SKOVVEJEN 2016-2017 FORLÆNGELSE AF BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 1.
Et samarbejde imellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune
Udgivet af ByLivKolding Forsidebilleder: Billede fra Forsidefotos: Kultureventen The Journey i 2015, fĂŚlleshuset Skovhuset, bankospil i Skovhuset, Skovvejens boligblokke og lommepengeprojekt pĂĽ Skovvejen.
1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.
Forord ...................................................................................................................... 2
2.
Indsatserne .............................................................................................................. 3
2.1. Beboernetværk, inddragelse og demokrati..................................................................... 5 2.1.1. Skovvejens facetter - kultur ...................................................................................... 5 2.1.2. Velkomst for nye beboer .......................................................................................... 7 2.2. Børn, unge og familier ................................................................................................ 9 2.2.1. Tryghed på Skovvejen.............................................................................................. 9 2.3.
Image og kommunikation ..................................................................................... 12
2.3.1. Skovvejens facetter - image ................................................................................... 12 3. økonomisk status og Budget ........................................................................................... 15 4. Organisering og evaluering ............................................................................................. 17
2 1.
FORORD
Foreliggende forlængelse af helhedsplanen på Skovvejen er udarbejdet af ByLivKolding. ByLivKoldings boligsociale tilgang er udviklet på baggrund af erfaringerne fra ca. 25 års boligsocialt arbejde i Kolding. Det boligsociale samarbejde mellem boligorganisationerne og Kolding Kommune er gradvist blevet tættere og mere koordineret igennem de sidste 14 år – dette samarbejde førte i 2008 til oprettelsen af det boligsociale fællessekretariat ByLivKolding. Fra 1. januar 2014 blev ByLivKolding overskriften for en samlet helhedsplan, der omfatter i alt 14 boligafdelinger. Forlængelsen af helhedsplanen er et supplement til indsatserne, der er beskrevet i helhedsplanen for ByLivKolding. Indsatserne tager udgangspunkt i at dække såvel behov, der ikke er taget hånd om i den samlede helhedsplan for ByLivKolding, samt fortsættelse af projekter, der har været iværksat i den tidligere boligsociale helhedsplan for Skovvejen (2011-2015). Forlængelsen af helhedsplanen er godkendt af afdelingsbestyrelsen i afd. 2 Skovvejen og organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Kolding. Forlængelsen vil blive koordineret og fulgt op af ByLivKolding på lige vilkår med øvrige boligsociale indsatser i Kolding. Udover de boligsociale indsatser igangsætter og gennemfører Kolding Kommune løbende projekter i kvarteret. Pt. følgende projekter: o o o
Fremskudt beskæftigelsesindsats Socialrådgiver i daginstitutionerne og på skolerne Forældrekurser (De utrolige år, Nyt liv – nye vaner)
3 2.
INDSATSERNE
Aktiviteterne i forlængelsen vil være et supplement til de i aktiviteter, der igangsættes/er igangsat indenfor ByLivKoldings indsatsområder. Vigtige elementer i Skovvejens helhedsplan for perioden 2011-2015 har været en kulturindsats og en tryghedsindsats. Målet med indsatserne har været at skabe øget tryghed og trivsel via netværk i lokalområdet. Disse indsatser ønskes sammen med Velkomst besøg og imageindsatsen forlænget for restmidlerne i helhedsplanen. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Kulturindsatsen har været målrettet at skabe kontakt til nogle af de beboergrupper, der ikke føler sig tiltrukket af de mere traditionelle beboeraktiviteter. Der har været tale om et tæt koordineret samarbejde med Kolding Kommunes kulturindsats, hvor der i forbindelse med en såkaldt ”Initiativaftale” (aftale mellem kommuner og Socialministeriet i forhold til ”strategisk samarbejde i ghettoområder” ) i perioden 2012-2015 er gennemført en kulturindsats i kvarteret. Kulturindsatsen har i høj grad bidraget til at skabe nye samarbejder, der kan styrke netværkene i kvarteret. Indsatsen har desuden bidraget til, at give nye perspektiver på Skovvejens image. De gode erfaringer med at bruge kultur som løftestang/supplement til de mere traditionelle boligsociale tiltag ønskes fortsat i årene 2016-2017. De gode erfaringer fra kulturindsatsen ønskes videreført for restmidlerne i helhedsplanen. Børn, unge og familier I Skovvejens helhedsplan for perioden 2011-15 har der været forskellige forældreinddragelsesprojekter i samarbejde med den boligsociale indsats i Skovparken. Andelen af børn på Skovvejen er relativt begrænset (KÅS-tal for 2014: 36 børn mellem 0 og 6 år; 48 børn mellem 7 og 17 år). Indsatserne på Skovvejen har således langt hen af vejen lagt sig op af de indsatser, der var iværksat for børn naboafdelingen Skovparken, hvor børnetallet er noget større (KÅS-tal for 2014: 186 børn mellem 0 og 6 år; 328 børn mellem 7 og 17 år). Skovvejen er en fuldt integreret del af ByLivKoldings indsats for børn, unge og familier, der rummer en række indsatser med fokus på forældreinddragelse og brobygning til det omgivende samfund. Under indsatsområdet ”Børn, unge og familie” er der dog en enkelt delaktivitet, der ikke videreføres i den samlede helhedsplan for ByLivKolding. Aktiviteten har oprindeligt været kaldt ”Fædre for ro”, men vil i denne beskrivelse benævnes som ”Tryghedsindsats”. Tryghedsindsatsen har været målrettet etablering og styrkelse af en lokal gruppe af Natteravne. I gennem arbejdet med indsatsen, har det dog vist sig, at det i højere grad er et spørgsmål om følelsen af tryghed blandt beboerne end generelle udfordringer med unge i kvarteret i aften- og nattetimerne. Indsatsen har således i 2015 haft et særligt fokus på, at utrygge beboere har fået viden om, hvem de kan trække på, når der opstår situationer, der gør dem utrygge. Indsatsen har således det sidste år af helhedsplanen har haft mere karakter af en bred tryghedsindsats. Tryghedsindsatsen har i høj grad bidraget til at der etableret en fortrolighed og et samarbejde mellem beboerne og de forskellige aktører i SSP-regi. Tryghedsindsatsen har ligeledes bidraget til, at beboerne har fået viden om udviklingen af kriminaliteten i kvarteret, og indsatsen har bidraget til at skabe dialog om forholdet mellem den oplevede utryghed og de faktiske forhold i kvarteret.
4 Restmidlerne i helhedsplanen ønskes anvendt til at videreføre de gode erfaringer og resultater, der er opnået i relation til tryghedsindsatsen. (Det kan diskuteres, hvorvidt tryghedsindsatsen bør være under indsatsområdet ”Børn, unge og familier” eller under ”Udsatte” eller ”Beboernetværk, inddragelse og demokrati”. Vi har valgt, at fastholde det oprindelige overordnede indsatsområde. Kombinationen af mange ældre, førtidspensionister og børn/unge med anden etnisk baggrund udløser ofte usikkerhed og konflikter i et boligområde. Forandringer kan også kun skabes ved at arbejde med alle beboergruppernes forståelse af hinanden.) Image og kommunikation I sommeren 2013 gennemførte analyseinstituttet Wilke en imageundersøgelse, hvor borgere i Kolding blev spurgt til opfattelsen af Skovvejen og en række andre boligområder. Konklusionen fra undersøgelsen var, at borgere i Kolding generelt kender Skovvejen for at have status af at være en ”ghetto”. Indsatsen forlænges således, at der sættes et kontinuerligt fokus på boligområdets image. Fokus vil være på at arbejde videre med de gode erfaringer fra ”Skovvejens facetter”, og inddrage beboerne i at formidle boligområdets kvaliteter og gode historier. Aktiviteten skal således være med til nuancerer billedet af boligområdet, således at beboerne ikke føler sig stemplet som særligt udsat blot pga. adresse.
5 2.1. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Den boligsociale helhedsplan for ByLivKolding indeholder en række indsatser, som har fokus på, at styrke det lokale samarbejde og engagement. Gennem aktiviteterne sættes de lokale ressourcer i spil, således at der skabes forandringer lokalt, der kan supplere, styrke og forankre helhedsplanens øvrige indsatsområder. Forlængelsen af helhedsplanen supplerer indsatserne ved at sætte fokus på at nye beboere hurtigere bliver en del at netværkene i områderne samt med afsæt i kulturaktiviteter, at udbygge netværk på tværs af beboergrupperne i kvarteret.
Styrkelse af kvartnetværk
Processtøtte til afdelingsbestyrelser
Skovvejens facetter Beboernetværk, inddragelse og demokrati
Styrkelse af det frivillige liv
Velkomst for nye beboere
2.1.1. Skovvejens facetter - kultur Problemkompleks Under Skovvejens helhedsplan 2011-2015, har der været igangsat flere aktiviteter for at øge naboskabet og trivslen i afdelingen.
6 Der er dog stadig en stor gruppe beboere, der har behov for et netværk, men som ikke føler, at de nuværende aktiviteter appellerer til dem eller som ikke har taget skridtet til at deltage endnu. Det er målet at opnå kontakt til denne gruppe af beboere via en kulturindsats. Hvor beboeraktiviteterne for det meste er baseret på socialt samvær, så har kulturindsatsen været baseret på læring og formidling. Derved er der en øget mulighed for at opnå kontakt til de beboere, der føler sig usikre (fx usikkerhed vedrørende sprog, roller og forventninger) i det rene sociale samvær. Når først kontakten er skabt, nedbrydes barriererne og der er mulighed for at bygge bro mellem aktiviteterne. Der har allerede været forsøgt at inddrage kultur i boligområdet. Dette i samarbejde med en kulturindsats under Initiativaftalen ved Kolding Kommune. Kulturindsats var dog målrettet børn og unge. Helhedsplanens indsats havde derfor i perioden fokus på voksne beboere i afdelingen. Hvis kulturindsatsens metoder skal forankres som en naturlig del af kvarterets liv er der brug for at indsatsen forlænges. Målgruppe Primært voksne beboere fra boligområdet Aktivitetsbeskrivelse Under arbejdstitlen ”Skovvejens facetter” forsættes den kulturindsats, hvor beboerne på Skovvejen skal beskrive eller illustrere deres boligområde via forskellige kulturelle aktiviteter. Den kulturelle aktivitet kan være et malekursus, et fotoprojekt eller lignende, hvor Skovvejen afbildes med beboernes øjne. Ved at der er flere aktivitetsmuligheder øges muligheden for inddragelse af flere forskellige beboere. Hvilke kulturelle aktiviteter, der skal igangsættes, skal ske med udgangspunkt i beboernes egne ønsker. Kulturindsatsen skal ydermere bidrage til udviklingen af det frivillige arbejde i boligområdet. Gennem kulturaktiviteterne er det projektets mål at give grobund for nye frivillige initiativer og således skabe fornyelse og udvikling i det frivillige liv i lokalområdet. Det er et væsentligt element i indsatsen at der bygges bro til de øvrige aktiviteter i boligområdet og til kulturelle tilbud i kommunen. Mål At skabe kontakt til og involvere beboere, der ikke før har benyttet sig af tilbuddene i afdelingen At styrke naboskabet og områdets identitet At give deltagerne et redskab til at fortælle deres historie om Skovvejen og området generelt At bygge bro til øvrige aktiviteter i boligområdet og i kommunen generelt Succeskriterier o At der er gennemført 4 kulturaktiviteter o At der deltager i gennemsnit 12 beboere i aktiviteten o At der gennemføres 3 brobygningstiltag i forhold til Koldings kulturinstitutioner
7 Samarbejdspartnere Kolding Kommunes Kulturforvaltning Kulturelle tilbud i Kolding Kommune Medarbejderressourcer 2016-2017 0,05 PE Økonomiske ressourcer 2016-2017 192.000 kr. (frikøb og materialer) Forankring Alt afhængig af hvilke aktiviteter, der bliver startet inden for rammerne af indsatsen, vil der blive opsat mulige forankringsplaner. Udgangspunktet for forankringen vil dog være baseret på frivillighed.
2.1.2. Velkomst for nye beboer Problemkompleks Et af de oprindelige fokusområder for den boligsociale indsats på Skovvejen var, at der i afdelingen var en manglende følelse af naboskab og fællesskab. Der er gennem de sidste 5 års indsats arbejdet på den en gode modtagelse af nye beboere. Det er ligeledes forsøgt at forankre indsatsen i afdelingen, hvilket dog ikke er lykkedes. Det vurderes for væsentlig at videreføre indsatsen for at den positive udvikling i afdelingen fastholdes. Der er desuden behov for at fastholde fokus på mulighederne for at forankre indsatsen i afdelingen fx i form af et frivilligt korps. Målgruppe Alle tilflytterne til Skovvejen Aktivitetsbeskrivelse Der udarbejdes et velkomstbrev som informerer om aktiviteterne i området, der udleveres ved indflytning. Der tilbydes der en rundvisning i området og præsentation af områdes aktiviteter. Således den nyindflyttede hurtigt kan få skabt netværk i området. Mål At nye beboere føler sig velkomne i afdelingen At øge trivslen i afdelingen At de nye beboere får kendskab til de aktiviteter, der er i området At mindske fraflytningsprocenten Succeskriterier o At der er skabt kontakt til 50 % af alle nye beboere o At fraflytningsprocenten fortsat falder Samarbejdsrelationer Frivillige netværk
8 Medarbejderressourcer 2016-2017 0,1 PE Ă˜konomiske ressourcer 2016-2017 5000 kr. (andel i puljen under Evnen til godt naboskab) Forankring Indsatsen kan kun forankres, hvis der er ønske om det i afdelingen og eventuelt afsat midler i afdelingens budget.
9
2.2. Børn, unge og familier Den boligsociale helhedsplan for ByLivKolding rummer en række forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at styrke målgruppens netværk såvel i boligområdet som udenfor området. Disse tiltag er illustreret i figuren nedenfor med rødfarve. Forlængelsen af helhedsplanen supplerer indsatserne ved at sætte fokus på trygheden i området.
Væresteder Skovparken/
Forældrenetværk og kurser
Skovvejens lommepenge projekt
Foreningsguide
Børn, unge og familier
Brobygning til foreningslivet
Vi designer livet
Tryghed på Skovvejen Sociale arrangementer
2.2.1. Tryghed på Skovvejen Problemkompleks I en naboskabsundersøgelse fra 2015 svarer 12 % af beboerne, at de er utryg eller meget utryg. Denne andel giver ikke i sig selv grundlag for en stor bekymring for kvarteret, men det er dog et faktum, at beboerne på Skovvejen ofte i hverdagen udtrykker bekymring i forhold tryghed. Utrygheden her relaterer sig primært til usikkerhed i forhold til andre beboergrupper med fx anden kulturelbaggrund, etniskoprindelse eller i forhold til unge, der kan virke voldsomme, når de færdes i grupper.
10 En af udfordringerne i kvarteret er, at der går mange historier blandt beboerne, som ikke bygger på opdateret fakta, men gamle episoder, der fortsat skaber utryghed. Siden 2011 er der arbejdet på, at skabe en tæt forbindelse mellem beboerne og gadeplansmedarbejdere samt klubmedarbejdere i kvarteret. Målet med dette har været, at give beboerne viden om, hvem de kan trække på, når der opstår mindre konflikter eller episoder i forhold til unge i området. Der er fortsat behov for at fastholde og styrke dette samarbejde. Der har i de sidste år af helhedsplanen (2014-2015) været fokus på at styrke kendskabet til hinanden på tværs af forskellige beboergrupper. Afsættet her har været, at en del af den oplevede utryghed/usikkerhed bunder i manglende kendskab til hinanden. Der har derfor været iværksat tiltag, hvor unge møder de ældre og hvor grupper mødes på tværs af etnicitet og kultur. Der har således fx været arrangeret at Juniorklubben har besøgt krolfholdet. Skovvejen er en del af et mangfoldigt kvarter, og det er vurderingen, at det vil være afgørende for at afdelingens positive udvikling fastholdes, at der fortsat arbejdes med at skabe kendskab og netværk på tværs. Målgruppe Alle beboere i boligområdet Aktivitetsbeskrivelse Iværksættelse af aktiviteter, der kan styrke netværk og kendskab på tværs af forskellige beboergrupper i kvarteret. Afholdelse af HOTSPOT-møder, hvor beboerne møder aktører som fx politi, gadeplansmedarbejdere, klubmedarbejdere fra de forskellige junior- og ungdomsklubber. Møderne skal indeholde aktuel konkret viden om, hvordan udviklingstendensen er for kriminalitet i kvarteret og give mulighed for at skabe kendskab på tværs af ansatte og beboere, således at den positive udvikling i kvarteret kan fastholdes. Mål At skabe større tryghed i boligområdet Succeskriterier o At beboernes følelse af utryghed er faldet i forhold til 2015 Samarbejdsrelationer Ungekontakten SSP-medarbejdere Politi Lokale klubmedarbejdere Medarbejderressourcer 2016-2017 0,3 PE Økonomiske ressourcer 2016-2017 15.000 kr. (andel i puljen under Evnen til godt naboskab)
11 Forankring Indsatsen har fokus på at skabe nye fortællinger om, hvordan de forskellige beboergrupper lever sammen i kvarteret. Aktiviteterne skal bidrage til at skabe fællesskab mellem unge med anden etnisk baggrund og voksne med vidt forskellige baggrunde. Den viden og det kendskab beboerne opnår gennem indsatsen forankres hos den enkelte. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvorvidt det er realistisk at fortællingen om fællesskabet i kvarteret er blevet så stærk, at det kan fortsætte udover projektperioden.
12
2.3. Image og kommunikation Indsatsen er en forlængelse af imagearbejdet i Skovvejens helhedsplan 2011-15. Der er tale om forlængelse af aktivitetsmidler. I den boligsociale helhedsplan for ByLivKolding er imageindsatsen et integreret element i alle de øvrige boligsociale indsatsområder. Indsatsen skal forstærke og supplere helhedsplanens øvrige indsatser samt medvirke til at udbrede både aktivitet og resultater. Forlængelsen supplerer indsatserne med midler til image events, hvor beboerne inddrages i at formidle boligområders kvaliteter og gode historier.
Kommunikationsplatform for det boligsociale arbejde
Kommunikation internt i de enkelte kvarter
Image Image og kommunikation
Beboerdrevet kommunikation og image-indsats
Skovvejens facetter
2.3.1. Skovvejens facetter - image Problemkompleks Skovvejen har den udfordring, at kvarteret er på listen over særligt udsatte boligområder. Dette betyder lokal følelses af at være blevet stemplet som problemområde. Der er i byen en generel oplevelse af, at området er problemfyldt. I en imageanalyse gennemført af analyseinstituttet Wilke i 2013 anfører borgere i Kolding, at området er særligt kendt for
13 koncentration af nydanskere, kriminalitet, vold, hærværk, ghetto og utilpasset unge, først på 5 pladsen nævnes noget positiv, nemlig gode lejligheder. Boligområder på ”ghettolisten” har et særligt behov for en imageindsats, der viser, at de ikke består af ”grå beton og graffiti”, og at ikke alle beboere er socialt belastet eller kriminelle. ”Ghetto-stemplet” er også medvirkende til en marginalisering af de beboere, der bor i kvarteret. Nogle beboere oplever det som vanskeligt at sige, hvor de bor pga. reaktionen (selvom de selv er glade for at bo i området). Der er lavet en lang række tiltag i forhold til afdelingens attraktivitet både fysisk og socialt, hvilket også har reduceret antallet af tomgangslejligheder, der forekommer dog stadig periodisk tomgangsleje. De positive tendenser i forhold til udlejningen afspejler sig også tilsvarende i boligområdets omdømme blandt koldingenserne. På trods af den positive udvikling er Skovvens image forsat skrøbeligt og der behov for at arbejde videre med at skabe et nuanceret billede af området. Aktivitetsbeskrivelse Aktiviteterne under imageindsatsen vil have fokus på at dele både gode historier, men også faktuel viden om beboersammensætningen, områdets udfordringer og kvaliteter. Der er behov for, at fordommene bliver afløst af en mere faktuel viden. Der er således ingen tvivl om boligafdelingens udfordringer i forhold til arbejdsløshed, andelen af voksne beboere med ingen eller ringe uddannelse, – men virkelighedens tal byder også på en lille forekomst af kriminalitet og hærværk i boligområdet, et efterhånden stort lokalt frivilligt engagement og en afdeling hvor tolerance og mangfoldighed er et kendetegn. Målgruppe Borgere i den øvrige del af Kolding Beboere som ambassadører for boligområdet Mål At borgerne i den øvrige del af Kolding får større viden om forholdene og livet i boligområderne, således at fordomme nedbrydes. At styrke den positive områdeidentitet. Succeskriterier o 4 beboere deltager aktivt i formidlingen af formidlingen af Skovvejens facetter o At ventelisten er stigende (indikator på attraktivitet) Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelsen Lokale aktører Medarbejderressourcer 2016-2017 0,05 PE Økonomiske ressourcer 2016-2017 50.000 kr.
14 Forankring Det forventes ikke, at denne indsats umiddelbart kan forankres i hverken boligorganisationer eller kommunen. Det vurderes dog at vÌre realistisk, at dele af kampagnen kan videregives til afdelingsbestyrelsen eller andre lokale aktører.
15 3. ØKONOMISK STATUS OG BUDGET Samlet tilsagn Fondens tilskud Medfinansiering
7.016.000 kr. 5.200.000 kr. 1.735.000 kr.
Projektorganisation 1
Boligsocialmedarbejder
Lokaleleje aktivitetslokaler Kontorhold, møde udgifter transport osv. Div. frikøb Styring og administration Skovvejen i job Voksne i job og statistik Unge og uddannelse Samarbejde om uddannelsestiltag m. Skovparken Lommepengeprojekt – lommepenge 2
Instruktør lommepenge
Fællesskabe og forståelse Venskabsfamilier skaber forståelse Opstartsseminar for beboere 3
Kultur på Skovvejen 1
Budget 2011-15
Regnskab 2011-15
Budget 2016-17
4.626.000
4.223.000
404.000
475.000
2.500.000
2.288.000
212.000
400.000
348.0000
373.000
-25.000
75.000
215.000
140.000
75.000
0
1.564.000
1.422.000
142.000
0
775.000
700.000
75.000
100.000
559.000
524.000
34.000
18.000
125.000
379.000
-254.000
0
25.000
0
25.000
0
64.000
24.000
40.000
0
200.000
89.000
111.000
0
145.000
33.000
112.000
18.000
140.000
65.000
75.000
192.000
3.000
3.000
0
0
9.000
9.000
0
0
128.000
52.000
76.000
192.000
Afvigelse
Den boligsociale medarbejder er fordelt med følgende personaleandele på de enkelte projekter: 0,3 PE på tryghed, 0,1 PE på Velkomst for nye beboere, 0,05 PE som tovholder på imageindsatsen, 0,05 PE som tovholder på kulturindsatsen. Samlet set udgør dette en ½ stilling. 2 Lommepengeprojektet fortsætter som projektet ”Fritidsjob” i den samlede helhedsplan for ByLivKolding. Ejendomsfunktionærerne i afd. 2 har under helhedsplanen på Skovvejen fået et tillæg som ”instruktør” for de unge. Dette tillæg er ikke en del af projektet i ByLivKolding, og det er derfor en forudsætning for at fastholde de nuværende ”instruktører” at tillægget finansieres af restmidlerne i helhedsplanen på Skovvejen. 3 Udgiften til kulturindsatsen er fordelt på frikøb af kommunale medarbejdere/medarbejdere ved kulturinstitutionerne samt til materialer i forbindelse med afholdelse af kulturarrangementer/-aktiviteter.
16 Budget 2011-15 Sport på tværs Integration mellem afdeling og foreningsliv Sportsarrangementer for børn og unge Klubtimer til Ambassaden Børn og unge Aktiviteter for børn og sommerferieaktiviteter Koordinering m. Skovparken Tryghed i boligområdet Fædre for ro Evnen til godt naboskab
4
Opsøgende arbejde i Skovvejen Forældreansvar Ældre og enlige Værested for etniske kvinder Opkvalificering af beboerdemokrater Uddannelse af beboerdemokrater Uddannelse af projektleder 5
Image
Udgift i alt
Indtægter LBF Medfinansiering Rente Overført beløb
4
Regnskab 2011-15
Budget 2016-17
Afvigelse
140.000
57.000
83.000
0
20.000
11.000
9.000
0
60.000
18.000
42.000
0
60.000
27.000
33.000
0
32.000
32.000
0
0
31.000
31.000
0
0
1.000
1.000
0
0
150.000
106.000
44.000
20.000
50.000
11.000
39.000
100.000
95.000
5.000
20.000
266.000
229.000
37.000
0
65.000
42.000
23.000
0
200.000
186.000
14.000
0
1.000
1.000
0
0
148.000
133.000
15.000
0
104.000
90.000
14.000
0
44.000
43.000
1.000
0
100.000
93.000
7.000
50.000
6.935.000
6.161.000
774.000
855.000
6.935.000
7.016.000
81.000
5.200.000
5.200.000
0
1.735.000
1.755.000
20.000
0
61.000
61.000 855.000
Midlerne dækker aktivitetsmidler, tryk af materialer, mødeudgifter og lign. til indsatserne Velkomst til nye beboere (5000 kr.) samt tryghedsindsatsen (15.000 kr.) 5 Midlerne anvendes til køb af journalistiskbistand og tryk af materialer.
17 4. ORGANISERING OG EVALUERING Den forlængede helhedsplanen for Skovvejen indgår i den struktur, som er etableret i den fælles helhedsplan, ByLivKolding. Styregruppen Styregruppen for helhedsplanen vil være fælles med styregruppen for ByLivKolding. Styregruppen har det overordnede ansvar for: o Helhedsplanens gennemførsel og fremdrift o Helhedsplanens økonomi o Strategiske beslutninger Lokale styregrupper/koordinationsforum Afdelingsbestyrelsen indgår som styregruppe på aktivitetsniveau – dette betyder, at det boligsociale bliver et naturligt punkt på afdelingsbestyrelsesmøderne. Boligsociale medarbejdere De enkelte boligsociale medarbejdere sekretariatsledelsen.
indgår
i
ByLivKolding
og
refererer
dermed
til
Evaluering Skovvejens helhedsplan indgår i samme evaluering og løbende opfølgning som indsatserne i ByLivKoldings helhedsplan.