Blue Water News | Nr. 99 | april 2012
Tour de France – havvindmøller I uge 5 var Søren Stougaard og Jacob Kjærgaard / Blue Water Esbjerg sammen med deres kolleger fra Blue Water Brest, Marianne Girardin og Mogens Nielsen, på rundtur til franske havne for at se på muligheder i forbindelse med etablering af franske havvindmøller. Vi fik en varm velkomst i de forskellige havne og også det indtryk, at de er velorganiserede og klar til at opfylde de krav, som de vil møde i 2016, når de første 5 projekter skal løbe af stablen, fortæller Jacob Kjærgaard. Samtidig er vi sikre på, at Blue Water med vores erfaring på området fra andre lande kan yde vores til, at projekterne kan afvikles på en god måde. Nu skal indtrykkene evalueres, og vi må se på, hvordan vi kommer videre i forløbet. Blue Water Brest har allerede erfaring med transporter af vindmøller til lands som speditør og havneagent, mens transport af havvindmøller endnu ikke har været aktuelt i Frankrig. Mogens Nielsen / Blue Water Brest glæder sig til at tage denne udfordring op og udvide aktiviterne i Frankrig.
Tour de France startede i dette tilfælde i Paris på den danske ambassade, hvor vore folk blev modtaget af Karen-Luise Johansen Geslin. F.v. ses Jacob Kjærgaard, Søren Stougaard, Karen-Luise Johansen Geslin, Marianne Girardin og Mogens Nielsen.
Møde i klubben ”Les Tocqués de la pomme de terre”
F.v. ses Gerard Iguer / ADS, Michel Gueguen / ADS, Joseph Lalout / Germicopa, Fabrice Rolland / Blue Water og Alex Plougoulm / Germicopa. Blue Water Brest var inviteret med hos vores kunde gennem mange år, kartoffeleksportøren Germicopa, da de kunne fejre 10 års jubilæum i deres klub ”Les Tocqués de la pomme de terre” (Til kartoflens fremme). Germicopa samler hvert år kunder og forretningsforbindelser - bl.a. Blue Water og firmaets stevedorepartner ADS - sam-
men med nogle franske kokke, som er interesseret i kartoflen og forpligter sig til at udbrede budskabet om dette udmærkede produkt. I år fandt arrangementet sted på ”Le tour du Monde” en velkendt og fin pub i Brest. Per tradition afsløres stedet i sidste øjeblik som en overraskelse, kan Fabrice Rolland / Blue Water Brest fortælle.
Nyt inspektionscenter for fødevarestyrelsen i Brest
En vigtig nyhed på havnen i Brest er etablering af et nyt center, hvor fødevarestyrelsen kan inspicere f.eks. frosne fødevarer, der importeres og losses direkte på havnen i Brest. En stor fordel for Blue Water Brest, der de seneste 2 år har set en stor stigning af import af f.eks. frossen fisk importeret i både 20’ og 40’ containere til forarbejdning i den vestlige del af Bretagne. Man kan nu arrangere næsten omgående inspektion og spare vigtig tid. Det omfatter både frossen og fersk gods foruden dåsemad, hvilket ikke har været tilladt tidligere. Blue Water Brest fortæller, at havnen ugentligt anløbes af 3 forskellige store container-rederier med egen feeder-service og forventer fortsat stigning af importtrafikken. 11