Danmark.

”Her begyndte mit had til danskere. Racismen voksede indeni mig,” lyder det fra den i dag 30-årig klubleder. Han har for længst lagt hadet bag sig, men vejen derhen gik gennem hårdhed og småkriminalitet. Den arabiske prins bliver sort får Selvom Mohammed Ajjawi og hans familie er lykkelige over at komme til Danmark i 1992, så bryder det også med hans selvforståelse. Han er født i 1982 af statsløse palæstinensiske forældre, og vokser op i Libanons største flygtningelejr Ain al-Hilweh med over 70.000 beboere. Her gennemfører han de første fem skoleår med topkarakterer. ”Jeg var nummer ét i klassen hvert eneste år,” fortæller han og husker skolen som et åndehul i den tætbefolkede flygtningelejr. De første par måneder går det godt i modtagecenteret i Nyborg, men da de kommer til Skovparken, går det ned af bakke. Fra at være nummer et i klassen i Libanon,” føler Mohammed Ajjawi nu, at der bliver set ned på ham i skolen i Danmark. ”I Libanon så alle et lys i mig, men lige pludselig var jeg det sorte får og syndebukken.

06 Mit sprog var ødelagt og min forståelse af samfundet mindre. Nu så folk kun mine brune øjne og mit mørke hår,” opsummerer han. Episoden på kælkebakken og være fremmede, får ham at være trodsig. Samtidig situationer, der bekræfter ham godt kan være en rod.

følelsen af at gøre oprør og oplever han i, at han ligeså

BMW skiftet ud med barn og Ambassaden Han fortsætter ud i en kriminel løbebane og udadtil er han den hårde negl med stor BMW og mange, der frygter ham. Indadtil styrter det langsomt sammen for ham. ”Jeg kørte rundt i min store BMW og var på toppen. Der var ingen, der turde kigge på mig. Jeg kunne ikke styre min ondskab, og det begyndte at ramme mine nærmeste. Alt var sort. Folk begyndte at tage afstand fra mig, og jeg blev isoleret, og den indre kamp begyndte,” fortæller Mohammed Ajjawi om den tid. ”Den gamle Mohammed fra Libanon kom op i mig igen, og jeg stræbte efter at vide mere og være med. Jeg voksede med opgaven. Da vi fik det realiseret, så fik jeg lysten til at hjælpe yngre generationer” Mohammed Ajjawi, medstifter af Ambassaden Der er flere konkrete episoder, der giver ham vilje til at skifte spor. Han bliver far i 2003 og står mellem valget som ’gangster’ eller ’familiefar’. Samtidig dør en god ven, og alle de forandringer gør, at Mohammed Ajjawi føler, at han også selv må forandre sig. De er flere unge i 20’erne i Skovparken på det tidspunkt, der gerne vil have et værested. De

snakker sammen med Skovparkens daværende beboerrådgiver, og i begyndelsen får de en skurvogn for at bevise, at de kan få det til at fungere. Derfra opstår ideen om Ambassaden. Vokser med ansvaret ”Det blev stort og anerkendt, og det blev også større, end vi forventede. Vi troede bare, at vi skulle ende med at have et kælderrum og ikke et helt hus, ” husker Mohammed Ajjawi, der altid glædede sig helt vildt til møderne: ”Den gamle Mohammed fra Libanon kom op i mig igen, og jeg stræbte efter at vide mere og være med. Jeg voksede med opgaven. Da vi fik det realiseret, så fik jeg lysten til at hjælpe yngre generationer”. Ambassaden er startskuddet, der bidrager til Mohammed Ajjawis vilje til at gøre en forskel for sit lokalområde. ”Efter Ambassaden meldte jeg mig til alt, jeg kunne komme i nærheden af,” fortæller han. Han kommer med i integrationsrådet, er frivillig til mange arrangementer i Skovparken og engagementet fortsætter. ”Ambassaden er stadig i mig,” mener Mohammed Ajjawi og er glad for det ansvar, han fik tildelt, da projektet skulle realiseres. I dag er han leder af Hyperhulen, et eftermiddagstilbud til børn og unge mellem 10-13 år. Han vil gerne fortsætte sit pædagogiske arbejde og sociale engagement. Han har nu to børn med sin danske kone, og så gør han sig klar til at læse Interkulturel Pædagogik og Arabisk på SDU i Odense.

07 TASTER SIG TIL LOKALT NETVÆRK Et nyt samarbejde mellem ByLivKolding og AOF har forankret undervisning i boligområderne til gavn for beboerne. 11 deltagere i dyb koncentration, kun afbrudt af grin og underviserens susen over gulvet. Det er middag i Forsamlingsbygningen i Brændkjær, og der er it-undervisning på skemaet. Alle deltagerne er beboere i Brændkjær, som har et ønske om at blive bedre til at bruge en computer. Ved siden af hinanden sidder Lone Hein og Kirsten Hansen. De bor på samme vej, men de kendte ikke hinanden, inden de begyndte på kurset. De mener, det er positivt, at undervisningen foregår lige rundt om hjørnet.

Samarbejdet styrker Undervisningen er et samarbejde mellem AOF og ByLivKolding. Udover undervisningen i Brændkjær, har der også været gang i tasterne i Munkebo, i Skovparken/Skovvejen og i Fjordparken. For Souschef Solveig Poulsen fra AOF Sydjylland er det vigtigt, at undervisningen kommer så tæt på brugerne som muligt. ”Det er kernen i vores virke at være der, hvor vores brugere er. Det gælder både, når vi laver undervisning hos virksomheder eller som her i samarbejde med boligforeninger,” fortæller hun og fremhæver ByLivKolding som et godt bindeled i kontakten med boligforeningerne i Kolding. ”Selvom vi også kunne have gjort det ved at være i kontakt med de enkelte boligforeninger”. Hun ser også en fordel i at finde

It-undervisning for seniorer i Brændkjær sker i samarbejde mellem AAB Kolding, ByLivKolding og AOF Sydjylland.

”Det gør det nemt og lige til,” siger Kirsten Hansen. Der er en munter og god tone, selvom det er med at holde øjne stift rettet mod tasterne, når computersproget ikke er inde under huden endnu.

nye muligheder sammen med ByLivKolding.

”Men der er en god stemning, og så var der fx kage til kaffen i dag. Det er da hyggeligt,” fortæller Lone Hein, som sammen med Kirsten Hansen mener, at kombinationen af læring og samvær i lokalområdet er godt.

Første skridt på vejen til mere ByLivKolding samarbejder også med Kolding HF & VUC, Lærdansk og Netværkslokomotivet om undervisning i boligområderne. For ByLivKolding er det vigtigt, at undervisningen

”Der har været plads til at tænke nyt og udvikle ideer sammen med ByLivKolding,” mener Solveig Poulsen.

08 både giver beboerne noget fagligt indhold og skaber nye relationer i boligområderne. I Brændkjær er Lone Hein og Kirsten Hansen kommet for at blive mere selvhjulpne med deres computer. ”Der har været plads til at tænke nyt og udvikle ideer sammen med ByLivKolding” Solveig Poulsen, souschef for AOF Sydjylland ”Ellers ender vi uden for nummer,” siger Kirsten Hansen. Hun er tidligere typograf, så 10-finger-systemet er på plads, men det er første gang, hun sender en mail.

Sidekammeraten har lidt mere erfaring med internettet, men begge har de planer om at melde sig til mere it-undervisning. De vil gerne følge op på det, de har lært. For andre er it-undervisningen første møde med de mange nye aktiviteter, der er opstået de senere år i Brændkjær. Nogle får en seddel med i hånden om petanque-holdet og den kreative café, som også holder til i Forsamlingsbygningen. På den måde får beboerne både itundervisning i lokalområdet og får nye bekendtskaber i deres kvarter.

“Forankring behøver ikke på sigt at være en fortsættelse af projektet. Forankring er også, når fx lærere tager nye metoder til sig under projektet, så erfaringerne får en varig effekt” Jeanette Gade Brandstrup, boligsocialkonsulent, ByLivKolding

FORÆLDRE FORBLIVER VIGTIGE

Fallesen. Han er glad for, at det nuværende boligsociale projekt har inspireret dem til at søge penge fra Fraværspuljen.

En vaskeægte projektbasker og boligsocial succes udvikler sig for tiden på Munkevængets Skole i Kolding. I efteråret 2012 afsluttede de det treårige projekt Forældre er Vigtige, som har fulgt en årgang fra 7. til 9. klasse. Lærerne har med udvidede skole-hjem samtaler hjemme hos forældre og elever hjulpet dem at vælge den rigtige ungdomsuddannelse ud fra kompetencer og ambitioner.

“Vi har ikke store problemer med fravær hos os, men ideen kom, fordi vi kan være med til at forebygge fravær og frafald i ungdomsuddannelserne, hvis vores elever og forældre bliver bedre til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse i første forsøg,” siger han.

Erfaringerne tager de nu med i et nyt projekt, der følger en anden årgang i tre år fra 7. klasse og frem til ungdomsuddannelsen. ‘Det Gode Liv – Valg af Den Rigtige Ungdomsuddannelse’ er titlen på projektet, og mens det første er støttet af Munkebos boligsociale helhedsplan, så bliver det nye finansieret med 250.000 kroner fra Fraværspuljen under Ministeriet for Børn og Undervisning.

Nyt projekt fastholder fokus Det nye projekt er både en fortsættelse og en udvidelse af Forældre er Vigtige. Det fortsætter med at tilbyde ekstra skole-hjem samtaler til forældre og elever, og det udvider samarbejdet ved at invitere dem på besøgsture til forskellige erhvervsuddannelser på Hansenberg og IBC. Boligsocial konsulent hos ByLivKolding Jeanette Gade Brandstrup kalder det et godt eksempel på, hvordan boligsociale projekter kan vise nye veje. ”Vores boligsociale projekter er udviklingsprojekter, så hvis det viser sig, at de har en effekt, og at det inspirerer til at fortsætte arbejdet, så er det en succes,” fortæller hun. Baggrunden for begge projekter er, at nogle tosprogede forældre og elever mangler viden om de mange forskellige erhvervsuddannelser, som bliver tilbudt i Kolding. Forældrene har ambitioner om, at deres børn skal blive læger og jurister, selvom eleverne kunne blive ligeså tilfredse med en fremtid som webdesigner, tømrer eller handelsassistent.

Ahmed Zawir (tv) går nu i 9. klasse på Munkevængets Skole. Han har sammen med sin mor Nayyar Sultana været en del af projektet Forældre er Vigtige.

”Tilbagemeldingen fra lærerne viser, at eleverne på årgangen fra Forældre er Vigtige er blevet bedre til at have et realistisk forhold til at valg af ungdomsuddannelse,” fortæller viceskoleleder på Munkevængets Skole Finn

Den situation har ført til et stigende antal elever, der forgæves søger ind på det almene gymnasium, selvom de ikke er vurderet uddannelsesparate. Inden sommerferien i 2012 var der 10 elever fra Munkevængets Skole, der ikke var erklæret uddannelsesparate til de gymnasiale uddannelser, men som valgte at tage en optagelsesprøve. 9 af

10 dem klarede ikke kravene og oplevede i stedet nederlag. ”Ni er blevet skuffet og kede af det, fordi deres fremtidsdrømme er blevet ændret. Det havde været bedre, at de havde målrettet deres drømme mod noget andet,” fortæller Finn Fallesen. Han håber, at både Forældre er Vigtige og Det Gode Liv får alle 9. klasses elever på Munkevængets Skole til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse for dem. Erfaringerne skal være vedvarende En stor del af de 250.000 kroner i det nye projekt går til at effektmåle og evaluere resultaterne. Der er indgået et samarbejde med en konsulent fra UC Syd, som interviewer og følger forældre og elever både før, under og lige efter projektet. Ellers går pengene til udvidede skole-hjem samtaler, besøg på erhvervsuddannelserne og opfølgende møder med UU-vejledere. Finn Fallesen mener ikke, at Munkevængets Skole shopper fra den ene projektpulje til den anden med det nye projekt. Det handler om at få nogle erfaringer, som kan forblive på skolen og hjælpe kommende elever og deres forældre med at vælge den rigtige ungdomsuddannelse. “Lærerne skal gøre sig erfaringer med, hvordan man får indarbejdet vejledning om ungdomsuddannelse og det gode liv i undervisningen. Når vi så har det, så burde det kunne køre i samme regi, uden at der er behov for de ekstra midler,” fortæller Finn Fallesen. Hos ByLivKolding mener Jeanette Gade Brandstrup, det er vigtigt, at skolen har overvejet, hvordan erfaringerne skal bruges fremadrettet. “Forankring behøver ikke på sigt at være en fortsættelse af projektet. Forankring er også, når fx lærere tager nye metoder til sig under projektet, så erfaringerne får en varig effekt,” vurderer hun.

FAKTA OM PROJEKTERNE Forældre er Vigtige har fulgt en årgang fra 7. klasse til 9. klasse. Eleverne bliver færdige med 9. klasse sommeren 2013, og målet er at alle elverne får valgt den rigtige ungdomsuddannelse. Hovedfokus er udvidede skole-hjem samtaler. Det Gode Liv – Valg af Den Rigtige Ungdomsuddannelse fortsætter de udvidede skole-hjem samtaler og udvider med besøg for elever og forældre på Hansenberg og IBC, hvor de skal få mere viden om de mange erhvervsuddannelser. Projektet følger årgangen, der begyndte i 7. klasse på Munkevængets Skole i august 2012. Forældre er Vigtige bliver støttet med godt 54.500 kroner fra den boligsociale helhedsplan for Munkebo. Pengene går til elever, der bor i Munkebo, men Munkevængets Skole har tilbudt samtaler til alle elever og forældre i projektårgangen. Det Gode Liv – Valg af Den Rigtige Ungdomsuddannelse er støttet over en treårig periode med 250.000 kroner fra Ministeriet for Børn og Uddannelse.

11 DE BLÅ RESSOURCER I FRONT

ejendomsfunktionærer, der klæder dem på til at servicere og håndtere beboere – også de svære.

Snerydder og græsslåmaskine bliver suppleret med konflikthåndtering og god kommunikation, når ejendomsfunktionærer bliver en naturlig del af den boligsociale indsats.

”Den rigtige tilgang og kommunikation kan i dag være et lige så vigtigt redskab som den rette svensknøgle,” siger Jeanette Gade Brandstrup, som også mener, at ejendomsfunktionærer skal vide, hvor grænserne går.

De rydder sne om vinteren, slår græsset om sommeren og laver boligsocialt arbejde året rundt. Det første vil de fleste ejendomsfunktionærer skrive under på, men ordet ’boligsocialt’ er ikke hverdagskost i frokostpausen.

”De kan lære at undgå konflikter og støtte beboere igennem den daglige dialog, men de skal også vide, hvem de kontakter, hvis beboere har brug for anden professionel hjælp”.

Alligevel kan ejendomsfunktionærerne være en vigtig ressource, når erfaringer fra det boligsociale arbejde skal forankres i boligafdelinger. Det vurderer boligsocial konsulent Jeanette Gade Brandstrup fra ByLivKolding.

Konflikthåndtering I alt 26 ejendomsfunktionærer fra Lejerbo Kolding var med på kurset. En af dem var Bitten Vestergaard, som er positiv overfor de nye input.

Underviser Bo Lauland udfordrer og uddanner de blå ressourcer.

”De er frontpersonalet, der møder beboerne til hverdag – også dem med psykiske problemer eller andre udfordringer, der fylder meget. De kan komme i konflikter, som de skal bruge redskaber til at håndtere,” fortætter Jeanette Gade Brandstrup. Derfor har ByLivKolding i samarbejde med Lejerbo Kolding arrangeret et kursusforløb for

Bitten Vestergaard på arbejde i Fjordparken.

”Giv os bare nogle flere af den her slags kurser. Det var virkelig godt,” opsummerer hun kurset med fokus på forandringer, persontyper og konflikthåndtering. Hun arbejder på niende år i Fjordparken og møder i dagligdagen beboere, der har brug for en ekstra snak eller en særlig tilgang.

”Selvom jeg ikke har været udsat for nogen problemer, så det er helt sikkert rart at have nogle redskaber til at forebygge konflikter” Bitten Vestergaard, ejendomsfunktionær i Fjordparken

”Vi havde eftersøgt konflikthåndtering,” fortæller hun og husker en episode, hvor en beboer opførte sig ubehøvlet over for nogle andre beboere. ”Det viste sig, at der havde været problemer i familien, og det pinte hende. Hun vidste godt, at hun lod det gå ud over de forkerte,” fortæller Bitten Vestergaard om den samtale, hun havde med beboeren et par dage efter. Boligsocial kommunikation Den daglige dialog mellem beboere og ejendomsfunktionærer er også en del af det boligsociale arbejde. ”De fleste mennesker er positive, og selvom det er et stort sted, kan jeg godt nå at få et personligt forhold til flere af beboerne,” siger Bitten Vestergaard, der er glad for dialogen med beboerne.

”Men jeg kan forfine det og blive mere bevidst om, hvordan jeg kommunikerer,” mener hun. I Fjordparken skal de lave nogle nye skilte, og kurset har givet Bitten Vestergaard og hendes kollegaer et par fif til, hvordan opgaven kan løses på en ny måde. ”I stedet for at skrive, at du ikke må ikke parkere din scooter her, så kan vi lave et skilt, hvor der står: Her må du parkere din scooter,” fortæller hun. ”Det havde vi ikke tænkt på før, vi havde været på kurset”. Tankegangen tager udgangspunkt i positivt sprog, der er med til at nedtrappe konflikter i stedet for at opbygge dem. Bitten Vestergaards eksempel viser en lille ændring, som kan have stor betydning.

13 FRIVILLIGE FYLDER SKOVHUSET MED LIV Både nye og erfarne frivillige på Skovvejen er med til at forankre den boligsociale indsats. Benarbejde fra den boligsociale medarbejder har været med til at gøre det nye beboerhus til en succes. Uret viser lidt over 14.00, og de sidste lister ind af døren i Skovhuset, da det lyder ud i lokalet. ”75, 62, 39, 49”. Tallene bliver råbt op tydeligt og klart, og efter et par numres stilhed, bliver der svaret igen fra salen. ”Banko”. Der er gevinst, og de 41 spillere rydder brikkerne væk fra de 188 bankoplader, der bliver spillet på denne eftermiddag. De er klar til en ny runde.

Der er næsten fyldt på alle pladser, hver gang der er banko i Skovhuset.

som vi ikke har set i flere år, der kommer ud og deltager,” fortæller Sten Pedersen. Der er også flere deltagere fra den anden side af stien i Skovparken. En lang proces mod forankring I lokalet ved siden af smiler boligsocial medarbejder Pernille Hansen over stemningen i bankolokalet. ”Herlig,” kalder hun den. I juni flyttede hun kontor fra en lejlighed på Skovvejen til det nye beboerhus Skovhuset. Hun er positivt overrasket over, hvordan huset er blevet rammen omkring års arbejde med at styrke det lokale frivillige liv. Det er frivillige tovholdere på alle aktiviteterne i Skovhuset, mens boligsocial medarbejder Pernille Hansen faciliteter dem. Hun hjælper

Xhevahire Jashari hjælper andre med at sy, når der cafeaften for kvindegruppen på Skovvejen.

I køkkenet gør Rigmor Simonsen og Sten Pedersen kaffe og kage klar til pausen. De er initiativtagere til banko i Skovhuset, som begyndte i 2012. ”Vi havde tanken allerede inden, vi fik huset. Der manglede noget for de gamle på Skovvejen,” fortæller Rigmor Simonsen. Begge sidder de i Skovvejens afdelingsbestyrelse, og er nogle af de erfarne frivillige i kvarteret. ”I dag er det en succes og vi ser flere ældre,

med at lave opslag, informere andre beboere og så håndtere situationen, hvis der opstår problemer undervejs. Hun mener, der er fantastisk, at alle aktiviteter er forankret hos lokale frivillige. ”Hvis aktiviteten skal fortsætte på sigt, skal beboerne selv stå for det. Det giver ejerskab og det forpligter, at de er ansvarlige for, at der bliver åbnet op, og at alting er i orden,” siger hun.

14 Nye frivillige skaber liv Huset har også tiltrukket nye beboere, der ikke før har været aktive. Til indvielsen af Skovhuset dukkede Xhevahire Jashari op med en ide, hun havde gået med i flere år – en kvindegruppe på Skovvejen. ”Det er vores lykkepiller. Jeg mærker, at vi er flere, der er blevet gladere. Vi snakker om de gode ting, og det smitter af på humøret” Xhevahire Jashari, frivillig i Skovvejens kvindegruppe Hun spurgte Pernille Hansen, om det kunne lade sig gøre til indvielsen i maj måned, og nu er det en succes. Hver mandag kommer der 20-25 kvinder, når der er cafeaften for Skovvejens kvindegruppe. De syr, danser og ler, for bagefter at drikke te og kaffe og snakke om ugens oplevelser. ”Det er vores lykkepiller,” siger Xhevahire Jashari med et smil. ”Jeg mærker, at vi er

flere, der er blevet gladere. Vi snakker om de gode ting, og det smitter af på humøret”. Hun oplever, at de ugentlige caféaftener skaber nye bekendtskaber på Skovvejen. ”Jeg kendte ikke så mange fra Skovvejen før, og nu lærer vi af hinanden,” fortæller Xhevahire Jashari, der er født i Kosova. Der er også kvinder med rødder i Somalia, Iran, Afghanistan og Bosnien, og mangfoldigheden gør, at fællessproget er dansk. Boligsocial medarbejder Pernille Hansen støtter op og hjælper initiativerne fra de nye frivillige. Hun vurderer, at både kvaliteten og holdbarheden af aktiviteterne bliver bedre, når det tager udgangspunkt i de frivillige beboeres egen lyst til at lave noget for kvarteret. ”Huset er beboernes, og hvis de skal få gavn af det, skal det indeholder deres ønsker,” siger hun. ”Hvis det var mine ideer, så kunne det hele falde sammen igen”.

15 EFTERSKRIFT I 2013 udløber de nuværende helhedsplaner i Munkebo og i Skovparken samt den boligsociale indsats i Brændkjær. Samtidig er ByLivKoldings helhedsplan også i gang med det sidste år. Det er baggrunden for, at årsskriftet for 2012 har fokus på forankring af boligsociale indsatser i boligområderne. Forankring er flertydig, men essentiel, fordi boligsociale projekter som udgangspunkt altid er tidsbegrænsede. Forankring er et grundelement, der skal planlægges allerede fra projektstart. Hvordan skal det ske? Hvornår, hvorfor og med hvem? Svarene er ikke entydige, men årsskriftet viser, at forankringen har mange former, metoder og lokale samarbejdspartnere. Målet er at skabe bæredygtige varige forandringer i boligområderne, og forankringen er en af de nøgler, der skal bruges til at løse opgaven. Det er ikke altid muligt fra projektopstart at forudsige, hvilken forankringsplan der er optimal for det enkelte projekt. Det afhænger af projektets resultater og sideeffekter, hvilke aktører der har viljen og ressourcerne til at hjælpe med projektets forankring. Derfor bliver forankring også revurderet og diskuteret i den løbende opfølgning og delevaluering af de enkelte boligsociale projekter. Projekt ”Forældre er Vigtige” på Munkevængets Skole er et godt eksempel på, at boligsociale projekter kan inspirere og sparke ideer i gang, som bliver forankret lokalt. Det er den bedste base for en succesfuld forankring, at et projektet udspringer af idéer og behov fra beboere, frivillige og ansatte. Det er de lokale aktører, der har fingeren på pulsen, og det er deres udfordringer og ønsker, det boligsociale arbejde skal udspringe fra. Forankring kan også være erfaringer, der planter sig som personlig forandringer hos individer i boligområderne. De erfaringer kan sprede sig som ringe i vandet i boligområderne, når personer bliver rollemodeller for de unge eller skaber nye initiativer, som flere beboere får gavn af. Der er også svære, men helt nødvendige spørgsmål, der melder sig, når en boligsocial helhedsplan når til enden. Skal projekterne overhovedet forankres? Står det enkelte projekts nuværende resultater overhovedet mål med de ressourcer, der er brugt? Kan projektet fortsætte med at gøre en forskel? Der skal sorteres og prioriteres, så der bliver tid til og fokus på de projekter, der skaber de største forskelle lokalt i boligområderne. Vi har i ByLivKolding gennem de sidste 5 år arbejdet med at styrke og udvikle det lokale samarbejde i kvarterne med boligsociale indsatser. Sideløbende hermed er samarbejdet mellem boligorganisationerne, der udgør ByLivKolding, blevet tættere og stærkere. Det er derfor en naturlig udvikling for os, at vi med udarbejdelsen af nye boligsociale helhedsplaner ikke blot tænker i lokale helheder, men i højere grad i en helhed på tværs af boligorganisationer og kvarterer. Netop prioriteringen af indsatserne kommer i 2013 til at være et omdrejningspunkt i et år, hvor fremtidens boligsociale indsats skal udarbejdes og planlægges. I efteråret 2012 begyndte kvarternetværkene en proces, der har bidraget til udpegningen af de væsentligste behov for en kommende boligsocial indsats.

16 I oktober og november har boligorganisationerne og Kolding Kommune således godkendt udkastet til en samlet helhedsplan, der bliver paraply for det boligsociale arbejde i perioden 2014-2017. Ansøgningen blev ved udgangen af 2012 sendt til Landsbyggefonden. Den samlende helhedsplan bygger på, at vi i fællesskab løfter bedre og mere effektivt, så længe indsatsen stadig er lokalt forankret og tager sit udspring i behovene i de enkelte boligområder. Tak for 2012. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet i 2013. Med venlig hilsen Mette Hagesen, boligsocial konsulent hos ByLivKolding Jeanette Gade Brandstrup, boligsocial konsulent hos ByLivKolding

KONTAKTOPLYSNINGER

ByLivKolding

Boligsocial konsulent Jeanette G. Brandstrup Mobil: 30 84 54 34 jgb@lejerbo.dk

Boligsocial konsulent Mette Hagesen Mobil: 23 68 35 72 mmbh@aab-kolding.dk

Kommunikationsmedarbejder Thomas Gam Nielsen Mobil: 30 84 05 05 thogam@net.lejerbo.dk

SekretĂŚr Rikke Kynde Mobil: 30 84 05 10 rikke.kynde@net.lejerbo.dk

Skovparken (AAB)

Skovvejen (BSK)

Munkebo (Lejerbo)

Boligsocial medarbejder Bente G. Hansen Mobil: 61 62 68 58 bgh@aab-kolding.dk

Boligsocial medarbejder Pernille Hansen (barsel) Mobil: 24 49 14 52 pha@bdk.dk

Boligsocial medarbejder Helle Morillon Mobil: 30 84 59 28 helle.morillon@net.lejerbo.dk

Klubleder Susanna Arentsen Mobil: 30 84 58 03 susanna.arentsen@net.lejerbo.dk

Kolding Kommune

Udviklingschef SBF Kim Hansen Mobil: 24 40 88 06 kimh@kolding.dk

Analysemedarbejder Carsten Skotte Petersen Tlf.: 79 79 17 09 cask@kolding.dk

Boligsocial medarbejder Vivi O. Andersen Mobil: 20 10 64 73 vioa@kolding.dk