ESG-rapport 2024

RAPPORT

INDHOLD

Meddelelse fra ledelsen

Hos Buus vil vi gøre byer, hjem og virksomheder grønnere, sundere og mere biodiverse.

Det er vores løfte indad og udadtil i en vigtig tid, hvor der er brug for at samles som verdenssamfund for at søge løsninger på komplekse udfordringer som klimaforandringer og tab af biodiversitet. En tid, hvor ansvarlig virksomhedsledelse med fokus på både miljø, mennesker og profit med rette ser ud til at blive et “license to operate”.

For, at vi kan indfri vores løfte, er der både brug for vores erfaringer, vores faglighed og den forretningsplatform, vi har opbygget gennem mere end 30 år. Men vi skal også udvikle og tilpasse os en ny tid. Den opgave tager vi på os.

Anlægsgartneren skal bringe naturen frem og i spil – ikke holde den nede. Vi skal skabe plads til det levede liv i et levende landskab forbundet med andre. Ikke i en forventning om, at det er i bynaturen, vi løser tidens store udfordringer, men i forventning om at der her kan fødes et sundt og oplevet grundlag for, at vi mennesker stiller op for og står sammen om at sikre, at vi passer på den klode, vi bebor.

Kimen til forandring bor i bevidstheden og i vores mindset. Derfor tager vi det seriøst, at vi arbejder med et naturpositivt mindset. Vi tror, at viden og kommunikation er afgørende på vejen mod bæredygtige samfund fremadrettet.

Den frodige bynatur er stadig en kamel at sluge for mange, og for bare 10 år siden ville den være dømt ude som: rodet, fuld af ukrudt og som direkte besværlig at pleje og styre.

Vi ved, at løsninger, der både bygger på vores lange praksiserfaring og vores evner til at skabe smukke uderum og -miljøer, bliver levende, værdsatte og stærke, når vi tilføjer dyb viden om, hvordan vores natur fungerer, fra eksempelvis fagbiologer.

Kimen til forandring bor i bevidstheden og i vores mindset. Derfor tager vi det seriøst, at vi arbejder med et naturpositivt mindset.

Dertil kommer kobling med eksempelvis AI-genererede data og bevægelsen henimod at bruge solide metoder til scoring af bynatur som f.eks.

Aarhus Universitets nyudkomne UrbanBioScore. Med rette metoder og indsamlet data, kan vi hjælpe med at levere valid information, konkret indsigt og stærk opbakning til eksempelvis vores kunders ESG-rapportering.

Men endnu mere væsentligt er det, at vi kan tydeliggøre og kvalificere effekten af vores arbejde med at omdanne arealer fra eksempelvis rene

kulturlandskaber til bynatur med øget vildskab – og pleje og videreudvikle dem efterfølgende. Viden, der kan skabe endnu mere opbakning, forståelse og begejstring for at give plads til bynaturen og til den vilde natur.

Vi ser det derfor som en del af vores opgave at sørge for inspirerende kommunikation om bynaturens formål og berettigelse; og dette skal naturligvis spille sammen med faglig og nøgtern dokumentation af effekten af vores indsatser og løsninger.

Denne tilgang går hånd i hånd med langsigtet tænkning og forankring i både Buus anlæg og Buus pleje.

Hvordan vi konkret indfrier vores løfte, nu og fremadrettet, det kan du bl.a. læse mere om i denne første ESG-rapport, som vi har glædet os til at dele. Den rummer selv sagt ikke alt, men den rummer meget, og den er lavet med respekt for, at rejsen er i gang. Ikke afsluttet.

Derfor er ESG-rapporten og tilknyttede indsatsplaner også et centralt omdrejningspunkt for Buus fremadrettet.

God læselyst.

KIM BISGAARD, CEO, BUUS A/S

Vi arbejder for at gøre byer, arbejdspladser og hjem grønnere,

biodiverse

sundere og mere

Buus A/S er en af Danmarks største anlægsgartnervirksomheder og tilbyder primært B2B-rådgivning og -ydelser.

Vores team af fagspecialister udfører komplekse opgaver og opgaver af alle størrelser inden for entrepriser, omlægning og pleje af grønne udearealer, havedesign, kloakservice og klimatilpasning.

Omsætning (mio. kr) 180.655

I mere end 30 år har vi leveret kvalitetsarbejde til en solid kundeportefølje bestående af virksomheder, bygherrer og entreprenører, offentlige institutioner og kommuner, boligforeninger og privatpersoner.

Vores hovedfokus er at skabe mere og bedre bynatur med en målbar positiv effekt på biodiversiteten og på menneskers sundhed og trivsel. Sager

kr)

2.375

Leverandører

(FTE)

BUUS AALBORG

BUUS AARHUS

BUUS Horsens Lagerplads

BUUS Billund

Udviklingsprojekter for bynatur

Buus A/S indtrådte i 2023 i to pilotprojekter for fremme af bynatur og biodiversitet i bynære områder og måle på effekten af udførte tiltag over tid. Som del af projektgruppen omkring AI-genereret kortlægning af on-site biodiversitet er vi med til at give indsigt i branchebehov, træne modellen på virkelige projekter, og brede kendskabet til metoden ud i bygge- og anlægsbranchen (1). Som del af projektgruppen omkring UrbanBioScore: National metode til kortlægning af biodiversitet i byer er vi med til at efterprøve metoden på vores projekter, give praksisnære input til videreudvikling og kobling med kundebehov f.eks. ifm. ESG-rapportering (2) .

Højdepunkter fra året der gik 2024

Buus A/S klimapartner

I 2023 indgik vi et klimapartnerskab med Aalborg Kommunes Klimaalliance, og i 2022 underskrev vi Klimaalliancen Aarhus Commitment Paper med mål om, at 100 % af vores person- og varebilsflåde og 100% af vores håndværktøjer drives af el eller andet lav-emissions drivmiddel i 2030. Det er vigtigt for os at indgå i forpligtende partnerskaber med klare bæredygtighedsmål, for at sikre transparens og retning omkring Buus arbejde med bæredygtighed for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere (4) .

Nul sprøjtegifte

Pr. 1. januar 2024 blev Buus A/S 100 % fri for sprøjtegifte. Vi er naturligvis stoppet med brug af svært-nedbrydelige sprøjtegifte som glyphosat, iodosulfuron-methyl og diflufenican på permeable områder jf. lovgivningen men også brug af let-nedbrydelige, ikke-forbudsomfattede sprøjtegifte som f.eks. pelargonsyre. I stedet benyttes håndlugning, børstning med el-maskine samt skumning med kogende vand og planteskum bestående af organiske indholdsstoffer fra kokosnød og majs (3) .

Vinder af inspirationspris

I september 2024 vinder vi Erhverv Aarhus’ inspirationspris i kategorien Grøn Omstilling. Årsagen er bl.a. udgivelsen af og ambitionerne i vores Strategi for Bæredygtighed, som udkom i april samme år og satte strategisk retning for vores bæredygtig hedsarbejde

Højdepunkter fra året der gik 2024

Strategisk bæredygtigheds-boost

Efter intern forankringsproces hos ejere og bestyrelse, udgav vi i april 2024 Strategi for Bæredygtighed. Det skete for at fremme vores strategiske tilgang til bæredygtighed samt sikre retning og transparens omkring ambitionsniveau og konkrete bæredygtighedsmål. Hermed blev også virksomhedens formål ændret, så der nu tages udgangspunkt i Den Tredobbelte Bundlinje. Året før fik vi vores første bæredygtighedschef for at sikre retning og progression.

1) Buus indtrådte i 2023 samarbejdet med Molio, Care4Nature, Fælleshaven, Deloitte, BioCircular og IdVerde omkring

AI-genereret præregistrering af on-site biodiversitet og Kortlæg jeres udendørsarealer og styrk biodiversitetsindsatsen

2) Buus indtrådte i 2024 samarbejdet med en allerede etableret gruppe af tværfaglige fagspecialister omkring

National metode til kortlægning af bynatur og udviklingen henimod en score for biodiversitet UrbanBioScore 2025

AU Ecoscience - UrbanBioScore

3) Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler: Skumning

Skumning

4) Commitment Paper, Aarhus Kommune Klimaalliance Klimapartnerskab med Aalborg Kommune Klimaalliancen

5) Buus Strategi for Bæredygtighed

Beskrivelse af organisationen

Hos Buus A/S har vi siden april 2024 taget udgangspunkt i den tredobbelte bundlinje (1) Det betyder, at vi som virksomhed er fokuseret på at tage hensyn til en økonomisk såvel som en miljømæssig og social bundlinje. En tilgang, vi er i fuld gang med at integrere i vores måde at drive forretning på, i vores dagligdag og i forbindelse med de opgaver, vi er en del.

Derfor arbejder vi i stigende grad med naturbaserede løsninger, eller Nature-Based Solutions, NBS, i vores afdelinger. Løsninger, der søger at efterligne eller reetablere naturens egne processer for at bidrage til at løse nogle af tiden store udfordring som følge af klimaforandringer og tab af biodiversitet (2) .

Vores primære opgaver foregår inde i kernen af Danmarks byer og bynære områder. Steder hvor ændret arealanvendelse i form af byudvikling har efterladt begrænset plads til artsrige, grønne områder.

Buus A/S har fokus på at skabe fremtidens grønne oaser, hvor der både er plads til mennesker, men også til hjemmehørende plantearter og det tilknyttede dyreliv.

People Planet Profit

NØGLERESSOURCER

Opgaver

• 1.698 plejesager fordelt på 833 kunder

• 677 anlægsprojekter herunder entrepriser, havedesignopgaver, kloak- og klimatilpasningsopgaver.

Mennesker

156 medarbejdere (FTE) herunder højt specialiserede anlægsgartnere, teknikere, brolæggere, kloakmestre mm.

Fagekspertise

Vi har mere end 30 år på bagen, og arbejder målrettet hele landet for at gøre byer, arbejdspladser og hjem grønnere, sundere og mere biodiverse.

Rådgivningsarbejde

Vi rådgiver private haveejere, virksomhedsejere, bygherrer mm. før, under og efter anlægsfasen. Rådgivningen omfatter fagspecialer inden for etablering og pleje af bynatur, brolægningsarbejde og klimatilpasning. Vores rådgivning omfatter også udvikling af grønne områder med fokus på at fremme biodiversitet. For at sikre, at vi arbejder systematisk og udvikler området ud fra et videnskabeligt funderet grundlag, indgår vi to relevante pilotprojekter og samarbejder med biologer om at kortlægge og registrere biodiversitet (3)

FORRETNINGSAKTIVITETER

Pleje af grønne udearealer

Grøn pleje

Vi plejer og drifter grønne udearealer hos private virksomheder, boligforeninger såvel som offentlige institutioner. Vi bruger ingen sprøjtemidler, 90 % af vores håndværktøj er eldrevet, vi oplader værktøjet med solceller, og 30 % af vores person- og varebilsflåde er eldrevet. Vi har fokus på at hjælpe vores kunder med at udvikle deres udearealer, så de fremmer biodiversiteten f.eks. ved at skabe større levestedsvariation i form af elementer som vand, dødt ved, fritliggende sten og fokus på hjemmehørende plantearter. Vi håndluger, børster og skummer evt. uønskede planter væk, og indfaser i 2025 flere plejemetoder, der sænker næringsindholdet jordbunden som f.eks. afrivning, skrab, afbrænding og slåning.

Glatførebekæmpelse

Vi tilbyder professionel saltning og snerydning. Vi holder os løbende opdateret på alternative produkter og metoder og er opmærksomme på, at saltning kan give udfordringer for planters vandoptag og udvaskes til vandmiljøet.

VÆRDISKABELSE

Grønne oaser i byerne fulde af liv

Mere plads til bynaturen og til at fremme biodiversitet grønne oaser, hvor mennesker, hjemmehørende plantearter og det tilknyttede dyreliv har forrang og kan trives.

Reduceret ressourceforbrug

Fokus på tidlig involvering med bygherrer, entreprenører mm. for øget mulighed for at rådgive om reduceret bundopbygning og alternative cirkulære materialer.

Udvikling af medarbejdere

Anlægsarbejde

Etablering af bynatur

Som del af vores naturbaserede løsninger etablerer vi grønne udearealer med fokus på at fremme biodiversitet. Vi udplanter og udsår hjemmehørende plantearter og transplanterer vilde urter og blomster fra f.eks. råstofgrave ind bynære områder. Vi etablerer elementer, der giver strukturel variation for at skabe forskelligartede levesteder. Det kan f.eks. være skrænter, fritliggende sten, vandhuller, næringsfattige områder eller brug af råjord som vækstmedie, uslåede arealer mm. Selvom der er stigende interesse for denne type anlægsprojekter, er det langt fra alle bygherrer og dermed udbud, der vægter biodiversitet. Buus A/S etablerer således stadig grønne områder, der ikke har sat fokus på at fremme biodiversitet.

Grønne tage & facader

Vi etablerer ekstensive og intensive grønne tage, der omdanner varmeopsugende, livløse tagflader til levende, grønne arealer, der kan bidrage positivt til biodiversiteten, tilbageholde nedbør, aflaste kloaksystemet og mindske urban heat island effekten i byerne. Også denne løsning er del af vores naturbaserede løsninger.

Klimatilpasning & kloakservice

Klimatilpasning er blevet en nødvendighed en tid med øget nedbør som følge af et varmere klima. Vi kloakseparerer og etablerer afvandingsrender samt etablerer regnvandsbassiner og regnvandsbede, der kan forsinke og rense vand og være med til at forhindre overløb fra kloakkerne til vandmiljøet. Regnvandsbassiner og regnvandsbede er en del af vores naturbaserede løsninger og kan desuden understøtte vandlevende dyr og plantearter.

Stendiger

Udover at stendiger har en høj æstetisk og historisk værdi, der går helt tilbage til 1100-tallet, er stendiger velegnede levesteder for eksempelvis mange insekter og padder. Vores digebyggere er specialister at genopbygge gamle stendiger ved f.eks. kirker og herregårde med respekt for kulturhistoriske, naturmæssige, lovgivningsmæssige og landskabsmæssige hensyn.

Brolægningsarbejde

Vi udfører professionelt brolægningsarbejde i forbindelse med større og mindre entrepriser. Eksempelvis etablering af ny belægning på bytorve, gågader mm. Som led i arbejdet for at mindske ressourceforbrug arbejder vi også med reduceret bundopbygning på områder som stier og fortove.

Havedesign

Vi tilbyder professionel etablering af haver og uderum, der både byggeteknisk og æstetisk opfylder ønsker, der resulterer i en indbydende, grøn oase. Vi rådgiver vores kunder om muligheden for at vælge certificeret træ f.eks. FSC, hvis det er relevant for projektet samt forslag til beplantning med hjemmehørende arter som alternativ til eksoter.

Efteruddannelse og opkvalificering af vores medarbejdere inden for anlægsgartnerfaglige kompetenceområder samt krydsfelter med andre fagspecialer f.eks. i forbindelse med anlæg og drift af områder med fokus på at fremme biodiversitet.

Høj kvalitet til vores kunder

Best-in-class rådgivning og udførelse af udearealer for vores kunder. Vi insisterer på at være blandt de bedste i branchen.

Udvikling af branchen

Stærke, tværfaglige samarbejder omkring metodeudvikling inden for eksempelvis naturtransplantation samt kortlægning og scoring af biodiversitet til styrkelse af mødet mellem det praksisnære og det teoretiske.

Strategi og bæredygtighedsrapportering

Som virksomhed ønsker vi at gå forrest i en udvikling, hvor bæredygtighed i stigende grad bliver et vigtigt parameter for det samfund, der omgiver os, og som vi er en del af.

Vi vil gøre en positiv forskel i vores branche. Vores ydelser og vores resultater skal være miljømæssigt og socialt ansvarlige såvel som finansielt rentable. Det er omdrejningspunktet i den Strategi for Bæredygtighed, som Buus A/S udgav i april 2024 (1), og som også ligger til grund for beslutningen om virksomhedens fremadrettede arbejde med bæredygtighedsrapportering, analyser og indsatser.

Vi tror på og bifalder, at det fremover bliver et “licence to operate”, at vi som virksomheder tager medansvar for vores negative påvirkning af miljøet og mennesker (2). Både egne, direkte påvirkninger og indirekte påvirkning igennem værdikæden.

Vi tror også på, at arbejdet med at nedbringe de påvirkninger kan blive katalysator for forbedret konkurrencekraft, virksomhedspræstation og brancheinnovation.

Gevinsterne – miljømæssigt, socialt og forretningsmæssigt – er afhængige af, at vi går strategisk til arbejdet med bæredygtighed, og at arbejdet forankres i ledelsen og bestyrelsen samt indarbejdes som en del af virksomhedens kerneforretning.

Den proces blev accelereret i efteråret 2023 med ansættelsen af en medarbejder til dedikeret varetagelse af vores bæredygtighedsarbejde. Herunder udarbejdelse af relevante analyser og benchmarking, udarbejdelse og indstilling af bæredygtighedsrelaterede beslutningsforslag til ledelse, bestyrelse og ejere samt udvikling af en Strategi for Bæredygtighed for Buus A/S.

Processens første milepæle blev indfriet i foråret 2024, hvor virksomhedens formål også blev skærpet. Buus A/S driver således forretning ud fra princippet i den tredobbelte bundlinje (3) og vores fire overordnede Buus-mål udsprunget af FN’s Verdensmål (4). Med denne udgivelse af Buus' bæredygtighedsrapport 2023/2024 indfries endnu en milepæl i arbejdet med bæredygtighed.

Rapporten og de tilhørende indsatsplaner og målsætninger sikrer transparens og tydelighed overfor vores kunder herunder også dem, der er omfattet af bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) (5), men også over for leverandører, samarbejdspartnere såvel som egne medarbejdere og omgivende samfund. Samtidig sikres vigtig indsigt i innovations- og udviklingspotentialer for vores virksomhed.

Buus rapporterer i henhold til VSME-standarden (6) suppleret med dele af det bredere CSRD-relaterede framework og ESRS-standarden. For yderligere detaljer gå til side 54, Læseguide og ESRS-standard.

EU har, i løbet af vores arbejde med denne rapportering, ændret kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Hvor vi indledningsvis arbejdede med analyser med henblik på at imødekomme fremtidige rapporteringsforpligtelser, er der nu – via EU's såkaldte omnibus-proces – åbnet mulighed for frivillig rapportering med et lavere niveau af standardkrav (7). Vi er dog fortsat opsat på at rapportere ud over minimumsforventningerne og mere målrettet i forhold til både vores kunders behov og vores egne ambitioner.

Udarbejder Buus A/S bæredygtighedsstrategi, mål og indsatspunkter, rådgiver om og udarbejder fremadrettede udviklingstiltag og gennemfører tilslutning til rammeværk og relevante certificeringer

Forankring af bæredygtighed

Bestyrelsen

Buus bæredygtighedsafdeling

Whistleblowerenhed Beierholm

Godkender Buus' bæredygtighedsstrategi

Overser whistleblower-ordning

Gennemfører data-indsamling og beregninger i samarbejde med Buus bæredygtighedsafdeling

Buus økonomiafdeling

CEO og bæredygtighedschef

Fastlægger retningen for Buus bæredygtighedsstrategi, mål og indsatspunkter

Gennemfører bæredygtighedsrelaterede indsatser inden for arbejdsmiljø og sikkerhed

Buus sikkerhedsansvarlig

Praksis, politikker og initiativer

Bæredygtighedspraksis, politikker, initiativer (JA/NEJ)

Offentligt tilgængeligt

Konkrete mål Politik- og rapporthenvisning

Klimaændringer Ja Ja Ja 1) Buus Strategi for Bæredygtighed, 2024, 2) Medunderskriver af Klimaalliancen Aarhus Commitment Paper, 2022, 3) Partnerskabsaftale Klimaalliancen Aalborg, 2023, 4) Buus Bæredygtighedspolitik (under udarbejdelse, deadline ultimo 2025)

Forurening Ja Ja Ja 1) Buus Strategi for Bæredygtighed, 2024, 2) Partnerskabsaftale

Klimaalliancen Aalborg, 2023, 3) Buus Bæredygtighedspolitik (under udarbejdelse, deadline ultimo 2025)

Bæredygtighedspraksis, politikker, initiativer Verdensmål Standardreference

Reduktion af virksomhedens CO2-udledning i scope 1, 2 og 3 er et af vores fire Buus-mål udsprunget af FN's Verdensmål. Buus-målene blev formuleret i 2022. I 2015 fik vi første el-bil, og i 2022 underskrev vi Commitment Paper, Klimaalliancen Aarhus og indgik i 2023 partnerskabsaftale med Klimaalliancen Aalborg med mål om 100 % el- eller anden lav-emmission-drivmidler for hele vores person- og varebilsflåde samt håndværktøj (2030). I 2024 besluttede vi at arbejde for at tilslutte os SBTi.

Buus A/S aktiviteter tilføjer ikke forurening med særligt skadelige stoffer til jord, vand og luft og er ikke forpligtet ved lov til rapportering derom. ESG-data over forurening anføres derved ikke i denne rapport. Buus A/S er dog ansvarlig for opgravning af jord, der i byerne som udgangspunkt klassificeres som lettere forurenet. Jordflytning håndteres af relevant vognmand efter gældende regler. forhold til forurening af vand stoppede vi pr 1. januar 2024 brug af alle sprøjtegifte.

Vand- og marine-ressourcer

Ja Ja Ja

1) Buus Strategi for Bæredygtighed, 2024, 2) Partnerskabsaftale

Klimaalliancen Aalborg, 2023, 3) Buus Bæredygtighedspolitik

(under udarbejdelse, deadline ultimo 2025)

Biodiversitet og økosystemer

Ja Ja Ja

1) Buus Strategi for Bæredygtighed, 2024, 2) Partnerskabsaftale

Klimaalliancen Aalborg, 2023, 3) Buus Bæredygtighedspolitik (under udarbejdelse, deadline ultimo 2025)

Cirkulær økonomi Ja Nej Ja 1) Buus Strategi for Bæredygtighed, 2024, 2) Cirkulær-økonomi-kortlægning, 2024 3) Buus Bæredygtighedspolitik (under udarbejdelse, deadline ultimo 2025)

Buus A/S har gennem mange år arbejdet aktivt for at introducere og udføre regnvandsopsamlingsanlæg hos vores kunder foruden regnvandsbede, regnvandsbassiner og grønne tage. I 2024 stoppede vi brug af sprøjtemidler, og i vores partnerskabsaftale med Klimaalliancen Aalborg samt i vores Strategi for Bæredygtighed har vi sat mål om gennemførelse af undersøgelse af muligheden for udskiftning af ikke-organisk gødning med organisk gødning, deadline for analyse og mål, ultimo 2025.

I partnerskabsaftalen med Aalborg Kommunes Klimaalliance har vi sat mål om udarbejdelse af plan for udfasning af sphagnum ultimo 2025 og stop for brug af spaghnum ultimo 2026. I 2024 indgik vi et samarbejde med en række andre virksomheder og videninstitutioner omkring kortlægning af biodiversitet i byerne for at fremme biodiversitet.

I samarbejde med eksternt konsulentfirma gennemførtes 2024 en CØ-kortlægning af virksomheden (cirkulær-økonomi) inkl. afholdelse af workshops og case-udarbejdelse med fokus på medarbejderinddragelse. På baggrund af dette udarbejdes vores Bæredygtighedspolitik, og processer sættes op for at øge andelen af genanvendte/genbrugte materialer og mindske ressourceforbruget.

Højeste ledelsesniveau med ansvar for implementeringen

VSME B2-26 CEO

VSME B2-26 CEO

VSME B2-26 CEO

VSME B2-26 CEO

VSME B2-26

Bæredygtighedspraksis, politikker, initiativer (JA/NEJ)

Offentligt tilgængeligt

Egen arbejdsstyrke

Arbejdstagere værdikæden

Konkrete mål

Ja Nej Ja

Politik- og rapporthenvisning

1) Buus Strategi for Bæredygtighed, 2024, 2) Code of Conduct og understøttende arbejdsmiljø- og personalepolitik (under udarbejdelse, deadline ultimo 2025)

Ja Nej Ja Code of Conduct (under udarbejdelse, deadline ultimo 2025)

Bæredygtighedspraksis, politikker, initiativer Verdensmål Standardreference

I Buus A/S personalehåndbog er der nedskrevet virksomhedens processer og praksis inden for en række forhold, der er relevante for egen arbejdsstyrke. I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport identificerede vi behov for styrkelse af S-indsatser herunder behov for Code of Conduct og understøttende arbejdsmiljø- og personalepolitikker (under udarbejdelse). Vi har en whistleblowerordning.

7 af vores i alt 871 leverandører har oprindelse uden for Danmark – herunder NL, NO, SE og USA. Vi er bekendte med, at vi dog er del af længere og komplekse værdikæder, hvori der kan være væsentlig risko for negativ påvirkning af menneskerettigheder og rettigheder for arbejdstagere i værdikæden, og hvor vores nuværende handlemulighed er begrænset. Risici søges adresserede i en ny Code of Conduct (under udarbejdelse) med efterfølgende leverandørdialog, samt et stigende fokus på certificerede varer. Vi sikrer adgang til whistleblowerordning via vores website (igangsat).

Berørte lokalsamfund

Ja Nej Ja Code of Conduct (under udarbejdelse, deadline ultimo 2025)

Buus A/S søger at mindske negativ påvirkning af lokalsamfund forbindelse med vores projekter ved at benytte el-biler og el-værktøj for at mindske forurening og støjgener. I vores personalehåndbog beskrives prodecurer for at sikre professionel opførsel og oprydning på projekterne. Vi donerer løbende materiel og arbejdstimer til lokale sociale projekter og initiativer. Buus A/S overholder naturligvis gældende lovning for aktiviteter, der kan berøre lokalsamfund. Som del af længere og komplekse værdikæder kan der være risko for negativ påvirkning af lokalsamfund i eksempelvis højrisikolande for negativ social indvirkning. Udarbejdelse af Code of Conduct er igangsat.

Forbrugere og slutbrugere

Ja Nej ja Code of Conduct (under udarbejdelse, deadline ultimo 2025)

Forretningsadfærd

Ja Nej Ja Code of Conduct (under udarbejdelse, deadline ultimo 2025), Datasikkerhedspolitik og antikorruptionspolitik (under udarbejdelse, deadline ultimo 2025)

Vi arbejder med høj faglighed og sikkerhed for kvalitetsarbejde for vores kunder. Procedurer er delvist beskrevet i vores personalehåndbog og sikres via klar projektstyring og mandskab med høj faglighed. Vi afleverer til tiden og henhold til aftaler indgået med vores kunder. Vores medarbejdere gennemgår løbende branchespecifikke kurser. Vi har indgået brancherelevante forsikringsaftaler på eks. udført arbejde. Vi er transparente vores kommunikation og kommer ikke med uunderbyggede påstande om eksempelvis bæredygtighed. Vi har igangsat udarbejdelse af Code of Conduct.

Vi har igangsat udarbejdelse af en Code of Conduct. Som virksomhed respekterer vi internationale menneskerettighedskonventioner og ILO's kernekonventioner herunder i relation til arbejdstagerrettigheder mm. Vi ønsker at drive en ansvarlig og professionel virksomhed og har vores Strategi for Bæredygtighed forpligtet os til at tage hensyn til en økonomisk, social og miljømæssig bundlinje.

Højeste ledelsesniveau med ansvar for implementeringen

VSME B2-26 CEO

VSME B2-26 CEO

VSME B2-26

VSME B2-26 CEO

VSME B2-26 CEO

Vi gør verdens mål til vores mål

Dobbelt væsentlighedsanalyse

I forventning om kommende krav under CSRD har Buus A/S igangsat en proces for at styrke vores arbejde med dobbelt væsentlighed. I samarbejde med Norion Consult er der påbegyndt intern opkvalificering i metode og udvikling af redskaber med afsæt i European Financial Reporting Advisory Group’s (EFRAG) vejledninger. Målet er at kunne vurdere både, hvordan virksomheden påvirker omverdenen, og hvordan bæredygtighedstemaer påvirker Buus A/S' forretningsmodel.

EU's såkaldte omnibus-proces har siden ændret rammerne, og Buus A/S er som følge heraf forventeligt ikke længere omfattet af den formelle rapporteringspligt under CSRD. Det indebærer også, at der ikke længere stilles krav om at gennemføre en fuld dobbelt væsentlighedsanalyse. Den VSMEstandard, som vi i denne rapport følger, indeholder heller ikke metodekrav på dette område.

Ikke desto mindre ser Buus A/S stor værdi i den læring og det perspektiv, der opnås gennem arbejdet. Processen bidrager til, at vi ser på vores forretning med nye og kritiske øjne – og at vi i højere grad skaber rum for, at omverdenen kan bidrage med input til vores udvikling.

For at sikre en mere dækkende rapportering har Buus A/S valgt at supplere VSME-standarden med udvalgte elementer fra det bredere CSRD-framework og ESRS-standarderne. I den forbindelse er vi

blevet fortrolige med principperne for dobbelt væsentlighed og har gennemført interne workshops, hvor vi har analyseret både påvirkninger og afhængigheder i forhold til centrale bæredygtighedstemaer. På den baggrund har vi i år identificeret enkelte områder, som behandles nærmere i rapporten.

Buus A/S vil fremadrettet fortsætte det systematiske arbejde med at kortlægge vores påvirkninger og muligheder inden for bæredygtighed – ikke kun som en teknisk øvelse, men som led i vores strategiske udvikling og dialog med vores interessenter.

Valg af ESG-temaer

De ESG-temaer, Buus A/S har valgt at arbejde med i denne rapport, er baseret på en indledende prioritering af de mest akutte og relevante forhold. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af vores forretningskontekst samt en overordnet vurdering af, hvor de væsentligste påvirkninger, risici og muligheder (IRO) ligger – herunder også potentielle finansielle muligheder og trusler.

I dette første år har vi haft særligt fokus på de miljømæssige forhold (E – Environment), som er presserende for vores virksomhed. Arbejdet med de sociale og ledelsesmæssige temaer (S og G) vil blive uddybet i de kommende rapporteringsår.

Processen bidrager til, at vi ser på vores forretning med nye og kritiske øjne – og at vi i højere grad skaber rum for, at omverdenen kan bidrage med input til vores udvikling

Dobbelt væsentlighedsanalyse

Træning og kompetenceudvikling

Artsbestandens størrelse

Energi

Klimarelateret biodiversitetstab

Arealforandring (land, vand og hav)

Befæstet areal Affald

RAPPORTERINGSPRIORITET

Vandudledninger i havene

Tilpasning til klimaforandringer

Vandforbrug

Vores rolle i værdikæden

VORES

FORRETNING

Vi arbejder målrettet for at mindske aftryk på miljø og samfund fra vores virksomhed, eksempelvis CO2e-udledningen fra vores virksomhed og de services, vi tilbyder.

UPSTREAM-AKTIVITETER

PRODUKTER

Upstream refererer til de tidlige led i vores virksomheds værdikæde herunder miljømæssige og sociale risici i leverandørleddet.

DOWNSTREAM-AKTIVITETER

MARKEDER

Downstream refererer til de dele af vores virksomheds værdikæde, der ligger efter vores egne ydelser.

UPSTREAM-AKTIVITETER

PRODUKTER

Klima

Vi indkøber betonbelægning samt betonfundamenter til sikring af støttemure, montering af legepladselementer, cykelskure, bænke mm. Betonproduktion er forbundet med signifikant CO2e-udledning og råstofforbrug. Vi understøtter leverandører, der har fokus på genanvendelse via vores indkøb.

Biodiversitet

Vi indkøber frø, kultiverede planter og træer til beplantningsopgaver for virksomheder, offentlige institutioner og private. Kultiverede planter i sphagnum som vækstmateriale kan have negativ påvirkning på biodiversitet (ødelæggelse af tørvemoser) og klima (frigivelse af kulstof lagret i tørvemoser, energiforbrug fra væksthuse). Kultiverede planter, hvis eksotiske, understøtter i mindre grad end hjemmehørende arter dansk fauna. Vi understøtter leverandører i produktion af hjemmehørende arter via vores indkøb.

Ressourceforbrug og cirkularitet

Vi indkøber råstoffer i form af forskellige jordarter som sand og grus, der især benyttes i forbindelse med bundopbygning på både store og mindre entrepriseopgaver for virksomheder og offentlige institutioner samt i forbindelse med anlæg af haver hos privatkunder. Mangel på ikke-fornybare råstoffer er en udfordring i branchen. Vi bakker op om leverandører, der arbejder med øget genanvendelse via vores indkøb og dialog. Vi indkøber bearbejdet træ til eksempelvis terrasser i entrepriseopgaver samt ved anlæg af haver for privatpersoner. Eksotisk træ kan have negative konsekvenser for biodiversiteten på fældningsstedet. Vi arbejder med brug af certificeret træ.

Vand og vandmiljø

Vi indkøber organisk og uorganisk gødning i forbindelse med anlæg og pleje af grønne arealer. Gødning kan resultere i udvaskning af næringsstoffer til grundvand og åer, søer og havmiljøet. Produktion af kunstgødning er forbundet med betydelig CO2e-udledning. Brug af gødning kan desuden have negativ påvirkning på biodiversiteten. Vi arbejder frem mod et evt. stop for køb af kunstgødning hos vores leverandører.

VORES

FORRETNING

Klima

Vi arbejder med at nedbringe virksomhedens CO2e-udledninger i scope 1, 2 og scope 3. Derfor udfaser vi fossile drivmidler i vores flåde af person- og varebiler og vores håndværktøj. Vi benytter miljødeklareret grøn strøm fra Danmark produceret af vedvarende energikilder eksempelvis fra danske vindmøller (1) . Side 55 E - Environment

Sundhed og sikkerhed

Vi understøtter kompetenceudvikling hos vores medarbejdere, gennemfører trivselsundersøgelser, og har fokus på analyse og indsatser for øget sikkerhed. Vi har igangsat en Code of Conduct samt understøttende politikker.

Side 60 S – Social

Vand

Vi forbruger vand på egne matrikler til vanding, toiletskyl, vask af biler samt til vanding ved anlæg og pleje af grønne udearealer for virksomheder, offentlige institutioner og privatkunder. Vand kan blive en knap ressource i fremtiden. Vi arbejder på at mindske vandforbruget via vandopsamling. Side 55 E - Environment

Biodiversitet og økosystemer

Vi anlægger og drifter i stigende grad områder, der har fokus på at fremme biodiversitet og benytter AI og videnskabeligt baseret metode til kortlægning af biodiversitet og effektmålinger. Vi bruger i stigende grad hjemmehørende planter og træer. Vi stopper brug af sphagnum og bruger ingen sprøjtemidler. Side 55 E - Environment

Ressourceforbrug og cirkularitet

Vi arbejder med at mindske ressourceforbruget ved at reducere bundopbygningen i belægningsarbejder og øge brug af genanvendte materialer f.eks. ved brug af knust beton til bundopbygning. Vi mindsker affald fra vores driftsopgaver f.eks. ved at lade afklip blive på grunden, hvor det formulder. Vi genanvender vand ved at installere vandopsamling hos vores kunder. Side 55 E - Environment

Diversitet, lighed og inklusion

Vi arbejder aktivt for at fremme en inkluderende kultur uden mobning, chikane eller diskrimination. Vi har igangsat en Code of Conduct samt understøttende politikker. Side 60 S - Social

Arbejdstagerrettigheder

Vi respekterer retten til organisering og kollektive forhandlinger i overensstemmelse med gældende lovgivning. I forhold til ansættelsesforhold arbejder vi med klare kontrakter og fair løn. Vi har en whistleblowerordning.

Side 60, S - Social

Menneskerettigheder og ansvarlig forretningsadfærd

Som virksomhed respekterer vi internationale menneskerettighedskonventioner og ILO's kernekonventioner herunder i relation til arbejdstagerrettigheder mm. Vi har igangsat udarbejdelse af en Code of Conduct. Side 60 S - Social og side 66 G - Governance

DOWNSTREAM-AKTIVITETER

MARKEDER

Klima

Vi vil gerne bidrage til, at vores branche reducerer CO2e-udledning, støj og forurening fra køretøjer og maskiner. Derfor udfaser vi fossile drivmidler senest i 2030 for vores vare- og personbilsflåde, og vi benytter el-håndværktøj hos vores kunder – herunder private samt virksomheder og offentlige institutioner.

Vand

Grønne udearealer kan være forbundet med et højt vandforbrug. Vores kunder tilbydes løsninger som eksempelvis vandopsamling som alternativ til brug af drikkevand.

Biodiversitet og økosystemer

Vores kunders arealer er som hovedregel placeret i byer eller byområder. De kan blive til god bynatur, der understøtter almindelige arter, planter såvel som dyr, og bidrager til at genskabe naturforbundethed hos brugerne. Derfor tilbyder vi naturbaserede løsninger og deltager i projekter, der arbejder med metoder til kortlægning af biodiversitet og effektmålinger.

Ressourceforbrug og cirkularitet

Vi arbejder med tidlig involvering med bygherrer og entreprenører for at sikre, at vores rådgivning om eksempelvis reduceret bundopbygning, brug af genanvendte materialer eller alternative metoder som naturtransplantation kan realiseres.

Forbrugere og slutbrugere

Vores kunder skal være trygge i, at vi leverer et fagligt højt niveau og et produkt, de kan regne med, bliver udført i henhold til aftalen og gældende lovgivning. Kompetenceudvikling samt brancherelevante forsikringer er derfor i fokus hos os.

Environment

Bygge- og anlægsbranchen udgør en stor del af Danmarks forbrug af energi og ressourcer. Eksempelvis står branchen direkte og indirekte for 30 % af den samlede CO2e-udledning og for ca. 30 % af det samlede danske råstofforbrug (1)(2) .

Vi ønsker at være med til at fremme den grønne omstilling og udviklingen mod bæredygtige samfund fremadrettet. Vores udgangspunkt og motivation er, at vi naturligvis skal tage ansvar for at mindske vores påvirkning på miljøet. Vi har respekt for, at der er grænser for vores klodes ressourcer og bæreevne, og at vi kan og skal spille en positiv rolle sammen med bygge- og anlægsbranchens øvrige aktører i forhold til at mindske presset på miljøet.

Derfor arbejder vi for at nedbringe ressourceforbruget i forbindelse med de projekter, vi er en del af f.eks. ved at arbejde med reduceret bundopbygning og øge andelen af genanvendte materialer f.eks. knust beton som bærelag. For at sænke CO2e-udledningen udfaser vi fossile brændsler i hele vores person- og varebilsflåde. For at mindske presset på vandmiljøet og grundvandet bruger vi ingen sprøjtegifte, og for at fremme biodiversitet arbejder vi med øget vildskab, mere plads til bynatur og benytter AI-teknologi samt videnskabelig baseret metode til kortlægning af biodiversitet.

Klima

Reduktion af CO2e har været et fokusområde i Buus A/S, siden virksomheden købte den første el-bil i 2015. Dengang var indsatsen ikke del af en større forretningsstrategisk og forretningsetisk udvikling men en ide, der virkede umiddelbar sund og derfor blev til virkelighed. I dag er arbejdet for CO2e-reduktion en del af vores fire Buus-mål, vores Strategi for Bæredygtighed (1) og en ambition om at sætte klimamål i tråd med videnskabelige anbefalinger og Parisaftalen (2) .

SBTi proces skydes i gang

Bygninger, broer og veje står for ca. 30 % af Danmarks CO2eudledning (3). Vi er dermed del af en branche, der traditionelt set er ansvarlig for en markant del af klimaaftrykket. Det aftryk skal bringes ned, hvis Danmark skal nå målet om 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050 (4) .

For at sikre, at vi som virksomhed gør en reel forskel ind i en større sammenhæng, vedtog vi i 2024 at tilslutte os Science Based Target Initiative (SBTi). Som del af et EU-medfinansieret rådgivningsforløb under SMV Grøn 2.0, gennemførte vi en workshop med dele af ledelsen for at sikre dybere indblik i tilslutningsprocessen. I 2025 indsender vi vores SME Target Submission Form og anser det for realistisk, at vi bliver SBTilistet virksomhed senest i 2026.

Ved at følge SBTis standarder kan vi sikre, at vores reduktionsmål er validerede, evidensbaseredede og sat med blik for en global sammenhæng (5). Flere af vores store kunder har tilsluttet sig SBTi. Som del af værdikæden ønsker vi at være med til at bakke op om deres reduktionsmål og henholder os således også til de samme standarder.

Vi vil desuden undersøge muligheden for frivilligt at tilslutte os net zero-rammen.

Forbedret dataindsamling

I vores klimaregnskab anvendes den anerkendte, internationale standard for opgørelse af drivhusgasudledninger, GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol) (6) . Vores CO2e-udledning er fordelt på tre scopes:

SCOPE 1: Direkte udledninger

SCOPE 2: Indirekte udledninger fra energiforbrug

SCOPE 3: Andre indirekte udledninger i værdikæden

Som forventeligt ligger størstedelen af vores CO2eudledning i scope 3, der udgør 83 % af vores samlede udledning i 2024.

CO2-udledning fordelt på årstal og scopes

Set i forhold til baselineåret er vores virksomheds samlede CO2e-udledning steget med 51%. Den umiddelbart ret store stigning skyldes dog hovedsaligt, at vi siden etablering af baseline i 2023 er blevet bedre til at indsamle data fra vores leverandører. Vores rapportering dækker således over 72,31% af virksomhedens samlede indkøb i 2024.

93,15% af vores beregnede udledning i scope 3.1 er activitybased data, og 6,85% er spendbased. 100% af vores affaldsdata er activity-based. I 2024 fandt vi gennem dialog med de virksomheder, der afhenter vores affald frem til, at vi ikke har affald, der går til deponi. Det betyder at scope 3.5 går i nul i 2024. Læs mere om beregninger og metode på side 54, Læseguide & ESRS-standard.

Fossil-fri flåde

For at nedbringe virksomhedens udledning i scope 1 har vi sat som mål, at hele vores person- og varebilsflåde skal være drevet af el- eller andet lavemission drivmiddel i 2030. Det samme gør sig gældende for alt vores håndværktøj.

Det har vi bundet os til i vores Strategi for Bæredygtighed samt skrevet under på i Klimaalliancen Aarhus Commitment Paper (7) og ved indgåelse af partnerskabsaftale med Klimaalliancen i Aalborg Kommune (8)

Vi er nået et godt stykke allerede. I 2024 var 30 % af vores person- og varebilsflåde og 90 % af vores håndværktøj el-drevet. Der er monteret solceller på alle virksomhedens servicebiler til opladning af håndværktøj. Opladning af vores flåde sker via 17 ladestandere opsat ved vores kontorfaciliteter foruden en række opsat ved medarbejdere samt via vores valgte leverandørs offentlige ladestandere.

Øget adgang til GPS-data kan gøre os endnu bedre til at analysere og dokumentere CO2e-udledning på projektog kundeniveau. Desuden muliggøres kortlægning af kørselsmønstre m.m. samt sikring af datadrevet beslutningstagning.

Ved udfasning af fossile brændstoffer som drivmiddel i vores person- og varebilsflåde i 2030 opnås en reduktion på 620 tCO2e. Læs mere om beregninger og metode på side 54, Læseguide & ESRS-standard.

I forbindelse med en igangværende overordnet digitaliseringsproces i virksomheden bliver alle vare- og personbiler i 2025 udstyret med GPS’ere. Den samme ambition har vi for vores maskiner.

Fokus på VE og energioptimering

Vi har grøn strøm-aftale med vores leverandør. Det betyder, at vores leverandør garanterer, at den strøm, vi modtager, er produceret af vedvarende energikilder, VE (10) .

På vores kontorfaciliteter i Aarhus, er der monteret LED-belysning samt delvist også intelligent lysstyring, og faciliteterne opvarmes primært af fjernvarme fra et energimiks med en VE-andel på 79 % (11) .

Udfasningen kan desuden bidrage til mindskede støjgener til fordel for medarbejdere og lokalsamfund.

I forbindelse med vores anlægslægsprojekter er det vores forventning, at vi ville kunne opnå gode resultater i form af mindsket støj og reduktion af CO2e-udledning ved et skift til el-drevne minigravere, store gravemaskiner og hjullæssere. De to sidstnævnte maskintyper er blandt de største udledere af drivhusgasser på byggepladser og bidrager til over 50 % af alle entreprenørmaskiners CO2e-emissioner (9). Vi følger løbende udviklingen i forhold til ydeevne, batterisystemer og priser for på sigt at arbejde henimod en øget elektrificering af de entreprenørmaskiner, vi benytter. Dog har vi ikke målsat denne proces endnu.

Inden udgangen af 2026 udarbejder vi en analyse samt tilhørende indsatsplaner for at reducere vores scope 2 udledning via VE-tiltag som eksempelvis montering af intelligent lysstyring i flere eller alle lokaler på virksomhedens kontorfaciliteter i Aarhus og Aalborg, mulighed for montering af solceller på tagflader samt installering af varmepumpe i Aalborg-afdelingen. I forhold til vores skurvogne på byggepladserne, vil der blive kigget på potentialet i eksempelvis montering af solceller, varmepumper og intelligent styring af lys og varme.

Læs mere i vores ESG-data, Environment, side 55.

Materialekortlægning for bedre indsigt

CO2-emissioner fra byggebranchens forbrug af importerede og indenlandsk-producerede materialer udgør 17 % af den samlede CO2e-udledning i Danmark (12) .

I 2024 gennemførte vi i samarbejde med et eksternt konsulentfirma en CØ-kortlægning (cirkulær-økonomi) af virksomheden. Det gjorde vi for at skabe et samlet overblik over vores brug af materialer og finde frem til, hvor den største miljøgevinst ligger i mindsket forbrug,

øget genanvendelse eller udskiftning til alternativer. Sammenholdt med data indhentet i forbindelse med udarbejdelsen af klimaregnskab for baselineår og 2024, samt en vurdering af egne handlemuligheder lavet i samarbejde med en udvalgt medarbejdergruppe, blev vi klar til næste skridt.

Tre konkrete indsatspunkter blev målsat og gevinsten i CO2e-reduktion beregnet:

Stop for brug af uorganisk gødning

Produktion af uorganisk gødning kan være forbundet med store udledninger af CO2e. Vores beregninger viser, at vi i Buus A/S kan opnå en reduktion på 26,76 tCO2e ved skift til organisk gødning. I 2025 udarbejder vi en målsat indsatsplan for udfasning i hele virksomheden.

Stop for brug af sphagnum

Stop for brug af sprøjtegifte

Sphagnumudvinding og -anvendelse er forbundet med en række problemer herunder frigivelse af store mængder kulstof bundet i tørvemoserne. Vores indkøb af sphagnum er meget begrænset, men set som en del af flere indsatser for nedbringelse af CO2e samt mindsket negativ påvirkning på biodiversiteten og tab af uerstattelig natur, er det værd at tage med. Ved gennemført udskiftning af sphagnum med alternative vækstmedier målsat til 2026, viser vores beregninger, at vi kan opnå en reduktion på 6,3 tCO2e (13) .

Pr. 1. januar 2024 stoppede vi brug af sprøjtegifte i Buus A/S. Den opnåede CO2e-besparelse på 4,2 tCO2e er forholdsvis beskeden, men ligesom det er tilfældet med udskiftning af sphagnum, er også denne reduktion værd at tage med som del af en samlet indsats. Derudover er der positive gevinster i forhold til mindsket forurening af vandmiljø og grundvand.

Læs mere på side 31, Vand

Blikket rettet mod CO2e-tunge materialer

Vores CØ-kortlægning samt data fra udarbejdelsen af klimaregnskabet viser dog, at størstedelen af vores udledning i scope 3 på materialeniveau kommer fra cementvarer og beton.

Desuden kan arbejde med mindsket brug af råvarer inden for forskellige jordarter herunder grus og sand give væsentlige besparelser. I forbindelse med et anlægsprojekt i Aarhus i 2024 opnåede vi en samlet CO2e-besparelse på 41 % ved udført reduceret bundopbygning i tæt samarbejde med bygherre. Læs mere om casen på side 34, Reduceret bundopbygning – en vej ud af overforbruget.

Forudsætningen for at kunne arbejde målrettet med at sikre alternative valg af materialer og arbejde med eksempelvis reduceret bundopbygning eller lignende tiltag, er:

• At vi som udførende anlægsgartnere bliver involveret i byggeprocessens helt tidlige faser. Dermed kan vi være med til at sikre, at der ikke bliver taget valg, der gør det unødvendigt vanskeligt eller ligefrem forhindrer fornuftige tiltag til reduktion af CO2e-udledning, mindsket ressourceforbrug eller fremme af biodiversitet.

• At bæredygtighedskrav fra bygherrer indarbejdes i udbudsfasen eller som led i tilbudsgivning. Dermed bliver parametre som klimahensyn, biodiversitet mm. en del af projektets grundlæggende ramme fra start.

1) Buus Strategi for Bæredygtighed, 2024

2) Folketinget, EU-oplysningen, Parisaftalen

3) Social- og Boligministeriet, 2024, Ny aftale stiller ambitiøse klimakrav til nyt byggeri

4) Den danske klimalov

5) Science Based Targets Initiative, Ambitious corporate climate action

6) Greenhouse gas protocol, Standards | GHG Protocol

7) Commitment Paper, Klimaalliancen Aarhus, Store virksomheder forpligter

8) Klimaalliancen Aalborg Kommune, Indgå klimapartnerskab

Vi oplever at blive inddraget tidligt i mange af de projekter, vi er en del af. For at bidrage til yderligere bevægelse og opmærksomhed på behovet i branchen, vil vi arbejde på at blive del af relevante samarbejder med andre faggruppe om tidlig inddragelse, brug af alternative anlægs- og driftsmetoder mm.

1. juli 2025 indføres skærpede klimakrav for byggeriet inklusive en selvstændig grænseværdi for byggeprocessens CO2-aftryk. Det medfører nye krav til dokumentation, materialevalg, transporten til og fra byggepladsen og udledning fra byggepladsen under byggeriet (14) .

Kravene er især relevante for os som udførende anlægsgartner i forbindelse med entreprisesager. Her anvender vi miljøvaredeklarationer, EPD’er, som led i vores beregninger og dokumentation af klima- og miljøpåvirkning fra de materialer, vi bruger.

I 2024 tog vi hul på at opgradere egne kompetencer med mål om, at en række medarbejdere gennemfører LCAkurser og DGNB-konsulentuddannelsen (15) i 2025.

Derudover beregner, udarbejder og påbegynder vi i senest 2026 indsatsplaner for udvalgte materialegrupper, hvor vi vurderer, at der er gode handlemuligheder på kort- og mellemlang sigt i forhold til at øget cirkularitet samt mindsket CO2e-reduktion og ressourceforbrug.

9) "Electric Vehicles in Construction 2024-2044: Technologies, Players, Forecasts", Elektriske maskiner bliver større og bedre | Maskinteknik

10) OK, Grøn el fra OK

11) Energistyrelsen, energistatistik 2023

12) Teknologisk Institut, 2024, Bæredygtige byggematerialer

13) DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2024, Vækstmedier med lavt eller intet indhold af sphagnum kan være en klimavenlig løsning

14) Byg & Bæredygtighed, 2024, Nye klimakrav til byggeriet fra 2025: Hvad skal vi forberede os på byggebranchen?

15) Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Uddannelser og kurser

Biodiversitet

Klodens dyr og planter er i vedvarende og alarmerende tilbagegang. Ifølge FN’s naturpanel, IPBES, er op mod en million af verdens otte millioner kendte arter udryddelsestruet, og vores natur forandrer sig hurtigere, end det før er set i menneskets historie.

Årsagen er klar: Menneskelig aktivitet, herunder primært tabet af naturlige levesteder på land og i havet og overudnyttelse af klodens ressourcer. Sagt med tørre tal, er 75 procent af alle økosystemer på land blevet nedbrudt af menneskelig aktivitet. Naturen mangler prioritering, plads og ro (1) .

Den nuværende biodiversitetskrise er ikke kun en trussel mod naturen men også mod menneskets eksistensgrundlag og samfundsøkonomien. Vi er afhængige af naturens såkaldte økosystemtjenester. Eksempelvis bruger trefjerdele af alle verdens afgrøder dyrebestøvning (2). Ifølge World Economic Forum udgør tabet af biodiversitet en trussel for halvdelen af den globale økonomi (3) .

Som anlægsgartnere arbejder vi overvejende inde i de travle byrum. Derinde, hvor naturen bl.a. er blevet presset tilbage af en stadig stigende urbanisering og det negative aftryk på biodiversiteten, som følge af byggebranchens materialeforbrug.

Det er i byerne, vi kan gøre en forskel. Vi skal naturligvis tage ansvar for egen butik så at sige i form af de materialer og leverandører, vi benytter os af, men vi skal i høj grad også tage medansvar via kvaliteten af de grønne rum, vi skaber år efter år.

Derfor er biodiversitet er et af vores fire Buus-mål og et fokuspunkt i vores Strategi for Bæredygtighed (4) .

Bynatur for øget naturforbundethed

Det globale tab af biodiversitet kan ikke vendes inde i byernes afgrænsede grønne områder. Det skal gøres ude i den vilde natur (5) .

Det er her, der for alvor skal sikres prioritering og opbakning til, at naturen kan komme sig på egne præmisser uden menneskelig indblanding, kontrol og fokus på nyttiggørelse.

Når vi i Buus A/S alligevel insisterer på, at vi har en positiv rolle at spille og derfor arbejder for at fremme bynatur med plads til øget vildskab, er det fordi, vi tror på, at de arealer, vi skaber inde i byerne, kan være med til at genforbinde os mennesker med naturen i og uden for byerne.

Mere end halvdelen af verdens befolkning lever i dag i byer, og kurven er opadgående. Ifølge FN, er forventningen, at to tredjedele vil leve i byerne i 2050 (6) .

Det vi anlægger, omlægger og plejer i byerne, er således områder, der mange år frem i tiden kommer til at danne ramme om det levede liv for rigtig mange mennesker. Arbejdsliv såvel som privatliv. De rammer vil og skal vi tage medansvar for at optimere med fokus på at fremme biodiversitet, formidle naturens egenværdi og derigennem bidrage til øget naturforbundethed.

Vi tror på, at det vi mennesker møder i arealerne omkring arbejdspladser, hjem og i byens offentlige rum kan skabe en vigtig, oplevet forståelse for naturen uden for byerne formidlet gennem områder, der rummer helt almindelige arter, men som kan være med til at gøre os alle sammen klogere, også på den vilde natur, og dermed give os lyst til at passe på den.

Vi har igangsat en række indsatser, der skal sikre, at vi kan lykkedes med vores ambitioner.

Materialernes biodiversitetsaftryk

Byggeindustrien bruger ca. 40 % af verdens ressourcer, og omkring 80-90 % af branchens negative aftryk på biodiversiteten skønnes at komme fra materialerne.

Det er med andre ord ikke på selve byggepladsen, eller on-site, at branchen og dermed også Buus A/S, har den største biodiversitetsudfordring. Det er off-site, derude hvor materialerne kommer fra. Det også der, at vi som virksomhed er sårbare i forhold til at kunne blive ramt på forsyningssikkerhed i form af manglende råvarer og forhøjede priser.

Derfor tog vi i 2024 fat på et vigtigt indsatsområde, der inden udgangen af 2026 skal giver os samlet overblik over, hvilke materialer vi bruger, hvor de kommer fra, og hvor vi må forvente, at aftrykket på biodiversiteten er størst.

I 2024 udarbejdede vi i samarbejde med en Norion Consult en CØ-kortlægning (cirkulær økonomi) af vores virksomhed. Sammenholdt med data indsamlet fra vores leverandører i forbindelse med udarbejdelse af klimaregnskab gav det overblik over fordelingen af vores materialeforbrug set i forhold til mængde, CO2e-udledning og geografisk placering af de største leverandører i vores værdikæde.

I samarbejde med medarbejdere fra alle virksomhedens afdelinger gennemførtes en vurdering af handlemuligheder på udvalgte materialer.

Næste skridt er at gå i dialog med vores leverandører omkring materialernes oprindelse og om evt. vurdering af biodiversitetsaftrykket. Sidstnævnte er dog os bekendt stadig et område, der er præget af mangel på valide metoder og adgang til relevant data. Derfor følger vi med i udviklingen og afsøger mulighed for at indgå i brancherelevant samarbejde om emnet som led i vores indsats senest i 2026.

På baggrund af vores eksisterende viden har vi dog allerede fastlagt mål om, at vi i 2025 udarbejder en plan for stop for brug af sphagnum i 2026.

Det har vi, fordi højmoserne er blandt Danmarks og Nordeuropas mest artsrige og sårbare naturtyper. Udvinding af sphagnum ødelægger højmosernes unikke økosystem og udgør dermed en trussel for sjældne og specialiserede plante- og dyrearter, der gennem millioner af år har tilpasset sig det sure miljø og er afhængige af det for deres overlevelse. Samtidig fungerer tørvemoser som et vigtigt kulstoflager (7)

Der findes gode alternativer til sphagnum, og selvom vores brug af materialet er begrænset, giver indsatsen mening i det samlede billede. Vi følger desuden ny forskning i biobaserede alternativer og vil gå i dialog med vores planteleverandører, da vi ønsker at bakke op om en evt. bevægelse væk fra anvendelse af sphagnum-baserede vækstmedier i forbindelse med de planter, vi modtager (8) .

80-90%

af branchens negative aftryk på biodiversiteten skønnes at komme fra materialerne

Biodiversitetsprincipper og grønne korridorer

Buus A/S har eksisteret i mere end 30 år. Først inden for de seneste tre år har vi oplevet, at der er kommet fokus på biodiversitet hos bygherrer og i udbudsmaterialer samt i byggeog anlægsbranchen som sådan. Herunder også hos os selv.

Vores hovedfokus er, at vi skal skabe grønne korridorer i byens rum, hvor strukturel variation i landskabet og forbindelsen til andre grønne områder prioriteres.

Det betyder, at den bynatur, vi er med til at anlægge og pleje, i stigende grad skal indeholde mange forskellige levesteder i form af elementer som vandbassiner, stendynger og fritliggende sten, skrænter, områder med næringsfattig jordbund f.eks. via afkørsel af muld eller brug af driftsmetoder som afbrænding, jordskrab mm., dødt ved og bevoksning i forskellige højder. Udvalget af elementer skal være områderelevant i forhold til omkringliggende naturtyper.

Foruden variationen i levesteder, skal områderne rumme forskelligartede fødekilder over tid. Både i form af træer og vilde urter, der er gode nektarkilder, men også gode værtsplanter.

Denne variation vil vi i stigende grad gøre til en vigtig faktor i de projekter, vi arbejder med. I 2025 vil vi derfor arbejde med en samlet plan herunder også en række biodiversitetsprincipper, for at sikre solide arbejdsprocesser og arbejde henimod at fastlægge relevante måltal for vores arbejde med biodiversitet.

SBTN-tilslutning

Vi ønsker at sætte videnskabeligt funderede mål for vores virksomheds arbejde med naturen som sådan, herunder også biodiversitet. Derfor afsøger vi senest i 2026 muligheden for at tilslutte os Science Based Targets Network, SBTN. Tilslutningen kan sikre os en struktureret proces for arbejdet med både on-site og off-site biodiversitet og hjælpe os med at prioritere de steder og aktiviteter, hvor vi som virksomheder har størst påvirkning på naturen – både på egne arealer, vores kunders arealer og i vores værdikæde.

Naturbaserede løsninger og transplantation

Arbejdet med at skabe mere plads til det grønne i byerne, har dog været vores fokus gennem mange år. Vi var blandt de første virksomheder i Danmark til at rådgive om og udføre etablering af intensive og ekstensive taghaver. Det har vi nu gjort i mere end 20 år, og i dag er det fortsat en vigtig del af vores anlægsarbejde og vores naturbaserede løsninger (9). Taghaver levendegør ellers døde tagflader og kan spille en positiv rolle i forhold til at skabe leve- og fødesteder til fugle og insekter i det trængte bybillede og dermed understøtte urban biodiversitet (10). Derudover opsuger og forsinker grønne tage nedbør og mindsker urban island heat effekten. Vi arbejder også med etablering af regnvandsbassiner og regnvandsbede til forsinkelse af nedbør og som egnet levested for vandlevende planter og dyr.

Etablering af bynatur med særlig fokus på brug af hjemmehørende arter tog sin begyndelse i 2023. Med øget kompetenceudvikling i 2025 forventer vi, at vores indkøb af hjemmehørende planter og træer vil overgå indkøbet af eksoter i 2026. Som led i arbejdet for at fremme biodiversitet i vores projekter, vil vi således i stigende grad have fokus på at udså og udplante et bredt udvalg af hjemmehørende og gerne flerårige urter, der kan fungere som gode nektarkilder og værtsplanter for insekter samt udplante hjemmehørende træer og buske for at sikre levesteder og fødekilde for eksempelvis fugle helt ind i efterårsmånederne (11) .

I 2024 tog vi hul på at udføre naturtransplantation som led i vores samlede arbejde med råjord som vækstmedie. Formålet er at omdanne næringsrige arealer til næringsfattige arealer, for hermed at skabe gode vækstbetingelser for langsomt – og lavtvoksende, hjemmehørende planter og træer samt deres tilknyttede arter. En anderledes fremgangsmetode end branchens mere traditionelle måde at skabe arealer på, hvor der oftest arbejdes i næringsrig muld.

Ambitionen er at indgå i et større projektsamarbejde med relevante interessenter om best practice, effektmåling over tid samt identifikation af egnede donorområder i eksempelvis nedlagte råstofgrave. Læs mere om projektet med naturtransplantation på side 29.

Styrkede kompetencer og kortlægningsmetode

Vi skærper vores egne kompetencer med gennemførelse af skræddersyede biodiversitetskursusforløb for egne medarbejdere med eksterne undervisere herunder biologer. Forløbet igangsættes i 2025. Det skal bl.a. bidrage til bedre rådgivning af kunder i forhold til fokus på at fremme biodiversitet på deres arealer. Det skal også bidrage til øgede egne kompetencer i forhold til anlæg og pleje af sådanne områder.

I 2024 gik vi med i to projekter, hvor vi er med til at efterprøve metoder til kortlægning af on-site biodiversitet. I det ene projekt sker kortlægningen ved hjælp af AI-genereret data med relevans for biodiversitet. I det andet udvikles og efterprøves metode til scoring af biodiversitet i byområder udviklet af Aarhus Universitet – en såkaldt UrbanBioScore (12) .

Det er afgørende for os, at vi kan etablere, videreudvikle og pleje grønne områder ud fra valide data i form af effektmålinger over tid. Det sikrer ensartethed og transparens, og giver vores kunder et konkret billede af, hvordan deres grønne områder kan gøre en forskel for biodiversiteten. Data, der også er relevante i forbindelse med ESG-rapportering (ESRS E4).

Desuden har vi opskaleret vores samarbejde med relevante fagspecialister herunder biologer. Det kommer både til at omfatte brug af biologer i forbindelse med udarbejdelse af biodiversitetsstrategier f.eks. i forbindelse med DGNB-certificerede projekter, men også i forbindelse med vurdering af andre områders potentiale for at fremme biodiversitet. Desuden omfatter det samarbejde i form af rådgivning i forbindelse med brug af konkrete anlægs- og driftsmetoder med fokus på at fremme biodiversitet f.eks. naturtransplantation.

1) IPRES, 2019 Media Release: Nature’s Dangerous Decline ‘Unprecedented’; Species Extinction Rates ‘Accelerating’

2) DR, 2019, Stor FN-rapport: Én million dyre- og plantearter er truet af udryddelse

3) World Economic Forum, 2023, Biodiversity loss poses a fundamental risk to the global economy

4) Strategi for Bæredygtighed, 2024

5) Biodiversitetsrådet, Mod robuste økosystemer, årsrapport 2023

6) CONCITO, Byer | CONCITO Time, 2024, As Global Cities Expand Rapidly, People Must Be at the Center of Planning

7) Kristeligt Dagblad, 2023 Tørvemos er superplanter, vi skal passe godt på

8) Aarhus Universitet, 2024, Vækstmedier med lavt eller intet indhold af sphagnum kan være en klimavenlig løsning

9) IUCN, Nature-based Solutions

10) Wang, Che, Ge & Mao, The relationship between green roofs and urban biodiversity: a systematic review, 2022

11) DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Planter, der understøtter biodiversitet, 2021, Plantekatalog

12) Aarhus Universitet, AU Ecoscience – UrbanBioScore

BIODIVERSITET CASE: RAINS

Natur kopieret ind i byen

Pladsmangel er den primære årsag til biodiversitetskrisen, og der er akut behov for at beskytte og forbedre eksisterende områder ude i den vilde natur. Men kan man samtidig give naturen en mulighed for at generobre tabt areal inde i nogle af de områder, den over tid er blevet fortrængt fra – f.eks. områder inde i vores byer? Kan man f.eks. kopiere natur ind i byen?

Med det spørgsmål og det ønske blev der i 2024 taget hul på et utraditionelt anlægsprojekt på en bakketop i byen Lisbjerg, lige uden for Aarhus. Ved området omkring regntøjsgiganten RAINS nybyggede domicil, besluttede bygherrer i samarbejde med Buus A/S og SLETH arkitekter, at forsøge at give unik natur en fair chance for igen at sprede sig i Lisbjerg. Natur, der forventeligt har været i området for 100 år siden, men som har måttet vige pladsen til fordel for arealomlægning.

Ved hjælp af en såkaldt naturtransplantation blev jord-skrab fra en nedlagt råstofgrav på Djursland spredt ud ved det nyopførte domicil. Jordskrabene blev udlagt på råjord i mindre felter svarende til et samlet areal på 2000 m2.

Jordskrab fra naturtransplantation indeholder ikke alene en frøpulje af vilde urter og blomster men også dertil naturligt tilknyttede svampesporer, mikroorganismer, smådyr og planterester. På den måde fungerer jordskrabet som en slags levende kopi af det oprindelige biom – et økologisk system i miniature.

I dette tilfælde en kopi af natur fra en råstofgrav, der kan fungere som økologiske hotspots (1) .

De rette forhold er afgørende

Når jordskrab spredes i et nyt område, kan det være et vigtigt led i en samlet indsats for at skabe en kompleks og artsrig vegetation, der fungerer over tid. Men natur transplantationers succes på sigt afhænger dog helt af, at modtagerområdet indeholder de rette leveforhold til de arter, der flyttes.

DERFOR BLEV DER VED RAINS …

• Kørt 3000 ton muldjord af et 6000 m2 stort areal beliggende på østsiden af RAINS’ domicil i Lisbjerg. Ved at komme ned til råjorden, blev der skabt de rette, næringsfattige jordbundsforhold til donationen fra råstofgraven.

• I området blev der bl.a. etableret sydvendte skråninger, tre mindre vådområder, fritliggende sten og stenbunker. Elementer, der sammen med den næringsfattige råjord og yderligere hjemmehørende beplantning, skal være med til at skabe velegnede levesteder og gode vækstbetingelser for de vilde arter, der flyttes ind i området via transplantationen. sammenligningsgrundlag med transplantationen.

• Der blev tænkt i sammenhæng og spredningspotentiale. Området med den udlagte jordtransplantation grænser op til Lisbjerg Fælled. En lille grøn oase med engarealer og vådområder, der som del af Aarhus Kommunes plan for bæredygtig byudvikling i Lisbjerg-området skal fungere som grønt bindeled mellem eksisterende natur og områder præget af bebyggelse og byudvikling (2). Forventningen og forhåbningen er, at RAINS-området spiller positivt sammen med Lisbjerg Fælled og andre omkringliggende arealer fremadrettet.

Vigtigt for- og samarbejde

Forud for naturtransplantationen ved RAINS blev der gennemført et grundigt research- og forarbejde både i forhold til valg af donorområde, overholdelse af gældende lovgivning og nænsomhed i forhold til påvirkningen af donorområdet under og efter skrab.

Buus A/S samarbejde således med biolog og tidligere museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Morten DD Hansen, omkring screening, feltbesøg og artsregistrering i donorområdet samt myndigheds- og lodsejerkontakt. Det skete bl.a. for at sikre, at der ikke blev foretaget skrab i strid med gældende naturbeskyttelseslovgivning herunder bl.a. naturbeskyttelseslovens § 3 og EU’s Habitatdirektivs Bilag IV-arter (3) .

Skrabene foregik i nøje kortlagte områder, med en stadig aktiv gravetilladelse og med dynamisk, ung og stadig artsrig natur herunder på skrænter, hvor der løbende sker naturligt forekommende skred, og hvor pionerplanter effektivt kan kolonisere den bare jord efterfølgende. Skrabene blev foretaget i 5 cm dybde i felter på 2 meter i diameteren.

Foruden forarbejdet i forbindelse med råstofgraven blev der ligeledes foretaget screening i området omkring RAINS samt gennemført feltbesøg herunder artsregistrering ved RAINS og den lille naturlokation Lisbjerg Fælled. Formålet var bl.a. at identificere en relevant reference for RAINS-området, der sammenlagt med historiske data for området kan bruges til at vurdere, om RAINS-arealet udvikler sig som forventet.

Ønsket er at skabe sammenhæng mellem RAINS og områdets øvrige grønne områder.

Vand

I 2024 havde vi et samlet vandforbrug på 1.313,67 m3. Det er dels vand, der er forbrugt på egne matrikler i forbindelse med vores kontor- og værkstedslokationer, og dels vand fra vandkiosker til brug på projektområder.

Vand er et af vores fire Buus-mål og en del af vores Strategi for Bæredygtighed (1). For at mindske vores forbrug af vand, sætter vi fokus på at etablere regnvandsopsamling på egne matrikler senest i 2026. Etablering af regnvandstanke hos kunder er en af vores serviceydelser, og det er derfor også oplagt, at vi som virksomhed etablerer det hos os selv.

Nul sprøjtegifte og kunstgødning Vi arbejder målrettet med at reducere vores negative påvirkning på vandmiljøet og gennemførte i den forbindelse et stop for brug af sprøjtegifte 1. januar 2024.

Desuden er vi i gang med at undersøge muligheden for at udfase brug af kunstgødning, der kan være forbundet med problematisk udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Kunstgødning indeholder næringsstoffer i letopløselig form, som hurtigt kan optages af planter – men også hurtigt kan udvaskes, især ved regn eller overdosering. Det kan føre til forurening af grundvand og vandmiljøer (eutrofiering). Senest i 2025 er vi færdige med vores analyse af muligheden for og de positive effekter ved udelukkede at bruge organisk gødning. Vi er i mål med de relevante CO2e-besparelser ved et skift. Se side 57 for mere information.

Mindre brug af salt

Vores påvirkning på vand og vandmiljøet er også relevant i forbindelse med, at vi udfører glatførebekæmpelse i Buus Pleje. Saltning af veje kan have betydelige negative konsekvenser for vandmiljøet, når store mængder vejsalt i form af natriumklorid udvaskes i naturen (2) .

Salt kan trænge ned gennem jorden, forurene grundvandet og i værste fald gøre det uegnet som drikkevand. Desuden kan salt fra smeltevand ende i eksempelvis søer, åer og fjorde og ændre saltholdigheden. Det kan påvirke det naturlige økosystem negativt, da mange ferskvandsplanter- og dyr er følsomme over for salt. Desuden kan ændret saltholdighed forringe vandets iltforhold og vandkvaliteten.

For at minimere miljøbelastningen bruger vi kørselsafhængige valseudlæggere på stier og mindre pladser. Det hjælper os med at dosere vejsalt mere præcist med henblik på at reducere saltforbruget. Vi tilpasser således også mængden af salt pr. m2 efter digitale vejrstationer, som danner en prognose for det kommende døgn.

Alternative tømidler som kaliumformiat (KA) eller calcium-magnesiumacetat (CMA) kan være et godt biologisk nedbrydeligt alternativ til salt for at opnå lavere miljøpåvirkning. Det kan blive et fokusområde for os i 2026.

Vi arbejder for at passe på vandet

Ressourceforbrug og cirkularitet

Cirkulær økonomi er et fokuspunkt for Buus A/S som en del af bygge- og anlægsbranchen, der overordnet set har et højt ressourceforbrug af råstoffer. Byggeri står således for ca. 30 % af det samlede danske råstofforbrug. Som udførende anlægsgartnere og brolæggere benyttes eksempelvis sand og grus bl.a. til bundopbygning i anlægsprojekter.

Råstofmangel er i dag en markant udfordring for branchen (1). Buus A/S er optaget af at understøtte mindsket ressourceforbrug og øget ressourcegenanvendelse i de projekter, vi er en del af.

Cirkulær

økonomi

Vores udgangspunkt er, at vi skal

bruge alternativer

Derfor arbejder vi med tiltag som eksempelvis reduceret bundopbygning og indbygning af genanvendt, knust beton.

Materialekortlægning & nye mål

I 2024 og med udgangspunkt i affaldsheirarkiet udarbejdede Buus A/S i samarbejde med en Norion Consult en kortlægning af materialebrug og nuværende samt relevante fremtidige cirkulære indsatser i Buus A/S.

Vi foretog en vurdering af virksomhedens handlemuligheder og sammenkoblede dem med relevante indsatspunkter. Processen blev gennemført i samarbejde med medarbejdere, der repræsenterer alle virksomhedens afdelinger. Der blev således afholdt en workshop og gennemført individuelle interviews samt et byggepladsbesøg.

Kortlægningen og analysen samt affaldsheirarkiets cirkulære principper danner grundlag for Buus A/S' videre arbejde med cirkulær økonomi. Virksomhedens målsætninger omfatter inflow og outflow af ressourcer, materialeforbrug og affaldsgenerering.

AFFALDSHIERAKIET

Forebyggelse

Genbrug

Genanvendelse Energiudnyttelse

Restaffald

Affaldshåndtering

Råstoffer

Mindre

I forhold til affaldshåndtering på byggepladser er vi som del af byggebranchen naturligvis forpligtet under gældende love og regler for kildesortering af affald fra byggeprocesser samt håndtering af opgravet jord (2). På større byggepladser sorteres affald på pladsen og under ledelse af bygherre. Her benyttes det på pladsen indrettede kildesorterings-set-up.

I forbindelse med drift og pleje af grønne områder samt i forbindelse med mindre anlægsprojekter sorterer og medtager vores medarbejdere eventuelt affald fra Buus A/S arbejdsproces som f.eks. emballage og afklip, der kildesorteres og afleveres på en nærliggende genbrugsstation. Her bliver biologisk nedbrydeligt materiale kværnet til flis, komposteret eller omdannet til biobrændsel.

Som udgangspunkt lader vi dog bioaffald i form af haveaffald ligge på de arealer, vi plejer og drifter. Det gør vi, fordi bioaffald kan udgøre gode gemmesteder for stedets dyreliv, inden det komposterer og kan genanvendes som næringsrig muld. En ekstra gevinst er sparet kørsel til genbrugs stationen og dermed sparet CO2e.

Opgravet jord fra både større og mindre anlægs projekter håndteres i forhold til gældende lovgivning (2) og køres fra byggepladsen til et miljøgodkendt jordmodtageanlæg. Afhængigt af forureningsgraden renses og genanven des jorden i andre anlægsprojekter.

Som følge af ovenstående procedurer, håndteres et minimum af affald på Buus A/S egne matrikler. Her arbejder vi med at øge genanvendelsen af affaldet bl.a. ved at indgå i tilbagetagningsordninger med vores leverandører om afhentning af emballage som plantebakker, plast til indpakning af leverede materialer og træpaller.

For at sikre mindsket materialespild indgår vi ligeledes tilbagetagningsaftaler med vores leverandører, så evt. overskudsmaterialer som hovedregel sendes retur til den relevante leverandør.

Udfasning af brug-og-smid-væk-kultur

I 2024 stoppede Buus A/S al indkøb af engangsservice. Der anvendes derfor udelukkende vaskbar service i dagligdagen. Da vores mange medarbejdere ude på projekterne tidligere benyttede papkaffekopper, blev der i 2024 indkøbt og uddelt termokrus til alle Buus-medarbejdere. Termokrusene er fremstillet af BPA-fri PP-plast med et CO2e-aftryk på 0,844 kg/CO2e pr. kop. Der kan stadig forekomme brug af engangskopper blandt vores medarbejdere ude på byggepladserne. Appellen, rammerne og ambitionen er dog en total udfasning.

Forbrænding

Genanvendelse (ikke farligt affald) 97,9% 2,1% Affald pr. omsætningsenhed

CIRKULARITETS CASE: VIBY SYD

Reduceret bundopbygning

– en vej ud af overforbruget

Virkelige løsninger på virkelige problemer er noget, der kan mærkes. Både på budgetterne, drivhusgasudledningen og ressourceforbruget. Det blev arbejdet med reduceret bundopbygning på et større anlægsprojekt i Viby i Aarhus, et godt eksempel på.

I alle projektets tre hovedområder gav Aarhus Kommune som projektets bygherre grønt lys for at reducere bære- og bundsikringslaget under stisystemer og fortove på Mathildelundsvej (800 kvm), Søndervangs Allé (489 kvm) og Hovedstien (1045 kvm). Det gav markante besparelser på næsten 50 % på materialeforbruget. Prisen dykkede tilsvarende, og CO2-udledningen fulgte trop.

Samlede besparelser

Pris

JORD SOM FOKUSPUNKT

Tidlig involvering og livtag med overdimensionering

Befæstelser som veje, stier mm. skal dimensioneres korrekt for at sikre en tilfredsstillende kvalitet og dermed levetid på det udførte arbejde. Bygge- og anlægsbranchen tager udgangspunkt i en række normer, der fastsætter tekniske standarder og kriterier for, hvordan eksempelvis en given befæstning skal udføres eller vurderes.

I tilfældet med Aarhus Kommunes projekt i Viby, lagde udbudsmaterialet op til en traditionel bundopbygning, der næsten svarer de tekniske standarder for områder belastet af personbilstrafik (1)

Da projektarealerne i Viby anvendes til gående og cyklister, ville udbudsmaterialets foreskrifter imidlertid have medført en overdimensionering. Buus A/S’ projektteam og Aarhus Kommune valgte således i stedet at arbejde med reduceret bundopbygning svarende til anlægsgartnerbranchens normer for terrasser (2). En beslutning, der var med til at modvirke overforbrug af både ressourcer, penge og CO2-udledning fra tilkørsel af råstoffer og frakørsel af afgravet jord fra arealet.

Som udførende anlægsgartner og brolægger med mere end 30 års erfaring, en stor kundeportefølje og mange store entreprise-opgaver bag os, besidder vi faglig solid viden, som vi sætter i spil på opgaver, hvor reduceret bundopbygning er relevant. Forudsætningen er tidlig involvering, et godt samarbejde i projekteringsfasen, og en villighed fra bygherrer, rådgivere og udførende til at bryde evt. trang til overdimensionering.

Bygge- og anlægsbranchens omfattende brug af jomfruelige materialer som eksempelvis grus og sand til bundopbygning kan have store miljømæssige konsekvenser. Branchen står nu over for råstofmangel. Samtidig genereres der store mængder overskudsjord fra bygge- og anlægsbranchen, der oprenses og i værste fald ender som deponi afhængigt af forureningsgrad og affaldstype.

Hos Buus A/S ser vi arbejdet med reduceret bundopbygning som en faglig holdbar, realistisk og virksom vej i retning af mindsket ressourceforbrug, reduceret bortkørsel af jord og nedbringelse af CO2e-aftrykket på bygge- og anlægsprojekter.

Som et led i arbejdet med Dobbelt Væsentlighedsanalyse og kortlægning af Buus A/S cirkularitetspotentiale identificerede ledelsen i samarbejde med et repræsentativt team af medarbejdere, at mindsket brug af råstoffer, herunder jord, er et fokuspunkt for Buus A/S.

Ligesom tilsvarende virksomheder er Buus A/S følsom over for den råstofmangel, som hele bygge- og anlægsbranche står over for. Desuden tager vi vores medansvar for branchens traditionelt store forbrug af materialer alvorligt, lige såvel som det medfølgende CO2e-aftryk. Vi tror på, at der er en markant og nødvendig CO2e-reduktion at hente i materialebesparelser, hvis ambitionen om en 70 % reduktion af Danmarks samlede CO2e-aftrykket frem mod 2030 skal realiseres (3)

Buus A/S arbejder derfor fortsat med at introducere og udføre reduceret bundopbygning i forbindelse med anlæggelse af stier og fortove. Da det i sidste ende er bygherres beslutning, har vi fokus på altid at rådgive om muligheden for reduceret bundopbygning i ovenstående type projekter.

Vi har på samme måde fokus på at rådgive om og udføre indarbejdelse af cirkulære produkter som knust beton som bærelag i de projekter, vi er en del af.

40-50 cm

Overjord: jord med sand, grus(stabilt grus), knust beton, ler og silt. Muld fjernes. Fliser, sten, asfalt

Råjord: jord med sand (bundsikringssand) og ler

Underbund

Overjord: jord med sand, grus(stabilt grus), knust beton, ler og silt. Muld fjernes. Fliser, sten, asfalt

Råjord: jord med sand (bundsikringssand) og ler Underbund

30 cm

For at læse mere om konkrete målsætninger for det fremadrettede arbejde med ressourcenedbringelse, øget genanvendelse og mindsket CO2e-udledning fra reduceret kørsel – læs mere på side 11, Praksis, politikker og initiativer.

1) Vejdirektoratets Dimensionering – Befæstelser og forstærkningsbelægninger

2) Normer for anlægsgartnerarbejde – Danske Anlægsgartnere

3) Byggebranchen går nu målrettet efter at reducere materialeforbruget – Dagens Byggeri

Mål og indsatser for klima

Mål Process

Indgåelse af samarbejde med Klimaalliancerne i Aarhus og Aalborg i 2023.

100% af vare- og personbilflåden drives af el eller et andet lavemissionsdrivmiddel senest i 2030.

100% af håndværktøjet er eldrevet senest inden 2030.

100% af servicebilerne har solceller til opladning af håndværktøj i 2024

Buus indgik partnerskabsaftale med Klimaalliancen Aalborg Kommune i 2023 og underskrev Commitment Paper, Aarhus Kommune i 2021.

30% af person- og varebilsflåden drives af el eller andet lavemmissiondrivmiddel.

90% af håndværktøjet drives af el eller andet lavemmissiondrivmiddel.

Mål opnået

On target

On target

Alle servicebiler har solceller.

Indsendelse af SBTi submission target i 2025 2024 vedtog ledelsen at processen for Science Based Target Initiative (SBTi) tilslutning skulle påbegyndes i 2025. Ambitionen er at blive SBTi-listet virksomhed i 2026.

2025 – montering af gps'ere i alle person- og varebiler samt i maskiner

2026 – udformning af analyse og indsatsplaner for VE-tiltag for øget VE-andel

2026 indsatsplaner for udvalgte materialegrupper for øget cirkularitet og CO2e-reduktion

Beslutningen er ledelsesgodkendt i 2024. Køretøjer i forbindelse med saltning er udstyret med GPS'ere.

Grøn strøm aftale indgået med leverandør, intelligent lysstyring i dele af faciliteterne ved hovedkontoret i Aarhus.

i 2024 gennemførte vi en CØ-kortlægning af virksomheden, et stop for brug af sprøjtegifte samt udførelse af beregning af sparet CO2e ved stop for brug af sphagnum, sprøjtegifte og udfasning af uorganisk gødning.

Mål opnået

On target

On target

On target

On target

2026 – stop for brug af sphagnum

Mål og indsatser for biodiversitet

Inden udgangen af 2025 udarbejes og gennemføres et eller flere skræddersyede Buus Biodiversitetsforløb. Ambitionen er et eller flere årlige kurser.

2026 – AI-kortlægning af bynatur som redskab fuldt indfaset i Buus Pleje og Anlæg som led i en større digitaliseringsproces i virksomheden.

Analyse af forbrugsmængde, fastlæggelse af alternative vækstmedier samt beregning af sparet CO2e-udledning ved udskiftning er gennemført.

2024 – Overordnede ramme for uddannelsesforløb udarbejdet og godkendt af ledelsen med kursusstart i 2025 for 30 ansatte.

On target

On target

2025 – gennemførelse af første fase af projekt for metode- og procesudvikling ift. naturtransplantation i samarbejde med relevante interessenter. Anden fase i 2026 har fokus på effektmålinger på modtagerområder for donormateriale i samarbejde med biologer.

2026 – indsatsplaner for udvalgte materialegrupper for øget cirkularitet og nedbringelse af negativt aftryk på biodiversitet off-site via virksomhedens indkøb og brug af materialer. Afsøgning af mulighed for tilslutning til Science Based Targets Network, SBTN.

Buus A/S blev i 2024 del af en projektgruppe, der stod i spidsen for udvikling og afprøvning af AI-baseret model til kortlægning af biodiversitet on-site. Indgåelse af partnerskabsaftale for videre brug af redskabet er igangsat.

Naturtransplantation fra nedlagt råstofgrav til byområde gennemført i 2024 i samarbejde med anerkendt biolog. Metode og proces udarbejdet, effektmåling fastsat til 2025 såvel som næste naturtransplantation på andet projektområde. Gennemførelse af to oplæg om projektet for landskabsarkitekter, arkitekter og andre brancherelevante faggrupper.

I 2024 gennemførte vi en CØ-kortlægning af virksomheden, et stop for brug af sprøjtegifte samt udførelse af beregning af sparet CO2e ved stop for brug af sphagnum, stop af sprøjtegifte og udfasning af uorganisk gødning.

On target

On target

On target

Stop for sprøjtegifte 1. januar 2024 er gennemført og gældende i hele Buus A/S

Mål og indsatser for vand

2025 – konklusion af og fastlæggelse af deadline for stop for brug af kunstgødning

I 2023 besluttede ledelsen med godkendelse af bestyrelsen at stoppe brugen af sprøjtegifte både let- og svært-nedbrydelige. I Strategi for Bæredygtighed fastlagdes konkret data for målopnåelse, og udfasning blev påbegyndt i Buus Pleje, der nu udelukkende bruger sprøjtefrie metoder.

I 2024 igangsattes undersøgelse af muligheden for udskiftning af ikkeorganisk gødning med organisk gødning i hele Buus A/S

2026 – etablering af regnvandsopsamling på egne matrikler

I 2024 udarbejdes Strategi for Bæredygtighed, hvor reducering af forbrugsvand i alle virksomhedens afdelinger udpeges som et fokusområde.

opnået

On target

On target

Mål og indsatser for ressourceforbrug og cirkularitet

2026 – indsatsplaner for udvalgte materialegrupper for øget cirkularitet

I samarbejde med eksternt konsulentfirma gennemførtes i 2024 en CØ-kortlægning af virksomheden (cirkulær-økonomi) inkl. afholdelse af workshops og case-udarbejdelse med fokus på medarbejderinddragelse

On target

Social

Mennesker er vores vigtigste ressource

Det er gennem hænderne og hovederne hos vores medarbejdere, at vi som virksomhed er i stand til at forvandle arkitektens streger og ingeniørens beregninger til grønne, værdiskabende udearealer i landskabet omkring os. Områder, der kan være med til at reducere stress og styrke fællesskaber for mennesker eksempelvis i lokalsamfundet og hos vores kunder (1). Vi omlægger af samme årsag også egne udearealer for øget trivsel hos egne medarbejdere.

Vi vil være dygtigst ikke størst. Derfor har vi sat yderligere fokus på efteruddannelse, der bl.a. skal klæde vores medarbejdere på til vores øgede sats på at fremme biodiversitet i byerne.

Vi følger vores medarbejderes sundhed og trivsel i årlige trivselsundersøgelser og arbejder med at styrke principper og procedurer inden for områder som diversitet, lighed og inklusion, arbejdsmiljø mm. Gennem arbejdet med denne rapport har vi identificeret et behov for en styrkelse af dele af vores S-indsatser og vores eksisterende personalehåndbog. Derfor har vi igangsat udarbejdelsen af en Code of Conduct gældende for egen arbejdsstyrke og arbejdstagere i vores værdikæde samt udarbejdelse af en række relevante politikker.

Medarbejdertrivsel og sikkerhed

Vi ønsker at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Derfor er sundhed & trivsel er et af vores fire overordnede Buus-mål og beskrevet i Buus A/S Strategi for Bæredygtighed (1) .

Arbejdet som udførende anlægsgartner og brolægger kan være fysisk krævende. Det kender vi fra vores hverdag, og det underbygges ligeledes af en landsdækkende undersøgelse fra 2024. Den viser, at 20% af undersøgelsens respondenter inden for bygge- og anlægsbranchen har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, hvilket er over dobbelt så mange som undersøgelsens gennemsnit på ca. 9% Samme undersøgelse viser også, at fysisk hårdt arbejdsmiljø er forbundet med sygefravær – ofte også langvarigt (2) .

Det er vores opgave som virksomhed at sikre optimale rammer, så fysisk hårdt arbejde slider så lidt som muligt på vores medarbejdere. Derfor stræber vi altid efter at stille materiel og maskiner til rådighed, som kan hjælpe med at reducere fysisk belastning og forbedre arbejdsmiljøet. Eksempelvis brug af ergonomiske håndredskaber til reducering af belastning på led, løfteudstyr til tungt belægningsarbejde for at undgå at bøje og løfte manuelt, vibrationsdæmpende arbejdshandsker, brug af maskinel til hækklipning, fejning og rivning for minimering af manuelt arbejde mm. I planlægningen tilstræbes mulighed for rotation således at langvarigt ensidigt arbejder minimeres.

fysioterapeut eller kiropraktor. Derudover er alle medarbejdere naturligvis dækket af en brancherelevant pensions- og sygeforsikring med god adgang til relevante behandlinger.

Trivselsundersøgelser giver mulighed for handling I 2024 gennemførte vi i samarbejde med Rambøll en online trivselsundersøgelse blandt alle vores 156 medarbejdere (FTE). Vi nåede op på en svar-rate på 92%. Noget vi er stolte af og glade for, da det kvalificerer grundlaget for udarbejdelse af relevante indsatspunkter efterfølgende.

Det er vores opgave som virksomhed at sikre optimale rammer, så fysisk hårdt arbejde slider så lidt som muligt på vores medarbejdere

Af undersøgelsens respondenter havde 17% haft arbejdsrelateret fravær, hvoraf de to hyppigste årsager var relateret til arbejdsulykke (36%) og forhold i samarbejde eller relation til kollega eller leder (27%). Andre årsager var eksempelvis opgavebelastning og fysiske smerter.

Vores procedurer i forhold til medarbejdertrivsel og sundhed er beskrevet i Buus A/S personalehåndbog. Herunder forhold relateret til graviditet og barsel, sygdom, rygepolitik, rusmidler, mobning, overarbejde med mere. I vores arbejde med denne rapport identificerede vi et behov for yderligere styrkelse af vores S-indsatser herunder opdatering af eksisterende politikker og udarbejdelse af nye herunder en sikkerhedspolitik, en politik for diversitet, lighed og inklusion og en Code of Conduct gældende for egen arbejdsstyrke såvel som for leverandører og samarbejdspartnere.

Hver 6. medarbejder havde haft arbejdsrelateret sygdom

I forbindelse med arbejdsrelaterede fysiske udfordringer betaler Buus A/S op til 5 behandlinger hos eksempelvis en

Dette arbejde er igangsat med deadline senest ultimo 2025.

Sikkerhed

Ifølge tal fra Arbejdstilsynet (AT) for branchen Landskabspleje 813000, kommer 35 ud af 100 anlægsgartnere hvert år ud for en ulykke. Det svarer til knap 250 ulykker pr. år (3). I 2024 havde vi en ulykkesrate pr. 100 FTE på 12,2. En ulykke er dog en for meget. Derfor har vi et stærkt fokus på at skabe en sikker arbejdsplads og ønsker at nedbringe vores ulykkesrate yderligere.

Vi har bl.a. fokus på at registrere og analysere nærved-ulykker, eller hændelser, som med stor sandsynlig kunne have udviklet sig til en ulykke under mere uheldige omstændigheder. Opmærksomhed på bl.a. nærved-ulykker skal være med til at sikre, at vi fremover kan undgå lignende hændelser eller en arbejdsulykke.

I forhold til analyse og registrering af arbejdsulykker, giver EASY os et godt fundament, der sikrer, at anmeldelsen af en arbejdsulykke automatisk sendes til de rigtige modtagere herunder forsikringsselskab, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Det oplever vi, giver en effektiv proces bl.a. til gavn for vores medarbejdere. Desuden giver det os som virksomhed mulighed for at føre statistik over anmeldelser til gavn for videre proces og styrkelse af indsatser.

Som følge af vores trivselsundersøgelse og data indrapporteret via vores system til elektronisk anmeldelse af arbejdsulykker (EASY), er der taget beslutning om en styrkelse af vores arbejdsmiljø bl.a. gennem vores arbejdsmiljøleder, der har til opgave at fastholde fremdrift og udvikling af sikkerhedsadfærd. Inden udgangen af 2025 gennemføres en Arbejdspladsvurdering (APV) med styrket handlingsplan og prioriterede indsatser for de kommende tre år. Disse kan omfatte konkrete tiltag for øget fokus på sikkerhedsuddannelse og instruktion, gennemgang og opdatering af arbejdsprocedurer og værnemidler, inddragelse af medarbejdere i arbejdsmiljøgrupper og risikovurderinger samt løbende opfølgning og læring fra hændelser.

Kompetente og glade medarbejdere

Sund vækst starter hos det enkelte menneske. Vi ser kompetenceudvikling og efteruddannelse som vigtige elementer i et godt arbejdsliv og -miljø og i vores bestræbelser som virksomhed på at leve op til høje krav og forventninger hos vores kunder.

Vi vil være dygtigst ikke størst, og vi vil skabe gode rammer for vores medarbejdere. Derfor understøtter vi kompetenceudvikling. Også gerne udvikling og efteruddannelse, der går ud over branchens basiskurser samt lovpligtige branchespecifikke sikkerhedskurser. Det kan være forløb, der kan hjælpe med at forebygge slid eller øger medarbejdernes specialkompetencer.

Eksempelvis blev det i 2024 vedtaget at sende medarbejdere på en række kurser og uddannelsesforløb hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri herunder DGNB Konsulentuddannelsen samt kurser inden for livscyklusanalyse (LCA) mm.

Samme år oprettede vi Buus Akademi – et internt lærings- og engagementforum for lærlinge og ansatte – hvor vi bl.a. gennemførte to læringscafeer med biodiversitetsfokus. Fra 2025 og fremadrettet er målsætningen at gennemføre minimum 6 læringscafeer, hvor alle medarbejdere kan byde ind med forslag til emner og oplægsholdere, og hvor vidensdeling mellem egne medarbejdere er i højsæde. Derudover tilbydes et skræddersyet Buus biodiversitetskursus med eksterne undervisere til første hold af medarbejdere. Et kursus, der forventes at blive gentaget for minimum et hold medarbejdere mere i 2026.

I 2024 steg det gennemsnitlige antal årlige uddannelsestimer pr. medarbejder i Buus A/S med 14%. Kvinder tegner for flere uddannelsestimer end mænd.

uddannelsestimer for mænd

uddannelsestimer pr.

Arbejdstagerrettigheder

Vi lægger stor vægt på at sikre arbejdstagerrettigheder i hele vores virksomhed. Det er en grundlæggende del af forudsætningen for, at Buus A/S er en ansvarlig arbejdsplads.

Arbejdstagerrettigheder vedrører alle dele af vores sociale ansvar som virksomhed både hvad angår sundhed og sikkerhed for vores medarbejdere, diversitet, lighed og inklusion, samt den måde vi forholder os til vores påvirkning på egen arbejdsstyrke samt på samfundet omkring os.

Vi respekterer retten til organisering og kollektive forhandlinger i overensstemmelse med gældende lovgivning. I forhold til ansættelsesforhold arbejder vi med klare kontrakter og fair løn.

Medindflydelse på egne arbejdsforhold

For at sikre en god dialog mellem ledelse og medarbejdere og udveksling mellem alle dele af virksomheden, har vi nedsat et SUUG-udvalg, der skal fungere som et nærværende og dynamisk rum. Her drøftes de emner, der ønskes belyst at udvalget herunder personalepolitik mm.

Udvalget har eksisteret siden 2021. I løbet af 2025 har udvalgets medlemmer taget beslutning om at være undersøgende overfor, om formatet er det rette, og om det virker efter hensigten. En dialog, der også omfatter tillidsrepræsentanterne.

Arbejdstagere i værdikæden

Forskellen i løn for kvinder og mænd ansat i Buus A/S er 1%

For at sikre større gennemsigtighed og fremme muligheden for at beskytte arbejdstagere i værdikæden, ikke kun internt i virksomheden, er det indstillet til ledelsen, at ordningen ligeledes kan tilgås via virksomhedens website.

Vi forventer naturligvis, at vores forretnings- og samarbejdspartnere overholder gældende lovgivning og regulativer i forhold til egne arbejdstagere og arbejdstagere i deres værdikæde.

WHISTLEBLOWERORDNING

I henhold til gældende lov etablerede Buus A/S i 2023 en whistleblowerordning (WBO). Ordningen er lavet i samarbejde med revisionsvirksomheden Beierholm. Eventuelle indberetninger går direkte til specialiserede sagsbehandlere i Beierholms juridiske afdeling, der vurderer og behandler sagen.

Med whistleblowerordningen sikrer vi grundlæggende arbejdstagerrettigheder i forhold til at kunne ytre sig uden frygt for repressalier. Samtidig understøttes gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til vores måde at drive forretning på.

Via Whistleblowerordningen beskyttes medarbejdere, der rapporterer om uregelmæssigheder, chikane, lovbrud eller andre kritisable forhold. Der har endnu ikke været indberetninger til whistleblowerordningen. Ordningen er tilgængelig via vores intranet.

Som ikke-multinational virksomhed har kun 7 ud af vores i alt 871 leverandører oprindelse uden for Danmark – herunder NL, NO, SE og USA. Dog er i opmærksomme på, at vi trods dette, stadig er en del af komplekse værdikæder, der ikke kan udelukkes at være forbundet med væsentlig risici, men hvor vores handlemuligheder vurderes at være begrænsede. Med en ny Code of Conduct for Buus A/S ønsker vi at adressere evt. risici.

Vi kan således ikke afvise, at vores leverandører kan operere i højrisikolande for negativ social påvirkning. Vi forventer i den forbindelse at leverandøren har fokus på due-dilligence processer og overvågning.

Diversitet, lighed og inklusion

Vores udgangspunkt hos Buus A/S er, at job og karriere udelukkende skal opnås på baggrund af den enkeltes interesse og kvalifikationer. Andre forhold, herunder alder, race, kønsidentitet, religion eller etnisk tilhørsforhold må ikke lægges til hindrer for et karriereforløb eller for en god hverdag hos os.

Plads til os alle

Vi arbejder aktivt for at fremme en inkluderende kultur uden mobning, chikane eller diskrimination. Det er en del af vores indsats for større diversitet, lighed og inklusion.

I vores personalehåndbog fremgår det, at vi har nul-tolerance over for diskrimination herunder mobning (1). Finder diskrimination sted, indkaldes de relevante parter omgående til møde om problemstillingen for videre afklaring.

Hos os forventer vi af hinanden, at vi respekterer Buus-ånden og vores fælles værdisæt:

MENNESKER:

• Vi er nærværende og ærlige over for hinanden

• Vi er rummelige og respektfulde overfor hinanden

• Vi er ordentlige, nærværende og smilende over for kunder og samarbejdspartnere

OMGANGSTONE:

• Vi hjælper hinanden med det praktiske

• Vi hjælper hinanden med det gode humør

• Vi hjælper hinanden med at blive en del af holdet

ARBEJDET:

• Vi arbejder med frihed under ansvar

• Vi træffer selv beslutninger på opgaverne

• Vi løser altid vores opgaver med fokus på faglighed og service

Vores trivselsundersøgelse fra 2024 viste, at 8 % af respondenterne have været udsat for mobning, 4 % for chikane, 3 % for uønsket opmærksomhed, 1 % for trusler om vold og ingen for fysisk vold.

Arbejdsrelateret sygefravær

Uønsket seksuel opmærksomhed

Gennemsnitlig timeløn i 2024 Kvinder

225 kr Mænd 223 kr

Generelt er mænd overrepræsenteret i bygge- og anlægsbranchen. Vi er ingen undtagelse med 119 mandlige og 36 kvindelige medarbejdere (FTE) i 2024. Det afspejler sig også i virksomhedens ledelse med en kønsdiversitet på 33 % (kvinder pr. mand), der dog er en fremgang siden baselineåret. Da ingen i Buus A/S på nuværende tidspunkt har registreret sig som anden kønsidentitet end mand eller kvinde, foreligger disse data ikke.

Kønsdiversitetsforhold i ledelsesorganet

Ligesom en arbejdsulykke er én for meget, gør det samme sig gældende for ovenstående tilfælde. Bl.a. derfor har vi igangsat en styrkelse af S-indsatsen med udarbejdelsen af en Code of Conduct for egen arbejdsstyrke. Deadline for vores Code of Conduct er senest udgangen af 2025 suppleret af uddybende politikker, herunder en politik for Diversitet, lighed og inklusion.

Kønsdiversitet

Hos os skal der være lige ret og mulighed for alle uanset kønsidentitet. Vi mener, at arbejdspladser, hvor erfaringer og viden kommer til udfoldelse på tværs af køn er langt mere dynamiske end arbejdspladser, der er stærkt domineret af det ene køn.

Derfor har vi bl.a. fokus på ligeløn og har en procentuel forskel på gennemsnitsbruttolønniveauet på kun 1 % mellem kvinder og mænd.

Øget indsat for øget kønsdiversitet anses på nuværende tidspunkt og med udgangspunkt i den nylige stigning, ikke for et indsatspunkt i ledelsen som sådan, men i medarbejderstaben som helhed.

Derfor arbejder vi bl.a. aktivt med at skabe gode forhold for vores lærlinge og bakke op om initiativer, der fremmer trivsel samt bakke op om indsatser, der arbejder for at fremme unges søgningen til uddannelsen som anlægsgartner. Herunder også søgning blandt kvinder.

CASE: DIVERSITET, LIGHED OG INKLUSION

Sammen om unges trivsel

Som et led i vores indsats for at styrke diversitet, lighed og inklusion, blev vi i 2024 en del af udviklingsprojektet ”Styrket trivsel blandt unge anlægsgartnere og deres virksomheder”. Sammen med 11 andre virksomheder i anlægsgartnerbranchen skal vi over en 3-årig periode samarbejde med det landsdækkende videnshus Cabi.

Hos Buus A/S deltager vores unge lærlinge men også svende, der har lyst til at videregive viden og læring. Formålet er at mindske frafald og øge trivsel hos vores medarbejdere og få en hjælpende hånd til at skabe gode rammer til at højne trivslen og styrke fællesskabet på vores arbejdsplads. Desuden skal projektet hjælpe med at udvikle nye arbejdsgange eller procedurer, der på forskellig vis bidrager til et bedre arbejdsmiljø, og sætte gang i en proces, så lærlinge sikres en god opstart i virksomheden.

Formatet er arbejdsgrupper, workshops med fokus på f.eks. omgangstone, samarbejde eller generationsforskelle, afprøvning af trivselsfremmende tiltag f.eks. madordning, regler for brug af høreværn eller medarbejderinddragelse samt en-til-en ledelsessparring.

I oktober 2024 blev der holdt opstartsmøde under kyndig ledelse af seniorkonsulent hos Cabi, Helle Winding. Der blev både tegnet trivselstræ, drøftet forskellige vinkler på trivslen som svend og lærling og lavet aftale om to overordnede temaer, der skulle arbejdes videre med.

18 svende og 7 lærlinge fra Buus deltager i projektet.

Antallet af unge i mistrivsel er i stigende fokus i Danmark. Anlægsgartnerbranchen er en af de brancher, der oplever mistrivsel blandt deres unge lærlinge. Med projektet håber vi at kunne være med til at skabe bedre vilkår og fremadrettet sikre, at vores unge lærlinge har en god tid og forhåbentlig også en god fremtid i faget.

Udover Buus A/S og andre anlægsgartnervirksomheder deltager brancheorganisationen Danske Anlægsgartnere, 3F og 3F Ungdom i Aarhus, Jordbrugets UddannelsesCenter i Aarhus, AMU Nordjylland Sandmoseskolen og ungdomsforsker Mette Lykke Nielsen fra CeFU på AAU i projektet. Projektet er støttet af Velliv Foreningen og udført af Cabi og konsulenthuset PrimusMotor (1) .

Antikorruption og menneskerettigheder

Som virksomhed anerkender og respekterer vi de internationale menneskerettigheder (1), og vi har nul-tolerance over for korruption.

Vi arbejder for at sikre, at disse rettigheder og denne nul-tolerance overholdes i hele vores organisation.

For at styrke vores indsats og for at sikre gennemsigtighed og tydelighed omkring disse forventninger til egen arbejdsstyrke såvel som til vores leverandører og samarbejdspartnere, er vi gået i gang med udarbejdelse af en Code of Conduct. Denne Code of Conduct omfatter egene medarbejdere og arbejdstagere i vores værdikæde.

Vi er naturligvis glade for, at der i forbindelse med Buus A/S aldrig har været bekræftede hændelser relateret til brud på menneskerettigheder eller domme for korruption og bestikkelse. Sådan skal det forblive. Derfor vil vi sikre, at vores Code of Conduct bliver præsenteret for alle vores medarbejdere og vores værdikæde. Desuden udarbejder vi understøttende politikker samt opdaterer vores personalehåndbog.

Buus og lokalsamfundet

Det betyder noget for os, at vi giver tilbage til det lokalsamfund, som vi er en del af. Derfor engagerer vi os løbende i lokalsamfundet bl.a. ved at støtte sociale projekter.

Vi har tilbage i 2021 etableret to streetfodboldbaner i Aarhus – en i Sydhavnen og en på Godsbanen – til afholdelse af turneringer under den idrætssociale NGO OMBOLD Gadefodbold (1) . NGO’en står bl.a. bag Hjemløselandsholdet. Arbejdet er udført som en frivillighedsindsats fra hele personalegruppen hos Buus A/S.

Ifølge undersøgelser lavet af OMBOLD selv, fortæller 85 % af spillerne, at de har fået flere venner via OMBOLD og 90 % angiver, at de har fået det bedre både psykisk og socialt.

I 2023 etablerede vi et familiegravsted for hjemløse og socialt udsatte på Vestre Kirkegård

i Aarhus (2). Gravstedet blev lavet af overskudsmaterialer doneret af Buus A/S og arbejdet blev udført af vores medarbejdere, som vi stillede gratis til rådighed for den frivillige organisation Hjemløs i Aarhus.

I Aalborg har vi i 2024 doneret belægningsmaterialer til AMO Nordjylland til brug i undervisningen. Andre virksomheder bidrog ligeledes.

I 2025 har vi en ambition om at omlægge egne arealer i Aarhus. Foruden muligheden og potentialerne rent sundhedsmæssigt i at egne medarbejdere kan bruge området rekreativt, så ønsker vi også at give lokalområdets beboere og andre interesserede mulighed for at nyde området. Via et stisystem og skiltning vil vi invitere brugerne til at gå på opdagelse i og opnå viden om biodiversitet og om, hvordan grønne arealer kan have positiv indvirkning på vores sundhed eksempelvis.

Rørende og livsbekræftende. Indvielsen af det nye familiegravsted for gadens folk og socialt udsatte på Vestre Kirkegaard bragte mange følelser frem. Det gav mere mening at bidrage til hvilestedet, end jeg umiddelbart kan forklare. For alle fortjener at vide, at også de har et sidste hvilested, og at deres kære har et sted, hvor de kan mindes. Tak, Hjemløs i Aarhus, fordi vi måtte bidrage til dette empatiske initiativ.

ANDERS BJØRNLUND, PARTNER I BUUS A/S

Mål og indsatser for egen arbejdsstyrke

2025 – Udarbejdelsen af en Code of Conduct gældende for egen arbejdsstyrke og arbejdstagere i vores værdikæde samt udarbejdelse af en række relevante politikker. Desuden implementering internt og eksternt bl.a. via samarbejds-og leverandørdialog.

Inden udgangen af 2025 udarbejes og gennemføres et eller flere skræddersyede Buus Biodiversitetsforløb. Ambitionen er et eller flere årlige kurser.

2025 – Gennemførelse af minimum 6 årlige interne workshops og læringsforløb for styrkelse af medarbejderes og lærlinges adgang til vidensdeling og kompetenceudvikling.

2025 gennemføres ny arbejdspladsvurdering (APV) samt ny handlingsplan og prioriterede indsatser for de kommende 3 år. Til systematisk styring af processer og dokumenter investeres i digitalt opgradering af redskab der bl.a. kan levere rapporter til ledelsen.

Udarbejdelse af Code of Conduct er sat igang foruden udvikling af Arbejdsmiljø- og personalepolitik samt Datasikkerhedspolitik

On target

2026 – gennemførelse af Cabi-projekt for styrket trivsel blandt unge anlægsgartnere

2024 – Overordnede ramme for uddannelsesforløb udarbejdet og godkendt af ledelsen med kursusstart i 2025 for 30 ansatte.

2024 – Oprettelse af Buus Akademi – et internt lærings & engagementforum for læringe og ansatte. Gennemførelse af to læringscafeer med biodiversitetsfokus.

Der er taget beslutning om udvidelse af vores Arbejdsmiljøorganisation (AMO) med Arbejdsleder-repræsentanter fra afdelingerne Anlæg og Pleje. Desuden tilknyttes en arbejdsmiljøleder for fastholdelse af fremdrift og udvikling af styrket sikkerhedsadfærd. Via systemet EASY registrerer og følger vi antallet af ulykker. I 2024 var der 19 arbejdsrelatere ulykker. Et tal vi ønsker at nedbringe. En ulykke er én for mange.

2024 – første møde er gennemført.

On target

On target

On target

On target

Governance

For os er ansvarlig og professionel forretningsadfærd helt afgørende for vedvarende at kunne sikre høj kvalitet af vores arbejde, positive og udviklende relationer til samarbejdspartnere og kunder og fortsat udvikling af en virksomhed, vi kan være stolte af.

Ansvarlig skattepolitik

Skatter og afgifter udgør en vigtig del af grundlaget for finansiering af offentlige udgifter og opretholdelsen af velfærdsstaten. Set i et bæredygtighedsperspektiv er skatter og afgifter også afgørende for at kunne mindske ulighed i samfundet.

Som virksomhed er Buus A/S forpligtet til og optaget af at sikre, at vi til enhver tid bidrager skattemæssigt på retfærdig og rettidig vis, og at vi håndterer alle skatteforhold i henhold til gældende lovgivning.

Vores regnskabschef har det overordnede ansvar for at sikre korrekt og rettidig betaling af skat og moms.

Det sker i samarbejde med bestyrelsen og vores direktør, der overvåger, at Buus A/S agerer korrekt i forhold til skatteregler og -forpligtelser, samt at der løbende vurderes på evt. skatterisici f.eks. i forbindelse med evt. ændringer i skattelovgivningen.

Kvinder i ledelsen

Vi mener, at diversitet i en virksomheds ledelse og bestyrelse både kan styrke beslutningskraft og innovationshøjde.

Forskning viser da også, at teams med kønsmæssig diversitet træffer mere velovervejede og balancerede beslutninger, fordi forskellige perspektiver og erfaringer bringes i spil. Kvinder i ledende roller bidrager således ofte med stærke kompetencer inden for samarbejde, empati og risikobevidsthed, hvilket styrker både ledelseskvalitet og organisatorisk robusthed (1) .

I 2024 udgik virksomhedens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem imidlertid.

Der er ønske om at genskabe bedre balance mellem kønsidentiteten i bestyrelsen. Vores tilgang er ikke, at køn er en kvalifikation i sig selv, men snarer at kønsdiversitet i virksomhedens bestyrelsen skaber bedre beslutninger gennem flere perspektiver på virksomhedens strategiske udvikling med henblik på fremtidssikring.

Kønsdiversitetsforhold

Ansvarlig forretningsadfærd

Som led i udarbejdelsen af denne rapport identificerede vi ønske om yderligere styrkelse af vores G-indsats. Vi har således igangsat udarbejdelse af en Code of Conduct samt tilknyttede processer og politikker, der skal sikre, at den vedvarende bringes i spil.

Arbejdet er færdigt senest ultimo 2025, hvor vi også indgår i dialog med vores leverandører og samarbejdspartnere om indholdet.

ETISK FORRETNINGSPRAKSIS

 Vi lægger vægt på etisk forretningspraksis og tolererer ingen form for korruption, bestikkelse eller uetisk adfærd i vores virksomhed –hverken i forhold til kunder, leverandører, myndigheder eller andre samarbejdspartnere.

 Vi er optaget af at overholde gældende lovgivning og regulativer samt at honorere de kontraktmæssige forhold, vi er en del af.

 Vi respekterer internationale menneskerettighedskonventioner og

Den International Arbejdsorganisation ILO's kernekonventioner herunder i relation til arbejdstagerrettigheder mm.

 Vi forventer, at vores forretnings- og samarbejdspartnere forholder sig tilsvarende.

WHISTLEBLOWER

Foruden egen medarbejderstab, kan eksterne naturligvis også gøre brug af vores whistleblowerordning. Således har eksempelvis samarbejdspartnere eller arbejdstagere uden for vores virksomhed mulighed for at rapportere uregelmæssigheder eller uetisk adfærd anonymt.

Det er et vigtigt led i vores arbejde for at sikre transparens og ansvarlig både internt og over for kunder, samarbejdspartnere, myndigheder og offentlighed.

Vores eksisterende whistleblowerordning vil i 2025 fremgå af vores hjemmeside for at lette synlighed og tilgang til siden.

INFORMATIONSSIKKERHED

Vi prioriterer informationssikkerhed som en integreret del af vores governance-struktur for at beskytte data, sikre forretningskontinuitet og opretholde tillid hos kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Vores arbejde omfatter løbende risikovurderinger samt tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Fokus på træning af medarbejdere i datasikkerhed og ansvarlig digital adfærd kan blive et indsatspunkt i 2025.

Vi følger gældende lovgivning, herunder GDPR, og arbejder med at forebygge og håndtere databrud og cybertrusler.

Mål og indsatser for vores forretningsadfærd

Mål (kortsigtet) Process

2025 – udarbejdelsen af en Code of Conduct gældende for hele Buus A/S herunder arbejdsstyrke, arbejdstagere i vores værdikæde, leverandører og samarbejdspartnere. Desuden udarbejdelse af understøttende politkker.

Buus A/S udgav i april 2024 en Strategi for Bæredygtighed. Heri beskrives, at vi som virksomhed tager udgangspunkt i den tredobbelte bundlinje i forhold til måden, der drives forretning på. Noget der også integreres i dagligdagen og i forhold til de projekter, vi er en del af. Herunder i forhold til vores samarbejdspartnere og leverandører. I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport identificerede vi et behov for styrkelse af dele af vores G-indsatser. Derfor har vi igangsat udarbejdelse af en Code of Conduct gældende for leverandører og samarbejdspartnere samt udarbejdelse af understøttende relevante politikker.

Status

On target

2025 – gennemførelse af leverandørdialog om Buus Code of Conduct

2023 – etablering af whistleblowerordning

Indledende leveandørdialog startede i 2023 i forbindelse med indhentning af data til udarbejdelse af klimaregnskab. I den proces gjorde vi opmærksom på virksomhedens fremadrettede fokus på ESG rapportering og arbejde med bæredygtighed. Opfølgende dialog med samme leverandører og samarbejdspartnere igangsættes efter Code of Conduct er udarbejdet og bestyrelsesgodkendt.

Whistleblowerordning (WBO) etableret i 2023 i samarbejde med Beierholm. En indberetning til WBO går direkte til specialiserede sagsbehandlere i Beierholms juridiske afdeling, der vurderer og behandler sagen. Ordningen kan tilgås online, og der forefindes link på virksomhedens intranet. Indstilling er sket til ledelsen om offentliggørelse på Buus A/S website.

On target

Mål opnået

Verdensmål

ESG data

Buus A/S rapporterer i henhold til valgte standard for bæredygtighedsrapportering om centrale ESG-nøgletal inden for miljø, sociale forhold og governance. Dataene er baseret på tilgængelige og verificerbare kilder.

Læseguide & ESRS-standard

Buus A/S ESG rapportering sker i henhold til EFRAGs frivillige standard for ikke-børsnoterede SMVer (VSME) og omfatter Basic Module og Comprehensive Module (1) .

Basismodulet sikrer, at vi som virksomhed opfylder minimumskravene til, hvad der kan forventes i ESG-rapportering for små og mellemstore virksomheder. Her fokuseres på væsentlige emner og indikatorer inden for miljø, sociale forhold og governance (ESG).

Ved at udvide vores rapportering til også at omfatte Comprehensive-modulet medtages mere detaljerede oplysninger og datapunkter. Dermed kan vi som virksomhed levere en mere dybdegående analyse og et bedre indblik for vores interessenter. Dels i vores bæredygtighedspræstationer men også i vores strategier, herunder målsætninger og langsigtede planer.

Hvis man alene følger VSME-standarden, vil en række områder, der er helt relevante for virksomhedens aktiviteter, dog ikke være dækket. Derfor har vi suppleret med det bredere CSRDrelaterede framework og ESRS-standarden i relation til vores arbejde med Dobbelt Væsentlighedsanalyse.

I den forbindelse har Buus A/S stiftet bekendtskab med principperne for dobbelt væsentlighed og påbegyndt en dybere analyse med interne workshops af både påvirkninger og afhængigheder. Det har ført til, at vi i år har identificeret enkelte områder, der behandles nærmere i rapporteringen. Hertil er anvendt den metode til opgørelse, der er beskrevet i den nævnte ESRSstandard. Arbejdet er påbegyndt, og Buus A/S fortsætter det mere systematiske arbejde med at kortlægge påvirkninger og muligheder i relation til bæredygtighedstemaer.

De i rapporten medtagede ESG-data omfatter virksomheden Buus A/S – herunder hovedkontoret i Aarhus, underafdelingen i Aalborg samt virksomhedens udkørende teams og aktiviteter.

Data er indhentet i et tæt samarbejde mellem Buus regnskabsafdeling, Buus bæredygtighedsafdeling samt leverandører og samarbejdspartnere. Konsolidering af data er efterfølgende sket i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Norion Consult. Buus A/S har forud for denne rapports tilblivelse gennemgået et rådgivningsforløb med Norion Consult medfinansieret af EU-midler under virksomhedsprogrammet SMV Grøn 2.0.

Der henvises til relaterede standarder i vores ESG-dataark på side 55-64 og i afsnittet Praksis, politikker og initiativer på side 11.

Rapporteringsperiode

Denne rapport er udarbejdet med 2024 som rapporteringsår og 2023 som baseline. Alle data refererer til hele regnskabs- og rapporteringsår.

Kort om klimaregnskabet

I vores klimaregnskab anvendes den anerkendte, internationale standard for opgørelse af drivhusgasudledninger, GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol).

Metoden giver os mulighed for at sikre ensartet, troværdig og detaljeret rapportering om Buus A/S drivhusgasudledning fordelt på tre scopes – direkte udledninger (scope 1), indirekte udledninger fra energiforbrug (scope 2) og andre indirekte udledninger i værdikæden (scope 3).

I følgende er beskrevet hvad der medregnes i scope 1, 2 og 3.

SCOPE 1

Brændstofforbrug i udstyr ejet og lejet af Buus A/S. Dette inkluderer bl.a. opvarmning med naturgas på vores kontorer, og dieselforbrug i køretøjer, maskineri og værktøj.

SCOPE 2

Forbrug af elektricitet og fjernvarme. Udledningen fra elektricitet beregnes både med market based-metoden og location based-metoden, iht. GHG-protokollens scope 2 guidance.

SCOPE 3

Vi bestræber os på at udvide vores rapportering til at indeholde flere scope 3 kategorier. BUUS er i starten af en længere rapporteringsproces, der inkluderer at udvide rapporteringens afgrænsning på sigt. For nuværende indeholder vores scope 3 rapportering, de kategorier der highlightes nedenfor.

Scope 3.1: Dækker over de materialer, produkter og services vi har indkøbt 2024. Vores rapportering dækker over 72,31 % af vores samlede indkøb i 2024, samt data indsamlet fra 49 leverandører. 93,15 % af vores beregnede udledning scope 3.1 er activity-based data, og 6,85 % er spendbased.

Scope 3.3: Der medfølger en scope 3 udledning til produktion af energi der bruges i scope 1 og 2. Scope 3.3 beror sig på samme datasæt som scope 1 og scope 2. Scope 3.5: Siden vi etablerede vores baseline i 2023, er vi blevet bedre til at indsamle data og rapportere på vores affald. Vi rapporterer fra 2024 og frem på vores affald fra egne faciliteter, samt fra vores projekter og vedligehold. 100 % af vores affaldsdata er activity-based.

Environment data

Energi- og drivhusgasudledning

Figur baseret på VMSE B3-29. I opgørelsen skal man udelukke råmaterialer og brændstoffer, der ikke forbrændes til energiformål – altså er det ikke indkøbet men forbruget, der skal opgøres.

Environment data

Energi og drivhusgasudledning

Drivhusgasemissioner

Væsentlige Scope 3 drivhusgasemissioner

Environment data

Klimareduktionsmål og -transition

Målsætninger inden for scope 1

Målsætninger inden for scope 3

Områder

Kort beskrivelse af identificerede klimarelaterede fysiske risici og overgangscisici (politisk, teknologisk, markeds- eller omdømmemæssigt relateret).

Forklare, hvordan virksomheden har vurderet eksponeringen og følsomheden af sine aktiver, aktiviteter og værdikæde over for klima relaterede risici og begivenheder.

Angive de tidsrammer, hvori klimarelaterede risici og overgangsbegivenheder forventes at påvirke virksomheden (kortsigtet, mellemsigtet eller langsigtet).

Oplyse, om virksomheden har iværksat tilpasningsforanstaltninger for at håndtere identificerede klimarisici.

I relation til klimaforandringer kan der være betydelige risici for virksomheden, hvis projekter ikke tilpasses fremtidens vejr- og klimasituationer, da Buus A/S har ansvar for, at de udførte løsninger fungerer og lever op til krav om klimatilpasset planlægning. Udføres det ikke korrekt, kan der derfor være juridisk og økonomisk ansvar samt der kan ske skade på virksomhedens omdømme blandt kunder og medføre fald i omsætning fremtidigt. Samtidig er Buus A/S specialiseret netop at udføre klimatilpasning som en ydelse. Det er således både en kerneforretning og en teknisk og økonomisk udfordring. Der vurderes samlet set at være langsigtet potentiale for stabil indtjening gennem efterspurgte klimatilpasningsløsninger.

I forbindelse med den foreløbige Dobbeltvæsentligheds Analyse har Buus A/S ledelse, eksterne rådgiver og Bæredygtighedsafdeling vurderet den finansielle væsentlighed forbundet med klima til at være 8 i henhold til IRO rammen. Dette er sket som resultat af en gennemført DMA-workshop i 2024 med deltagelse af repræsentanter fra alle virksomhedens afdelinger samt medarbejdere.

De klimarelaterede risici er allerede på nuværende tidspunkt en realitet som følge af øget nedbør. Derfor er der allerede sket tilpasninger i virksomheden bl.a. i form af nye serviceydelser herunder klimatilpasnings-løsninger samt opfyldelse af lovgivningsmæssige rammer. På kort sigt er der stigende krav til CO2e-udledning på byggepladser fra 1. juli 2025. De skal opfyldes bl.a. via styrkelse af kompetencer inden for arbejde med LCA og effektiv dataindsamling via øget digitalisering. På lang sig kan der ske fordyrelse af kerneydelser som følge af vejrforhold, der vanskeliggør udførelse af arbejde pga. nedbør der vanskeliggør kørsel, arbejde på projekterne og på anden måde fordyrer arbejdsprocesserne.

Da klimatilpasning er en kerneforretning for virksomheden satses der på disse løsninger eksempelvis stormflodsrender, etablering af grønne tage samt regnvandsbassiner til forsinkelse af regnvand og efteruddannelse for at kunne sikre imødegåelse af lovgivningsmæssige krav til CO2e-udledning eksempelvis.

VSME C4-57a

VSME C4-57a

VSME C4-57a

VSME C4-57a

Environment data

Biodiversitet

Environment data

Resourceforbrug og cirkularitet

Affald per omsætningsenhed

Enhed Baseline år 2023

Kg affald per mio kr omsat

Affaldstype

Rapporteringsår 2024

Arbejder virksomheden med cirkulær økonomi princippet:

Eliminere affald og udledninger Ja

Cirkulere produkter og materialer Ja

Regenerere natur Ja

Hvis ja, beskriv hvordan virksomheden arbejder med cirkulær økonomi princippet

Buus A/S arbejder med affaldshåndtering med udgangspunkt Affaldsheirakiet. Pap og metal sendes til genanvendelse, imens tilbagetagningsordninger med vores leverandører sikrer, at de afhenter plastemballage som plasticbakker til planter, plast til indpakning af materiale samt træpaller. For at mindske bioaffald arbejder vi med at lade bioafklip ligge på de arealer vi drifter, så materialet formulder lokalt og desuden udgør gode gemmesteder for dyrlivet inden formulding. I 2024 stoppede Buus A/S al indkøb af engangsservice, så der udelukkende anvendes vaskbar service. Som led den proces indkøbte Buus termokrus til alle medarbejdere lavet af BPA-fri PP plast. Læs mere under E - environment, Ressourceforbrug og Cirkulær Økonomi i denne rapport.

Buus A/S arbejder med at øge andelen af cirkulære produkter og materialer i de projekter, som vi deltager i. Eksempelvis arbejder vi med at anvende knust beton som bærelag samt reduceret bundopbygning for mindsket ressourceforbrug. I 2024 gennemførte vi en CØ-kortlægning (cirkulær økonomi) for at identificere potentialerne for videre arbejde med cirkularitet. Næste skridt er at lave indsatsplaner for virksomheden gerne målsat. Læs mere under E – environment, Ressourceforbrug og Cirkulær Økonomi i denne rapport.

Buus A/S har som udførende og rådgivende anlægsgartner et medansvar for at sikre, at de arealer vi etablerer tager hensyn til eksisterende biodiversitet på arealet og meget gerne også udvikles til at øge biodiversiteten. Tidlig involvering er afgørende for, at vores faglighed kommer spil, inden et areal ryddes eksempelvis forbindelse med nybyggeri. Derfor indgår Buus i tæt og tidligt samarbejde med totalentreprenører, bygherrer og arkitekter hvor dette er muligt. I 2024 tog vi hul på at tilbyde at udføre naturtransplantation og lavede vores første naturtransplantation fra en nedlagt råstofgrav ind i et byområde i Aarhus. Vi indgår desuden i to projektgrupper, hvor der arbejdet med kortlægning af biodiversitet i byerne baseret på AI og videnskabelig metoder udviklet af Aarhus Universitet. Derudover arbejder vi i stigende grad med diverse naturbaserede løsninger. Læs mere under E – environment, Biodiversitet i denne rapport.

Social data

Arbejdsstyrke – generelle karakteristika

Arbejdsnorm for fuldtidsarbejde i DK: 1924 timer

Social data

Arbejdsstyrke – generelle karakteristika

Land (for beskæftigelseskontrakt)

Personaleomsætningsraten (employee turnover rate)

år 2023

Social data

Arbejdsstyrke – yderligere generelle karakteristika

Kønsdiversitetsforhold i ledelsesorganet (Den daglige ledelse)

Antal selvstændige og vikarer beskæftiget af virksomheden

Social data

Alvorlige negative hændelser relateret til menneskerettigheder

Opgørelse over politikker og processer for menneskerettigheder i virksomhedens egen arbejdsstyrke

Har virksomheden en adfærdskodeks eller menneskerettighedspolitik for sin egen arbejdsstyrke? Ja / nej

Børnearbejde Nej

Tvangsarbejde Nej

Menneskehandel Nej

Diskrimination Ja

Forebyggelse af ulykker Ja

Andre (specificér) N/A

Hvis haves - kort beskrivelse af praksis/politik/kodeks

Evt. rapporthenvisning

Har haft bekræftede hændelser relateret til:

Børnearbejde Nej VSME C6-61b-i

Tvangsarbejde Nej VSME C6-61b-ii

Menneskehandel Nej VSME C6-61b-iii

Beskrives i Buus A/S Personalehåndbog

Processer beskrives Buus A/S Personalehåndbog, analyser og registrering af ulykker sker gennem EASY

Har haft bekræftede hændelser relateret til: Ja / nej

Diskrimination Nej VSME C6-61b-iv

Forebyggelse af ulykker Nej VSME C6-61b-v

Andre lignende (specificér) Nej VSME C6-61b-vi

Har haft bekræftede hændelser relateret til:

Arbejdstagere i værdikæden Nej

Forbrugere og slutbrugere Nej

Klagemekanisme for virksomhedens egen arbejdsstyrke

Baseline år 2023 Raporteringsår 2024 Proces

Har virksomheden en klagemekanisme for sin egen arbejdsstyrke? [JA/NEJ] Ja Ja Whistleblowerordning, Beierholm (revisorfirma) administrerer ordningen, to nøglemedarbejdere administrationen modtager besked fra revisor, hvis der indberettes noget til whisteleblowerordningen. Indstilling til ledelsen at whistleblower skal være online.

Social data

Arbejdsstyrke – løn, kollektive overenskomster og træning

Sundhed og sikkerhed

Social data

Arbejdsstyrke – sundhed og sikkerhed

Arbejdsnorm for fuldtidsarbejde i DK: 1924 timer

Arbejdsnorm for 100 FTE: 192400

Arbejdstid

Sundhed og sikkerhed

år 2023 Raporteringsår 2024 Reference

Domme og bøder for korruption og bestikkelse

Domme for brud på antikorruption og antibestikkelseslove Baseline år 2023 Raporteringsår

bødebeløb for overtrædelse af antikorruptions- og antibestikkelseslove

benytter EASY. I systemet er vi begrænset af, at vi pt kun kan se et år tilbage. Derfor er tallet for 2023 behæftet med stor usikkerhed.

VSME

Governance data

Omsætning fra visse sektorer

(udelukkelse fra EU's referencebenchmarks)

Sektor Er virksomheden aktiv i en eller flere af disse sektorer? Standardreference

Kontroversielle våben: Omsætning fra anti-personelminer, klyngebomber, kemiske våben og biologiske våben

Tobaksproduktion: Omsætning fra dyrkning og produktion af tobak

Fossile brændsler: Omsætning fra udforskning, minedrift, udvinding, produktion, forarbejdning, opbevaring, raffinering eller distribution af fossile brændstoffer (kul, olie og gas), inkl. transport, lagring og handel

Kemikalie produktion: Omsætning fra fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter

Kønsdiversitet i ledelsesorganet

Kønsdiversitetsforhold i

and equal opportunities for leadership at all levels of decision-making in

Klagemekanisme

Baseline år 2023 Raporteringsår 2024

Whistleblowerordning Ja Ja

Buus A/S har i samarbejde med Beierholm oprettet en whistleblowerordning (WBO). Beierholm administrerer ordningen. Der er sket indstilling til ledelsen om offentliggørelse af whistleblowerordningen på Buus' hjemmeside for at lette tilgangen for personer uden for virksomheden.

Rapporteres denne rapport under VSME C6-61c

Udgivelsesdato: August 2025

Produceret af: Christina Koll, Bæredygtighedschef, Buus A/S

Rådgivning: Norion Consult

Beregninger: Norion Consult og Victor Hansen, Buus A/S

Foto: Jette Jaacks og Christian Daugaard

Denne ESG-rapport er produceret efter de højest mulige miljøstandarder, til glæde for mennesker og natur.

Den er Cradle to Cradle certificeret hvilket er din garanti for, at papir og trykfarver er produceret uden kemikalier og tungmetaller registreret på

Banned List of Chemicals. Cradle to Cradle certificeringen er en af verdens strengeste miljøcertificeringer, og den garanterer, at et produkt hverken forurener eller bruger jordens begrænsede ressourcer, men derimod indgår i naturens egen cyklus. Den sikrer også, at de trykte produkter produceres under så miljøvenlige forhold som muligt,

ESG-rapporten er også Svanemærket, det officielle miljømærke i hele Norden. Mærket gør det enkelt at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser.

Rapporten er produceret CO2-neutralt, fabrikken bruger udelukkende lokal vindenergi dokumenteret via oprindelsescertifikater.

Træet til papiret kommer fra bæredygtigt FSC-skovbrug i Europa. Det betyder, at der er styr på oprindelsen, og det sikres samtidig, at der ikke fældes mere træ, end skovene kan nå at reproducere. (Kilde: KLS PurePrint)

Silkeborgvej 750b

8220 Brabrand Tlf. 8626 0222

Landholmsvej 3

9280 Storvorde Tlf. 9831 5250

AARHUS

AALBORG