DUBCNN Magazine #5

50 CENT

AGGRESSIV & SELVDESTRUKTIV

KALLE PIMP FAMILIEFAR & RAP-STAR

MFS ÆGTE DANSK GANGSTA-RAP

DJ STATIC an m s s e n i s u I’m not a ibness, maaan I’m a bus

Z Y JA

STREET ART NEW YORK ISTANBUL COPENHAGEN

PRINCE

PAUL DM I BREAK

BATES STANGTENNIS ROCKY MC’S FIGHT NIGHT AARHUS TOOK IT ECHO OUT DANISH OPERATION SPHAEREN

JHW LW RQOLQH DW

VWUHHWZHDU GN FKDUFRDO

PDU\ ]LRKRRG

UHDSHU ]LRKRRG

MNU OD EDFN

UHDSHU ]LRKRRG

PDU\ ]LRKRRG

PDU\ ]LRKRRG

MNU OD EDFN

UHDSHU ]LRKRRG

QHZ VFULSW ]LRKRRG

MNU OD EDFN

FKDUFRDO

ELJ ORFR SDQW

MRNHU SDQW

MRNHU OD EHOW

MRNHU IDFH EHOW

UDGIVER DUBCNN MAGAZINE ApS Skjulhøj Allé 8b, 2720 Vanløse Tlf. 21859941 info@dubcnn.dk

ADM. DIREKTØR Bobby Hulstrøm

ØKONOMI DIREKTØR

LAV DIN EGEN PLADE!

Mehdi Esfahani

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jakob Ørom aka Jonny Hefty

REDAKTØR Peter T Aagaard aka PTA

PR & MARKETING Bobby Hulstrøm

SKRIBENTER Anders Carlsen, Gísli, Janus Hasseriis, Jeppe Barslund, Jonny Hefty, Kasper Gordon, Madze, Peter Grønlund, Peter T Aagaard, Søren E, Unge Toobs, Unnar Theodorsson,Yash

FOTOGRAFER

3 DAGES INDSPILNING OG 2 DAGES MIX I ET AF KØBENHAVNS ALLER BEDSTE LYDSTUDIER

Amy A Baker, Arno Engel, ArtPeople, Cecilia Pihl Jespersen, Frederik Høyer-Chr, Gunnar Sveen, Harry Two-stones.com, Jesper Jensen, Johanne Fick, Jonny Hefty, Kenneth Nguyen, Lars ilovegraffiti, Mads Skov Frederiksen, Mads Teglers, Madze, Mathias Doecker Petersen, Michael T Aagaard, Nicolas Dalby, Peter T Aagaard, Skullcandy, Stangtennis, Sven Sundkvist, Thea Bidstrup Bjørnholt, Universal Music, Yoshi

ILLUSTRATIONER Søren ”kaos” Karstensen

FILM- og VIDEO Henrik Bloch-Hansen

FORSIDE FOTO Warner Music

LAYOUT & GRAFIK

OG FÅ 250 STK. PROMO CD’ER MED TRYK I PLASTIKLOMME

Jonny Hefty & Rasmus P. Larsen

BILLEDBEHANDLING John Engelbrecht Madsen

KORREKTUR Jonny Hefty & Peter T Aagaard

ANNONCESALG salg@dubcnn.dk tlf: 21859941

TRYK Printall

OPLAG 30.000

DUBCNN MAGAZINE ApS er tilmeldt Dansk Oplagskontrol WEBMASTER Bo Laursen

DUBCNN MAGAZINE er et uafhængigt medie, som udkommer hvert kvartal og finansieres af annoncesalg DEADLINE TIL DUBCNN MAGAZINE #6 2. februar, 2010

DUBCNN MAGAZINE #6 udkommer næste gang i marts, 2010

INFO@BABY-FACTORY.COM TLF.: 21 62 12 33 Tilbuddet gælder t.o.m. d. 31/3 2010

DUBCNN Magazine tager forbehold for tryk- og tastefejl samt ændringer af tidspunkter og aflysninger af begivenheder beskrevet i bladet. Eftertryk og kopiering af billeder i DUBCNN Magazine er ikke tilladt. Artikler må citeres, når det sker jf. citatreglerne, med tydelig angivelse af DUBCNN Magazine som kilde samt mdr. og år. Dele af det redaktionelle indhold kan være publiceret på dubcnn.com. DUBCNN Magazine påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale herunder tekster/manuskripter, billeder, video eller tegninger. DUBCNN Magazine tager ligeledes forbehold for fejl og rettigheder til tekster og billeder fra eksterne skribenter og fotografer. Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for DUBCNN Magazines holdning. DUBCNN Magazine kan ikke stilles ansvarlig for andres meninger og holdninger udtrykt via bladet.

INDHOLD 50 CENT // DEFINITIONEN AF SELVDESTRUKTION......12 KTION......12 KALLE PIMP // FAMILIEFAR & RAP-STAR......18 8 MFS // ÆGTE DANSK GANGSTA-RAP......22 PSYKOANALYSE MED PRINCE PAUL......26 SNEAKER BANQUET......32 STREET ART SPECIAL // STANGTENNIS......36 SPHAEREN // UD AF VAGTEN......42 MC’S FIGHT NIGHT......46 DJ STATIC......48 JAY-Z // RIG, BERØMT & REAL......50 ECHO OUT CPH......58 AARHUS & HENNING WINTHER TOOK IT......62 MARTIN KELLERMAN // ROCKY......66 CHAPPER & PHARFAR // SANDHEDENS TIME......68 .68 DUBCINEMANIA // FREDDY KRUEGER......76 BATES // IT’S ABOUT TIME......92

breaking news + dm i break + snoop dogg skullcrushers + comedy blæset + ud a’ boxen + 20? fra hateren + per vers og premier præsenterer danish operation + lyricist’s lounge med mc einar + klima der rimer + ayans aversioner + lego + dr. keiff og ftildetk + rasmus seebach + beats, rhymes and videotape + game vs fame med dj graded + gamers lounge + larry d og sir t + noiz in the hood + whut up + wrestling med axel dieter jr + i love graffiti getdown i fredericia + graffiti books 4 xmas + spørg dr. gisli + honey

BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BRE Redigeret af Peter T Aagaard & Jonny Hefty

MASS

EBDRUP

AFSLØRING CLEMENS ER EN FLINK FYR Street-cred’en hos den lyriske-9-mili-pistolpakkende-pappa med spritdom, Clemens, led et knæk, da DUBCNN’s paparazzo fangede ham i at hjælpe en ældre medborger ind i en hyrevogn på Amager Brogade. Den nu tilsyneladende elskværdige unge mand arbejder på et nyt album, der skulle komme i 2010. De første snippets er ude med musik fra Ezi Cut, og producerne Tue Track, Tabu, Thomas Rusiak og Saqib er også linet op.

Vi har ladet os fortælle, at det skulle være hans mest dystre udgivelse i årevis. Tænk ”Blåtonet gråzone”. www.myspace.com/clemenstelling

STEFFEN

BRANDT

GÆSTER PEDE B TRACK Ved siden af sin hobby med at sætte rekord i MC’s Fight Night titler, knokler Pede B med sit 3. album ”Jungleloven”. Det er udelukkende produceret af Adam Sampler og har features fra Bai-D, Petter, Skurken, 4Pro, LuxXx, David Dieu og Marco. Og så er der også besøg fra Steffen Brandt, forsangeren i TV-2.

Han har tidligere flirtet med rap, faktisk meget tidligere, da han allerede sparkede rim på ”Popmusikerens vise” fra 1983. Om det er som sanger eller rapper han gæster Pede B’s album vides ikke, men det er sat til at udkomme på Run For Cover i 2010. myspace.com/beskidtepedeb

KENNETH NGUYEN SKØD ÅRETS PUBLIKUMSFOTO Vi har altid haft et godt øje til den himmelstormende fotograf Kenneth Nguyens linse. Faktisk har hans billeder optrådt i samtlige DUBCNN-blade. Nu er han også certified prisvinder. Han indtog førstepladsen i Gaffas konkurrence om årets publikumsfoto med et billede af et tilbedende publikum til Jay-Z’s koncert på sidste års Roskilde Festival. Udover koncerter tager Kenneth også billeder til clubevents, modeshows, reklamer og meget andet. Stort tillykke til Ken Yen! www.kennethnuigen.blogspot.com

DITTE GIESE

DÆKKER HIPHOP I 90’ERNE I NY BOG Journalisten Ditte Giese har forfattet en bog om 90’erne, logisk betitlet ”90’erbogen”. Hun fokuserer på de tre subkulturer grunge, techno-rave og hiphop, der dominerede årtiet. I hiphopafsnittet er der masser af røverhistorier, hemmelige billeder, gamle flyers og undergrunds-nostalgi.

Ditte fortæller: ”Det har været en stor oplevelse at skrive om hiphop, da jeg selv tilbragte ikke så lidt tid i det københavnske hiphopmiljø i 90’erne. Det har især været vigtigt for mig at fortælle, hvordan det var at være pige i det dengang totalt drengedominerede miljø. Jeg forsøger at komme hele vejen rundt om miljøet, også de dårlige sider, i stedet for bare at skrive om de gamle helte”. Bogen udgives af Gyldendal og koster 299,95. www.90erbogen.dk

MIC’S TAPE ER IKKE ET MIXTAPE Jo, det lyder ens, men debutudgivelsen fra rapperen MIC fra Århus V er faktisk en EP. Den er produceret af Mark Merek, Intermix og Eduardo Romero, som nogle nok vil kende som produceren bag MagerMayn.

Det bliver spændende at se, hvordan Danmark tager imod unge MIC. www.myspace.com/micstape

DISSER JOKEREN… HÅRDT Det tog røven på både hiphopperne og resten af Danmark, da Mass Ebdrup, også kendt som Street Mass lagde ”Kongens fald” på nettet. Det 7 minutter lange nummer er et barsk diss til Jokeren, som tidligere havde signet Mass til sit selskab Flamingo Records. Mass anklager blandt andet Jokeren for at stjæle sine hits og holde kunstnere fast i slavekontrakter. Desuden er et par linier bevidst blevet censureret, så man ikke kan høre det, formentlig kontroversielle indhold… endnu. Ved redaktionens afslutning, havde Jokeren ikke svaret tilbage. www.myspace.com/streetmass

BJÆLD

MAGAZINE Der er kommet et nyt dansk graffiti-blad på 70 sider, der indeholder en masse billedmateriale samt 16 interviews, hvor skrivere fra både hovedlandet, Fyn og KBH har fået det samme spørgsmål. Bjæld Magazine #1 viser et bredt udsnit af hvordan, og i hvilket omfang, malerkunsten går ned anno 2009. Bjæld har i sinde at udkomme uregelmæssigt, når nok relevant materiale har hobet sig op. Det kan fås i KBH, Århus og af Kølig Kaj. Send en mail til jonnyhefty@ dubcnn.dk og vi viderestiller herfra.

USO MED GRATIS USUPERMAYN MIXTAPE Hvis du gik og troede, at du havde hørt de fedeste versioner af ”You Know I’m No Good” med Amy Winehouse eller ”Sensual Seduction” med Snoop, er det fordi du stadig ikke har hørt dem med USO. Sammen med Mester Jacob har U-Dollar lavet et funky, fresh og hyleskægt mixtape, med så meget overskud at kun superhelten fra Trillegården kunne klare opgaven. www.gratismixtape.dk

AKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKIN

ALX SIGER FARVEL TIL HIPHOP Gennem årene har ALX udgivet en række singler, blandt andet produceret af DJ Noize. Rapperen har også gjort sig bemærket til MC’s Fight Night, hvor han var finalist i den engelsksprogede afdeling i ’02.

Nu er han klar med sit første album, og det bliver også det sidste. ”Ambition” bliver således et farvel til hiphop fra ALX, der vælger at gå ud med hovedet højt. Albummet udkommer i december og indeholder 24 numre uden gæster, udelukkende produceret af Incognito med samples fra 70’er- og 80’er-rock. Det kan downloades online, og købes i et eksklusivt begrænset, signeret oplag. www.alxhiphop.com

KEJSER A

VAR BØSSE FOR EN DAG

HAR HAFT RAPSKOLEN TIL EKSAMEN Siden februar 2009 har Kejser A undervist en flok unge fra Gellerup i at rappe. De har skrevet tekster, lavet cyphers, øvet flows og optrådt til forskellige shows. De har indspillet over 60 sange i denne tid, men har siden sommerferiens slutning finpudset de bedste af sangene til en samlet CD-udgivelse. Rappere som MDgee, Ali Danser, Sahand, Biblo og mange flere har under fællesnavnet "De andre" indspillet cd’en "Ghettoens perspektiv". Albummet vil være tilgængeligt på CD og til download i alle gængse butikker fra december.

JØDEN I DET VILDE VESTEN Nej, vi har ikke røget for meget tryllebønne... Jøden har været i Arizona og medvirke i det kommende TV2-Zulu program ”Kvægræs”, hvor danske kendisser skal dyste på cowboyskills. Med et broget CV, der tæller klassisk dirigent, høvdingebold og Zulu Djævleræs, er Jøden nok et hestehoved foran konkurrenterne. Saddle up!

WARM Det var måske ikke så sensationelt at den københavnske rapper Warm stillede op i datingprogrammet ”Dagens mand” på TV2. Imidlertid var det en speciel bøsse-udgave han stillede op i, under alias som Rainbow MC. Han endte på date med en drag-queen fra Kolding, og snakken gik om hvorvidt Danmark havde fået sin første åbent homoseksuelle rapper. Warm afslørede dog et par dage senere, at det hele havde været et mediestunt, der skulle bringe fokus på homofobi i hiphop-miljøet. Altså, no homo, desværre. www.myspace.com/warmdk

NEGASH ALI UDKOMMER PÅ AMERIKANSK SELSKAB

Til trods for sin unge alder er Negash Ali allerede en erfaren herre på den danske rap-scene.

Efter han brød igennem med supergruppen Majors og fulgte op med sit soloalbum ”Asmarino” er vi blevet vant til at betragte ham som en del af Danmarks rap-elite. Nu ekspanderer han til USA, hvor ”Asmarino” bliver udgivet i 2010. Det sker på selskabet Raw Poetics, der huser Pace Won, Mr. Green, Balti, Rock Bottom og O-Jay. Vi håber Negash også lægger Staterne ned. Ali boombaye! www.myspace.com/negashali

NY EP PÅ VEJ FRA

KLAES BOG OM NATASJA

Til næste år udkommer den første biografi om en dansk rapper endelig. Det er Natasjas livshistorie som genfortælles af hendes veninde Karen Mukupa i samarbejde med journalist og reggae DJ Rasmus Poulsen aka Ras Money. Sammen har de interviewet over 100 personer fra Danmark, Jamaica, Sudan, England og USA, som har spillet hver sin rolle på Natasjas snoede vej hen imod det gennembrud, hun desværre først for alvor fik efter sin død i 2007. Bogen fortæller selvfølgelig mange af de historier der refereres til i hovedpersonens musik. Og en masse andre ting fra hendes begivenhedsrige liv. Men selvom Natasja er i centrum, er det lige så meget en beskrivelse af de miljøer hun begik sig i. Bogen rummer en masse af den Danmarkshistorie der har udspillet sig omkring hende på blandt andet Staden, i reggae-undergrunden og hiphop-miljøet. Der er en grund til, at udgivelsesdatoen er blevet udsat så mange gange. Det her er nemlig ikke bare en lang artikel med nogle billeder, som du har læst på en aften. Det er en grundig tekstbog på 400 sider med 150 billeder, komplet diskografi og det hele. Og den burde være interessant for alle der har haft et forhold til nogle af de miljøer, Natasja var i, interesserer sig for dansk musikhistorie, eller som bare kan lide at læse en velskrevet historie fra det virkelige liv. Udkommer på Politikens Forlag 20. januar, 2010.

Den 22-årige rapper Klaes, der før har udgivet både en virtuel EP og et album, er nu snart klar med en ny EP. Klaes udgav i 2008 sit debutalbum ”Dedikeret” og siden da, har han sammen med sin producer Lars Da Fari og Echo Out’s Melancolia arbejdet på en ny EP. Stilen er go’ gedigen dansk rap med et snert af selvironi og vestjysk dialekt og ligesom på ”Dedikeret” er det Lars Da Fari, der er hovedproduceren. EP’en er sat til at udkomme i 2010 og bærer titlen ”Den er garanteret”. www.myspace.com/klaesmc

DK’S FØRSTE POLITISKE RAP-OPSAMLING ”R.A.P. - Rhythm And Politics”, landets første compilation udelukkende med politisk rap, er lige på trapperne. Bag den står folkene bag Rap’n’Skralde, der har lavet en stribe fede jams på Dortheavej 61 - kendt som Det Nye Ungdomshus eller Overdrevet. Opsamlingen byder på protest-rap fra blandt andet Sort Stue, Kammertonen og Combo.

Den kan fås gratis, hvis du kommer til Rap’n’Skralde #9 den 5. december. Fight the power.

”Det jeg prøver at sige med ”Before I Self Destruct” er; lad mig tilbyde jer det bedste jeg har fået ud af det her, inden I får mig til at destruere mig selv”

”Noget mange folk nok ikke ved, er at da jeg samarbejdede med Eminem og Dr. Dre til ”Get Rich Or Die Trying”, havde vi kun 6 dage at samarbejde i… Denne gang har vi haft adskillige uger”

Ord: Kasper Gordon

// Billeder: Universal

Music

gange og har haft beef med flere Verdens rigeste rapper, manden der er blevet skudt 9 ede konge af den amerikanske ukron Den rappere, end de fleste andre har udgivet singler. sit fjerde album ”Before I Self med e tilbag nu er Cent, mixtape-scene, ingen ringere end 50 Shady / Aftermath.

Destr uct”. Det bliver hans sidste album under selskabet Før han helt selvdestruerer, fik DUBCNN, gennem promotion-materiale fra pladeselskabet, en hyggelig ”snak” med den snøvlende rapper...

Der er gået lidt over 2 år siden dit sidste album - er det den normale længde for dig, eller har du brugt længere tid på at lave det her album?

- Der er gået godt og vel 2 år mellem alle mine albums. ”Get Rich Or Die Trying” kom i 2003, ”The Massacre” i 2005 og ”Curtis” i 2007. De udgivelser kom alle sammen først på året omkring februar, hvor ”Before I Self Destruct” først kommer nu, men vi skulle også først have Eminems ”Relapse” album ud, som jeg selv var involveret i. Den ekstra tid gav mig mulighed for at skrive, instruere og producere min egen første film ”Before I Self Destruct”, som folk får med, som en gratis bonus DVD, når de køber pladen. Et normalt rap-nummer skal gerne vare en 3-4 minutter, men ved at inkludere filmen, får jeg også mulighed for at udtrykke mig på nye og mere dybdegående måder. Det havde ikke været muligt for mig, kun med rap.

Føler du dig da ikke længere motiveret til at rappe?

- Jeg har slet ikke mistet interessen for hiphop og rap som musik- og udtryksform. Jeg er bare begyndt at udvikle mig og få interesser indenfor andre områder. Jeg er specielt ble-

vet meget begejstret for at være en del af film-projekter, da det er en meget mere dybdegående og involverende måde at fortælle en historie på. Men det er spændende at lave begge dele, og jeg vil ikke stoppe med at lave musik, bare fordi jeg har fået muligheden for at spille med i nogle film.

Kan du fortælle lidt om de 2 mixtapes, som du har smidt på gaden for nylig?

- ”War Angel” er et mixtape, som er lavet til mit kerne-publikum... Folk som er vokset op i det samme miljø og under de samme omstændigheder som mig. Fokus ligger på den livsstil og mentalitet i den form for nabolag.

Det andet mixtape; ”Forever King” er i den samme stil, som et mixtape jeg lavede, der hed ”Forever Yours”, hvor jeg har taget en masse tidløse klassikere, mest R&B hits, og lavet mine egne former for remix. Du ved, lidt ligesom hvis du har en playlist med en masse af dine gamle yndlingsnumre. Med den forskel, at jeg så selv har lagt mine egne vers og så videre på numrene.

Har alle de ting, du har været involveret i på det seneste, været med til at påvirke ”Before I Self Destruct”?

- Altså selve materialet til pladen har ændret sig mange gange. Jeg havde allerede skrevet en 5-6 koncepter til mit næste projekt, da jeg udgav ”Curtis”, og selvfølgelig føltes mange af temaerne daterede, da jeg først startede

indspilningerne. For mig er musik lidt ligesom med nyhederne, det skal helst være up to date og ramme de seneste tendenser og udviklinger. Det skal være hot! Mange af idéerne til numrene var stadig værd at benytte, så i nogle tilfælde var det mere produktionerne, som vi gik ind og ændrede på. På den måde kunne lyden føles fresh. Det er en større proces, men i sidste ende nåede vi frem til et resultat, som jeg selv føler, er perfekt nok, til at det er værd at udgive.

Hvor får du din inspiration fra?

- Åh, min inspiration til hvert projekt kommer fra noget forskelligt. For eksempel med film er det sådan, hvis jeg får og læser et manuskript, og jeg føler, at jeg kan identificere mig med en rolle, og leve mig ind i den, er det langt hen ad vejen vigtigere for mig, end hvor meget jeg vil blive betalt for at spille med i filmen. Med musik er min inspiration mest personlige oplevelser og tanker, eller ting som folk der er tæt på mig oplever, hvor jeg selv kan sætte mig ind i deres tanker og situationen. Men jeg er ofte nødt til, at være ret selektiv i, hvad jeg vælger at prøve at skrive om, da det ikke er det hele, som er noget, jeg har lyst til at præsentere for den brede offentlighed.

Hvor stor en rolle har Dr. Dre og Eminem spillet under tilblivelsen af ”Before I Self Destruct”?

- Eminem har været meget involveret og haft en stor indflydelse. Faktisk har jeg aldrig samarbejdet så tæt med Eminem omkring noget projekt før, som vi har gjort med ”Before I Self Destruct”. Også fordi vi samarbejdede om flere temaer og tracks til hans ”Relapse” album samtidig. Noget mange folk nok ikke ved, er at da jeg samarbejdede med Eminem og Dr. Dre til ”Get Rich Or Die Trying”, havde vi kun 6 dage at arbejde i, da var der meget tryk på, for at nå det hele. Men vi nåede at lave 6 numre, som vi følte vi kunne tage med, blandt andet ”In Da Club”, ”P.I.M.P” og ”Patiently Waiting”. Denne gang har vi haft adskillige uger at arbejde sammen i. Dre fungerer som en slags overvågende vejleder, og jeg håber samarbejdet vil medvirke til, at folk vil tage lige så godt imod min nye plade, som da jeg først debuterede med Eminem og Dre’s hjælp på ”Get Rich Or Die Trying”.

Er der en rød tråd, eller et koncept på ”Before I Self Destruct”?

- Konceptet er den måde, som offentligheden og medierne fremstiller os kendte personer på. Du ved, når en kunster først er blevet stor og opnår stjerne-status, er det næste mål for offentligheden og medierne at få os ned igen, at destruere os, eller få os selv til det. Det gør de som regel med det samme formål, som fik os frem til at starte med, altså at bygge spænding og intriger op udelukkende for underholdningens skyld. Så det jeg prøver at sige med ”Before I Self Destruct” er; Lad mig tilbyde jer det bedste jeg har fået ud af det her, inden I får mig til at destruere mig selv.

Kunstnerisk synes jeg, at det her er min bedste præstation overordnet set.

Hvordan har du det med beef i hiphop?

- Altså beef, eller det som folk kalder beef

i rap, er jo i bund og grund bare at være konkurrencebetonet. Selve battle-elementet har altid været en del af kulturen. Men jo mere du deltager i konkurrenceelementet for at vinde, jo mere begynder folk at opfatte dig som en mobber. I fremtiden vil der nok komme flere situationer, hvor nogle rappere ytrer nogle ting om mig og folk siger ”Okay, det dér har Fifty sikkert ikke hørt endnu, siden han ikke svarer”, selvom jeg sikkert har hørt det. Jeg er bare nået til det punkt, hvor Slick Rick var, da han kaldte de fleste andre rappere for sine undersåtter. Hvis jeg skulle til at involvere mig i konkurrencer og gå for at vinde over alle de rappere, der kan finde på at sige noget om mig, kunne jeg stort set bruge al min tid som rapper kun på dét.

Mange folk bruger også beef som en måde at få eksponering og omtale på, og hvis de først får beef med en anden og større rapper, føler de pludselig, at de er mega hotte, hvilket de også bliver. Men så snart beefen går i sig selv, bliver de aldrig lige så hotte igen, og glider tilbage i mørket, det har jeg set ske alt for mange gange siden 2003...

Kan du fortælle om filmen ”Before I Self Destruct”, som folk får med som gratis bonus DVD på pladen ”Before I Self Destruct”?

- Yeah. Jeg har prøvet at fortælle en overordnet historie ud fra emnerne og historierne på selve pladen. Historien er om en ung fyr, der prøver at klare sig i det hårde miljø i gaderne, blandt andet ved at prøve at få en professionel basketball-karriere op at stå. Men hans drømme bliver knust, da hans mor bliver uskyldigt offer for et bande-opgør, så for at søge hævn, og for at kunne tage sig af sin yngre bror, begynder han selv at involvere sig i det kriminelle miljø. Det er måske ikke storfilms Oscar-materiale, men det er den første film, hvor jeg selv har stået for det hele; både manuskript, instruktion, musik og skuespil.

Jeg føler selv, det er blevet en god film, og jeg er rigtig stolt over resultatet.

Det lader ikke til, at det imperium som 50 Cent efterhånden har fået bygget op omkring sin egen person, på nogen måde virker til, at skulle selvdestruere inden for den nærmeste fremtid. Han skal nok overleve, om det så er som en snu forretningsmand, der lancerer sine nyeste energi-drikke, tøj-kollektioner og parfumer, eller om det er som thugged out gangsta-rapper, der sætter alt ind for at vinde sine beefs, for derefter at genfortælle historierne i mere musik og nye film og spil. Så til trods for den små-paranoide titel på hans nyeste udgivelse, har vi sikkert langt fra hørt det sidste til den rigeste mand i rap-gamet.

' 8

( ' , 6

( 1 1 1 ( , ' '

9 / , , 7 5

1 ( '

9 5 , 2 *

5 % *

2 5 ( 7 6 5 2 ย 0 6

(

7 6 5 02 )8&.,1* %(' 5 (//(

NยกE DOOH GH EOยกGH SDNNHU RQOLQH Sn VWUHHWZHDU GN IUL IUDJW YHG NยกE RYHU UHWXU RJ E\WWHUHW LQGWLO MDQ GNยทV ELOOLJVWH EOยกGH SDNNHU JHW LW RQOLQH DW

VWUHHWZHDU GN

Ord & billeder: Jonny Hefty

DM I BREAK

HO HORSENS ORSENS NY TEATER O 4. OKTOBER OKTOBE ER 2009

RUNDT PÅ GULVET Der var fri entre og g fuldt hus, da årets DM I BREAK gik ned på Horsens H Ny Teater Teater.

Ikke mindre end 34 b-boys stillede op i klassiske one-on-one battles foran dommerpanelet, bestående af b-boy Renegade, b-boy Gizmo og b-boy Flex.

Aftenen blev præsenteret af Jøden og bød også på beatbox fra Nappion, rap fra Kalle Pimp, KFP Crew, Daniel & Galgen og beats fra DJ Martin Langer. Arrangørerne Freestyle Phanatix og Ungdomsskolen i Horsens var super glade og har planer om et større (og måske nordisk) mesterskab til næste år. Årets Danmarksmester i breakdance og vinder af 10.000 kroner blev b-boy Jens. #2 blev Emilo Castro og Capi blev #3.

B-BOY JENS DANMARKSMESTER I BREAKDANCE 2009 Navn: Jens Tripsen B-boy name: Jens Lyn aka IngrediJens Årgang: 1988 Hvor’ du fra: København N Crew: Young City Bandits Du vandt DM i Break foran 33 b-boys...

Hvad gjorde dig en tand bedre end de andre?

- Jeg er født af en stærkere kvinde end de andre pikhoveder i miljøet...

Har du et signatur move, som du er kendt for?

- Helikopteren med pikken, tripple ristning af smøger til snaden og stående 5 dobbelt baglæns salto.

Hvor meget tid bruger du på breakdance?

- Ingen overhovedet...

Hva’ fa’en laver du så?

- Skyder ænder med min soft gun, pudser mine skit’s og stryger mine laces.

Nu har du vundet DM, skal du så ud og vise verden dine moves?

- Jeg vandt en konkurrence i Tyskland ved navn Evolution Europe, som var en kvalifikation til Evolution International som foregår i Atlanta, USA. Jeg tager afsted 20. november og kommer hjem 17. december.

Synes du breakdance-scenen får nok opmærksomhed herhjemme?

- Der findes jo reality-konkurrencer som blandt andet Talent, men ’’breakdance’’ er en subkultur der langsomt dør, hver gang den blir set for noget den ikke er. Det er ikke publicity’en der fejler når den rammer skærmen, men fremstillingen yo...

Jeg er ik’ sur på skærmen, fejlen ligger ved mange af de half ass b-boys der findes i verden.

Skud ud til: - RuneShow, Young City Bandits, Kic, Rotterne, Slumbanan, Sweet Sixteen, Goodfellas, SygLyd, Folketeatret, Affyr!, Rugged Solutions, Burger King Kru, Steen Koerner og ALLE PIGER MED EN STOR RØV, YO!

TALENT 09 Ord & billeder: Jonny Hefty Illustration: Søren ”kaos” Karstensen

”Stadig en ung knægt som gør det med stil jeg er 23, har 2 børn, jeg gør hvad jeg vil jeg har kone og børn og kalder mig pimp tag mig som jeg er, for jeg ta’r det til enden” - Kalle Pimp

Navn: Kasper Ejnar Glyngfeldt Larsen Street name: Kalle Pimp Årgang: 86 Hvor’ du fra: Horsens Crew: KFP Crew (Kvalitet For Pengene) Hella Joof synes han er lækker. Jokeren kalder ham homie. Han ligner en rocker og lyder som en gangsta. Den ene dag var han bare Kasper, en 23-årig inventarsamler og far til 2 fra Horsens, med rap som hobby. Så vandt han DR1’s konkurrence Talent 09, og nu er KALLE PIMP på alles læber. DUBCNN mødte den 115 kilos banger i Loaded, hvor der var rap, autografer og gode tilbud...

Hvorfor tror du, at netop du vandt familien Danmarks hjerte, ¼ million og titlen TALENT 09?

- Jeg tror det var fordi at jeg, på den tid jeg nu havde til rådighed, prøvede at vise mig så bredt indenfor rap, som jeg kunne. Jeg tror det var det, der ramte Danmark.

Ja, du har ramt Danmark rimelig hårdt.

Hvordan er det at gå fra ukendt inventarsamler til hele Danmarks darling over night?

- Jamen, jeg synes da det er pisse fedt, fordi det er det som jeg har drømt om, siden jeg startede med at rappe. Jeg har altid drømt om at komme til det punkt, hvor jeg er nu, så det er pisse dejligt, mand. Det er jeg glad for.

Var det ikke underligt at stå og rappe blandt børn, violinister, gøglere og dansere?

- Jo, det synes jeg sådan set det var. Det er et familieprogram og jeg er osse selv familiefar, og havde aldrig troet rappen ville vinde det her talentprogram, så det var lidt overraskende at jeg vandt, synes jeg.

Føler du, at du har repræsenteret dansk hiphop i Talent-programmerne, eller repper du bare dig selv?

- Jeg har selvfølgelig prøvet at være så original som muligt og ikke bite fra andre folk, selvom jeg har mange forbilleder og mange rappere jeg ser op til. Så jo, jeg har præsenteret rappen for Danmark, sådan som jeg synes den skal leveres. Men rap kan leveres på mange måder, og der er mange andre rappere her i Danmark som er bedre og lige så go’e som mig.

Du er blevet kaldt gangsta-rapper og nogle mener du ligner et bandemedlem...

Hvor hård er Kalle Pimp?

- Jeg er slet ik’ ret hård, overhovedet. Jeg er sgu helt nede på jorden og jeg synes man skal holde sine fødder på jorden, selvom man har vundet sådan et program her. Og jeg synes ik’ man kan kalde sig for gangsta her i Danmark - det er bare min mening. Det

kan godt være jeg ligner et bandemedlem, men jeg har sgu altid været skaldet, også før jeg fik tatoveringer, så det er bare noget, der ligger til mig.

Du har også dyrket freestyle rap og beatbox. Danset, malet, mixet plader?

- Jeg har da lavet nogle skitser med graffiti og sådan nogle ting. Jeg har aldrig danset, men jeg har altid været glad for at tegne, så jo, jeg har dyrket lidt af det i hvert fald...

Hvad for noget rap hører du selv?

- Jeg hører Jøden & Hefty, Clemens, L:Ron:Harald, Jokeren og Rent Mel I Posen og sådan nogle forskellige ting.

Hvad fik dig til at melde dig til Talent 09?

- Jamen, det var min kone, som så det i avisen dagen før der var audition i Horsens, og så spurgte hun om jeg ikke skulle ned og stille op dernede. Så tænkte jeg bare; jo, det er Horsens, det er min hjemby, lad mig da bare prøve at vise ansigt udadtil. Men det var mere for sjov jeg stillede op og jeg fandt først ud af det dagen før...

Hvad er forskellen på Kasper Ejnar Glyngfeldt Larsen og Kalle Pimp?

- Når jeg er hjemme hos min familie, så er jeg Kasper, ham min kone har giftet sig med og far for mine børn. Så tager jeg op i mit lille studie og laver Kalle Pimp musik deroppe.

Jeg prøver at skille det lidt fra hinanden...

Før hed du Kalle P, hvordan blev du til PIMP og hvorfor?

- Jamen, P’et må jo stå for et eller andet. Der er mange folk der har spurgt; hva’ står det P der for? Så tænkte jeg først; skal det være Kalle Prof? Ej, det lyder for helvede også for fucked. Pimp er bare for at joke lidt med det, man må godt lave lidt gak og gøgl, synes jeg.

Var der noget af dig Danmark ikke fik set i Talent 09?

- Ja, det synes jeg da, fordi jeg har da stadig mange flere muligheder for at udfolde mig på flere måder indenfor rap. Jeg har flere sider af mig selv, som jeg gerne vil vise folk på den plade, som jeg håber jeg kommer med.

Hvordan er hiphop-scenen i din hometown Horsens?

- Jamen, den er stille og roligt begyndt at blowe up, synes jeg. Det er rigtig fedt, men ellers har den været meget stille.

Du er blevet lidt af en helt, hvem er dine egne helte?

- Jokeren, Bob Marley, mine børn er mine helte, for dem har jeg selv skabt, min kone selvfølgelig og min familie. Der er mange rappere, der er nogle helte i min verden.

Du har nok fået spørgsmålet en ¼ million gange, men hva’ ska’ du bruge præmien på ¼ million til?

- Hehe, nu er det jo ik’ helt en ¼ million, fordi

de er ik’ skattefri, så det er jo kun omkring 150.000 eller 125 eller sådan no’et. Men jeg vil gøre noget med min familie, som vi ikke plejer at kunne gøre... måske flytte i hus og få en bil og selvfølgelig ska’ no’en af dem bruges på noget gak og gøgl, lidt musikudstyr og så noget...

Men du opgiver ik’ dit dayjob som inventarsamler for at realisere Kalle Pimp drømmen?

- Jeg har taget orlov i et par måneder for lige at se tiden an. Jeg håber selvfølgelig på at det udvikler sig til noget godt, så jeg ikke skal tilbage igen, men mit job står til rådighed for mig.

Så nu laver du vel en plade?

- Jeg er i hvert fald i gang med den nu, men jeg kan ik’ sige, hvornår den kommer. Men den kommer, det er helt sikkert!

Har du oplevet nogle haters, efter du vandt?

- Jeg har faktisk oplevet meget positivt, men der har da været et par enkelte. Da jeg chattede i Aftenshowet, var der vist 2 haterbeskeder, og på YouTube kommer der lidt hate engang i mellem på et videoklip, men ellers er jeg ik’ stødt på så meget.

Jamen, så tegner fremtiden jo lys for Kalle Pimp - tillyk’ mæ’ det!

KALLE PIMP HIPHOP CV Kalle Pimp vandt finalen i DR’s konkurrence Talent 09 og ¼ million kroner for øjnene af 1,6 millioner tv-seere. Men på trods af, at han kun er 23 år, er han ikke no’en ny knægt på blokken, når vi snakker hiphop. Kalle startede med at interessere sig for dansk rap i slutningen af 90’erne. Han begyndte selv at skrive tekster og rappe i år 2000. Han optrådte for første gang i sommeren 2001 og har blandt andet opvarmet for Johnson, Clemens, Ataf, Marwan og Majors. Han brugte al sin tid på hiphop. Han byggede selv et hjemmestudie op i stuen og indspillede utallige numre, som han uploadede på forskellige sider på nettet.

Han deltog i MC’s Fight Night i 2004, 2006 og 2008. I år 2004 dannede han KFP Crew sammen med sin bedste homie; Glyggi, som lavede en EP i samarbejde med In The House Records i 2006-2007. Efter et stykke tid kom Kalle Pimp i kontakt med L:Ron:Harald på MySpace. De optrådte mange steder rundt i Danmark og Kalle Pimp medvirkede en hel del på L:Ron’s album ”Maximal Rawdyness” som udkom i midten af 2008. I dag er Kalle igen sammen med KFP Crew. KFP står for Kvalitet For Pengene og består af ham selv og hans to backup-rappere Glyggi og Juan B. Hør Kalle Pimp rappe på: www.myspace.com/kallephizzle

SNOOP DOGG

SKULLCRUSHERS Ord: Yash // Billeder: Skullcandy

NYE N YE H HOVEDTELEFONER OVEDTELEFONER FRA THA DOGGFATHER Tidli Tidligere på åå årett udsendte d dt D Dr. Dre D hovedteleh dtt l fonerne ”Beats By Dre”, der bød på superlyd i studiekvalitet til en lidt pebret pris. Nu er hans westcoast-homie Snoop Dogg ude med sit eget billigere alternativ, der appellerer mere til street’en. Sammen med Skullcandy har han designet et par Crips-blå og Crips-sorte hørebøffer, der skulle repræsentere top-dogg’ens personlighed. Vores kompis Yash fra DUBCNN i Sverige har testet Skullcandy hørebøfferne, og her er hvad han siger til lytteoplevelsen…

CRIPS-BLÅT DESIGN Selve kvaliteten på hovedtelefonerne kan føles lidt plastik-agtig. De føles meget lettere og ikke lige så robuste som ”Beats By Dre”. Men på den anden side ligger Skullcandy også i et helt andet prisleje. Det positive er, at de har et cool design, omtrent som et bandana med en silhuet af Snoop på øreklapperne. Designet er blåt og sort med stilrene hvide puder og hovedstøtte. Selv ledningen er hvid, og farvetemaet ville matche fint med en lækker Impala lowrider med stukhvidt indtræk.

MEGET BAS Skullcandy hovedtelefonerne harr en batteridreven forstærker indbygget ligesom igesom ”Beats By Dre”. Til forskel så har du på Skullcandys muligheden for, at regulere gulere bassen med en betjening monteret på ledningen. ningen. Ydermere er der vibrations højttalere i. Batteriets atteriets levetid er forholdsvis lang, og skulle det holde olde op med at virke, kan du fortsat lytte til dine yndlingsnumre, ndlingsnumre, dog uden ekstra bas. Lydmæssigt gt kan hovedtelefonerne ikke præstere helt så godt som ”Beats By Dre”, men igen er prisen på Skullcandy andy meget lavere. Lydkvaliteten føles en smule flad. ad. Bassen er god og den kan skrues op til helt overdrevne erdrevne højder. Lyden er ikke til dig, som vil have et par rigtige studiehovedtelefoner, der har Skullcandy andy en SK-Pro model. Skullcandy hovedtelefonen appellerer mere til dig, der er ude efter et unikt design, sign, og selvfølgelig dig som er hardcore Snoop Dogg-fan ogg-fan og elsker POWER-bas.

Du kan passende tage age dem på, når du skal lytte til ”Malice N Wonderland”, nd”, det nye album fra Snoop Dogg. Det udkommerr den 8. december, så husk at skriv både CD’en og g Skullcandy hovedtelefonerne på din ønskeseddel el - men skynd dig, det er en limited edition.

Find din autoriserede Skullcandy CORE dealer på www.myskullcandy.com candy.com

Snoop Dogg Skullcrushers Pris: Set til 699,95 hos Runforcovershop.dk Teknisk info: Dobbelt 30 mm højttalerelement per høreenhed. 3.5 mm stereostik med 1,5 meter ledning samt 6.3 mm adapter.

-BSTCK SOTTUS EF , CFOIBWO , QIPOF

+FSOCBOFHBEF 'SFEFSJLTTVOE QIPOF

'JTLFUPSWFU E L , CFOIBWO 7 QIPOF

'JFMET #VUJL , CFOIBWO 4 QIPOF

8BWFT 0WFS # MHFO " (SFWF QIPOF

ÆGTE DANSK GANGSTA-RAP Ord: Anders Carlsen Billeder: Mathias Doecker Petersen

”Det’ et spørgsmål om loyalitet, ære og respekt så jeg ruller med MFS til min kiste ska’ bæres væk” Når bogstaverne MFS bliver nævnt i danske rap sammenhænge, deles vandene hurtigt rundt om i vores lille land, og rygterne, de går endnu hurtigere.

Efter hvad der vel kan betegnes som en af dansk raps største beefs, med blandt andre Aarhus All Stars og Pimp-A-Lot, er tiden gået stærkt for medlemmerne i det tidligere MFS Eliten, Wood, Hype og A. De tre rappere er egentlig fra forskellige steder i København, men de er alle enige om én ting, MFS er fra Christiania. Ikke det Christiania de fleste kender som en kulturel højborg og en international seværdighed. De er fra det Christiania, der er en visitationszone. Et sted hvor rettigheder er et privilegium, ikke en selvfølge, og hvor alle er kriminaliserede ved deres blotte tilstedeværelse. Et Christiania, de selv siger, nu findes i hele KBH. De er fra gaden og de beskriver livet på gaden i deres tekster. Grunden til de har valgt at rappe? At lade de små knægte derude høre, at alt der er gangsta, ikke er så skidefedt som det lyder til. DUBCNN tog ind til MFS hovedkvarter for at møde de evigt maskerede mænd. Vi fik en snak om beef, dansk rap, Christiania og ægte gangstere.

Whut up Wood, Hype og A. I droppede jeres debutalbum ”Bandaniseret” den 8.

oktober. Det er længe siden vi har hørt noget så hårdt i dansk rap. Hvordan har responsen været?

- Tjaaa… Vi synes selv det er gået ok, men som alle andre havde man nok håbet på noget mere fysisk CD-salg. Vi lå nummer 1 i to dage på iTunes som mest downloadede hiphop-album og har ligget mellem de 100 bedste lige siden. Der er desværre ikke så mange der har anmeldt vores album endnu, så vi ved ikke helt, hvordan responsen har været fra musikanmeldere, hiphop-sites og så videre.

Hvordan har I fejret/lanceret udgivelsen af jeres plade?

- Vi holdt release-party og festede der ud af.

Cirka 300 mennesker fik muligheden for at opleve det sammen med os. ”Bandaniseret” er jo en stærk titel. Hvad kan man forvente indholdsmæssigt på albummet?

- Det I kan forvente, er sande historier og visioner fra det "virkelige liv" på gaden. En masse forskellige oplevelser og erfaringer fra os alle tre sammensat. ”Bandaniseret” er en livsstil!

På ”Interviewet” gør I grin med en dum jyde, som skal interviewe jer. Han spørger blandt andet, hvad MFS står for?

Jeg er altså nødt til at gøre det samme.

Hvad står det for?

- "Made For Streetz"…

Wood, jeg læste på jeres hjemmeside www.mfs-crew.com, at du startede MFS, fordi du var træt af fake ass gangstas i industrien. Hvorfor og på hvilken måde?

- Jeg syntes der var for mange såkaldte ”gangstaz” på mikrofonen. Som når LOC synger om, at han kender en, der engang kendte en fætter, der gik med nogle rødder fra gaden.

MFS startede på grund af, at de ægte havde behov for at komme til. Du kan sige, at vi har

MFS TOP 5 GANGSTERS LUCKY LUCIANO

AL CAPONE

FRANK LUCAS RAYMOND LEE WASHINGTON

FRANK COSTELLO

”Fulgte efter og observerede dem i deres rutiner har adresserne på dem og deres familier prøver at gøre os hjemløse, så der er kamp til det sidste tænk på hvor farlige vi blir, når vi intet har at miste” startet en ny genre; ægte dansk gangsta-rap.

I er jo ikke bange for at lange ud efter folk i dansk rap. Hvad har det bragt jer af godt og skidt, og mangler der mere af den slags mod i dansk rap?

- Vi synes helt sikkert at der mangler noget mere bøf i dansk rap. I beef-rap har du mulighed for at lægge langt federe punchlines og ordspil, end du ellers kan i almindelige danske rap-numre. Men man skal kunne stå inde for de ting man siger, specielt fordi Danmark er et lille land.

I har lavet en god del larm i undergrunden med jeres kæmpe beef med blandt andre Århus All Stars, Jokeren, F.I.P. og Pimp-A-Lot crew… Jeg kan næsten ikke huske alle sammen. Kan I fortælle lidt om hvad det går ud på?

- Som sagt synes vi, der var for mange såkaldte gangstaz i branchen, så vi ville gerne prikke lidt til dem... Det startede med et diss til LOC, U$O og Johnson. Kort fortalt så handlede det om rettighederne til ”Ingen diskussion” beatet, som vi, MFS, ejer. Da de efter vores mening agerede rimelig gangster i "Ingen diskussion" videoen, syntes vi det var en go’ ide, at lave et mod-diss til dem. Det gjorde vi over det beat som de ikke (længere) ejede.

Nogen vil jo nok mene at jeres musik ikke er hiphop, og at dansk rap endelig var ”sluppet af” med meget af det ghettoglorificerende rygte, det til tider har haft.

Hvad vil I sige til dem?

- Vi er egentlig ret ligeglade, hvad folk har at

mene. Vi er fra gaden og den har aldrig været fair.

På albumteaser-tracket ”Sker der” snakkede Wood blandt andet en del om en masse med at stå sammen, på en lidt mere politisk måde. Hvad betyder politik i jeres verden?

- Det handler om sammenhold. Om hvordan folk skal kunne stå sammen, om det sted de færdes.

I er meget stolte af at være fra Staden.

Hvad oplever man herude, som normale mennesker ikke lige kender til?

- Som alle ved, er det en lidt anden hverdag og vi ser da også en del flere ting end i resten af landet. Oplevelser som når politiet kropsvisiterer én, ransagninger, stenkast og tåregas hører ikke til sjældenheder. Når politiet er på besøg kan det være belastende og stressende, men til trods for disse ting har Christiania en rigtig fed atmosfære og det er et dejligt sted at være. Her er god mulighed for at blive inspireret og få indtryk, med Christianitternes blandede og lidt mere anderledes livsstil.

Hvordan startede MFS og kan I fortælle lidt om historien bag?

- MFS startede som et meget stærkt sammenhold mellem venner. Vi er mere end bare venner nu. Efter mange år har MFS vokset sig større og vi kan nu betegnes som et broderskab af rødder og venner, som står bag hinanden... 100%.

Hvorfor skal man købe jeres plade og ikke alle de andres?

- Fordi man får den ægte historie fra gaden, fortalt af dem, der oplever den. Fordi vi fortæller sandheden og giver det rigtige billede af noget medierne tit fejlfortolker. Fordi albummet indeholder rigtig mange budskaber og gadens syn på vores samfund.

Har I nogle shout outs eller andet I vil sige til folk derude?

- Til alle vores fans vil vi gerne sige: Kæmpe stor tak fordi I opfordrer os og støtter op om os. Large Money Entertainment - uden dem var albummet ikke muligt. En stor tak til Unity Sound for at ta’ chancen med noget der var brændende varmt og hurtigt ku’ gi’ ridser i lakken. Tak til de radioer og medier der tør spille og fortælle om vores musik! Desuden vil vi gerne takke P3 for alt den støtte og opbakning de har givet os. Mange tak for jeres valg af musikchef, haha. Og selvfølgelig tak til de folk der har været med helt fra begyndelsen!

Og til alle jer der helst så os bag tremmerne: MFS har et lille ordsprog der hedder "MIND over MATTER". Til jer der ikke lige ved, hvad det betyder: We don’t MIND, and you don’t MATTER!

”De ska’ vide, jeg lever og ånder for min fristad Tar’ de den fra mig, blir’ jeg fucking ligeglad forestil jer en selvmordsbombe på jeres hovedkontor eller 10 hætteklædte mænd på adressen, hvor din mor bor”

MFS TOP 5 RYGERNUMRE 1 Cypress Hill "I Wanna Get High" 2 Bob Marley 3 The Notorious B.I.G. "The World Is Filled" 4 Redman "How To Roll A Blunt" 5 Lil Kim "Drugs"

Ord: Unnar ’U-Manden’ Theodorsson // Billede: Jonny Hefty

Jeg underdriver kraftigt, når jeg siger at jeg er MEGA træt af at høre om Michael Rasmussens upassende adfærd! Nu taler jeg ikke om big homie fra Primo Entertainment, men om cykelrytteren med det mindre flatterende og på ingen måde street øgenavn ’Kyllingen’! Manden var lige ved og næsten - og så røg karrieren ud af vinduet på grund af narkomisbrug. Hvad faen er der nyt i det? Det er ligesom set før; løberen Ben Johnson og den legendariske ’Iron’ Mike Tyson. Og Tyson gjorde trods alt sit galoperende kokain-misbrug interessant, ved at bide øret af Holyfield for åben skærm. Men ’Kyllingen’ er bare ikke interessant at høre om! Måske han skulle kontakte Primo Entertainment... Det lykkedes trods alt for dem at gøre en anden junkie til en rap-stjerne, så måske de skulle stå for hans markedsføring fremadrettet?

Så har svineinfluenzaen ramt os som en lige yderhåndslussing på en kold decemberaften! Og alle i landet er ved at tyndskide i bukserne af frygt. Her synes jeg lige at man bør vende situationen om og se det positive. Faktum er at symptomerne er mildere end en almindelig influenza, den er hurtigt overstået og så er der tale om en anti-racistisk Holocaust der skubber dem, der i forvejen dinglede på kanten af livets 10meter-vippe det sidste stykke. Jeg mener, dem der dør af svineinfluenzaen, har jo allerede moon-walket det ene ben ned i graven (R.I.P. MJ, hiiihiii). Jeg synes vi skal velkomme H1N1 som den der gæst man ikke rigtig gad skulle komme til ens house-warmning - men alligevel dukkede op med en flaske vodka og et smil!

Danmark har for første gang i laaaaaaaang tid kvalificeret sig til en slutrunde i fodbold. Der er tale om VM i Sydafrika 2010.

Til at starte med må jeg rose landstræner Morten Olsen for denne bedrift - it’s all on you money! For Guderne vil vide, at det er stort når det spillermateriale man har stillet til rådighed primært er bænkevarmere der er hentet i midter-rangerende hold i Bundesligaen og fransk 2. division, så er det sgu flot waaaaou!

Og lad os nyde hvert eneste sekund, hvor Danmark er med til en slutrunde, for chancerne for at vi vinder, er cirka lige så store, som at forvente at der kommer en ”Godt taget pt. 2”, hvor Street Mass og Jokeren snaver hinanden i gulvet i videoen!

En helt anden ting er, at jeg mistænker de andre hold har været strategiske og bevidst spillet dårligere, for ikke at kvalificere sig. For hvad er det man skal ned til i Sydafrika? 50.000 drab om året, en voldtægt hvert 30 sekund og en befolkningsprocent på 25, der har AIDS/HIV! Jeg kan sgu godt forstå, hvis Ronaldo & co. har tænkt ”fuck it, den springer vi sgu lige over”.

Sommer 2010 skal bruges på Algarvekysten!

Nå kan I nyde julen og de dertilhørende julefrokoster! Den legitime tid hvor snapsebranderter, bare røve på fotokopimaskinen og sløje sidespring er i højsæde☺ Jeg er ude for denne gang som Arek Onyzkos i FCM...

Juhuuuuu!

SPRØDE COMEDY JULEGAVE IDÉER Det er altid et dilemma hvad man skal ønske sig i julegave, for man vil jo ikke være for ydmyg, men samtidig vil man jo heller ikke fremstå alt for grådig - med mindre julegaven kommer fra éns arbejdsgiver - så skal der fyrres op! Under alle omstændigheder er en DVD noget alle (på nær visse storaktionær i Amager Banken) kan håndtere økonomisk. Her er tre sprøde, der nok skal lune.

Kim Nørgaard ”10 Års Stand-up Jubilæumsshow”

Kim Nørgaard er en super dygtig komiker! Han har været på scenen i mange år, og de fleste kender ham nok fra hans to optrædener på Stand-up.dk og hans deltagelse i Comedy Fight Club sæson 2, der blev vist på TV2 Zulu. Kim er ude med sit 10 års jubilæum på DVD. Hans første one-man show er optaget i hans hjemby Herlev, og der bliver ikke sparet på guldet! www.kimnoergaard.dk

Anders Matthesen ”…Vender tilbage” Manden der går under betegnelsen ’verdens sjoveste mand’ har efter en veloverstået ’…

Vender Tilbage’ tour (over 200.000 solgte billetter) smidt DVD’en på gaden! Denne DVD er proppet til randen med stand-up. I alt ca. 4 timers materiale. Selve hovedshowet på DVD’en er optaget på Det Kongelige Teater. Skulle nogen blive yderligere fristet, så kan det nævnes at undertegnede har en enkelt bit med i ekstramaterialet ;) www.anden.dk

Carsten Bang ”Bang! jeg er død” Carsten Bang er med sine 18 år i gamet en O.G. indenfor dansk stand-up comedy. ’Bang! Jeg er død’ får folk til at grine højt af det, man normalt ikke griner af! Carsten Bang stiller skarpt på den absurde verden, vi lever i, og reflekterer over sin frygt for døden eller mangel på samme i sit helt nye show, der nu kan nydes på DVD. www.carstenbang.dk

JHW LW RQOLQH DW

VWUHHWZHDU GN

PSYKOANALYSE MED

Ord & Billeder: Peter T Aagaard

PRINCE

PAUL ”En ting t g jeg har a lært æ t i forhold pladeselskaber, er at fortælle dem de så lidt som muligt. Desto mere du d fortæller dem, desto flere ting forsøger de at ændre og manipulere, og til sidst ødelægger de den kreative proces”

For nogle ville det være mere end rigeligt at være en genial producer og en DJ af Guds nåde. Men det er bestemt ikke nok for Prince Paul. Han har givet den som professor, bedemand, psykoanalytiker, indehaver af en modelskole for pæne drenge og ikke mindst en prins blandt tyveknægte.

Allerede før interviewet begynder, er det tydeligt, at Prince Paul har antennerne ude. Den 40-årige producer fra Long Island skal spille på Loppen på Christiania samme aften og spørger om alt fra Fristadens historie til diktafonens optagetid og navnet på nødderne i den studentermix, han har fået serveret. Da han falder til ro, får vi ham smidt på briksen, så han kan rulle sin historie ud. Den går fra starten som DJ i Stetsasonic over tiden i De La Soul, hvor han opfandt de såkaldte ”skits”, små indslag, der kæder hiphop-album sammen, til de mere eller mindre sindssyge soloprojekter, frem til nutiden, hvor han brygger på nye eventyr sammen med sin søn.

Introducer dig selv for læserne…

- Mit navn er Professor Prince Paul aka The Undertaker aka Chester Rockwell aka Plug 4 aka Pablo Bama. Jeg skifter navn og genopfinder mig selv engang i mellem, så det ikke bliver kedeligt, hehe.

På mange måder har du været med til at genopfinde albumformatet i hiphopsammenhæng med De La Soul, så det blev en totaloplevelse. Var det en bevidst beslutning?

- Det, der var en bevidst beslutning, var at jeg gerne ville give folk mere bang for the buck med De La Soul. Så når du kigger bag på ”3 Feet High And Rising” er der en billion forskellige numre. På en normal Run-DMC eller Beastie Boys plade er der jo kun 12 sange, så jeg vidste folk ville blive forundrede over vi havde plads til al den musik. Vores indstilling til musik var anderledes end de andre. Vi kom fra Long Island ligesom Public Enemy og Rakim, og kunne se hiphop lidt udefra i forhold til grupperne i New York.

Hvordan opstod de forskellige små skits, der gjorde albummet så anderledes?

- Da vi havde lavet alle de almindelige sange, ville vi finde en måde at få kædet albummet sammen. Det var så anderledes, at det ville være vanskeligt at formidle hvem vi egentlig var. Der opstod ideen til at lave små gameshows. I firserne startede alle game-shows med at deltagerne introducerede sig selv, med ”hey my name is this and that, and I like such and such”. Det gjorde jeg med rapperne i stedet, og på den måde fik lytterne en idé om hvad der foregik. Så man kan sige, at det var et psykologisk trick, jeg brugte.

Hvor stor en del af det kreative input kom fra dig i forhold til De La Soul?

- Jeg synes oprigtigt, at debuten er lavet som en kollektiv proces. Jeg ville ikke have kunnet tage mine ideer og beats til hvem som helst og fået det resultat, og de kunne heller ikke have brugt en hvilken som helst producer.

Pos og Dave havde selv plader med, men vi føjede til hinandens ideer. Det, der gjorde mig til hovedproduceren, var at jeg allerede vidste fra Stetsasonic, hvordan ideerne kunne

blive til sange. Og mens jeg gjorde det, lærte jeg også dem, hvad de skulle gøre. Jeg ville egentlig kun have produceret debuten med dem, men de bad mig om også at lave ”De La Soul is Dead”, men der fik de selv en større del af producer-tjansen. Sådan kan jeg bedst lide at arbejde.

Hvor kom ideen til Gravediggaz fra?

- Fra mig. Russell Simmons havde givet mig mit eget pladeselskab, ”Doo-Doo-Man Records”, som ikke holdt i mere end to sekunder, og der ville jeg have signet de andre rappere.

Jeg kendte Poetic og Frukwan fra tidligere, og jeg havde lavet demoer med The RZA, da han kaldte sig Prince Rakeem, som ingen har hørt. Vi lavede det sideløbende med at Wu-Tang Clan opstod, og vores album var faktisk færdigt lidt før deres, men ingen ville udgive det.

Det var et meget mørkt album, var det en kollektiv beslutning?

- Det udsprang nok af navnet. Vi ville lave en gruppe, der skulle genoplive de mentalt døde, hehe. Det passede godt på mit musikalske ståsted, for jeg gik igennem en meget dyster tid i mit liv, hvor mine plader blev mindre og mindre populære. Den oplevelse havde andre også haft, RZA var jo blevet droppet fra Tommy Boy før han lavede Wu-Tang Clan, og vi ville lave et kollektiv, der var stærkere end vores individuelle problemer.

Hvordan reagerede folk på pladeselskabet på jeres ideer?

- En ting, jeg har lært i forhold pladeselskaber, er at fortælle dem så lidt som muligt.

Desto mere du fortæller dem, desto flere ting

”Jeg fik en deal med Tommy Boy, der genudgav ”Psychoanalysis” og sagde jeg bare kunne lave, hvad jeg ville på den næste plade. Da jeg så fortalte dem om ”A Prince Among Thieves” ærgrede de sig over, at jeg havde fået frie hænder”

forsøger de at ændre og manipulere, og til sidst ødelægger de den kreative proces. De finder en lille ting og hænger sig i den, mens hele din oprindelige idé kommer i baggrunden. Det bedste er, at lave hele albummet færdigt, og så vise det til selskabet efterfølgende.

Dit første soloalbum har ikke særlig meget rap på, og er nærmest en lang musikalsk skit, hvad kan du fortælle om det projekt?

- ”Psychoanalysis”? Det var crazy. En af mine kammerater havde et pladeselskab og ville gerne have jeg lavede et album, men jeg anede ikke, hvad det skulle indeholde. Men jeg kiggede mig omkring i lejligheden og så en bog om psykoanalyse og tænkte det var et godt udgangspunkt. Jeg tog en masse beats som andre hadede, men som jeg godt kunne li’ og satte dem sammen. Der var ikke nogen rappere, der ville være med, så i stedet indeholder det optagelser med folk jeg gik i skole med og kaldte dem Guy Smiley, Popmaster og så videre. Jeg betragter det faktisk ikke som et soloalbum, men mere som en oplevelse. Det er jo ikke et producer-album som dem Marley Marl og 45 King lavede. Det kom på et meget lille selskab, men fordi ideen var så anderledes, fik nye mennesker øjnene op for mig, og det førte til ”Handsome Boy Modeling School”, ”A Prince Among Thieves”, mit samarbejde med Chris Rock og så videre.

Hvilken del af arbejdet på ”Psychoanalysis”, som du selv kalder crazy, kunne du bruge på de fremtidige projekter, der i al fald virker mere gennemtænkte?

- ”Psychoanalysis” var nærmest en række interne vittigheder, som jeg kun troede mig og mine venner ville forstå. På en måde skulle jeg gå igennem de oplevelser, hvor jeg præsenterede noget helt uforståeligt, for at tro på at publikum ville tage godt imod de gennemtænkte album. ”Prince Among Thieves” var jo en lang fortælling, men med rappere i alle rollerne, hvor længe bryggede du på den idé?

- Det var faktisk dét, jeg ville have lavet på selskabet, som Russell Simmons havde givet mig. Det skulle være en musikalsk børnebog for voksne. Du kender sikkert de der plader, hvor en fortælling kæder børnesange sammen. Men han ville have en demo, og det kunne jeg jo ikke lave. Ligesom jeg fortalte dig, vil pladeselskaberne altid være med i processen og ødelægge den. Men jeg fik en deal med Tommy Boy, der genudgav ”Psychoanalysis” og sagde jeg bare kunne lave, hvad jeg ville på den næste plade. Da jeg så fortalte dem om ”Prince Among Thieves”, ærgrede de sig over, at jeg havde fået frie

hænder. Men jeg begyndte at skrive på historien, og tænkte på hvilke rappere, jeg ville bruge. Der var et par stykker jeg ikke kunne få med… Jeg ville gerne have haft Run til at være præsten, men han havde aldrig tid. Vanilla Ice skulle have været med, men det var hans manager imod. Nu ville han nok have ønsket, at han deltog. Men Kool Keith vidste jeg skulle være våbenhandler og Everlast skulle være politimand og så videre. Det var et stort klippe og klistre-arbejde, for det hele blev indspillet forskellige steder og det var umuligt at samle alle. Jeg lavede det på analoge samplere og så videre, og nu kan jeg høre hullerne i optagelserne.

Var der nogen der imponerede dig særligt?

- Faktisk Everlast, som den racistiske politimand. Han havde skrevet sit vers, og var bange for, at det ville få ham som person til at fremstå racistisk. Men det er jo sådan politiet i New York er, og jeg var stolt af, at han tog rollen på sig. Kool Keith har jeg kendt i årevis, og han er en sjov fyr. Jeg havde den idé om, at han skulle være våbenspecialist, og da vi skulle indspille havde han lavet research, lånt en bog om våben og alting. Det havde jeg ikke forventet, at han ville gøre til et sideprojekt.

Det var meningen, det skulle være en film?

- Ja. Jeg har solgt rettighederne til Chris Rock, som jeg arbejdede sammen med dengang. Og han var meget opsat på at lave filmen, men så blev han castet i forskellige spillefilm og fik sin egen tv-serie og så videre.

Så til sidst opgav vi projektet.

De nye medier nu, er jo ting som YouTube og så videre. Er der en måde at genopfinde dem på, ligesom du gjorde med albummet i firserne?

- Man kan ikke se det på mig, men jeg er faktisk en gammel mand. Det er alt sammen meget anderledes, end da jeg startede. Jeg er stadig overrasket over, at man ikke kan sælge et album med god musik mere. Heldigvis har jeg en 17-årig søn, der viser mig alle de ting og introducerer mig til nye medier.

Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle lave noget opfindsomt derpå, for jeg er ikke interesseret nok i det. Jeg har ikke drivet til at ændre verden.

Hvad kan vi så forvente fra Prince Paul i fremtiden?

- Jeg arbejdede på en plade med Del, Ladybug fra Digable Planets og Dave fra De La Soul, der skulle hedde ”Modest Millionaires”.

Vores kontrakt med selskabet gik i vasken, så jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske med pladen. Lige nu laver jeg et projekt med

min søn, der kommer til at hedde ”Negroes On Ice”, hehehe. Det er faktisk ham, der har fået ideen til det. Jeg vil ikke sige, at det er genialt, men det er underholdende, og det er noget folk aldrig har hørt før. Det er nok resultatet af, at sætte en 17-årig og en 40-årig til at arbejde sammen.

Efter snakken skal Prince Paul på scenen.

Her giver han publikum den samme rejse gennem sin karriere, som han lige har beskrevet med ord, blot med numre fra hiphoppens begyndelse, over hans eget arbejde med Stetsasonic, De La Soul og de andre i Native Tongues, Gravediggaz, ”Prince Among Thieves”, Handsome Boy Modeling School, ”Psychoanalysis”. ”This ain’t a concert”, fortæller han; ”it’s more like the stuff you’d hear, being at a party at my house”. Vi kommer nok ikke hjem til Prince Paul i virkeligheden, så vi takker for, at vi måtte komme på besøg gennem musikken.

PRINCE PAUL’S GREATEST HITS Stetsasonic

”In Full Gear” (1988)

De La Soul

”3 Feet High And Rising” (1989)

Gravediggaz ”6 Feet Deep” (1994)

Prince Paul

”Psychoanalysis (What Is It?)” (1996)

Prince Paul ”A Prince Among Thieves” (1999)

Handsome Boy Modeling School ”So... How’s Your Girl?”

(1999)

Prince Paul

”Politics Of The Business” (2003)

Ord: Peter T Aagaard // Billeder: Johanne Fick, Frederik Høyer-Chr. og Jonny Hefty

MAGIC MOMENT

TURKMAN SOULJAH CUTTER DEN OP I FN

RAP PÅ 5 SPROG I anledningen af den europæiske sprogdag den 26. september, inviterede det franske, tyske, italienske og spanske sproginstitut til rap på Københavns Universitet.

Elever fra folkeskolen og gymnasiet fik mulighed for at skrive og fremføre rap på fremmedsprog. De blev kyndigt undervist og underholdt af en pædagogisk J-Spliff, der fungerede som vært og rappede på dansk, samt Danny Kingsize på italiensk, Cajus fra Blumentopf på tysk, Big Naimi fra KNA Connected på spansk og Wafande der egentlig kun skulle rappe på fransk, men rullede 4-5 sprog ud af ærmet, blandt andet swahili. De forskellige bidrag fra eleverne svingede fra 2 linier til hele sange. Det var tydeligt, at det var en anderledes, og noget sjovere måde, at gå i sprogskole på, når man fik lov til at buste sine hjemmeopgaver live på mikrofonen.

Man kan høre eksempler på sprogene og læse mere om dagen på: www.eurosprog-rapmusik.com

Dagen før var det Obama, der indtog pladsen og selveste Che Guevara har også stået der. Men da der blev afholdt støttekoncert for ofrene efter jordskælvet i Pakistan og Indien, var det DJ Turkman Souljah der stod på talerstolen i FN bygningen i New York. Han var booket sammen med Outlandish, og han blev den første DJ, der nogensinde har spillet der. Han fortæller om den lidt surrealistiske oplevelse: ”Der kom en politibetjent hen og gav mig et kram og sagde "thanks for bringing hiphop into this building”. Nogle måneder før blev jeg anholdt af politiet i Danmark, fordi de troede at jeg havde brudt ind i min egen lejlighed, haha.

Jeg er rigtig glad for at jeg har haft mulighed for, at optræde steder, hvor der normalt ikke kommer DJ’s ind, fra Det Kongelige Teater til Glyptoteket. Men der er stadig ikke noget som at optræde foran en sulten hiphop-crowd fx til Aarhus Took It eller på Rust”...

HIPHOPPEN KOMMER PÅ MUSEUM I

NÆSTVED Man skulle ikke tro, at hiphop var gammel nok til at komme på museum, og da slet ikke hiphopkulturen fra blot en enkelt dansk provinsflække. Ikke desto mindre lægger Næstved Museum nu hus til ”Den hvide by - hiphop i Næstved i 25 år”. I den brede befolkning er Næstved, eller 4700 Næver, hvis man er yo to the streets, nok primært kendt for sine store sønner Hvid Sjokolade, der var bannerførere i dansk raps 2. generation. Men særligt indenfor graffiti har byen også en dyb og spændende historie, hvor malere som CMP, Spin og Tele har præget gadebilledet. Udstillingen er en del af Youdontknow-projektet, der arbejder på at dokumentere og debattere hiphop i mange forskellige sammenhænge. Den startede den 31. oktober og kører til den 20. december, så det er med at komme ud af røret og til Den Hvide By Næver mens tid er. www.youdontknow.dk

ETHNIQA MAGAZINE GIVER DE ETNISKE PIGER EN STEMME

Nu får etniske piger i Danmark deres eget magasin lavet af dem, for dem, og det er helt okay for alle andre også at læse med. Det hedder Ethniqa magazine, og det er DUBCNN’s faste klummeskribent Ayan Mouhoumed, der er chefredaktør. Hun har samlet et team af piger fra Grønland, Jordan, Jylland, Somalia, Tyrkiet, Pakistan, Næstved, Marokko, Rusland, Bangladesh, Kurdistan og København. De smukke, unge Ethniqa-kvinder fejrede lanceringen på Edison Teatret på Frederiksberg den 1. november med lækker mad, hennatatovering, musik, dans, teater, og stand-up. Magasinet læses online og der heftig debat, flotte billeder og historier om alt fra krydrede kostråd til jødisk baggårdsmusik. www.cntact.dk/ethniqa.aspx

TABU ÅBNER SHOP I SAXOGADE Nu er den bebrillede spilopmager Sonja ikke længere det eneste kendte ansigt, man kan forbinde med Saxogade. Tabu Records har nemlig åbnet deres egen biks på Vesterbro, så nu skal man ikke blive overrasket, hvis man ser drengene fra Selvmord i nabolaget.

De fejrede åbningen den 9. oktober med et brag af en gadefest, hvor de gratis øl og Tabus egen energidrik Power Shower, flød i lange baner. Orgi-E aka Klamfyr himself styrede slagets gang på mikrofonen, og betegnede åbningen som ”en stor dag for os, og for dansk rap”. Der var showcases fra Marwan, Jeppe Rapp og Pede B mens DJ Knud og Muchacha-crew var på pladespillere. Alt i alt en fremragende jomfrurejse for de nyslåede butiksindehavere. Adressen for Tabushop er Saxogade 77, og det er altså her du finder plader, t-shirts, kondomer og exclusives direkte fra Tabu-lejren. www.tabushop.dk

20?

FRA HATEREN Ord: Hayter T Aagaard

ISKOLD HYGGE I MJØLNERPARKEN Normalt hører man mest fra Mjølnerparken, hvis der er kugler i luften og ydre Nørrebro er normalt ikke kendetegnet ved en overflod af kulturarrangementer. Det lavede arrangørerne af ISKOLD om på og de skabte den 31. oktober en happening, hvor hiphop dannede rammerne om iskold hygge på efterårets koldeste dag. 8 forskellige rap-grupper med 15 forskellige kulturelle baggrunde optrådte på det gamle DSB-areal, og man kunne varme sig, både med suppe, og ved ilden fra olietønderne i ægte hood-stil. Om fremmødet fortæller de: ”Der var 6-årige kids, 60-årige bedstefædre, kødbodshang-outs i 20’erne og 30’erne, mødre med klapvogne og blebørn, tøsede teenagere og de mere blitzsky graffitimalere. Kort sagt: Alt godt fra Vesterbro til Vestbredden”.

DANSKE DJ’S TIL VM I LONDON, BABY! I år var det debutanten DJ GRADED der løb med DM-titlen og DJ Credit, der indtog 2.-pladsen til DM i Mix. Traditionen tro bliver vinderen sendt videre til at konkurrere til VM, mens runner-up konkurrerer i Battle For World Supremacy. Det vil sige de to unge herrer kunne flyve til London og repræsentere de rød-hvide farver. Desværre blev det ikke til de vilde placeringer for danskerne, og DJ Shiftee fra USA rendte med mesterskabet foran Coma fra Japan. Det betød dog ikke, at der ikke var vilde oplevelser derovre. Graded blev valgt til dommer i Supremacybattlen, drengene fik lov at hænge ud med DJ Q-Bert og Rob Swift, og der røg et par pints og en English breakfast ned. Cheers mates.

1: Er NIKOLAJ PEYKs ”Hvor fanden er Herning?” ikke bare et usjovt comedy-opkog af Østkyst Hustlers’ ”Verdens længste rap”?

2: Nu hvor ALPHABEAT har planket melodien fra ”Get Serious” til ”The Spell”, er de så de nye Cut N Move?

3: Fedt med en 50 CENT parfume, hvem vil ikke dufte af krudtslam?

4: Hvis AREK ONYSZKO er så bange for bøsser, hvorfor flasher han så sine mandepatter på omslaget til ”Fucking Polak”?

5: Så I de kællinger, der var værter på MC’s Fight Night i fjerneren? Ja, og MASCHA VANG var heller ikke for go’…

6: Findes der en mere street quiz end at udfylde hullerne i teksten til MASS EBDRUPs ”Kongens Fald”?

7: Og hvad sker der for at JAY-B og RUNE SKYUM tropper op i Deadline med mundkurv, blot for at disse rucolasalat, den himmelske hovedingrediens i deluxe burgeren fra Burger Palace?

8: Kom der andet fornuftigt ud af kommunalvalget end MUHAMMED EL MUSTIs diss-rap, og ikke mindst diss-dans, til socialdemokraterne?

9: Fedt nok U2 og Jiggamayn spillede sammen til EMA i Berlin, men kunne de ikke lige have øvet sig først?

10: Er der nogen der gider sende et skide-tak-brev til SOULS OF MISCHIEF for kun at spille halvdelen af ”From 93 Til Infinity” til deres koncert på HEAT? 11: Når nu alle gamerne bliver eksperter i at mixe plader med ”DJ Hero”, hvor længe går der så, før vi ser dansegulvet styret af DJ SHITNEY LEE? 12: ARGH! Nu havde Jay-Z lige dræbt autotune, hvorfor skal HANNIBAL HILDORF så genoplive det?

13: Hvorfor var deltagerne i ”Kvægræs” usikre på ANNI FØNSBYs ride-skills, når hun allerede har lært mangen en glædespige kunsten?

14: Er det en kosmisk down south lov, der gør at LIL WAYNE skal i spjældet præcis når T.I. bliver løsladt?

15: Er det ikke flere måneder siden vi har set en ny fortænkt gimmick-rap herhjemme? Whattup, KIM HOT! 16: Så unge NICOLAS BENDTNER har scoret Baronessen, mon det bliver til mere end 2 ryk og en aflevering?

17: Hvis jorden heller ikke går under i 2012, er BUSTA RHYMES så verdens dårligste dommedagsprofet?

18: Er hiphop blevet for stueren, når det er ANNE fucking LINNET, der bliver censureret i radioen?

19: Respekt til de unge stunnaz, der går swag-rowdy-crunk-derrty-souf, men er vi de eneste der be’r til RAKIM ALLAH vender tilbage og sætter hiphop-skabet på plads?

20: Er vi enige om at tæve KANYE WEST, når han afbryder juletræsdansen med: ”I’ll let you finish your ”Søren Banjomus” but ”På loftet sidder nissen” is one of the greatest Christmas carols of all time!”

SNEAKER BANQUET Hotel D’Angleterre, 7. november, 2009

GUMMISKO SERVERET PÅ ET SØLVFAD Dresscoden på Hotel D’Angleterre var ændret til ”fresh fodtøj”, da den første årlige Sneaker Banquet blev afholdt i Palmehaven den 7. november. Der serveredes både klassiske kicks og næste års modeller. Legendariske Bobbito Garcia, som skrev fagbogen ”Where’d You Get Those?" tryllebandt publikum med historier fra dengang man strøg snørebåndene, beskyttede sine sko med sit liv, og holdt dem squeaky clean med den medbragte tandbørste.

Ord & billeder: Jonny Hefty & Peter T Aagaard

BAGMAND Joachim Idestrup Friis aka 7 Inch er manden bag Sneaker Banquet og han samler også selv på sneakers, men synes det er en hån mod de stakkels kinesere som har syet dem, hvis man ikke går i dem...

Sneakers er jo noget man vader rundt i på gaden, hvad laver de her inde på byens fineste hotel?

- I bund og grund er det jo for at lave et gimmick ud af det, og putte noget lavkultur ind i et højkulturelt område. Det er ofte noget som medierne synes er ret spændende. En anden tanke er også, at Palmehaven er et skide fedt sted, hvor man bliver glad når man ser de her sko, og måske ser dem på en anden måde end i forretningen. Herinde er det måske lettere at forstå, hvorfor nogen kan samle på noget så ligegyldigt som gummisko.

Hvor kommer sneakers fascinationen fra?

- For mig har fascinationen været bundet meget op på hiphop-kulturen. Hver gang jeg købte en ny plade, dengang det var vinyler, så vendte jeg den om, og så var der et kæmpe stort foto af bandet, men jeg kiggede ligeså meget på, hvad det var for nogle sko de havde på. Det var en del af at være fly, man sku’ ha’ nogle fuckin’ fede sneaks.

Sneaker-kulturen i Danmark er nået ud på flere spor: Os gamle hiphoppere og en ny generation af "lollipop-hiphoppere", der kører en farverig stil.

Hvorfor har du arrangeret det her?

- Fordi der ikke er noget. Rundt om i verden er der masser af trade shows, hvor samlere kommer og viser deres kollektion. Det er spændende, men jeg syntes det ku’ være lige så spændende at køre Robin Hood metoden, og få nogle af de her skomærker til at betale for at få sådan en som Bobbito fløjet ind og fortælle om sneakers.

Hvorfor har I valgt Bobbito?

- Back in the days havde han jo Bobbito’s Footwork, som var en pladeforretning, men det var ligeså meget en tøjforretning og sneakersbutik.

Når han kom til København, havde han altid en kuffert fuld af gummisko med fra hans butik. Dem købte vi så, for det var faktisk den eneste måde man kunne få fat i sådan nogle rare Nike’s og så har han jo også skrevet bogen "Where’d You Get Those" som er en af biblerne indenfor kulturen...

BOBBITO

SNEAKERHEAD Mads Emil Grove Møller er et vaskeægte sneakerhead. Han har samlet på gummisko de sidste 12 år, og i dag udgøres samlingen af mere end 300 par sneakers...

Er du sådan en rigtig sneakers-nørd, der køber sko som du ikke tager på?

- Ja, det er jeg. Jeg har en del sko, som jeg aldrig har gået i, men som jeg tager ud af kassen og kigger på en gang i mellem. De dyreste sko har jeg givet mellem 4 og 5000 kroner for.

Hvad er det der er så fascinerende ved sådan et par gummisko?

- Hehe. Det er fandme et godt spørgsmål...

Jeg startede med at samle på Jordan sko. Jeg fandt ud af, at jeg var rimelig passioneret omkring det her gummi... Jeg gik op i hvordan det var lavet, hvilke materialer der var brugt, hvem der havde designet skoen og hvilken forbindelse den var udgivet i, og lige pludselig havde jeg en samling. Sneakers kan man ha’ på til alt.

Det gør dit outfit fresh!

Samler du kun på sko, du selv kan passe?

- Ja, det gør jeg. Jeg samler på størrelse 12 US (46). Hvis jeg ikke kan passe dem, så kan jeg ikke bruge dem til noget. Jeg skal kunne ha’ dem på - en eller anden dag.

Får du så allergi, når du ser danskernes udtrådte og beskidte sko?

- Jeg får ikke allergi, men tit hvis det er en rigtig slud-dag, og jeg ser en eller anden i nogle freshe sko, så tænker jeg; hva’ fanden laver du, altså? Jeg tager ikke mine elskede sko på i den slags vejr, så har jeg winther boots eller Tims på, det ka’ jeg også godt li’.

Hvad er tendenserne i sneakers-verdenen i 2010?

- Tendenserne er, at de forskellige brands som Adidas, Nike og New Balance, de søger stadig tilbage til deres gamle retro-arkiver og bliver ved med at genudgive gamle slæbere i deres originale farver, det synes jeg er rigtig fedt. Især for en gammel sneaker-fan som mig.

Også nye løbesko er blevet rigtig trendy at blande med noget street tøj. Det ser fedt ud og bryder med high tech sko. Der er også stadig meget casual, fx Gourmet, Clay og Supra, der kører hårdt på i 2010.

Hvad er din egen all time favorite sneaker?

- Jordan 11’eren fra ‘95 og Jordan 5’eren synes jeg også er rigtig, rigtig fed.

Hvad vil du sige til alle dem der går rundt i udtrådte gamle gummisko?

- Som udgangspunkt vil jeg bare sige; Do you!

Jeg synes sgu det er fresh hvis du rocker dine slidte sko og synes det er fedt. Men pas hellere lidt bedre på dine sko, så har man dem også i længere tid. Så får du glæde af dem om 10 år, hvis du stadig kan hive dem frem og de er til at gå i. Så kan det være de lige pludselig er endnu federe?

Samler du stadig på sneakers om 20 år?

- Det håber jeg, men jeg ved det ikke. Siden jeg startede, er min passion faldet lidt. Jeg er stadig rigtig, rigtig stor fan og checker op på alle de nye ting, men jeg køber ik’ så meget i dag. Men jeg tror helt sikkert stadig jeg samler om 20 år, og går og leder efter gamle vintage ting, det tror jeg.

Ord: Peter T Aagaard // Billede: Mads Teglers & Kenneth Nguyen

MIXTAPES PER VERS & PREMIER

PRÆSENTERER:

“DANISH OPERATION”

Per Vers har samlet en stribe af landets bedste rappere og bedt dem spytte et vers over DJ Premier’s legendariske produktioner. produktioner Det er blevet til non-profit mixtapet "Danish Operation" (en kærlig hilsen til det klassiske Gang Starr album "Daily Operation"). Her kan du for første gang i årevis høre nyt fra MC Einar, der har fået hjælp af Per, til omskrivningen af det gamle nummer "Provokerer, onanerer"...

LYRICIST’S LOUNGE Den er stensikker hver gang der bliver spillet et nummer, som Gang Starr produceren DJ Premier har lagt musik til.

Alle hiphoppere indenfor høreafstand indfinder sig straks i en nakkenikkende, spasmelignende tilstand af lykke, der vidner om, at de gennem choppede samples, tighte trommer og suveræne scratches er kommet et lille stykke tættere på hiphoppens himmerige.

At DJ Premier også har sat et fedt fingeraftryk på den danske rap-scene, ved freestylefænomet Per V bedre end de fleste. Som eksempel nævner han: ”Da jeg vandt MC’s Fight Night var det over et Premier beat. Da Clemens og jeg lavede diss-numre mod hinanden, brugte han selvfølgelig et Premier beat. Aarhus Took It, hvor vi lavede vores formodentlig eneste show med dette materiale, er opkaldt efter et nummer produceret af Premier”...

Derfor var det naturligt for ham, at hylde DJ Premier med mixtapet ”Danish Operation”, hvor hans bedste beats blandes med nye vers fra danske rappere. Mixtapes er for tiden en betegnelse for alt fra rapperes samlinger af venstrehåndsarbejde til tilfældige hjemmebrændte MP3-playlister, men Per V sætter en ære i ikke at springe over, hvor gærdet er lavest, På det ambitiøse projekt, samler han rappere helt fra begyndelsen herhjemme til de nyeste kometer på scenen. På ”Danish Operation” hører man således Joe True, Jokeren, Tegnedrengen, Jooks, Mikkel Mund, Pede B, Jonny Hefty, Jøden, Ataf, Strøm,

MikL, Oliver Ravn, MC Einar, Jazzy Haz, Kasper Spez, Kenneth K, Brygs, Humme, Fantomet, Lappeløsning, Jacob Valbjørn, Magermayn og selvfølgelig Per Vers hamselv, der er med hele tre gange.

Allstar-lineup’et, hvor alle fra koryfæer til himmelstormere er blevet smidt i vokalboksen, er resultatet af et større detektiv-arbejde fra Pers side, men faktisk var den vanskeligste at få kontakt med; DJ Premier selv: ”Det var enormt frustrerende og tidskrævende at få hul igennem til DJ Premier. Han er en eftersøgt herre, for selvom han overhovedet ikke er en del af mainstreamen og mediebilledet, er han en kæmpe legende for en bestemt del af hiphoppen. Jeg vil tro at hans team får 10 henvendelser om dagen, af folk der gerne vil arbejde med ham. Så alt hvad jeg fik tilbage efter et halvt års forsøg på at maile manager, europæisk tour-agent og til sidst ham selv, var en sætning: ”Sure bro, just do it”. Men det var selvfølgelig positivt”. ”Danish Operation” er del af en trilogi af mixtapes fra Per Vers, der hylder tre forskellige jubilæer: ”Rhyme Traveling” hyldede, at det er 30 år siden vi første gang hørte amerikansk rap på plade, ”Danish Operation” at det er 20 år siden dansk rap blev lagt ned for første gang og ”Status” hyldede de 10 år Per V selv har holdt mikrofonen rødglødende og brødfødende. ”Danish Operation” udgives med DJ Premiers velsignelse i et enkelt oplag på 1000 eksemplarer, som et non-profit projekt, hvor alt overskud går til www.engodsag.dk.

MC EINAR Jeg mediterer og masserer og drikker masser af vand har adopteret et barn fra Aserbadjan jeg siger ord som gjorde at du ikke blev stødt har været en flink fyr lige siden jeg blev genfødt jeg er kommet op af mit sorte hul det du ser her er Einar 2.0 for jeg har været længere ude end ham der Niarn har drukket flere bajere end ham der ireren men dæmonen er bokset, kroppen detoxet så det’ ikke tosset at spille Einar på Oddset troede jeg var gået ned som Atlantis men jeg stopper aldrig, lissom Stones og Kandis for nu er jeg på øko til overpris ikke mere gris, kun urter og ris og til alle dem der synes at Onkel Einar sucks I er enten på røven eller designerdrugs tiden går, klokken slår, tik-tik new school for mig er alt efter Slick Rick for mit crew fødte dansk rapmusik gav den brystmælk og ren røv og sagde dikkedik og alle gav den op for Nikolajs ordleg men så gik gruppen i opløsning og så gjorde jeg det er nok ik’ tilfældigt at Einar Enemark på nørrebro-dansk rimer på ’sceneskræk’ men nu er Einar tilbage på klassikerfaconen med en ny lyd af din gas der gik af ballonen overalt på MySpace står den næste klar der claimer han lever som Pablo Escobar men du’ ikke gangster, du’ bare en gæstestar ik’ holdbar som dansk raps bedstefar og til alle dem der synes at Onkel Einar sucks I er bare fulde af lort som en China-box

KLIMA DER RIMER Ord: Peter T Aagaard

Der er ingen tvivl om december måned står i vejrets tegn, når København er vært for det internationale klimatopmøde. Nu tror du sikkert, at Peter Tanev er den eneste, der kan kicke en forkølet vejr-freestyle. Hvad de færreste måske ved, er at hiphopperne har haft klimaet på programmet i årevis. Tjek en håndfuld rappende meterologer, der har tjek på vejrudsigten.

Hvem: Kinski Hvad: På ”Da vandstanden steg” fra albummet ”Vi taler dansk” leverer den vrede samfundsrevser Oliver Ravn en besk kommentar til samfundets ligegyldighed overfor klimaproblematikken. Det går ikke stille for sig.

Klimakommentar: ”De troede ikke det var så alvorligt / De så en film om det… men den var dårlig / De troede ikke på det ku’ gå så galt / Ikke for de riges reservat / FN sagde: Jamen de ka’ del’ / De havde vist nok også et klimapanel / Med 1900 forskere der var enige / Folk ville bare forsvare at de var stenrige”.

Hvem: Outkast Hvad: Der findes næppe nogen mere spraglet end Outkast. På nummeret ”Bombs Over Bagdad”, kommer Atlanta-duoen stort set ind på alt. Således også vejret, da Andre3000 klager over, hvor vanskeligt det er at stole på meterologerne, når man nu lige har taget sit stiveste pus på i byen.

Klimakommentar: ”Weatherman tellin’ us it ain’t gonna rain / So now we sittin’ in a drop-top soakin’ wet / In a silk-suit trying not to sweat”.

Hvem: Sphaeren Hvad: Da Kongen og Knægten i sin tid blev til Sphaeren (baby), indvarslede de en ny æra med ”Storm RMX”. Supardejen var virkelig i sit rette element og fik endevendt hver eneste fyndord til en ny betydning.

Klimakommentar: ”Jeg kommer hæsblæsende, susende / Med vind, men ikke medvind / Nej, hellere en god vind / Du kan ikke kæmpe mod vind / Og jeg er din modvind / Du kan ikke kæmpe i modvind / Tsss, jeg vinder hver (vind og vejr) gang”.

Hvem: KRS-One ft. Michael Stipe Hvad: Blastmaster KRS-One har en mening om alt, og selvfølgelig også om drivhuseffekten. Det kom til udtryk på ”Civilization Vs Technology”, hvor han rappede et lille foredrag om fotosyntese, mens Michael Stipe fra R.E.M. lakonisk skreg ”I don’t wanna save the Earth” på omkvædet.

Klimakommentar: ”How can we cut down trees / When this is the way we breathe / Trees suck up the carbondioxide / And give air so that we can survive / When the Ozone-layers’ gone you can expect / Skin cancer from your throat to your neck”.

Hvem: Jooks Hvad: Den velbemidlede rapper ved godt, at der følger et ansvar med, at være født med en sølvske i munden. Man kan virkelig mærke weltschmertzen trykke på titelnummeret fra ”Privilegeret”, hvor der i bedste CV Jørgensen-stil synges bittersødt om verdens forhold.

Klimakommentar: ”Pisser på andre, for jeg har mit på det tørre, forfængelighedens bål brænder / Planeten bli’r varmer’ der går ik’ lang tid før, det hele går op i flammer”.

Hvem: Dilated Peoples Hvad: Evidence fra Dilated Peoples bliver ikke kaldt ”The Weatherman” for ingenting. Han name-dropper vejrfænomener som en professionel, og du vil aldrig fange ham i at forveksle lammeskyer med cumulus. På ”Guaranteed” gør han selv opmærksom på sin vejr-fetish...

Klimakommentar: ”Some think I’m clever / Others think I’m the one who makes too many references to weather (whether) / Or not I’m feelin’ this beyond words explain / Yo you set up a battle outdoors and pray for rain”.

Bonus: Danske hiphoppere navngivet efter vind- og vejrfænomener: Blæs Bukki, DJ Typhoon, Warm aka Rainbow MC, RimFrozt, Kølig Kaj + DJ Static aka DJ Thundercut.

Ord: Ayan Mouhoumed

GUIDE TIL EN BROKE ASS XMAS

AYAN’S AVERSIONER Er du en broke ass hiphopper, der bruger al sin tid på at være kreativ, mens din lady tjener til føden? Leger du med dine homies nede i studiet, og skriver beats der aldrig rammer radiostationerne og vers ingen kommer til at synge, mens hun tager ekstravagter, for I kan have en nogenlunde god jul? Hvis du kan svare JA på disse spørgsmål, skal du checke denne guide ud.

WINDOW SHOPPER Når din lady kommer træt hjem fra arbejde, og smider Nettoposerne fra sig, mens du sidder og opdaterer din FB status, burde du inden hun smider jakken sige ”hey baby, du fortjener en shopping-tur og jeg gir”. Alle de ting hun har kigget på, alle de ting hun ønsker sig og alle de ting hun så desperat har brug for, kan nu blive en realitet, uden at hendes dankort behøver at gløde. Med hver jeres 7/11 latte går I gennem strøget og kigger på det dejlige julelys. Men øh, da klokken er over 20:00, er de fleste butikker lukket. Du smiler kækt, mens din lady ser lidt forvirret ud. For det du mente med en ”shoppingtur” betød faktisk ”vi kigger bare på vinduerne og nyder tingene, mens vi står i kulden”. Window shopping er altid bedst, når dankortet ligger trygt i lommen – helt uforstyrret.

MY BIG PHAT XMAS Hvis du synes din lady stresser for meget med fuldtidsjobbet, de to fælles unger, dine tre unger fra tre forskellige chicks, og fortjener et lille break - så skal du kyle børnene over til deres mødre eller bedsteforældre, gribe din lady, huske mønter og tage over mod staden. Her venter seriøs julehygge, gløgg tilsat et ekstra pift, kultur og skide godt selskab. Her smager maden af noget, og kaffen er ligesom din mormor lavede den - sort, varm og skide stærk. Jeg er sikker på, at din lady vil synes om at flette julehjerter, mens en blanding af ganja og cigaretrøg sætter sig i hendes tøj og hår. Når du sidder og puffer en fed med gambianske rødder, skal du lige huske at sende den videre til din lady, ik’?

XMAS CRASHERS ”Hvorfor gøre noget selv, når man kan nasse af andre?” Sådan tænker du , når den 24. december er lige rundt om hjørnet. I stedet for at din lady skal stå i køkkenet og slave i flere timer, for at servere julemad der er brændt på, ikke smager af noget og giver dig dårlig mave. Du ved jo at din mor laver mad der smager 100% bedre, end det du får der hjemme.

Din mor kan sagtens sætte ekstra tallerkener frem til dig, din lady, jeres to fælles unger og dine tre unger fra tre forskellige chicks. Din mor er fra den gamle skole, hvor hun nemt kan bikse mad sammen, ude at blinke eller flække sved på panden. Med en kartoffelsalat fra den lokale slagter (fordi din mor skal ha’ det bedste til jul), tager I toget til Køge. Fordi I har glemt gaverne i farten, svinger I lige forbi tanken, og finder nogle last minute gaver. Hvem bliver ikke glad for vinduesspray, smøger og lidt chokolade?

HUSK du kan sagtens fungere udenfor studiet, og husk at man ikke behøver at have penge på kortet for at have en fed jul. For du kan sagtens forkæle din lady til jul, uden at det behøver at koste guld & grønne skove.

y Hefty nny Jonn h ts: J Snapshot

COPENHAGEN

ROOFTOPS

STANGTENNIS

Ord: Or O rd: d: Jonny Jon onny o nny ny Hefty He // Billeder: Stangtennis & Jonny Hefty

Mens politikerne diskuterer om gadekunst kan være bevaringsværdigt, eller bare skal rykkes ned i en fart, fortsætter street artisten Stangtennis tilsyneladende ubekymret sine kunstneriske udfoldelser i bybilledet. Gennem flere år har den anonyme kunstner vedholdende pyntet gadens galleri med alverdens variationer over emnet stangtennis. DUBCNN gik på nettet og opsporede den mystiske mand (eller er det en kvinde med urimelig meget hår på røven?)... Tag med ind i en verden fuld af klistermærker, tuscher, nøgne mænd i elefanthuer og masser af STANGTENNIS...

Hvem er du?

- En doven tennisspiller - træt af at løbe i ring efter bolden. Rastløs, hjemløs, arbejdsløs og spiser gerne ude!

Hvad er din mission?

- At ha’ det sjovt - det er ikke andet - jeg har ikke en fucking mission!

Hvorfor navnet Stangtennis?

- “It’s all about the game”.

Du virker meget ihærdig, man ser Stangtennis overalt. Hvor længe har du været i gang og hvor meget tid bruger du på det?

- Jeg har lavet Stangtennis siden ’99 - men har holdt en laaaaaang pause fordi jeg blev snuppet for lidt graffiti. I ’06 tog jeg Stangtennis op igen og jeg bruger pænt meget tid på det... jeg skulle jo gerne fuldføre missionen... eller...

Hvordan udvælger du de steder, du hænger din street art op?

- Det er let - hvis der er frit, er der plads.

Hvilke stilarter bevæger du dig indenfor?

(Du laver jo både håndtegnede pindemænd og computer- og fotografik).

- Alt hvad hjertet begærer. Jeg tænker over alle de ting jeg kan bruge - fra flæsk til par-

keringsbøder. Der er ikke en speciel stilart, stangtennis er stilen.

Hvilke materialer bruger du?

- Jeg er klart gladest for klistermærker, men ellers alt hvad jeg kan komme i nærheden af. Jeg gad godt at lave en kæmpe legostangtennis, men der er ingen penge i Stangtennis-budgettet (så lego-donationer modtages med bold-i-snor - henvendelse hos DUBCNN).

Jeg har set du har lavet handicap-stangtennis, jule-stangtennis, ungdomshusstangtennis, Batman mod Superman i stangtennis, og så videre. Hvor mange forskellige variationer har du efterhånden lavet, og bli’r du ved?

- Jeg aner OVERHOVEDET ikke hvor mange jeg har lavet, jeg holder ikke styr på noget som helst - og selvfølgelig bli’r jeg ved!

Har du rødder i hiphop-scenen eller graffitimiljøet?

- Nej, jeg er ikke sej nok. Jeg prøver ellers virkelig at fedte mig ind i kredsen, både med kaf’ og kag’og frem og tilbag’...

Hvorfor laver du ulovlig kunst i det offentlige rum, i stedet for at forsøge at komme ind på gallerier og udstillinger?

- Er det ulovligt? Hvorfor skulle jeg på gallerier og udstillinger... Jeg ved ikke engang om jeg gad, hvis det var. Jeg tror ikke det er lige så sjovt. Jeg har lyst til at sige med en fesen stemme: ”Gaden er jo det største og fornemmeste galleri vi har”.

Kunne man forestille sig, at du ender som etableret kunstner, som fx HuskMitNavn?

- Det kunne man ikke, nej. Er han endt?...

Ender? Jeg tror jeg begynder...

Kan man finde Stangtennis i andre lande og andre byer end København?

- Ja, der hvor jeg har været. fra Bong-holm til Lissa-bong. (Det er synd du ikke laver lyd-magazine - for så skulle du høre en syg fesen stemme fortælle meget, meget hurtigt, på fynsk, om hvordan jeg bytter heeeelt vildt mange klistermærker med mine heeelt vildt mange internet-klistermærke-venner fra hele verden... Jeg klapper i hænderne, ved tanken om den pakke klistermærker jeg lige har fået med posten i dag).

Hvordan ser du street art scenen i København nutildags og er der nogle gadekunstnere du vil gi’ den op for?

- Jeg hader Ren By. Jeg forstår ikke hvorfor en el-box, eller en lygtepæl, er bedre i

”Jeg hader Ren By...

Jeg forstår ikke hvorfor en el-box, eller en lygtepæl, er bedre i grøn eller grå, end hvis den er pyntet som det pureste juletræ”

grøn eller grå, end hvis den er pyntet som det pureste juletræ. Men ellers så kan jeg se, at der sker meget nyt med pynt i gaden, men som regel er det døgnfluer, som bare lige laver lidt flueknepperi, og så bli’r det ikke til mere... Jeg gi’r den op til alle og især til dem der bliver ved med at fyre op i gaden og ikke kun gemmer sig på gallerier... Jeg synes det er sjovt af følge de enkelte kunstnere og deres udvikling - eller mangel på samme.

For at nævne et par lokale: Morene, OEPS, MaCoy, Diarré, Søster Lagkage - og så de utallige graffitimalere. Jeg håber Deez-nutz bliver ved - jeg elsker lange løg! ...Et sidste ord?

- Det må du godt få...

NEW YORK Snapshots: Madze

ISTANBUL Snapshots: Jonny Hefty

Ord: Madze Billeder: Aleksander Thuesen

”Jeg synes det er synd, at de som er vokset op med internettet, ikke prøver at opleve de ting vi prøvede, med at mødes fysisk til jams” - Martin J

UD AF VAGTEN Sphaeren har altid svævet på grænsen mellem undergrund og mainstream. Den der usynlige grænse, hvor man ikke kan placere dem helt præcist. Lyden har altid været et højere niveau end undergrunden, og catchy uden at være catchy nok til mainstream scenen. Ikke desto mindre har gruppen bestående af Martin J, Stik Op Jakob og DJ’en Mugge Vejmand i et helt årti formået at holde stilen, som nogle af dansk raps bedste lyrikere. Lyrikken har altid været i højsædet, og ordspil og leg har været synonym med Sphaeren. DUBCNN satte gruppen stævne hjemme hos Martin J i Sydhavnen, hvor pladen også er indspillet...

Først og fremmest kunne jeg godt tænke mig at vide, hvorfor gruppen valgte at stoppe efter 10 års samarbejde?

Stik Op Jakob: Noget af det vi har snakket om i gruppen er, at vi er enige om at den nyeste ”Ud af vagten” er en rigtig god plade. Vi har talt om, at den ville være svær at overgå for os personligt som musikere. Det er et meget godt udgangspunkt for, at vi også lader den være den sidste plade. Det er det ypperste Sphaeren kan levere.

Martin J: Så er det også nogle tanker om at løbe tør. Jeg synes at jeg tekstmæssigt har sagt, hvad der skulle siges. Jeg ved ikke hvad der er at sige, som jeg ikke allerede har skrevet om, og så havde jeg personligt brug for en pause.

Så det er endeligt? Mange kunstnere sætter et komma i stedet for et punktum?

Martin J: Ja, det er meningen. Ikke fordi vi ikke vil lave musik hver især, men det er forskellige typer musik, vi kommer til at arbejde med.

Stik Op Jakob: Altså, det er et punktum for udgivelser fra Sphaeren, og hvad der så kommer til at ske, det er der ingen der ved, men det er en beslutning om, at det er den sidste Sphaeren plade.

Hvorfor har I valgt, at den kun skal udkomme digitalt?

Mugge: Det er fordi vi har 300.000 liggende af ”Ord jeg forstår”, haha. Ej, det jo sådan markedet står lige nu, specielt for undergrundsudgivelser som ikke har en stor markedsføringsmaskine i ryggen, og så er det bare det mest transportable format. Nu ved jeg ikke, hvad salgsprognosen ville sige på det seneste album, men der er en vis risiko. Det er jo ikke fordi download er blevet mindre. Vi finansierer det selv, og når det ligger digitalt, er det jo tilgængeligt for dem, der nu engang vil gå efter det.

Martin J: Så har det noget at gøre med os selv. Vi diskuterede det på et tidspunkt, og jeg har det personligt selv sådan, at jeg ikke køber plader i butikker længere. Så hvis jeg ikke selv går ud og køber plader, hvorfor skal jeg så lave dem? Især når det er forbundet med et kæmpe stort arbejde økonomisk. Så skal man betale tryk, koda og NCB, så der er en masse ting vi sparer økonomisk, ved at gøre det sådan her. Spørgsmålet er så, om det har betalt sig eller ej... Det vil tiden vise.

Har I opnået det I ville, her 10 år efter I startede?

Martin J og Stik Op Jakob: Ja og nej!

Mugge: Det kommer an på hvad udgangspunktet er. Når man kommer ud af boksen

brandvarm af hiphop som 20-årig, så er man klar til det hele, og har også nogle sammenligningspunkter med andre etablerede grupper. Det kunne være Hvid Sjokolade, Den Gale Pose eller whatever. Miljøet er jo heller ikke større, og har heller aldrig været det. Så det er klart, at man har nogle ambitioner om at nå et langt stykke og opleve major udgivelser. Et eller andet sted har vi, som Martin sagde før, sagt hvad der skulle siges. Men personligt var mit mål at det kunne være rart at have nået lidt bredere ud.

Er det noget I har snakket om internt, det med undergrund og mainstream?

Martin J: Vi har snakket om det, og jeg kan kun tale for mig selv, men hvis det betyder at jeg skal ned og handle i Netto og alle folk kan genkende mig og jeg ikke kan få lov at gå i fred, og stadig ikke tjener så mange penge som Eminem på det, så gider jeg ikke, haha.

Stik Op Jakob: Jeg tror at uanset hvilken musik man laver, så placerer man sig selv et eller andet sted. Vi har tænkt over det, og jeg tror altid, at vi har kaldt os det øverste lag af undergrunden. Det synes jeg også rammer godt... Det har vi været på godt og ondt.

I har været med i over 10 år, også før I lavede Sphaeren. Hvordan ser I udviklingen af dansk rap?

Martin J: Det er følelsen af, at have været med der hvor det var nyt og spændende. Det var også det, alle snakkede om dengang. Man mødtes til de samme jams hver weekend og snakkede med de samme mennesker. Det var dengang man lavede kassettebånd, og jeg husker, da vi lavede vores første CD. Det var noget HELT nyt og hjemmelavede CD’er fandtes jo ikke. Så det er ligeså meget en

SPHAERENs

TOP 5

SANGE DER HAR BETYDET NOGET FOR OS DE SIDSTE 10 ÅR

MARTIN J, STIK OP JAKOB & MUGGE VEJMAND følelse for os, af at have været med i det. Så vi har sjovt nok været der, hvor danskere var røvdårlige til at rappe, fordi det var så nyt - til at de blev dygtige - til at jeg personligt mener at det gik i stå og det gik lidt i den forkerte retning i en periode - til at folk igen er blevet rigtig dygtige musikere. Desværre synes jeg, at det har taget en drejning lydmæssigt, som jeg ikke er til.

Mugge: Med hensyn til hvordan det er i dag, så synes jeg det er sværere at sammenligne hele kulturen. Da vi var yngre, var der som sagt den her meget sammenkogte jam kultur.

Martin J: Men jeg synes det er synd, at de som er vokset op med internettet, ikke prøver at opleve de ting vi prøvede - med at mødes fysisk til jams. Vi havde, selvom det lyder dumt, en klub eller hvad kan man kalde det. Man mødtes jo 2 gange hver weekend og så var der jam. Det findes ikke rigtigt mere. Jeg ved ikke, men klubben hedder vel Rapspot-boardet nu, eller noget i den stil. Så det er ikke fysisk længere, og det er ikke den samme hype. Det er ikke den samme måde at møde mennesker på.

Stik Op Jakob: Jeg synes dansk rap er fedt.

Jeg synes en af de værste trends lige nu, er folk som er på den danske rap-scene eller prøver at komme ind på den, med sådan et budskab om hvor meget de hader dansk rap.

Det synes jeg er noget bullshit. Det er en stor modsigelse. Det er ikke alt musik, som kommer ud fra den danske rap-scene, som siger mig noget, men altså, det er nede på sådan et helt andet plan. Jeg synes vi skal fejre at det er blevet så stort. Man kan aldrig have det samme tilhørsforhold til noget, når man er omkring 30 år som vi er, på samme måde som når man er 17 år og lægger hele sit liv i det.

Hvilket Sphaeren album betyder mest for jer personligt?

Martin J: Jeg synes det nyeste album er det bedste, fordi vi er så meget bedre som musikere, end vi nogensinde har været før.

Det er ikke kun rap-mæssigt, det er mere lyrisk og det er mere musisk. Den er bare skruet meget bedre sammen. Der er nogle gode numre på, og så har jeg jo selvfølgelig hørt de andre plader de sidste 10 år, haha.

Men der er mange, der har råbt klassiker om ”Kugleregn”, som var vores første, og det er jeg jo pissestolt af, så det har også betydet en masse.

Mugge: Det sgu svært at sige, for jeg har i virkeligheden to. Den anden plade ”Ord jeg forstår”, er den jeg bedst kan lide overall, selvom jeg rigtig godt kan lide dem alle sammen…

Stik Op Jakob: … Så ta’r jeg ”Kugleregn”.

Sphaeren tager en tur ned ad mindernes boulevard, og det er tydeligt at Martin J, Stik Op og Mugge har delt mange op- og nedture i gennem de 10 år, de har været en tre-enighed. Til sidst får vi en snak om fremtiden og hvad der nu skal ske for gruppens medlemmer...

Hvad skal der så ske nu?

Stik Op Jakob: Vi har ikke sådan en ny super gruppe på vej sådan lige om hjørnet, ”hint hint, I you know what I mean”, hehe. Men hvis man kigger efter i bagkataloget, så kan man se, at vi altid individuelt har haft gang i alt muligt sideløbende. Martin var jo Supadejen før den første Sphaeren plade kom og har lavet en solo senere hen, og vi har lavet en masse features. Jeg laver rap i alle mulige sammenhænge, og rent musikalsk så sidder vi jo her i blandt en 32-34 guitarer eller sådan noget…

Martin J: Jeg er ved at starte et heavy band, for at det ikke skal være løgn. Det er mit projekt. Der skal jeg være guitarist, jeg er ved at skrive, hvad der skal blive til en heavy plade. Det kommer ikke til at have noget med hiphop at gøre.

Stik Op Jakob: Jeg synes det er befriende, at vi har sat det der punktum, uden at vi så allerede skal begynde på den næste sætning. Nu er der frirum, og så må vi se. ”Can’t Stay Away” var der en eller anden Too $hort plade der hed, 2 år efter at han var pensioneret, så nu må vi se. Det er set en million gange. Men det har vi ikke spekuleret i, og vi er 100% eksisterende liveband, og vi står ved hele vores bagkatalog og spiller det. Så det er kun som pladeudgivende kunstnere, at vi sætter punktum.

”Hvad der så kommer til at ske, det er der ingen der ved, men det er en beslutning om, at dette er den sidste plade fra Sphaeren" - Stik Op Jakob

Group Home "Suspended In Time"

Cam’Ron "Oh Boy"

Everlast "What It’s Like"

Bushwick Bill "Ever So Clear"

Metallica "Master Of Puppets"

LEGO ROCKSTAR Den største danske eksportvare nogensinde, de små gule og altid smilende Lego-figurer og deres affilierede klodser, har i de seneste år også invaderet spilverdenen. Det har blandt andet manifesteret sig i klodsede spiludgaver af populærfænomener som Star Wars, Indiana Jones og Batman. Nu er turen kommet til et ”Rockstar” spil, hvor persongalleriet og instrumenterne er byttet ud med lego. Du får hermed muligheden for at lege rockstjerne, med alt hvad det indebærer af at skulle synge og spille instrumenter… i rollen som lille gul legomand.

LEGO JOINT Fler Farvers kreative hoved, Dambo, lavede for et par år siden en sjov stop motion film om 2 legomænds store anstrengelser for at riste og rulle en kæmpe joint. Du kan finde den på YouTube, hvis du søger på "En lille pind - Fler Farver (BEST LEGO JOINT)".

DR. KEIFF & FtildetK Jeg kedede mig en dag og kom til at tænke på gode gamle Actionspeax. Et af mine favorit-indslag i DUBCNN Magazines forgænger på den (meget lille) danske hiphop-blad-scene, var helt klart når bladet besøgte et studie et sted i Danmark og lavede et track med et crew. Den idé vil jeg gerne puste lidt til igen, så jeg tænkte; Klart, jeg starter da med mine gode venner Dr. Keiff & FtildetK, som sidder i det bossin’ RedLight Studio. Desuden hev jeg vores homeboys Mental og Gigasus med, som altid er friske på at lægge noget LIR ned. Det blev til tracket "Penge over krig", som I kan hoppe ind og høre på: www.DUBCNN.dk - Aeon, Hvert Aspekt

LEGOLAND DISCOVERY CENTER

LÆSERNES FOTOS Da vores fotograf for nylig besøgte Legoland Discovery Center i Berlin, faldt han over dette sjove toilet piktogram af to tissetrængende legofigurer. På centeret kan man også støde ind i Indiana Jones, Batman, JFK, drager, pirater, jungledyr og R2D2 og se Berlins berømteste arkitektur - altsammen bygget i tusindvis af legoklodser. Entreen er lidt smådyr, og centeret er mest henvendt til børn - men man bliver jo aldrig for gammel til at lege med lego. www.legolanddiscoverycenter.com

Hey DUBCNN Vi holdt personalefest her for et par uger siden, og så tog vi lige lidt billeder;-) Brug dem hvis I har lyst!

- Med venlig hilsen Orion-tøserne

Billeder: Nicolas Dalby

T H G I N T H MC’S FIG ÆUM EDITION Ord: Peter T Aagaard //

10 ÅRS JUBIL

10 år med rap i en boksering. 10 år med punchlines i øst og vest. 10 år med et frådende publikum, der jubler af tilsviningerne og pifter af nummerpigerne...

Velkommen til MC’s Fight Night jubilæum edition.

KURT THYBOE OG HJØRRING

I modsætning til sidste år er KB Hallen proppet til renden. Man kan fornemme i salen, at der er jubilæum i luften. Samtlige tidligere champs ryger i ringen til ”Hell Motherfuckin’ Yeah”. Selv Professor P, der vandt den engelsksprogede afdeling i 2002, buster et vers. DJ Static, der sædvanligvis står for al musikken, suppleres af et horn-orkester, der trutter kommentator-koryfæet Kurt Thyboe til ringen, hvor han ligesom i ’03, får lov at introducere dommerne; Clemens, Joe True og Jay-B, samt ringlederen og den tidligere mester, UFO, der har nået at skifte kluns til kjole og hvidt med superhelte-hastighed.

Pede B starter mod Luxshan i en kamp, som bookmakerne på forhånd siger, han blot har mikroskopiske chancer for at tabe. Det sker heller ikke, og salen eksploderer, da dobbeltmesteren på emnet astronomi erklærer: ”Hvis du tror, at du er flyvende på den her scen’ / Ka’ jeg kun sige Houston, vi har et problem!” Han kommer også forbi Henrik Hass i en duel om, hvem der bedst kan imitere Kurt Thyboe. Til gengæld får han seriøse problemer med at overliste unge Johnni G i semifinalen, der runden forinden knockoutede Fantomet. Johnni G, som vi her i bladet erklærede til dark horse, affyrer det hårde skyts, da han bliver disset med sin hjemby: ”Dit underliv er ligesom Hjørring / Den er lille og der er ingen der besøger den”. Kaskaderne af selvironiske punchlines er tæt på at overmande Pede B, men med dommerstemmerne 2-1, er han nok engang i finalen...

PUNCHLINE AWARD

PEDE B VS. HAM DEN LANGE

Fårene skilles fra bukkene i ottendedelsfinalerne. Den unge debutant Adi er udset til at møde den forsvarende mester MikL. Han kæmper bravt og buster linjen: ”Du får applaus fordi du’ på hjemmeban’ / Jeg er på hjemmeban’ på din mors sengelagen”, der løfter mere end øjenbrynene hos det kritiske publikum. Men MikL er ikke defending champ for ingenting, og forsvarer sig resolut med punchlinen: "Så fuck om du kommer på min mors sengelagen / Hun har brækket sig lige siden, for hun ku’ ik’ glemme smagen”. Det spontane skud fra hoften får nærmest taget til at lette i KB Hallen. Det bliver også registreret hos komiteen for årets punchline award, og MikL inkasserer for anden gang ‘den gyldne mikrofon’.

Her møder han Ham Den Lange, der forinden knockoutede MikL i en tight battle, så der er dømt gentagelse af finalen fra ’06. Igen kommer det ned til marginalerne, og de to rappere prøver begge at kalde hinanden ud på deres hjemstavn. ”Du’ ik’ fra København, du’ fra Hellerup, jeg’ fra Gellerup / Du sælger bop, og tænder på MC Mellers krop, din ækle fuck” får Lange rystet ud af ærmet. Mens Pede svarer: ”Du føler dig lidt trist / For ude i Gellerup er du en fucking turist”, før han leverer dødsstødet: ”Det’ jo cool fordi / Han kommer heller ikke med på champ-tracket i 2010”. Sande ord, for Pede B vinder finalen, og er dermed den første der for 3. gang kan kalde sig MC’s Fight Night champ. HELL MOTHERFUCKIN’ YEAH!

DJ STATIC

Ord: Peter T Aagaard // Billeder: harrytwostones.com

THE HIPHOP FANATIC TAKKER AF FRA

MC’S FIGHT NIGHT Mens MC’s Fight Night rapperne taler med rim og punchlines, taler DJ Static med sine scratches og cuts. Igennem 10 år har han stået bag drejebordene til MC’s Fight Night, men nu trykker han stop, og trækker sig tilbage som musikalsk leder. Det bliver spændende, at se hvad superproduceren har i ærmet, og derfor rystede vi hånd med DJ STATIC… Hvorfor vælger du at stoppe som DJ til MC’s Fight Night?

- Først vil jeg gerne slå fast, at det er 100% min egen beslutning og at der på ingen måder er dårlige vibes mellem mig og Primo.

Men jeg har været med fra starten og i de sidste par år, har jeg måske følt, at jeg blev taget lidt for meget for givet. Det var en selvfølge, at jeg stod bag pulten. Det har måske gjort mig lidt for afslappet i forhold til at forberede mig grundigt og gi’ mig fuldt ud til sagen. Jeg synes arrangementet fortjener nyt blod på den front. Det er også det rigtige tidspunkt, at gi’ jobbet videre. 10 års jubilæum og et rigtig godt ”Hell Motherfucking Yeah” track, til at forlade det hele med god samvittighed. Hellere stoppe mens legen er god, og før publikum bliver trætte af at se mig i den sammenhæng. Efter min mening burde der komme en ny og yngre DJ til, som kan relatere bedre til de unge upcoming freestylere. DJ’en og MC’en skal jo i og for sig arbejde sammen og alderen spiller en rolle. Men det er op til Primo nu at finde den rigtige mand til jobbet.

Hvad har din rolle været som DJ til MC’s Fight Night gennem årene, og hvordan har den forandret sig?

- Jeg har igennem 10 år været DJ og en slags lyddesigner til arrangementet. Jeg spiller beats til alle runderne, hyper stemningen før, imellem og efter alle battles. På en aften spiller jeg 45 battle beats og omkring 35 andre tracks ind imellem runderne. Når en vinder bliver udråbt, smider jeg et stort pompøst beat på for at få salen til at koge. Når så konferencieren begynder at snakke igen, lægger jeg noget mere roligt intro-musik under ham.

Hvis han vælger at hype stemningen op igen og få folk med, skal jeg hurtigt finde et nyt beat frem, for at få hevet hele salen med. Det må gerne virke indøvet, hvilket det slet ikke

er. Så snart de 2 freestylere er trådt ind og emnet er valgt, scratcher jeg battle beatet i gang. 3 runder, 3 beats. Min rolle har sådan set været den samme igennem årene. Vi er bare blevet bedre til at udføre det hele…

Du smelter nærmest sammen med rapperne, når du optræder sammen med fx Nat ill og Majors, kan det lade sig gøre, når du skal lægge musik til et væld af forskellige freestylere?

- Freestylere flower alle på forskellige måder og ligger på beatet som de nu gør. Så det er nu mest af alt op til rapperne at finde sig til rette og smelte sammen med beatet. En god rapper burde ku’ rappe på alle de beats jeg nogensinde har lagt på. Så vidt jeg husker, har der ikke været mange klager. Vi har lavet en del showcases efterhånden, blandt andet til Grøn Koncert, hvor vi lavede et show, hvor de samme 8 rappere gik igen. I sådan en situation smelter vi mere sammen og jeg tager også højde for, hvad de forskellige rappere ligger bedst på. De kære MC’s skal udfordres, men kun til en hvis grænse. Det er jo dem, som er i centrum, og det er dem, som er under pres og skal underholde den krævende crowd. Jeg vil dog sige, at jeg smeltede rigtig godt sammen med Preacherman, i de sidste par år han var med os. Vi forstod at pumpe stemningen godt op sammen, og han levede sig ind i de beats jeg lagde under ham. Han var en super fed konferencier.

Man kan høre, at du er meget opmærksom på rapperen og cutter musikken når han dropper den afgørende punchline.

Er det nogensinde gået galt?

- Det er sgu gået galt mange gange. I de første par år manglede jeg instrumentaler og måtte bruge plader, hvor der ikke lå instrumentaler på, og bruge stykket før selve rappen på nummeret gik i gang. Hvis jeg kun havde en enkelt kopi af pladen, måtte jeg løfte nålen og cue tracket, mens jeg lukkede ned for lyden og så komme tilbage on point i takt med rappen. Jeg må desværre også erkende at jeg fejlede lidt under den allersidste runde i år mellem Pede B og Ham Den Lange. Jeg lavede et break under Ham den Lange, hvor beatet ikke gik på igen. På et personligt plan var jeg rigtig ked af den lille kikser, da det netop var min allersidste runde i Fight Night historien. Den sidder stadig og nager lidt.

Har du en yndlingsinstrumental, som du er kommet til at holde af på grund af MC’s Fight Night?

- ”Simon Says” er den ultimative freestyle banger. Jeg husker i 2001 i finalerunden, hvor jeg satte ”Simon Says” på som det sidste beat... Da intro-hornene gik igang gik folk amok og jeg forstod vigtigheden i at gemme de store hits til finalerne. Siden da har jeg gjort meget ud af at finde årets bedste beats og gemme dem til finalerunderne. Det er rigtig vigtigt, at rapperne bliver tændte og sultne, når de hører beatet går på. Men ligeså vigtigt er det også, at publikum kan nikke med nakken og lade sig rive med. Jeg genbrugte ”Simon Says” i finalen i år, for at understøtte at det var 10 års jubilæum, og for at takke af ved at spille alle tiders bedste beat til sidst.

Da Per Vers trak sig tilbage som ubesejret MC’s Fight Night champ, var det for at udforske nye områder af sit freestyletalent… skal du også ud på nye eventyr?

- Klart. Fight Night vil altid ha’ toppladsen på mit CV og i mit hjerte. Jeg er rigtig stolt af, at ha’ været en del af et så fantastisk arrangement... Men jeg arbejder intenst på mit eget album, som dropper i 2010. Det kræver min fulde opmærksomhed.

Har du et råd til aspirerende turntablister, der gerne vil gå fra at styre forfesten på deres iPod, til at kalde sig rigtige DJ’s?

- Elsk musikken og hold dig aldrig tilbage med at spille det du føler for. Et tomt dansegulv er ikke verdens undergang, hvis du ved at det du spiller er fedt. Det er en måde at finde sit eget publikum på. Hvis 10 folk synes at du er monster fed, kommer de med 20 af deres venner næste gang du spiller. På den måde kan du bygge et godt publikum op.

Det er jo heller ikke skidt at øve dig i at mixe, scratche og alle de andre teknikker du kan bruge, for at stå ud som noget specielt.

DJ STATIC

ALL TIME TOP 5 FREESTYLE BEATS Pharoahe Monch “Simon Says” M.O.P. “Ante Up” Gang Starr “Full Clip” Nas “Made U Look” Jay-Z “D.O.A.”

URFDZHDU SLJH MDNNHU

IUD

IOHUH VW\OHV

JHW LW RQOLQH DW

VWUHHWZHDU GN

ter T Aagaard //

rlsen & Pe Ord: Anders Ca

l Music

Billeder: Universa

Det imponerende ved Jay-Z er ikke, at han er blandt verdens bedste rappere, og har været det i mere end 10 år. Heller ikke at han er blevet en af de rigeste. Det imponerende er, hvor ubesværet han har fået rejsen til toppen til at se ud. Med eget pladeselskab, eget tøjmærke og eget basketballhold, har han taget selvgjort-velgjort til det næste niveau. Med Beyoncé ved sin side, har han scoret en af klodens mest feterede divaer. Med et flow fra ghettoen og en swagger fra de bonede gulve, har han sat alle fra Nas til Noel Gallagher til vægs. Og med 11 førstepladser på den amerikanske album-hitliste, har han overgået Elvis. Var der nogensinde tale om en midtvejskrise, kan vi godt afblæse den med det samme.

”Jeg vil ikke hoppe rundt på scenen som 60-årig. Jeg har ikke nogen målsætning om det i hvert fald… Jeg sagde også til mig selv jeg ikke ville rappe som 30-årig, men det kunne jeg jo ikke holde, så hvem ved?”

DUBCNN er med da Jay-Z holder pressekonference i Stockholm. Hans seneste ”Blueprint 3” er just udkommet, og det er en munter, afslappet Jiggaman, der indtager rummet foran en hungrende presse. Alt fra dagblade og nationalradio til hiphop-pressen og endda et lille jødisk specialmagasin er til stedet. Man kan høre, at rapperen, der aldrig skriver sine tekster ned, er vant til at tænke på fødderne. Før journalisterne får lov at stille et spørgsmål, udfritter han dem drillende om hvorvidt deres medier er de største af deres slags i landet, eller i det mindste på vej til at blive det. Den aggressive vindermentalitet smitter hurtigt af på pressen, og der er til tider tæt ved at opstå battles mellem de udsendte til Jay-Z’s store fornøjelse. Der bliver spurgt ind til alt fra musik til forretning, og der bliver også gået tæt på hans forhold til Beyoncé, som er det eneste han har frabedt sig spørgsmål om.

Men selvfølgelig er første punkt på dagsordenen ”Blueprint 3”.

”I’M THE BLUEPRINT… I’M LIKE A MAP FOR THEM” Et ”blueprint” kan oversættes med en arkitekttegning. Ud fra den får man målene, der gør én i stand til se, hvordan bygningen er konstrueret. I Jay-Z’s tilfælde er trilogien ”Blueprint” lig med hans liv, både hvad angår indhold og musikalsk udtryk. Det første kapitel kom i 2001, hvor backpackere, gangstere og MTV-publikummet samledes om, at hylde den eminente balance mellem Jay-Z’s ghettopoesi og praleri, der blev perfekt matchet af musikken, lavet af de dengang næsten ukendte Kanye West og Just Blaze. Det regnes stadig for et af de allerbedste album i dette årti. 2’eren kom allerede året efter, og virkede temmelig ufokuseret, hvilket fik folk til at tvivle på projektet. Men ifølge Jay-Z selv, er der en mening med galskaben...

Hvad gjorde så dit seneste album til et album i ”Blueprint” serien, og ikke bare til et Jay-Z album?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg har ikke lavet et ”Blueprint” de sidste tre albums, fordi de

ikke helt havde nogen sammenhæng med de andre. Ikke før nu, hvor jeg endelig var på det her punkt i mit liv, gav det mening.

Det første ”Blueprint” er min barndom og de soulsamples jeg hørte, da jeg voksede op. Det andet er mine teenage-år, hvor jeg som et dampbarn flakker mellem reggae, rock, R&B, westcoast og eastcoast. Det her album, det nyeste, er noget vi ikke har set før.

Det handler om at modnes med hiphop og hvordan man håndterer det. Hvordan man får en karriere, der varer mere end 3-4 år. Det er meget atypisk for hiphop, fordi det handler om at opdage noget nyt. Så de tre albums er forskellige stadier af mit liv og derfor blev dette et ”Blueprint”-album.

Hvordan vil du beskrive indholdet med dine egne ord?

- Jeg kalder det en nyklassiker. Det er lavet med en klassisk tilgang til musik, uden at følge trends eller gimmicks. Det er bare mig selv og mine egne sandheder. Jeg har prøvet at pejle mig ind på, hvad sandheden vil sige.

Og så har jeg bare lavet musik, for at lave musik. Du ved, overdådige arrangementer, og en masse varierede numre som "Thank You" og "D.O.A" med sine klarinetter, og bare beatet i sig selv på "Empire State Of Mind".

Bare forskellige gode lydbilleder, der går fedt sammen. Det handler om at lave musik, for at have det sjovt og skabe noget, der lyder godt.

På for eksempel ”Hate” fra ”Blueprint 3” lyder du defensiv. Føler du, at du stadig har noget at bevise?

- Ja. Det er noget jeg bruger som brændsel.

Jeg elsker det. Udfordringer er noget af det jeg elsker mest ved rap. Det handler om det næste album. Jeg lavede et album, der gik over i historien og bliver betragtet som en klassiker, og alligevel så spurgte folk mig: ”Nå, hvad vil du så lave nu?” Rap er ligeglad.

Men det er den udfordring, der holder mig kørende. Jeg elsker den. Så jeg bruger de negative ord om mig og den indstilling, som brændsel til at få mig opsat og få det ud. Når jeg så er færdig, slapper jeg af. Så generer det mig ikke hvad folk siger.

Du har også nogle rigtig fede samarbejder på din nye skive. Hvem har du planer om at arbejde med i fremtiden?

- Jeg har lavet et alt for vildt track med Jack White, der skulle have været med på albummet, men det passede desværre ikke ind.

Jeg er lidt gammeldags omkring det, og tror på et album skal have en historie. En begyndelse og en ende. Det passede bare ikke ind, hverken musikalsk eller i følelsesregisteret, men jeg er stadig rigtig vild med det.

Du har haft utrolig stor succes over årene, med stort set alt du har begivet dig ud i, men alligevel vender du altid tilbage til rap. Hvad er det rap giver dig, som du ikke kan få andre steder?

- Jeg føler en tilfredshed når jeg laver musik, på en måde som intet andet område kan give mig. Tøj er jo en del af kulturen og det at eje et basketballhold, det er jo bare fedt. Det er lidt ligesom kunst... At eje kunst. Det er det at tage noget, der ikke eksisterede endnu og skabe det. Se det blive til noget håndgribeligt, som en CD. At vide nogen tager den disk og putter den i deres iPod, eller hvor de nu spiller den. At vide de lytter til den og finder de dele, der relaterer til dem selv og til deres liv. At vide det bliver en del af deres liv. At de køber en billet og kommer for at se dig til en koncert - og så synger man det for dem og de synger tilbage. Man har en musikalsk udveksling, mellem folk der aldrig har mødt hinanden. Så snart titlerne, hvem vi er, bliver strippet væk, så har vi musikken til fælles og er lige. Det er en universel ting og nok den mest vidunderlige ting jeg ved og noget der, til stadighed, kan forbløffe mig.

”I’M NOT A BUSINESSMAN...

I’M A BUSINESS, MAAAN!” Det stod ikke skrevet i stjernerne, at smalltime hustleren Shawn Corey Carter, der voksede op i det sociale boligbyggeri Marcy Project i Brooklyn, skulle nå toppen i rap-verdenen, og da slet ikke i forretningsverdenen.

Men udover en succesfuld rap-karriere, har Jay-Z brugt sin evne som businessman ved snart sagt alle lejligheder. Da han skrev kon-

trakt med Def Jam, sørgede han for, at det blev i samarbejde med hans eget selskab, Roc-A-Fella Records, og den sans for forretning gjorde, at Def Jam i en periode hyrede ham som administrerende direktør. Siden er hans tøjmærke Roca-Wear blevet en millionforretning, og han er blevet chef for sit eget selskab, Roc Nation. Når han går til basketball-kampe, er det for at se hans eget hold; New Jersey Nets spille, hvorefter han kan fejre sejren på hans egen natklub, 40/40 Club, med et glas vodka fra Armadale, som han selvfølgelig også ejer. Man kan simpelthen ikke tale med Jay-Z uden at tale forretning.

Du er en meget succesfuld forretningsmand. Tror du at de nye tider med internettet, downloading og faldende pladesalg, betyder at nye kunstnere, mere og mere, skal være bussinessmindede, fremfor at være kunstnere?

- Jeg synes enhver kunstner skal være en kunstner. Jeg tror ikke du bliver stinkende rig i de her tider, men hvis du elsker din kunst og at være en kunstner, kan du leve af det.

Er det blevet sværere at leve af kunsten?

- Yeah. Det er blevet meget sværere, men jeg tror også at, når det er blevet sværere, så bliver det samtidig også bedre. På et tidspunkt blev der tjent så mange penge, at pladeselskaberne begyndte at behandle kunstnere som samlebånd. De signede og signede og signede artister. Et år på Def Jam, var vi 56 artister. Der kommer jo ikke 56 gode artister ud på et år, fra ét selskab. Har du hørt 56 gode artister i år, sammenlagt fra alle selskaber? Nej vel? Så forhåbentlig betyder det, at der bliver renset ud, efterhånden som selskaberne finder ud af, at de er nødt

til at satse på kvaliteten igen. Så kan vi finde tilbage til kernen og til de folk der virkelig elsker og kan finde ud af, at lave det de gør...

De rigtige kunstnere, der er ligeglade med om de bliver rige eller ej. Mange folk kom jo ind i branchen, kun for at tjene penge. Det er forståeligt nok, da det jo var en god hustle på et tidspunkt, hvilket også var i orden, for det hjalp mange unge mennesker og deres familier ud af fattigdom. Så i sidste ende, tror jeg musikbranchen rydder op i sig selv. Det er blevet for meget, så den skal rense ud og trække sig tilbage til kernen.

Så du mener der skal skæres ned over hele linjen?

- Ja. Det er kun godt. Selskaberne har ikke tid eller råd til at udgive noget middelmådigt mere. De er nødt til, at finde de rigtige kunstnere derude. Folk ved, at de ikke bliver styrtende rige af det mere, så det er kun dem, der virkelig elsker at gøre det de gør, der vil gøre det. Det betyder i sidste ende bedre musik.

Af alt du har gang i, hvad er så din bedste forretning?

- Min bedste forretning? Det vil jeg sige er musik. Musik har affødt alt andet jeg har haft succes med. Der ville ikke være noget tøj, eller noget basketball-hold, eller noget som helst, uden musikken. Den har givet mig alt jeg har.

MERE BERØMMELSE FLERE PROBLEMER Det går ikke ubemærket hen, når man har en karriere som Jay-Z. Han har i den grad spist kirsebær med de store personligheder.

Barack Obama indrømmede allerede før han blev valgt til præsident, at han havde ”American Gangster” på sin iPod, og han spurgte

JAY-Z FRA A TIL Z A=Annie Omkvædet til ghetto-hymnen ”Hard Knock Life” stammer fra musicalen om den stakkels forældreløse Annie.

B=Beyoncé I starten gik Jiggaman overraskende stille ved dørene omkring forhold til Destiny’s Child sangerinden. Dog kunne han ikke nære sig for at rappe ”Got the hottest chick in the game wearing my chain” på ”Interlude” fra 2003. Parret blev gift under private former i april 2008.

personligt Jigga om hjælp under valgkampen.

Men med berømmelsen følger også tabet af privatliv. Jay-Z har valgt at beskytte en lille flig af sit, ved ikke at svare på spørgsmål om sin kendte kone.

Kan du huske det tidspunkt du første gang følte, at du var gået fra, ikke bare at være en rap-stjerne, men til at være en vaskeægte celebrity... og kan du huske hvordan det påvirkede din rap?

- Jeg tror det var i ’98. Jeg skulle skrive autografer i Virginia, og pludselig ændrede det hele sig bare. Jeg har altid været forretningsmand, men det minut det ændrede sig, var dér i Virginia. Jeg var sammen med et par venner, og vi gik ind i den pladebutik det skulle foregå i. Jeg blinkede lige en gang inde i butikken og da jeg kiggede gennem ruderne igen, var der 10.000 mennesker ude foran og jeg kunne ikke komme hen til bilen. Til sidst kom politiet og fik spredt dem lidt og jeg prøvede at komme ud til bilen, men kollapsede og måtte gå tilbage til butikken. Det endte med at de måtte kaste mig ind i limousinen.

Der var en helikopter over os og folk løb over motorvejen. Den dag vidste jeg, at det aldrig ville blive det samme.

Hvordan havde du det så første gang du hørte at Barack Obama hørte din musik, og man senere så ham børste ”dat dirt" af sine skuldre?

- Jeg havde det, som om at vi nu var ankommet som kultur, som en selvstændig musikgenre. I så lang tid er vi blevet set ned på og rynket på næsen af, af folk i den slags positioner. Folk i professionelle og magtfulde stillinger har længe haft en tendens, til at opføre sig som om de aldrig har hørt, eller

C=Chris Martin Jiggaman har haft æren af, at få musik af hele to Chris Martin’er. Dels forsangeren fra Coldplay, der producerede ”Beach Chair” for ham og dels DJ Premier, der står bag bangerne ”So Ghetto”, ”A Million And One” og ”Friend Or Foe”.

D=Def Jam I 2003 blev han udnævnt til direktør for det legendariske hiphop-selskab, hvorpå han gjorde Kanye West og Rihanna til stjerner før han sagde op i 2008 og startede det nye selskab Roc Nation.

E=Eminem To af verdens bedste rappere mødte hinanden på ”Renegade” fra ”Blueprint 1”. Em producerede musikken og har også senere lavet ”Moment of Clarity” til Jay-Z. Senere har ”Renegade”

”Jeg følte det som om en hel kultur, var blevet accepteret af verden. At rap-musik endelig var blevet en del af Amerika. Her havde vi selveste lederen af den frie verden, som gik ud og sagde at han lytter til rap”

Nær-Jigga-oplevelser hørt om, hiphop. Eller at de ikke kunne se det gode i den, hvis de havde. Det føltes som et skift i tiderne. Det var større end bare det, at han havde hørt min musik. Jeg følte det som om en hel kultur, var blevet accepteret af verden. At rap-musik endelig var blevet en del af Amerika. Her havde vi selveste lederen af den frie verden, som gik ud og sagde at han lytter til rap. Det føltes som noget stort.

Hvordan tror du det vil ændre rap, at verdens mest magtfulde mand elsker hiphop? Altså, at rap ikke længere er en "underdog" genre?

- Det er det måske ikke, men altså, bare fordi den siddende præsident kan lide hiphop og er sort, betyder det ikke, at der ikke stadig er kampe der skal kæmpes af den sorte befolkning. Der er stadig uligheder over hele Amerika. Vi har vundet den første store sejr som folk, men rap-musik lige nu løber hovedet mod muren. Du ved, alt skal være så oppe i tiden. Det tvinger kunstnere ud i at lave musik, der kun er gearet til radioen, så de glemmer at fokusere på at skabe en helhed med deres arbejde. Det er vores første store problem.

Så selv om præsidenten børster støvet af sine skuldre, har vi stadig udfordringer foran os, vi skal overkomme.

En anden stor personlighed, som vi alle nok kan nikke genkendende til og har mange personlige minder om, er jo Michael Jackson som desværre nyligt er gået bort. Hvad er dit største minde om Michael Jackson?

- Han ringede mig op engang, fordi han ville lave en sang. Han var igang med et album og i telefonen sagde han så: ”Man, jeg kan virkelig godt lide ”Hard Knock Life”.” Jeg svarede tusind tak, og så sagde han: ”Nej nej, altså opsætningerne og produktionen. Måden du fulgte efter beatet på og fandt lommerne i musikken”. Jeg kiggede på telefonen sådan; ”What?” Du ved, han talte om hele albummet.

Han talte om albummet som en musiker, en kunstner. Han var virkelig en musiker, der elskede detaljerne i at lave musik. Da forstod jeg at han faktisk, under al berømmelsen og virvaret, var en musiker helt inde fra hjertet.

Det gav mig modet til at invitere ham til en rap-koncert, som han takkede ja til. Det var en meget mærkelig oplevelse at se ham der.

Vi er blevet bedt om ikke at spørge om Beyoncé. Hvorfor er det vigtigt for

dig ikke at svare på spørgsmål om dit privatliv?

- Hvor mange spørgsmål svarer du på vedrørende dit privatliv? Ikke mange, kan jeg høre. Jeg synes, at det er vigtigt, når man lever sit liv foran kameraer, diktafoner og blitz-lys, at have noget man holder for sig selv og ikke lukker nogen ind i, ellers ville man blive skør. Grunden til at folk får nervesammenbrud i showbusiness, er fordi de lever hele deres liv i spotlightet. Man skal have et sted man kan trække sig tilbage til og være sig selv. Bare chille og slippe væk fra det her skøre liv, der er berømmelsen. Man har brug for noget, der er urørt og uspoleret, du ved.

De der har haft en nær-døden-oplevelse, kan finde på, at beskrive det som et øjebliks klarsyn, et skinnende lys eller en fis i en hornlygte. DUBCNN opstøvede 3 danskere, der i forskellige sammenhænge har været tæt på Jay-Z i løbet af hans karriere.

Vi undersøgte hvor tæt de kom på rapperen, og hvordan oplevelsen var.

”I’M RUNNING NEW YORK” Når man ser billeder af Jay-Z kigger han næsten altid frem under den ikoniske cap med NY-logoet. Han har da også selv bemærket, at han og New York er blevet nærmest synonyme. Som han rapper på ”Empire State Of Mind”: ”I made the Yankee hat more famous than a Yankee can”. Lige siden ”Brooklyn’s Finest”, duetten med Notorious BIG fra debuten ”Reasonable Doubt”, har Jay-Z sat en tyk streg under, hvor han kommer fra. New York har haft mange konger gennem tiden, men ingen har siddet på tronen så længe og så urokkeligt som Jay-Z. Det har naturligvis også påvirket det nye album.

Mange af de nye tracks, virker også som om du prøver at få fokus tilbage på New York og til eastcoast igen, er det bevidst?

- Ja, jeg læste godt på nettet at folk opfattede det sådan. Det er ikke noget der egentlig har lagt mig på sinde under processen. Da jeg lyttede albummet igennem igen, kunne jeg godt selv se det. Jeg tror bare jeg er så funderet i New York, at det virker sådan - og mange af skæringerne er da også centrerede om New York. På "Star Is Born” bliver jeg ved at nævne New York i omkvædet og "Thank You" lyder endda lidt som en gammel New Yorkerplade fra 40’erne i mine ører. Det var ikke min intention, jeg havde ikke engang lavet "Empire State" før et par uger inden albummet var sat til at skulle i trykken. Jeg havde faktisk ikke mange af de sange nede før til allersidst.

"Thank You" og "D.O.A" lavede jeg i samme session, lige før "Empire", helt op mod slutningen. Det var bare sådan resultatet blev.

lagt navn til en pimpet specialudgave af ”DJ Hero” spillet.

F=Frank Lucas Den gamle narkobaron har ikke bare lagt fortælling til filmen ”American Gangster”, men også Jay-Z’s album med samme navn, hvor Jigga rapper: ”More Frank Lucas than Ludacris”.

G=Glastonbury Da det blev annonceret at Jay-Z skulle spille på den britiske rockfestival var Noel Gallagher ekstremt kritisk overfor bookingen. Det fik Jay-Z til at åbne festivalen med sin egen version af Oasis’ ”Wonderwall” - komplet med Jigga på spade.

H=Hova Kært barn har mange navne, og Jay-Z yndede i en periode

1996: Kim ”Kimblim” Johannesen Tidligere redaktør på hiphop.dk Hvornår og hvorfor var du tæt på Jay-Z? - Jeg var tæt på Jay-Z i april 1996, da jeg boede i New York og var til koncert i The Apollo i Harlem, hvor han varmede op for Busta Rhymes og Fugees. På det tidspunkt var "Ain’t No Ni**a" et kæmpe hit omend i en censureret udgave, hvor omkvædet gik "Ain’t no player…". Da han spillede tracket og lod folk råbe omkvædet skreg de naturligvis "ni**a" i stedet for "player", hvortil Jay svarede "You’ some dirty motherfuckers".

Hvor tæt kom du?

- Faktisk kom jeg rigtig tæt på Jay-Z, for da hans show var slut, gik han selv rundt og delte flyers og klistermærker ud til folk, og han kom også over og stak et par stykker i hånden på mig (jeg har dem endnu). Ret vildt at tænke på egentligt, at han var så smalltime på det tidspunkt, at han stadig var i hustle-mode og ville gøre hvad som helst for at komme frem.

at referere til sig selv som Jay-Hova, en forvandskning af Jehova, på grund af hans guddommelige rap-evner.

I=Illuminati Der har gennem hele Jay-Z’s karriere været konspirationsteorier om at han skulle være en del af Frimurerbevægelsen, og at ”the Roc” håndtegnet som hans hengivne fans smider op, i virkeligheden har form af pyramiden fra de amerikanske pengesedler, der skulle hylde Illuminati.

J=Juveler Jay-Z er ofte blevet beskyldt for, at indholdet af hans tekster begrænser sig til damer og smykker, hvilket han vredt afviste med linien: Motherfuckers say that I’m foolish, I only rap about jewels

”Hvor mange spørgsmål svarer du på vedrørende dit privatliv?

Ikke mange, kan jeg høre. Jeg synes, at det er vigtigt, når man lever sit liv foran kameraer, diktafoner og blitzlys, at have noget man holder for sig selv og ikke lukker nogen ind i, ellers ville man blive skør”

Do you fools listen to music or do you just skim through it?”

K=Kanye West Rapperen og produceren fra Chicago havde en stor effekt på lyden på ”Blueprint” og Jay-Z var ikke sen til at signe ham som artist på Roc-A-Fella. Kanyeezy har også produceret på de efterfølgende ”Blueprint” album.

L=Linkin Park Brooklyn-rapperen og nu-metal rockerne fra Californien brasede sammen på albummet ”Collision Course”, hvor især mashuppet af ”Numb” og ”Encore” blev et stort hit.

M=Marcy Projects Berygtet boligbyggeri i Brooklyn, hvor Jigga voksede op. J og Z metro-linierne stopper ved Marcy, hvilket skulle

være kilden til Jay-Z’s kunstnernavn.

N=New Jersey Nets Jay-Z er medejer af NBA-holdet, der for tiden spiller i Rutherford, New Jersey. Det er planen at holdet skal flytte hjemmebane til Brooklyn.

Obama Præsidenten co-signede Jay-Z’s album ”American Gangster”, men opfordrede ham dog til at være lidt mildere i fremtiden.

Måske var det dét, Jay-Z havde i tankerne, da han rappede: ”This ain’t politically correct / This might offend my political connects” på ”D.O.A.” P=Pharrell Williams Stjerneproduceren fra The Neptunes er

”Selskaberne har ikke tid eller råd til at udgive noget middelmådigt mere. De er nødt til, at finde de rigtige kunstnere derude. Folk ved, at de ikke bliver styrtende rige af det mere, så det er kun de, der virkelig elsker at gøre det de gør, der vil gøre det. Det betyder i sidste ende bedre musik”

Nær-Jigga-oplevelser Nu ved jeg godt du er fra New York, men hvad er det lige, der gør New York til så magisk en by?

- Det er kun fordi jeg er derfra, haha. Nej altså, New York er jo hvor jeg er vokset op og hvad der er fundamentet under den person jeg er. Den formede hvem jeg er som menneske. Den er nærmest en forælder for mig.

Måden jeg er, måden jeg klæder mig, måden jeg håndterer mig selv. Alt det der gør mig til mig, fik jeg fra New Yorks gader. Så, jeg elsker byen og elsker at have med den at gøre.

Undtagen vandet, vandet kunne godt være bedre. Det er lidt gråt, lidt mørkeblåt og lidt grønt. En strand kunne også være god, det ville jeg gerne have. Det kunne de godt lige tage at gøre noget ved.

let på tå på scenen stadig. Så jeg håber da vi kan få udvidet genren til at kunne tåle en 60-årig på scenen. Godt nok ikke mig, men en eller anden 60-årig, på scenen med hånden på skridtet, der viser han er en tough-guy.

Hvorfor skulle hiphop være anderledes end andre musikgenrer? De bruger elektrisk guitar, vi bruger SP1200 trommemaskiner, men det er jo bare musik.

Hvor længe kan du så se dig selv blive ved?

- Det ved jeg faktisk ikke. Jeg vil ikke hoppe rundt på scenen som 60-årig. Jeg har ikke nogen målsætning om det i hvert fald… Jeg sagde også til mig selv, at jeg ikke ville rappe som 30-årig, men det kunne jeg jo ikke holde, så hvem ved?

GOOD BYE AND GOOD LUCK 40 FRESH OG FIT FOR FIGHT Den 4. december i år fylder Jay-Z 40. I hiphoppens spæde år var det utænkeligt, at være 40 år gammel og stadig rappe. Men i takt med kulturen er blevet ældre, er levetiden for rapperne også forlænget. Egentlig havde Jay-Z lagt mikrofonen på hylden efter ”The Black Album”, hvor han troede han skulle være direktør på fuld tid. Det varede dog ikke længe før han igen stod i vokalboksen. Nu virker det som om han er ved at falde til i sin rolle som moden rapper, selvom han nu stadig mener, at der må være en aldersgrænse for rappere.

I al fald for ham selv.

Hvad skete der egentlig efter "The Black Album", hvor du ville trække dig tilbage?

- Jeg blev tilbudt hovedsædet i Def Jam, alle mine andre forretninger gik rigtig godt og jeg var på vej op som forretningsmand. Det skulle være min måde at vise kulturen, at det her er det næste niveau, så min logik sagde mig, at det gav mening at fokusere mere på de aspekter af mit liv. Det fulgte jeg så, indtil jeg pludselig stoppede op og tænkte: ”Vent, det er jo hende, som jeg elsker”. Du ved, det var som et ægteskab, der er mislykket på forhånd. Heldigvis kunne jeg jo så være min nye kone utro med kvinden jeg elsker, så det er jo bare fantastisk.

Nu fylder du jo 40 her i december. Hvor længe tror du det er muligt at holde sig relevant i forhold til hiphop-publikummet?

- Altså, jeg håber da, det vil være lige så længe som personer i rock. Jeg ved ikke hvor gammel Mick Jagger er, men han må være et godt stykke deroppe af. Han virker rimelig

Pressemødet er ved at være slut. Jay-Z kigger rundt, og spørger om alle har fået svar på det, som de er kommet for at få at vide.

Han har en politikers evne til at læse rummet og giver journalisterne mulighed for at stille et enkelt ekstra spørgsmål før han takker af.

Han er næsten som rappens udgave af Barack Obama, der er på diplomatisk mission.

Dagen efter står den på et nyt pressemøde i et nyt land, en ny gruppe fans, der kaster ”the roc” håndtegnet i vejret, når de ser ham, og et nyt hold nysgerrige journalister der vil vide hvor rig han er, og hvorfor han ikke vil tale om Beyoncé. Før han smutter, har Jiggaman dog lige tid til et godt råd...

Din karriere er jo nærmest uvirkelig. Hvad er dit råd til alle de unge mennesker derude der gerne vil ende som store rap-stjerner?

- Jeg ville starte med at sige til 90% af dem, at de skal lave noget andet. Til de sidste 10% vil jeg fortælle, at 1% af jer vil klare den. Så vil jeg bede for, at de har den passion og snarrådighed, der skal til, for at blive ved med at skubbe mod målet. Man bliver fortalt meget og 9 ud af 10 gange er svaret nej. Vær sikker på det er noget I virkelig føler passion nok for, til at ville gøre gratis. Det arbejde, der ligger bag at bygge en superstjerne op, er meget omfattende. Du ved, folk de ser MTV Cribs og så vil de efterligne det, men det er slutresultatet.

Der går meget blod, sved og tårer, før det sidste billede i hoveddøren bliver taget. Så jeg vil sige; Sørg for at have passionen med og husk at have tiltro til dig selv. Hvis det er noget du elsker at gøre, så lad ikke andre sige andet til dig og skub på... Og held og lykke.

en af Jay-Z’s yndlingssamarbejdspartnere, og man kan høre den tynde beatsmed synge omkvædet på numre som ”I Just Wanna Love You”, ”Change Clothes” og ”Blue Magic”.

Q=Q-Tip Til releasefesten for Q-Tip’s album ”Amplified” i 1999 blev Lance ”Un” Rivera stukket ned. Jay-Z blev fundet skyldig i overfaldet, men slap med en betinget dom.

R=Roc-A-Fella Selskabet som Jay-Z startede sammen med vennerne Damon Dash og Kareem Burke. Det var opkaldt efter milliardæren John Rockefeller, og gik reelt i opløsning, da Jay-Z blev direktør for Def Jam.

2003: Søren Strøm // Rapper Hvornår og hvorfor var du tæt på Jay-Z? - Vi var nogle homies, som tog til Hamborg for at se ham i 2003. Jeg syntes, det var en mega fed koncert, og især hans tilstedeværelse og karisma på scenen var imponerende. Og så kunne man tydeligt høre, at han bestræber sig på at lyde så tæt på indspilningerne som muligt, så det hele ikke drukner i hype-man dubs, som man desværre så ofte oplever til rapkoncerter.

Hvor tæt kom du?

- Vi stod ret tæt på scenen. Inden koncerten havde vi diskuteret, om han mon ville spille ”Take Over”, da det var lige omkring det tidspunkt, hvor beef’en var ved at være overstået. Nas havde kort tid forinden spillet ”Ether” i Vega, så vi mente jo kun det var fair, at Jiggamayn også spillede sit disstrack. Det havde vi også prøvet at råbe til ham under det meste af koncerten, men han ignorerede os forståeligt nok. Da koncerten er ved at slutte kigger han dog ned, og med det samme er der er fuld idiot, der peger og råber: "Made you look", hvilket nogle mente var årsag til, at han ret brat sluttede showet uden ekstranumre og ”tak for i aften”.

S=Snurre Snup Var man overrasket over kaninens tighte rapskills på soundtracket til tegnefilmen ”Space Jam”, skyldtes det, at ingen ringere end S. Carter stod for sangskrivningen.

T=Take Over Efter sjældent at have lagt sig ud med andre rappere, tog Jay-Z bladet fra munden og dissede Prodigy fra Mobb Deep og især Nas på nummeret fra ”Blueprint”. Krigen med Nas blev en af de mest populære beefs nogensinde, men de to har senere begravet stridsøksen.

U=Umbrella Rihanna blev signet til Def Jam mens Jay-Z var chef. I anledningen af den unge sangerinde fra Barbados’ fødselsdag

Nær-Jigga-oplevelser ”Jeg lavede et album der gik over i historien og bliver betragtet som en klassiker og alligevel så spurgte folk mig: ”Nå, hvad vil du så lave nu?”

Rap er ligeglad”

2009: Ditte Giese // Journalist på Politiken.

Hvornår og hvorfor var du tæt på Jay-Z? - Jeg interviewede Jay-Z i Stockholm i september. Det var en af de her irriterende seancer, hvor jeg kun fik et kvarter solo med manden på hans hotel. Vi spildte en del tid på at snakke basket, da jeg selv spiller og diskuterede også den giga burger, som Jay-Z havde opgivet at fortære. Bonusinfo: Da jeg var alene med ham, sad han i afslappet træningstøj og uden solbriller.

Til pressekonferencen havde han skiftet til Rocawear fra top til tå og store sorte starsolbriller. Og der var strenge instruktioner om ikke at spørge til noget med Beyoncé!

Hvor tæt kom du?

- Jeg sad alene med ham i et lille rum et kvarters tid og fik en ordentlig krammer, da jeg gik. Jeg nåede at fornemme, at han er en virkelig flink fyr, der griner og joker hele tiden, har øjenkontakt med den han taler med, hvilket er sjældent for superstjerner, absolut ingen attitude har, er afhængig af sin Blackberry og er virkelig lækker i wife beater og træningsbukser. (okay, det var måske lidt bonusinfo for the ladies...).

lagde direktøren et vers i starten af hendes kommende single. Ikke nogen dårlig gave.

V=Vodka Selvom man primært forbinder Jay-Z med champagne, ejer han faktisk en del af Armadale Vodka sammen med sine tidligere partnere fra Roc-A-Fella. Skål.

X=X-pensionist I 2003 trak Jigga sig tilbage fra rap, for at hellige sig jobbet på Def Jam. Det skete under megen opmærksomhed med udgivelsen af ”The Black Album” og ”Fade To Black” koncerten i Madison Square Garden. Livet som pensionist varede i realiteten blot et par måneder og allerede i 2005 var han tilbage med soloalbummet

”Kingdom Come”.

Y=Young Forever Til trods for Jay-Z nu fylder 40, ser han ingen grund til at holde op med at referere til sig selv som Young. På ”Blueprint 3” kan man således høre dette nummer, der er et cover af Alphaville’s ”Forever Young”.

Z=Zoe Kravitz I videoen til nummeret ”I Know” fra Jay-Z’s ”American Gangster” optræder en ung Zoe Kravitz, der er datter af rockikonet Lenny Gravitz. Han spillede i øvrigt guitar på ”Guns & Roses” fra ”Blueprint 2”.

Ord: Peter T Aagaard // Billede: Mads Skov Frederiksen

ECHO OUT CPH LILLE SELSKAB DER GIVER GENLYD

Echo Out drengene i studiet. Fra venstre mod højre er det Melancolia, Yogi (Guldgruppen), Trepac (M-Cnatet), Pede Gøbb, Kværn (M-Cnatet) og Illusionisten. RasmusModsat er til forelæsning.

Mainstream-hiphoppen, der bliver udsendt på store multinationale selskaber har i et par år fået modspil fra et lille idealistisk københavnsk pladeselskab Echo Out CPH, der huser M-Cnatet, Guldgruppen, Illusionisten, Pede Gøbb og Melancolia.

En broget flok kunstnere, der fælles spytter hippiehop til folket… ”Vi holder mandagsmøde i aften, du er velkommen til at kigge forbi”, lokker Melancolia. Produceren fungerer som en slags tovholder for de forskellige projekter på Echo Out CPH, men alting vendes på mandagsmøderne. Her samles drengene og gennem direkte demokrati besluttes, diskuteres og skubbes tingene i gang præcis som det var tilfældet i Ungdomshuset. Meget passende ligger Echo Out hovedkvarteret også kun et stenkast fra Dortheavej, hvor de unge nu har til huse. Der er ikke meget byfornyelse over Københavns Nordvest-kvarter, og når man cykler rundt derude, lugter der stadig mere af gammeldags industri end caffe latte.

Jeg smutter ind i en baggård og op ad trappen, ledt på rette vej af den umiskendelige lyd af hippiehop. Pludselig er jeg i en hyggelig hule, hvor computere, musikinstrumenter, og et sofaarrangement udgør inventaret.

Jeg bliver vist rundt i studiekomplekset af rapperen Illusionisten, der hver eneste gang han runder et hjørne, husker at banke på væggene for at understrege, at de har bygget det hele fra bunden - selv. De startede med resterne af et gammelt DR-studie i det hedengangne A-HUS på Amager og har ligeså stille bygget det op til tre komplette studier, der oser af langt mere professionalisme end den ”do it yourself” pionerånd man ellers forbinder med undergrundshiphop. I starten havde de regnet med, at der ville blive rappet 24-7, så der skulle dobles op på vokalbokse, men efterhånden er indspilningen blevet mere organiseret, og nu er Echo Out også begyndt at leje ud. De er blandt andet blevet naboer med kammeraterne fra rapgruppen Dialekten, der har færdiggjort deres nye EP ude hos Echo Out-kollektivet. Melancolia kalder drengene sammen, så mødet kan begynde. Der er kun en enkelt ting på dagsordenen; at fortælle historien om Echo Out til DUBCNN…

SPYTTER FOR HIPHOPPEN Kunstnerne kommer fra forskellige provinsflækker og er efterhånden endt i hovedstaden, hvor de er blevet en integreret del af hiphop-miljøet, som de har bevæget sig i siden ’90’erne. Således kan man støde på dem overalt, fra når man shopper i Pisse-

rendens streetwearbikse, knytter næven til politiske protestaktioner eller fyrer op til jams på Staden. De har rødder i diverse kliker, men fandt sammen om projektet med eget studie og selskab. Melancolia fortæller: ”Vores første udgivelse var ”Filer fra følelsesregisteret”, der kom sidste år, der ikke fik så meget opmærksomhed. Med ”Spytbakken” mixtapesne er der begyndt at ske noget. Vi holder en releasefest på Loppen på Christiania, hvor kunstnerne spiller numre derfra.

Det koster en fiv, og alle der møder op får et mixtape i hånden, så det er en god måde at gøre reklame for selskabet. Til udgivelsen af ”Spytbakken #3” kom der 300”.

Det er ikke kun kunstnerne på Echo Out, der medvirker på ”Spytbakken”. Alle er velkomne til at sende numre ind, og CD’erne bliver proppet til renden. Faktisk er der så meget musik på, at de har været nødt til at klippe numrene ned, for at få plads til så mange som muligt. ”Vi ser det lidt som hiphop empowerment”, forklarer Pede Gøbb. ”I starten var det meningen, at der skulle være alt slags musik på, også instrumental, men det er lidt endt med at blive konventionelle rap-numre. Navnet ”Spytbakken” lægger nok også op til, at folk spytter 16 bars”. Med en salgspris på 50 kroner inklusiv koncert, skulle man ikke tro,

Snapshots: Jonny Hefty

”Vi dropper Spytbakken, for vi’ flade igen / Gi’r jer en syg aften, og en plade med hjem / Så I kan støt’ rappen, eller hade på den / Det’ Echo Out, vi forsøger blot, at lave lidt peng’”

at der var specielt mange dollars i mixtapet, men den har faktisk været med til at finansiere soloudgivelserne på selskabet, og drengene kalder det grinende for deres ”cash-cow”.

MODKULTUR ELLER IMOD KULTUREN? Echo Out ser sig selv som kolleger til rapperne og producerne fra Graven og Beskidt Lyd. Samtidig er de også opmærksomme på, at det til syvende og sidst handler om, hvem der kan få langet nogle udgivelser over disken, for så mange hiphoppere er der trods alt heller ikke til at købe musikken. ”Vi har diskuteret om, vi kunne have rappere fra Graven med på ”Spytbakken”, men jeg kan ikke rigtig huske hvad vi kom frem til”, griner Trepac.

Derimod er Echo Out stensikre på, at de repræsenterer et alternativ til de store selskaber, og der er ved at skabe en kultur rundt om selskabet, hvor der er plads til forskellighed, og alt ikke handler om salgstal. På den måde repræsenterer de en modkultur i samfundet og specielt Guldgruppen med Yogi og RasmusModsat, har stået for en mere politiseret hiphop med stærke holdninger, som man kunne høre på EP’en ”Se filmen”. De har også spillet til demonstrationer, og er engagerede i græsrodsorganisationer man normalt ikke forbinder med hiphop, men måske burde. Med kun en spytklat mellem den nye Unger og Echo Out kunne man godt tro, at det hele går op i politik og røde faner, men der er også plads til at melde hus forbi. ”Jeg er ikke politisk mere overhovedet, jeg er færdig med at tage stilling”, erklærer Pede Gøbb. Han koncentrerer sig mere om flows og punchlines, og var også den eneste, der var til at hidse op, da Echo Out blev disset af nogle bridske typer. ”Normalt ville vi ikke gå ind i en beef, det er vi alt for bløde og følsomme til”, indrømmer Melancolia uden antydningen af skam.

EKKOER FRA FREMTIDEN Der er masser i støbeskeen hos det lille selskab. Alle kunstnere er i gang med nye projekter, og de giver løbende hinanden feedback i forhold til de kommende udgivelser.

I den nære horisont ligger ”Om nogen”, M-Cnatets første langspiller. Du hørte muligvis de to eksil-næstvedere Trepac og Kværn i årets KarriereKanonen, hvor deres skæve boheme-hiphop om "Den kreative klasse", nåede ud i æteren på P3. Deres album er kulminationen på over ti års sammenhold. Det indeholder også et jubilæumsnummer, hvor omvejen til ”Om nogen” bliver udpenslet, og så skulle, der også findes en efterfølger til "Gøglerne på gadehjørnet", der med et skramlet folk-omkvæd, nærmest er

blevet M-Cnatets kendingsmelodi. Udover rap-beskæftigelsen studerer de begge. Trepac læser til dagligt på RUC, mens Kværn er blevet optaget blandt blot 6 ud af 200 på den nystartede sangskriverlinie på Musikkonservatoriet. Det er stadig meget nyt for ham, men han suger til sig og tager mod de nye oplevelser: ”Vi har blandt andet fået undervisning af Nikolaj Nørlund, det var lidt syret” fortæller han, og så bliver det jo spændende om man kan lære at skrive et hit i skolen. I det hele taget har alle i Echo Out enten job eller studie at koncentrere sig om. De er dog enige om RasmusModsat er den eneste rigtige stræber i crewet, der faktisk læser lektier op til sine forelæsninger.

Det er ingen hemmelighed, at de enkelte udgivelser skal finansiere de efterfølgende.

Rapperne støtter selvfølgelig op om hinanden, men der bliver allerede tænkt på de næste skridt. Den melankolske poet Illusionisten barsler med sin debut, mens Yogi samler materiale til en soloudgivelse. Pede Gøbb har også et album på vej. "Folk kender mig især fra "Rygetid" som jeg lavede sammen med Khalern. Det var også fordi vi lavede en video til nummeret, så jeg bliver genkendt ude på Staden og den slags. Det image vil jeg gerne væk fra og albummet er meget varieret, men der er selvfølgelig også lidt af det gamle", smiler han, og sætter et nyt nummer på, hvor han opremser græssorter, så det er tæt ved at lyde som et opslagsværk. "Det er nok ikke sådan du får et nyt image", griner de andre.

Og så er der ”Spytbakken”. De tre mixtapes er kommet som klokkeværk hver 6. måned, og der er selvfølgelig en 4’er på vej til foråret, som de allerede søger bidrag til. Desuden har årets undergrundssensation Khal Allan luftet tanken om, at sende nyt ud sammen med PhaFalAion under deres gamle gruppenavn Rene Linjer. Om Echo Out CPH bliver udvidet må tiden vise. ”Vi vil gerne have Dephorm med, vi synes han er for vild, men han skal lige have råd til, at lægge en husleje”, siger Illusionisten, der ikke lægger skjul på at det koster flere penge at holde gang i selskabet og studiet, end de har tjent på det indtil videre.

Det er ved at blive sent hos Echo Out. Yogi har fundet en guitar frem, ”Du kan lige få lidt Eminem, at gå hjem på”, siger han og spiller temmelig fermt en akustisk version af ”Stan”.

Der er nu ikke meget Stan over drengene fra Echo Out. Om man synes, at de er kreative kunstnere eller idealistiske hippier, må man give dem, at de har skabt deres egen plads i dansk hiphop - selv. www.echoout.dk

GADEHJØRNET

Ord: Jonny Hefty // Billede: ArtPeople

RASMUS SEEBACH PLATINSÆLGENDE SMØRTENOR MED EN FORTID SOM RAPPER

Vi kender dig som rapperen G-Bach. Hvordan har du taget springet fra rap til pop?

- For mig har det været en helt naturlig musikalsk udvikling. Man kan vel sige, at jeg er vendt tilbage til mine rødder. Jeg startede som lille med at elske den gode melodi og lyttede til Anne Linnet, Sebastian, Kim Larsen og selvfølgelig min fars musik. Som teenager blev jeg meget betaget af hiphopkulturen, og jeg begyndte at male graffiti. Men musik har altid været mit livs store kærlighed, så derfor kunne jeg som rapper forene min kærlighed til musik og min livsstil som hiphopper. Jeg elskede det rå, støvede, slum-udtryk som hiphop-musikken kunne byde på, og jeg blev utrolig fascineret af at sætte ord og rim sammen og få det til at ”flowe”. Men for en melodimand som mig, der altid har elsket smukke toner højere end noget andet, blev det med årene en anelse monotont for mig at bevæge mig indenfor hiphoppens rammer. Pludselig blev mine rap-sange pyntet med fine melodier og harmonier, og til sidst var der ikke så meget rap tilbage. Derfra begyndte vi at skrive og producere musik til andre artister. Længe har jeg gemt mig bag knapperne, og da jeg nu besluttede mig for at udgive en soloplade, var det naturligt at få udlevet mit sande pophjerte.

Kræver det mere mod at stille sig op og synge, end at rappe?

- Jeg føler, at jeg giver mere af mig selv, når jeg synger en følsom sang, end når jeg hopper rundt og ser sur ud og spytter i en mikrofon. Men

mange rappere formår jo også at skrive smukke indholdsrige tekster og fremføre dem fra hjertet. Så længe man giver noget af sig selv, tror jeg det kræver det samme, uanset om man rapper eller synger.

Vidste du, at du havde et hit på hånden, da du havde lavet ”Engel”?

- Da jeg havde spillet de fire arkorder og lagt kick og snare på, efterfulgt af klavertema og synth-rolle, blev jeg selv meget bevæget af stemningen. Jeg indspillede en mumle-melodi og derefter tog jeg i byen og fyrede op. Jeg havde fornemmelsen af, at jeg virkelig havde ramt noget unikt, og det skulle fejres!

Hvad siger hiphop-miljøet til, at du nu synger for pigerne?

- Jeg hører ingen sure miner fra hiphopperne. Tværtimod. De fleste tager virkelig hatten af, for det jeg laver. Mange rappere fortæller mig, at de kan høre, at jeg engang har været rapper, på måden jeg skriver og synger på. Hiphop-kulturen er heller ikke nær så ensporet, som den var i gamle dage. Idag kan hiphop være lige så poppet som en fløde-ballade fra Backstreet Boys. Desuden er mange af de mest respekterede rappere og graffitimalere mine gode gamle venner, og de ønsker mig det bedste, ligesom jeg ønsker dem det bedste.

Din far, Tommy Seebach, er jo en myte i dansk musikhistorie, hvordan er det at føre sagaen og hans arv videre?

- Jeg har det rigtig godt med at føre sagaen videre. Jeg håber min far sidder deroppe og er stolt. Når det er sagt, laver jeg musik, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være, og ikke alene for at videreføre Seebach-sagaen.

Kommer vi til at høre dig rappe igen?

- Jeg tror ikke, I skal regne med at høre mig rappe igen. Men jeg vil give mine følelser og min kreativitet frit løb, så hvem ved? Men jeg kan nu bedst lide at synge, så det tror jeg bare, jeg holder mig til.

Ord: Kasper Gordon // Billeder: Jesper Jensen

Filmskaberen Jesper Jensen, der også stod bag dokumentaren “Beat Diggin“, har fra 1994 til 2001 medbragt sit kamera til diverse amerikanske hiphop-koncerter her i landet. Samtidigt har han også været et par smut i New York med kameraet. Det er der kommet en 30 minutters mini-dokumentar ud af, hvor navne som Guru, DJ Premier, Masta Ace, Pharcyde, Busta Rhymes, og Edo G, både buster freestyles, hiphop-knowledge og generelle morsomheder i bedste YO MTV Raps 90’er stil... DUBCNN hev fat i den freshe filmmager, for at høre lidt nærmere om projektet...

Hvordan kom du i kontakt med og fik lov at interviewe de forskellige rap-legender?

- Det var nemt nok. Vi kontaktede bare pladeselskaberne eller promoterne og forklarede, hvad vi ville. Alle kunstnerne var rigtig positive og imødekommende. Premier var først lidt reserveret, fordi vi ikke havde aftalt in-

terview på forhånd, men så begyndte hans manager Mr. Dave spontant at interviewe ham, mens kameraet rullede, og så gik det alligevel.

Materialet er fra 1994 til 2001. Hvordan kan det være, at vi først ser filmen nu?

- Jeg havde lavet en række hiphop-dokumentarfilm og kom i tanke om, at jeg havde de her gamle optagelser liggende med en række levende rap-legender, som alle sagde en masse tidløse guldkorn om funkyness og integritet og sådan noget. Ideen var bare at sætte det hele sammen til en helhed, og så blev det tilfældigvis nu, hvor folk vist er ret pjattede med legenderne og klassikerne.

Så må du vel ligge inde med en masse yderligere materiale, der er værd at se?

- Jeg har faktisk tømt skufferne for gamle optagelser – alt er med i filmen. Så jeg må snart på optagelse igen…

Hvad var din største oplevelse ved at møde og interviewe de forskellige store kunstnere?

- Det var stort at opleve Artifacts’ release party for deres første LP. De lavede et hårdt show, og det myldrede med rap-idoler: Organized Konfusion kom væltende og skamroste Artifacts’ plade, Kurious Jorge var der og var cool, og pludselig stod Busta Rhymes midt i cipheren efter showet og spyttede den ondeste freestyle. Det var også skægt at køre med Pharcyde’s tourbus til Roskilde Festival.

Selvom de var flere timer forsinket, måtte de lige se Christiania, nu de var i nærheden...

Og Booty Brown spillede et sygt beattape, som desværre aldrig blev brugt til noget.

Hvor og hvornår kan man se filmen?

- Filmen bliver vist et par gange i løbet af de næste par måneder. Og det kan ikke udelukkes, at der på et tidspunkt kommer en DVD med flere af mine film.

Hold øje med visninger og nye projekter fra Busybody Film på: www.myspace.com/busybodyfilms

AARHUS TOOK IT 2009

Billeder: Thea Bidstrup Bjørnholt, Jonny Hefty, Kenneth Nguyen & Cecilia Pihl Jespersen for rapspot.dk

Der var spændt op til lirumlarum, da Aarhus Took It fejrede sin 10. udgave. Det gik ned på Train den 8. og 9. oktober. De 2 konferenciers Jonny Hefty & J-Spliff pumpede stemningen op for det store danske all-star line-up, der bestod af Malk De Koijn, UFO Yepha, Jooks, Clemens, Kasper Spez, Johnson, Ataf, Negash Ali, Joe True, Khal Allan, Ham Den Lange, Kuku Agami, Danish Operation, Magermayn, OA, Under Masken, Boom Quips og DJ Schack. TOOK IT took it!

HENNING WINTHER TOOK IT

Ord: Peter T Aagaard // Billeder: Kenneth Nguyen for Rapspot.dk, Jonny Hefty & Thea Bidstrup Bjørnholt

”Jeg er så Århus, at Vestergade slingrer ned ad mig” Det er nu 10. gang hovedlandets hovedstad har været vært for Aarhus Took It. Jubilæumsåret var lidt anderledes, idet der ikke var amerikanske acts i line-uppet. Det skulle dog vise sig at, at de danske kunstnere sagtens kunne rejse sig med opgaven, og lavede en vild fest for et fuldt Train.

Igennem alle årene har Henning Winther været HOIC; head organizer in charge. I år fik det trofaste publikum lov til at hylde den gamle MC, da han i forbindelse med ”Danish Operation”, bustede sin egen version af Jay-Z’s ”So Ghetto”, der selvfølgelig hedder ”Så Århus”.

Med linjer som ”Jeg er så Århus, at Vestergade slingrer ned ad mig”, er der ingen tvivl om, at det er for Smilets By, at Henning Winthers hjerte banker. Vi tog en snak med ham om den festival, han har skænket byen…

Tillykke med de 10 års jubilæum, hvordan er det forløbet?

- Mange tak. Det gik over al forventning med rigtig mange glade mennesker, virkelig god stemning, gode shows og den helt originale Took It-ånd.

Hvorfor valgte I kun at have danske artister til at spille i år?

- Det var summen af flere ting. For det første er den tidligere mellemklasse af amerikanske rappere, som har været særlig interessant for Took Its publikum, næsten forsvundet. Før i tiden havde vi en Method Man, Redman, MOP, Masta Ace og Boot Camp Clik, men der er faktisk ikke sket noget i New York siden 2002, og vi kan ikke fange publikummet med acts fra Atlanta, Houston eller LA. Så medmindre vi enten vil dræbe os selv langsomt ved at booke undergrundsacts, som kun samler spredte publikummer eller

lave almindelige købmandskoncerter med superstjernerne, som Jay-Z, Snoop, 50 Cent eller lignende, har vi ramt et dødvande med kunstnerne. Aflysningerne de sidste par år har været meget dyre for os, så vi havde simpelthen ikke økonomi til at trække de store acts til fra udlandet. Der var mange virkelig gode danske acts i år, som havde velpromoverede albums ude, og det var derfor en smal sag at positionere Aarhus Took It i forhold til pressen.

Gjorde det noget ved stemningen, at de danske acts fik lov at headline?

- I høj grad. I starten fik vi en del negative kommentarer, men da dørene åbnede, var folk ekstatiske. Jeg kan kun mindes festivalen i 2003, hvor der har været en lignende euforisk stemning som den, vi oplevede fredag nat til årets Took It. Det var fuldstændig vanvittigt.

Du var selv på scenen og buste et vers, blev du godt modtaget?

- Helt ærligt tror jeg ikke, der var nogen der hørte, hvad jeg lavede, fordi jubelskrålene overdøvede mine rim. Så jo, jeg blev godt modtaget, men nok mere fordi jeg havde lavet et godt arrangement, end fordi mit flow slog nye rekorder.

Hvilken påvirkning har Aarhus Took It haft på hiphop-scenen i Århus?

- Det er en kombination af flere ting. For det første bilder jeg mig ind, at vi giver de lokale aktive hiphoppere noget at se frem til og være stolte af. Jeg har mødt masser af hiphoppere, som ikke engang har været til arrangementet, men som er stolte af at bo i Århus, fordi der er Took It en gang om året. Jeg tror også, det har åbnet nogle døre for de lokale

kunstnere, når de har kunnet netværke med de københavnske og internationale artister, fordi alle har været i byen i flere dage i træk.

Endelig giver det århusianerne muligheden for at vise deres udenbys venner, hvad ægte hiphop-stemning går ud på i Århus. Den stemning finder man ikke andre steder.

Kommer der også et Took It næste år, og hvordan vil I føre arven videre?

- Vi planlægger at lave arrangementer fremover. Lige nu er vi i en fundraising-fase, hvor det vil være vanvittigt af mig at love særlig meget - men vi er godt på vej.

Hvad er dine personlige Took It favoritkoncerter gennem årene?

- Jeg må nævne koncerten med Atmosphere i 2000, som var det øjeblik hvor jeg indså, at vi trods dårligt billetsalg, kaos på de interne linjer, underskud og aflysninger faktisk havde fat i noget, der kunne blive rigtig stort. Masta Ace i 2001 var også en fed oplevelse, fordi det for alvor bragte Took It ind på nethinderne af alle danske hiphoppere. Til Redman-koncerten i 2003 var lyden elendig, hans manager var bitchy, men for fanden hvor han fyrede den af. Devin i 2005 var måske ikke verdens bedste koncert, men stemningen i salen under koncerten var så ren looove, som ikke en gang Barry White kunne have croonet frem.

I 2006 spillede Chief Kamachi, Jus Allah og Supastition en fantastisk koncert for et totalt overrasket publikum, der kom for sent og havde trediedags tømmermænd - men salen blev i den grad lagt ned. Og derudover er det jo altid dejligt at have Pharoahe Monch i huset. Honorable mention må gå til Johnson i 2009, for sammen med Rune Bøje at levere et af de mest dynamiske og levende shows jeg har set på dansk grund til dato.

Sveen Gunnar Sveen Billede: Gunnar Aagaard //// Billede: T Aagaard Ord: Peter T Ord: Peter

MARTIN KELLERMAN MIT LIV SOM HUND

”Rocky har røget weed med en nøgen norsk pige på bagsædet af en SUV, mens de lyttede til Grand Daddy I.U.”

”Rocky” er blevet indbegrebet af livet i storbyen for mange tegneserielæsere. De fleste kan nok genkende sig selv i hunden, der strejfer mellem cafémøder og one-night stands, mens den desperat prøver at undgå, at binde sig til nogen eller noget...

Martin Kellermans eget liv minder i skræmmende grad om det han skaber til Rocky. Serien opstod da også, da han skulle fylde nogle sider ud i et svensk pornoblad, og tænkte det nemmeste ville være, at gengive sit eget liv i hundeperspektiv. For hiphoppere er ”Rocky” særligt spændende, fordi serien er proppet med små referencer til hiphop-kulturen. Når snakken går mellem vennerne, sniger der sig som regel en god portion rap-slang ind, og Rocky kan sagtens finde på at buste et Big L-vers, mens han fulder sig i byen. Vi hookede op med Martin Kellerman og fik the low down om hans liv som hund…

I klassiske dyrefabler, skal man lære om menneskets psykologi gennem dyrefortællingerne, hvad kan man lære af Rocky?

- Man kan vel lære en del om, hvordan man ikke skal opføre sig, hvis man gerne vil score piger.

For nylig har der været en række kortfilm med Rocky i dansk TV, kan vi forvente mere af det?

- Nej. Der var ikke noget ved at arbejde med animation. Jeg holder mig til det, jeg kan finde ud af fremover.

Den danske oversættelse af Rocky foregår i København, og det virker som om danskerne fint genkender sig selv i den. Jeg ved ikke om du kender så meget til byen, men hvordan ville Rocky ændre sig, hvis han virkelig flyttede fra Stockholm til Danmark?

- Han skulle nok ikke ændre sig noget særligt. Jeg gør de samme ting uanset hvor jeg rejser hen.

Hvor meget hiphop er der i tegneserien?

- Der var mere før i tiden, men hiphop har definitivt haft stor indvirkning på tonen i serien. Mest på grund af, at alle jeg omgås med lytter til en masse hiphop. Det farver måden de taler på.

Har du tegnet noget Rocky gør, som du ikke ville have tegnet, hvis han var et menneske?

- Nej. Bortset fra at jeg er dårlig til at tegne mennesker, så jeg ville måske have undgået for komplicerede opstillinger.

Tror du at Rockys livsstil, hvor han stadig hænger ud med sine homies og går i byen og scorer damer, selvom han burde være blevet voksen, er typisk for hiphop-kulturen?

- Det er typisk for en stor del af menneskeheden, vil jeg mene. For tiden gør piger og drenge, det de har lyst til, uanset hvilken musiksmag de har.

Du har tegnet en masse hiphop-covers med Rocky i rollen som rappere, fra de obskure som Steady B til mainstream som 50 Cent, har du en personlig favorit?

- Slick Rick, De La Soul og Grand Puba er vel favoritterne. Devin The Dude og J-Zone er også personer jeg respekterer. Google J-Zone’s blog, hvis I ikke allerede har gjort det. Den er vildt sjovt.

Hvad er det allermest hiphop som Rocky har gjort?

- Rocky har røget weed med en nøgen norsk pige på bagsædet af en SUV, mens de lyttede til Grand Daddy I.U.

Jeg har tidligere set tegninger af Petter som frø og 50 Cent som abe, har nogle rappere nogensinde kommenteret på, hvordan du har portrætteret dem?

- 50 synes han havde enormt store tænder, men jeg har aldrig oplevet, at rapperne er blevet sure.

Hvor meget hiphopper er du selv? Har du rappet, DJ’et, breakdanset eller malet graffiti?

- Jeg er ikke særlig meget hiphopper, jeg er bare tegneserietegner.

Jeg malede graffiti, da jeg var mindre, men for mig har det altid handlet om, at jeg godt ka’ li’ musikken. Folk, der taler om ægte hiphop og snakker som juryen i Americas Best Dance Crew er pinagtige idioter.

Er der i det hele taget nogen der er blevet sure over, at du har brugt dem i tegneserien?

- Mine kammerater er blevet sure somme tider, men for det meste er de ligeglade. De fleste, som ikke er mine venner, bliver sure.

ORIGINAL STREETWEAR

WWW.PITBULL.DK

BOYS - PitBull West Coast / PitBull Germany / Klassy brand / Yakuza Ink / Pepe Jeans (Street) / Thug Life La Vida Loca / Pretorian-Praetorian / Organized Crime (OC) / AMSTAFF WEAR / Dobermans Aggressive

GIRLS - PitBull Germany / Yakuza ink / La Vida Loca / Pepe Jeans (Street) /

HIPHOP vs.

Som du kan læse i interviewet, har Martin Kellerman en fresh hobby, hvor han sætter sit hundehoved ind på klassiske hiphop-omslag i form af alter ego’et Rocky. Her ser du ham i rollen som Top Dogg’en Snoop samt Gang Starr, Grandmaster Flash & The Furious Five, Boogie Down Productions og 2 Live Crew. Hvis du har spekuleret på, hvem der lægger stemme til Rocky i tegnefilmsversionen, er det i øvrigt ingen ringere end Buddha Glitter himself, mr. Simon Jul. www.rocky-digital.com Ord: Peter T Aagaard

Pretorian

Ord: Jonny Hefty & Kasper Gordon

AR, er netop nu aktuelle i DVD-udgivelDe to skøre skævbidere og multi-kunstnere; CHAPPER & PHARF de God Underholdning”. Den fortæller sen af deres satireserie fra DR1 “Chapper & Pharfar: 100% Rygen spille World Of Warcraft, frem for at lave om hvordan de 2 bedste venner hellere vil ryge sig skæve og NN placerede de to uplacerbare kunstmusik og TV, til stor irritation for deres venner og kærester... DUBC e spørgsmål… For det skal jo være borend dybde og nere i den varme stol, og stillede dem 10 nærgående ha’! vil unge de pågående, råt og sensationelt. Det er det Har I nogensinde røget jer skæve, inden I skulle besvare spørgsmål for et hiphop magasin?

P: 100%, det er da en del af gamet... Eller er det ik’? Hvordan finder man ellers på sprøde svar?

C: Jeg plejer mest at trippe på det dér ayahuasca, eller hva’ det nu hedder, så nej, jeg har ikke prøvet det med røgen endnu.

Har I nogensinde fået små børn til at græde under et show?

P: Jeg kan huske en gang Chapper gjorde det. Han havde nok en dårlig dag og det skal vel gå ud over nogen...

C: Ja, hvis jeg har en dårlig dag for eksempel.

Har I nogensinde siddet i fængsel, eller overnattet i detentionen?

P: En gang var jeg i spjældet en måneds tid for at ryge hash, men det var i gamle dage før de lempede loven.

C: Det var sådan at vi mødtes. Jeg var nyuddannet cop fra politiskolen og fangede en rygende Pharfar. Han var den første jeg smed bag tremmer. Nu er jeg ikke længere cop...

Og derfor er vi blevet gode venner.

Har I nogensinde hatet anonymt på internettet?

P: Elsker det, bare husk at gøre det fra bibliotekets computere.

C: Nej. Jeg hater kun med ansigt på! Ellers synes jeg det er for fimset.

Har I nogensinde tænkt over hvad I skal lave, når I bli’r 60 år?

P: Måske noget nice gammelmands-heavy med vores band Hexene. Det er en dejlig genre, der er go’ at blive voksen i, tror jeg.

C: Helt sukkert! Jeg har en drøm om at blive shaman, når jeg bliver ældre. Håber det kan gå i spænd med Hexene.

Har I nogensinde malet ulovligt graffiti eller tags?

P: Ja da. Du skulle have set mit bord i folkeskolen, total wildstyle. Både tusser og ler og fingermaling... Det var tider.

C: Fresh Fresh var mit tag. Bubblestyle. Jeg malede kun færger.

Har I nogensinde opfordret til indtagelse af euforiserende stoffer… i børne-tv?

P: Nej, der går græsen... Det må børnene selv finde ud af.

C: Fandango?

Har I nogensinde downloadet film, musik eller spil ulovligt på internettet?

P: Aaah hva’... Det er mega ulovligt og især gør det danske reggaeproducere på Islands Brygge fattige ad helvede til med alt det fildeling.... Dont Do it!

C: Jeg er ikke sikker, men tror at jeg kom til det ved et uheld engang. Det var sangen fra Titanic. Jeg græd.

Har I nogensinde misset vigtige aftaler, møder, eller koncerter, fordi I blev for skæve?

P: Ja da. Hvis vi ikke gør det, sker det at folk bliver skuffede. Vores image forpligter så der er ik’ noget med at komme til tiden for os desværre.

C: Når jeg kommer for sent, skyldes det ayahuasca. Engang kom jeg 3 dage for sent til et møde i vildmarken. Shit hvor de ventede.

Har I nogensinde stjålet en knallert eller en bil eller noget andet sejt?

P: Masser. Det var i de unge år. Der røg næsten en bil ned hver uge. Damerne elskede det. Nu sker det ikke så meget mere, efter at vi fandt musikken.

C: Det var faktisk sådan vi mødte hinanden.

Vi stjal hinandens damer. Jeg elsker at stjæle, fordi det er gratis og gør mig glad.

INFO@STUDIETROEJEN.DK

Baseball T

79,Softshell

Women T

75,Hoodie

375,-

169,-

Hoodie

Hoodie

159,-

149,-

Sports Polo

149,Game T

49,Organic T

69,-

Hoodie

175,Sports T

119,Cardigan

159,-

Basic T

39,Sports Polo

169,Cardigan

239,Sweatshirt

139,Cardigan Cardi Car Ca ardi ar diga iga gan gan a

189,Women W Wo oomen men T

59,-

SE MERE PÅ STUDIETRØJEN.DK

Basic Polo

89,Sports Polo

169,-

Heavy Hoodie

169,Women T

69,-

Hoodie

Hoodie

159,-

225,-

Softshell

375,Hoodie Ho oodie

Women T

69,Cardi ardigan Ca Cardigan Car ar rdi dig iga gan an

225,-

189,-

mee T TTime im m

T I D YK 129,V LA T TR E G E

59,-

Sweatshirt Sweatsshhir Sw hirrt rt

Ord & billeder: Peter T Aagaard

GAME VS. FAME

Anmeldt på: PS3 Spillere: 1-4 Genre: Musikspil Udgiver: Activision

DUBCNN VS. DJ GRADED Med ”DJ Hero” er der er lagt op til det ultimative Game vs. Fame showdown mellem folk med fingerfærdighederne i orden. Gamerne får et indblik i, hvordan det er at styre dansegulvet fra pulten, mens DJ’s er et skridt foran, da controlleren er formet som en pladespiller med tilhørende mixer.

Vores unge redaktør på Gamer’s Lounge, Toobs, har udfordret DJ Graded til duel på det digitale wheel of steel, og de havde begge øvet hjemmefra. Toobs ved at spille et par runder igennem, så han kunne unlocke DJ Jazzy Jeff som avatar. DJ Graded ved at vinde DM i Mix. Gameplayet minder i stil meget om ”Guitar Hero”, men med tre spor og selvfølgelig meget federe numre, og godt med hiphop mixet sammen af DJ’s som Grandmaster Flash, Scratch Perverts og Daft Punk.

Kombattanterne er klar til krig efter et par test-runder, hvor redaktøren, der selv har en god portion DJ-skills, viser Danmarksmesteren hvordan, de klassiske mix og scratch dyder er overført til ”DJ Hero”.

Runde 1: Cypress Hill ”Insane In The Brain” / David Axelrod ”The Edge” Toobs er først på knapperne i mixet der blander Cypress’ drukfesthymne med breaket fra ”Next Episode”. ”Fuck, mand! Nerverne spiller ind” råber den erfarne gamer, men får lynhurtigt mixet på ret køl, og scorer mere end en gang 50 præcise hits, der udløser ”euphoria”, hvilket han fejrer med en kaskade af airhorn-effekter. Graded tager over, og viser at han tydeligvis har rytmesans men ikke helt samme

Det gik sgu ned da DUBCNN’s egen unge Toobs udfordrede vinderen af DM i Mix, DJ GRADED, til PS3 battle i "DJ Hero"

spilfornemmelse, men ender alligevel i den gode ende af pointskalaen.

Runde 2: Jay-Z ”H.O.V.A.” / Jackson 5 ”I Want You Back” Der bliver sat gang i festen med denne funky sag, hvor ”H.O.V.A.” blandes med det originale sample. De griner begge af, at Jazzy Jeff-avataren står og hyper publikum med begge hænder, mens der powerscratches i musikken. ”Må vi godt psyche hinanden?” spørger Graded slukøret, mens Toobs igen overpræsterer og viser nærmest robotagtig finmotorik.

Runde 3: Gang Starr ”Just To Get A Rep” / Mobb Deep ”Shook Ones pt. 2” Ingen finale uden ”Shook Ones”. ”Du må gerne tage den forfra”, taunter Toobs, mens Graded jamrer: ”Er der ikke noget med Lady Gaga?” Selvom Graded gradvist har forbedret sig i alle runde, er det svært at hamle op med gameren. Til sidst må han indse, at selv en Danmarksmester i Mix ikke kan bide skeer med DUBCNN’s gamerDJ. Tom Kristensen vinder heller ikke automatisk i bilspil, og unge Toobs er stadig ubesejret i Game vs. Fame.

Både Toobs og Graded er enige om, at der er virkelig er noget at komme efter i ”DJ Hero”. Selvom det ikke kan erstatte en rigtig øver på pladespillerne, er der meget, der minder om at DJ’e i virkeligheden.

Samtidig hører man fede numre på en ny måde, og Graded håber, at det kan få flere til at ville DJ’e for real, så han kan blive udfordret til tronen. Han begrunder karakteren sådan: - Jeg lå på en stor 4’er, da vi spillede det på medium-level. Da jeg fandt ud af, at man i det avancerede mode også skal bevæge pladetallerknen frem og tilbage rytmisk, røg jeg op på 5. Det gjorde det lå meget tættere på DJ-oplevelsen. For at det skal få den allerhøjeste karakter, skal der være mere, at lave med faderen, og så skal der være nogle mix med numre fra Wu-Tang Clan.

CHOOSE YOUR ORIGIN 5.11.09 In an age of impending darkness, humanity gets a hero with a tortured past. As a Grey Warden you choose your origin, choose your allies, and give your enemies no choice but death.

Redigeret af unge Toobs

CALL OF DUTY: Modern Warfare 2 Anmeldt på: Xbox 360 (Udkommer også på PS3 & PC) Spillere: 1-4 (Online: 2-18) Genre: FPS Udgiver: Activision

Efter 2 års ventetid er der nu endelig igen mulighed for at dele røvfuld ud i de amerikanske specialtroppers navn. ”Modern Warfare 2” fortsætter hvor etteren slap. I forsøget på at sikre verdensfreden skal terroristen Marakov fanges, og det viser sig at være en besværlig opgave. Som forskellige soldater under en række forskellige specialstyrker bliver du sat på opgaver i vidt forskellige miljøer, der tæller alt fra Rio De Janeiros favela til iskolde hjørner af Kasakhstan. I de betagende miljøer udsættes du for intense ildkampe såvel som missioner, hvor man opererer som stealth-agent. Spillet rummer et utal af potente våben, samt big-ass tanks, missiler og andet lir. Den desværre alt for korte singleplayeroplevelse tager omtrent 8 timer at gennemføre. Det er dog en hæsblæsende oplevelse fra start til slut, og det er jo bedre med en kort, god singleplayerdel end en lang og kedelig en af slagsen. Heldigvis rummer spillet også en helt og aldeles brillant

multiplayerdel, som på Xbox 360 virkelig kommer til sin gode ret via Xbox Live. Der findes et væld af online gamemodes, som unlockes løbende jo bedre din rang bliver. ”Modern Warfare 2” er en strømlinet spiloplevelse, som bør ejes af enhver gamer. For spillets fremragende grafik, prangende lydside og gennemførte gameplay sætter rammerne om et spil, der meget let kan være årets største titel… og sællert. De største kritikpunkter jeg kan komme på, må være en til tider usammenhængende historie og kort singleplayerdel. Det med singleplayerdelen gør ikke en disse, for der venter dig alt for mange timer, dages, ugers spilletid online!

- Toobs

Anmeldt på: Xbox 360 Spillere: 1-2 (Online: 2-8 spillere) Genre: Racing Udgiver: Microsoft

Siden det første ”Forza”-spil udkom, har det været klart at Turn 10 og Microsoft har haft ambitioner. De har opfundet features, man nu finder i konkurrerende spil, og ”Forza” 2 satte via Xbox Live nye standarder for hvad man kan bruge et spilcommunity til. Fra det øjeblik man sætter ”Forza Motorsport 3” i Xbox’en, er det klart, at der igen er store ambitioner. Så store at de ikke kan være på én dvd. Spillet kommer på to skiver, hvor den ene skal installeres på harddisken.

Det er et ganske fint kompromis i forhold til den begrænsede plads på en enkelt dvd, og behovet for hundredvis af biler med super høj detaljegrad.

Præsentationen af spillet, bilerne og løbende er også utrolig lækker og seriøs. Der er en speaker, der guider en igennem de første oplevelser og designet er lyst og enkelt. Men selvfølgelig er det bilerne, der er allermest grafisk fokus på. Og man kan heller ikke sætte så meget som en finger på bilmodellerne og den utroligt stabile framerate. Om-

givelserne er dog knapt så spændende, men til gengæld er det en fornøjelse at høre publikums brusende kor af tilråb, når man kører fordi tilskuerpladserne.

Den sprøde grafik kommer dog med noget af en pris; loadtider. Hvis man let bliver utålmodig af at vente på computerspil, er ”Forza” 3 nok lidt af en udfordring. Jeg kan forstå at biler og baner kan tage tid at loade ind, men var meningen med at installere noget på harddisken ikke at hjælpe med den slags? Jeg synes i øvrigt også, at det er så godt som utilgiveligt, at skulle vente på at menuerne loader efter et løb.Men i længden vejer kvaliteterne tungere end skønhedsfejlene.

Ligesom tidligere er det muligt, at justere hver enkelt bil på alle tænkelige måder. Men hvis det er for indviklet eller tidskrævende, kan man også lade spillet opgradere bilerne for sig. På samme måde kan sværhedsgraden justeres fra ultrarealistisk simulation, hvor automatgear, kørelinie og traction control er slået fra, til mere simpelt racerløb, hvor man næsten bare skal holde speederen i bund. Det kan godt virke som om at spillet bliver for nemt, når det kan både bremse og dreje for dig i skarpe sving, men ligesom med den nye ”spol tilbage” funktion, hvor fejlede sving og uheld kan reddes uden at man skal starte forfra, så er man ikke tvunget til at bruge disse hjælpefunktioner.

- Janus Hasseriis

Anmeldt på: PS3 Spillere: 1 (Online 2-10) Genre: Action Udgiver: Nordisk Film

”Uncharted: Drake’s Fortune” var en glimrende PS3-titel. En af de bedste historier fortalt i et videospil, og mange så frem til at Naughty Dog fik smidt toeren på gaden, som lynhurtigt fik en enorm hype. Kan ”Uncharted 2” leve op til hypen? Mon ikke. Faktisk er ”Uncharted 2” et af de bedste spil, jeg nogensinde har spillet. Hvis du har en PS3, så bør du stoppe med at læse denne anmelde, og løbe ned hos din nærmeste spilpusher for at nuppe spillet. Hvis du ikke har en PS3, så læs her hvorfor du kraftigt bør overveje at anskaffe dig en.

JAY-Z VERDENS BEDSTE GAMER?

Her på DUBCNN var vi nogen der troede Sidney Lee var urørlig, når det kom til gaming, men nu får han kamp på konsollen fra en uventet kant. Jay-Z, der for nylig lagde navn til en specialudgave af ”DJ Hero”, påstår nemlig, at han har været verdens bedste gamer… ”Jeg var engang den bedste spiller i hele verden. Jeg spillede meget før i tiden og jeg plejede altid at smadre folk og være en af de bedste og har altid været meget konkurrencepræget. Jeg har aldrig spillet ”Defcon 4” og de der spil, der tager mindst 24 timer. Da jeg spillede meget, spillede jeg ”NBA Live”, ”Madden” og den slags sportsspil. ”Live” spillede jeg fordi jeg kunne forestille mig, at jeg selv var på banen og spille. Det samme gjaldt boksning, der kunne jeg knockoute enhver. Jeg var den bedste. Nu til dags er jeg ikke så god, men før i tiden? Ingen kunne slå mig dengang.”

- PTA

”Uncharted 2” er en spiloplevelse udover det sædvanlige. Allerede fra du starter spillet ved at hænge såret på en klippekant i Asien, ved du, at dette spil er ekstraordinært på alle leder og kanter. Spillet tager sted i vidt forskellige miljøer. Alt fra et hotel i en smadret sydamerikansk by til bjergene i Tibet. Det hele er designet helt og aldeles fantastisk – og det gælder også figuranimationerne. Grafikken er ekstravagant smuk, og ingen tvivl om at ”Uncharted 2” er det flotteste spil til dato. Båret af den spændende historie om Marco Polos jagt på Cintamani, en safir værd milliarder af bucks, skabes der et unikt filmisk spileventyr, som aldrig er oplevet før på nogen anden konsol.

Det kombineres med en fremragende lydside med et humoristisk og veludført stemmeskuespil.

Gameplayet er afvekslende og fængende. Det rummer intense nærkampe med modstandere, stealth elementer hvor du kan smacke dine fjender på de mest blærede måder, adventure egenskaber hvor man skal hoppe rundt for at finde vej rundt, og selvfølgelig glimrende puzzles der lægger hjernen i blød. ”Uncharted 2” rummer så meget fabelagtigt indhold, det ikke kan beskrives på det antal ord, jeg har til rådighed i bladet. Du får 11-12 timers action packed singleplayer med fin replayvalue for pengene, og så er der selvfølgelig en glimrende onlinedel, som kan stjæle adskillige timer. Jeg har aldrig været så lidt i tvivl, om hvorvidt et spil skulle have seks dubs, som det er tilfældet med ”Uncharted 2: Among Thieves”.

- Toobs

Def Jam RAPSTAR HIPHOP KARAOKE De fleste gamere er vel bekendte med spil som fx Rockstar og Singstar, hvor det blandt andet gælder om, gennem sang i en medfølgende mikrofon, at ramme tonerne og melodierne i klassiske pop og rock-numre så klart og præcist som muligt. Men hvis du altid har følt dig lidt for real og street til at hoppe med på selskabslege med falsk skønsang, eller hvis du har en aspirerende rapper i maven, så er det nye "Def Jam Rapstar" sikkert mere i din boldgade. Konceptet er det samme, men skønsangen er her byttet ud med mere rytmisk udtale og fokuseret stemmestyring over diverse rap-klassikere fra Def Jam’s enorme bagkatalog. Et sikkert must for alle de rappere, der burde øve sig for sjov.

- Kasper Gordon

Ord: Kasper Gordon

DUBCINEMANIA

E-UE RU Y KR DY DD ED E RE N - FR KEN NDSK AND HA & N EN E TE TT T A AT , HA H D 10 E ED 20 M ME I N DEN RRED MAND MA E PÅ DET HVIDE LÆ AG LB TI R NY ER EN ND Å PÅ VE E NE RN ER GER SE RØVEN UD AF BUKS E ER FOR AT SKRÆMME AG EN TE E ND ØMME GENERATION AF DR DET STARTEDE MED EN DRØM

R E ’ 0 8 IKONERNE

ER TILBAGE Genoplivede klassiske 80’er film er det nye shit - i hvert fald ifølge Hollywood. Vi har derfor de sidste par år kunne opleve en stribe klassiske 80’er film-franchises enten blive genindspillet eller få meget forsinkede efterfølgere. Med mere eller mindre vellykkede genoplivninger af serier som Die Hard, Rambo, Indiana Jones og Rocky, er Hollywood nu begyndt at kaste sig over 80’ernes klassiske horrorfilmkiste, hvor 2 af de seneste og mest kendte eksempler må være genoplivningen af slasher-ikonerne Jason Voorhees og Michael Myers, i genindspilninger af henholdsvis Friday the 13th og Halloween.

FREDDY’S BACK Nu er turen så kommet til det næste, og for mange muligvis det største horror/slasherikon nogensinde, nemlig ingen ringere end manden med hatten og handsken - Freddy Krueger - i en genindspilning af Nightmare On Elm Street. Filmen har amerikansk premiere til april, og vil ligesom Friday the 13th og Halloween, være en genindspining af det første afsnit i sin serie, og dermed fungere som en slags nulstiller til en ny generation af Freddy-film. Hvilket blandt andet tydeligt er markeret med, at det for første gang i seriens historie ikke er Robert Englund, der trækker i det ikoniske Freddy kostume - men derimod Jackie Earle Haley, som mange måske bedst kender for sin dragende præstation som Rorschach i Watchmen filmatiseringen. Hvordan den nye Freddy Krueger film bliver, er endnu ikke til at sige, men i anledningen af Freddy’s tilbagevenden, ser DUBCINEMANIA på historien bag filmserien, gennemgår samtlige af de originale Nightmare On Elm Street film i en anmeldende stil, og fremhæver sidst men ikke mindst Freddy’s ”værste mareridt”.

Inden Wes Craven skrev og instruerede den første Nightmare On Elm Street film i 1984, havde han kun haft moderat succes med en håndfuld lavbudgets gyser b-film, hvilket dog alt sammen ændrede sig drastisk med Nightmare On Elm Street, som blev en overraskende stor succes, der tilmed alene reddede filmstudiet New Line Cinema fra at gå konkurs. Konceptet om en ond mand der myrdede teenagere igennem deres drømme, gik rent ind hos publikum, og inden længe var der affødt en efterfølger, som yderligere (alle film i serien medregnet) affødte 6 mere. I takt med filmenes faste antihelt Freddy Kruegers succes blev mere markant, blev fokuset rettet mere og mere mod Freddy, som fra hver film, gik fra at være et skræmmende og mystiskt ondt væsen, til at være et næsten komisk indslag, der altid havde vittige kommentarer og grint e højlydt af sine egne grusomheder - som på samme måde udviklede sig fra, at Freddy mest bare angreb sine unge ofre med sin barberbladsbesatte handske, til dybt fantasifulde og næsten tragikomiske drab, som oftest involverede, at Freddy slog sine ofre ihjel på kreative måder, som reflekterede deres egne værste mareridt.

Til sidst mente bagmændene nok, at det hele var blevet for meget, og besluttede sig for at aflive Freddy definitivt i den 6. film; Freddy’s Death: The final Nightmare (1991). Og selvom dette også blev den sidste film i den originale serie, formåede Freddy Krueger dog stadig at vende tilbage 2 gange mere.

Først i filmen Wes Craven’s New Nightmare (1994) og anden gang var i den meget længe ventede Freddy Vs. Jason (03).

Om instruktøren Samuel Bayer sammen med den nye arvtager af hatten, handsken og den stribede sweater, kan formå at puste nyt liv ind i sagaen om Freddy Krueger og skræmme en ny generation af teenagere fra at falde i søvn, ligger stadig hen i det uvisse.

Under alle omstændigheder vil Freddy Krueger for altid være husket, som en af de største ikoner inden for gysergenren nogensinde.

A NIGHTMARE ON ELM STREET (1984) Ins: Wes Craven

Filmen der startede det hele. Og i mange fans øjne stadig den bedste i serien. På dette tidspunkt er der tale om en rendyrket mørk gyser; hvor Freddy Krueger mest fremstår som en mystisk ond person, man ser indhyllet i skygger i teenagernes drømme.

Filmen følger den unge Nancy Thompson (Heather Langenkamp), som bliver forfulgt af denne skræmmende figur i sine drømme, samtidig med at hendes venner dør omkring hende. Udover at lægge fundamentet for mytologien i hele Nightmare On Elm Street universet, gør denne film sig også bemærket ved, at være filmdebut for en ung Johnny Depp, der ses i en større rolle, hvilket jo også må siges at være filmhistorie i sig selv.

Værste mareridt: På dette tidspunkt er Freddy ikke blevet så kreativ eller skæbne-ironisk i sine måder at torturere de unge drømmere på, men scenen hvor en ung og smuk Johnny Depp bliver suget ned midt i sin egen seng, hvorefter sengen spyr en fontæne af hundrevis af liter blod op i loftet, må vel nok siges at være den første films bedste ”værste mareridt”.

A NIGHTMARE ON ELM STREET 2: Freddy’s Revenge (1985) Ins: Jack Sholder Den anden film i serien kom lynhurtigt ud i kølvandet på succesen fra den første. Der er stadig tale om et forsøg på en rendyrket gyser, men denne gang ender det hele mindre heldigt ud - udover at være en fuldstændig individuel historie, som ikke har andet til fælles med de andre film i serien, end at se Freddy Krueger agere som skurk, adskiller 2’eren sig også ved at være den eneste film af alle Nightmare On Elm Street filmene, som frem for en pige benytter sig af en mandelig protagonist i hovedrollen. Filmen har en mærkelig atmosfære over sig, der skiller sig meget ud fra de andre films stil, samtidig med at filmen har kraftige homoseksuelle undertoner. Til trods for at den prøvede at være en decideret gyser og kom inden Freddy var begyndt at smide om sig med jokes og one-liners, ser mange fans den, den dag i dag, som en af de tyndeste indslag i serien - blandt andet på grund at den ringe produktionsværdi, som nærmest får filmen til at fremstå mere ufrivilligt komisk end uhyggelig.

Værste mareridt: Freddy er stadig ikke blevet helt fantasifuld med sine modbydeligheder, men scenen hvor han myrder en sadistisk gymnastiklærer ved at binde ham fast til bruserne i badet med magiske sjippetove, smækker ham i røven med flyvende håndklæder og flænser hans ryg med handsken, er velsagtens underholdende nok.

A NIGHTMARE ON ELM STREET 4: The Dream Master (1988) Ins: Renny Harlin De unge overlevende fra anstalten bliver sammen med en flok andre teenagere klar over, at Freddy Krueger ikke lader sig stoppe så nemt, og må endnu engang konfrontere ham, inden de alle ender med at lade livet til deres drømme. Den 4. film i serien er den hvor Freddy for alvor skifter karakter, og begynder at vise sin mere humoristiske side - filmen er mest bare en undskyldning for at lade Freddy myrde en håndfuld unge mennesker på kreative og farverige måder, hvilket nu også fungerer ganske upåklageligt, og den 4. film er ikke på nogen måde et dårlig indslag i Nightmare On Elm Street sagaen..

Værste mareridt: En maskulin pige der ikke kan fordrage kakerlakker, bliver, mens hun pumper jern, selv forvandlet til en kæmpe kakkerlak af Freddy, for derefter pludselig at befinde sig inde i en kæmpe insektfælde, som Freddy så knuser.

A NIGHTMARE ON ELM STREET: The Dream Child (1989) Ins: Stephen Hopkins De sidste overlevende fra den forgående film, finder ud af, at de åbenbart ikke liiige helt fik bugt med Krueger i forrige omgang, så endnu en gang må de sammen med nye venner finde ud af en måde at stoppe ham på. Denne gang er det noget med et ufødt drømmebarn og nogle unge mennesker, der bliver slået ihejl på endnu mere groteske og komiske måder end før. De komiske elementer dominerer efterhånden mest i filmene nu, og selvom The Dream Child stadig har flere udemærkede underholdende og flotte sekvenser, er det alligevel ret tydeligt, at luften så småt er ved være sevet ud af ballonen.

Værste mareridt: En pige der laver modelarbejde, og derfor er meget påpasselig med sin vægt, bliver til en surrealistisk festmiddag tvangsfodret med underlig mad af Krueger, som blandt andet får hendes ansigt til at svulme op som en bold, indtil hun kvæles.

A NIGHTMARE ON ELM STREET 3: Dream Warriors (1987) Ins: Chuck Russel Den 3. Nightmare On Elm Street film, er af mange anset som den bedste i serien sammen med den orginale - hvis ikke endda bedre. Efter de lunkne modtagelser fra 2’eren er Wes Craven igen inde over som manuskriptforfatter og producer, for at få serien på ret køl. Denne gang følger vi igen Nancy Thompson, der efter begivenhederne i den første film er blevet mere voksen og får arbejde på en lukket psykiatrisk anstalt for unge med selvdestruktiv adfærd og søvnproblemer, hvilket straks får Nancy til at indse, at hendes pinsler med Fred Krueger ikke er overstået endnu. I den tredie film forsøger teenagerne, at bekæmpe Freddy på hans egne præmisser, ved at benytte sig af deres egne kræfter i den frihed drømmene giver dem. Grunden til at denne film anses som en af de bedste i serien, skyldes blandt andet den perfekte balance mellem det uhyggelige og onde der blev etableret i den første, og de mere fantasifulde og underholdende indslag fra de senere film i serien - hvilket også bliver flot visualiseret med effekterne. Fokuset på selve Freddy Krueger er som forventet blevet forstærket, uden at Fred bliver helt plat i sine verbale udskejelser. Alt i alt er der her ikke bare tale om den nok bedste Nightmare On Elm Street efterfølger, men en virkelig god film i det hele taget.

Værste mareridt: Et af de nok mest mindeværdige og bedste mareridts-drab fra hele Nightmare On Elm Street serien, er scenen i den 3. film, hvor Freddy skærer blodårene ud på en ung fyr, der er glad for marionetdukker, bruger blodårerne som snore til at gå marionetgang med ham som en dukke, for til sidst at skære årene over, og lade ham styrte til sin død, fra en af anstaltens højeste tårne. Det var fandme synd for ham.

FREDDY’S DEAD: The Final Nightmare (1991) Ins: Rachel Talalay Som titlen kraftigt antyder, bliver Freddy endelig slået ornli’ ihjel i den 6. film.

Denne gang er det en flok helt nye unge fra et hjem for bortløbne teenagere, der tager kampen op. Den 6. og sidste film i den oprindelige Nightmare On Elm Street serie, adskiller sig sammen med den anden film i serien, ved at være den eneste af de 6 film, som ikke er en del af den kronologisk fortalte historie, som de andre 4 film mildt læner sig op ad. Udover det virker filmen også langt hen af vejen, som noget der bare skal overståes, for endelig at kunne slå Freddy ihjel én gang for alle. Freddy’s Dead er nok også den absolut mest platte af alle Nightmare On Elm Street filmene, og Freddy er nu efterhånden fuldstændig reduceret til en grotesk komiker - hvilket da også kan have sin milde charme til tider.

Værste mareridt: En stenet fyr der er glad for bipbip- og videospil, bliver suget ind i Freddy’s eget videospil, hvor Freddy spiller rundt med ham med sin ”Power Glove”, til stor forundring for sine egne venner i den virkelige verden, da det indebærer, at han springer og hopper stift rundt som en anden Super Mario, indtil han til sidst forvinder ned i et usynligt hul. Det er præcist så plat og åndsvagt som det lyder - men stadig også mærkeligt underholdende på et besynderligt plan.

DUBCINEMANIA IGHTMARE GHTMARE (1994) WES CRAVEN’S NEW NIGHTMARE Ins. Wes Craven Som nævnt tidligere, foregår den “7.” film ikke i det “ægte” Freddy Krueger univers, men derimod i den “virkelige verden”. Wes Craven er endnu engang tilbage ved roret som instruktør og forfatter, og det er tydeligt, at der igen er tale om en produktion af højere kvalitet. Vi følger denne gang Heather Langenkamp, pigen som spillede Nancy Thompson i den 1. og 3. film, der her spiller sig selv - blandt andet overfor Wes Craven og Robert Englund, som også spiller dem selv - selvom Robert Englund også samtidigt portrætterer den mærkelige manifestering af Freddy Krueger, der hjemsøger dem. New Nightmare abstraherer kraftigt fra de andre film, ved blandt andet slet ikke at benytte sig af de mere typiske, groteske mareridts-scener og splatter-elementer, men lægger derimod mere vægt på psykologisk uhygge og et intelligent drevet plot, der ofte udspiller sig på flere metaplaner. En meget velovervejet og intens film og måske det mest uhyggelige indslag i serien. Den tænkende mands Freddy Krueger.

Værste mareridt: Som sagt er der ikke så meget klassisk Freddy tortur at finde i New Nightmare, men scenen hvor ”Freddy” angriber barnepigen til Heather Langenkamps søn på et hospital, og kaster hende kravlende op og ned ad vægge og loft foran den rædsenslagent stirrende dreng, er både effektiv og skræmmende.

FREDDY VS. JASON (2003) Ins: Ronny Yu Denne film var meget længe ventet af horror- og specielt Freddy Krueger fans, da det var første gang i 9 år (eller 12, hvis man ikke ser New Nightmare som en ægte Freddy film), at Freddy vendte tilbage til det hvide lærred. Filmen sætter som bekendt de måske 2 største slasher-ikoner i filmhistorien op imod hinanden, til både deres og uskyldige teenageres misfornøjelse. Men hvad der skulle være endt som et episk gyser-opgør, endte i stedet ud som en flad fornemmelse, med et tamt og uovervejet plot, der druknede i moderne gyserklichéer og udover få lyspunkter, mest af alt virkede som et grisk forsøg på at malke penge ud af Friday the 13th og Nightmare On Elm Street fans.

HORRORFILM PÅ VEJ CHILD’S PLAY En andet 80’er gyser-ikon, der i status næsten når op på siden af Freddy, Jason og Michael Myers, og nu også står til en genoplivning, er den morderiske dukke Chucky. Ligesom Freddy Krueger, gik Chucky filmene også fra at være rendyrkede gysere, til at lægge mere vægt på den sadistiske dukkes evner som komiker. Selvom der stadig er blevet holdt lidt liv i Child’s Play filmene med sporadiske efterfølgere hele vejen op i det nye årtusind, mener bagmændene nu, at det er tid til at Chuky får en frisk start, og med en genindspilning der gerne skulle få premiere en gang senere i 2010, håber instruktøren Don Mancini på at få publikum til at huske, at der en gang ikke var noget som helst sjovt ved Chucky.

POLTERGEIST Den første Poltergeist film er nu også en af de klassike 80’er gysere, som står til at få en moderne ansigtsløftning. De øvrige film i serien, er heller ikke dårlige, men specielt Tobe Hooper og Stevens Spielbergs første indslag i den orginale trilogi, er husket som en af de mest skræmmende og effektive gysere, der nogensinde er lavet. Om moderne computereffekter og filmteknik vil kunne formå at få genindspilningen til at blive bare nogenlunde lige så intens og uhyggelig som den orginale film, finder vi først ud af når den kommer - men mon ikke vi i det her tilfælde skal vende tilbage til 1982, hvis vi for alvor vil skræmmes?

IT Den uhyggelige klovn Pennywise, som til trods for kun en enkelt miniserie fra 1990 på 3 timer, næsten har opnået kult-status, står nu også til at vende tilbage til filmmediet. Projektet er dateret til engang i 2011, og det mest spændende bliver næsten at se, hvordan holdet bag projektet har tænkt sig, at visualisere Stephen Kings klassiske roman, da mange fans af den næsten 1300 sider lange episke fortælling mener, at den originale miniserie stadig kun skraber overfladen i historien om Pennywise. Måske det bliver en slags Ringenes Herre med børn og klovne?

PREDATORS Ligesom med Alien, er der også et nyt soloeventyr i filmene om de jagtglade Predators på vej. I det her tilfælde, er det som med den kommende Alien film, heller ikke tale om endnu et remake, men i stedet et nyt kapitel i Predator universet. Tilsyneladende peger de sparsomme detaljer mod, at Predators vil finde sted i jungle-agtige omgivelser ligesom den første film. Og med en kreativ mand som Robert Rodriguez involveret, samt at det ikke bliver endnu en Alien Vs. Predator film, bliver det spændende at se det kommende resultat her til sommer.

Værste mareridt: Freddy sætter ild til en ung fyr, og flår hans ansigt med sine klør.

That’s it! Dette er, til trods for filmens høje bodycount, det eneste drab Freddy overhovedet foretager i hele filmen. Hvilket også var en af grundene til, at mange Nightmare On Elm Street fans med høje forventninger, følte sig fælt skuffede.

A NIGHTMARE ON ELM STREET (2010) Ins: Samuel Bayer

HELLRAISER

Til april finder vi ud af, om Jackie Earle Haley kan formå at fylde Freddy’s handske lige så overbevisende ud, som Robert Englund gjorde det i næsten to årtier. Udover at filmen bliver en genindspilning af den første Nightmare On Elm Street film, og igen sætter Freddy’s første og sande nemesis, Nancy Thompson (Rooney Mara), op imod ham, kommer genindspilningen også til at skildre baghistorien om, hvordan Freddy Krueger blev forvandlet fra en "normal" barnemorder, til mareridtenes sande mester.

Et af de sidste gyser-ikoner, der nu efterhånden mangler at blive genoplivet før cirklen er fuldendt, er manden fra helvede med søm i hele hovedet - Pinhead! I modsætning til flere af sine slasher-kollegaer, formåede Pinhead aldrig at blive direkte plat eller komisk i sine grusomheder, men til gengæld var kvaliteten fra den første til den 8. film fast nedadgående.

Det vides kun indtil videre, at den nye Hellraiser film, bliver et frisk take på filmene, men om det bliver et decideret remake af den første film, eller mere en slags ny vinkel på franchisen er ikke til at sige endnu, men hvorom alting er, fortjener hele den interessante Hellraiser serie efterhånden nyt blod.

UP’N’COMING

Ord: Peter T Aagaard // Billede: Arno Engel

BY ANY MEANS NECESSARY

LARRY D & SIR T Scene 1: Bentley’en ruller ind i en parkeringskælder. Dørene går op, og et par hårde fyre stiger ud. Den ene har bandana klar til at maskere sig, den anden har kasketten trukket ned i ansigtet. De åbner bagagerummet, og inde i det ligger en bagbunden rapper, med en sæk over hovedet.

De hiver ham op, skubber ham ind i et studie, sætter ham på en skammel og tvinger ham til at buste rim... koste hvad det vil.

Sådan præsenterer producerne, og ikke mindst filmfolkene, Larry D og Sir T deres kommende album ”By Any Means Necessary”. Rapperne, de har ”tvunget” i boksen, svinger fra hjemlige helte som Jokeren, Per Vers, Jooks og Joe True til amerikanske stjerner som Kokane og Kurupt. Vi tog en snak med producer-teamet, der kan prale af professionelle beats og en livlig fantasi.

Hvordan vil I beskrive stilen Larry D og Sir T lægger for dagen?

- Det er jo ingen hemmelighed, at vi er tungt inspireret af amerikansk westcoast hiphop.

Derudover har vi en svaghed, eller måske rettere styrke, for de store filmiske temaer, hvilket tit bliver det gennemgående i vores produktioner. Til tider har vores produktioner da også smag af New York og endda også af dirty south! Så et beat fra Larry D og Sir T er et westcoast banger beat, med en taktfast snare på coke, pakket ind i en melodisk brise af New Yorks lange kolde gader.

Hvordan foregår det, når I går i studiet?

- Det er rimelig cosy omgivelser når vi ruller os ud. Den står som regel gerne på en kop

morfar te til Sir T, og en mokka til Larry D, mens Logic bliver startet op. Vi er jo så undergrund stadigvæk, at vi kun har hjemmestudier. Mange af indspilningerne til albummet er dog sket i mere professionelle omgivelser, meeen nogle stykker af dem er skam lavet hjemme i hver vores hjemmestudier i henholdsvis Hillerød og på Ama’r!

I arbejder begge to i filmbranchen, hjælper det jer musikalsk, for eksempel når der skal tænkes i koncepter?

- Det gør det helt sikkert! Det, at vi begge er i branchen, gør jo at vi har muligheden for at skabe nogle universer rent filmisk, omkring vores projekt, og på den måde få folk draget med ind. For os gælder det om at skabe en hel pakke. Ikke kun have de fede produktioner, og de fede kunstnere på, men også skabe et univers, hvor det hele når op på et højere plan. Og det gør vi så i form af vores små Youtube-videoer, og musikvideoer.

Det folk måske kender jer bedst for, er produktionen til Jokerens nummer ”Respekt”. Kan I fortælle om, hvordan det nummer kom i skabet?

- "Respekt" blev faktisk lavet på vores tur til Sverige, som er veldokumenteret i vores video, ”Missing Hiphop Producers part 3”.

Dengang vi lavede det, hvilket var en røvkold februaraften, i en utæt bjælkehytte oppe i Sveriges øde skove, havde vi totalt optur på!

Vi måtte stoppe yderligere beatmaking den dag og vi voldspillede beatet den nat, på repeat, mens vi væltede rundt i en tåge af øl og eufori. Efterfølgende sendte vi det til Jokeren, som ikke var mange minutter om at vende tilbage, og hans udmelding var klar: ”Drenge, det nummer dér, det skal med på min plade!”

og resten er, som man siger, historie.

Man har før set produceralbum herhjemme, der prøver at sælge sig på besøg fra amerikanske rappere, hvad gør I for at skille jer ud?

- Vi er ikke ude på at sælge noget som helst.

Vi har lavet et album med vores bedste produktioner, og med de, i vores øjne, bedste artister, som vi altid godt ville arbejde med.

De amerikanske kunstnere er med, fordi vi synes de er fede, og fordi vi altid har haft lyst til at arbejde med dem! Vi har simpelthen fra starten af, sat os ned og sagt; ”Hvem ku’ vi rigtig godt tænke os at arbejde med?” og så derefter gjort hvad vi kunne for at indfri så mange af de ønsker som muligt... Og det er sgu egentlig lykkedes meget godt. Vi mener ikke at der er set noget produceralbum herhjemme, med så mange dygtige MC’s, og så endda til fri download!

Hvordan har I hooket op med rappere fra G-Unit og Shady Aftermath?

- Larry D producerede i gamle dage et nummer for Madness4Real, og fik på den måde kontakt til nogle amerikanske artister. Kokane var faktisk den første der bed på og syntes, at det var cool det vi lavede. Derefter er det gået slag i slag. Det skal ikke være nogen hemmelighed at de fleste med en MySpace kan komme en del af vejen. Så basically handler det om at have et netværk, og for alt i verden blive ved med at presse på! Vi er stødt ind i mange mure, men vi blev ved! “By Any Means Necessary”, you know!

Hele albummet kan downloades gratis fra 1. december 2009 på www.myspace.com/sirtlarryd

”Vi er ikke ude på at sælge noget som helst. Vi har lavet et album med vores bedste produktioner, og med de, i vores øjne, bedste artister som vi altid godt ville arbejde med”

JHW LW RQOLQH DW

VWUHHWZHDU GN

Anmeldelser

Kid CuDi ”Man On the Moon: The End Of Day” (Def Jam / Universal) Efter at have opbygget en solid hype igennem mixtapet ”A Kid Named CuDi”, fik Cleveland-rapperen Kid CuDi endelig smidt sit debutalbum på gaden. ”Man on the Moon: The End of Day” er et melodiøst og spændende hiphop-album, hvor CuDi har valgt at splitte pladen op i fem akter. Dette er gjort for at skabe et helstøbt album, hvad angår den røde tråd. Det fungerer dog ikke vildt godt, på trods af fortællinger af Common mellem numrene. Hvad der til gengæld fungerer godt, er CuDi’s evne til at skrive bløde hiphop-numre, hvor han syngende og rappende fortæller glimrende historier. ”Soundtrack 2 My Life”, ”CuDi Zone”, ”Pursuit of Happiness”, ”Simple As” og ”Day N Night” er CuDi når han er bedst, og det er simpel, letfordøjelig hiphop, som taler til masserne. Vil man ha’ et MTVhit, så har CuDi også skruet sådan et sammen. Kanye West og Common gæster på ”Make Her Say”, og det er egentlig et ganske fint mainstreamnummer. ”Man on the Moon: The End of Day” er ikke udelukkende en fornøjelse. ”Enter Galactic” og ”Hyyerr” er intetsigende og fesne, men det ændrer ikke på, at CuDi har lavet et fint poppet hiphop-album. Vel nok det album, som Kanye West ville ønske, han kunne have lavet med ”808s & Heartbreak”.

- Toobs

Fashawn ”Boy Meets World” (One Records) Efter at have hærget undergrunden med en række solide mixtapes de seneste par år, har 20-årige Fashawn allieret sig med producervidunderet Exile til skabelsen af sin debut,

”Exile”, der med rapperen Blu stod bag 2007’s mesterværk ”Below The Heavens”.

Fashawns debutplade emmer af referencer til ”Illmatic”, for ligesom Nas’ klassiker, handler ”Boy Meets World” om en ung mands syn på den verden han er vokset op i… fra papiret er blankt, til det efter hans tyvende år er fyldt med historier omhandlende liv og død, had og kærlighed, sorg og glæde. Fashawn er en sublim fortæller; hans karakteristiske levering er både påvirket af smerte og optimisme, alvor og et glimt i øjet, og så favner han tematisk set bredt; Fra rå skildringer af det gustne gadehjørne, kærligheds-kvaler, opvækst på børnehjem og selvmordstanker til drømmes altoverskyggende signifikans.

At vælge citat-uddrag er umuligt! Hvad angår produktionerne, så er en mageløs samling beats ikke hørt lignende siden ”Below the Heavens”. Det er fuldstændig vanvittigt hvad Exile kan skabe med sine buldrende basgange, støvede trommer og umanérligt velklippede samples. Hvad end det er råt, dystert, groovy eller decideret smukt, så er det udført med en små-skør perfektion, der i min optik gør ham til branchens bedste beatsmed. ”Boy Meets World” er ikke ”Below The Heavens 2”, men det er umiskendeligt lidt af en monumental debut, og velsagtens årets stærkeste hiphop album.

- Jeppe Barslund

50 Cent ”Before I Self Destruct” (Universal) Arbejdsmoralen hos den pumpede knægt fra Queens har været i top den seneste tid. Det er to år siden at ”Curtis” blev smidt på gaden, men siden er det blevet til en stribe rimelig cool gratisudgivelser - og hey, det var jo solid, gratis musik. Dette studiealbum indeholder en god mængde blandede bolcher. Dr. Dre leverer et par bangers til blandt andet ”Death To My Enemies” og ”Psycho”, hvor Eminem spytter fremragende over sidstnævnte nummer. Derudover leverer Tha Bizness også varen på ”So Disrespectful”, hvor 50 smider et par svinere afsted mod The Game. ”Gangsta’s Delight” og ”Crime Wave” er også blandt udgivelsens absolut bedste numre,

hvor 50 virkelig viser, at han stadigvæk er en crazy ass knægt fra Queens. Desværre finder man også en god sjat middelmådige skæringer og et par forfærdelige. ”Baby By Me” og ”Could’ve Been You” er således MTVskæringer af værste skuffe. ”Before I Self Destruct” er såmænd et okay album, hvor man stadigvæk øjner Fiddys grittyness, hvilket jo klart er der, hvor han er bedst og sjovest at høre på. For alt det der ”Baby By Me” skidt, er vi sådan set ligeglade med.

- Toobs

Echo Out præsenterer ”Spytbakken 3” (Echo Out CPH) Hiphop-kollektivet Echo Out har smidt det tredje indslag i deres ”Spytbakken” mixtapeserie på gaden, hvilket uden tvivl må siges at være det bedste og mest helstøbte indslag af ”Spytbakken” mixtapes indtil videre. Der er, som med tidligere udgivelser fra Echo Out, tale om kompromisløs og antikommerciel undergrunds-rap, hvor der på rapsiden fra de forskellige delagtiggjorte, primært lægges vægt på ting som flows, rytmik, rimstrukturer og punchlines. Mens der på beatsiden er tale om støvede, halv-dystre men også melodiøse samplede produktioner, der til trods for de mange forskellige involverede parter, er med til at skabe et samlet og overordnet helhedsindtryk og lydbillede. Specielt en rapper som Trepac gør det virkelig godt på sine indslag, og viser både stor humoristisk og teknisk kompetence, specielt på grund af “Haters Hymne”. Ligeledes viser ret ukendte navne som Leon MC og Mr. Abs også spændende lyriske kundskaber og teknisk snilde.

Specielt din mere gennemsnitlige typiske mainstream rap-lytter, vil sikkert også føle sig en anelse skræmt væk og uforstående over for udgivelsens mere real og antikommercielle lyd og tilgang til rap. Det er nok ikke blandt disse numre, du skal lede efter kommende Boogie-hits. Men det er til gengæld tydeligt at høre, at der her er tale om folk der brænder for, hvad de laver. Men rigtige hiphoppere vil bestemt ikke blive skuffede over ”Spytbakken 3”.

- Kasper Gordon

Brother Ali ”Us” (Rhymesayers) ”Our speaker tonight is a soldier in the war for love”. Således præsenteres den karismatiske og elskværdige Brother Ali, der pt er blandt de vigtigste kunstnere på klodens hiphopscene. Hans to første udspil anses af mange som værende mesterværker, og nu tager han skridtet videre, imod nye højder, på vanlig vis med super-produceren Ant. Som titlen antyder handler Ali’s tredje plade om sammenhold, kærlighed og respekt; værdier som Ali mener, bliver dyrket for lidt og for sjældent. ”And I go with the feeling from the start / blind in the eyes so I see you with my heart / And to me all y’all look exactly the same / Fear, faith, compassion and pain”, rapper Ali på titelnummeret, som viser hvilken fænomenal indlevelse, oprigtighed og storslået teknisk overskud han besidder. Han kan fortælle historier og røre mennesker, både der hvor det føles godt og hvor det gør ondt, men han kan så sandelig også prale og blære sig, hvilket han om nogen ejer retten til! På det lyriske plan er ”Us” (endnu engang) intet mindre end mesterlig. Ant’s nye musikalske stil byder på nedbarberede og sample-afskaffede produktioner, der ikke er gennemsyret af helt den samme kant og detalje som på fx ”The Undisputed Truth”. Dette er den eneste torn i mit øje, men en ganske lille en af slagsen, for Ali’s tredje plade er, vanen tro, en langt større oplevelse end det meste andet der bliver udgivet… Ali sejrer igen!

- Jeppe Barslund

El Da Sensei & Returners ”Global Takeover (The Beginning)” (Asfalt Records) ”Turn the fucking beat up!” Et bragende eastcoast boombap beat eksploderer i hovedet på lytteren. Introen er meget rammende for resten af pladens udfoldelse. Den legendariske ”git down wit da git down” rapper El Da Sensei har haft et par års pause, men er

nu på banen igen, og han fortsætter med sin ”anti commercial hiphop” kampagne, præcis hvor han slap, denne gang i selskab med DJ Chwial og Little; de to polske beatsmede i producerduoen Returners. Deres navn får muligvis ikke lige en klokke til at ringe ved første øjekast, men de har faktisk produceret for en længere stjernerække af amerikanske undergrundsnavne. De har dog formået at operere i det skjulte, men det er slut nu, for med ”Global Takeover” er deres ambitiøse plan om at overtage verden sat i gang. ”This could be you if you show longevity / follow my melody and you’ll be steps ahead of me” rapper El på ”Life It Is”. Overlegne rim og vanvittige flows er El’s speciale, og på flere numre udviser han lige så store evner på mikrofonen som i Artifacts-dagene. Dette er også en cadeaux til Returners, for de har formået et skræddersy en stribe nakkebrækkende produktioner, der akkompagnerer El ganske fornuftigt hele vejen igennem. Men mere fantastisk bliver det heller ikke, der mangler både alsidighed og variation i produktionerne og i det lyriske indhold. For dem der tilbeder den go’e gamle boombap-lyd fra østkysten, er pladen her lidt af et must-have, men der er stadig lang vej igen til verdensherredømmet.

- Jeppe Barslund

Johnson ”Alt mit shit” (ArtPeople) Da ”Bawler hele dagen” udkom, ramte den radioen som en hilsen fra en nær fortid, hvor det stadig var tilladt at rappe om, hvor fed man var, bare fordi. Det var befriende enkelt og underholdende. Den muntre Aabyhøjrapper sked på finanskrisen, og smilede sig igennem tilværelsen. Desværre kan Johnson ikke helt holde dampen oppe på ”Alt mit shit”. Der er for mange numre, der minder om debuten, og selvom dét ville være lækkert, hvis alt kunne gå op i fest og ballade, savner man lidt dybde. Johnson har stadig en alt for vild personlighed, men det er som festen er ved at være en sur pligt. ”Teriyaki” som skulle være clubhittet er enten lidt foran eller bagefter tidens trend, for der er bare ikke et marked til gangster-dance herhjemme. Der er for meget gentagelse og man savner også en feature eller to, både på vokal og på producersiden, der ville kunne supplere Johnsons univers. Der er dog store højdepunkter. ”Piedestal” sidder i skabet, hvor Pilfinger har fremstillet et meget specielt beat med den

dybeste bas, og Johnson er i topform med teksten. Han er formentlig den eneste i landet der kan få ”styr på det tøj-game / Som Fætter Højben” til at rime. Johnson kan anbefales til dig, der ikke er gået emo, og stadig gerne vil have rap, der sætter festen i gang, og er lidt ligeglad med, at du har været til den samme fest før.

- Søren E

Selvmord ”Selvmord” (Copenhagen Records) ”… Efterlader dig på gulvet, grædende med et gennemkneppet skridt bitch!” Sådan lød Suspekt på Prima Nocte, sidst vi hørte fra dem. Rå og fandenivoldske. Derfor er det en selvfølge, at idéen om en flok hjerteknuste, selvmedlidende og følsomme rappere kræver en del tilvænning. Forventer man en ny Suspekt plade bliver man fælt skuffet, men er man åben overfor fornyelse, er der rigeligt at komme efter. Med LOC og Lounge Lizzards’ Jonas Vestergaard ombord hedder gruppen Selvmord, og de gør sig udelukkende i kærestesorgers dystre og depressive ulykke. Tungt ja, og de slipper ikke problemfrit igennem de mange elendigheder. Orgi-E, Bai-D og LOC er mesterlige tekstskrivere, det er der et ocean af beviser på, fx ”Uden Dig” hvor Bai-D rapper ”I hastigheder der hurtigt går videre / Vil ik’ ha’ du hader mig, for det smadrer mig, mens hele verden går videre”. Men når de begynder at rime ”jeg kan ik’ mærk’ dig mere” med ”jeg’ ik’ din kæreste mere” bevises det også, at deres lyriske substans, trods enorme mængder personlighed, smerte og ærlighed, ikke helt rækker til pladens 10 skæringer. Til gengæld har Rune Rask og Jonas Vestergaard sammensat en række så umanérligt flotte kompositioner, at man er tilbøjelig til at tilgive teksternes mangler. Det er Timbalandsk hiphop blandet med Nephews electronic pop/rock, tilsat en knivspids Nik & Jay; fabelagtigt produceret!

Jeg vil dog mene, at de grinagtigt høje forventninger, der konsekvent følger med en udgivelse fra TABU-lejren, ikke imødekommes til fulde. Men derfor har jeg alligevel bøjet mig i støvet, for man kan ikke komme udenom, at Selvmord er en alternativt fantastisk plade.

- Jeppe Barslund

De 10 skud ”De 10 skud” (Selvudgivet) Jeg elsker koncepter, især indenfor dansk rap. Jeg er kæmpe fan af folk der prøver at gå i andre retninger end det som alle de andre gør. ”De 10 skud” er en koncept-CD, en respekt til 10 historiske personligheder, der alle endte deres liv med at blive skudt på grund af deres holdninger eller samfundsindflydelse.

Tanken er rigtig god og nyskabende indenfor rap. Når det er sagt, så vil jeg gerne skynde mig at sige at de tanker jeg sidder tilbage med, er meget ærgerlige. Hvorfor? For det første så har vi at gøre med en rapper der ikke har et godt flow, jeg sidder og tænker på en folkeskole-musical, når jeg lytter til de fleste numre. For det andet så er stemmeføringen en kende dualistisk, enten føler man at det kører i klappekage tempo, og ellers kører det af sporet. For det tredje er lyrikken slet ikke så intellektuel som man ellers kunne forvente af sådan en koncept CD. Jeg er sikker på at Fabeldyret er en intelligent ung rapper, men savner dybde i lyrikken. Der findes bedre historiefortælling-rap, om dårligere emner, så derfor er det ærgerligt at rappen halter så meget. Der er guitarstykker på albummet som er rigtig fede, og musikken fungerer generelt godt. Konceptet er ikke set før i dansk rap, og jeg tror det ville fungere godt på skoler og til samfundsdebat, men næste gang så ville det klæde musikken, hvis rap og lyrik var forbedret.

- Madze

Diverse ”Hipp hopp tid” (Spraycan) Hiphop-kompilationer kan være spændende udgivelser, der kan udvide ens horisont og give bekendtskab med nye navne. Specielt hvis der er tale om udvalgte numre af god og spændende kvalitet. Spraycan har

forsøgt sig med en hiphop kompilation, som indeholder hele 2 skiver med bidrag fra den danske undergrund. Desværre lykkes det bare ikke så godt for denne udgivelse. Til at starte med, er lydbilledet ikke bare varieret, det er fuldstændig random! Det ene øjeblik lytter du til skumle beats med word-cuts om graffiti, for i det næste at høre på moderne syntetiske beats tilsat rap om nyt tøj, for lige bagefter at lytte til forsøg på at lave dansk crunk. Det er fuldstændigt blottet for rød tråd og en overordnet feel. Det næste problem med ”Hipp hopp tid” er kvaliteten. Khalern cementerer hvorfor han regnes som en af de bedste MC’s i landet, og bidrag fra folk som Isbjerg, Negash Ali og Inspired ligger også over middel, men herfra er der langt mellem snapsene. Kunne bagmændene bag ”Hipp hopp tid” have været mere tematisk selektive og kvalitetsbevidste med deres valg af numre, og holdt dem på én skive, kunne det her være endt som en god kompilation. Som den er nu, kan du lige så godt selv sætte en tilfældig playliste sammen.

- Kasper Gordon

Flødeklinikken ”Maskebal” (Monkey Music / Alive Music) Kan det lade sig gøre for et debuterende hiphop-liveband at træde frem i Danmark, uden at blive sammenlignet med kollegaerne Gypsies? De var som bekendt den første gruppe til at videreføre The Roots’ organiske hiphop-traditioner her i landet, så det ligger lige til højrebenet at drage paralleller til dem.

Men i denne anmeldelse virker det faktisk formålsløst, da den 7 mand store gruppe Flødeklinikken, har formået at skabe en debutplade, der rent ud sagt giver Gypsies kodylt baghjul! Klinikken har hoppet over alle de huller som Gypsies havde i deres ensformige lydbillede og på ”Maskebal” er den musikalske palet milevidt bredere og mere farverig; pop, rock, hiphop, jazz, blues og reggae - alt sammen udført med en overraskende professionalisme. Samspillet er ofte direkte mesterligt og asfalt-poeterne Damp og Lau Blau flower legende flot over live-lydbilledet.

Flødeklinikkens stærkeste, og mest underspillede ingrediens, er Sarah Mariegaards sublime vokal, der hjælper numre som ”I morges og i morgen”, ”Hverdag (part 2)” og

”Blå Vogn” op på et så tårnhøjt niveau, at det kan være svært at lade være med at klappe. ”Maskebal” høster dog ikke kun roser - standarden er ikke lige høj over hele feltet og der er fejl og mangler at finde her og der, fx på numre som ”Antistar”, ”Systemkontrol” og ”Hjerterfri”. Denne anmelder er dog stadig overordentligt imponeret over flødelandets mange herligheder.

- Jeppe Barslund

MFS ”Bandaniseret” (Unity Sound) En af de vigtigste ting, for at album er lykkedes, er at det holder hvad det lover. Det gør ”Bandaniseret” fra MFS i den grad. Nej, dette er ikke de teknisk bedste rappere i Danmark, men til gengæld har de noget på hjerte og nosser til at sige det. Desuden udfylder de ligesom i NWA forskellige roller i gruppen. Wood er skræmmende brovten, Hype er lidt mere lyrisk, mens A’et på godt og ondt er den mest spændende af rapperne. Hans karikerede, vrængende vokal er påtrængende, men har så meget ”don’t give a fuck” kvalitet, at det også er underholdende. ”Hvor langt vil du gå” om kampen mod politiet og titelsporet om Staden er underholdende fortællinger, og fortalt så overbevisende, at man til tider frygter, at de inkriminerer sig selv ved at rappe dem. Røverhistorier er nu engang gode historier, og på beatsiden, er det så klassisk westcoast, at The Game kunne spytte på det. Spøjst nok er det mindst interessante indslag disstracket, der er blevet pænere, mere gennemtænkt og kedeligt end deres demo-disses, og ”Elsker dig sommer” virker for påtaget og næsten barnligt. De vil sikkert hade sammenligningen, men for mig har MFS med deres blanding af realisme og overdreven attitude samme dragende effekt som Marwans ”P.E.R.K.E.R.” Jeg kan ikke slippe en fornemmelse, af at være den lille purk, der lige har opdaget gangsta-rap, og fået lov til at kigge gennem nøglehullet ind i en forbudt verden.

- Peter T Aagaard

Patogen ”Vi gør det ægte” (Gateway Music) Har man som kunstner intentioner om at skabe en hiphop-plade, der appellerer til radioen og den lette lytter, findes der virkemidler, der, på trods af at de for længst er blevet klichéer, gør sig ualmindeligt godt som populær-garantier. Der er her tale om over- og misbrugte trends som autotune, catchy popomkvæd, plastic produktioner og en ofte påtaget gangsta-attitude. Luis Ronco, der er hovedleverandør af produktioner på ”Vi gør det ægte”, synes at have taget disse trends til sig, for størstedelen af pladen er svøbt ind i alt det førnævnte. Det mærkværdige, og ærgerlige, ved hele denne affære er, at selvom rapperne Robstar og Jaser, som udgør Patogen, egentlig ikke minder om de stereotype kunstnere, der vanligvis sværger til disse virkemidler, så boltrer de sig stadig

ubesværet i lyriske klichéer og falder derfor igennem som uinspirerende og intetsigende tekstforfattere. En fandens skam, for på enkelte numre bliver døren ind til deres personligt stærke og charmerende verden åbnet på klem, men det er en liden hjælp når størstedelen af skæringerne ender med at drukne i linjer som fx ”Jeg’ i en helt anden verden når jeg får stiv pik / tænker ik’ klart længer’ tænker ik’ konsekvens / tænker med min pik som tænker på sex, sådan er den”. Der er potentiale i kikkerten, ingen tvivl om det, men Patogens første udspil er for rodet og påtaget, og de bærende søjler er helt enkelt ikke stærke nok.

- Jeppe Barslund

Son of Sun ”Brain Body & Soul” (Sonic Sound Records) ”Hiphop where you at, yo please come back / The prints you left are being swept away / …

Replaced with trace that makes us go astray”.

Den 27-årige dansk/kenyanske rapper Son of Sun, savner tydeligvis den gyldne æras stolte hiphop, og er indædt modstander af den nye, kommercielle tilgang, hvor man rapper for penge, og ikke respekt. ”The old school style always sticks to my chest / that’s why I”m down with Boogie Down KRS” fortsætter han på nummeret ”Hip Hop”. Heldigvis er det ikke tomme løfter, han har masser at have det i. Teknisk set er han enestående, og han mestrer flowets kunst til fulde, både på engelsk og swahili. Tag fx ”Mwana Wa Jua (Sauti Inakuita)”, der er én lang magtdemonstration i, hvordan man flower efter spillets originale regler. Som upcoming MC har han utvivlsomt en lys fremtid foran sig. Bagsiden af medaljen, som desværre ender med at overskygge hans åbenlyse talent på mic’en - er produktionerne på ”Brain Body & Soul”, der på ingen mulig måde kan følge med. ”Mwana Wa Jua”, ”Thru Ur Spekah”, ”More Beer” og ”Uga The Bugaman” kan fremhæves som lydsidens lyspunkter, sidstnævnte udelukkende på grund af det kække sample af temaet fra Skipper Skræk. Ellers er det rimelig drøjt. Og desværre giver regnestykket ”fremragende rap x ligegyldig produktion” et resultat lige i midten af skalaen.

- Jeppe Barslund

RIHANNA? Hvorfor har du ikke lagt dine nøgenbilleder ind i coveret til din nye plade ”Rated R”? Det tvinger os jo til selv at gå ind og photoshoppe et nyt cover. Nogle gange ville jeg ønske de her fantastiske R&B chicks kunne tænke lidt selv.

Ord: Gísli

LIL BOOSIE? Var også på vej til at blive en hot rapper in the game? Klar til at være en smule mere lokal end Gucci Mane. Du var mit favorit pick i underdog kategorien. Jeg bumper stadigvæk ”Ignorant”. Shit is fresh. Men hvorfor, og jeg gentager HVORFOR ville det ikke være en idé at lade være med at ryge sticky-icky, når nu en dommer har sagt, du ruller i fængsel, hvis du gør det. Fire år. On some stupid shit.

LIL WAYNE? Er du stadig på det der sizzurp?

Who the hell cares. Uanset hvilke stoffer manden propper i sig, er der lavet en uofficiel dokumentar om young mulaah baby... den hedder ”The Carter”, lavet af manden bag "Beef" DVD’erne - QD3.

Jeg er rimelig sikker på at den er langt federe at se, end det bliver at høre hans såkaldte ”rock” album ”Rebirth”. Alle numrene jeg har lagt øre til derfra, lyder som lort på en varm sommerdag.

PILL? Du er godt nok kun mixtape-rapper pt, men det må da for hulen snart ændre sig. Han er med på en banger på Snoops kommende plade ”Malice N Wonderland” og han har lavet det bangin ass mixtape "4075 The Refill".

En svedig rapper med noget på hjerte, fx er et nummer som ”Coastin” bare plain ass beautiful. Tjek Tjek.

GUCCI MANE? Var du på vej til at blive den nye hottest rapper in the game?

Ja, det var du. Du droppede 3 mixtapes på en dag, som alle havde deres dejlige og grineren øjeblikke.

Din single blev addet på radioen, du havde buzz from here to Guatamala. Hvorfor, og jeg gentager HVORFOR er du så snotdum at lade være med at udføre den community service (når man er på prøveløsladelse i USA, skal man som regel ud at samle skrald ved motorvejene eller noget i den stil. Gæt hvem der er på prøveløsladelse?), som du blev dømt til at udføre af det der, man kalder en dommer? Troede du, det ikke ville blive opdaget? Det er nok en af de dummeste ting, jeg nogensinde har hørt om, og trust you me, rappere har lavet dumme ting i årtier. But this shit takes the cake. Gucci Mane skal nu spjælde den i et år. Og hans album dropper 8. december. Så han kan passende promovere sit album... om et år. Flot Gucci Mane.

BEYONCE? Hvad? B? I en hiphop-klumme? Hvor hiphop er hun lige? Udover at være Jiggaman’s main B, så ja, gå ind på nettet og tjek hendes seneste video ”Video Phone” med Lady GaGa, spol frem til cirka 2.55 and tell me that ain’t hip to da hoppa. Hvis du stadig ikke ka’ se det, så tag dine beefs over til Dr. Gísli. He cares.

DIDDY? Ny vodka, en ny vodka mere, en ny duft... og hva’ satan... en ny plade? Say it ain’t so... the Didster har sgu en ny plade på vej. ”Last train to Paris” hedder den. Han skal jo også poste nogle af hans mange millioner i et eller andet... og hvorfor ikke en ny plade? Det bedste ved at Diddy kommer med en ny plade er selvfølgelig først og fremmest de beats, der nu måtte være på pladen. Den gode Puffy har altid haft et godt øre til da hotness. Og så selvfølgelig den medie-blitz af glory han ryger ud i, når han er gæst på diverse talkshows. Der er meget få celebs, der er ballin’ som Diddy i et amerikansk talkshow... Gå ind på det dersens net og tjek op for hans appearance på latenighwithjimmyfallon.com. Den er classic. Den gode Jimmy Fallon har i øvrigt The Roots som husorkester.

FREDDIE GIBBS? Du har et rimeligt underligt navn. Men det gør intet, når du er den vildeste nye rapper inden for de sidste par år.

Har du aldrig hørt om ham? Nej, hvorfor sku’ du også det. Han er on the internets, og Google er din ven, hvis du vil (og det vil du, trust me) have fingre i hans fantastiske mixtapes. Det ene hedder ”The Miseducation Of Freddie Gibbs” og er hårde street tales fra, af alle steder, Gary Indiana. Producere på denne gratis godte er ingen ringere end Just Blaze, Megahertz, Nottz og Buckwild - alle med originale produktioner. Bliver det federe? Nej, det gør det faktisk ikke. Der er virkelig ikke nogen gode undskyldninger for IKKE at få sin download på.

NAS? Det virker som om du tager Marvin Gaye’s gamle linje: ”There’s only three things that’s for sure / taxes, death and trouble” lidt for meget ind i dit eget liv. Skrider/ bliver smidt ud af Kelis mens hun er gravid? Dårlig stil.

Skylder cirka 2 millioner dollars i skat? Som Jay-Z engang sagde: ”Smarten up Nas”.

YOUNG JEEZY? Kommer du med en ny plade inden jul? Ja, det gør du da. "The Snowman Goes Christmas" kommer den desværre ikke til at hedde. Men det er Young Jeezy, så vi er nærmest garanteret kvalitet fra start til slut.

BIG BOI? Er du træt af at Andre 3000 ikke tager telefonen, når du ringer? Det er vi andre Outkast Stans også. Men men men... Big Boi har altid været den lidt oversete del af Outkast. Han er en fantastisk rapper on the solo tip, og han er på vej med et album.

Det har været længe undervejs, men nu skulle den være god nok. Sir Luscious Left Foot: The Son of Chico Dusty skulle gerne være ude engang i februar. Imens vi venter, kan man passende gå ind og tjekke op for ”For Your Sorrows” som må siges at være årets weed smoker anthem.

Og dem kan man aldrig få nok af.

Ord: Peter T Aagaard // Billeder:

Jonny Hefty & Peter T Aagaard

WRESTLING

Mens den selverklærede ”definition of perfection” giver garnet max hårspray, råber han efter tilfældige fans

Selv l iikk ikke kke d kk deltagere eltagere g til MC’s Fight g Night, g , der choker i stiv punchline-modvind, hli d i d få får så å hå hård d medfart. df All Allerede d ffør h han bevæger sig ud til ringen, er folk begyndt at buhe. Da ringannounceren fortæller, at den næste wrestler kommer fra Hamborg, Tyskland, sætter publikum øjeblikkeligt gang i en pibekoncert... ”One Night In Bangkok” brager ud gennem lydsystemet, og den høje, muskuløse og temmelig metroseksuelle wrestler bevæger sig mod ringen. Mens den selverklærede ”definition of perfection” giver garnet max hårspray, råber han efter tilfældige fans, der er på nippet til at ryge i flæsket på pølsetyskeren. Som om det ikke er nok, folder han den tyske fane ud, og lader ”Schwartz, Rot, Gold” vejre over ringen, mens han bader i tilråb som ”homosvin” og det der er værre. Mød wrestleren du elsker at hade, og som elsker dig for det: Axel Dieter Jr. Axel Dieter Jr. er det man i professionel wrestling kalder en ”heel”.

Mens ”baby-faces” kæmper for publikums gunst, ved at være så fede og flinke som muligt, er det hans opgave, at være et dumt svin, der ophidser crowden. Sådan er reglerne, og det er lige noget for ”the definition of perfection”, for faktisk er han også lidt af en arrogant stodder i virkeligheden.

Hvordan opdagede du sporten?

- Jeg voksede op med wrestling, fordi min far også var wrestler. Han er den mest succesrige tyske wrestler efter anden verdens krig. Han har vundet over Bret Hart, Jim Neidhart, Big Van Vader og mange flere.

Det er min skæbne at wrestle, jeg er født til det. Det er derfor jeg er så god, og har så meget potentiale og talent.

Hvad tiltrækker dig ved wrestling?

- Det er kampen mand mod mand, reaktionen fra publikum og den intensitet og elegance, der er i sporten. Jeg er besat af det, og har ville være wrestler siden jeg var fem. Jeg elsker, at gå mod ringen mens alle kigger på mig. Der er nok nogen, der synes jeg er narcissistisk, men jeg ved at alle danske wrestling-fans elsker definitionen af perfektion, Axel Dieter Jr. Hvordan er det, at føle hadet fra de danske fans?

- Det er fantastisk. Fra det øjeblik jeg går ind i hallen, bliver jeg Axel

Dieter Jr. Det er ik ikke noget jeg leger. Jeg viser alle danske fans, hvor f i kd i denne d fantastisk dygtig pæne wrestler er. Folk har altid kaldt mig arrogant også før jeg blev wrestler, så jeg er faktisk bare mig selv i ringen.

Hvad gør du for at ophidse publikum?

- Jeg behøver ikke gøre så meget, for danskere kan tydeligvis ikke lide dygtige tyskere. Jeg viser dem bare, at jeg er klar over hvor pæn jeg er, og at det er tid til en ny generation af wrestlere skal dominere i sporten.

Er der noget specielt ved at wrestle i Danmark?

- Danskerne er et godt publikum, fordi de er fulde af følelser. De larmer og de morer sig, og det er grunden til jeg elsker, at irritere dem, ved at vise alle, at jeg er en smule bedre end deres helte. Og så elsker jeg danske piger, så jeg håber, at der kommer en masse af dem, når jeg wrestler i Danmark.

Er det irriterende hvis publikum klapper af dig, når du prøver at irritere dem?

- Nej, det synes jeg ikke. Alle skal have lov til at vælge deres egen yndling, og der er et par byer i Danmark, hvor jeg er ved at få fans, der har indset hvor fantastisk jeg er. Men som regel hader danskerne mig, så det er ikke noget, jeg behøver at bekymre mig om.

Frygter du aldrig for din sikkerhed, når du virkelig har fået folk op at køre?

- Nej, jeg er aldrig bange. Hvert eneste sekund i ringen, er der mulighed for at komme til skade. Mens hvis man er bange for det, synes jeg ikke man skal gå i ringen. Wrestlerne knokler virkelig, for at leve op til det privilegium det er, at stå foran et publikum, og de fortjener respekt. Efter min mening er der kun et par stykker, der virkelig slår igennem, og det er dem, der fortjener mest respekt. Man skal have respekt for wrestlerne og publikum, men aldrig vise frygt.

Hvad kan vi forvente af Axel Dieter Jr. i fremtiden?

- I kan forvente en masse, for wrestling er mit liv, og jeg har allerede vist hvor god jeg er. Der er intet, der betyder mere for mig. Der er andre med potentiale som Da Mack, Chaos, Michael Knight, Pierre le Prestee. Men I kan godt forberede jer på, at "the definition of perfection" vil gøre 2010 til sit år.

1. Saml

et hold med 2-6 homies & flygirls og find på et sjovt holdnavn...

2. Gå ind på www.dubcnn.dk og tilmeld jeres hold.

I modtager efterfølgende et holdnummer...

3. KAPOW! I er nu Big Time Bowlers og får rabat i udvalgte bowlingcentre i hele Danmark. Brug jeres holdnummer når i booker baner, så får I automatisk rabat og deltager i lodtrækningen om fede præmier...

NOW GO BOWLING!

Vind en rejse med DUF (værdi 10.000,-) eller gavekort til hele holdet fra JACK & JONES (værdi 500,- pr. player)

Billeder: Lars - ilovegraffiti & Amy

A Baker

GET DOWN FREDERICIA 2009 På årets sidste sommerdag lagde Ungdommens Hus i Fredericia vægge til Jyllands største graffiti jam. Over 50 skrivere fra hele Danmark og Tyskland malede dagen lang til tonerne fra DJ Tue Track. Gratis adgang, masser af flot graffiti, god musik, perfekt lokation, grillmad og gode vibes gjorde det til et perfekt Get Down. En stor tak og respekt til Thomas og hans hold fra Ungdommens Hus for at arrangere det hele...

Undergrundens MR. HIGH QUALITY går overgrund Ord: Peter Grønlund // Billeder: Yoshi

GRAFFITI PÅ LÆRRED

IT’S ABOUT TIME Han har været med hele vejen, han har malet de fleste steder i verden og han høster massevis af respekt, både herhjemme og i udlandet. BATES kalder han sig og har du ikke hørt om ham, så ved du ikke noget om graffiti!

I oktober måned åbnede han udstillingen, IT’S ABOUT TIME, i lokalerne over Copenhagen Streetwear i Pisserenden i København.

Tillykke med din første soloudstilling.

Flere kendisser dukkede op til ferniseringen, blandt andre dansk kussetyv nr. 1, Jørgen Leth, hvad syntes han om det?

- Tak tak, det var også på tide. Det var en stor overraskelse at Jørgen Leth dukkede op.

Han var ret nede med S-togsdøren, der jo er ganske autentisk, ellers var han bare positiv - så det er cool.

Hvordan ser du på forskellen mellem graffiti på lærreder og graffiti på tog og vægge?

- Den er altid svær, jeg har jo kærlighed for toge og vægge, som jeg har brugt meget tid på. Det har jo altid været det foretrukne. Graffiti på lærred er bare et andet medium, så det tog jeg som en udfordring.

Udstillingen har været længe undervejs, har du fået smag for det nu?

- Cirka 1 år har jeg arbejdet på de værker, der er udstillet her. Det var svært at samle nok billeder og holde dem eksklusive, uden at vise dem til andre inden åbningen. Det er nok ikke den sidste udstilling jeg er med på, men næste gang er det sammen med andre.

Du har været med i gamet siden startfirserne, og har efterhånden malet de fleste steder i verden og på alt hvad der kan males på, er det ikke svært at bevare gnisten og sætte nye mål?

- At lave den her udstilling, var et mål for mig.

Min mor sagde, lige inden hun gik bort, at hun ønskede, at jeg lavede mere på lærred, så det er i hendes ånd, jeg gjorde det. Udstillingen er dedikeret til min mor… overvej også lige hvor mange af de pieces jeg har lavet, der er forsvundet gennem tiden. Nu er der mulighed for at bevare noget på lærred og eje et værk.

Hvordan synes du udviklingen på den danske graffitiscene har været?

- God, men jeg synes nu stadig, der er en håndfuld old schoolers, der laver de mest interessante ting. Men der er mange der er på vej, så det ser lovende ud, når sådan nogen som os går på pension, haha. Vi har toge der kører med pieces, gaderne er bombet og hall of fames fyldt med burnere og der er masser af ting langs linjen…

Du er tit blevet omtalt som en af verdens bedste graffitimalere, men hvem er dine favoritter?

- Hmmm, det er jo et spørgsmål om smag.

Favoritterne er mest dem jeg maler med, de er altid inspirerende og man kan altid blive bedre.

Har du et godt råd til den nye generation af skrivere?

- Lær NYC graff-historie, vis respekt og tegn rigtig meget på papir. Hav tålmodighed, det tager tid at blive god!

Any last word?

- Ja. Tak til alle der dukkede op og til dem der hjalp til: Jørgen Leth, Detos, Nope Koc, Side, Doggie, Aim, Sketch, Soten, Pace, Dae, Done, Bone, Great, Kay, Shame, Tiws, Albert, Alis, Nick Coldhands, Rasmus B, Teiser, Allan, Benjamin, Earf, Rasmus, Niklas, Chico, Bigchill, Erik Stress, GB, Jeppe Graffiti Galleriet, Crima, Crazy cut, Kats, Date, Hotstepper, Joel, Karen, Besa, Cave, Bomer, Kerz, Kenneth K, Dj Whut, Marie, Kisse, Allan, Jest, Phase 5, Justyna, Willie, Special fx, Monika, Pune, Henrik, Jesper, Jonny Hefty DUBCNN, Peter, Mano, Steen Koerner, Joey Moe, Jens-Peter Brask, Turbo Niels, Alexander, Aces High, Smurf, Ronni Abergel, Michael CUP, Peter Grønlund og dem jeg har glemt...

Ho ho… og så videre, vi kender det, vi har prøvet det før. Jul der er cruel - men fortvivl ikke, for DUBCNN giver gode råd til ønskesedlen. Send bare mormor ned i streetshoppen, for i år skal der knaldhårde gaver under træet.

PIECEBOOK reloaded l d d

CHOLO WRITING

En graffitimaler skal kunne tegne, så enkelt er det. Piecebook reloaded, med undertitlen, rare graffitidrawings 1985 – 2005, viser en stor samling tegninger, skitser og blackbook artwork fra legendariske top-notch skrivere som for eksempel Seen, Cope 2, Iz The Wiz (RIP) og Ghost. I de fleste canne-jonglørers hjem, findes en slags gæstebog hvor andre skrivere har tegnet en personlig hilsen til ejeren. Det kan være alt lige fra et sjusket fuldemands YO og et throw-up til en fullpage topdetaljeret tuschburner. Tidligere graffitimaler, nu forfatter, Sacha Jenkins har udvalgt 186 siders skitsecreme de la creme, og det i en kvalitet som Henry Chalfant (forfatter til graffiti-biblen Subway Art) siger følgende om: It looks so real and so fresh that you are suprised the ink doesn’t come off on your hands.

Eller med andre ord, autenciteten er så høj, at det virkeligt ligner originaltegninger, og mange steder i bogen er bagsiden, altså der hvor tuschen er trukket gennem papiret, også gengivet. Piecebook reloaded er efterfølgeren til Piecebook, der udkom sidste år, og vil man dyrke kongernes, vandalernes og doodlemestrenes scriblerier, så er Reloaded et godt bud på mange timers studie og inspiration.

LATINO GANG GRAFFITI IN LOS ANGELES

SUBWAYWORLD Har du før set graffiti på togene i Nizhny Novogorod? Eller fra Osaka i Japan?

Nej vel, men det kan der catches op på nu, for det svenske forlag Dokument har smidt bogen Subwayworld på gaden. Bogens forfatter, Torkel Sjöstrand, har rejst 4 kontinenter tynde og samlet info og fotos af pieces fra alle(!) verdens subwaytogsystemer, cirka 140 styks i alt. Togtyperne er vidt forskellige, men uanset om de transporterer mennesker rundt i den mest trøstesløse og kolde afkrog af Rusland eller midt i graffitiens mekka eller om det er tog, der er ædt op af slid og alderdom og knap nok kan holde møtrikkerne på plads eller om det er futuristiske sataner, der kunne være trukket ud af en science fiction-film, så har de alle det til fælles, at de har været udsat for graffitimaleres kyndige hænder. Hvert metronet og by har en dobbeltside i bogen. Der er et par iskolde togfacts, for de mere nørdede typer og så er der et flick eller to, således også fra Københavns metro, der kun sjældent er blevet ramt igennem dens 7-årige historie (men kunne de ikke have valgt et andet og federe piece?). Enkelte steder er der quotes om togsituationen - hardcore Rage fra Hamburg siger sådan; I’ve seen the vandalsquad dressed like Hells Angels, punks, bums, writers or parents with their kids. I’ve seen them on bikes, in their private cars or in cars without Hamburg plates… but in the end, I love painting the Hamburg subway.

Inden der var graffiti på facaderne i Los Angeles, var der Cholo writing, som er en helt speciel form for bandescriblerier. Banderne, der oftest var sammensat af unge mexicanere og latinoer, markerede deres turf ved at skrive deres gangnavn med store og specielt designede blockletters. White Fence, Temple Street, Playboys og Los Vatos Locos kaldte de sig, bare for at nævne et par stykker. Billederne er fra de hårde neighborhoods i LA - nogle er taget i 1970’erne af Howard Gribble, mens andre er taget 30 år senere af den franske skriver Fransois Chastanet. Cholo writing er en bastard af en kultur inden for graffitisubkulturen, og bogstaverne har udviklet sig fuldstændigt uafhængigt af den mere traditionelle graffiti, men i en lige linje fra 1930’ernes shoeshiner boys, der skrev deres navne på byens facader. Stilen har sin helt egen æstetik, og der bliver hverken lånt eller bitet fra ”rigtige” tags og pieces. Billederne af den særprægede gangsterstyle suppleres med akademiske essays, og når op på et sidetal på 136. Bogen henvender sig ikke til alle - for ortodokse graffitifundamentalister er Cholo Writing nok ikke lige the shit, men vil man fordomsfrit kaste sig ud i et anderledes bogstavsunivers, så er den helt sikkert værd at tjekke ud.

LIKE LIPSTICK TRACES Hvad laver graffitimalere egentligt når de ikke er ude og ryste deres canz og når de ikke sidder og laver poscatusch-skitser?

Forfatterne bag bogen Like Lipstick Traces satte sig for at finde ud af det. De gav et polaroid kamera til 13 forskellige skrivere og bad dem fotodokumentere deres hverdag gennem 2 år, og det er ikke hvem som helst der er udvalgt; Kegr, O’clock, Smash 137 og Honet, bare for at give et indtryk af at det altså er top of the pops skrivere. Resultatet er superinteressant - 4 støvede polaroid shots af alle mulige hverdagsmotiver på hver side gennem hele bogen. Uanset om motiverne er fundet i Brasiliens slumkvarterer eller ved godstogsyarden i Kolding, så er der tilsyneladende mindst én fællesværdi, som alle de udvalgte graffitihoveder har været enige om, nemlig at deres liv kredser om ghettoæstetik og slumromantik. Like Lipstick Traces har helt klart potentiale til at være en übercool coffeetable book og den får 2 spraystænkede tommelfingre opad herfra - og det selvom jeg ikke forstår, hvorfor alle Dumbos flix er vendt på hovedet?

NY AMBITIØS DANSK BOG OM GRAFFITI PÅ S-TOG

WILL I GO TO HELL FOR THIS Det er sjældent det sker, men Will I Go To Hell For This, This er noget så sjældent som en ny, ambitiøs, dansk (yes, dansk) graffitiudgivelse. Bogen nåede ikke at ligge klar ved DUBCNN’s deadline, men vi fangede de 3, indtil videre, anonyme forfattere til en sludder om hvad vi kan forvente, for på bogens hyppigt opdaterede blog er der lagt i ovnen til en mere end almindeligt cool bog.

Fortæl lidt om tankerne bag bogen?

- Bogen handler udelukkende om de gamle S-tog, der forsvandt i 2007. Det var de flotteste tog, der har været i Danmark, og de var et eftertragtet mål for malere fra hele verden. Men det er et jo overstået kapitel nu, så bogen skal ses som et kulturhistorisk dokument, der beskriver den her subkultur - en hyldest til togene og de folk, der har malet på dem. Titlen stammer fra en window-down af Rens fra 1991.

Hvordan har opbakningen fra folk i graffitimiljøet været?

- Det har været all good. Folk har været flinke til at give kommentarer og billeder til projektet, og skriverne glæder sig helt vildt til at se bogen. Vi har talt med mere end 50 malere fra forskellige generationer og lande. Det er vigtigt for os, at de folk, der har malet på togene, kommer til orde, så det ikke bare bliver vores vinkel på emnet. Der er meget konkurrence mellem skriverne, men på en måde er graffitien jo alligevel et fælles projekt.

Hvem henvender den sig til?

- Skriverne er den primære målgruppe, men bogen er skrevet på en måde, så alle gerne skulle kunne få noget ud af den. Den kommer ud i alle boghandler og på bibliotekerne, så den bliver lettilgængelig.

Hvad er det toggraffiti kan, som graffiti på mure ikke kan?

- Graffitien begyndte på togene i USA, og det var i den form, den bredte sig til resten af verden, så pieces på tog har en særlig plads i skrivernes hjerter. På et tog får piecet et helt andet liv. Det emmer af spænding, energi og storbyeventyr, og det faktum at det er i bevægelse, gør kun det hele endnu bedre.

Selv den mindste krussedulle havner efterhånden på nettet, har I fået fat i sjældne ting?

- Lad os bare sige, at der nok er en farve-wholecar eller to fra 80’erne, du ikke har set før.

Og med de ord: go dig it!

GRAFFITI REVOLUTION KALENDER 2010 Graffiti Revolution 2010 Calendar Roger Gastman & Sonja Teri. Forlaget Abrams Inc. Set i Politikens Boghal g til 110.- kroner roner

KALENDER 2010 0

GADENS KUNST

I KØBENHAVN DJ’en og musikskribenten KATRINE RING har i samarbejde med Julie Liv Rydahl Jensen samlet 365 billeder af diverse kunstneriske indslag i det københavnske gadebillede og kompileret dem i en lille tyk street art afrivningskalender. Alle billederne er taget i perioden 2008-2009 i København og missionen er at skildre den levende gadekunst, som befinder sig i gråzonen mellem kunst og hærværk.

Katrine Ring fortæller bag på kalenderen: "Mens jeg fotograferer alle de værker, der dukker op på mine vandringer i København, vil husejere og offentlige myndigheder male over, rive ned og spule væk. Mange af værkerne eksisterer derfor i dag kun i denne kalender. Det er de anonyme kunstneres generøse tilbud til byens borgere. Det skal vi være taknemmelige for".

"Copenhagen Street Art Calender 2010" Photos by Katrine Ring. Forlaget Radius. 365 sider Set i Arnold Busck til 149,- kroner

SNEAKERS

KALENDER 2010

En oplagt julegave til alle sneaker-freaks og elskere af hightops, superstars, trainers og dunks. Gummisko i klassiske designs, old school reissues, glemte mesterværker, teknologiske nytænkninger og de nyeste designs fra alle store; Adidas, Converse, Fila, New Balance, Nike, Puma, Reebok, Vans og mange flere. Kalenderen indeholder desuden information om hver eneste af de klassiske kicks.

Sneakers 2010 Wall Calendar, Universe Publising Set i Politikens Boghal til 100,- kroner

gisli@dubcnn.dk Yo dr. Gisli. Er du en rigtig doktor? Signe, S Smørum - Det er jeg da, baby girl. Don’t doubt the Dr. Har en doktorgrad i så mange forskellige positioner, at det kan få dit hovede til at spinne.

Rundt og rundt. Som en lille maskine. Der får olie. Eller smør. Eller vaseline.

Hvad er dit ynglingz hiphop-julenummer? Cathrine, Herning - Jul har aldrig været en go’ idé. Hiphop var en go’ idé på et eller andet tidspunkt for cirka 15 år siden. Zå ka’ du vel zelv regne rezten ud.

Hey. Jeg vil bare høre om du har nogle tips til en upcoming rapper som mig? (demo vedlagt)... MC Nik - Hey MC Nik. Jeg har et tip, som til gengæld vil redde dit liv. Stop. Nu. Hej Dr. Gísli. Jeg har hørt at Kalle Pimp kommer fra din hjemby, Horsens. Er du ikke træt af, at der nu er konkurrence om, hvem der er den bedste rapper fra Horsens af? Ulla, Høje Tåstrup - Hey Ulla, din sweet peach, send et billede med næste gang. Jeg har intet andet end respekt til overs for Kalle Pimp. Han rockede Talent 09. Han kommer til at rocke fremover. Vi blev hurtigt enige om, at han tog Vest og jeg tog Øst (og så splittede vi Odense over på midten). Så der er ingen ko på isen, og ingen bitches uden pimp. Og så længe der er styr på de bitches, så er alt jo peaches and cream.

EXCLUSIVE Vi har fået følgende skrivelse fra legenden (og min kollega) Dr. Dre, sit back and enjoy...

What up Dr. Gis (is it okay I call you that?)

Thangs just ain’t the same for gangstas. Not that I’m really a gangsta anymore, or ever was for that matter. I’m actually an English literature buff. A lot of people don’t know that about me. But as I was saying, thangs just ain’t the same for gangstas. Like Bob (Dylan) said, times they are a changin’. I’m not sure I like it. I’ve never been a man of change. I’ve got a lot of problems actually, and I’ll try not to bore you with all of them (smileyface here). But, you know, I have been working on an album. And you know a lot of people are pretty excited about that, and you know Snoop is calling me, and sending me vocals, but, you know, he never comes by just to hang out, you know, like we used to, just the two of us, smoking that sticky and drinkin’ henney and fondling eachothers girlfriends (sadface here). Like Wu Tang would say, I miss the good old days. Everybody’s got a demo, everybody in the hiphoposphere (ha, I made that up. (smileyface here)) has been sending me finished songs to re-record in hopes of making it big time.

But you know, who wants to hang out with me? Who wants to come by for a quick cup of tea and a discussion on the finer points of Jane Austen? I’m just sayin man, thangs ain’t the same! (angryface here) I’m actually pretty lonely and you know I sit in a studio all day and try to hammer out something that is reminiscent of my old hits, and it’s not really working for me. And then Jimmy Iovine convinced me to do these headphones, and I thought, Yay! We can hang out while we figure out which of the prototypes we like, and you know drink a cup of tea and just… just TALK… you know I miss talking, just a subtle slippery conversation. I feel like I’m really good at that (smileyface here) and people just don’t appreciate it. And you know what? Jimmy Iovine sent his fucking assistant over to do his work! So off course there will be no hanging out with his douchebag assistant! He’s really an ass, believe me I’ve tried! (and trust me, I’m not that picky) (angryangryface here) I was so pissed off! And then I got sad, then my mind just started to wander, you know, going places that didn’t feel really comfortable inside. I tried reading some Jane Austen novels but little did that help.

And you know I guess times change, and this whole internet thing is part of change. But, as I have stated in the previous paragraph (it’s a bit longwinded, I know, I have to check up on my writing skills (pumps flat fist in face, smileyface here)), I don’t really like change. But you know, back to the album at hand. I’m just in a rut. I have no inspiration coming in (besides Jane Austen novels, and since she’s dead, she can’t really swing by for a cup of tea, I would love that though (smileyface here)), and I feel really lonely and sad (sad-sadface here). You know I just sit around in this huge mansion with all these bathrooms and all these mirrors and to be quite honest with you, it’s starting to freak me out! Here I go just yapping away again. I really hope you can forgive me, but I haven’t talked to anybody in a long time. You know, really TALKED, have a great conversation you know (which, as I stated previously, I’m really good at (smileyface here)), and a cup of tea actually (I’ll make myself one when I’m done with this (smileyface here)).

But yeah anyway, I’m just writing you cause I’m really lonely and sad and can’t seem to get anywhere with finishing up this record.

All the best to you and yours Dr. Gis… Yours sincerely - Dr. Dre P.S. my assistant is on vacation and I really have no idea how to do a smileyface on the computer (smileyface here).

Hey Dr. Dre I can’t express how happy I am that you would write little ol’ me. You have produced and rapped on that so-called gangster shit, I have been listening to in my formative years. I can’t count how many times I’ve banged beautiful women to the sounds of "Bitches Ain’t Shit". I can’t count how many summertime cookouts have been infinitely more successful because of "Ain’t Nuthin’ But A G Thang".

But yeah, you know, I’m sorry, what was the question again?

PS. That whole ghostwriting ng thing is starting to make sense to me…

Fotos: Sven Sundkvist

CLAUDIA

Navn: Claudia Isabela Boysen Alder: 20 Højde: 170 cm Vægt: 50 kilo Mål: 84 - 58 - 86 Nationalitet: Dansk/puertoricansk

www.dubcnnagency.com

RAEKWON

BOBBITO

THE GAME LOC

PETTER

MC EINAR

JOOKS

DEVIN THE DUDE

FRANK HVAM

DUBCNN MAGAZINE #6 PÅ GADEN MARTS 2010 SICK JACKEN

GODT NYTÅR TIL ALLE LÆSERE, ANNONCØRER, ARTISTER, SKRIBENTER, FOTOGRAFER, HOMIES, HONEYS, HIPHOP-ELSKERE OG ELSKERINDER...

MASTER FATMAN

TORRPEDORR

BUMPY KNUCKLES

CUNNINLYNGUISTS

JERU JER RU THE DAMAJA

KALLE PIMP

KASPER SPEZ

Drop Dead | Paragraffen | Passion | Fuzion Streetwear & Fitness Xtreme Shop | Adrenalin | Streetman Too Shy ApS | Esromgade 15, opg. 1, 1. sal | 2200 København N | Tlf. +45 35 82 00 62