Issuu on Google+

CLEMENS BATTLER MOD MØRKET

R. A . THE RUGGED MAN

SLAUGHTER

HOUSE

SELVMORD

PEDE B MIKKEL

MUND

BUMSESTILEN SPECKTORS MC TIA

TALIB KWELI BOWLING ALX MENNESKEROBOT HOOD FILM VETERAN COSMIC ROCKER JOHNNI G GOTJAMN MC MELLER dub_cnn_6_cover.indd 1

19-02-2010 19:34:19


dub_cnn_6_cover.indd 2 BBMRNHUB'%BGXEFQQLQGG

50 CENT.indd 1

19-02-2010 19/02/10 19:34:20 11:23:44 


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 3

22-02-2010 07:40:16 


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 4

22-02-2010 07:40:17


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 5

22-02-2010 07:40:17


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 6

BBBORDGHGBGHYLOOHLQGG

22-02-2010 12:22:02


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 7

22-02-2010 12:22:03




UDGIVER DUBCNN MAGAZINE ApS Erantisvej 38, kld. 4700 Næstved tlf. 20613616 info@dubcnn.dk

ADM. DIREKTØR Bobby Hulstrøm aka Onkel Bob

ØKONOMI DIREKTØR ALLE BILLETTER ER INKL. INDGANG PÅ CRAZY DAISY, HVOR DU KAN OPLEVE:

JOEY MOE P (PRIMER) DJ CREDIT

+ SURPRISES ALL NIGHT!

Mehdi Esfahani

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jakob Ørom aka Jonny Hefty

REDAKTØR Peter T Aagaard aka PTA

PR & MARKETING Bobby Hulstrøm

SKRIBENTER Anders Carlsen, Ayan Mouhoumed, Black Lung, Jeppe Barslund, Jonny Hefty, Kasper Gordon, Peter Grønlund, Peter TAagaard, Philip Michael Shange, Shahin AakjærSeyedNasrola,SørenE,Søren”kaos”Karstensen,Toobs,UnnarTheodorsson

FOTOGRAFER Anton P Nymark, Carsten Bundgaard, Henrik Mauser, Jonny Hefty, Karl Erik Brondbo, Marie Joensen, Michael Hornbogen, Mogens Flindt, Morten Søltoft, Niels Due-Boje, Nicolas Bosse, Olivia Farias Rocque, Peter T Aagaard, René Johannson, Sarah Hesselbo, Siona Johnson, Simoe Weihe, Toke Kjer, Topper, Thomas Christensen

ILLUSTRATIONER BILLIG BAR INDGANG: 150 KR. 200 KR. INKL MAD OG 1 FADØL EL. SODAVAND!

ALDERSGRÆNSE 16 (KUN OVER 18 TIL DAISY) V.I.P. BORD PÅ DAISY (4 PS.) - 1000 KR. BESTILLING AF BORDE FOREGÅR PÅ TLF: 53 61 00 47

BILLETTER KAN KØBES PÅ BILLETTEN.DK, I OLSEN OG URBANWEAR

FRA KL. 16 – 24 I GL.RIDEHUS, GRØNNEGADE 2, 4700 NÆSTVED

Søren ”kaos” Karstensen & Martin Kellerman

FILM & VIDEO Henrik Bloch-Hansen & Troels Kay

FORSIDE Foto: Sarah Hesselbo Styling: Lisa Storgaard

LAYOUT Jonny Hefty

GRAFIK Rasmus P. Larsen

BILLEDBEHANDLING jOhndOe

KORREKTUR Jonny Hefty, Peter T Aagaard & Kasper Gordon

ANNONCESALG salg@dubcnn.dk tlf. 20613616

TRYK Printall

OPLAG 30.000

WEBMASTER Bo Laursen

DUBCNN MAGAZINE er et uafhængigt medie, som udkommer hvert kvartal og finansieres af annoncesalg DEADLINE TIL DUBCNN MAGAZINE #7 3. maj, 2010

DUBCNN MAGAZINE #7 udkommer i juni, 2010 DUBCNN Magazine tager forbehold for tryk- og tastefejl samt ændringer af tidspunkter og aflysninger af begivenheder beskrevet i bladet. Eftertryk og kopiering af billeder i DUBCNN Magazine er ikke tilladt. Artikler må citeres, når det sker jf. citatreglerne, med tydelig angivelse af DUBCNN Magazine som kilde samt mdr. og år. Dele af det redaktionelle indhold kan være publiceret på dubcnn.com. DUBCNN Magazine påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale herunder tekster/manuskripter, billeder, video eller tegninger. DUBCNN Magazine tager ligeledes forbehold for fejl og rettigheder til tekster og billeder fra eksterne skribenter og fotografer. Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for DUBCNN Magazines holdning. DUBCNN Magazine kan ikke stilles ansvarlig for andres meninger og holdninger udtrykt via bladet.

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 8

22-02-2010 07:40:20


INDHOLD TALIB KWELI // KWELITET FOR PENGENE......12 PEDE B // DEN ÆRLIGE POET......16 4FOD, KAZPA G & MC MELLER......22 SELVMORD......24 BUMSESTILEN // INGEN GIMMICKS......26 MIKKEL MUND......28 MC TIA // PÅ SPRING......34 STREET ART // COPENHAGEN & BERLIN......36 SLAUGHTERHOUSE RULES......42 MENNESKEROBOT // ELECTRIC BOOGIE TEATER......46 JOHNNI G // FREESTYLE NØRD......48 CLEMENS // BATTLER MOD MØRKET......50 GOTJAMN // HIPHOP I ØJENHØJDE......58 HOOD FILM......60 R.A. THE RUGGED MAN // RÅT FOR USØDET......66 VETERAN COSMIC ROCKER......70 ALX // ET AMBITIØST FARVEL......74 GRUMGUTEN // NORGES NATIONAL WRESTLER......79 SPECKTORS // HIPSTER TECHNO DØDSMETAL SMADDER......84 KODE // GRAFFITI SUPERHELT......88 GALLERI GRISK......91 FARVER I SNEEN // GRAFFITI I SYDHAVNEN......92 MISS APPLE BOTTOMS......96

tiommer krea k r e d t a r, også ”Man sige men jeg tror , b a k ls a g f a b” vitet ud skabe galska n a k t e it v ti a kre - Clemens

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 9

22-02-2010 07:40:52


CNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING Redigeret af Peter T Aagaard & Jonny Hefty

DEEPEE

GIVER SIT LIV PERSPEKTIV Vi så ham på scenen for nylig, da RBC blev genforenet til Zulu Awards, hvor de fremførte “Engel” sammen med Rasmus Seebach. Han stod også på Orange scene med Petter til Roskilde Festival. Nu kommer vi til at opleve DeePee på egen hånd, når “Perspektivet” endelig udkommer. På albummet tager pioneren, der var en af de første til at introducere hiphop herhjemme, os med ind i sin verden, hvor vi både hører om starten på karrieren, hans familie og hans fremtid. Gæsterne tæller Petter, Al Agami, Patrick B og DeePee’s egen søn Alexander, der griber mikrofonen sammen med farmand. Albummet udkommer 26. april. www.deepee.dk

NIARN & JOHNSON

I ALLSTARS Når AllStars igen ruller hen over skærmen på TV2, er det med hele to rappere i front. Niarn og Johnson, der bestemt ikke kan betragtes som kordrenge, skal stå i spidsen for hver deres kor, der bliver samlet af håbefulde sangere fra rappernes hjembyer. For Niarns vedkommende skal han samle et kor i Dobbelt-A, mens Johnson overtager tjansen fra Bamse og leder et århusiansk kor.

JOKEREN TRÆKKER STIKKET UD

Sidste år var Jokeren her, der og alle vegne, fra reklamer til Talent ‘09 og ikke mindst ude at spille over 100 jobs. Nu trækker rapperen stikket ud, og selvom han titter frem i den nye Pede B video, bliver det formentlig det sidste vi kommer til at se til den tørstige digter i ‘10. Der er dømt rekreation og Jokeren har givet sig selv fri til at arbejde på sit næste album i fred og ro. Dér. www.myspace.com/Jokeren

TYDE T

LADER OS FØLE KÆRLIGHEDEN Han bringer bulder og brag, og om ikke så længe bringer han os også sit første soloalbum. Debuten fra den gode gamle Klart Dér rapper får den mundrette titel “I skal alle sammen få kærligheden at føle”. www.myspace.com/TydeT

humme & SOLO SOLITO MED SJOV FOR 500 DASK

Rapperne humme (Graven) og Solo Solito (Royal Mudd) har allieret sig med stjerneproduceren, gentlemanden og flanøren Preben Hollywood (Hollywood). Sammen er de ved at kreere debutpladen "Kæh-Lo-Kæh!!!". Det bliver en plade om ikke at få sollys og alt hvad det indebærer, og den er færdig i 2010. Første video "Sjov for en plov" kan allerede nu ses på YouTube, nummeret stiller én gang for alle spørgsmålet; hvor meget sjov kan man egentlig få for plov?

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 10

AMEN FOR WEED

Greenshades Records & The Profactory udgiver sammen en opsamling med navnet ”Amen For Weed / Hi-Life”. Den indeholder splinternye tracks fra Sprited Sage, Dialecs, Kridthuset, D’artcore og Veteran Cosmic Rocker. Herligheden lander i marts i et begrænset oplag fersk GRØN vinyl… og inde i coveret venter der efter sigende flere overraskelser. Se, det er et rigtig Smokers’ Choice!

RAPTEKSTER.DK

MISTA MARCO ER WHITE TRASH I 2008 udkom den første single ”Djævlens Værk” fra Mista Marco, manden bag Blodense Records. Nu er albummet ”White trash” sat til udgivelse den 1.april. Det er lavet i samarbejde med LB Boogie, kendt fra OA. Danmarks højeste rapper leverer eftertænksom rap og fortællinger om hans fortid som pusher og gribende historier om sørgelige skæbner. www.blodense.dk

Tidligere kendt som DKLyrics.dk, leverer Raptekster.dk, som navnet selv siger, tekster til dansk rap & hiphop-musik. Med kunstnere som Suspekt, L.O.C, Clemens, Selvmord og et hav af andre, er der noget for enhver smag. Siden er under konstant udvikling, og den bliver hele tiden opdateret med nye kunstnere og flere tekster. Målet er at ramme et bredt hiphop-interesseret publikum og udbyde tekster til dedikerede fans i samarbejde med de forskellige kunstnere.

22-02-2010 17:01:03


BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING // DNN

FÆNGSLENDE FILM I BIFFEN

Tobias Lindholm og Michael Noers spillefilmdebut "R" er et hårdtslående drama om en mand, der afsoner en straf for vold i Horsens. Roland Møller aka Dabbadon har været konsulent på fængselsdramaet, og spiller en af hovedrollerne som ”Mureren”. På rollelisten ses også L:Ron:Harald e mann, så for hiphoppere med hang til gangsta-rap, er der er masser af grund til at bevæge sig i biografmørket den 22. april, hvor ”R” har premiere.

BÆSTERNE ER LØS

En ny gratis kompilation ser dagens lys i marts. Der er tale om en instrumental online udgivelse som er sammensat af Jakob med K. På "Beasts Vol. 1" har en række producere fået frit spil til at slippe deres musikalske beasts ud på beats. Kompilationen indeholder bidrag fra Baba T, Chewbacca, Damp, Galimatias & Linky, Ormen, Paulo, PhaFalAion, Rasmus Møbius, Rewolmer, Scratch Magic, Spohr, Stacks, Steen Rock, The Phobos Peepl, Upskiboo, Veteran Cosmic Rocker og Xfarm. Den bliver tilgængelig som gratis download på... www.JakobMe.dK

DM I MIX BLIVER TIL NORDIC DJ CHAMPIONSHIPS DM i Mix har en glorværdig historie herhjemme, og vinderne tæller blandt andet Soulshock, Ugerløse, Turkman Souljah og verdensmesteren Noize. Nu har vi imidlertid set dj-konkurrencen for sidste gang. I stedet er Danmark vært for det nye showdown DMC Nordic DJ Championships, hvor der udover danske turntablists også er besøg fra Norge, Sverige og Finland til en rigtig gang vikinge-scratch. Så sæt kryds med crossfaderen i kalenderen den 5. juni, hvor det store skandinaviske dj-slag står i Vega. www.dmcnordic.com

JOOKS RAMMER LANDEVEJEN

Den privilegerede rapper hviler ikke på sine laurbær. Han er tilbage i studiet, og det brænder. Før vi hører nyt fra ham, skal han dog ud at spille igen. Skulle du have misset ham på scenen sidste år, eller vil du ha’ en rapper, kan du fange Jooks her: 19/2: Musikcafeen, Århus, 13/3: Brøndby Hallen (50 Cent support), 18/3: Paletten, Viborg, 20/3: BETA, København, 29/5: Næstved (47 Grader) samt til et par af sommerens festivaler. www.facebook.com/Jooksmusic

FAYNS ER ENEBARN B-ROYALE NÅR NYE HØJDER

I april udgiver ALX Music Group i samarbejde med B3E Music B-Royale’s debutalbum"B3E". Den dansk-afghanske rapper har blandt andet varmet op for KNA Connected. Producerne på albummet er Lil Jay, ALX, DJ AFG (DE), Afgunbeats (DE), Sorthvid Productions og R&G. Hans første video "Take You Higher" kan ses på YouTube.

STJERNEKRIG PÅ DANSEGULVET Der hersker nok engang kaos i galaksen, når nogle af verdens dygtigste breakere slippes løs til den internationale dansekonkurrence Floor Wars. Foreløbig er 7 crews offentliggjort, hvoraf især 1 skiller sig ud. Det drejer sig om Dynamic Rockers, der er anden generation af de legendariske dansere, der battlede Rock Steady Crew i ”Style Wars”. Derudover kommer Big Tow (Vietnam), Hustle Kids (Holland), Lhiba King Zoo (Marokko), Pioneers (Kina), TG Breakers (Korea) og TNT (Tyskland). Desuden er der battles i toprock, footwork og andre halsbrækkende break-dicipliner. Så use the force, og tag til Floor Wars i Store Vega den 20. marts. www.floorwars.dk

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 11

Fayns fra Viborg har varmet op for L.O.C, Johnson, U$O og UfoYepha. Nu er det hans egen tur til at stå forrest i rampelyset. For på ”Enebarnet” leverer rapperen sit personlige bud på, hvordan hiphop fra Midtjylland skal lyde. Førstesinglen ”Splittet” er produceret af Stamina. www.bandbase.dk/Fayns

HIPHOP-PRODUCERE ROTTER SIG SAMMEN

Nu er der et fælles projekt på vej fra brugerne af Hiphopproducer.dk, der er et forum for beatmakers rundt omkring i landet. Det 21 track lange mixtape tæller navne som Particle-man, Shariar, Son of Sun, Tay og Flash. Fælles for både producere og rappere er, at der er tale om undergrundsnavne, der vil bruge mixtapet som udstillingsvindue for både boardet og deres egne skills og kunnen. Mixtapet bliver masteret af sitets grundlægger Femma’r. Mixtapet kan downloades fra den 1. marts. www.myspace.com/hiphopproducer

MORTEN DAHL

KOMMER PÅ PENSUM

Nu kan du komme til eksamen i Morten Dahl, også kendt som MD, M-Diddy eller bare Måwten fra Jyder Mæ’ Attityder, der som soloartist har deltaget i KarriereKanonen. Teksterne til hans solonumre ”Oldinger mæ’ holdninger” og ”En rapsodi” er nemlig blevet trykt i den kommende lærebog ”Sprog til et beat”, der er beregnet til dansk på gymnasieniveau.

22-02-2010 17:01:15


TALIB

Ord: DJ Power & Peter T Aagaard // Billeder: Michael Hornbogen

KWELI

KWELITET FOR PENGENE Han brød igennem sammen med Mos Def i Black Star, og er kendt for samarbejdet med Hi-Tek i Reflection Eternal og ikke mindst sine soloplader. Talib Kweli fra Brooklyn, New York, tilhører gruppen af såkaldte ”conscious rappere”, en betegnelse for dem, der rapper om sort bevidsthed, social ulighed og andre økologiske emner. Men det betyder langt fra, at han ikke har sin rimteknik i orden, tværtimod... Det får Pumpehuset at mærke denne aften. At han er både en danskerven og pigeven ses tydeligt på fremmødet, for der er adskillige hiphoppere i kjole repræsenteret blandt publikum. Sammen med blot en DJ, Chaps, får han startet en fest i Pumpehuset. Hvor Kweli ved sit sidste Danmarksbesøg havde lidt svært ved at kontrollere sin karakteristiske stemme og gled over i en DMXagtig bjæffen, holder han denne gang flowet stramt. Talib kan trække på et imponerende bagkatalog, og alt fra ”Hot Thing” til ”The Perfect Beat” sætter gang i crowden. Da han inviterer J-ro fra Tha Liks på scenen og de sammen fremfører ”Only When I’m Drunk” gør han det tydeligt, at han måske er conscious, men bestemt ikke bange for at feste. Selvfølgelig er det ”Get By”, der med gospelkor på omkvædet giver bedst genlyd blandt publikum. Alt i alt leverer han en flot koncert, hvor den gode musik er i højsædet. Det er Kwelitet for pengene. Man føler både, at man er blevet underholdt og undervist, samtidig med bagdelen er blevet godt gennemrystet. Efter showet møder DUBCNN Talib Kweli, der er fuld af overskud, og afslappet fortæller

om spoken word, Reflection Eternal, Twitter og Disney World...

at spekulere over, hvordan musikken jeg har lavet passer til dagens marked.

Hvad er vigtigt for dig, at folk ved om Talib Kweli? - At jeg er søn af Brenda Perry Greene og far til Amani og Diani Greene. Det er det!

I gamle dage var du kendt for at eje en boghandel sammen med Mos Def og nu ser man dig tweete på Twitter, er du stadig den samme Talib Kweli som dengang? - Jeg tror alle indeholder forskellige aspekter. Og alt hvad jeg laver, forsøger jeg at lade påvirke min musik. Jeg lader ikke kun den ene intellektuelle side påvirke den, det ville være kedeligt.

Ordet ”conscious” bliver tit brugt i forbindelse med dig. Hvordan har du det med betegnelsen conscious rapper, er det noget du tager til dig eller tager afstand fra? - Det er et kompliment når folk siger jeg er conscious. Men for mig er det et af den slags komplimenter, som man ikke må hænge sig for meget i, for jeg er ikke bare conscious, det er ikke hele summen af, hvem jeg er. Hvordan har du det, når dit samarbejde med en dygtig fyr som Bun B fra UGK bliver beskrevet som en conscious rapper der møder en gangsta rapper? - Det er lettere for et selskab eller et medie, at sælge noget, hvis det passer helt perfekt ind i en bestemt kasse, for det er lettere for folk at forstå. Hvis folk har lyst til at kalde os det, så er det deres eget valg. Hvordan er din tilgang til hiphop i dag, har den ændret sig siden du begyndte at lave musik? - Jeg prøver bare at have det sjovt med musikken. Jeg overvejer selvfølgelig hvordan markedet er, hvad radioen spiller og så videre, men ikke når jeg er i studiet. Når jeg er i studiet, laver jeg musik med hjertet. Når jeg så vågner dagen efter, kan jeg begynde

Der er to spørgsmål, der er svære at undgå når man taler med dig. Det ene er, hvornår dig og Mos Def laver et nyt Black Star album og det andet er hvornår dig og Hi-Tek laver et nyt Reflection Eternal album... så hvornår gør I det? - Med hensyn til Mos Def har vi lavet en masse sange sammen siden Black Star, fra ”Supreme Supreme” på mit album til ”History” på hans album og til ”Just Begun” som vi lavede sammen med Jay Electronica og J. Cole til Reflection Eternal albummet. Jeg ved ikke hvornår vi laver et helt album sammen igen, men det er stadig my brother. Det nye album med Reflection Eternal er færdigt, vi har indspillet det hele. Det hedder ”Revolutions per Minute” og udkommer 6. april. Hvordan er det at indspille med Hi-Tek igen, er det som at genoptage noget gammelt, eller er der også nye oplevelser forbundet med det? - Det er det hele. Det er selvfølgelig som at genoptage den gamle stemning, men sam-

”Det er et kompliment når folk siger jeg er conscious. Men for mig er det et af den slags komplimenter, som man ikke må hænge sig for meget i, for jeg er ikke bare conscious, det er ikke hele summen af hvem jeg er” DUBCNN 6 - pt1 e.indd 12

22-02-2010 15:28:44


LIVE ON STAGE

”I fight the temptation to rip the heart from your chest ‘Til there’s only five heart beats left It’s like a dead man walking I turn on the radio and I hear dead men talking”

tidig er det nyt, fordi vi har mere erfaring og flere resurser til rådighed. Du skabte historier og rim lang tid før du begyndte at rappe dem over beats, var du nogensinde i tvivl om de ville være stærke nok i hiphop-mediet? - Jeg vil ikke sige, at jeg er en dygtig historiefortæller. Jeg er bedre til at beskrive kulturelle emner og samfundsmæssige situationer. Jeg forsøger at blive bedre til at fortælle historier, men når man tænker over det, er det at tale om et emne, jo også at fortælle historien. Men overvejede du, hvilken påvirkning det ville have, at rappe i forhold til at lave spoken word? - Det talte ord er selvfølgelig stærkt, men når man siger noget over et beat, bliver det meget stærkere. Da du brød igennem med ”Manifesto” var indflydelsen fra spoken word stadig meget tydelig i dit rap, hvorimod du i dag har mange flere facetter at spille på. Er det en bevidst udvikling, og er det noget du har trænet? - Jeg er en stor tilhænger af, at man skal dygtiggøre sig konstant indenfor det felt, hvor man arbejder. Jeg forsøger hele tiden at udvikle mig. Der er hele tiden nye folk der påvirker en, og jeg prøver at holde øje med alle fra Ice Cube til Jay Electronica. Nu om dage kan alle lave musik bare de har en computer med et nogenlunde lydkort, hvordan ser du det påvirke musikken? - Det er fantastisk at det giver folk mulighed

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 13

for at udtrykke sig, fra Wale til Souljah Boy. Det eneste negative er at folk fokuserer for lidt på lydkvaliteten nu. Digtal musik og mp3’er handler om at formidle noget hurtigt, og give musikken væk med det samme. Der er stadig ikke noget medie der matcher vinyl. For mig er der et menneskeligt element i en analog optagelse på et par spor. Det savner jeg, men det kan være det bare er mig der er en gammel romantiker. Yngre rappere er sikkert bare glade for muligheden for at skabe meget mere i et hurtigere tempo. Det handler meget om dit perspektiv. Er hiphop ved at dø? - For mig er hiphop i den grad i live. Der er mange hiphop-kunstnere, der har store hits i USA lige nu, som måske kunne få det til at se ud som om hiphop er døende. Men de kommer ikke nødvendigvis til København, for det er ikke sikkert publikum vil se dem. Publikum vil se Mos Def, mig, Jedi Mind Tricks og kunstnere, som de har et personligt forhold til. Så længe publikum vil se os, og andre hiphop-acts, så kan hiphop aldrig dø. Når man ser koncerten, kan man mærke at ”Get By” virkelig rører noget specielt i publikum, føler du dig forpligtet til at bringe ægte hiphop til folket? - Forpligtet er et stærkt ord. Det er noget jeg har lyst til at gøre, og elsker når lykkes, men ikke noget jeg er forpligtet til. De kommercielle radiostationer som Hot97 spiller de samme 10 sange, og der er ikke det samme udbud i radioen som for nogle

år siden. Hvordan kæmper vi mod det? - Vi kæmper mod det ved at ignorere det shit. Vi har aldrig behøvet at være afhængige af at radioen skulle fortælle os, hvad der var dope. Hvis du gør dig selv afhængig af at Hot97 skal fortælle dig, hvad der er dope, så kæmper du en kamp, du ikke kan vinde. Man bliver nødt til at deltage i kulturen og sætte pris på den på dens egne præmisser. Bliver du presset af dit selskab til at vælge bestemte sange som singler og den slags? - Min forretningsmodel er det, der gør at pladeselskaber har lyst til at lave forretning med mig. Jeg har haft min kontrakt siden jeg startede med at rappe, og jeg er aldrig blevet droppet af et selskab. Jeg bestemmer 100% selv, hvad jeg vil lave til singler og de stoler på mig. Der var engang på Rawkus, hvor jeg havde lavet et nummer, der hedder ”Waiting for the DJ” med Bilal. Jeg syntes sangen var god, men ville ikke have det skulle være en single. Rawkus bestemte sig for at det skulle være en single, og jeg stolede på dem. Vi skød en video, det var cool nok, ikke det store. Men min næste single var ”Get By”, som jeg egentlig ville have udsendt først. Der var ikke noget i vejen med sangen eller deres valg, men jeg følte jeg fik oprejsning ved, at jeg selv vidste hvad det største hit ville blive. På introen til et af dine forrige album, bliver du introduceret både som vinder af en Nobel pris og som den første sorte kaptajn på Star Trek rumskibet Enterprise... Hvor tror du, at du i virkeligheden er på vej hen? - Hey man, jeg er på vej til Disney World.

22-02-2010 07:41:55


Ord & bille der: Peter

T Aag

aard & Jonn Finalen i D y Hefty UBCNN’s B ig Time Bow tog kegler lø ler turnerin rdag 23. janu g ar i Bowl’n’F Der blev strik un i Odense. et, sparet og bo wlet gutterb store guldm alls til den edalje, da de ltagerne greb i det afgøre deres kugler nde showdo wn. Johnso pumpede ud n og Eminem i hallen, men s dj’en love toast til den de cowboyder hurtigst kunne hent bowlingsko e ham et pa i str. 43. Ode r nse Asshole til den næst s lovede tæ e, der bowle sk de en strike, dende og sv mens de ba ovlende fors nøgte, at stop fiseringen af pe Sys Bjerr dansk rap. V ein de rne blev, pu Team Cham dsigt nok, ps, der kan se frem til DUF, mens en rejse m sjoveste na ed vn gik til de sm "Rygepleje oking hotte rskerne"... O g alle var vi lde!

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 14

22-02-2010 07:43:01


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 15

22-02-2010 07:43:14


Ord : Ayan Mouhoumed // Billeder: Henrik Mauser

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 16

22-02-2010 07:43:16


DEN ÆRLIGE POET Da jeg fik at vide, at jeg skulle møde rapperen Pede B i studiet, havde jeg alle mulige forestillinger. Jeg troede der ville være tomme Jack D flasker over det hele, en duft af ganja og plakater med nøgne kvinder på væggene. Men i stedet bliver jeg mødt af en sød, høj og ranglet fyr, der ikke kan lade være med at smile, og ivrigt fortæller om sin nye plade ”Jungleloven”. Damn, studiet er renere end mit soveværelse, tænker jeg, mens jeg tager diktafonen frem...

gelserne til programmet ”Danmark ifølge Bubber”, var ét af rådene til Bubber, at han ikke skulle spille en rolle. ”Da Bubber kom ind i studiet, var det meget yo yo. Og jeg blev nødt til at sige; sæt dig ned. Der er ikke nogen der siger, at du behøver at være på den måde”. Rap er en udtryksform, og det skal komme fra hjertet. Pede hjalp Bubber med at skrive teksten, men teksterne er Bubbers egne ord. ”Det man kan høre på nummeret, er ham, det er hans humor og hans ordforråd. Der er ikke nogen, der er kommet og har presset nogle flerstavelses psycho-rim ned over hovedet på ham. Det lyder rigtigt og troværdigt, og det er det fedeste”.

Pede B, med det borgerlig navn Peter Ankjær Bigaard, har rappet i over 10 år, og anses for én af Danmarks bedste freestyle rappers. Han er den eneste der nogensinde har vundet MC’s Fight Night tre gange - i 2005, 2007 og 2009 - og så er han respekteret for hans ligefremme rap-stil og ærlighed. Man skulle tro, at hans næse ville være helt oppe i skyerne, men i dette øjeblik er det ikke noget jeg mærker. Jeg føler virkelig, at jeg sidder og taler med en af mine homies.

At lære freestyle-rap er ikke noget, man bare lige gør på to dage. Men det var faktisk kun det, som Bubber havde. Derfor var det helt klart en udfording, men ikke helt umuligt. ”Det vi kunne lære ham, var at han skulle tænke i nogle associationsrækker. Altså, hvis jeg gav dig et emne, som fx bananer, så kan man hurtigt tænke banankage, man kan sige noget om en bananpalme, eller mærket Chiqita, og så kan man bruge det i en freestyle battle”, fortæller Pede og fortsætter ivrigt; ”han var ikke god i battlen i går, men han var sjov, og publikum syntes det var mega skægt. Fordi han ikke var bange og turde at sige noget, syntes publikum han var sjov”, siger han og griner lidt.

IKKE MERE MC’S FIGHT NIGHT

Pede B har i flere medier sagt, at han ikke vil deltage i endnu en runde af MC’s Fight Night. ”Jeg kan måske starte med at sige, at jeg ikke ved om jeg bliver dommer. Jeg har bare spurgt folk, om jeg kunne være dommer, for et eller andet sted føler jeg mig kvalificeret”, siger han smilende og forsætter; ”jeg har været rigtigt glad for MC’s Fight Night, og alt hvad det har gjort for mig. Jeg har fået en masse fantastiske oplevelser ud af det. Men jeg føler lidt, at jeg skal rykke videre nu. Nu har jeg været så heldig at vinde det tre gange, så jeg vil næsten hellere stoppe på toppen”. Selvom han ikke vil deltage i MC’s Fight Night, betyder det ikke, at han opgiver at freestyle. Det er stadig noget, der er en del af ham. ”Mig, MikL, Per V og Ole D prøver desperat at sætte et freestyle show op”, fortæller han og forsætter ”men battle-konkurrencer er jeg færdig med”. MC’s Fight Night har haft en positiv sideeffekt for Pede. Han har været på Grøn Koncert tre år i træk... og fået en masse freestyle jobs, fordi han netop har fået en masse opmærksomhed. Som han selv siger det: ”Hånden på hjertet, det er dér, hvor jeg tjener de gode penge, på freestyle-jobbene. For så er det bare mig, MikL og en cd-afspiller”.

BUBBER SOM RAPPER?

Man skal huske at være sig selv, når man rapper. Man skal ikke være en anden. Da Pede coachede Bubber i freestyle-rap i opta-

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 17

RAP-LÆRER

Sidste år fik Pede tilbuddet om at undervise, men da han var i praktik og havde travlt, blev han desværre nødt til at afslå. Men da han i januar i år fik tilbuddet endnu engang, tog han imod det. Som han sidder der, og faktisk har travlt med at færdiggøre sin nye plade ”Jungleloven”, synes jeg overhovedet ikke han virker stresset. Der er en eller anden afslappet vibe omkring ham, og jeg kan seriøst ikke forstå, hvordan han har tid til at studere, arbejde 20 timer om ugen, lave musik på fuld tid og have tid til kærlighed, mens han underviser i rap. Selvom det godt kan virke lidt svært at undervise, så er glæden ved at se udviklingen større end noget andet. ”Nogle af dem ligger rigtigt på beatet nu, og det kunne de slet ikke i starten. Der sad de bare og snakkede ud i luften til musikken, uden at fatte noget som helst. Nu kan man høre på dem, at de lytter til musikken”.

FEMALE RAPPERS

Da jeg spørger Pede om kvindelige rappers i Danmark, bliver der for første gang stilhed. Men efter lidt tænketid, falder snakken på den svenske/danske rapper MC Tia; ”hun er god, men hun mangler stadig noget. Hun lyder meget påtaget. Det lyder som en rolle, når hun går i gang med at rappe” siger han og

tilføjer ”for drenge er det bare med at kaste sig ud i det, og prøve det. Men for piger, så vil de blive målt på, at blive én af de eneste pigerappers der er. Så det er måske nederen at få så meget opmærksomhed fra starten af. Som dreng kan man måske rende rundt i seks år, og rappe en lille smule og der er ingen der lægger mærke til en. Lige pludselig laver du et nummer, der får meget opmærksomhed og så kan de sige, at man har udviklet sig. Dét at rappe, kan alle finde ud af at gøre, man skal bare investere nok tid i det.

Hvis der nogensinde kommer nogle pige-rappere, er det vigtigt for Pede, at der er nogle, der har hjertet på rette sted. Han bryder sig ikke om at fortælle om sit tøj i musik, for det er for materielt at rappe om hvor flashy man er.

STEFFEN, MIN NYE HOMEBOY

Pede har lavet nummeret ”Levende billeder” sammen med Steffen Brandt fra TV-2. Det handler om tv’s indvirkning på unge mennesker. ”Der er en realitybølge over Danmark, som virker meget ubehagelig. Det virker som om der findes et skel i realityverdenen, hvor vi enten ser ”De unge mødre”, så vi kan grine af dem. Ellers ser vi nogen, der er helt i den anden ende af boldbanen, hvor de er gejlet op og er så flotte og pæne. Og der er ingen, der kan leve op til det. Det er en hul facade”. Pede indrømmer dog, at han ser ”De unge mødre” og smiler kækt. "Jeg synes heller ikke ”De unge mødre” er det værste. De er nogle personer der er så ekstreme, at man bliver nødt til at grine, fordi det er så sygt”. Samarbejdet blev til, da de to kunstnere mødte hinanden til Grøn Koncert, hvor nogle fra MC’s Fight Night var med TV-2 på scenen og rappe over sangen ”Popmusikerens vise”. I en kæmpe brandert på spillestedet Train i Århus, blev Pede udfordret af sin booker til at give Steffen Brandt en svingtur.

PEDE B VS. PETER

Forskellen mellem rapperen Pede B og Peter, har været større for et par år siden, men er i dag blevet mindre. ”Pede kan bedst lide at tale om nogle bestemte ting, og skrive nogle numre om at spille smart, eller noget der betyder noget for ham. Og Peter er bare sådan en, der ser meget fjernsyn og arbejder alt for meget, og hænger ud med sine venner og kæreste og drikker øller”, siger han betænksomt og kigger rundt om i studiet; ”nu hvor jeg kigger på det, så er det sgu ikke den helt store forskel. Men når jeg er på arbejde, så er jeg Peter. Og når jeg er hjemme hos min mormor, er jeg også kun Peter. Ellers tror jeg de to ting flyder ret godt sammen”.

THE SUPPORTING FAM

Pede B’s bror er 18 år, og da han var mindre

22-02-2010 07:43:17


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 18

22-02-2010 07:43:18


blev han hevet med til forskellige hiphoparrangementer. I dag ser tingene anderledes ud, og broren kommer selv ud og checker rap-pulsen i København. ”Jeg hev ham også med, da han var mindre, men dengang var han en forvirret, lille dreng. Nu er det vildt sjovt. Han kom med til det der arrangement med Bubber med sine venner, og var sådan lidt ”hva’ så der, Peter”, siger Pede med et stolt smil.

inden hans musik blev hvermandseje i den danske undergrund. Og han er taknemmelig for det; ”jeg ser det som en kæmpe nødvendighed og jeg vil ønske at flere undergrundsrappere tog sig sammen, så de kunne komme længere frem med deres musik, men på den anden side kan det være, at jeg bliver udkonkurreret, men det er sgu fint nok”, siger han og griner lidt.

Hans mormor fik hjertestop og skulle genoptrænes for et par år siden, men i en periode var hun på et plejehjem. Som han selv siger det: ”På et plejehjem er der ret steneren. Hun stillede mig foran de ældre og sagde til dem, at de skulle give mig et emne. Og hele det der plejehjem kiggede bizart på mig, så var der én, der kiggede på mig og sagde: ”Søndag”.

”Jungleloven” handler meget om stress. Både hans egen kamp med at komme frem med musikken og hans egen kamp med stress i forbindelse med at få lavet musikken. På nummeret ”Hjernevask” handler det om, hvordan folk får mindreværdskomplekser, på grund af nogle ting i samfundet, og de bliver mere materialistiske, og begynder at jage, for at nå deres respektive mål. ”Det gør ikke noget at du har ambitioner, og gerne vil nogle ting. Problemet er dem du træder over tæerne på vejen, og der er mange der får en sindstilstand der hedder mig, mig, mig og fuck alle de andre”. På pladen siger Pede at yuppierne har vundet, og han er ikke langsom til at sammenligne dem med rapperne i dag. ”Prøv at se på rapperne nu, det er jo dét, de gør nu. Lige pludselig er det blevet i orden, at være sådan en selvoptaget nar, der kun går op i tingene omkring sig selv. Sådan noget synes jeg er dårligt for et samfund. Men det kan også bare være, at jeg tænker for meget over tingene”, siger han med et næsten undskyldende udtryk.

2900 FAKE ASS HAPPINESS

I over 10 år har han præget de københavnske gader, og hans opvækst i blandt andet Hellerup har også sat sine spor. ”Sådan et program som ”2900 Happiness” viser Hellerup med kæmpe villaer og gigantiske forhaver, ik’, men alle de ting de filmer, er overhovedet ikke Hellerup, men filmet i Vedbæk. Hellerup grænser op til Østerbro henne ved Tuborgvej, og jeg har altid boet relativt tæt ved den grænse. Der er villaer, men der er også lejlighedskomplekser”. Selvom han ikke er vokset op i den pæne del af 2900, har han aldrig manglet noget. ”Det er rigtigt nok, jeg aldrig har manglet brød på bordet eller er vokset op i en ghetto i Rusland, hvor folk dør ude på gaden, vel. Men vi sejlede ikke rundt på et krydstogtskib”, fortæller han. Det har aldrig været et problem, at han er fra Hellerup, men han synes alligevel, at han skal bevise noget - og det er jo også lykkedes.

BEVIS NOGET FØRST

Pede har arbejdet sammen med nogle af de tungeste drenge indenfor dansk hiphop, fra L.O.C. til DJ Static. På ”Jungleloven” finder man også svenske Petter, og førnævnte TV-2 frontman Steffen Brandt. Ønsket om at lave musik med medlemmerne fra Rent Mel, er noget som fans i fremtiden måske kan glæde sig til. Desuden er et samarbejde med produceren Rune Rask også et ønske som Pede håber bliver opfyldt. ”Jeg har vundet MC’s Fight Night, lavet nogle plader, er blevet spillet på P3. Jeg har talt med nogle yngre rappere, der beklager sig over, hvorfor de ikke kan lave features med L.O.C, hvor jeg har sagt; prøv at hør her... lav en plade, og så kom tilbage bagefter, når folk har hørt om dig. Folk skal lave benarbejdet og kæmpe for det, så kommer det til at gå meget lettere”, siger Pede med en vis ærgerlighed i stemmen. Pede har selv lavet en masse forarbejde,

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 19

SPIS ELLER BLI’ SPIST

GÅR BARE IKKE I STUDIET

Det er halvandet år siden hans sidste plade ”Stadig beskidt” kom på gaden, og han har som sådan ikke holdt pause siden. Men det har ikke været så nemt, og det var ikke bare at smutte forbi studiet og indspille sangene og sige done. ”Det var meget mere besværligt, fordi det var som om hvert fucking nummer skulle laves om tolv gange. Men resultatet er blevet meget bedre. For man kan virkelig høre, at der er blevet tænkt over rigtigt mange små ting på denne plade”.

GOD KEMI

På ”Jungleloven” forener Pede sine lyriske kræfter med produceren Adam, fordi de på ”Stadig beskidt” havde et godt samarbejde. ”Mig og Adam udviklede en god kemi, da vi gik og lavede pladen, og vi er jo også rigtig gode venner privat. Vi bor lige ved siden af hinanden, og drikker kaffe og træner sammen. Vi laver noget rigtig god musik sammen, det er helt klart ikke sidste gang, jeg laver en plade med ham”, fortæller Pede.

og var tænkt som en plade, som de kunne dele ud til deres homies. Ingen pladeselskaber var en del af processen, og derfor kom det som et chok for dem begge, at pladen fik mega succes da den ramte gaderne... kun to uger efter Pede vandt MC’s Fight Night. ”Vi talte aldrig med nogen fra pladeselskaberne, vi var totalt; fuck det, vi laver det selv, og var pisse ligeglade med alle andre, og så vandt jeg MC’s Fight Night - sindssyg god reklame”, siger Pede energisk og fortæller videre; ”Vi kunne ikke forstå det, vi var forvirrede. I 2006 spillede jeg næsten 80 koncerter, og var i Roskilde og det var bare mega fedt”.

WORKAHOLIC

Udover at arbejde 20 timer om ugen, undervise og studere, har Pede stadig tid til at lave musik. ”Det er jo musikken jeg bruger allermest tid på, mere tid end et fuldtidsjob”, og da jeg spørger om det ikke går ud over studierne, griner han og ryster på hovedet; ”jo, men jeg er en af de der mennesker, jo mere travlt - jo bedre går det”. Det er når han har travlt, at han rent faktisk får arbejdet produktivt. Men han indrømmer selv, at han bliver nødt til at geare ned. ”For min egen skyld, og for mit helbred, for det er ikke for godt”. Pede afslører over for DUBCNN, at han har mere end ”Jungleloven” in the making. ”Når denne her plade kommer, så laver jeg noget der hedder ”Skarpe skud”, som er 4 ep’er, som udkommer i løbet af 8 måneder efter ”Jungleloven” har ramt gaden. Der kommer en ep op 26. april, 26. juni og så videre. Og til sidst bliver ep’erne samlet på en rigtig plade og bliver lagt ud til gratis download til fans og samlere. Dem er vi godt i gang med nu”.

HAR INGEN BMW

Det kan godt være, at de amerikanske rappers flasher bling bling og viser deres kæmpe huse og biler på MTV Cribs. Det er fint, men ikke rigtigt en del af rap-kulturen ifølge Pede. Han flasher ikke big crib, phat rides og fly stil, for som han udtrykker det med et smil; ”for det første har jeg ikke nogen BMW eller et stort hus. Jeg tror jeg ville have svært ved at se mine venner i øjnene, hvis jeg lavede sådan noget musik”. Det er vigtigt for ham, at være sig selv, og ikke spille en form for rolle. Det handler om at være ærlig, og det afspejles i hans musik.

Da Pedes første plade ”Et barn af tiderne” var ude i 2005, havde han ikke en kommerciel bagtanke eller stor marketingsplan. Pladen blev skabt sammen med produceren LuxXx,

22-02-2010 07:43:19


20 ÅR MED DANSK RAP I anledning af at dansk rap har rundet det skarpe hjørne, har vi stukket hovederne ned i den danske rap-skat og fejrer i dette og kommende numre de plader og kunstnere, der har gjort dansk rap til det den er i dag... Dem du altid hører når du er fuld, dem du har glemt, dem du aldrig fik hørt, dem du pumper i din iPod, dem du elsker at hade, dem du fik din første fingerfisse til og dem du ville ønske du selv havde lavet. Nyt og gammelt fra pimps, players, perkere, pionerer, poeter, proletarer, protest-rappere, provokatører, pophelte og pornogangsters. Soundtracket til din ungdom... Kort sagt: DANSK RAP 1989-2009!

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 20

22-02-2010 07:44:04


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 21

22-02-2010 07:44:04


DANSK RAP

4FOD Ord: Jonny Hefty // Billede: René Johannson

DE STOLTE FÆDRE

Rap-gruppen 4FOD, bestående af KamiKasper, Brygs og DJ Simon Stoy, er langt om længe ved at være klar med deres debutalbum. Det får titlen ”Hovedet på blokken” og skulle ramme en pladepusher i din hood i maj. DUBCNN rendte ind i Simon Stizzle og fik sidste nyt fra 4Fod fronten... Mojn. Hva’ sker der med 4Fod? - Ja, mojn do... Så er vi sgu ved at være klar med 4Fod debutalbummet - langt om længe! Kasper og Brygs er jo begge blevet gift og har fået børn i mellemtiden :-) Så vi kommer snart til at høre nyt shit? - Vi lancerer en 4Fod MySpace og Facebook Fanpage med tilhørende street single, og har så release på albummets 1. single i marts. Den hedder ”Løb” og er produceret af Mavix, og Xander (Anne Linnets søn) synger omkvædet. Resten af albummet er produceret af Machacha, JO:EL, Søren Ocansey (fra Nomadix) og undertegnede Simon Stizzle fra 4Fizzle. Har I nogle spændende features med på mikrofonen? - Jep... Udover Xander har vi også Claude, Jacob Valbjørn, Machacha, Clemens, Jeppe Rapp og Bai-D med på pladen. Har I coveret og det hele klar? - Vores gode venner fra Sønderborg; René Johannsen (Moment Productions) og Mark Helmich (Mediehuset Aller) har taget nogle gode coverbilleder og er godt i gang med artwork, design, grafisk udtryk og så videre. I er signet på Slow Shark Records, hva’ er det for et selskab? - Slow Shark udgiver normalt kun indie, rock, electro og pop, men er blevet ret vilde med 4Fod og vi syntes også det kunne være sjovt at arbejde med et ”ikke-hiphop” label. Kommer I ud og spiller jeres nye materiale live? - Som det ser ud lige nu, skal vi højst sandsynligt med Jooks på tour, som support for ham.

www.4fod.dk

KAZPA G DEN FLINKE HATER Ord: Peter T Aagaard // Billede: Morten Sølvtoft

Aalborgenseren Kazpa G har huseret en del år i den danske undergrund, både som battle-rapper, en del af rap-gruppen Gug Tang Klan, og ikke mindst som hemmelig kultfigur. Han smed den 29. januar sin debutudgivelse “Synes du jeg er smuk?” på gaden i form af en online digital-udgivelse i Run For Covers MP3 shop. DUBCNN hev fat i den unge Fedtegreve, for at høre nærmere... Whut up Kazpa Gunz! Du har længe figureret i den danske undergrund, hvordan kan det være, vi først ser en udgivelse fra dig nu? - Hmm, det kan jeg næsten ikke svare definitivt på, tiden har vel bare været moden til det nu. Altså jo, jeg har da været en del af den danske rap-scene i nogle år, men jeg føler selv, at jeg først står på et punkt nu, i min udvikling som musiker og kunstner, hvor jeg kan være bekendt at udgive min egen musik. Der er jo ikke noget der haster, og jeg vil sgu hellere gøre som fx Joe True og Jøden, og vente nogle år med at komme med mit soloudspil, og dermed befinde mig på et acceptabelt niveau som kunstner, frem for jeg havde smidt noget ud, så snart jeg havde lært at rappe bare nogenlunde. Det er der sgu alt for mange der har for travlt med, uden de ofte hverken har talentet eller erfaringen til det. Word. Din udgivelse har fået den noget spøjse titel “Synes du jeg er smuk?” Hvorfor denne titel? - Jamen, ud fra den moderne definition af et smukt menneske, er jeg uden tvivl en meget køn mand, og ved at benytte mig af den pågældende titel, er folk begyndt at lægge endnu mere mærke til det, hvilket var min intention fra starten. Haha, eller det er vel primært fordi det er en ret original og sjov titel, der skiller sig lidt ud fra mængden, på samme måde som selve udgivelsen gør det lidt. Og så bygger den også bare på en masse interne grinere imellem mig og venner. Men hvis jeg skal stille det mere kunstnerisk op, så er “Synes du jeg er smuk?” jo nærmest det, ethvert album og kunstner skrigende spørger om. Om du kan lide det musik jeg laver, om du finder mig spændende som artist, og om du har lyst til at bruge din tid og penge på at dyrke mig frem for andre? Man kan jo nærmest sige, at det er den indirekte titel på alle udgivelser, haha. Nu du siger det. Men hvorfor skal folk så synes, du er smuk, frem for andre? Og hvad kan folk der ikke har downloadet “Synes du jeg er smuk?” ellers forvente? - Det er jo op til folk selv, hvad de vil synes, jeg spørger bare, haha. Men for de folk der har lyst til at investere deres tid i mit produkt, kan man vel forvente en ret intens udgivelse. Jeg er typen som plejer at lægge meget følelse i det jeg laver, selv når jeg spytter mere outrerede tekster, så mener jeg hvert et ord, hvilket jeg selvfølgelig også gør, når der er tale om mere dystre og personlige ting. Hvis jeg skulle beskrive “Synes du jeg er smuk?” som en film, ville jeg nok kalde genren en socialrealistisk splatter-komedie. Derudover tror jeg også, det er en udgivelse, der henvender sig meget til fans af rap og hiphop generelt. Jeg føler selv, at jeg efterhånden befinder mig i det øvre lag blandt danske rappere på et rent rap-teknisk og lyrisk niveau, så altså, hvis du er typen, der godt kan lide hiphop, med meget fokus på ting som vilde flows, komplicerede rimstrukturer og den slags, så tror jeg ikke du bliver skuffet. Og ellers, hvis du bare godt kan lide dansk hiphop, og har lyst til at høre noget, der skiller sig lidt ud fra øvrige udgivelser, uden det bliver for meget af det gode. Cool. Her til sidst hvad kan vi ellers forvente af Kazpa G i fremtiden? - Jamen, jeg bliver sgu nok ved med at lave musik, så længe jeg lever, og så må vi vel bare se, hvor det fører mig hen. Men indenfor en nær fremtid skulle jeg gerne smide et gratis mixtape på nettet, “Apoteosen“ kommer det til at hedde. Bare hvor jeg flipper en masse vers og tracks over en god håndfuld af mine favorit instrumentaler, men derudover er det vel ikke til at sige. Jeg er jo undergrundskunstner med stort U, så vi må jo bare se, hvor de højere magter fører mig hen...

www.myspace.com/kazpag

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 22

22-02-2010 07:44:12


10

NYE DANSKE

MC MELLER Ord: Peter T Aagaard

RAP-VIDEOER

DEN SLANKE SPILLER

Brøleaben fra Ringsted har været for dansk rap, hvad sovs og frikadeller er for dansk kogekunst; en portion uforfinet og uforfalsket tilskud til hverdagen, der feder på den fede måde. På den nyeste single ”Følg efter mig” fra ep’en ”Tilbage til fremtiden ”hører vi imidlertid Meller i en ny jiggy version, hvor han rapper over mere poppede produktioner. Det er jo en nyhed i sig selv, men videoen til nummeret har faktisk fået endnu flere til at hæve øjenbrynet, for Den Fede Spiller har tydeligvis slanket sig... meget. Vi blev nysgerrige efter at høre, hvad der ligger bag stilskiftet og vægttabet, og kontaktede derfor Den Slanke Spiller aka MC MELLER...

KIM HOT ”Pumper dit røvhul”

Du er på gaden igen med en ny ep, nu med en mere club-venlig stil, hvad skyldes stilskiftet? - Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over, at det var et stilskift. Min producer og jeg besluttede, at vi ikke ville bruge samplinger denne gang, fordi vi var trætte af at bekymre os om clearing af dem, og så kom den clubagtige lyd helt af sig selv. Det nye er knap så aggressivt som mine tidligere ting, og jeg har bare haft det sjovt med at lave det og ikke gidet bekymre mig så meget om, hvad folk forventer af mig. Ikke dermed sagt, at jeg ikke får lyst til at vende tilbage til New York-lyden en anden gang.

Den gode hr. Matthesen viser i en video af den mere professionelle slags, blandt andet hvor mange forskellige ting der rent faktisk rimer på ordet ”fjammi?”

Du ser ud til at være nogle kilo lettere, mildest talt, hvad er der blevet af Den Fede Spiller? - Man kan jo sætte en streg over "Den Fede", men spilleren lever skam i bedste velgående. I virkeligheden var jeg bare en tynd dreng fanget i en tyk drengs krop, og nu har jeg så smidt spækkåben. Hvad kan folk så ellers forvente, hvis de har lyst til at tage med dig "Tilbage til fremtiden"? - På numrene "Druktur i Berlin", "Øjne" og "Vestindien" har jeg tekstmæssigt lagt mig mere op ad den Meller, man kender fra Mad Comix med ironisk distance og glimt i øjet. "Følg efter mig" og "Kom herhen" er mere seriøse numre. Selv om titlerne umiddelbart siger det samme, er indholdet i øvrigt vidt forskelligt. Din nye udgivelse har fået navnet “Tilbage til fremtiden”, hvad har ep’en med Michael J. Fox og Christopher Lloyd at gøre? - Titlen hentyder til, at jeg har genoptaget samarbejdet med 3PD, min producer fra de glade Mad Comix-dage, og betragter dette som min fremtidige kurs. Som sagt ikke nødvendigvis musikalsk, men altså samarbejdsmæssigt... Og så er det jo også en hyldest til en fremragende 80’er-klassiker. Og til sidst, hvad kan vi ellers forvente os i fremtiden af Den Forhenværende Fede Spiller? - Først og fremmest er planen at blive ved med at lave det, jeg har det sjovt med, om det så er støvet New York rap eller club-bangers. Man kan jo alligevel ikke stille alle tilfredse. Musikken er til dem, der kan lide det. Resten ved jo, hvor slukknappen er.

Kongen af Hundige bawler i den virkelig lave ende af budgettet i denne video, der byder på skralde-roderi og spisning, samt en mystisk dans af mærkværdig karakter.

FOSTA ft. Smeden ”Rapstars”

Fosta har hooket op med Smeden i en flot undergrunds-video, der viser den mere stenede og sumpede bagside af livet som rapper.

ANDEN ”Umami”

MESTER JACOB ft. U$O ”Ligemeget hvor jeg går”

Mesterhakkeren har sammen med den autotune-elskende U-dollar, lavet noget så sjældent som en dansk rap-video med et plot. Tænk; de psykotiske ekskæresters klub.

HUMME & SOLO SOLITO ”Sjov for en plov”

Det Tårnhøje Helvede & Solo Solito, har ud fra konceptet om hvor meget sjov man kan få ud af sine sidste 500 kroner, lavet en video der konstaterer, at der er en del sjov at hente for en plov.

TMT ”Fra Rydevænget til Trillegården”

Ham Den Lange udlever pædagogisk ghetto version af ”Far til fire i sneen” sammen med sine ballade-glade unger fra sin rap-skole i Trillegården.

PEDE B ”Jungleloven”

Debut-singlen fra Beskidte Pedes nye album. En god klassisk street video med penge som det gennemgående tema. Ik’ så meget pis.

MC MELLER ”Følg efter mig”

Den Originale Brøleabe afprøver sit autotune-talent krydret med bboy moves i en undergrundsvideo, sat i et industrielt kvarter. Uden tvivl en sammensmeltning af udtryksmåder.

SKAEVE TONER ft. Johan Olsen ”Stille sne”

De skrå rappere hooker op med Kim Larsen-klonen i en video, der indfanger den kolde og grå stemning fra en af de værste vintre Danmark har set i nyere tid.

KAZPA G ft. Jøden & J-Spliff ”Min nye ven”

En video i bedste håndholdte rowdy YouTube stil, hvor Fedtegreven Gordon får besøg af sine rappende venner. Det mildest talt kaotiske resultat er en børnefødselsdag for barnlige voksne.

www.myspace.com/mcmellerdk

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 23

22-02-2010 17:03:27


Livet starter når det slutter

Ord: Kasper Gordon

Rygterne florerede sidste sommer. En ny supergruppe var blevet dannet. Et band som skulle bestå af ingen ringere end Danmarks nok mest hardcore gruppe, Suspekt, samt den tunge banger L.O.C. Inden længe begyndte de første numre at se dagens lys. Hvor mange nok havde forventet at høre en tung sammensmeltning af det onde og bangende, viste det sig i stedet, at Selvmord mere var en flok unge herrer med kærestesorger, der havde byttet de hårde beats ud med mere poppede og hit-venlige produktioner. Nogle hiphoppere fik rappen galt i halsen, andre åd det råt. DUBCNN smed en håndfuld spørgsmål efter de forhenværende farlige drenge...

Hvorfor valgte I navnet ”Selvmord” til gruppen? - Det var det, der passede bedst til indholdet af tekst og musik. Hvordan er det, at gå fra at være i rapgrupper til at være i et band? - Hmm, godt spørgsmål… det har vi egentlig ikke tænkt så meget over. Vi er jo de samme mennesker der arbejder sammen på kryds og tværs. Der er flere om beslutningerne, men dermed også flere ideer på bordet. Musikken krævede et mere band-agtigt udtryk, da det som udgangspunkt ikke har særlig meget med “traditionel hiphop” at gøre (hvis der altså er noget, der hedder det). Vi har prøvet at lave et album, der går på tværs af genrer og det krævede at vi formede os mere som et band, så det brød med de traditionelle dogmer. Der er kun et enkelt fingeraftryk på albumcoveret, hvorfor har I valgt at gøre det så anonymt? - Det ser bedre ud, budskabet går klarere igennem. Fingeraftrykket kunne være hvem som helst, ligesom indholdet i teksterne. Var det en anderledes oplevelse, at lave sange, hvor I krænger hjertet ud? - Både ja og nej. For vi har sgu altid krænget hjertet ud i det vi laver, men det har været anderledes at gøre det på denne måde, med 10 numre plus det løse, som alle handler om forhold.

Det er meget personlige sange der er på albummet, har det været vanskeligt at være fælles om de samme følelser? - Det er altid vanskeligt at finde de helt samme ting, så vi har taget udgangspunkt i os selv og derefter ladet os inspirere af hinandens inputs (eller hva’ man nu kalder det). Dette er også grunden til, at det gennemgående “emne” på albummet er forhold til andre mennesker / det modsatte køn. Det musikalske univers som Rune Rask og Jonas Westergaard har skabt, er meget elektronisk og up-tempo, hvordan endte I i den stil? - Vi brugte cirka et halvt års tid på at lave forskellige numre, men endte efter en tur i sommerhus op med den lyd som er gennemgående på albummet. Vi ville gerne finde en vej der kunne samle alle numre, og så hellere have lidt mindre med på albummet. De fleste producere arbejder udelukkende med plug-ins og de rigtige maskiner er erstattet af digitale moduler. Vi fandt ud af, at vi gerne ville prøve at lave et album, der var så analogt som muligt, således at alle instrumenter og effekter er lavet af fysiske maskiner. Der er ingen bandeord på albummet. Er drengene bag ”Kinky fætter” og ”Undskyld so” blevet for voksne til den slags? - Hver ting til sin tid. Nu har vi lavet en del albums i netop L.O.C. og Suspekt konstel-

lationen, så det er nærmere; drengene bag ”Kinky fætter” og ”Undskyld so” vil lave noget nyt og anderledes - fordi vi har lyst og fordi vi kan. - I skal spille koncerter nogle meget fornemme steder, hvilken oplevelse kan publikum forvente? - Vi har valgt Operaen og Århus Musikhus, for at give folk en anden oplevelse end den de er vant til - ligesom albummet. De to ting hænger sammen, og vi prøver altid at lave noget, som vi selv gad at kigge på, noget som er ekstraordinært og uforudsigeligt. Vi har valgt kun at lave disse to koncerter, for at gøre det til en speciel oplevelse, som man kan se tilbage på og savne… for det kommer ikke mere! Vi ønsker ikke at malke projektet, selvom vi da helt sikkert godt kunne ta’ på en seriøst omfattende disco-tour, men det er ikke sådan vi ønsker folk skal opleve dette projekt. Kvalitet frem for kvantitet om du vil. Få, specielle koncerter i stedet for de normale, hvor folk sejler rundt, haha. Er der planlagt mere musik fra Selvmord som gruppe, og kommer der så slet ikke noget nyt fra L.O.C. og Suspekt mere? - Vi spiller de her to koncerter med Selvmord og en række festivaler, så det ka’ man glæde sig til! Fremtiden er åben. www.selvmord.nu

"Vi fandt ud af, at vi gerne ville prøve at lave et album, der var så analogt som muligt, således at alle instrumenter og effekter er lavet af fysiske maskiner" DUBCNN 6 - pt1 e.indd 24

22-02-2010 07:44:21


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 25

22-02-2010 07:44:25


Ord: Peter T Aagaard Billeder: Carsten Bundgaard

BUMSESTILEN INGEN GIMMICKS Bumsestilen vandt DM i Rap tilbage i ’99 blandt andet foran de kommende Nik & Jay. Selv repræsenterer de den diametrale modsætning til platindrengene. Rapperen Thomas T og produceren Swab laver hiphop som de selv synes den skal være, fyldt med meninger og menneskelighed. DUBCNN tog en snak med drengene om deres nye ep, punchlines, politik og Jylland...

Navn: Thomas Thomsen Streetnavn: Thomas T Alder: 31 Hvor’ du fra: Esbjerg Hva’ har du gang i: Hårdtspyttende super MC og repræsentant for Bumsestil Hit Squad. Skateboard- og vinyljunkie med hang til hiphop, punkrock, og reggae. Udover det arbejder jeg som pædagog i en ungdomsklub og er far til Mathilde, født i februar. Navn: Jesper Schwabe Andersen Street name: Swab Alder: 29 Hvor’du fra: Herning/Sunds - bor i Århus Hva’ har du gang i: Working 9 to 5 eller... Producer og beatmaker i Bumsestilen, remixer, spiller reggae med bandet ”Kong Salami”. Hvorfor hedder ep’en ”Ude af trit med flokken”? Thomas: Fordi vi føler os ude af trit med flokken. Både musikalsk men ofte også som menneske. Musikalsk har vi aldrig rigtig følt

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 26

at vi passer ind i resten af den etablerede hiphop, eller musik-scene for den sags skyld. Vi kan ofte ikke relatere til og identificere os med hvad der sker og ser os ikke rigtig som en del af det. Der er ikke en kasse, man kan sætte os i, eller en niche hvor vi passer ind. Da det vi laver, altid er anderledes eller skiller sig ud på den ene eller den anden måde. Vi har vores egen lyd og kører vores eget ræs i vores egen lille niche. I siger, at jeres gimmick er, at der ikke er noget gimmick, kan I fortælle, hvordan det skal forstås? Thomas: Det skal forstås ordret. Der er intet fordækt og ingen skjult dagsorden. Vi har ikke en påtaget attitude, et bestemt budskab, eller nogle materielle ting som vi prøver at profilere os på i vores musik. Det skal være rent og ægte hele vejen igennem. Så vores gimmick er, at der ikke er noget gimmick. Det er musik for musikkens skyld. Vi er hvad I hører... Bumsestilen blev en duo, hvor Swab er kommet med som fuldgyldigt medlem, hvordan foregik det, og hvordan lærte han at køre bumsestilen? Swab: Jeg tror det var omkring 2002, hvor jeg var dj til et jam hvor Bumsestilen også spillede. Vi kom i snak og de bad mig sende nogle beats, hvilket jeg gjorde. De diggede beatsne og insisterede efter noget tid på at jeg skulle være med i gruppen. Efterfølgende er Busse så droppet fra. Thomas: Ja, Busse har desværre et tidspunkt i sit liv, hvor der ikke kommer så meget

kreativt ud af ham musikalsk. Men det er vigtigt for mig lige at pointere, at alle stadig er på god fod med hinanden. Og Busse er en af mine bedste venner! På ep’en skifter lydbilledet fra flotte strygerarrangementer, over rock-inspirerede produktioner til boom bap, hvorfor så varieret? Swab: Vi har lavet det vi følte for, uden at fastlåse os til en stilart. Vi ville også prøve at lave et album, som er mere spændene for lytterne, i stedet for rene Premier-agtige beats, som i bund og grund lyder som det samme hele pladen igennem. Hvilket rigtig mange plader lider under efter vores mening. Folk der husker Thomas T for de vilde, humoristiske punchlines, vil måske blive overrasket over tekstuniverset på ”Ude af trit...” hvordan vil I selv beskrive udvilkingen? Thomas: Jeg vil nok beskrive udviklingen således, at vi er blevet meget bedre til det vi laver. Plus at vi er blevet mere favnende og har fået et bredere perspektiv. Vi er nok også blevet mere eksperimenterende i lyden. Som du selv siger, er der nok mange der forbinder mig med punchlines. Hvilket jo er fedt at blive husket for. Men der er andet og mere i mig end bare punchlines og det har der altid været. Men på ”Ude af trit med flokken” er emnerne nok mere ligeligt fordelt, hvis man kan sige det sådan… Kan man det? Jeg mener at ordbillederne i stedet vil fastholde lytteren og gøre at folk lever sig mere ind i teksten eller historien. Og at ordbilleder gør lyrik mere interessant at lytte til.

22-02-2010 07:44:29


Jeg går ud fra folk ikke render rundt og er vildt yo-to-the-streets i down town Hjerting. Så hvor finder I inspirationen til at lave rap? Thomas: Nej Peter, jeg er ikke så tit i Hjerting, men efter mørkets frembrud patruljerer jeg mit kvarter på udkig efter wack MC’er. På en stjålet damecykel mens jeg kaster bandetegn og dubs til højre og venstre! Det med inspirationen er vist den samme gamle kliche: Menneskerne omkring mig og hverdagslivet på godt og ondt. Ellers er der skateboardkulturen, som jeg altid har været en del af... Bliver også inspireret af reggaemusik og punkrock og andet hiphop. På nummeret ”Korthuset” er teksten nærmest anti-anti, hvad er tankerne bag det nummer? Og der sker jo meget på den politiske rap-scene for tiden. Er I ikke bange for at blive ilde set i miljøet efter nummeret? Thomas: Vi er af den opfattelse, at der er flere og flere mennesker, især af de unge, som har politiske holdninger, eller er politiske aktive og det er jo superfedt! Man skal stå op for det man tror på. Men med nummeret ”Korthuset” sætter vi spørgsmålstegn ved hvorfor folk er politiske. Som du selv siger, så sker der meget på den politiske rap-scene for tiden. Og man kan undre sig over, hvor al den holdning og aktivisme pludselig kommer fra? Der er pludselig folk overalt der råber; fuck Anders Fogh, fuck Pia Kjærsgaard. Jeg er helt enig med dem! Men ofte synes jeg, at der mangler holdning bag udtalelserne. Politik er en alvorlig ting, der for nogle menneskers vedkommende gælder liv og død. Så derfor synes jeg at det er usmageligt, hvis man bruger en politisk holdning til at skabe eller pleje en kunstnerkarriere. Desuden langer vi i nummeret også ud efter alle dem, der råber ”fuck normerne”, men samtidig passer perfekt ind i normerne for deres egen lille gruppe. Jeg går også ind for fri hash og synes også, at hver eneste by burde ha’ et ungdomshus, hvor kultur kan udfolde sig. Men samtidig så synes jeg der er større pro-blemer i verden. For ser man ud over sin egen næse, er der steder i verden, hvor børn sulter og hvor der foregår folkemord lige nu. Er det ikke vigtigere i første omgang, at fokusere på dem end et ungdomshus? Så vil man være aktivist, så vær en rigtig aktivist og gør det helhjertet. Det er egentlig budskabet i sangen. Hvis I kunne gøre dansk hiphop en smule mere bumset, hvad skulle der så ske? Thomas: Så skulle folk være lidt mere originale og kreative. Vores udgangspunkt er, at vi hele vejen igennem skal ha’ vores egen stil og en original lyd, uden at gå på kompromis. Det synes jeg at mange grupper i hiphop og også andre genrer, for den sags skyld, man-

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 27

gler. Ofte ved du ikke, hvad det er for en gruppe du lytter til, før rapperen går på. For beatsne kunne lige så godt være den enes som den andens. For mig virker det som om at tendensen ofte er at prøve at ramme tidens toner og ride på ryggen af hinanden, frem for at være kreativ og skabe noget selv. Og så er jeg træt af at høre på hvad rappere har… i stedet for hvad de har i sig! Det er som om, at det at have skills på mikrofonen eller som beatmaker ikke længere er så vigtigt. Nu er det nok bare at have en ”smart” attitude eller den helt rigtige ”swagger”, hvis man vil frem, hehe. Den tendens er jeg ikke tilhænger af. Giv mig skills!

Ellers noget vi skal vide her på falderebet? Thomas: Vil gerne fortælle at der er officiel udgivelsesdato på ”Ude af trit med flokken del 1” 22/3. Desuden holder vi release-koncert på spillestedet Tobakken i Esbjerg 20/3, hvor vi får support af M-Cnatet. Ugen efter er der releasekoncert på Loppen på Christiania, i forbindelse med udgivelsen af ”Spytbakken 4”. Vi vil takke alle for jeres støtte, for at lytte til vores musik og komme til vores shows. Og vi håber meget på at I vil tjekke vores ting og støtte op omkring det. BIG up!

Lyricists lounge

BUMSESTILEN ”DER ER INGEN...” Vores gimmick er der er ik’ noget gimmick...

Der er ingen smarte attituder der er ingen der skal fortælle os hvordan musik det lyder der er ingen kompromis, der’ ingen billige tricks i ærmet, ingen klicheer for at være med, der er intet halvhjertet det handler ik’ om materielle glæder der er ingen store slæder, der er ingen guldkæder vi kender ik’ nogen der kender nogen, så vi kan få noget forærende der er ingen baggy t-shirt, der hænger mig til knæerne. ingen musikvideo med halvnøgne damer ingen reklamer og intet påtaget hiphop slang og der er ingen at klappe på ryggen, der er ingen at sutte røv på men at ta’ mig ud på en mikrofon, kan du kun prøve på! der er ingen glimmer og glamour, der er ingen der bluffer der er ingen glorificering af vold og stoffer der er ingen billige piger, ingen mærketøj, der er ingen dikkedarer til at kompensere for de ting vi ik’ har… Man skulle nødig skille sig ud I en verden hvor materialisme er gud Hop på ryggen af hinanden og rid Tag jeres penge og berømmelse og skrid! Tag jeres pop og stik det op Jeg vil aldrig følge trop Jeg vil ik’ være en del af jer og det har jeg aldrig været… Der er ingen funky hit-single til radioen, hvad havde du troet? der er ingen stjernenykker, der er ingen nykker overhovedet… der er ingen PR stunts, der er intet mediescoop der er ingen syge homies, intet hårdnakket crew der sidder bag lås og slå, for det er ik’ vores stil men jeg kan sende en mail til fængslet og vedhæfte en fil der er intet spil for galleriet, der er ingen lefleri der ingen linie der skal følges, der er ingen kasse i kan sætte os i der er ingen berømmelse der er ingen pragt, der er ingen jagt på en 5-stjernet bedømmelse Der er intet trendy over den måde beatet swinger på der er ingen bagtanker, der er ik’ noget at sætte en finger på intet der skal bevises, der er ingen klicheer som fyld det er musik for musikkens skyld! det er bare en god producer og en god MC der gør det på vores egen måde. det’ Dj Swab og Thomas T… Omkvæd

22-02-2010 07:44:29


Ord: Shahin Aakjær Seyed Nasrola // Billeder: Hideout

I 2004 landede Rent Mel med en ny lyd, et nyt navn, en ny plade og et nyt medlem. Den nye mand i gruppen, var Mikkel Mund. Siden har Hennesey udgivet en EP og Jooks har leveret et anmelderrost album. Mikkel Mund har været at finde til en række jams, på en lang række kompilationplader. Det har været med til at hæve forventningerne til ham, der ikke blev mindre med videoen til ”Hund efter kat” og signingen til Cocoon Music, og nu skal der være et soloalbum på vej. DUBCNN besluttede sig for at høre om projektet fra Mikkels egen mund, så vi drog ud for at finde ham... En ellers lang vinter er ved at miste sit tag i København, og dagens første solstråler følger mig ud på Amager. Her skal jeg mødes med Mikkel Mund og hans producer David Benja og snakke om deres kommende plade. Så snart jeg træder op i Davids lejlighed, bliver jeg budt på smil, kaffe og chokoladekage. David Benja virker oplagt og frisk, imens Mikkel udmattet fortæller, at han har sprunget over nogle forelæsninger på universitetet, for at komme her og hurtigt skal tilbage... Det første samtalen bevæger sig ind på, er at de netop er blevet signet på Cocoon Music, som også har IdaAida i folden. Mikkel fortæller: ”Vi kontaktede dem, og fortalte at vi havde en plade og spurgte om de kunne have interesse i det? Så de kom ud i studiet og hørte det, og sagde at de gerne ville lave noget”. Da jeg spørger ind til, om de ville udgive den selv, hvis ikke de fandt et selskab, supplerer David: ”Uanset hvad, ville vi bygge et fundament for Mikkel, med den første plade, lige meget om vi skulle udgive den selv, eller om vi fandt et selskab, der ville gøre det”. Da jeg spørger ind til, hvordan samarbejdet imellem dem startede, lyder svaret fra Mikkel: ”Atilla er en fælles ven vi har, som hookede os op. Jeg havde egentligt kun mødt David ganske få gange før”. David bryder drillende ind: ”Du har bare været stiv til alle Rent Mels shows, så du ikke kan huske mig. I virkeligheden har vi mødtes tusindvis af gange, hæhæ”. Efter en del jokes og lidt kaffe, samler Mikkel op på spørgsmålet: ”Jeg havde lavet et nummer på ”Et Glimt Af Fremtiden” kompilationen. Det spillede jeg for Atilla til en fest, og han sagde at jeg bare skulle have nogle beats og så ville jeg sagtens kunne lave flere ting. Jeg havde på det tidspunkt tænkt, at jeg ikke gad at lave mere musik, men han hookede mig så op med David. Så prøvede vi at arbejde sammen nogle gange og det lød meget godt”. Indtil videre, har de to, kun optrådt en gang med de nye numre, som vil være at finde på pladen. Mikkel uddyber: ”Vi fik for lang tid si-

den en henvendelse fra Dakota, og det var egentligt et tilfælde, at det var det første sted vi kom til at spille med det. Vi havde Hennesey med som backup og vi spillede en del fra pladen og også noget fra Rent Mel. Det virkede som om folk synes det var fedt og så var det fedt for os, at prøve de nye ting af”. Hvorfor skal lige netop denne plade ud? Hvorfor skal man vælge lige netop den, når man står nede i butikken? Mikkel svarer: ”Man kan jo sige, at det er mit livsværk, jeg har jo været i hiphop, siden jeg var 14-15 år og nu er jeg efterhånden en gammel mand, så jeg har brugt halvdelen af mit liv på det og har ikke udgivet noget som var mit eget. Det synes jeg det var tid til at gøre. Jeg kan ikke trække mig ud af hiphop, før jeg har lavet en plade, hæhæ... Jeg vil også gerne trække hiphoppen, og musikken generelt, over i en mere velovervejet retning. Der er tit når man hører hvad folk siger, så tænker man ”Har du virkeligt siddet og tænkt at det her er, hvad du vil sige, de næste 100 gange du er ude og spille?” Jeg vil gerne sige noget som giver mening, noget man kan stå ved som voksent menneske, så det ikke bare bliver teenage-gøgl”. David Benja nikker og supplerer: ”Vi ville gerne lave en ordentlig plade på vores præmisser. Beatsne skulle være ordentlige og rappen skulle være ordentlig. Noget som også vil være fedt om nogle år, noget solidt”. Jeg vender mig mod David og spørger: ”Hvad kan Mikkel Mund, som rapper, som de andre måske ikke kan?” Han tager en tår kaffe og svarer: ”Jeg synes at Mikkels største styrke er, at han kan fortælle noget humoristisk men samtidigt alvorligt. Meget simpelt, gennemført og i øjenhøjde. Han er en kombination af indhold og levering. For han har rent faktisk en fed vokal. Nogen rappere har desværre, måske gode tekster, men en fucked up stemme, der gør at man ikke kan holde ud at høre på, hvad de siger. Mikkel er en af de rappere, der har en rigtig fed vokal, som han kan finde ud af at udnytte. Så er han til og med rigtigt rutineret”.

Spørgsmålet bliver vendt om og det bliver Mikkels tur til at fortælle om David: ”Altså han kan få det til at lyde godt, hvilket jo er et vidt begreb. Det hele passer sammen på hans beats. Det kommer til at minde om et stykke musik, i stedet for at lyde som en lyd og nogle trommer. Der er en følelse af, at det er et helt nummer, på hans beats. Så har han en god forståelse for, hvad man mener, hvis man vil have ham til at passe det til, for det kan være svært at beskrive, hvordan det man vil have lyder”. David vender efter lidt tid tilbage til spørgsmålet om, hvordan de synes deres plade skiller sig ud: ”Vi gider ikke det der med at lave old school hiphop beats med noget tilfældig rap kastet indover. Vi vil lave hele sange, der giver mening fra start til slut. Så har vi også været 50-50 om det, så det ikke kun har været den enes ideer. Hvis han nu sidder uden en tekst og får et beat, så kan det være det inspirerer ham til at skrive en tekst, han ikke havde regnet med at skrive”. Da jeg beder dem om, at fortælle om de stemninger der præger pladen, siger Mikkel: ”Den er meget trist og den er meget melankolsk. Det er ikke en tude-cd, men den er life-is-a-bitch-and-then-you-die-agtig. Den er ikke haha-agtig, men man bliver nødt til at have noget humor også. For eksempel er der et nummer der hedder ”Gi’ mig ik’ skylden for dine fucked up børn”, som bare startede med en tanke om, at det kunne være en sjov titel. Der er selvfølgelig en masse humor i den sang, selvom den også indeholder en masse alvorlige ting. Når man skriver, så laver man en masse billeder oppe i folks hoveder. Hvis man er bevidst om de billeder, så kan man sagtens både spille på at det skal være noget rigtigt og noget alvorligt, men man bliver ligesom nødt til at spæde det op med noget, og det er som regel humor jeg bruger”. Til sidst prøver jeg at få en releasedato ud af dem, men de fortæller at de stadig ikke er helt sikre, men regner med engang her i foråret. Så der er vel ikke så meget andet for, end at væbne sig med tålmodighed...

”Jeg vil gerne sige noget som giver mening, noget man kan stå ved som voksent menneske, så det ikke bare bliver teenage-gøgl” DUBCNN 6 - pt1 e.indd 28

22-02-2010 07:44:32


VI HAR FÅET NY HJEMMESIDE GS O L B P VI TV N N C DUB RENCER UR K N O K

TJEK DET UD PÅ

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 29

DUBCNN.DK

22-02-2010 16:29:36


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 30

22-02-2010 07:45:12


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 31

22-02-2010 07:45:16


NYT DANSK STREET WEAR BRAND HYLDER HUSTLERE Redigeret af Jonny Hefty

WIFEBEATER

WIFEBEATER er et nyt dansk street wear brand, der stikker dig en flad lige i smasken! Deres første kollektion hedder ”HUSTLER SERIES” og er en hyldest til hustlere - et brand om hustlere, til hustlere og af hustlere! Hvad enten du er en fattig knægt der grinder for at betale huslejen, eller en mangemillionær der bare lige skal have råd til de diamantindfattede hjemmesko i ægte enhjørningeskind så forstår du, der skal hustles for at komme frem. Der er foreløbigt 4 t-shirts i ”Hustlers Series”, men der skulle være flere på vej så hold øje med www.wifebeater.dk // De 4 tee’s herunder er set til 299,95 kroner stykket på www.runforcovershop.dk

T-SHIRTS

WITH ATTITUDE

PETER TAXTOFTE Mød Peter - med et stort smil og den rødvinsrøde næse kommer han spankulerende igennem dit lokalområde! Peter har røven fuld af penge, men ingen problemer! Hvordan, spørger du? Jo, ser du, Peter har vendt det gode gamle ordsprog ”Mo’ Money, Mo’ Problems” om til ”Yo’ Money, No Problem” - så måske du lige skulle tjekke DIN saldo!

DR. DICK Ah ja, plastik-kirurgen - det moderne menneskes bedste ven. Med mindre, selvfølgelig, at kirurgen er mere interesseret i at implantere dine penge på hans konto - end i dit velbefindende. Vi forestiller os, at Dr. Dick er lige netop sådan en fæl fyr!

FRESH PRINCE Ja, vi kender den alle - den klassiske tv-serie med en ung sort fyr fra ghettoen, der flytter ind ved en rig familie og nyder godt af deres søde liv. Vi siger ikke at han er en guldgraver, vi siger bare at han ikke roder med nogen negere der er gået i stykker.

STEIN SWAGGER Denne karakter er kendt som Stein, men du kan bare kalde ham Mr. Swagger. Poleret og anstændig på overfladen, men altid klar til at tage røven på alle og hoppe på sit privatfly med bankens penge - det er derfor han kaldes the King of Hustlin’!

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 32

22-02-2010 15:36:33

PPL D


WWW.PELLEPELLE.COM WWW.DROPDEAD.DK

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 33 PPL DROPDEAD.indd 2

22-02-2010 07:45:31 16-02-2010 13:54:28


MC TIA PÅ SPRING

til KBH i Hun er født i Stockholm, flyttede så spraglet som hendes outfit. lige er der rie, histo men du , en RUC har på TIA MC r hun en Bachelor of Arts flere verdensdele. Til daglig læse en til scen på eller e ’93 og opvæksten er foregået i tiqu i KCL’s Bou med skøre hiphop-projekter nede of des ”Sha også EP kan ligeså let finde studinen i gang nye ers rapp et passende hedder den alsidige Meg ler. opo metr pas Euro op... af et jam i en at slå sit navn fast i dansk hiph rne MC Tia på spring til endelig Variety”. Med udgivelsen står erfa

”They ask me what I am, I’m a cultural gypsie / freestyle when I’m tipsy - get a little frisky”

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 34

22-02-2010 07:45:35


Ord: Peter T Aagaard // Billeder: Nicolas Bossé, Siona Johnson & Olivia Farias Rocque

Du er en af landets få kvindelige MC’s, hvad fik dig til at samle mikrofonen op? - En blanding af flere ting. Jeg startede med at skrive sange da jeg var så’n 6 år gammel. Jeg er vokset op i et mega musikalsk hjem, min far var musikjournalist på DR i 20 år og min mor har lavet internationalt organisationsarbejde, så vi har hørt alt fra mongolsk strubesang til afrikansk kweito til rock og soul derhjemme. Jeg ”oplevede” live rap som stærkest, på en tur til Capetown, Sydafrika, hvor min far hev mig med på en ”open mic club”. Der stod jeg så, lille og bleg, og syntes at det var det vildeste ever, at gå sådan til den på mikrofonen. Ikke så lang tid derefter købte jeg Wu-Tang’s ”36 Chambers” og tænkte, at det her kan jeg også lave! Sydafrika er jo langt væk hjemmefra. Hvordan fandt du ligesindede at rappe med og for? - Jeg har altid været et typisk enebarn. Sådan en mærkelig én der sad i hjørnet og tegnede. Men samtidig har jeg været den vildeste ”performer” siden jeg var lille. Jeg har gået til klassisk klaver, ballet, street dance og den slags. Jeg har altid hængt med drenge, så jeg blev vel på en eller anden måde suget ind i det, fordi jeg kendte nogle fyre der lavede hiphop. Det ledte til at jeg mødte rapperen ALX og vi begyndte at skrive sammen og optræde rundt om i Danmark. Det førte til en 12” vi udgav med DJ Noize. Samtidig skete der også en masse i miljøet omkring Showstoppers, så det ene førte til det andet.

Har du nogensinde overvejet at skifte til rap på dansk? - Nej. jeg har lige været på en tur i Berlin og spille med pigerne i mit crew, KCL & Nellie. Der freestylede vi hver dag på dansk, og det var skide sjovt. Tyg lige på: ”Du får dig en maveslasker / din skide skinkegnasker / du du’r ik’ til andet end en pavevasker”. Men det gør jeg kun for sjov, eller hvis man gi’r mig rigtig mange drinks...

Der er en meget stemningsfuld soul’et atmosfære på den, hvor involveret har du været på producer-siden? - Altså... jeg har virkelig haft mange beats ind over pladen! Heldigvis kunne Steebeat Wonderz sammen levere præcis den vibe, jeg ville have. Men jeg er inde over co-produktionen, mixning og nogle gange er det mig der digger crates, for at finde det usamplede sample, hehe.

Jeg har set dig optræde i kjole. Hvor meget betyder din kvindelighed, når du rapper? - Det betyder meget. Da jeg var yngre, var jeg meget tomboy-agtig og gik kun i baggypants. Ikke fordi man ikke kan være feminin i baggypants, men nu er jeg altså en kvinde, og det at se godt ud og føle sig både feminin og stærk, er jo helt fantastisk.

Er der et nummer eller en linje eller en detalje derpå, som du er særlig stolt af at have fået med? - Hmmmm! Jeg er glad for alle numre, men jeg er ret stolt af ”Pimp Your Soul”. Den skrev jeg på en halv time, fordi jeg bare havde mega optur over beatet! jeg hoppede rundt, og lod som om jeg kunne breake på gulvet og skulle alt muligt samtidig. Da jeg så kom i studiet, kunne jeg SLET ikke indspille det og blev pisse sur. Så det blev først færdigt klokken 4 om morgenen, haha.

Er der nogen forbilleder i pige-hop, eller døde de, da Lauryn Hill begyndte at spille akustisk guitar? - Haha, jeg synes stadig der er mange seje. Jeg giver den op for alle kvinder, der tør folde sig ud på scenen uden at synge lalala. For eksempel er der mange dope franske kvindelige MC’s. Min veninde Yarah Bravo fra One Self gør det godt og det gør canadiske Eternia også. Du har udgivet den anmelderroste ”Shades of Variety” for nylig, fortæl om den... - Det er en meget personlig ep. Det har taget næsten 2 år at få den ud. Jeg startede med at skrive på den, da jeg boede i Stockholm, så flyttede jeg til Paris og indspillede videre, så flyttede jeg tilbage til København og færdiggjorde den. Det er den sædvanlige historie. Jeg havde 2 interesserede labels, men de havde en bestemt idé om, hvordan den skulle markedsføres, og jeg havde en anden. Til sidst gad jeg ikke mere, sagde fuck it og sparede nogle penge sammen og udgav den selv.

Hvad skal der ske med MC Tia herfra? - Jamen, det har jeg også overvejet. Jeg sagde til mig selv, at jeg var færdig med at indspille nu. Men så er jeg lige pludselig i gang med at udarbejde et helt album. Udover det så skal jeg have et pige-jam i gang snart og jeg skal spille rundt i Europa igen i sommer. Jeg har også lige lavet noget Pirat TV med Girls With Grillz, så vi skal også ud og spille sammen. Har du nogen piger eller drenge du gerne vil sende shoutouts til? - Ja! Stor shoutout til DUBCNN, det er fedt med et hiphop mag. Kæmpe big up til min DJ LP2 og producerteam Steebeat Wonderz. Masser af knus til KCL & Nellie aka mit girl crew ”B-Mennesker/Kvinder”. Love til min fantastiske manager Anders og et stort booty smæk til Girls With Grillz! www.myspace.com/mctia

Har miljøet været god mod dig, føler du dig godt tilpas i dansk hiphop? - Altså jeg elsker hiphop-miljøet som sådan. Der er en masse shit, jeg ikke er nede med i det, men det er jo halvdelen af min personlighed, kan man sige. Nej, jeg har ikke fået så meget love og props i Danmark, som jeg har i udlandet. Men jeg tror også det har lidt at gøre med, at jeg selv har ”holdt mig lidt ude” og det at jeg rapper på engelsk, gør det sgu ikke nemmere.

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 35

22-02-2010 07:45:40


Snap

shots

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 36

: Jon

ny He

fty

22-02-2010 07:47:00


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 37

22-02-2010 07:47:02


Snapshots: Jonny Hefty & Peter T Aagaard

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 38

22-02-2010 07:48:12


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 39

22-02-2010 07:49:25


GANGSTA RAP COLORING BOOK

Ord: Kasper Gordon // Billeder: Jonny Hefty

“Gangsta Rap Coloring Book” er præcis det som titlen antyder - en farvelægnings malebog. Dog er de mere typisk børnevenlige motiver af prinsesser og bamser her blevet byttet ud med farveløse portræt-tegninger af nogle af de største legender og ikoner fra den amerikanske gangsta-rap-scene. Så hvis du stadig skulle savne de kreative udskejelser fra din barndom, får du hermed chancen for at finde farveblyanterne frem igen, og finde ud af hvordan Biggie egentligt ville have set ud, hvis han var født med gul hud, eller hvordan en tilbagelænet Crip som Snoop Dogg, vil tage sig ud klædt i rødt… Forlag: Last Gasp. Illustreret af Aye Jay. 48 sider. Set på www.runforcovershop.dk til 99,95 kroner.

HUSKMITNAVN COMICBOOKS

Den allestedsnærværende multikunstner HUSKMITNAVN har fundet en ny måde at udtrykke sig på - the huskmitnavn blog - hvor du kan kigge med indenfor i kunstnerens værksteder og se graffiti og galleriåbninger, old school pieces, skitser, skægge og stemningsfulde billeder fra gader og stræder og i det hele taget følge med i HUSKMITNAVNs mange kreative udfoldelser. Bloggen opdateres hyppigt og består hovedsageligt af snapshots... Ik’ så meget snak! Kort, kontant og på engelsk!

www.huskmitnavn.blogspot.com Ord: Jonny Hefty

MOEBIUS & JODOROWSKY Hvis du var ung i 80’erne, husker du sikkert de store gule lånerkort man skulle vise på biblioteket. Og så husker du heeelt sikkert også den tids mest syrede science fiction tegneserie, som altid var udlånt - den metafysiske samfundssatire om antihelten og detektiven JOHN DIFOOL. Igennem hans psykedeliske oplevelser i et dystopisk, klasseopdelt samfund, hvor teknologi er religion og organhøstning en realitet, møder vi blandt andre betonfuglen Deepo, de onde Teknokrater, undergrundsgruppen AMOK, krigermunken Metabaronen, det androgyne barn Soluna og INKALEN. De 6 album regnes i dag som et episk

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 40

mesterværk og en milepæl i tegneseriekunsten og blev til i samarbejde mellem den chilenske filmskaber og forfatter Jodorowsky og den franske tegner Moebius (aka Jean Giraud, kendt for serien om Blueberry). De 6 album har været svære at opdrive i mange år, men nu har forlaget Faraos Cigarer samlet dem under navnet "Inkalen" i en lækker hardback udgave, med ny og mere dyster farvelægning og kraftigere outline, 50 siders forord med grundig introduktion til Inkal-universet, bibliografier, interviews, plus et ikke tidligere udgivet kapitel. "Inkalen" af Alexandro Jodorowsky og Moebius. Forlag: Faraos Cigarer. 352 sider. Vejl. pris 398,- kroner.

22-02-2010 07:50:16


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 41

22-02-2010 07:50:16


Ord: Peter T Aagaard // Billeder: Koch Records & Peter T Aagaard

Reglerne er som følger: tag 4 af verdens bedste MC’s, der hver især kan skære igennem i freestyles, på album og scenen. Smæk dem sammen i en gruppe, og giv den opgaven, at de skal slagte hver en eneste linje de rapper. Resultatet er, at Royce Da 5’9, Crooked I, Joe Budden og Joell Ortiz giver den fuld gas på mikrofonen i supergruppen Slaughterhouse. De 4 rap-giganter har annonceret deres ankomst på Loppen på Christiania. Det betyder, at ikke så få fra den danske rap-elite er mødt frem, for at få en opvisning i MC’ing. Alle har deres personlige favoritter, men specielt er der mange, der højlydt tilkendegiver, at de er fans af westcoast rap-fænomenet Crooked I. Joell Ortiz og Royce Da 5’9 har optrådt herhjemme før, og beviser endnu engang, at de har mikrofon-kontrol fra en anden verden. Selvfølgelig er det særligt da Royce Da 5’9 spiller ”Boom” at folk går amok, men også under hans 2 minutter lange a cappella, hvor han rapper anstødelige linier med uendeligt mange enderim som: ”I like fightin’, I’m like a Irish-Somalian pirate, I gave Miley Cyrus the H1N1 virus”. Deres fællesnumre fra albummet ”Slaughterhouse” fungerer upåklageligt, og fra ”Sound Off” til ”The One” er der knald både på scenen og blandt publikum. Det bliver ikke mindre hedt da Crooked I bevæger sig ud og rapper i crowden, efter han har imponeret med en freestyle i dobbelt-tempo over Snoop’s ”I Wanna Rock” instrumental. Et højdepunkt i showet er også da rapperne giver den op for sig selv, ved at spille et anthem fra deres hjemstavn. Detroit-rapperen Royce spiller Em’s ”The Way I Am”, Joell fra Brooklyn spiller Biggie’s ”Juicy”, Cali-kongen Crooked I spiller Dre’s ”Nuthin But A G-Thang” og Joe Budden fra New Jersey fyrer op for Naughty By Nature’s ”Hip Hop Hurray”. På forhånd er Joe Budden en af publikumsfavoritterne. Nick fra Madness4Real og Pede B nævner ham som deres største grund til

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 42

at møde op, men man kan mærke på dem begge to, at de ikke er helt sikre på om det er på grund af hans mic skills eller hans evne til at rode sig ud i besynderlige problemer og beefs. Joe Budden indfrier i høj grad forventningerne - til at være komplet fraværende på scenen. Mens de andre fyrer op for punchline efter punchline stener han rundt i baggrunden, og selv da han skal rappe sit solohit ”Pump It Up” bliver det gjort på en så afslappet facon, at det næsten er fornærmende. Wow. Efter en times underholdende optræden, hvor der måske blev snakket lige rigeligt, men i dén grad også rappet til den store guldmedalje, går rapperne af scenen - efter en mere end godkendt præstation. DUBCNN følger efter og sniger os backstage, hvor vi møder de fire rappere i hyggelige omgivelser. Mens der drikkes, ryges og tweetes begynder snakken ligeså stille at flyde... Hvorfor valgte I at samle jer i Slaughterhouse? Crooked I: Vi samlede gruppen så vi kunne drikke den her sindssyge gin, hahaha. Joe Budden: Vi samlede gruppen fordi vi elsker hiphop. Vi lavede et nummer sammen på en af mine udgivelser, og det endte med at blive ret godt. Vi besluttede os for at fortsætte sammen. Hvor kendte I hinanden fra? Royce Da 5’9: Hvordan vi kendte til hinanden? Vi er sgu da alle sammen nogle ret populære fyre. Det er ikke en hemmelighed hvad Joe Budden, Joell Ortiz og Crooked I laver. Som regel, når man sammensætter en rap-gruppe, er der nogen der er i fokus, men I 4 er jo nogle af de bedste til at spytte rim nogensinde. Hvorfor valgte I at lave en gruppe med 4 stjerner? Joe Budden: Jeg har aldrig været i en gruppe før, jeg aner ikke hvad man som regel plejer at gøre. Jeg kender ikke til hvilken dynamik, der plejer at være. Min eneste erfaring er at

omgås disse fænomenale kunstnere. Joell Ortiz: Samme her. Hvordan går det så, det med at være i en gruppe sammen? Joell Ortiz: Det går da skidegodt. Vi er herovre i København og har lige været på scenen. Vi brødføder vores familier ved at gøre det vi elsker at gøre; at rappe. Vi lever af hinandens energi når vi er i studiet og når vi er på scenen. Og også bare når vi chiller sammen. Jeg har lært meget af de her gutter, og jeg er sikker på de har lært noget af mig. Vi er først og fremmest venner og derefter en gruppe, og vi har det for vildt. Crooked I: Det er sandt hvad han siger, for jeg har lært noget af alle medlemmerne. Jeg snakkede faktisk lige med Joell om, at det kunne være fantastisk, at have en udaf-kroppen oplevelse, så jeg kunne gå ud i publikum og se os selv optræde. Tag for eksempel den a cappella som Royce spyttede. Det er der ikke særlig mange motherfuckers i industrien, der kunne gøre. Jeg kan vel tælle det på et par fingre. Du tænker på der hvor han rappede det med at være ”an Irish-Somalian pirate”? Det gik så hurtigt, jeg næsten ikke kunne registrere alle rimene... Crooked I: Præcis! ”I like fightin’ I’m like a Irish-Somalian pirate, arrhhh!” Vi er alle sammen en del af hvad man kan kalde en maskine, hvor det vi kan lave sammen er bedre end nogen anden i industrien lige nu. Når Joe fx siger ”They say the Devil wears Prada... no I don’t!” Forstår du hvor vild den linie er? Som sagt er I jo alle sammen kendt som dygtige freestylere fra Wake Up Show og så videre, bliver det nogensinde en konkurrence mellem jer? Royce Da 5’9: Jeg konkurrerer aldrig, det ville jeg ikke gøre mod mig selv. Jeg forsøger at undgå stress, og situationer, der kan stresse mig, og det ville jeg føle, hvis jeg hele tiden skulle matche de her fyre linie for linie. Jeg koncentrerer mig om hvorvidt sangen er ble-

22-02-2010 07:50:19


CROOKED I

JOE BUDDEN

ROYCE DA 5’9

"Jeg har aldrig været i en gruppe før, jeg aner ikke hvad man som regel plejer at gøre. Jeg kender ikke til hvilken dynamik, der plejer at være. Min eneste erfaring er at omgås disse fænomenale kunstnere" vet god. Hvis sangen er god, kan jeg sidde og læse tegneserier mens folk råber op om, at de andre niggas tog Royce ud. Det er jeg da ligeglad med, hvis vi har lavet et fedt nummer. Jeg ville aldrig tænke; ”haha, jeg skal bare sørge for mine egne rim er i orden”. Det ville være unfair overfor mig selv, for konkurrenceniveauet er for højt. Crooked I: Forestil dig det her. Du er på golfbanen, og du står sammen med tre gange Tiger Woods. Jojo, han knepper udenom... Det gør de her fyre nok også... Royce: Vent lige et øjeblik. Vent lige et forbandet øjeblik... jo, det gør jeg også. Crooked I: Og det gør jeg også. Men det er som at være i en turnering mod tre andre mestre. Tiger Woods, Serena Williams, Michael Jordan... whatever. Joe Budden, Joell Ortiz og Royce Da 5’9 vil alle sammen give mig røvfuld, hvis jeg ikke bringer mit A-Game, så det bliver jeg nødt til at gøre hver eneste gang. Ved du hvad jeg har bemærket? Når de har vundet bøjer de sig altid sammen og råber ”UHMGGG!” Så det gør jeg også... ”UHMGGG!” Har I det alle sammen på den måde, at I skal have jeres A-Game med, når I indspiller? Joe Budden: Jeg er bare mig selv. Joell Ortiz: Uanset om jeg indspiller mit eget materiale eller materiale til Slaughterhouse giver jeg mig 100%. Hvis man ikke gør det kan man ligeså godt lade være, det er ikke fair overfor mine fans. Crooked I: Jeg holder det fuldstændig real med dig nu. Med nogle folk kan jeg finde på, bare at stille mig i boksen og freestyle, og så er de tilfredse. Tror du jeg kan det med de her fyre? Så her har jeg altid mit A-Game med, det har jeg ikke nødvendigvis altid. Somme

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 43

tider bringer jeg mit B-Game... eller endda mit D-Game, haha. Royce Da 5’9: Du har sgu da ikke noget DGame. Jeg har aldrig hørt dig lave et vers, der ikke var mindst til A eller B. Crooked I: Det sætter jeg pris på. Men tjek det her. Jeg forestiller mig altid at de andre står i boksen sammen med mig når jeg indspiller. Somme tider kan min tekst være under niveau, og så skal jeg skrive noget nyt, men det sker næsten aldrig når jeg indspiller med Slaughterhouse. Så for mig, er det bedste der kunne ske, at jeg kom med i denne gruppe. Jeg har rappet siden jeg var 8 år gammel, og det er ikke alle der fortjener mit A-Game. De kan få et rap om ”Stars, Mars and Quasars”. Ikke de her gutter. Nu hedder I jo Slaughterhouse, og det er også titlen på Masta Ace’s andet album, kunne man se jer lave noget sammen? Royce Da 5’9: Jeg elsker Masta Ace, men jeg begynder at spekulere over hvad det er med jer europæere. Vi bliver aldrig spurgt om noget med Masta Ace i Staterne, og herovre er det det eneste I vil vide. Crooked I: Jeg har lavet en sang med Masta Ace. Royce Da 5’9: Har Masta Ace ikke disset Joe Budden? Joe Budden: Nej, det var Melle Mel.

JOELL ORTIZ

SLAUGHTERHOUSE LIVE

I er en af de få supergrupper der rent faktisk har udgivet et album og ikke bare snakkede om at gøre det i årevis. Hvad er jeres planer herfra? Crooked I: Kun fantasien sætter grænser synes jeg. Vi klikker rigtig godt sammen. Det er besstemt ikke det sidste I kommer til at høre fra Slaughterhouse.

22-02-2010 15:43:03


GEAR & LIR Ord: Kasper Gordon

Ord: Jonny Hefty

MIXTAPES

GRATIS GADE-RAP

Så er der free download til din boombox fra den tyske rap-bevægelse Jonni Botten fra Berlin. På deres nye ”STREETTAPE VOL. 2” bliver der rappet på alverdens sprog, også på dansk, og det er FOGEDEN som repræsenterer med nummeret ”Ved hvad der foregår”.

SANDBERG PÅ GADEN Hvis du kigger dig omkring på dit computerbord, er chancerne for at du dit blik skulle ramme et Sandberg produkt ganske stor. Da Sandberg i mange år har været den førende danske fremstiller af computertilbehør, som mus, musemåtter, keyboards, højtalere og så videre. Nu vil danske Sandberg tilsyneladende forsøge at bevæge sig ind på det unge og mere forbrugsstærke marked, med en serie af produkter under navnet “Street Gear”. Det første “Street Gear” produkt vi kommer til at se fra Sandberg, er et par høretelefoner, som tydeligvis er inspireret af designet og kvaliteten fra de populære “Skull Candy” høretelefoner. Sandbergs høretelefoner har fået navnet “Street Blaster”, hvor det er tydeligt at både se og høre, at Sandberg har blandet det bedste fra kvaliteten af deres normale produkter, med et mere

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 44

gade-venligt design. Udover det lækre sort-hvide design, har Sandberg også valgt, at inkludere et par praktiske løsninger, som fx to sæt ledninger, en lang med indbygget mikrofon, oplagt til gaming, eller hjemmestudie-indspilninger - og en kort der egner sig mere til brug på farten, på fx mp3-afspilleren. Derudover er høretelefonerne også udstyret med en smart “bøjleløsning”, der gør de nemt indstiller sig til de fleste hoveder, uden justering først, hvilket også gør dem nemme at bytte rundt mellem hinanden. Sandbergs “Street Blaster” er testet af undertegnede skribent over en periode, og til den pågældende pris, er det svært, at komme med nogle anmærkninger, der skulle argumentere imod et eventuelt køb. Set hos www.wupti.dk til 299,- kroner.

DUBCNN fik besøg af Fogeden ”som ved hvad der foregår og ved hvad han står for”, og han fortalte: - Tanken bag denne udgivelse var at samle alle de udenlandske kunstnere, som havde et direkte forhold til Jonni Botten, og bruge alle de producere som er repræsenteret i crewet. Der er blevet udvekslet mange mails med info, beats, vokaler og diverse for at få alle med indover. Den er rigtig spændende på mange måder... Der er dels forskellige sprog, men også mange forskellige stilarter og mange involverede der aldrig har mødt hinanden. Den kan downloades gratis, da vi laver vores musik for vores egen og musikkens skyld. JONNI BOTTEN er et stort crew som spænder over rap, producing, streetmagazines, tøj, radioshow, graffiti og dj-jobs. De fleste er flyttet til Tyskland op gennem barndommen og har baggrunde i Polen, Slovakiet, Rusland og Ungarn. Zloty Pippen er manden med planen og grundlæggeren af crewet. Jonni Botten har tidligere udgivet en røvfuld demos og et ”Streettape vol.1”. De er kendt for at afholde en del koncerter og clubfester. Men hvordan er Fogeden blevet involveret? - Jeg mødte dem for cirka 3 år siden gennem en homeboy, som boede en periode i Berlin og lavede lidt kunst på diverse toge og vægge med dem. Jeg besøgte ham nogle gange og han præsenterede mig for Zloty P. Vi hookede op over en røvfuld Berliner Pilsner og nogle lange pinde og indspillede allerede samme nat. Derefter blev de mit eget hook-up og jeg har derefter været i tæt online kontakt og tager ofte turen ned og hænger med dem. FOGEDEN udgav i 2006 ”Blokberetninger” og arbejder nu på en længere ep, hvor alt arbejdet er delt mellem Jonni Botten og baglandet Funknox... - Det er udelukkende mig som optræder og rapper på dansk, men vi opnår forhåbentlig et værk med rigtig mange inspirationskilder. ”Krydser grænser” - 2010 - watch out! Jonni Botten crewet har planer om at indspille en video i København i marts. Du kan se mere video og downloade ”Streettape Vol. 2”, som udover Fogeden også har features som Robin Weed, Fidel Faxoe, Frozen Olsen og Timmi Handtrix, på www.jonnibotten.com

22-02-2010 07:50:39


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 45

22-02-2010 12:24:59


Ord: Peter T Aagaard // Billeder: Topper & Thomas Christensen

MENNESKEROBOT STEEN KOERNER & DANSESCENEN PRÆSENTERER ELECTRIC BOOGIE TEATER

Mennesker der opfører sig som robotter. Robotter der opfører sig som mennesker. Kærlighed og poesi. Overvågning og krig. Gennem electric boogie bliver grænsen mellem mekanisk og menneskeligt liv undersøgt i ”Menneskerobot”, hvor både tunge og lette temaer svæver i luften, og vendes og drejes som de dansere, der optræder i stykket. Hele rummet er mørklagt. Når man ser i den retning hvor scenen bør være, er der bare en sort intethed, men alligevel bliver der stirret intenst. Om det er nattesyn, der udvikler sig på rekordtid er uvist, men det er som om der skimtes liv foran os. Da der blændes op for lyset afslører det en stribe menneskeskikkelser, der ligger på gulvet. En efter en rejser kroppene sig og begynder at bevæge sig på en gang rytmisk og mekanisk, glidende og organisk hen over scenen. Pludselig er rummet levende. Danserne deler sig op, samler sig igen og skaber nye formationer. De vikler deres arme sammen, og laver dem til kasseformer, der somme tider bliver suppleret med rigtige æsker, og efterhånden er det som om der bliver bygget usynlige konstruktioner på scenen. På bagvæggen toner animationer og videooptagelser frem, og musikken pumper ud af højttalerne. Slampoeten Saul Williams fra USA og vores hjemlige grime-rapper Lucy Love leverer på båndede optagelser de eneste ord under forestillingen. KÆRLIGHED OG KRIG Selvom danserne alle sammen bevæger sig indenfor electric boogie kategorien er der stor forskel på deres stil. Robot Drengene som man kender fra Talent ’08 laver klassisk boogie, som vi kender og elsker det, men de mest rørende oplevelser er hentet ind fra det store udland. Den amerikanske danserinde Pandora stråler af danseglæde, og bevæger sig med en yndefuld lethed mens hun vrik-

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 46

ker så glidende hen over gulvet, at det kun er den knirkende lyd af hendes gummisko, der afslører at hun ikke svæver. Da hun under et nummer fletter først fingrene, så armene og så kroppene sammen med en mandlig danser får electric boogie et sensuelt og poetisk udtryk som ville være vanskeligt at konkurrere med selv for en sydafrikansk tango. Der er ikke som sådan en handling i ”Menneskerobot”, men der er en rød tråd. Forestillingen drives frem af mødet mellem mennesker og teknologi. Alene det, at der er en ægte robot på rollelisten, giver et indtryk af spændingsfeltet. Når også en kørestol og en yo-yo indgår i forestillingen, illustrerer det konstant det spil, der er mellem organisme og mekanik i den moderne verden. Der er endda tidspunkter, hvor man forestiller sig, at Steen Koerner må have foregrebet virkeligheden, da han iscenesatte stykket. Som da nogle af danserne samler glowsticks til firkanter og bruger dem til selvlysende menneskescannere, mens der vises røntgenbilleder på skærmen, hvilket jo kan blive en realitet i lufthavnene, efter den sidste terrorhandling. En særlig gribende del af stykket, er da en af danserne får rollen som en god dreng, der vokser op og indoktrineres af klokkeslag indtil han en dag ender som soldat på slagmarken. Krigsdansen virker næsten farlig, og danserne der ellers bevægede sig yndefuldt virker stærke og hårde. Saul Williams og Lucy Love fungerer som fortællere og her går deres levering op i en højere enhed, da Sauls rolige, messende gentagelser glider over i Lucy Loves hæsblæsende rap. Mod slutningen får robotten Ashigaru en plads i stykket. Den er lille og i starten trækker publikum lidt på smilebåndet af den, som om den er et stykke legetøj. Men i samspillet med danserne, hvor den perfekt kan gengive deres bevægelser, og endda i timing overgå dem, bliver den til en vigtig del af stykket. Den symboliserer en slags modpol til den mekaniske påvirkning og viser, at vi også er i stand til at påvirke teknolo-

gien og ikke mindst lege med den. Stykket slutter med et stort danse-cipher og der klappes i takt både på scenen og blandt publikum. Hvor vi efter den snigende start, hvor den elektriske dans og de seriøse temaer kom krybende, får vi nu lov til at puste ud. Det er en befriende afslutning, og man går fra ”Menneskerobot” med følelsen af man har forstået en smule mere om hvordan mennesker og teknik påvirker hinanden. DANSEN DANNER RUMMET ”Jeg har haft lyst til at lave et teaterstykke kun med breakdance, siden jeg var 15, og nu er jeg snart 42, så det har været et godt stykke undervejs”, griner Steen Koerner. Der er inviteret til arrangement i Dansehallerne på Carlsberg. Rummet vi sidder i er udsmykket med fotografier, malerier og sågar et par CMP-pieces, der er lavet til ”Menneskerobot”. På den måde føler man allerede, at man bevæger sig i forestillingen før den er begyndt. Manden bag ”Menneskerobot”, giver et crashkursus i forholdet mellem mennesker og robotter ved hjælp af en projektor, der viser klip fra YouTube, og ikke mindst sin egen krop. ”Der er blevet fremstillet maskiner til at efterligne mennesker”, fortæller han. ”I Kina fremstillede man automater til at udføre menneskers arbejde før vor tid, og i det gamle Grækenland prøvede man at få døde ting til at bevæge sig på en levende facon”. Den mest spændende, og for os nærværende historiske menneskerobot, er nok de figurer vi ser i Kirketårnenes urværk, der bevæger sig frem på bestemte klokkeslag og udfører en handling i mekaniske ryk. De blev opfundet i renæssancen, forklarer Steen, mens han illustrerer, hvordan han forestiller sig, at børnene har øvet sig i at efterligne figurernes hakkende bevægelser, og på den måde prøvede mennesker og robotter allerede dengang at efterligne hinanden. ”For mig handler det ikke om, at en danser skal danse i et rum. Dansen skal være med

22-02-2010 07:50:50


”Jeg har haft lyst til at lave et teaterstykke kun med breakdance siden jeg var 15, og nu er jeg snart 42, så det har været et godt stykke undervejs”

til at skabe rummet”. Han fortæller hvordan han arbejdede med den verdensberømte kunstner og arkitekt, Olafur Eliasson, der også selv har danset electric boogie. De ville vise, hvordan en bygning skulle konstrueres, og det blev illustreret udelukkende ved hjælp af armbevægelser, hvor armene bliver til byggesten. Til forestillingen fandt danserne også ud af, hvordan de i fællesskab kunne bruge deres arme til at skabe bogstaver og hele ord, når de viklede sig sammen. Det at skabe noget nyt ud af noget vi kender, er kendetegnende for Steen Koerners tilgang til dansen. Det handler om at efterligne, gentage og udvikle. Med meget få bevægelser, kan han vise, hvordan kroppen både kan bevæge sig synkront, når armene på samme tid lægges i umulige folder, eller i kanon, når venstre arm laver bevægelsen før højre arm. ”Men man kan også lave bevægelser, som hjernen ikke kan forstå”, påstår han, og beviser det med det samme, ved at bevæge sig så ulogisk, at han nærmest ligner to personer, der er smeltet sammen. Musikken og lyrikken i ”Menneskerobot” er et afsnit for sig selv. Som altid i Steen Koerners stykker, er det Yo-Akim, der har leveret beats, der er en blanding af moderne elektronisk musik med hastige trommeslag og mere melodiske stykker med inspiration fra old school helte som Kraftwerk og Depeche Mode. Hvor Lucy Love, der arbejder fast sammen med Yo-Akim, var et oplagt valg, er der nok mange der overraskes over Saul Williams, verdens bedst kendte slampoet, også medvirker. Deres rytmiske levering med konstante gentagelser på skærmen, gør dem på en gang mekaniserede og levende. Sauls New Yorker slang og Lucy’s cockney-dialekt placerer stykket i en global virkelighed. BUZZ LIGHTYEAR SOM BREAKER Stykkets største tilløbsstykke blandt danserne er samtidig den mindste i flokken. Ashigaru er en prototype af robotter, der kan

DUBCNN 6 - pt1 e.indd 47

danse electric boogie, som firmaet MechaTraX udvikler i Japan. Den er vel 30 centimeter høj, og i starten er den svær at tage seriøst som danser, fordi den mere minder om Buzz Lightyear fra Toy Story. Men efterhånden som man ser hvor rytmisk og levende den bevæger sig, bliver den en ”rigtig” del af stykket. Det er især danseren Koichiro Mori, der også er med i ”Menneskerobot”, der har hjulpet med at få Ashigaru til at lave de helt rigtige bevægelser. ”Nu kan den allerede efterligne både Mori og mine bevægelser, og efterhånden kan man forestille sig, at vi ser flere robotter på dansescenerne. Jeg bruger den også til at undervise med, fordi den er så præcis”. En ældre tilhører vil vide, om vi så ikke mister poesien i dansen, når bevægelserne bliver for mekaniske. ”Jeg tror aldrig robotterne vil kunne erstatte os. Vi kan jo finde på noget meget skørere end dem lige pludselig”, griner Steen og laver en arytmisk illustration. Robotterne har stadig meget at lære om os.

Lucy Love ”Repetition” I learnt it off my heart and now it’s on repeat the thought of endless repetition will make me complete I mirror every move and with precognition I’ll defeat I’m preprogrammed to fit the mould so now I’m on repeat

Saul Williams ”And It Was Written” And it was written And it was broadcast And it was tossed in the wind And it was laughed at And it was slept upon And it was given space And it laughed back And it spat up Seed to give it strength Sprouted from every tree Till we became it God has an angry face Gets his kick from us We are a dancing race To greed and lust To guard or bust And when the morning came I tuned into the sun Angel of the golden wing I sing what I’ve become, come God and money Everything that bring me Back to one, one Down to the marrow Golden sparrow of the sun, sun

I’m programmed to replicate preexisting visions but repetition has no repercussions when you can’t make decisions I’m wired to a circuit and divided in divisions a frozen heartless machine firing static ammunition

22-02-2010 07:51:01


UP’N’COMING

Ord: Jonny Hefty

JOHNNI G FREESTYLE NØRD Navn: Johnni Gade Street name: Johnni G Hvor’ du fra: Hjørring Årgang: 1987 Hvad laver du, når du ikke freestyler? - Jeg er en nørd uden lige. Jeg har flere fritidsinteresser end jeg selv vil indrømme. Udover rap og breakdance går jeg også op i astronomi, ornitologi, wrestling, UFC, styrketræning, psykologi og meget mere. Hvor mange gange har du stillet op til MC’s Fight Night og hvor langt er du kommet? - De to første år jeg stillede op blev jeg slået ud af henholdsvis Kim Jensen og Ham Den Lange. De næste to år blev jeg backup-rapper i form af nr. 17. De to sidste år kom jeg til kvart og semi til finaleshowet. Så det må være 6 gange i alt. Du har osse været med på Grøn Koncert? - Det har jeg i hvert fald og det var den fedeste oplevelse. Gratis mad, gratis øl, tourbus, optræden med TV2 og battles dagen lang. Det bliver ikke meget bedre. Hvordan er hiphop-scenen i Hjørring? - Død.

"Dit underliv er ligesom Hjørring... den er lille og der er ingen der besøger den" - Johnni G, MC’s Fight Night 2009

Hvor længe har du freestylet og hvordan kom du i gang? - 6-7 år tror jeg efter hånden jeg har lagt bag mig. Jeg begyndte til en fest i folkeskolen, hvor en kammerat sang med på tracket "Still Dre" og rettede ordene mod mig. Derefter forsøgte jeg at svare tilbage med de bedste bo/ko rim jeg kunne finde og så gik der sport i det. Hvordan er du blevet så god til at freestyle i en by, hvor der ikke er den store rap-scene? Hvordan øver du dig og har du nogle du sparrer med?

- Uden at afsløre for meget, forsøger jeg at være meget kreativ når jeg øver. Jeg kan finde inspiration ud af ingenting og det tror jeg er det vigtigste for at holde lysten kørende. Jeg har faktisk altid haft mindst én eller to at sparre med, men foretrækker ofte at øve alene. Er du ’kun’ freestyler, eller kommer der en plade med Johnni G? - Jeg hader min stemme på tracks, men har længe gerne ville ud med noget. Det vil tiden vise. Du er kendt for at grine og gnække af dine egne punchlines. Er det noget der bare sker i øjeblikket eller er det en stil du bevidst dyrker? - Det er noget helt spontant, som jeg først opdagede da jeg fik det af vide. Freestyle handler jo ofte om at svine hinanden. Hvordan tager du det, når du fx bliver sammenlignet med mr. Burns? - Det er all good, for jeg elsker The Simpsons. Og når jeg tænker på hvad jeg har udsat mine modstandere for, er det kun fair. Hvem er efter din mening Danmarks bedste freestyler lige nu? - Det alt for subjektivt at svare på. Hvem skal man ellers holde øje med? - Et Kejser A comeback. Stiller du op til MC’s Fight Night i år? - Måske, måske ikke...

www.myspace.com/johnnigade

"Jeg er en nørd uden lige. Jeg har flere fritidsinteresser end jeg selv vil indrømme. Udover rap og breakdance går jeg også op i astronomi, ornitologi, wrestling, UFC, styrketræning, psykologi og meget mere" DUBCNN 6 - pt1 e.indd 48

22-02-2010 07:51:05


DUBCNN 6 - pt1 e.indd 49

22-02-2010 07:51:06


C

n // Billeder: Sarah

him Scheuerman

Hesselbo

T E K R Ø M D O M BATTLER // Grafik: Joac g: Lisa Storgaard

Stylin

LEMENS

Det er ham den intense. Det er ham der lever så stærkt for sin kreativitet, at han nærmest begår vold på sig selv. Og det er ham, der kan leve af sine Matador-penge. Clemens introducerede med ”Regnskabets time” sin hardcore version af rap for det danske musikpublikum. Mens pædagogiske voksne snakkede om hadske tekster og destruktiv adfærd, skabte han ligeså stille en hær af Clemens-kloner, der ville være

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 50

Ord: Kasper Gordon & Peter T Aagaard

som den vrede hvide rapper lang tid før nogen kunne stave til Eminem. Med sit kommende album ”Delyrium” slutter Clemens ringen, og vender for alvor tilbage til sit hardcore, dystre udgangspunkt. DUBCNN udfordrede ham til verbal duel, og skød skarpe spørgsmål efter Den Lyriske 9-Millimeter, der mødte krydsilden med kontante svar.

22-02-2010 16:09:29


CLEMENS Clemens er i godt humør. Han giver et hårdt slag på skulderen som velkomsthilsen. Han guider os hjemmevant gennem valgmulighederne for at få en spand kaffe på de nytrendy cafeer på Istedgade. Pigerne på Vesterbro er ved at gå ind i hinanden, mens de fnidrer om rapperen, som de sikkert kender bedst som korlederen fra ”AllStars”. Det er en kliche af de større, at sige, at Clemens er fanget af fortiden, men man kan ikke undgå at tænke det. Da vi sætter os ind på cafeen, kommer der efter et stykke tid en hjemløs mand hen og vil sælge ”Hus forbi”. ”Han kom på det værested, hvor jeg afsonede min samfundstjeneste efter jeg fik dommen for spritkørsel”, fortæller Clemens lige ud af posen. Det er meget sigende om hans attitude, intet bliver fejet af bordet eller gemt væk. Selvom han har skrevet flere stykker end de fleste af os har været i et teater, virker han blottet for skuespil. Vi åbner ballet... Det er lidt over 2 år siden vi sidst så et album fra Clemens. Hvor lang tid har du brugt på at arbejde med “Delyrium” pladen? - Jeg begyndte at skrive til albummet, da jeg var i New York i december, 2008. Der blev de første tekster til, og så har jeg arbejdet mig hen imod albummet ligeså stille. Det har været en hård proces mentalt, og der har været meget mørke, men nu er den lige ved at være her. Har du bevidst søgt mod et mørkt univers og hvad tiltrækker dig ved det? - Det er ikke nødvendigvis noget jeg er tiltrukket af, men mere noget, jeg rendte ind i efter jeg havde tømt mig selv med kreative opgaver. Man siger, at der kommer kreativitet ud af galskab, men jeg tror også kreativitet kan skabe galskab. Hvorfor har du valgt netop den titel? - Altså "Delyrium" betegner jo en form for selvpådraget sindssyge, og det er straight up det jeg har været igennem. Jeg havde lavet så meget teater og alt mulig andet, og jeg vidste ikke hvorfor jeg gjorde det længere. Jeg løb virkelig panden mod en mur, for jeg havde ikke noget at stå op til. Men der kan man sige, at jeg er anderledes end andre mennesker, for når jeg fik mareridt om natten, kunne jeg vågne op og glæde mig over, at jeg fucking havde slagtet dæmonen og bruge det til at skrive om.

Hvordan har du det med at udlevere dig selv, er der noget du ikke vil dele? - Det skulle være noget om mine nærmeste, eller nogen der ville blive kede af, at blive beskrevet. Men faktisk har jeg lige da I spurgte, fået en sms fra min far. Jeg har skrevet et nummer om ham, og det er altså ikke rosenrødt det hele, han har sgu oplevet noget shit. Men jeg kan lige læse den op: ”Alt er stof, og stof skal behandles”, så man må sige, at han har sagt go’ for, at jeg fortæller historien, og så ville jeg være en kujon, hvis jeg ikke gjorde det. ”Delyrium” er produceret af en stribe kendte producere, blandt andet Ezi Cut og Tue Track, hvordan er valget faldet på de forskellige producere? - Jeg har efterhånden en del år i gamet, og jeg har altid ment, at jeg kunne få beats fra de bedste producere. Min manager satte mig kniven for struben, og sagde, at hvis jeg var så sikker burde jeg bevise det. Så jeg ringede rundt, og det viste sig at alle var klar, fra Prunes som jeg arbejdede med på det første album, over Tue Track der lavede musik på ”Den anden verden”, og til Thomas Rusiak fra Sverige, der nærmest mente, at det var mit job at redde hiphop i Skandinavien, ved at rappe over hans produktioner. Det er lykkedes at få alle dem med, som jeg gerne ville have. Der er faktisk nogle beats, der formentlig kommer med på albummet som The Prunes havde lavet allerede da de leverede musik til ”Strandvasker” og ”Fanget af fortiden” på ”Regnskabets time”. De er fra det samme gamle beat-tape, og vi prøver så at pudse dem af nu. Vælger du bevidst producere efter hvilken stil, du vil lave nummeret i? - Man kunne godt tro, at det var noget jeg kynisk planlægger, haha. Men faktisk vælger jeg bare dem, som jeg tror vil være spændende at arbejde sammen med. Det er klart, når jeg laver et nummer med Louis Winding, der er dygtig til at lave melodier og kan spille alle instrumenter, så sørger jeg for at det han leverer, bliver noget der passer ind i mit univers. Da jeg var yngre kunne jeg godt tænke, at så længe jeg havde lavet min egen del så fed som mulig, så var det op til produceren at stå for musikken. Så dum er jeg ikke længere.

”REGNSKABETS TIME” (1997) - Vores ambition var, fra min og L:Ron’s side, at lave den mest fucking hardcore plade ever. Vi var en generation af hiphoppere, der sad på vores efterskole og hørte Gravediggaz og Wu-Tang, men i dansk rap dominerede Østkyst Hustlers. Folk sagde man ikke kunne lave hardcore rap

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 51

””Delyrium” er slet ikke lavet for The Voice, alligevel. Det er en fucking hardcore plade, og jeg ved godt, at jeg har sagt det før, men folk kan altså forvente en sulten Clemens i topform, der kæmper med dæmonerne og har noget på hjerte”

Bliver det ikke vanskeligt for de unge Voiceværter at udtale ord som ”Delyrium”? - ”Delyrium” er slet ikke lavet for The Voice, alligevel. Det er en fucking hardcore plade, og jeg ved godt, at jeg har sagt det før, men folk kan altså forvente en sulten Clemens i topform, der kæmper med dæmonerne og har noget på hjerte. Kan vi forvente nogle gæster på vokalsiden på den nye plade? - Nej, ikke den her gang, det bliver bare straight solo det hele. En ting jeg har fokuseret rigtig meget på under indspilningen, er hele min vokal-levering. Selvom jeg synes at “Nye tider” er noget af det mest velskrevne jeg har lavet, synes jeg selv, når jeg hører den nu, at selve leveringen ligesom er lidt tam, så jeg har prøvet at gå tilbage til en mere rå vokal, som på “Regnskabets time” og “Den anden verden”, hvor leveringen ligesom er mere intens og i dit fjæs. Samtidigt med at pladen nok er den mest personlige jeg har lavet siden “Dans med døden” og mindst lige så velskrevet som “Nye tider”. Du har jo altid været kendt for at være en af pionererne herhjemme, hvad angår mere komplekse rimstrukturer, hvor stor en rolle spiller rimet på “Delyrium“? - Altså, det har også langt hen af vejen noget at gøre med dem, som lagde fundamentet for hele min generation, altså, du ved de store amerikanske legender, som var det, vi lyttede til dengang. Fx da Nas’ “Illmatic” kom ud i ‘94, var vi flere, som kunne sidde og trippe for vildt over hans rimord, eller sidde og tælle stavelserne i Rakims rim og den slags. Specielt Lord Finesse tydeliggjorde det rigtig meget, fordi han havde den der helt simple måde, at gøre det på, hvor han udtalte alle stavelserne, hvor de andre spyttede dem mere kompakt, selvom de stadig var der. Men vi begyndte selv at prøve at oversætte den slags til dansk, du ved, i stedet for at bare rime steg på vej, så sætte ande- ind foran stegen, og lande- ind foran vejen. Så altså, jeg ved vi var mange, der dyrkede den slags, og i Staterne havde de jo gjort det længe, så det med at “Regnskabets time“, var en af de første danske plader der startede de tendenser herhjemme, er stadig langt hen af vejen mere en tilfældighed. Hvis jeg ikke var kommet ud med den på plade, ville der

herhjemme, for her skete jo aldrig noget. Hey, jeg havde set min far smadre et fucking rock-band og besøgt L:Ron på den lukkede, så jeg vidste, at der skete noget hardcore shit. Jeg havde vundet DM i Rap og var helt hype. Jeg var også lige flyttet til København, der var kulturby det år, så for mig var det som at komme til paradis. Der blev indspillet på den energi, og det lykkedes at holde den albummet igennem.

22-02-2010 16:09:30


”Hvis man ser på det mere overordnet, som en slags Trivial Pursuit brik, er selv de mere poppede Clemens numre jo også en speciel lille ost, der passer ind i cirklen”

jo bare være en anden, der havde udgivet et album med det samme fokus på rimet, siden fænomenet jo allerede eksi-sterede. På den nye plade, har jeg valgt at slappe lidt mere af på det rim-tekniske plan. Altså når Clemens slapper af rent teknisk, er det selvfølgelig stadigvæk flerstavelses rim, men denne her gang er det ikke sådan helt; “Rim rim rim rim rim”, som jeg tit har kørt i mange linjer på ældre ting. Det er straight up. Mere for at også at give plads til at fortælle de historier og bearbejde de emner, som er med på pladen, uden at det sådan bliver for meget og man drukner i ene rim, som kun nogle få stykker herhjemme alligevel bemærker og sætter pris på. Men det er lidt ligesom med at tage armbøjninger, man vil gerne presse den så meget man kan, og se hvor dygtig man kan blive, og hvor vildt man kan gøre det. Så der kommer også et par numre med på pladen, hvor det mere er det rim-tekniske, der er i direkte fokus, og jeg bare går for at sætte ild til mic’en. Men nu har jeg været hiphopper i 20 år, så har prøvet at tage det bedste fra hver periode og tendens og sætte det overordnet sammen, sådan hvor man ligesom får lavet en blanding. På den måde føler jeg at numrene bliver mere udadvendte og tilgængelige, uden at det tekniske i lyriken forsvinder. Føler du så, at det er en slags cirkel, der bliver afsluttet, nu når du forholder dig så bevidst til dit tidligere materiale på den nye plade? - Det er meget sjovt, du siger det, for det føler jeg egentligt lidt selv, det er. Det er specielt noget jeg har lagt mærke til, når vi har været ude og optræde live. Specielt til de større jobs, som til festivaler og den slags, hvor det gerne er en 60-70 minutter, der skal fyldes ud, hvor vi plejer at spille numre fra alle mine plader. Lige fra “Professionel bla bla” til “Dans med døden”, sådan fra den ene yderlighed til den anden, og i sådan en sammenhæng bliver det langt hen ad vejen nærmest en slags Clemens-koncept. Hvilket jeg vel er blevet mere bevidst om. Også selvom jeg måske har været tæt på et par gange, så føler jeg aldrig, at jeg har solgt min røv ud, rent kommercielt. Selv de mere poppede numre, som fx “Lad os feste” eller “Professionel bla bla”, har jo stadig meget fokus på flow og rim, ligesom indholdet stadig også er i den mere hardcore ende, om at fx røve et

øllager og overfalde sin genbo. Så hvis man ser på det mere overordnet, som en slags Trivial Pursuit brik, er selv de mere poppede Clemens numre jo også en speciel lille ost, der passer ind i cirklen, sammen med både det mere eftertænksomme, eksperimenterende og hardcore. Og der har jeg så forsøgt at skabe en plade, ud fra det univers, som det efterhånden er lykkedes at skabe live. Men med denne slags fuldendelse, er fremtidige udgivelser fra dig så påbegyndelsen af en ny cirkel? - Puha, det er sgu da nogle intelligente spørgsmål, haha. Men min plan lige nu, og nu må vi se om det holder, men det er, at give mig sådan et five year run, ligesom Jay-Z, hvor der så simpelthen kommer 5 plader i træk, lige i røven på hinanden. En hvert år. Ikke så meget i forhold til ham, men mere i forhold til min egen alder, du ved, når man er 19, føler man ikke, man kan rappe, og når man er 30, føler man stadig man kan rappe nogle år endnu, men jeg er også samtidigt bevidst og føler måske ikke, jeg som 42-årig kan stå og fyre den af på et provinsdiskotek foran 17-årige poptøser, selvom man sikkert vil synes 17-årige piger er spændende igen, når man når den alder, haha. Altså, jeg vil da sikkert også stadig optræde til den tid, men dér er det sikkert ikke lige diskoteksjobs og fest og farver der trækker mest. Men jeg tænker, at de næste 5 år, der vil jeg bare fokusere på hiphoppen, for der er en masse ting jeg gerne vil nå. Jeg vil gerne lave spillefilm, teater, bøger, få hele den der fucking bygning ude på gaden malet til med graffiti, der er virkelig 100.000 projekter vi kan gå i gang med, og jeg har det sådan med mig selv “Hvorfor har du travlt med at ville lave de ting nu?” Specielt når jeg ser tilbage på mine 20’ere nu, hvor jeg måske var lidt for ophængt på den slags projekter i stedet for at bare have det sjovt, drikke mig stiv og lave en masse fed hiphop. Og den slags projekter er jo noget, jeg nok meget nemmere vil kunne arbejde med sidst i 30’erne, eller som 62-årig for den sags skyld. Så de næste 5 år af mit liv, vil jeg bare gerne dedikere til hiphoppen og have det fedt med det... Så der kommer simpelthen 5 Clemens plader de næste 5 år lige i træk? - Ja, det har jeg tænkt mig, 5 år på fuldt tryk

”DEN ANDEN VERDEN" (1999) - Jeg lavede albummet mens jeg var på turné med ”Regnskabets time”. Hele vores liv var bare et ræs derudaf, og der var fester og damer hele tiden. Jeg lærte, hvordan man lavede en plade med den første, og på ”Den anden verden” kunne jeg så fylde den ud, med det jeg havde lyst til.

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 52

du! Nu må jeg se om jeg kan klare det, det bliver hårdt, men det er i hvert fald planen. Osse fordi jeg føler nogle gange, at “Den anden verden” var færdig 10 måneder efter at “Regnskabets time” udkom, ik’? Og folk tog ret godt imod “Den anden verden” selvom den først kom ud 1½ år efter “Regnskabet time”. Og så har jeg det sådan, okay... hvad hvis vi havde fået den ud lige efter de 10 måneder, da den egentligt var færdig? Så tror jeg sgu folk havde tænkt; “Okay, ham der han er sindssyg i hovedet!” Også når jeg ser tilbage, og er stolt over at se L.O.C. og Anden der er gået fra at bare være nogle bumser, til de her urørlige ikoner, og alle de her ting, som der er sket, så føler jeg, at jeg ligesom har spildt min tid lidt, og der nogle gange er gået for længe mellem nogle af mine udspil, eller at jeg har fokuseret for meget på andre ting. Så når vi snakker om det med en fuldendt cirkel, så bliver det vel nærmest som om, at der kommer 5 kontante punktummer, lige efter cirklen, for du ved, det er dem, jeg føler, jeg ikke fik lavet, mens jeg var i 20’erne. Har du også koncepter klar så? - Nej, det har jeg ikke. Ik’ en skid. Med den nye plade er det faktisk heller ikke den vej vi er gået. Det med den mørke stemning har mere bare tilfældigt afspejlet min sindsstemning, mens vi indspillede den. Konceptet på den var bare at lave noget fed musik, hvor jeg på andre udgivelser ofte har haft et overordnet koncept, og planlagt en 15 numre ud fra en skabelon. Den her gang har jeg bare lavet ét nummer af gangen, og så set hvordan det passede sammen til sidst. Det tror jeg også, bliver den vej, jeg går med de næste plader, det er i hvert fald det sjoveste. Men nu kan det også være, jeg tager munden for fuld. Nu må vi se, hvad der sker. Hvad med teater, hvad startede din interesse for det og er det noget, du har kunne bruge senere hen? - Det startede stille og roligt med, at jeg gik en tur ned af Frederiksberg Allé med alle de her teatre, hvor jeg tænkte; “Hold kæft, hvor ku’ det egentligt være for vildt at prøve at være med til skrive sådan et stykke”, sådan med min egen tilgangsvinkel fra hiphoppen. Længere var den egentligt ikke, men så ringede telefonen en dag, hvor jeg fik et tilbud. Og så bed jeg selvfølgelig på, for det er selvfølgelig altid spændende med en udfordring og den-

Her ville jeg gå i den modsatte grøft, og vise at vi også var mere end bare Tonny-rappere, og at der også var nogen hjemme bag attituden. ”Den anden verden” er en intelligent plade, uden at være studentikos. Man behøver ikke være dum, bare fordi man er fra the dark side. Darth Vader er jo heller ikke dum. Jeg var meget inspireret af Killah Priest’s album ”Heavy Mental”, hvor han rapper om dybe emner, religion og samfundet på en hardcore facon.

22-02-2010 16:09:30


”Man siger, at der kommer kreativitet ud af galskab, men jeg tror også kreativitet kan skabe galskab” gang tænkte jeg også meget, at alt hvad der kunne være med til at gøre én til en bedre rapper, skulle man tage imod med kyshånd. Nu er det så blevet lidt omformuleret til, alt hvad der kan gøre én bedre til det man gør, synes jeg, skal man tage imod, ikke kun rap, selvom det stadig betyder mest, men der er jo uendeligt mange ting, man kan bruge det skrevne medie til. For mig er det ikke nødvendigvis teater, der er min helt store vision. Jeg vil gerne sidde lidt på den anden side af alle de her ting. Jeg har brugt mig selv som min egen videnskabs forsøgsdyr. Det vil sige, jeg har også lavet nogle ting, som måske er lidt questionable, selvom jeg vel også er stolt af det på et eller andet plan. Men altså ting hvor jeg ligesom har lagt lidt røv til det, for at få erfaringen og horisonten i det. Hvor at hvis vi forholder os til rap gennem teateret, så er der flere ting, du kan drage ind i det, både på det scenetekniske og dramaturgiske plan, hvor jeg føler, at det fx i tekster har gjort mig langt dygtigere til at fortælle historier eller få min pointe mere klart igennem, indenfor de rammer, jeg selv ønsker det. Ligesom det med scenografien i teater fungerer på et langt højere og mere avanceret plan end rapkoncerter, som også er ting, du kan drage ind i dine live-optrædener, hvis du har energien til det. Men det er også alt sammen en del af den overordnede pakke, for en af mine større ambitioner på længere sigt, udover musikken selvfølgelig, er uden tvivl, at komme til at lave spillefilm, hvilket min flirt med teateret jo uden tvivl er den perfekte katalysator til.

det jeg går efter, og det jeg føler, jeg har det største talent indenfor. Jeg er næsten ved at være færdig med manuskriptet til et teaterstykke nu, hvor det bare er et gennemgående dramastykke, uden hverken hiphop eller raptekster, så jeg føler efterhånden, jeg er ved at have lært de grundlæggende værktøjer indenfor det her medie. Og så vil det være naturligt at tage skridtet videre til spillefilm, som er ting jeg altid har drømt om.

Det var faktisk også et af vores næste spørgsmål, kan du fortælle lidt nærmere om det? - Jamen, vi arbejder allerede på noget nu, men nu vil jeg igen passe på med at tage munden for fuld, for det er pisse svært, og især med spillefilm, hvor det virkelig er nogle kæmpe budgetter der jongleres med. Så der vil altid være en masse ubekendte faktorer, jeg ikke kan gøre en skid ved, uanset hvor hårdt jeg selv arbejder for at få det op stå. Men planen er i hvert fald, at inden for de næste 10, eller ej skal vi ikke sige 20. Inden for de næste 20 år, er planen, at der kommer til at lande 2 til 5 spillefilm.

Men ikke noget som skuespiller, eller instruktør så? - Det er ikke til at sige, men jeg har prøvet lidt skuespiller-tjanser, og det er pisse hårdt og ofte sådan noget; ”Ej gå lige op af trappen, ej gå lige ned igen, ej kameraet virkede ikke, gå lige op igen og se mere glad ud”. Så vil jeg sgu hellere være ham, der sidder derhjemme foran skærmen og skaber selve fortællingen. Selvfølgelig er der nogle film, som jeg ville vælge at være med i. Hvis der fx blev lavet en eller anden hiphop-agtig spillefilm, som er noget vi aldrig har set herhjemme endnu, hvis det kom, hvorfor så sige nej? Det ville jo være direkte dumt. Men det er stadig ikke dér min ambition er. Min ambition er ren skriftligt.

Som manuskriptforfatter? - Ja, primært som manuskriptforfatter, det er

Du fik også lidt hetz i forbindelse med en forsidehistorie om en dom for spritkørsel?

”PROFESSIONEL BLA BLA" (2001) - Der blev jeg virkelig presset fra musikbranchen, fordi de syntes de havde givet mig lov til at brænde deres penge af længe nok, og nu skulle jeg være kommerciel. Jeg havde lavet ”Regnskabets time” som var den hårdeste plade på dansk, og ”Den anden verden”, hvor jeg viste hvem jeg selv var, og nu mente de, at jeg godt kunne lave nogle

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 53

- Tja, i sidste ende, udviklede det sig jo egentligt mere til noget positivt. Men det var sgu lidt surrealistisk, at pludselig komme frem på den måde og så med sådan en lille dom, dér. Det er selvfølgelig ikke noget jeg er stolt af på nogen måde, men altså du ved, når man har set det, nogle af ens venner har lavet, eller noget af det man måske selv har været med til gennem tiderne, så var det sikkert heldigt nok, at det var dét, jeg blev bustet for, og ikke et eller andet fuldstændigt crazy psyched up shit i en eller anden coke-brandert, eller det der var værre. Og så var det jo bare med, at skulle ind og tilstå foran dommeren, og sige man er lykkelig over det ikke var endt værre og så videre, som det sker hver dag for mange mennesker, men da jeg skulle ud fra retten, så var det bare med en 7-8 pressefolk og kameraer både i ryggen og hovedet. Så det var sgu helt sikkert en ret mærkelig oplevelse. Og også dér, hvor jeg står op, efter det var røget ud til medierne, hvor jeg vågner og der bare er 25 sms’er med; “Hallo jeg har lige set dig på forsiden, mand”. Så tænkte jeg bare; “Fuuuck mand, den er helt gal”. Og så ud på gaden, hvor jeg ser den dér Ekstra Bladet forside, med et eller andet afbrændt billede af mig, mens min gamle paranoia sniger sig ind, og jeg føler at alle folk på gaden bare stirrer efter mig. Og så over sådan en helt ligegyl-

pophits. I virkeligheden er den ikke så poppet, ”Bucka bucka” er et af de mest hardcore numre jeg har lavet, men der mangler de dybsindige Clemens-numre. Jeg var 19 år, da vi gik i gang med at lave den, og på det tidspunkt begyndte jeg at rende rundt til fester i Danmark og Sverige. Faktisk tror jeg folk synes jeg solgte mere ud, end jeg egentlig følte, for mit liv havde knald på på det tidspunkt. So I kept it real... from a partyperspective, haha. Og jeg kan stadig godt selv li’ party-numrene.

22-02-2010 16:09:31


”Min plan lige nu, og nu må vi se om det holder, men det er, at give mig sådan et five year run, ligesom Jay-Z, hvor der så simpelthen kommer 5 plader i træk, lige i røven på hinanden. En hvert år” gevel død, og når jeg er død, så er jeg fucking død. Så er jeg sgu egentligt ligeglad med, om folk de render rundt og hylder mig, eller hvad de gør. Det vigtigste er bare, at man har det sjovt og spændende, mens man er her. Så der tænker jeg virkelig, at man skal passe på, hvad man roder sig ud i. Så alt det der kendis pis siger mig ikke en skid, det er bare tom luft, hvor folk går op i hvem du er, og ikke hvad du er, og det betyder ikke noget for mig. Det eneste jeg kan bruge det til, er bare, at det gør det nemmere for mig, at få min musik ud til folk.

dig åndssvag flov ting. For det var jo dét, det mest af alt var, bare pisse flovt. Så det var sgu nærmest helt sådan, som at vågne op i “The Matrix“, hvor det hele lige pludselig var som en anden underlig verden. Var det et wake up call, på nogen måde, altså sådan ligesom; “Det her er sgu nok ikke den fedeste måde at være kendt på?”, eller hvordan? - Nej, altså selvfølgelig var selve det med at blive bustet for spritkørsel, da en slags personligt wake-up call, som sidenhen har fået mig til at slappe mere af med den slags ting. Men altså, den med medierne var ligesom, hvad man kunne forvente. Vi vidste sgu godt, den ville komme, allerede da jeg sad i detentionen. De forskellige medier har jo sådan nogle presse-agenter, der sidder og tjekker den slags ting, så vi vidste godt; “Ok, når det her shit kommer ud, så bliver det stort”. Men altså, jeg synes generelt, det er vigtigt at rendyrke sit talent. Dernæst handler det om, at leve af sit talent, hvis man har været så fokuseret og heldig at komme ind på en glidebane, hvor man kan leve af det. Og derfra er det virkelig med at være kritisk med, hvad man vælger at bruge sin tid på. For jeg kunne måske godt få en ok deal, med fx at skrive et stykke for nogen, og få et ok godt forskud, men hvis der så ender med at gå 1½ år, inden jeg har det her stykke færdig, og forskuddet allerede er brugt, inden jeg har noget klar, så kunne jeg jo lige så godt være flaskedreng i Netto. Og jeg har det sådan, mit eftermæle betyder ikke noget for mig, for der er jeg alli-

Men hvis du gerne vil have din musik ud til folk, betyder dit eftermæle gennem musikken så ikke noget for dig? - Jo jo, men så er det musikken der betyder noget. Det er ikke personlig forfængelighed. Det er sådan, hvis man har arbejdet længe med noget og man er god til det, så vil man gerne give det til verden. Men for mig betyder det ikke noget, at det er mig der har lavet de her ting, så kunne det sgu lige så godt være Orla Frøsnapper, der havde lavet de her ting. Det handler om, at jeg vil gerne bidrage til hiphoppen og rappen. For det er det, jeg føler, er stort og sjovt, og dér jeg gerne vil sprede budskaber. Så jo, på det plan betyder det helt sikkert noget. Altså, selvfølgelig bliver jeg også glad, hvis der kommer en eller anden lækker tøs hen til mig, eller en gammel mand for den sags skyld og fortæller; “Årh jeg elsker bare det dér nummer” og sådan nogle ting. Men det er ikke fordi, jeg gerne vil have, at når jeg er 45, så kender alle i landet mit mellemnavn, og ved hvilket tøj jeg går i og sådan noget. Den slags ting kan jeg sgu ikke bruge til en skid. Så vil jeg sgu hellere dedikere mig til, at lave god og spændende musik, som folk også kan bruge til et eller andet om mange år. Det er sgu det, der gi’r mit liv mening. Hvad med hele konkurrence-elementet og battle-mentaliteten i hiphop, spytter du stadig for at bevise at du er den bedste? - Altså, selvfølgelig er jeg stadig inficeret af hele konkurrenceånden i hiphop, og hvis jeg fx hører Street Mass eller Kazpa G eller Orgi E eller Pede B buste et eller andet crazy fucking vers, som bare er the shit, det sker jo engang i mellem har jeg lagt mærke til, så kan det godt nogle gange være en motivation for mig selv, hvor jeg lige tænker; “Ok

”DANS MED DØDEN" (2004) - Den skulle have heddet ”Dødens gab 4”, men så begyndte folk at snakke om at det var ligesom når man gaber, når noget er røv-fucking-kedeligt. Og så blev det ”Dans med døden”, og selve nummeret ”Dans med døden” er egentlig også et af de mest vedkommende på albummet. Så det var meget godt den tanketorsk blev rettet op. Egentlig skulle jeg have udgivet et album kort efter ”Professionel bla bla”, og det blev bare ved at gå

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 54

nu er jeg vist blevet lige lovlig 90’er-agtig i min teknik, nu må jeg lige til at tage mig selv i nakken, og komme op med noget, der er mere kompetent”. Så på den måde har man selvfølgelig, jeg ved ikke om man skal kalde det et behov, men en slags drive, hvor man konstant forsøger at være med inde i feltet. Og det er jo også den slags, der er med til at udvikle rappen som musikform, hvor man ligesom presser hinanden. Hele verden er jo konkurrencebetonet, ik’? Men for mig er det vigtigt at bruge det positivt, hvilket man gør bedst, hvis det bliver konstruktivt og kreativt. Hvad så med freestyle battle-rap, kunne du selv nogensinde finde på at battle igen? - Altså, der er da nogle gange, hvor man drømmer om det. Ligesom da jeg fx var dommer i MC’s Fight Night her de sidste 2 år. Så bliver det lidt ligesom den dér med “når den gamle cirkushest dufter savsmuld, ik’?" Ikke fordi jeg freestyler så meget længere, jeg gør det stadig lidt, men min hjerne freestyler jo nærmest konstant og leder efter det næste rim, og fede puchlines hele tiden. Men jeg render ikke sådan rundt på gaden og bare freestyler højt for mig selv, som jeg gjorde engang, haha. Men grunden til jeg trak mig sådan lidt tilbage, var at i gamle dage, der var jeg jo kendt som ham her den seriøse hardcore battle-rapper, der stillede op mod enhver. Men så da mine første plader kom ud, så ville alle folk pludselig til at battle mig, og de havde jo som regel altid alle mulige MC Clemens diss klar i forvejen og hver gang jeg mødte en ny person, som jeg måske syntes var en fed fyr, så ville han til at battle, og jeg var bare sådan til sidst; “Hey, hvorfor vil du til at battle? Nu sad vi lige og hang ud, og jeg skal spille om en time, og så vil du til at sidde og kalde min mor en luder?” Til sidst blev det bare ligesom for meget, specielt når folk ofte havde alle mulige personlige ting klar, de havde siddet og skrevet i forvejen, og jeg ikke engang kendte dem. Engang kom jeg faktisk til at punche den her fyr i ansigtet, hvor jeg havde sagt, jeg ikke gad til at battle, hvor han bare blev ved med at stå og spytte alle mulige personlige ting lige op i fjæset på mig. Så var jeg god nok sådan; Wow! Hvad skete der lige her? Det var jo ikke ligesom det, der er intentionen med hiphop”. Så til sidst valgte jeg mere, bare at fokusere på at lave god og spændende musik i stedet.

i hårknude, og min daværende manager sagde ligeud, at han kommercielt troede mere på Ruus end på mig. Jeg følte mig måske mere forfulgt end jeg var, kan jeg se i bakspejlet, men folk prøvede at signe mig til lorte-deals. Så gik jeg ned til Phase 5, hvor jeg startede, og han skreg: ”Hallo, du er den fucking bedste, bare ind i boksen med dig”, og så lavede vi en plade, der afspejlede hvordan jeg havde det på godt og ondt. Den er undergrund, 110 % independent og solgte mere end ”Professionel bla bla”, og lyrisk synes jeg den overgår de forgående plader.

22-02-2010 16:09:32

DD Ma


www.dropdead.dk

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 55 DD Marts 2010.indd 1

22-02-2010 16:09:32 19/02/10 11:23:11


Men der er da nogle gange, og det er overhovedet ikke noget folk skal tage som en udfordring, eller en konstatering, for jeg er jo ikke i battle-mæssig form. Men hvor jeg har flirtet med tanken om, bare at træne sig op i et halvt år, og så stille op til fx Fight Night og se hvor langt man kunne nå. Også selvom jeg måske ikke ville vinde, så om ikke andet bare gå ud med et brag, og vise at jeg stadig godt kan fyre op, fordi man bare kom ind og var helt vild og blodig. Men indtil videre er det bare sådan en romantisk strøtanke, mere end en plan, men det kunne da være pisse skægt. Hva’ så med beef, hvis en anden rapper begyndte at spytte nogle negative Clemens linjer, ville du så åbne ”Dødens gab” igen? - Hahaha, det kommer sgu langt hen ad vejen an på hele omfanget af situationen. Hvis det bare var en eller anden talentløs newcomer, der prøvede på at få lidt hype ved at lave et nummer mod mig, så tror jeg sgu bare jeg ville

grine lidt af det, og så var det dét. Måske lige komme med en eller anden subtil hentydning til det i et nummer eller noget. Men samtidigt, hvis det var en eller anden talentfuld og respekteret rapper, og jeg følte han ramte mig, så ville jeg da helt sikkert gå for at ramme ham lige så hårdt tilbage i et nummer. Jeg lever selvfølgelig stadig ud fra hiphoppens kodeks. Men det kommer samtidigt også an på situationen. Jeg kan ikke rigtig se, hvad folk skulle kunne få ud af at lave et diss til mig, medmindre der måske lå nogle personlige årsager til baggrund for hele beefen. Som at man var blevet uvenner over den samme pige, eller noget business eller noget, men i sådan en sammenhæng kan man sgu også lige så godt bare klare hele situationen som voksne mænd, i stedet for begynde at svine hinanden til på numre. Men altså jeg prøver da, at holde mig på god fod med de fleste andre rappere herhjemme. Det er jo trods alt et lille miljø, og jeg vil sgu hellere give folk en hjælpende hånd, hvis de kom-

DIE DUMME DÄNEN

”SPÆND HJELMEN” (2006) - Det er ikke et Clemens-album, men det er stadig et album som jeg har skrevet. Der er altså noget power i rock-musik, der er svært at finde i hiphop. Det er en gammel drengedrøm, der strækker sig helt tilbage til da jeg hørte Beastie Boys som lille til jeg fik mit første slag fisse til Rage Against the Machine. Det har åbenbart sat sig dybt, for pro-

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 56

mer til mig i stedet for at prøve at trampe dem ned. Både negative og positive handlinger, har det jo med, at komme tilbage til én. Har du ellers nogensinde følt dig fanget i en beef, sådan hvor du havde en fod i begge lejre? - Den slags sker selvfølgelig nogle gange, men hvis du er tight med begge parter, er det smarteste du kan gøre, sgu bare at forholde dig neutralt, specielt hvis det er noget, du ikke selv har noget med at gøre. Jeg kan også huske dengang med UFO, hvor det hele startede over den battle, jeg tabte til ham til De 8 Bedste. Jeg var nok heller ikke så god den aften og UFO var jo helt vild. Men samtidig var vi jo også venner, der kom i den samme kreds og begge var inde over Kælderposen, plus at jeg selv følte, der var sådan en negativ stemning rettet mod mig, og folk bare ville se MC Clemens gå ned i en battle. Og det var jeg bare helt indebrændt over, hvor jeg så skrev de her linjer til ham, i et track hvor jeg

jektet blev jo realiseret. Da vi indspillede pladen var der Muhammed-krise, og det var benzin på bålet for os, for pludselig var de ting, jeg havde skrevet tekster om, højaktuelle. Det betød hvad der kunne have været et hyggeprojekt blev gennemført. Jeg kommer fra Sønderborg og 3 af mine skatervenner hørte hiphop og de 12 andre hørte punk og en sjælden gang Wu-Tang, så det er samtidig et soundtrack til den tid. Numre som ”La’ mig være” og ”Sommerpunk” er også en slags hyldest til punken.

22-02-2010 16:09:33


”Der har været en periode, hvor jeg skulle tjene nogle penge, men det har været vigtigt for mig også at vende tilbage til mit eget kunstneriske udgangspunkt. ”La’ dem hænge” var sjovt nok, men nu giver jeg ikke et fuck for, hvilke jeans du har på” dissede både ham og Per V. Hvor han så svarede tilbage med det bedste Clemens diss, der er blevet lavet. Faktisk synes jeg den dag i dag, at det nok er det bedste diss, der er blevet lavet i dansk rap, udover Street Mass’ diss til Jokeren. Men altså, han brugte en del ret personlige linjer i det nummer, hvilket jeg blev ret pissed over, og samtidigt var vi også gamle venner, og havde mange af de samme fælles venner. Hele situationen blev sgu bare sådan ret kantet og indspist. Det var sgu helt sikkert sådan lidt en kontrovers mellem hvad man vil som person, og hvad man vil som kunstner. Specielt fordi vi jo trods alt havde respekt for hinanden både som person og kunstner. Så det var en underlig situation. Men altså den dag i dag er vi selvfølgelig på god fod og har begge en ironisk distance til det. For det var jo bare noget macho-pis. Så nogle gange kan man sgu godt mærke, at miljøet herhjemme ikke er så stort igen. Hvad så ellers med Per Vers, I havde jo også en kontrovers kørende. Har du efterfølgende kunne spejle dig i hans karriere. I er jo begge to individer, der har brugt hiphoppen til flere andre ting, end bare at udgive plader? - Jeg ved ikke ligefrem om jeg vil sige, at jeg har kunne spejle mig i hans karriere. Altså, vi har da begge brugt hiphoppen til andet end bare rap, men jeg synes samtidig stadig, at vores alternative indgangsvinkler har været meget forskellige fra hinanden. Og altså, hvis jeg skal være ærlig, så har jeg heller ikke lige fulgt så meget med i de ting, men jeg anerkender da det han laver, men jeg synes der er så meget inspiration at hente fra min egen del af lejren, og folk med et lignende udtryk. Så på den måde, søger jeg ikke så meget ud af. Og ellers læser jeg mere store gamle klassikere som Strindberg og sådan noget for inspiration. Hvem føler du ellers vandt beefen den dag idag? - Det er svært at sige. Dengang følte jeg helt sikkert jeg vandt beefen, fordi det var mig, der var mest battle-orienteret i hele min tilgang til beefen. Men når jeg hører den nu, kan det sgu være svært at sige. Hvis man har haft en eller anden nederen dag, hvor kæresten lige er skredet, og man bare er pisse sur på verden, synes jeg nok stadig jeg trak det længste strå, fordi jeg bare gik for at spytte ham helt i sænk, selvom noget af det jeg lagde ned, måske var lige lovlig Tonny-

Ronny-agtig bride stil, som jeg selv ville ryste på hovedet af den dag i dag. Og hvis man så måske har en eller anden dag, hvor man er i sit mere eftertænksomme og voksne hjørne, så virker Pers numre til at have meget mere overskud, selvom de måske ikke var så aggressive og battle-mindede, som det man gerne ser på diss tracks. Så altså, skal vi ikke bare kalde det en draw? Men der er sgu ikke noget beef længere. Til sidst blev jeg selv bare træt af det. Der havde vi jo haft den her lille krig kørende i godt og vel ti år, og så engang hvor var jeg var i godt humør, og så ham til et eller andet jam, så gik jeg hen til ham og sagde; “Hey, skal vi ikke bare squashe den her lort, og komme videre?” Og så blev Per bare helt vildt glad, haha. Jeg tænker også, at begge dele i den battle har sin berettigelse indenfor hiphoppen. Hiphop ville jo være kedeligt og tørt, hvis det hele kun var sådan noget eftertænksomt universitets-rap og der aldrig kom noget lige fra hoften, og omvendt ville hiphop jo også blive for primitivt, hvis det hele kun bare kom lige fra hoften og der ikke var noget dybere bevidsthedsgrundlag. Så på den måde synes jeg egentligt, at den battle var, og er, megaspændende, fordi vi hver især repræsenterede hvert af de udtryk rigtig godt. Og også selvom det måske ikke er den battle, hvor der blev sagt sådan de bedste vers eller ondeste linjer nogensinde, sådan overordnet set. Så synes jeg helt sikkert, det er en af de største og mest interessante beefs der har været i dansk rap. Kunne du ellers forstille dig et eventuelt samarbejde med Per en dag, måske på nogle af de andre kreative planer? - Det er vel sådan lidt lag på lag. Mig og Per udfylder jo langt hen ad vejen den samme rolle, specielt hvis det var en ting som teater fx. Der er jo én der står for rollebesætning, én der står får lyset og så videre. Og dér bliver jeg jo mest kontaktet som ham der skal skrive rimene til stykket, hvilket jo også ville være den rolle Per skulle udfylde. Så langt hen ad vejen ville det være lidt formålsløst. Så det er sgu lidt svært at sige. Men Per har jo også fokuseret meget på freestyle. Det er en ting jeg jo ikke gør mig så meget i længere. Jeg synes da helt sikkert, det er fedt at han også bidrager til at fremme den danske hiphop-kultur på de forskellige måder, som han gør det. Hvad med en mand som Anden, I udfylder jo mere forskellige roller? - Det har jeg faktisk snakket med den gode Hr. Matthesen om et par gange. I sådan et

”NYE TIDER” (2007) - Konceptet var at vi tog tiden fra 1979 til 2050. Det var vigtigt for mig, at sætte en ramme op så det ikke blev rap for rappens skyld. Der er nogle rigtigt fede eksperimenterende numre, og det har været inspirerende at skrive alt det fremtidslyrik. Meget af det jeg beskæftigede mig med, havde med fremtiden og robotter at gøre, fordi Steen Koerner som jeg lavede teater med, jo udforsker robot-

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 57

tilfælde kunne det være meget mere oplagt end med Per, fordi Anden jo kunne udfylde rollen som komikeren, eller som skuespiller. Men altså, han er booket helt frem til 2013, og jeg har som sagt selv travlt med en masse projekter, så det bliver nok ikke aktuelt lige foreløbigt. Men det kunne helt sikkert være en spændende mulighed. Anden er sgu vild til de forskellige ting han gør. Hvor ser du hiphop på vej hen? - Der er mange af de store, der er floppet, så jeg tror der er et generationsskifte på vej i dansk hiphop. Der er mange af kunstnerne herhjemme, der bruger mere tid sammen med værterne på Voice end de bruger med deres homeboys. De repræsenterer industrien mere end de repræsenterer sig selv, og jeg tror de vil opleve et wake-up call, ligesom jeg har gjort. De personer, der sælger røv lige nu, kan blive de samme der skaber en modreaktion, men jeg tror også der bliver plads til nogle nye. Hvor ser du så Clemens i det spil? - Der har været en periode, hvor jeg skulle tjene nogle penge, men det har været vigtigt for mig også at vende tilbage til mit eget kunstneriske udgangspunkt. ”La’ dem hænge” var sjovt nok, men nu giver jeg ikke et fuck for, hvilke jeans du har på. Tidligere var jeg måske ude på at tage mere end jeg giver. Det er jeg ikke mere. Jeg prøver at være bedre til at vise overskud og være en del af fællesskabet. Du kan kalde det hiphop, eller hvad fanden du har lyst til. Nu vil jeg gerne have det sjovt med det jeg laver, og give noget tilbage. Det sidste krus kaffe er tømt, diktafonen bliver slukket og vi bevæger os tilbage i kulden. Clemens har skrevet sig ud af mørket, og inviterer os ind i det på ”Delyrium”. Han virker fokuseret, og mest af alt afklaret med sin position i dansk rap. Der skal kæmpes, og er der nogen der kan det, er det Clemens. Kort tid efter står han på scenen på Rust. Han rapper voldsorgiet ”Psykopat på fri fod”, der var et af de første numre, der blev lavet til ”Regnskabets time”. Igen bliver han fanget af fortiden. Da han rapper ”Jeg hader den nar, jeg haha-ha-hader den nar / Bubber han skal dø, ja sagen den er klar” valser Bubber frejdigt ind og begynder at rappe bovlamme punchlines som svar på det 13 år gamle diss. Endnu en cirkel er sluttet.

ter gennem electric boogie. Håndværket er rigtig vellykket, og jeg er selv vild med Blade Runnerindgangsvinklen. Der er stadig mere at udforske i det univers. Da jeg lavede den plade var jeg mere forfatter end rapper, og det kan man tydeligt høre på pladen. Jeg kan godt høre, at der er mere fokus på teksterne end på flowet. Det ville jeg ændre nu, hvor jeg synes jeg er mere opmærksom på at jeg også skal sørge for at være til stede som rapper. Der er smæk på nu, skulle jeg hilse og sige.

22-02-2010 16:09:33


Ord: Anders Carlsen // Billede: Toke Kjer

HIPHOP I ØJENHØJDE På Eriksvej 40, 4000 Roskilde, midt i en labyrint af villaveje, ligger en gammel ramponeret bygning. Naboerne kender den højst tænkeligt som den støjende irritationskilde, alle naboer elsker at stå sammen om at klage over. Bygningen hedder Paramount og er nok, af alt, mest kendt for en ting. GotJamn! DUBCNN tog en tur til Roskilde, for at få en snak om hvem, hvad, og hvorfor, GotJamn er... Jamen lad os bare rulle... Hvem er I? - Morten Aabo står for alt der hedder web, promotion og grafik på Gotjamn.dk, som er vores community site. Morten Langevad, var med til at starte GotJamn og står blandt andet for vores nyeste tiltag Battleground, hvor vi faktisk for nylig havde Bubber ude at freestyle. Det var GODT nok grineren. Lasse Lindholm kom til da vi startede battleground. Lasse Bannergaard har været med i fem, snart seks år, og lavede det første website og har stået for videomateriale og opdateringer og den slags småting på siden. Det er jer, der er GotJamn? - Der er mange flere i GotJamn... Men vi er et bredt udsnit af de drivende kræfter. De fysiske jams nede på Paramount, står Joel Brejner og Christian Samsø for resten for. Nutildags har vi kastet tingene lidt ud. I gamle dage holdt vi møder og samledes allesammen, så alle var med over det hele, men nu hvor folk har fundet sig tilpas i deres roller, sparer det en masse tid at gøre det sådan.

Hvad tror I er grunden til, at I som et af de eneste steder udenfor Kbh, har kunne holde et tilbagevendede arrangement i så lang tid ? - Fordi vi allesammen elsker hiphop-kulturen. Det er en fed ting at vide, at HVER måned er der jam i ens lokalområde og det var også en stor del af grunden til vi startede det. Vi har holdt arrangementer for 20 mennesker og for 300 mennesker. Det er fedt hver gang. I stedet for at se negativt på det, når der ikke er så mange og tænke på penge og den slags, så vælger vi bare at se det som en intimkoncert, de gange det sker og bare holde en fest med drengene. Paramount har ry som et rigtig smadret sted. Hvordan endte I der og hvad betydning har stedet for GotJamn og Roskilde’s hiphop-scene? - Den største grund til vi rykkede derud var, at kunne stå for det hele selv og samtidig finde et sted der passede bedre til vores publikum. Så det egnede sig bare skidegodt. Paramount var i forvejen overbombet med graffiti og vi har tit haft malere ude og fyre op og til at sprede stemning. Det ligner bare et rigtigt undergrundssted og vores slogan var i forvejen ”Hiphop Set Nedefra” så... Det passede perfekt. Har Roskilde Festival smittet af på stemningen på Gotjamn? - Tidligere var vi en hård lille kerne af folk, der havde noget hemmeligt ingen kendte, så lige meget hvor du kom, hvis der var noget hip-

hop, var der også en eller anden fælles forståelse blandt de der dyrkede den. Og så giver festivalstemningen jo bare en fed tilgang til musikken. Vi er selv meget nede på jorden og chill mennesker, der i bund og grund bare ville have et sted, der var for os alle. Vi møder folk i øjenhøjde, kunstnere, publikum og alle andre. Både de store kunstnere og de der ikke får spillejobs andre steder, har plads her og det håber vi skinner igennem, ikke mindst til publikummet. Hvad er jeres råd til andre der gerne vil starte arrangementer op i deres område? - Bliv ved, bliv ved, bliv ved! Det er det korte svar. Hvis I vil det, så lad være at lade jer skræmme af der kun kommer 10 mennesker den første gang. Smil på læben, drik en pilsner og snak med dem der kom. Et andet godt råd er, lad være at kopiere MC’s Fight Night eller noget i den stil, fordi det lige ser fedt ud. Gør det, I har lyst til at gøre! GotJamn Bitches! Fedeste fem koncert-oplevelser? - Den bliver kogt ned til en enkelt... 1: Vi booker Wildchild. 2: Han tog liiiiige J-Ro med. 3. Tue Track kom da også forbi, fordi de manglede en DJ. 4: Nå ja, så kunne de jo ligeså godt tage Percee P med nu de var igang. 5: En onsdag med et godt pakket GotJamn, slutter af med Percee P tager mic’en og får alles opmærksomhed og siger: ”This Is The Soul Of Hiphop!” Tak Wildchild. www.gotjamn.dk

”Vi var som en hård lille kerne af folk, der havde noget hemmeligt ingen kendte”

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 58

22-02-2010 06:54:54


RIDDLE WORLD HOODIES

HOODIES

CREW NECKS

900,-

CREW NECKS

NU 400,- NU 400,SPAR 350,-

SPAR 350,-

SWEATPANTS SWEATPANTS

650,- 650,-

SWEATPANTS

SWEATPANTS

600,- 600,- 600,-

SWEATPANTS

SWEATPANTS

650,- 700,-

RIDDLE

JEANS

SWEATPANTS

JEANS

750,- 750,SINCE 1968

SWEATPANTS

700,-

Arne Jacobsens Alle 12 2300 København S Telefon: 32622218

900,-

Starz

starzstreetwear.dk DUBCNN 6 - pt2 e.indd 59

22-02-2010 06:54:58


DUBCINEMANIA Ord: Kasper Gordon

De fleste der er vokset op med hiphoppen i 90’erne, kan højst sandsynligt tydeligt huske det fænomen indenfor filmmediet, som dengang nærmest gik hånd i hånd med den amerikanske rapscene. En sub-genre af film, som de fleste nu om stunder oftest refererer til som “Hood Film”, og som tæller udødelige klassikere som “Boyz N the Hood” og ”Menace II Society” som de mest prototypiske eksempler. I denne udgave af DUBCINEMANIA ser vi nærmere på historien bag en filmgenre, som nu er næsten ikke-eksisterende, men som for bare 15 år siden var lige så essentiel at følge med i for hiphoppere, som de seneste udgivelser fra Death Row eller Def Jam var dengang.

BLAXPLOITATION

Hvis vi skal gå tilbage til oprindelsen af selve fænomenet “Hood Film”, bliver vi først og fremmest nødt til at spole tiden tilbage til starten af 70’erne. Forinden trivedes racismen stadig i bedste velgående i Amerika, og indtil da var det stort set lige så ualmindeligt at se en afroamerikansk skuespiller i nogen større birolle, som det var at se en farvet mand på bænke eller i busser forbeholdt hvide mennesker i “Guds Land“. Dette stod dog alt sammen til at ændre sig hele vejen op igennem 60’erne, hvor græsrodsbevægelser og forkæmpere for afroamerikaneres rettigheder, som Martin Luther King og Mal-

"Any fool with a dick can make a baby, but only a real man can raise his children" - Furious Styles

colm X, fik sat fokus på den uretfærdighed der foregik. Frugten af disse protester, var i filmmediet at se en af de første gange i 1971 i filmen “Sweet Sweetback’s Baadasssss Song”, som vel nok var den første amerikanske film skabt af et næsten udelukkende afroamerikansk filmhold, samt en rolleliste primært besat af sorte skuespillere. Filmen henvendte sig til et hidtil negligeret publikum og blev derfor en stor uafhængig succes, som kort tid efter blev fulgt af filmen ”Shaft” (71), som byggede videre på opskriften med at henvende sig til det hidtil oversete publikum, og dermed var en ny genre født; ”Blaxploitation”. Hele vejen op i gennem 70’erne fulgte et væld af Blaxploitation film. Med titler som blandt andet; ”The Legend of Nigger Charley” (72), ”Black Caesar” (73) og ”Foxy Brown” (74), som til trods for forskellige undergenrer, som både action, horror, komedie, krimi og drama, alle sammen havde til fællesnævner at henvende sig til det afroamerikanske publikum, primært ved brug sorte skuespillere og jazz og funk dominerede soundtracks. Men hen mod slutningen af 70’erne, mente selv mange afroamerikanerne, at Blaxploitation filmene fremstillede den sorte mand i et stereotypisk, negativt lys, blandt andet på grund af at mange af de større roller ofte var besat af kriminelle karakterer som alfonser og pushere, hvilket medførte flere modbevægelser mod genren og inden 80’erne begyndte, var Blaxploitation genren stort set ikke eksisterende længere. Måske for det bedste, for under alle omstændigheder

Do the Right Thing Spike Lee 1989

Født af hiphop, dengang hiphoppen havde noget at sige... Selvom andre amerikanske film før havde taget udgangspunkt i farvede ghettoer, var Spike Lee’s ”Do the Right Thing” vel den første film, der flyttede perspektivet direkte til selve beboernes synspunkt. Filmen fortæller historien om en enkelt meget varm dag, set

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 60

havde afroamerikanerne nu vundet indpas i Hollywood, med både flere anerkendte skuespillere og instruktører til følge.

THERE’S NOIZE IN THE HOOD

Til trods for, at det nu var blevet normalt at se både sorte instruktører og skuespillere inde over større produktioner i Hollywood, var det mest som en del af den etablerede mainstream Hollywood-scene, uden meget at sige selv. Dette stod dog til at ændre, da en ung og indtil videre relativt ukendt instruktør ved navn Spike Lee, fik sit kommercielle gennembrud i 1989 med filmen ”Do the Right Thing”, som fortalte en historie set fra fattige sortes vinkel i en amerikansk ghetto, filmen jonglerede med sprængfarlige emner som undertrykkelse og racisme, og blev til trods for kritik om at opfordre til optøjer blandt afroamerikanere, en ok succes hos både det sorte og hvide publikum. Filmen gjorde brug af et hovedsagligt hiphop-baseret soundtrack, samt en meget ”street” attitude i flere af karaktererne, og den anses i dag som det første spadestik til ”Hood Genren”... Men hvis ”Do the Right Thing”, var det første spadestik, må debutfilmen ”Boyz N the Hood” fra John Singleton, der kom ud i 1991, uden tvivl være startskuddet. Filmen fandt ligesom med ”Do the Right Thing” sted i en overvejende sort befolket amerikansk ghetto, men i modsætning til Spike Lee’s film, blev der i dette tilfælde slet ikke lagt fingre i mellem. ”Boyz N the Hood” skildrede råt for usødet de barske sociale vilkår, som ghettoens beboere

fra flere forskellige af de lokales perspektiv, hvor indestængt racehad og konflikter langsomt stiger som temperaturen, indtil det ender i tragiske konsekvenser og store optøjer. ”Do the Right Thing” er instrueret både stilsikkert og eksperimenterende på samme tid, med brug af stærke farver og et progressivt soundtrack primært domineret af Public Enemy’s samfundskritiske toner. Spike Lee spiller selv en af hovedrollerne og til trods for, at filmen måske kan virke en anelse dateret i dag, bør den uden tvivl anes som en af de vigtigste film, der kom i 1980’erne.

22-02-2010 15:54:16


Basehead: "Man, I got these cheeseburgers, they some double cheeseburgers. Man, I’ll suck your dick..." O-Dog: "Fuck you just said? Suck on this" *BANG!*

dagligt måtte leve med - hård kriminalitet, bandekrig og mord. Ligesom ”Do the Right Thing”, blev filmen også fortalt i gadens eget sprog, med et tilhørende hårdt gangsta-rap domineret soundtrack og tilsvarende attitude fra skuespillerne. Filmen markerede også starten på en anden ny trend, ved at caste rapperen Ice Cube som en af skuespillerne, hvilket senere hen skulle vise sig at blive en meget populær tendens blandt rappere. Muligheden for et indblik i en for mange fremmed og skræmmende verden, gik rent ind hos publikum og derefter gik det stærkt... Den ene ”Hood Film” efter den anden stod nu nærmest i kø på samlebånd, for at få lov til at fortælle barske historier fra de amerikanske ghettoer, og hele vejen op gennem 90’erne kom et utal frem, hvor der i kort overblik blandt andet kan nævnes: ”South Central” (92), ”Juice” (92), ”Poetic Justice” (93), ”Menace II Society” (93), ”Strapped (93)”, ”Above the Rim” (94), ”Fresh” (94), ”New Jersey Drive” (95) og ”Clockers” (95) som nogle af mest kendte eksempler.

SILENCE IN THE HOOD

Man kan sige at den første bølge af ”Hood Film” der kom ud, alle sammen mere eller mindre havde til fælles at de forsøgte at skildre de mere barske realiteter i at vokse op i amerikanske ghettoer. De var oftest meget socialt kommenterende og sociologisk fokuserede, og havde som regel tragiske udgange og moralske budskaber. Senere hen virkede det dog til, at de nyere film der kom ud under genren, mere forsøgte at tjene ind på den popularitet genren havde opnået,

ved blandt andet at fokusere mere på den spændende og barske, men voldlige livsstil, og næsten glamouriserede og glorificerede den. Som med alt andet der opnår popularitet blev genren stille neddummet, og de forsøg på ”Hood Film” der kom ud i slutningen af 90’erne, virkede mest bare som platte actionfilm, oftest besat af forskellige rappere i rollerne, der på samme måde mest bare virkede til at være ude på at score penge gennem soundtracket og rollen. Samtidig kom en masse komedier som fx ”Dont be a Menace to South Central While Drinking your Juice in the Hood” (96), der gjorde tykt grin med genren, og til trods for at være sjove, i sidste ende vel yderligere var med til at fordumme den. I dag ser vi stort set ikke nogle nye ”Hood Film” lavet under den klassiske skabelon som fx ”Boyz N the Hood” længere. Når det endelig er, er der mere tale om film som fx ”8 Mile” (03), ”Hustle and Flow” (05)”, "Get Rich or Die Trying" (05) eller ”Notorious” (09), der mere fortæller vinder-historier om folk der klarer den som rappere. Om ”Hood Film” fænomenet nogensinde bliver genoplivet med en ny ”Boyz N the Hood” eller ”Menace II Society”, er ikke til at sige. Man kan have lov at håbe, men indtil da må vi bare nyde den klassiske filmkiste, der i 90’erne var lige så synonym med hiphoppen, som Yo MTV Raps og rappere med et budskab. Følgende er en anmeldende gennemgang af nogle af de mest klassiske og bedst huskede ”Hood Film”.

Boyz N the Hood John Singleton 1991

Selvom John Singletons debutfilm ”Boyz N the Hood” ïkke var den første film til at skildre livet i de sorte amerikanske ghettoer, er den stadig den film, som de fleste sætter i forbindelse med hele genren. Og udover at være genrens ansigt udadtil, er det også den film der for alvor startede hele bølgen af ”Hood Film”. Filmen fortæller om 3 unge drenge der vokser op sammen i en af L.A.’s mere hårde kvarterer,

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 61

Menace II Society

Hughes Bros. 1993

"Menace II Society" er af mange nok bedst husket som den mest barske og brutale ”Hood Film”, der kom ud overhovedet, og den fik mildest talt ”Boyz N the Hood” til at fremstå som et familiedrama i sammenligning. Filmen følger hovedsagligt de 2 unge venner - Tray og O-Dog, der hver især kæmper for at holde sig i live i det barske miljø i gaderne. O-Dog er det fanden-i-voldske og fuldstændigt ligeglade bandemedlem, mens Tray mere forsøger at holde sig fra problemerne og finde en vej ud af ghettoens håbløshed. Menace II Society er ikke for sarte sjæle, der bliver virkelig ikke lagt fingre imellem, det flyver både med hårde ord, kugler og blod, og flere folk i filmen bliver tilmed likvideret på koldblodig vis, for så lidt som at sige de forkerte ting til de forkerte mennesker. Nogle folk vil måske mene, at "Menace II Society" smører lige lovligt tykt på, og at den primært er ude på at provokere og chokere, men for udenforstående mennesker kan det jo i sidste ende være svært at afgøre, og hvorom alting er, fremhæver overdrivelse jo forståelsen, hvilket i sidste ende tvinger seeren til at tage stilling til en skæmmende og barsk virkelighed, som nok desværre er realitet for mange mennesker.

med hvad det indebærer af bandekriminalitet, vold og misbrug. ”Boyz N the Hood” er primært en skildring af rejsen fra at være en dreng til en mand, men den behandler også samtidigt emner som børneopdragelse, racisme, bandevold og næstekærlighed. Og frem for alt viser den det sammenhold, der vil opstå mellem mennesker, selv under de mest barske forhold. Filmen blev nomineret til to Oscars, blandt andet for bedste instruktør - hvilket er noget meget få andre instruktører kan prale af med deres debutfilm, og den anses i dag som den definitive ”Hood Film”. ”Boyz N the Hood” er ikke en bare en film, som fans af ”Hood Film” og hiphop bør se, men derimod alle mennesker.

22-02-2010 15:54:24


HEAVY RAIN Anmeldt på: PlayStation 3 Spillere: 1 Genre: Adventure Udgiver: Nordisk Film Interactive

I ”Heavy Rain” tager du rollen som en række forskellige karakterer, der alle bliver involveret i jagten på børnemorderen Origami Killer, som har stået bag en række mord, hvor børn er blevet druknet af regnvand. Man spiller alt fra en FBI-agent til faderen til et bortført barn, som skal reddes inden regnen drukner barnet. Du bliver stillet over for svære valg, og hvis du dør, så er du ude... akkurat som i det virkelige liv. ”Heavy Rain” er en meget atypisk titel, hvor et nyt kontrolsystem er et frisk pust til, hvordan et spil kan styres. Spillet er visuelt et af de flotteste hidtil. Ansigtsanimationerne er så imponerende, at det mest

MAG

Anmeldt på: PlayStation 3 Spillere: 1 (Online 2-256) Genre: FPS Udgiver: Nordisk Film Interactive

”MAG” er en shooter, der udskiller sig fra andre ved udelukkende at fokusere på onlinemulighederne. Dem er der til gengæld nok af. Man kan i ”MAG” spille helt op til 256 spillere online. Spillet er rimelig traditionelt; jo flere kills eller assists du udretter i løbet af et spil, desto flere XP får du, som så kan give dig en ny rang, der åbner for opgradering af våben og færdigheder. Spillet rummer en god mængde våben, opgraderinger, baner, gamemodes og så tre forskellige fraktioner, som man kan spille som. Grafisk er ”MAG” helt okay. Banedesignet er det mest spændende, mens der ikke er gjort så meget ved de finere animationer. Lyden i ”MAG” er derimod håbløst monoton, og giver én lyst til at skrue ned for musikken og sætte ens egne favoritter på. Der er dog fin knald på våben og eksplosioner, som giver et fint indtryk af at stå på en kaotisk slagmark. Det fungerer ofte helt gnidningsfrit at spille de mange folk online på en gang. Problemet er til gengæld, at det kun er hver femte eller syvende, der ejer et headset til sin PlayStation 3. Det betyder at kommunikationen mellem de forskellige delinger og hold kan være helt håbløs, og det sænker ofte kvaliteten af de gamemodes, hvor man skal være et team. Omvendt så rum-

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 62

af alt minder om, at man spiller en Pixar-film. Det brillante grafiske indtryk bliver fint suppleret af en lydside, som der virkelig er blevet lagt kræfter i. I de mange forskellige begivenheder i løbet af spillet, er det altid med en lydside, der supplerer situationerne formidabelt og giver en intensitet, der aldrig før er oplevet. Samtidig har man benyttet et væld af glimrende castede skuespillere, der hver gang gør spillets dialoger spændende og autentiske. Når man spiller ”Heavy Rain”, vil man få en forskellig oplevelse afhængigt af, hvordan man er som person. Hvor langt vil man som faderen gå for at redde sin søn? Der er makabre, etisk forkastelige og kyniske valg, som man bliver overrasket over at man kan finde på at tage. Lidt lange loadingtider og et par glitches i slutningen af spillet kan ikke ændre på, at udvikleren Quantic Dream har lavet et produkt, der vil overraske mange spillere. Spillet bryder barrieren ned mellem film og spil, og leverer det mest intense og fængende gameplay, der nogensinde har været i et spil. ”Heavy Rain” er et mesterværk. - Toobs mer spillet gode klanmuligheder, hvor man så kan lave sit eget crew af bad ass spillere, og hvis man får dannet et hold med headset og hele møget, så er det superfedt at løbe rundt og pløkke fjender ned. ”MAG” er et modigt projekt af Zipper, Interactive og Sony. Det er omfattende at lave så stort et onlinespil til en konsol, og onlineoplevelsen er de egentlig sluppet fint fra. Spillet er bare ikke så underholdende eller imponerende, som eksempelvis ”Call of Duty: Modern Warfare 2”, der samtidig også rummer en kort, men blæret singleplayeroplevelse. Det er bestemt en god titel, som er fin at sætte på, hvis man vil brænde et par timer af, og ønsker underholdning, hvor man ikke skal lægge hjernen i blød - eller skal være optaget af en historie, der er betydningsfuld for spillets gang. - Toobs

22-02-2010 06:56:09


BIOSHOCK 2 Anmeldt på: PlayStation 3 (udkommer også til pc og Xbox 360) Spillere: 1 (Online 2-10) Genre: FPS Udgiver: Nordic Game Supply

En af mine helt store spiloplevelser fik jeg ved 2Ks ”BioShock”. En flot fortælling om Rapture; en efter sigende utopisk by under vandet. Man fandt dog hurtigt ridser i lakken, og blev udsat for en horror-shooter af de helt store. I efterfølgeren ”BioShock 2” oplever man en ny side af Rapture. Man tager rollen som en Big Daddy, der beskytter Little Sisters, som samler ADAM, et stof der giver særlige egenskaber, og som alle i Rapture vil have fat i. Man kommer fortsat op mod et væld af fjender og andre Big Daddies, som skal besejres for at få fat i Little Sisters. Derudover skal man nu også være på vagt over for Big Sisters, der også forsøger at beskytte

BORDERLANDS Anmeldt på: Xbox 360 (Udkommer også på pc og PlayStation 3) Spillere: 1-2 (Online: 2-4) Genre: FPS Udgiver: Nordic Game Supply

”Borderlands” fra Gearbox Software har været ventet med spænding. Spillet må kategoriseres som en FPS, men det låner samtidig nogle af de bedste elementer fra RPG-genren. Man kæmper sig vej igennem en række områder, som løbende åbnes op med diverse missioner. Jo flere fjender der dræbes og missioner der klares, desto flere XP får man. På den måde stiger man langsomt i level, og bliver løbende introduceret for bedre våben (som der i øvrigt er millioner af), sværere fjender, missioner og bosser. RPG-elementerne i denne shooter fungerer fint, og bossfights gør, at det kun sjældent bliver trivielt. Man skal dog være forberedt på, at slagte de samme mængder af fjender ned igen og igen visse steder i "Borderlands". Spillets grafiske udtryk er super stilet skruet sammen. Man ser på gennemførte landskaber og karakterer i cel-shade-grafik. For dem der ikke aner, hvad cel-shade betyder, så forestil dig gruppen Gorillaz

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 63

Little Sisters. Disse kampe virker dog efter noget tid rimelig ligegyldige, og jeg kunne godt have været dem foruden. I gameplayet er der fine forbedringer. De mere rutineprægede opgaver er gjort kor-tere, men man skal benytte sig af taktiske egenskaber for at besejre sværere modstandere, som når man eksempelvis samler ADAM med Little Sisters. Lyden er stadigvæk formidabel. Effekterne af ADAM-afhængige fjender, der skriger og bringer gru indover spillet, er til UG. Dette suppleres af et soundtrack, der oser af charme, og passer perfekt ind i 1950’er stilen, hvor Rapture fungerede som hjemsted for mennesker. Grafikken er fornem, og Raptures forfaldne art deco-stil er fortsat fascinerende. Man finder et væld af formidable effekter på vand og lys, og indtrykket bliver ikke helt ødelagt af til tider grødede teksturer. ”BioShock 2” er en fremragende titel. Gameplayet er blevet forbedret, og den nye multiplayerfunktion fungerede glimrende på PlayStation 3. Jeg er bare ikke så imponeret over og overvældet af ”BioShock 2”, som jeg var af originalen. Historien er ikke længere så fængende, at man nægter lægge controlleren fra sig, men singleplayerdelen leverer trods alt 10-14 timers solid underholdning, og jeg kan helt sikkert anbefale, at man nupper endnu et eventyr i Rapture. - Toobs som spilfigurer med potente våben... ikke dårligt. Et par slowdowns oplever man i ny og næ, men det er heldigvis set værre. Når danske Jesper Kyd står bag soundtracket til et spil, så betyder det som regel, at man får fornem, stemningsfyldt musik. ”Borderlands” er ingen undtagelse. Det er dyster musik, der går glimrende med de spændende omgivelser, ydermere så er stemmeskuespillet også humoristisk og gennemført. Udover at spillet har en fin sammensmeltning af FPS- og RPG-elementer, så er onlinedelen også skruet godt sammen. Man kan vælge, om man vil klare missionerne alene eller med 3 andre spillere online. Fordelen ved at gå online er, at fjenderne vil give bedre våben og flere kontanter. Friheden til at vælge hvad man gør, er i sidste ende dog det vigtigste. Spillet tilpasser sig gamerens ønsker. Man kan bruge mange timer i samvær med ”Borderlands”. Det vil tage mange timer at blive level 50, og Gearbox Software udvider fortsat spillet. Hvis du savner en anderledes FPS, så går du ikke galt i byen med denne fortræffelige titel. - Toobs

22-02-2010 06:56:10


TOP 10

P HIPHOS GAME 10: NBA BALLERS

(PS2, Xbox, Gamecube - 2004) Selvom basketball måske ikke er et decideret element i hiphop, er den velsagtens den mest værdsatte sport i kulturen - i NBA Ballers bliver der lagt mere vægt på dette, med rå street-basket, muligheden for at kæmpe sig op til et MTV Cribs værdigt hjem, samt et hiphop-fokuseret soundtrack og ingen ringere end super freestyle MC’en Supernatural som kommentator.

9: JET GRIND RADIO

(Sega Dreamcast - 2000) Et spil, der med en meget imponerende visuel stil, forsøgte at kombinere de forskellige elementer af hiphoppen, med at skate rundt på inliners (måske ikke så hiphop) til funky beats, mens du markerede og udvidede dit område med old-school tags, og samtidigt forsvarede det mod rivaliserende bander.

8: PARAPPA THE RAPPER

Redigeret af Kasper Gordon

5: DJ HERO

(Wii, PS2,PS3,Xbox 360 - 2009) Det første spil der nogensinde udelukkende har fokuseret på en af hiphoppens grundelementer - nemlig dj’ing og turntablelism. Spillet er en videreudvikling af spil som Rock Star & Guitar Hero, der altid benytter digitale plastiskudgaver af diverse musikalske instrumenter. I DJ Hero er disse instrumenter blevet byttet ud med en mixerpult, hvor det ved brug af denne, gælder om at forsøge at cutte & scratche så præcist som muligt, på et væld af remixede klassiske dj-orienterede tracks.

4: 50 CENT: Bulletproof

(PS2,PSP, XBOX - 2005) Det kommer vel ikke bag på mange, at den evigt elskede og hadede 50 Cent, også var den første rapper til at få hovedrollen i sit helt eget spil. Spillet var mest en dårlig plagiering af Grand Theft Auto serien, men stadig et must have for enhver 50 Cent fan, da spillet både indeholdt et originalt soundtrack fra 50 og affilierede, samt muligheden for selv at blæse hovedet af sine fjender som Fiddy. Det mest skræmmende ved dette spil, var dog 50 Cents egen udtalelse om det, hvori han påstod at spillet havde lærerigt indhold for yngre spillere.

3: MARC ECKO's Getting Up: Contents Under Pressure

(Sony Playstation - 1996) PaRappa The Rapper, var en af de første rytmebaserede videospil, som til trods for sit simple gameplay, blev et stort hit på grund af spillets unikke visuelle stil, kække dialog og muntre soundtrack, samt spillets hovedkarakter - den rappende hund PaRappa, der med mottoet “I gotta belive”, rappede sig ind i spilhistorien.

(PS2, Xbox, PC - 2006) Enhver der kender den mindste smule til graffiti, ved at graffiti ikke kun er en kunstform, men en decideret livsstil. Denne livsstil forsøgte Marc Ecko at simulere i Getting Up, hvor du blandt andet gør oprør mod de dystopiske regler i den fiktive by New Radious, samtidig med at du forsøger at komme op i graffiti-hierarkiet og kæmper mod rivaliserende malere og ordensmagten.

7: GET ON DA MIC

2: WU-TANG: Shaolin Style

(PS2 - 2004)

Get On Da Mic kom ud kort tid efter succesen med de første spil i serier som Sing Star og andre mikrofon-baserede sangspil, og fokuserede i stedet på at lade spilleren udfolde sine evner som rytmisk rapper, frem for skønsang. Spillet blev dog aldrig en succes som andre mikrofonspil - på trods af et ellers stort udvalg af rap-klassikere at spytte med på.

6: GRAND THEFT AUTO: San Andreas (PS 2, Xbox, PC - 2004)

Selvom der vel kan argumenteres for, at alle GTA spillene vel mere eller mindre ville kunne klemmes ind på en liste som denne, med deres gangster/street orienterede universer og voldsglorificerende gameplay, må det mest hiphop-orienterede indslag i serien uden tvivl være San Andreas. Med en historie og karakterer der virker til at være taget direkte ud af et NWA-nummer, samt et af de mest hårde rap-soundtracks i et videospil nogensinde, virker spillet som en direkte hyldest til gangsta-rappen.

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 64

(PS1 - 1999)

Selvom det efterhånden er blevet normal kotume, at se rap-ikoner optræde som stjerner i diverse videospil, var Wu-Tang Clan vel nok den første gruppe til virkelig at benytte sig af denne form for branding og markedsføring. Spillet er bare et gennemsnitligt 3D fighter spil, men muligheden for at kæmpe som kung-fu eksperter med alle klanens medlemmer, samt den fact at flere Wu-Tang fans efter sigende udelukkende købte spillet for det cd-afspiller-kompatible sounctrack på spillets skive, fører Shaolin Style ind på en andenplads her på listen.

1: DEF JAM

(serie kørende over PS2, PS3, Gamecube, Xbox, Xbox 360, PSP - 2003-?) Ingen spilserie bliver vel næppe mere hiphop end Def Jam spilserien, 3D fighter/wrestler spil, hvor du igennem de forskellige udgaver har haft muligheden for at indtage rollen som mere end 60 forskellige af Def Jams rap-legender og ikoner, alle fra Chuck D, Method Man & Redman til Paul Wall, T.I. og The Game, har været med, udelukkende med det formål at tæske og wrestle bling-blingen og grillen af deres konkurrenter til klassiske toner fra den ene Def Jam kunstner efter den anden.

22-02-2010 06:56:15


DUBCNN 6 - pt2 e.indd 65

22-02-2010 06:56:16


Ord: Anders Carlsen // Illustration: Søren ’kaos’ Karstensen // Billeder: Jonny Hefty

R.A. THE RUGGED MAN

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 66

22-02-2010 06:56:23


R.A. THE RUGGED MAN Han var en af de første accepterede hvide mænd i rapgamet. Vi snakker ikke ”accepteret” som Vanilla Ice - af selskaber med for mange penge og teenagere uden sans for verden udenfor deres egen garderobe. Biggie Smalls er citeret for at have sagt ”I Thought I was the illest” om ham. Han har lavet tracks med Wu-Tang Clan, DJ Quik, Mobb Deep og Chuck D, for at nævne nogle få. Han er ”famous for not being famous”. Hans navn er R.A. Thorburn, men de fleste kender ham som R.A. The Rugged Man. Den originale hvide rapper...

R.A. The Rugged Man spiller til HEAT på natklubben Rust. Under showet får vi alle hans klassikere. Det ubestridt vildeste, er da R.A. spytter sit vers fra Jedi Mind Tricks tracket ”Uncommon Valor” som er en grotesk, hårrejsende og autentisk historie om R.A.’s far, John A. Thorburn’s oplevelser under og efter Vietnamkrigen. R.A.’s far døde for under to måneder siden af sygdom. Alligevel spiller han tracket og udfører hele sit liveshow med en nærmest overmenneskelig energi. Han behøver egentlig slet ikke rappe sine vers, for alle kan dem. Undtagen de dele, der er så teknisk svære, at folk bare bevæger læberne, velvidende at de kender ordene, men bare ikke kan levere dem ligeså rugged som The Rugged Man. Under showet hopper han ned og slås med de forreste mennesker. De kender tydeligvis til hans notoriske ry, da de jublende lader sig feje omkuld og blot hopper op efter mere. Hiphop is in tha BUILDING! Efter showet møder vi en svedende Rugged Man, som vi hyggesnakker lidt med, mens folk kommer til sig selv omme backstage. R.A. skal lige skifte sin t-shirt, før han vil lave interviewet. 10 minutter bliver til en time og vi hænger ud med J-Ro, Maylay Sparks, Knoiota, Mike Raw, RuneShow, Bubber, Pede B og random girls der danser på bordet buckwild. Til sidst bliver vi bedt om at komme ovenpå, hvor Rugged Man er klar til et interview... Ja, du er kendt for en hel bunch af crazy shit. Hvem er den rigtige Rugged Man? Eller rettere, hvad er du kendt for, blandt de folk der kender dig i virkeligheden? - Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare. Altså, hvis man lytter til mine tracks så burde man kunne grave det frem. Jeg putter meget af mig selv og hvem jeg er, ned i mit arbejde. Jeg faker ikke noget. Prøver ikke at være en anden. Giv det en lytter alle jer derude, så vil I se, at jeg ikke bare rapper om ting, der ikke er mig. Det er ikke bare standard rap om dit og dat, det er mig.

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 67

Du virker til at være en MC, der virkelig går op i sit håndværk og som respekterer de klassiske tilgange til rap. Samtidig formår du at forny dem gang på gang. Betyder det meget at opretholde kulturen for dig? - Jeg tror at hvis man ikke kender til fortiden og historien bag noget, hvordan kan man så bygge videre på det og tillade sig at bidrage med noget nyt. Hvis du starter med hiphop, uden at sætte dig ind i hvad det egentlig er, så er det direkte respektløst. Hvis du bare opfører dig, som om det aldrig eksisterede og bare skriver dine rim uden at vide hvem dine Kool G Rap’s, Rakim’s eller KRS One’s er, hvis man skal nævne nogen eksempler fra den æra. Eller hvis ikke du kender dine Melle Mel’s og dit 90’er... dine Wu-Tang’s, Big Pun’s og dem, hvis ikke du kender til dét der var der før dig, hvordan kan du så være original. Du kunne ligeså vel sidde og skrive lort, der er blevet sagt 400 gange før, forstår du hvad jeg mener? Så kan du sidde der nok så stolt og tro det er det sygeste lort, men i virkeligheden blev det sagt i 82 og 87 og du har bare lavet det samme. Derfor er det vigtigt at kende til kulturen og respektere den. Jeg siger ikke det er det rigtige svar altså, men... Jeg er vokset op med kulturen og musikken, jeg har studeret den, jeg elsker den, jeg respekterer den og den har givet mig hele mit liv, så jeg synes det er vigtigt, at respektere de udøvere af kulturen, der har gjort den til hvad den er og at det er specielt vigtigt at gøre sådan, når man går ind aktivt og prøver at forme, hvad kulturen er. Man kan jo nærmest, hvis man lytter til klassikerne, få en forlomme. Du starter fra storhed så. Det er ligesom hvis en beat-nørd hænger med DJ Premier hele tiden, så vil det jo smitte af helt naturligt. Han lærer da meget hurtigere, at få den snare til lige at poppe lidt mere og det kick til at brage ordentligt, end ham dude der bare sidder hjemme i sin mors køkken på sin bærbare, uden at have lyttet til et beat uden rap på før. Dude sidder der med sit Casio keyboard og tror han laver det hotteste shit eva, du ved... Det er ligesom en, der aldrig har set et kamera før og tror han kan lave en filmklassiker.

Pladeselskaberne ser det jo som - aaah, ham her har simplificeret det, så selv børn kan synge det. Ham kan vi bruge til noget. Nyskabende for dem, er en der kan sælge noget nyt eller sælge mere end deres nuværende kunstnere, til de segmenter der lader sig nøje, eller bare vil have noget enkelt. Så det er selvfølgelig ham de promoverer og kører i stilling til den næste store sællert. De vil bare have noget Disney-materiale eller en mandlig hovedrolle-kandidat, til den nye Jennifer Aniston tåreperser du ved. Simplificeret til de dumme masser. Derfor handler det aldrig om kulturen, når selskaberne bliver involveret. Når det er sagt, så er der mange alt for vilde MC’s rundt om i verden. Du ser dem bare ikke lige i massemedierne. Men de findes, selv om de kan være svære at få øje på.

Synes du der er for mange rappere derude, der ikke tager det at være en MC alvorligt? - Der er mange dygtige, seriøse rappere derude. Desværre er det sådan nu om dage, med så store selskaber som de der kører hiphop, at mange af dem ikke bliver anerkendt lige så let. Meget af det handler jo om at sælge én slags plader, til én slags folk. På grund af det er sådan, kommer selskabet ikke til at give lige så meget for en oprigtigt nyskabende MC. Derfor har de seriøse rappere, tit en dårligere chance for at blive hørt bredt.

Hvad er så rigtig hiphop, i Rugged Man’s øjne? - Hiphop er ikke bare en genre. Det er en kultur. For mig er det dog, mest af alt, lyrik og kunsten at skrive lyrik. Det er, hvor jeg bidrager med min del til det, min niche, og grunden til jeg føler så meget for hiphop. Nogle cats elsker graffiti, nogle er vilde med breakdance, andre vil gerne bare... holde den hiphop, du ved. Der er så mange aspekter af det nu om dage, men for mig der er det lyrik. Jeg lever for at rappe og det er min ting. Der hvor jeg fandt min plads. Det betyder dog ikke, at jeg

Hvordan kan man så ændre det? - Det kan man ikke. Man lader hiphop være hvad det er og lader de ignorante, hjernedøde fjolser tilbede det corny wack shit, mens du bliver ved at lave din egen musik. Forhåbentlig får hiphop så, alligevel, mere og mere plads til at eksistere i sin sande form, endda bredere og bredere. Laver man ordentlig musik, så skal den nok selv finde sine fans og det gælder stadig, måske mere endda den dag i dag. Det fede ved hiphop for tyve år siden var, at selv om man havde nogle Vanilla Ice’s her og der, så havde du stadig det ægte shit også. De folk jeg snakkede om før. Så havde du alle sjollerne, der hørte sjoller-lortet og så havde du de ægte fans, der forstod kulturen bag det, som de andre bare lukrerede på. Desværre endte det et sted hen af vejen, med at de rigtige rappere, pludselig også skulle sælge til Vanilla Ice fansene og Rakim fansene og... til sidst endte det jo nærmest som en stor smeltedigel, selskaberne bare kunne koge hvad de ville på. Derfor må de rappere, der vil sælge nu, pludselig lave musik der sigter efter både News Kids On The Block fansene og Melle Mel fansene på samme tid. Eller hvem fuck du så vil kalde de store rappere? Det ved man bedst selv hvem er. Hvem end der er hiphop for dig, du ved.

22-02-2010 06:56:29


R.A. THE RUGGED MAN

ser ned på de dj’s, der fx tænker; fuck rap, lad os øve nogle cuts. Det er vigtigt den slags finder sted, men samtidig er det vigtigt, at vi allesammen hele tiden finder sammen om vores kunst, så... ja... det er jo bare hiphop i sidste ende. Hiphop er så mange ting efterhånden. Jeg kan næsten ikke forklare hvad det er mere, men jeg kan sige dig hvad hiphop det ikke er! Det er ikke fucking... (Han laver et pyramide tegn og svinger det i luften). Det er ikke de fucking hemmelige selskaber. Ik’ noget Illuminati og shit like dat. Hiphop er sandheden i sin reneste form. Så du tror ”Illuminati” (konspiratorisk sekt, der siges at stile efter verdensherredømmet, red.) findes i hiphop også? - Nej nej... Det er bare pis. Jeg snakker bare. Okay. I mange af dine tekster kan man jo finde budskaber, der minder om konspirationsteorier. Små stikpiller her og der og kommentarer til politiske begivenheder og retninger der... - Ja, jeg spytter politik, men jeg gør det på min måde. Jeg ser det selv som en komisk tilgang til det. Hvis du lytter efter, er jeg politisk i mange af mine budskaber, men jeg prøver at levere dem, så de ikke trækker noget ned over hovedet på folk. Jeg er meget alvorlig omkring mine politiske budskaber faktisk, men samtidig vil jeg meget gerne have folk selv ser dem, du ved. Jeg vil ikke påtvinge folk mine holdninger. Jeg er ikke ude efter vælgere, du ved. Jeg er ikke en politisk rapper, som fx Immortal Technique er det, eller Dead Prez eller Public Enemy. Jeg synes tit et lille budskab, kan sige nok og så vil jeg gerne gøre det lidt komisk oven i, så det er lettere at fordøje for folk, når det bliver tungt og dybt. Jeg kan ikke alt det der alt for tunge og alvorlige shit. Selv når jeg ser film, eller hvis jeg skal læse noget eller den slags, du ved så... Ja, jeg kan ikke med det der tåreperseragtige, Oscar-nominerede mainstream shit. Selv om det selvfølgelig virker så... bliver det bare for meget for mig. Det virker for latterligt og for meget som endnu en undskyldning, for at rive noget ekstra ind på bankbogen for

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 68

nogle ukendte cats bagved lærredet et eller andet sted, du ved. Jeg får det helt sådan, sut min pik. Jeg tror, at det er vigtigt, specielt fordi verden er så hårdt og brutalt et sted, at holde fast i det sjove og det lette. Vi er allesammen i samme båd alligevel, så lad os dog have det sjovt og ændre verden til et sted, hvor vi alle kan komme overens, i stedet for at fokusere på, at nu skal der snakkes alvorsord og væres seriøse og anspændte, så lad os dog smide hæmningerne lidt og bare komme hinanden ved. Som mennesker. Jeg kommer fra den slags familie, hvor, jo værre noget er, jo mere humor bruger vi til at komme over det. Det vil jeg gerne videregive til folk og lære fra mig, for det er en smuk ting at kunne. Ja, du har bombet YouTube pænt meget, med en kritik af både pladeselskaber og nogle af de største etablerede rappere. Hvad var hele bevæggrunden, for det? - Jamen altså... Jeg skulle jo til at droppe ”Legendary Classics”, så mit selskab bad mig om at gå ud og lave nogle blogs. Jeg tænkte, jeg måtte finde noget jeg vidste folk ville checke op for og det virkede jo. 20.000 klik der, den første uge på den ene ting og 30 her den anden uge, på det andet, så... Hvad kan jeg sige, det passede ligesom bare. For 10 år siden havde det kostet mig 30.000 dollers i XXL magazine, nu skal man bare finde et kamera og en god indgangsvinkel og så kommer folk af sig selv jo. Så kan man reklamere for sin egen lille ting stille og roligt, samtidig med man får sagt noget, folk kan få en lurer over. Hahahaha... Okay. Ja, det er meget den slags du langer ud efter, selv om du siger man ikke kan ændre noget, før selskaberne gør. Samtidig virker du tit til at have en alternativ kurs for det hele. Hvilken vej ville du så selv sende rap-gamet, hvis du kunne? - Så ville jeg tage de dygtige MC’s, de dygtige dj’s og beatmakers, du ved, de fede mennesker, der har noget virkelig godt håndværk med sig og putte dem forrest. Dem der ikke er påvirkede af alt liret, du ved, lade dem få deres tur. Vise masserne hvad rigtig hiphop

er. Ikke bare dem, der har lavet det og det med ham og ham, derfor er de hotte lige nu. Vi tager de bedste rappere. De bedste dj’s. De bedste af de bedste, fra alle verdenshjørner og nationaliteter. Så lader vi dem gøre deres ting. Uden at prøve at trimme og skrubbe og finpolere den. Jeg er ligeglad om du er fra Danmark, fra Saudi Arabien eller fra fucking Kina. Vi finder bare de bedste til at lave beats. De bedste til at rappe. Derefter lader vi dem lege. Lad os give dem nogle studier, nogle penge, og nogle muligheder. Lad os genopfinde hele kunstformen. Lad os vise verden, hvordan man laver den bedste musik, der nogensinde er skabt. De her folk, har jo adgang til hele verden mand, forstår du? Jay-Z kørte fucking Def Jam, mayn. Han havde det hele åbent. Hvem FUCK ville ikke have skrevet kontrakt med ham på det tidspunkt? ALLE ville have været der, mand. Lad os bruge det, at sådan noget findes. Han kunne have signet hvilken som helst rapper på planeten Jorden. Siger du til mig, der ikke var bare en rapper, der ikke ville have været værd at smide nogle penge bag? Så du siger selskaberne burde smide flere penge efter rapperne eller...? - Nej nej, smid pengene i kulturen mand, fremfor i kunstnerne. Okay, altså bare på de normale mennesker, der lever i kulturen? - Nej, ikke på de normale, men på de helt ekstraordinære. De få der virkelig gør det, du ved... Man burde løfte hele faget op. Finde de bedste emcees på planeten og stå bag dem. Folk fra dansk hiphop, mente faktisk jeg burde spørge dig om Brian Nielsens comeback mod Holyfield? - Det kan ikke passe. Det sker ikke. Holyfield skal kæmpe mod Francois Botha næste gang. Brian Nielsen var sgu heller aldrig så vild, synes jeg. Han tabte endda mod Larry Holmes, men de gav kampen til Brian Nielsen, det var fucked up.

22-02-2010 06:56:42


DUBCNN 6 - pt2 e.indd 69

22-02-2010 06:56:46


Ord: Black Lung // Billeder: Anton P. Nymark & Peter T Aagaard

VETERAN COSMIC ROCKER er som standhaftig ukrudt vokset ud og op gennem sprækkerne i Københavns fortov. DUBCNN går i rødderne på producerne EXAMPLER og KONTANT… og deres intergalaktiske kumpaner, Lord Acton, Koän Kurtz, Miraculous Mike, Hesmond Haulgh og Jägstein Möehn. Koncertglade musik-entusiaster vil nok nikke genkendende ved beskrivelsen af de ansvarlige for VCR’s lyd-orgie, et par udsyrede gutter i hvide kedeldragter armeret med en bærbar, pladespillere, MPC, bas, guitar samt en hel masse keyboards - og et enkelt meget klamt og muligvis psykotisk kanin-lignende væsen. Historien er lang og udviklingen konstant for d’herrer Troels og Jesper, der er primus motor for VCR. De er begge i midten af 20’erne og har kendt hinanden siden de var bittesmå drenge, der hørte Sepultura og lavede skrige-rock i forældrenes kælder - som de indspillede på bånd og solgte til de andre i fjerde klasse for en tyver. Deres kærlighed for hiphop florerede for alvor som teenagere, og det var i disse dage fundamentet blev lagt for deres eget label/selskab/familie, The Profactory, som i dag blandt andet huser konstellationerne D’Artcore (Dialecs & Exampler) og Kridthuset (Cimbel MC og Kontant). MEN det skete således i sommeren 2006 - i forbindelse med noget atypisk astral aktivitet - at et fremmedlegeme kolliderede med jordens nordlige halvkugle, nærmere betegnet Sjælland et sted. Troels og Jesper (som efter en vis mængde Fernet Branca og trylletobak kunne erklære deres tilstand for halvvissen) sad tilfældigvis i en nærliggende hytte og måtte selvfølgelig ud og undersøge mærkværdigheden. Hvad der præcis er foregået herefter, er for DUBCNN noget uklart, enten fordi det er tophemmeligt-deep-undercover-type-ish, ellers måske bare fordi gutterne var så lamme, de ikke selv kan huske det. Under alle omstændigheder kan vi med vores snedige reporter-sans opsnuse, at det er denne episode mange af maskinerne i deres studie

stammer fra - og også her de første Veteran Cosmic Rocker numre er blevet undfanget. DUBCNN blev inviteret i studiet på Østerbro til en sludder over et par bajerske øl og en sæk fnisende urt... Hvad ligger der i navnet? - Der ligger ikke så meget i det, det er bare et absurd navn. Går I bevidst efter en specifik lyd? - Vi har aldrig haft guidelines eller dogmer… vi har bare lavet det der faldt os ind og passede til os begge to. Kan huske en samtale vi havde, vi var megastive - vi havde lavet de første 5 numre som var sådan meget klassisk hiphop, og så snakkede vi om at prøve at søge nogle andre instrumenter… altså, det var meget godt med en guitar og noget bas og nogle trommer, men der findes altså også andre ting der kan lave lyde. Og hvordan fandt I ud af at spille på alle de her instrumenter live? I er jo kun to? - Det startede egentlig bare med vi fik et spillejob, og ville se om vi kunne spille de numre live. Der brugte vi pladespillere, MIDI keyboard og MPC… og det er sådan set det samme nu, det er bare udvidet lidt. Musikken er faktisk meget velegnet til liveshows synes vi, for egentlig producerer vi jo numrene live… Så når man hører pladen, hører man bare jer der syrer ud og jammer? - Ikke altid… altså, nogle gange sampler vi et eller andet og klippeklistrer, men det er tit at tingene udvikler sig - og så laver vi numrene om, så der er bedre dynamik i dem live. Nu har I hver især haft jeres respektive grupper (D’Artcore og Kridthuset) med fast rapper på alle beats. Får I mere omtale og opmærksomhed som VCR? - Uden tvivl… men jeg tror også det er måden vi gør det på, der gør det mere opsigtsvækkende. Og bare vores lyd, i det hele taget… men det kom egentlig også meget naturligt. Vi havde den her vision længe før

"Nu skal man passe på det ikke bliver for ophøjet, men… vi snakker jo gennem musik, altså… ikke med ord, men med stemninger og iagttagelser og den slags ting… vrede!" DUBCNN 6 - pt2 e.indd 70

22-02-2010 06:57:37


BIG BOYS Ord: Ayan Mouhoumed

DON’T CRY AYAN’S AVERSIONER

BIG BOYS JUST DO IT!

Er din ølmave blevet større, dine skridt tungere og kan du stadig smage dine mors saftige and og sprøde flæskesteg? Kan du ikke passe dine XXXL baggy jeans, og sidder din obligatoriske white tee stramt og afslører dine deller? Er du bange for at din lady dropper dig til fordel for din skinny BFF? Så er det måske på tide, at du tager dine workout sneaks på og smutter ned til den nærmeste gym ASAP. For dude, julen er ovre for længst, og det er sgu ikke ok at ligne julemanden!

THE GYM For måske 200 kroner om måneden kan du træne 24/7, så hvorfor ikke benytte dig af den mulighed. Jeg siger ikke at du skal bo i the gym, men det er meget tæt på. Du skal nærmest se the gym som dit andet hjem. Og du kan lige så godt begynde at kalde receptionisten for skat. Dine nye hjemmedrenge er de andre fatties, der også træner. Se det derfor som om I er én stor familie, hvor du ikke er den eneste fat kid!

THE LAKE vi overhovedet begyndte at lave noget Veteran Cosmic Rocker, altså at vi skulle lave noget instrumentalt musik sammen. Så det var ikke fordi vi bare pludselig ikke gad høre på rap mere. Men man har jo så mange muligheder som musiker og producer, du kan jo stort set gøre alt andet end rappe og synge. Det var nok det vi ville udforske. Udforske nogle lydbilleder. Det er begrænset hvor meget man kan udtrykke, når det er et beat der skal være til en rapper. Og nu skal man passe på det ikke bliver for ophøjet, men… vi snakker jo gennem musik, altså… ikke med ord, men med stemninger og iagttagelser og den slags ting… vrede! Det er den måde, vi får lov til at stå på en scene og larme på. Og vi kan godt li’ at larme. Er I wasted op til et show? Eller holder I jer ædru? - Ikke rigtig. Men vi fandt ud af det er bedre ikke at drikke sig pissefuld inden. Til gengæld er det meget godt at spille med tømmermænd. Ligesom en fodboldkamp, man er helt ustoppelig! Det er også fedt at gå i byen på tømmermænd. Der er man også helt ustoppelig… Bedste liveshow indtil videre? - Ungeren, sammen med Khalern, her i sommer til Rap ‘N’ Skralde. Khalern var i sit es, og publikum var på… VCR’s planer for fremtiden? Kommer der en ny plade? - Der kommer en plade mere… indenfor overskuelig fremtid. Vi prøver at lade være at holde det så hiphop-tid som man kan… Vi er godt i gang. Har en halv plade klar… Og så udsender VCR også noget ekstraordinært hemmeligt - en gratis ep - og den kommer sandsynligvis inden albummet… men det er så tophemmeligt, vi ikke engang kan sige noget som helst. Det er noget af det, vi glæder os allermest til at lave, faktisk… måske udsætter vi albummet bagefter, og vender tilbage til metallen! Nogen spoilers? Hvad kan man forvente af spændende features? - Madonna… stram sæk. Stadigvæk! Og Cliff Richard. Heftig plade, jeg troede han var død….? - Det kan da godt være. Vi har også en fløjtesolo med Roger Whitaker. Og Gheorghe Zamfir med på panfløjte…

GRATIS DOWNLOAD

Hvis du i stedet er træt af den sure lugt af sved, blod og tårer og gerne vil se på noget kønt i stedet for svedige fede gamle mænd, så er der masser af steder du kan løbe en tur. Det er gratis, og jeg ved at I broke ass hiphoppers elsker ordet GRATIS! Det eneste du skal bruge er en Adidas træningsdragt, cool løbesko, en flaske vand og en fyldt iPod, and you’re good to go baby!

YOU GOT MAIL Jeg ved godt at det er sjovere at ”arbejde” aka lege i hjemmestudiet, og producere beats vi aldrig kommer til at høre, men man kan tabe sig ved faktisk at LAVE noget. Hvis du gerne vil tjene penge & få noget motion, søger Post Danmark altid postbude. Din cykel er din freakin’ Harley, og mens du cruiser igennem gaderne, kan du stoppe mange gange undervejs. Du kan lige nå at snuppe en smoothie, købe en ny plade eller bare hænge ud… det eneste du skal tænke på er, at posten skal ud. Hvornår? Bestemmer du selv!

BABY CAN I HELP Du kan sagtens hjælpe din lady derhjemme med at gøre rent, og der er mange aktiviteter du kan gå i gang med. Du kan starte med at placere din lady foran tv’et, pop ”Sex in the City” dvd’en ind, stik hende en kop fair trade kaffe og nogle øko-cookies, så overtager du styringen. Du kan fx støve af (også under sengen, bag sofaen… OVERALT), rengør wc’et (så man kan æde ad gulvet), vask køkkengulvet (på den gamle måde mens du er på alle fire), vask alt tøjet (også den tee du har haft på de sidste 4 dage) og 1mio andre ting… Brug din fantasi, mens din lady tager et velfortjent break. Du behøver ikke at være millionær, men det skader bestemt ikke at se godt ud. Og faktisk kræver det ikke så meget. Hvis du bare bruger 30-60 minutter om dagen, bliver du en tyndere & sundere version af dig selv. Og synes du ikke din lady fortjener en fyr, der passer på sig selv? Selvom det er en pain, selvom du bliver total depri og har lyst til at voldæde en Big Mac, så skal du huske én ting! Big boys don’t cry, they just do it!

Du kan downloade albummet "Veteran Cosmic Rocker" kvit og frit på www.vcrockers.dk

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 71

22-02-2010 06:57:55


Foxy Brown

50 Cent

havde en nederen Valentines Day. Brooklyns egen Foxxx Boogie, der både har døjet med at miste hørelsen og sansen for at lave fede numre, havde ikke den bedste Valentine’s Day. Mens vi andre tog i biffen og til candlelight dinner, annoncerede hun på sin Twitter: ”Hope y’all had a happy Valentine’s day. Mine was more like the St. Valentine’s Day Massacre!! Never again! Nigga you don’t deserve another tear!” Hvem det er rettet mod vides ikke, men Foxy Brown har både været forlovet med Kurupt og datet Rick Ross. Ord: Peter T Aagaard

skriver på ny film Der skal penge i hans piggybank, og Fif ved om nogen, at der er penge i at brede talentet ud. Han skriver for tiden på manuskriptet til "Love Me, Love Me Not", hvor han skal spille hovedrollen som en football-spiller, der kommer ud for en større forandring i livet. Mario Van Peebles, som man husker fra "New Jack City" spiller med. Husk at 50 Cent spiller i Brøndby Hallen den 13. marts.

LUDACRIS

Ludacris går ind for ligestilling... Atlanta-rapperen er på trapperne med albummet ”Battle of the Sexes”. Herpå optræder sangen “Hey Ho”, der jo lyder som klassisk Luda. Men i stedet for kvindefornedrende mandehørm, er det faktisk et nummer om den dobbeltmoral, der gør at kvinder bliver kaldt ludere, når de gør hvad mænd hyldes som guder for. Og hvem er bedre til at understrege den pointe end Lil Kim, der gæster nummeret?

ASHER ROTH gør klar til andet album Det kan godt være han elsker College, men det ser ikke ud til Asher Roth skal tilbage på uni foreløbig. Han er nemlig ved at indspille sit andet album, der skal følge op på ”Asleep In the Bread Aisle”. Der er ikke mange detaljer klar omkring albummet fra rapperen, der blev beskyldt for at lyde som Eminem, hvorefter han fik ros af Em selv. Sikkert skulle det dog være, at det udkommer på Ash Roth’s fødselsdag den 11. august.

Canibus vs. KRS-One Den dygtige og skrupskøre rim-maskine Can-I-Bus har aldrig været bleg for at disse en legende eller to. Tidligere er det blandt andet LL Cool J, der har fået den lyriske galde at smage, og denne gang går det ud over KRS-One. Canibus har netop udsendt et nyt album med titlen ”Melatonin Magik” og her får KRS følgende ord

R.I.P. Apache Apache, med det borgelige navn Anthony Teaks, døde den 22. januar efter længere tids sygdom. Apache var medlem af Queen Latifah’s Flavor Unit, og selvom han nok bedst huskes for sin hardcore single “Gangsta bitch” produceret af A Tribe Called Quest, havde han et bredt repertoire. Han var ironisk nok også manden der førte pennen for Queen Latifah på hendes feministiske hit “Ladies first”.

med på vejen: "How many emcees must get dissed, before somebody whispers don’t fuck with Bus /My Survival Skills surpass Kris, watch this / You got a rap for every emcee? Go get it then/ Why you dick ride Def Jam? They not your friend”. Det bliver spændende at se om The Teacher svarer tilbage, så vi kan få gang i noget seriøs mudderkastning.

Shyne på Def Jam Rapperen Shyne er bedst kendt for at lyde en lille smule som Notorious BIG og ryge i spjældet i forbindelse med den skudepisode i 2001 hvor The Didster og J-Lo blev anholdt. Shyne blev idømt 10 års fængsel, men kom ud i sommer. Nu er han blevet signet til Def Jam, på hvad der rygtes at være en million dollar kontrakt. Ikke dårligt for en Bad Boy.

MC Eiht hooker op med DJ Premier Det er ikke kun Per Vers, der får beats fra DJ Premier for tiden. Den legendariske Compton-rapper MC Eiht fra CMW er nemlig hooket op med Gang Starr-produceren, og ikke nok med det, Premier har også signet ham til sit selskab ”Year Round”. Det er lidt af en omvæltning for MC Eiht, der nok kendes bedst for sin rolle i ”Menace II Society” og sin beef med DJ Quik. Tidligt i sin karriere var han nemlig ret negativt indstillet overfør New York og rappede blandt andet ”South Bronx is a bullshit city”. Nu skulle der dog være kærlighed på begge kyster og albummet ”Which Way Is West” er sat til udgivelse til sommer. Gheeea!

Rae & Ghost & Meth Trioen, bestående af nogle af de absolut mest prominente rappere i Wu-Tang Clan, er endelig ved at have detaljerne omkring deres kommende fælles album på plads. ”Wu Massacre” kommer udgivelsen fra Raekwon, Ghostface Killah og Method Man til at hedde. Ud over de tre Gods er det kun Inspectah Deck, Cappadonna og Solomon Child, der har sneget sig med på udgivelsen, så vi kan se frem til et festfyrværkeri af darts fra de gamle dræberbier. Method Man gæster i øvrigt Vega den 25. marts, og mon ikke han spiller et par numre fra fra ”Wu-Massacre”...?

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 72

Beanie Sigel disser Jay-Z og T.I. Hvad der skulle have været en fed aften for Freeway og Jake One i anledningen af udgivelsen af deres album ”The Stimulus Package”, udviklede sig til lidt af en farce, da Beanie Sigel indtog scenen. Sigel, der ligesom Freeway tidligere har været signet til Jay-Z’s Roc-A-Fella Records, benyttede chancen til at disse Jigga, hvilket der ikke er noget nyt i, men denne gang dissede han også T.I. Sigel er sur over The King fik en kortere dom end ham selv for cirka samme forbrydelse, og så er det jo helt okay at skyde med skarpt.

22-02-2010 16:12:27


ÅRETS UNDERGRUNDSPLADE

HELT GRATIS LIGE NU PÅ ALXHIPHOP.COM DUBCNN 6 - pt2 e.indd 73

22-02-2010 06:58:02


X L A rie Joensen

ard // Billeder: Ma

Ord: Peter T Aaga

VEL R A F T S Ø I ET AMBIT

e r o m o n y e n o m r u o y t n a w t ’ n ” ”I do n o i t n e t t a r u just pay me yo Han er rapperen som folk elsker at hade, men også et af de mest uudforskede talenter på den engelsksprogede rap-scene herhjemme. Efter at have været lige ved at bryde igennem, for blot at løbe panden mod muren i pladebranchen i 10 år, siger han nu farvel til hiphop med stil... ALX har lagt det 24 numre lange album ”Ambition” til gratis download, og det fortjener et lyt. Den første buzz om ALX summede i undergrunden før et af de tidlige MC’s Fight Night arrangementer. Måske var han den bedste engelsksprogede freestyler i Danmark? Måske kunne han slå igennem i udlandet? Måske var han med i Diggin’ In The Crates? Ligeså stille begyndte der også at vokse en negativ holdning frem mod den selvsikre rapper. Til trods for han dengang blot var teenager, blev der stillet høje forventninger til ham, og blot han sagde en enkelt ting forkert, var hiphop-miljøet klar til at buhe af ham. Det er en voksen mand, der dukker op til interview på DUBCNN-redaktionen. ALX er blevet far, og hvor han før i tiden insisterede på altid at tale amerikansk, afvikler han interviewet på næsten perfekt dansk, og griner når han ikke kan huske bestemte vendinger. Men selvsikkerheden er intakt. Uden skyggen af ironi, kan han sige han er bedre end Jay-Z, for i den næste sætning at gøre grin med sig selv. Lad os begynde et andet sted, nemlig med hvor ALX er fra: - Jeg er født i Iran. Min familie flygtede til USA da jeg var 1 år gammel på grund af krigen, og så kom jeg til Danmark, da jeg var 14. Det var i ’97. På en måde er jeg fanget i 3 forskellige kulturer. Mine forældre er iranske, men jeg

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 74

har aldrig boet der. Jeg har en stor tilknytning til Amerika, fordi jeg boede der i næsten 14 år. Efterhånden vil jeg sige, at jeg er blevet dansk. Sådan var det ikke, da jeg startede med at rappe, men nu savner jeg Danmark, når jeg er i USA og så videre. Jeg er også dansk statsborger, og jeg har bestået testen og det hele.

DENMARK STYLE Selvom ALX voksede op i Californien, var det først da han kom til Danmark, han opdagede den undergrunds-hiphop, som han på godt og ondt skulle blive kendt for. Uden det store besvær løb han ind i kernen i dansk hiphop, og på det tidspunkt var scenen vidt åben for et ungt talent, der gerne ville høres. Som han forklarer: - Da jeg var lille hørte jeg kun rock, men jeg blev virkelig fanget af ”Regulate” med Warren G da det nummer udkom, for hvis du boede i Californien kunne du slet ikke undgå det. Derefter hørte jeg 2pac, Biggie, Big Pun og andre kommercielle artister, men det var da jeg kom til Danmark, at jeg forelskede mig i musikken. Det var faktisk Noize, Mass og Typhoon, der fik mine øjne op for undergrunds-hiphop. Men det jeg opdagede, da jeg blev introduceret for undergrunds-hiphop, var at der var meget mere sjæl i musikken. Det var hårdt, ægte og uden omsvøb. Det følte jeg mig meget tiltrukket af. Noize var også en af de første, der gav mig chancen for at rappe for et større publikum. Jeg mødte ham i ”Typhoon’s Hangout”, dengang det var en pladebutik, og jeg vidste slet ikke hvem han var. Han introducerede sig bare som en dj, der producerede. Han havde lige købt en MPC og spurgte om jeg havde brug for beats. Samme aften var jeg med i hans radioshow og rappede på P3 sammen med Mass og

Context. Efterfølgende producerede han også musikken til min første single, ”The Real/Triumph”.

THE MOST HATED ON Det var til MC’s Fight Night at ALX slog sit navn fast, men det var også der han oplevede den mest markante modvilje. Den unge rapper, der var sikker på han ville sætte sig på freestyle-tronen, bliver i stedet pebet ud, da han laver en punchline, der kan tolkes som racistisk. - Jeg har egentlig freestylet så længe jeg har rappet. Jeg havde ikke råd til beats, og vidste ikke hvordan man lavede dem, så det var nemmere at rappe over andres musik. Den første MC’s Fight Night, hvor jeg deltog var i Amager Bio. Jeg blev enormt sur, da jeg tabte, for jeg følte jeg var en bedre rapper. Nu har jeg indset, at det er umuligt at vinde med engelsksproget rap i Danmark. Men samtidig fik jeg noget opmærksomhed, både positiv og negativ. Året efter stillede jeg op igen for at promovere min plade, fordi mit selskab ikke gad gøre det. Det var et råd jeg havde fået af Clemens, der gjorde det samme året før. Der møder jeg Glaciouz The Icy, der er sort, og laver en punchline om det. Folk begynder at buhe af mig, fordi de tror jeg er racist. Og selvom jeg vinder battlen bliver det faktisk ved, også da jeg møder Professor P i finalen. Jeg er ikke racist, jeg laver musik i en sort genre, og da jeg rappede stod min sorte homie Trent i mit ringhjørne. Det gik mig lidt på, for det var bare en punchline. Nu kan ALX se tilbage på begivenhederne med mere sindsro, og han fandt ud af, at der faktisk også var noget positivt ved at blive hadet på.

22-02-2010 06:58:11


”Hiphop er blevet så kommercielt, at det nærmest har samme regler som R&B, hvor man skal være ung, se godt ud og kunne danse. Det er ikke den slags hiphop jeg har lyst til at lave, og på den måde er ”Ambition” mit farvel til hiphop - både som genre og branche”

- Efter det, stoppede jeg med freestyle. Dels fordi jeg syntes det var unfair, at Professor P slog mig med prewrittens, men også fordi jeg indså, at mine idoler indenfor freestyle som Juice og Supernatural aldrig slog igennem med deres egen musik. Det kræver et andet mind-set. Jeg har altid oplevet meget hate, og da jeg var yngre gik det mig meget på. Jeg var jo kun omkring 16, da de ting skete. Allerede før Fight Night, havde jeg haft beef på nettet med RapSpot, og til konkurrencen var der mange, der kun havde hørt om mig på nettet. De havde kun hørt negative ting, så der var jeg dømt på forhånd. Nu forstår jeg bedre, hvordan det fungerer. Og hvis folk godt kan li’ at hade mig, så giver det mig stadig opmærksomhed. Had og kærlighed er ikke så langt fra hinanden.

HUSTLER’S AMBITION Hvor danske rappere tit har haft svært ved at tage sig af forretningsdelen af musikken, er det faldet mere naturligt for ALX. Han indså tidligt sit eget værd, og fandt ud af at sætte pris på sine optrædener. Det har gjort, at han kunne holde sig ovenvande i en branche, hvor man skal være glad for, at få til bussen hjem fra spillejobbet. - Jeg ved ikke om folk vil betegne mig som en hustler eller businessman. Hustler er et stærkt ord, men jeg har da hustlet nogen folk, men det havde ikke noget med musik at gøre. Jeg har nok altid tænkt over musikken på en anden måde end andre rappere i Danmark. Da jeg freestylede vidste jeg, at det jeg lavede burde jeg have KODA-penge for, når det var til et stort arrangement, der blev vist i fjernsynet. Så jeg registrerede mine freestyles, og jeg tjente sikkert flere penge den aften end ham der vandt. Jeg spillede meget på clubs, solgte vers og beats her og der, og da jeg udgav min 12’er sørgede jeg for, at den også udkom i Sverige, Tyskland og Holland. Da Professor P slog mig, blev jeg heller ikke personligt sur på ham, jeg kunne se, hvordan folk lod sig imponere af ham, og signede ham i stedet. På den måde, har jeg kunne tjene mere på engelsksproget rap end andre herhjemme, for det kan man ikke leve af i Danmark. Nu har jeg ALX Music Group, hvor jeg hjælper andre kunstnere frem, og det går rigtig godt.

I WANNA ROCK Lyden på ”Ambition” er meget rock-inspireret, og i dag hvor elektroniske produktioner dominerer lydbilledet, kan det lyde specielt at høre når ALX rapper over en rocket guitar-solo, eller når han lader sit rap gå hånd i hånd med Freddie Mercury’s sang. Men for ALX er det helt naturligt.

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 75

- For mig begyndte det hele med rock-musik. Det var det jeg lyttede til, da jeg var lille. Jeg kan huske at jeg gerne ville spille guitar, men ikke var så god til det. I stedet begyndte jeg at skrive sange, og da jeg så opdagede hiphop, var det den vej jeg gik. Jeg spillede en koncert i Nakskov, og bagefter sad vi og hængte ud og drak en øl. Så spillede lydmanden ”Show Must Go On” med Queen. Jeg har altid gerne ville lave en plade, der har en rød tråd hele vejen igennem. Vi fandt flere samples, og pludselig var vi i gang med at lave en rockinspireret plade. Albummet ”Ambition” som ALX netop har udgivet har været længe undervejs. Derpå fortæller han blandt andet hudløst ærligt om, hvordan det er at vokse op med en narkoman i familien, sine frustrationer med pladebranchen og sit syn på hiphop. Men faktisk var det lige ved ikke at blive lavet. - Jeg var godt i gang med albummet, og lavede 12 numre på 2 uger sammen med Merry T og Incognito, men så begyndte der at ske en masse ting i mit liv. Da jeg flyttede til Danmark opgav jeg muligheden for at flytte tilbage, men pludselig fik jeg mit amerikanske greencard. Det gjorde mig meget forvirret, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Samtidig døde mange af mine gode venner, og jeg begyndte at drikke og ryge for meget, og fik faktisk en psykose. Men efterhånden begyndte tingene at klare op for mig. Jeg begyndte på en uddannelse, og jeg fik en datter og blev forlovet med en virkelig cool pige, whattup Carina! Efterhånden syntes jeg det var på tide, at gøre pladen færdig. Albummet er meget ærligt, og jeg har ubevidst haft i tankerne, at det skulle være mit farvel til ALX som rapper. Derfor er der både meget lyriske tracks, men også dybe numre derpå, for jeg vil ud med det hele. Det kan virke som om jeg bruger det som underholdning, når jeg siger, at min far tog heroin, men for mig som har gennemlevet et liv med en heroinjunkie, er det vigtigt, at komme af med nogle af oplevelserne. Jeg havde det som Necro, der siger ”I’m rapping cause I couldn’t afford a psychiatrist”.

FREE ALX ”Ambition” udgives gratis på nettet, og det bunder i ALX mildest talt ikke er bedste venner med pladebranchen. Han nåede at få 80.000 af et selskab til at producere et album, blot for at se dem droppe ham den dag det var færdigt. Han er heller ikke udpræget fan af den drejning hiphop har taget. - Pladen er gratis af forskellige årsager. For det første er det nok umuligt, at cleare mange

af de samples vi bruger. Så er der mit forhold til pladeselskaberne. Og så er den slags hiphop som jeg blev forelsket i bare ikke så populær mere. Dengang lavede en kunstner måske en radiosingle og så var resten af pladen real shit. Nu laver rappere hele album fyldt med popmusik. Der er også sket et skift, hvor lyriken ikke er så vigtig mere. Tidligere gjorde vi grin med Lil Wayne og Cash Money, og nu er Lil Wayne verdens bedste rapper. Jeg var den største Jay-Z fan da han lavede ”Blueprint”, men nu kan jeg roligt sige, at jeg er bedre end Jay-Z, for han anstrenger sig overhovedet ikke mere, når han rapper. Stille og roligt har jeg set de kunstnere som jeg godt kunne li’, som Busta Rhymes og Cam’ron, ikke kan sælge plader. Hiphop er blevet så kommercielt, at det nærmest har samme regler som R&B, hvor man skal være ung, se godt ud og kunne danse. Det er ikke den slags hiphop jeg har lyst til at lave, og på den måde er ”Ambition” mit farvel til hiphop både som genre og branche.

NEVER CAN SAY GOODBYE For ALX handler det ikke længere om salgstal, han vil bare gerne have et publikum og høre lytternes mening. - Jeg håber selvfølgelig på respons fra medierne, og at jeg kan komme ud og spille sangene live også. Det er et gennemproduceret produkt, der ville være et dobbelt album, hvis jeg udgav det fysisk. Jeg håber, at de der downloader ”Ambition” vil sende mig en mail og fortælle hvad de synes, for det er virkelig vigtigt med feedback. Selvom det er meningen ”Ambition” skal være et punktum i karrieren for ALX, betyder det ikke, at han forsvinder helt. Hans ALX Music Group begynder at røre på sig. Rapperen B-ROYALE er klar med sit første album, der er i den lidt mere clubbede genre, og ALX har også signet KHANI, en ung iransk kunstner, der ved at blive lidt af en sensation på MySpace. Og selvom han vælger at pensionere sig selv med ”Ambition” er det ikke sikkert, at det er sidste gang vi har hørt ALX på mikrofonen. Andre rappere har trods alt droppet pensionen før ham. ”Rap-musik er en sjov branche”, griner han før han smutter, ”det er det eneste sted, hvor du kan kalde det et career-move, at hænge ud, ryge weed og få et blow-job”.

Du kan downloade ”Ambition” gratis på www.ALXhiphop.com På www.DUBCNN.dk blogger ALX åbenhjertigt om de største op- og nedture fra sin karriere.

22-02-2010 06:58:19


)5,79$/* DUBCNN 6 - pt2 e.indd 76 BBMRNHUB'%BGXEFQQLQGG

22-02-2010 06:58:23


'$10$5.667‘567(

8'9$/*$)-2.(5%5$1'

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 77

22-02-2010 06:58:23 


Ord: Unnar ’U-Manden’ Theodorsson // Billede: Niels Due-Boje

Så er jeg tilbage som dårlig ånde på en bedemand, som en trailer bag på en bil i Jylland og som Klaus Bondam i et borgmestersæde uanset hvilken stodders rod han skal blæse!

MICK ØGENDAHL

på vej med nyt one-man show Det er en af Danmarks absolut største komikere, der drager på turné, når Mick Øgendahl i 2010 er klar med et nyt one-man show. Showet har fået titlen "Propaganda" og har premiere i Odense den 3. februar. Herefter rejser Øgendahl landet tyndt indtil 8. maj. Mick Øgendahl har tidligere haft stor succes med sine foreløbig tre one-man shows: "Micktrix" (2003), "Tåfræser" (2004) og "UNDSKYLD!" (2006). Til det seneste show blev der solgt hele 35.000 billetter, og de røde lamper lyste udsolgt de fleste steder. Low-Land Falstar in tha house! www.mickogendahl.dk

CELLEN

Omar Marzouk i ny sitcom

Omar Marzouk tilhører i den grad sværvægtsklassen inden for dansk comedy. Han har flere succesfulde one-man shows på CV’et samt en række tv-projekter. I Kanal 5’s ambitiøse sitcom satsning står Omar i spidsen. "Cellen" kommer til at handle om en flok amatørterrorister, og en ged der hedder "Frida". 
De har masser af planer, men intet ser ud til at virke. Formodentligt fordi de er ret dumme. 
Med andre ord, en serie, hvor vi kan grine af uduelige terrorister. Optagelserne er slut og er foregået i Nordisk Films studier foran et live-publikum samt ude på udvalgte locations. "Cellen" kommer til at byde på en lang række kendte gæsteoptrædener, mens de fire gennemgående karakterer spilles af Omar Marzouk, Nicolas Bro, Simon Jul og Ramadan Huseini. www.omarmarzouk.dk

OPENMIKE.DK Henrik Bruhn

Den tidligere danmarksmester i stand-up og hovedrolleindehaver i ”Comedy Kuren” Henrik Bruhn - er en af initiativtagerne i et nyt tiltag i det jydske. Visionen for openmike.dk er at give entertainere muligheden for at komme på scenen nye steder, måske for første gang og under de bedste forudsætninger mht. vært, lokationer og publikum. "Der er en kæmpe motivation for os at starte nye/flere spillesteder og give publikum nogle fantastiske oplevelser, samt udbrede kendskabet til stand-up. Men mest af alt, er det glæden ved at dele comedy med andre samt hjælpe og udvikle nye dygtige komikere". www.henrikbruhn.dk

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 78

Hvem siger, at penge ikke er lykken? Det tror jeg, at ham tyren der sad 18 dage i spjældet for at dræbe hende trunten i Herning - UDEN navneforbud - er pæææænt uenig med dig i, når han kan se at Rigm.. øhhh "Jetset Dronningen" kan lukke kæften på HELE den danske sladderpresse med en knips med fingrene/ penge-klemmen. Ja, det er nok ikke hendes super-Harvard-LawSchool-skills der har gjort det, skal du se! Det er penge, mønt, cash, dadler, ost, blink, slanter, moneter, gysser, krem… ja, i Nuuk hedder det spæk = PENGE hun kan takke for, at hendes navn ikke bliver miskrediteret! Eller... Personligt synes jeg at det er synd for hende, at hun ikke kan passe sit stofmisbrug i fred. Hendes mand og børn er da egoister af rang! Herfra skal der da lyde et held og lykke med foredragsvirksomheden og bestyrelsesposterne fremadrettet. Hun har vist lyttet meget til Wu-Tangs føste plade... når 9 hood-rats siger ”Cash Rules Everything Around Me” gælder det måske ikke Vedbæk i Danmark... Trist var det at Haiti fik en ordentlig ruuuuumba! Ikke så meget for de der haitianere men mere for de hjemløse i Danmark. Småkage - så blev de glemt! Ja, Haiti blev hårdt ramt, men let’s face it, deres gennemsnitslevealder var jo ikke ligefrem høj i forvejen. Hvorfor laver man ikke en landsindsamling i tv primetime til fordel for de hjemløse i Danmark? Hvis de havde fået doneret 130 millioner, så tror jeg nok man kunne forvente at de ville lave de der herberg og opholdsteder om til strip-klubber, skifte Fakta-bajerne ud med Cristal og få specielt designede Louis Vuitton soveposer! Det ville i den grad sætte gang i samfundsøkonomien og skabe jobs! Tænk nu lokalt for Søren Colling... En anden ting omkring Haiti, der gjorde mig pænt livstræt, var at man lige pludselig gav mega meget taletid til Wyclef. Det er bare ikke i orden! Den mand og hans album masters skulle have ligget nederst i murbrokkerne i Port-Au-Prince. Ok, så havde han nok fået kultstatus som Elvis og 2Pac og det havde måske været endnu værre... Damn - nogen gange går tingene bare ikke op! Starten af 2010 var også tiden, hvor vejrguderne besluttede sig for at ’keep it extra real’! Snevejr og frost up in this. Og hele Danmark var i undtagelsestilstand. Slap nu af... bus nummer 26 kørte stadig ud til Langelinje og vandet løb stadig i hanerne. Havde vi haft en Moskva-vinter, hvor 9000 sneryddere kom på arbejde, 1700 kilometer veje i byen var lukket på grund af sne og på 3 dage var 300 døde af kulde - så kunne jeg forstå hysteriet. Som hiphopper med sans for fashion er vinter total ultimativt! Du kan rocke dine Timbs og flashe din Carhartt. Det kan du bare fysisk ikke gøre i 30 graders varme med mindre du og dit falske pas lige er kommet ind med Gambia-flyet! Take care out there! Vi ses på dit lokale comedy spot :-)

22-02-2010 06:58:30


Ord: Peter T Aagaard // Billede: Karl Erik Brondbo

GROMGUTEN WRESTLING

Sig hei til Norges nationalwrestler

”Det at wrestling flyder i blodet hos os nordmænd er let at se, eftersom vi er så dominerende et land” I den moderne, og superamerikanske wrestling-verden virker det helt befriende, at møde Gromguten, der sparker røv på en god gammeldags facon. Der er noget hyggeligt, og næsten sødt over den 117 kilo tunge, plyssede bamse. Men det er kun indtil du har kaldt ham fjeldabe bare en enkelt gang, og han slipper urkraften fri, og spyr galde mens han skriger: ”Vikingblodet brusar i øyro, trølli skrig te kån fra fjelli, villskapen kjæm ned fra nord. Pass dikkån danske følk, før snart kjæm Gromguten ne frå fjelli og ivi havet, før atter spre blod og kultur slik det ei gång ble gjort i fordums tid”... Det er ikke sikkert du forstår det hele, men før du ved af det, har du enten fået et flyvende knæ i fjæset eller er på vej til at blive fyret ned i kanvassen som torden og lynild af jætten i striktrøje. Vi tog alligevel chancen, og begav os på vandring langt op i Telemarkens fjelde for at snakke om fribrydning med den norske mande-mand... Hvem er Gromguten og hvorfor er han så norsk? - Jeg er vokset op i Telemark. Verdens navle for folkemusik og eventyr med tudser og trolde overalt i skoven og på marken. I modsætning til de fleste andre steder og lande så HAR Norge faktisk sin egen kultur som vi er stolte af. Jeg er i hvert fald stolt af kulturen, og bruger den i det jeg laver. Mange lande som mangler en så fin kultur, forsøger at kalde den slags nationalisme for negativ. Men jeg ved at det skyldes misundelse på det unikke som Norge og jeg selv repræsenterer. Hvordan passer det ind, at være norsk patriot og wrestler? - I 1800-tallet rejste mange nordmænd fra Norge til USA og tog interessen for brydning med sig. Dette var med til at opbygge rassling i USA. Det blev senere populært som det plastik-inficerede produkt som kan ses i WWE på tv. Det at tage wrestling tilbage fra Amerika og genintroducere det for nordmændene, synes jeg slutter ringen. Det at wrestling flyder i blodet hos os nordmænd er let at se, eftersom vi er så dominerende et land. Hvad tiltrækker dig ved professionel wrestling? - Det er befriende at dyrke en kampform, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser, hvor meget og på hvor mange måder, jeg kan gennembanke en modstander. Samspillet mellem et publikum som skriger efter blod og udøvere som prøver at indfri kravet på den mest spektakulære facon. Det er nerven i hvad wrestling skal være.

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 79

Hvorfor valgte du ikke MMA eller boksning i stedet? - MMA er sjovt at træne, og sommetider at se på. Men man mangler muligheden for at eksponere sig selv sådan som man kan i wrestling. Jeg synes også at MMA bliver for uvarieret. Boksning er en forældet kampform, som er så hæmmet af mærkelige regler, at jeg ikke ser noget underholdende i det overhovedet. Hvad er dit finishing move? - Jeg bruger både ”Telemarknedslag” og ”Fossefall” for at tilintetgøre modstanderen. "Fossefall" er en ekstrem version af det WWE kalder "Pedegree", hvor jeg løfter modstanderen så højt op som jeg kan, før han bliver smidt ned på ansigtet med hænderne bundet på ryggen. "Telemarknedslag" er et flyvende knæ i ansigtet eller brystkassen fra andet reb. Man siger, at det er dejligt at være norsk i Danmark, så hvad synes du om vores land? - For mig er Danmark kold vind, dårlige frokoster, anonyme byer, berusede mænd og halvfede damer. Selv holder jeg mere af Norges fjelde og dale. Hvordan var det at wrestle i Frederikshavn? - Wrestling er virkelig på vej opad igen i Danmark, og dette gav en god mulighed for, at vise hvordan wrestling skal være. Jeg er sikker på at mange danske børn gik i seng den aften og tænkte på, hvor uheldige de er, fordi de er født på den forkerte side af Skagerrak. Hvornår kommer vi til at se Gromguten herhjemme? - Dansk wrestling mangler nogen med en stærk nok dansk identitet til, at de er værdige til at møde Gromguten. Indtil Danmark finder sin egen helt, så er der ingen værdige modstandere til Gromguten i Danmark. Hører du noget norsk rap, er der noget du kan anbefale? - Norsk rap blev godt efterhånden som rapperne lærte at rappe på norsk. Jeg er ikke så meget inde i moderne musik, men jeg synes Odd Nordstoga er godt, og mange synes om Jaa9 og OnklP. Hvad er din ambition med wrestling? - Jeg vil øge interessen for norsk wrestling, fortsætte med at bevise at norsk wrestling er den bedste i Skandinavien og at være den bedste Gromguten som jeg kan være.

22-02-2010 06:58:38


Anmeldelser

Kanye West ”VH1 Storytellers Live” CD/DVD

Veteran Cosmic Rocker ”Veteran Cosmic Rocker”

(MTV / Universal / Roc-A-Fella)

(The Profactory)

I en musikbranche, hvor der i stigende grad er tendens til at skulle være stor, større og størst, har tv-kanalen VH1 lanceret et super lækkert og befriende konceptshow, hvor kunstnere får lov til at udfolde sig musikalsk i intime omgivelser og samtidig fortælle historier om dem selv og deres musik foran et lille publikum. John Mayer, David Bowie, Pearl Jam og Jay-Z har, blandt andre, været der, og 28. februar sidste år stod Kanye West på scenen, og det er der kommet en spændende live cd/dvd ud af. Han starter tidligt inde i koncerten med at undskylde til VH1 for ikke at kunne imødekomme deres krav om at dele ud af hans livshistorie, da der er dele af hans liv, der er for svære at tale om, men han lukker alligevel op undervejs, og den kontroversielle sladderbladsspalte rapper ender med at dele ud af både personlige historier, anekdoter og afklarende synspunkter. Især den afsluttende Q&A giver stof til eftertanke. Overordnet set er det en meget sympatisk, taknemmelig og nedtonet Kanye der er til stede, hvilket også gør den musikalske del yderst underholdende og spændende. Kanyes forrygende liveband giver saft og kraft til samtlige numre, hvor især ”Robocop”, ”Flashing Lights” og ”Paranoid” bliver fremført til perfektion. Og så er Hr. West en entertainer af guds nåde; han leverer sit materiale med en gejst som de fleste andre kunne tage ved lære af. Uden at bryde grænser eller sætte nye standarder, er det er flot produceret og top underholdende koncert. - Jeppe Barslund

Københavnske ”Veteran Cosmic Rocker” har taget navn efter en sang med samme navn fra 1981 af banded ”The Moody Blues”, men her stopper så også al sammenligning. Mens ”The Moody Blues” var og er et progressivt rockband, så er ”Veteran Cosmic Rocker” straight-up, no nonsense instrumental/eletronisk hiphop - lidt a la Track72. Det selvtitlede og gratis(!) album byder på 11 superfunky skæringer med lækkert fløjtespil, tung bas og ghettotropper, der inviterer til fest i øregangene. Med bandmedlemmer der godt kunne være født og opvokset på Langestrand, hvis man skulle bedømme dem på navnene alene, bevæger VCR sig ubesværet i grænselandet mellem instrumentalmusik med obskure danske og amerikanske vokalsamples og ’almindelig’ rap. Man bliver behændigt trukket med i VCRs univers og selvom det hele ikke er ’glad i låget’ festmusik, er der alligevel en sær partyvibe over pladen. Alle tracks på pladen er velproducerede, legesyge og til dels nyskabende, og gæstes hist og pist af prominente gæster som Khal Allan og en veloplagt Context. Som sagt, så er albummet kvit og frit tilgængeligt som download, og det er en skam ikke at gøre det, for pladen er en lille perle, der er for go’ til at være gratis. - Søren ’kaos’ Karstensen

Bumsestilen ”Ude af trit med flokken” EP (Idiotsikker Records)

Snoop Dogg ”Malice N Wonderland” (Priority / EMI)

Han er nu spøjs ham Uncle Snoop. Hans sidste 4-5 plader har haft et næsten systematisk kvalitetsfald. På hans nyeste udspil, ”Malice N Wonderland”, kan de nævneværdige punkter tælles på én hånd. Der er naturligvis ”I Wanna Rock”, der med sin simple produktion viser, at Snoop stadig kan rappe i høj klasse. Den opløftende ”Different Languages” er ligeledes, uden at have synderligt meget at sige, en ganske sprød skæring. På ”Pimpin Ain’t EZ” har den rødglødende producer Nottz samplet The Commodore’s ”Zoom” til perfektion, og selvom det næsten er umuligt at tage R. Kelly seriøst, må man erkende hans sublime stemme. Bedst bliver det i mine øjne med ”Speciel”, der er et Snoop/ Pharrell samarbejde by the book. En smule sukkersødt, måske, men også fandens melodisk, og Brandy sætter prikken over i’et. Resten af pladen byder på pinlige tracks en masse, takket være blandt andre; Soulja Boy, Lil’ John og Danja. Det’ dælme dårligt! Pladens største minus er dog, at Nottz bangeren ”Protocol” ikke er at finde på skiven. En hårdere og mere sulten Snoop er nærmest aldrig hørt, så Gud må vide hvorfor den blev cuttet. Den havde klædt ”Malice N Wonderland”. - Jeppe Barslund

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 80

DJ Swab og Thomas T har siden sluthalvfemserne levet i, og for -undergrunden. De har altid gjort en stor ære ud af at gå deres helt egne veje, og ikke følge trends eller populære tendenser. Ord som ”normal” og ”standard” er fy-fy i deres kreds. ”Ude af trit med flokken” er da også en yderst passende titel, og man er aldrig i tvivl om, at Thomas T rapper om lige hvad der passer ham. Tag fx ”Kridthuset”, der sætter spørgsmålstegn ved rapperes dobbeltmoral, når de forsøger at være politiske aktivister; ”I er rebelske og påstår I hader kasser men / det virker som om I’ ved at lave en hvor I selv passer ind”. Thomas T er faktisk en yderst interessant rapper, og som sarkastisk og humoristisk punchline rapper, er han blandt landets allerbedste. Der er pragteksempler overalt på ep’en, men især ”Headbang” og ”Hvis I kan li’ det” indeholder så brillante og gennemtænkte rim, at selv en som Per V må oppe sig for at kunne følge med. På numre som ”Svar mig” og ”Livet stinker” viser Thomas T dog også, at han begår sig i det mere seriøse og meningsfulde. Producer DJ Swab viser ligeledes at han har en del at byde på. Det er både banging og smooth, melodiøst og larmende og vigtigst af alt veludført. "Ude af trit med flokken" er hverken nyskabende eller skelsættende, men i høj grad velproduceret og yderst underholdende. - Jeppe Barslund

22-02-2010 06:59:21


Kazpa G ”Synes du jeg er smuk?” (Selvfinansieret / Run For Cover Records)

Aalborgenseren Kazpa G har selv finansieret udgivelsen af sit MP3-album ”Synes du jeg er smuk” og det er prisværdigt, for det vidner om at han brænder for sit fag, og ikke lader sig sælge som usselt mammon. Det er blevet til 15 sange af blandet kvalitet, hvor det topper med ”Min Nye Ven” der gæstes af en altid veloplagt Jøden og ligeledes tændt J-Spliff, der klædeligt rapper på dansk, og de eminente ”Ubrydelig” og ”Udlevering”. Værst er det på ”Fy for satan” og ”Bøsse med Linne”, og hvor er det en skam, at stort set hele albummet plages af et beatvalg, der desværre har en lidt for hjemmeproduceret Amiga 500 FastTracker lyd over sig. Størstedelen er produceret af LasG. Selvom det er interessante beats, så er kvaliteten af instrumenterne godt nok ringe. En anden kendt Aalborg-rapper, og gammel ven af Kazpa G, Niarn, bliver symbolsk tæsket på pladen, og det lader til Aalborg endelig har fået en værdig afløser til den efterhånden noget tomme trone for lokal-rap. Med et bedre beat- og emnevalg kunne Kazpa godt gå hen og blive rigtig spændende, men det er desværre både hørt og set før, hvis man én gang har lyttet til horror-rap. - Søren ’kaos’ Karstensen

Sandra Hakky ”Sandra Hakky” (Universal Music)

I det sekund introens første trommeslag slås an, står det lysende klart, at 20-årige Sandra Hakky begår sig i Amy Winehouse og Duffy-lydende vintage soul/pop. De rutinerede producere Phase 5 og Daniell Fridell følger førnævntes musikalske stil til punkt og prikke, og ved at tilsætte et par af nutidens populære hiphop og elektroniske elementer, dufter lyden til tider også af Christina Aguilera. Vokalmæssigt har vi at gøre med en ganske ferm sangerinde. Desværre må jeg indrømme, når nu der er blevet delt roser ud, at jeg fandt den overordnede pakke alt for ansigtsløs. Jo, håndværket er solidt og velproduceret, men stilmæssigt er det, i min optik, nærmest blottet for personlighed og sjæl. ”Min egen værste fjende” er en sublim sangpræstation, og når man nu ved at hun er i stand til at skabe små mirakler, så kan man kun ærgres over, at der ikke er flere numre på samme niveau. At Sandra Hakky er et stort talent med en mere end lys fremtid kan ikke diskuteres. Det ville klæde hende at træde de første fodspor i en ny sti, i stedet for at følge en allerede tiltrådt vej. - Jeppe Barslund

Niels Spohr ”På kanten af alting” (Selvfinansieret)

Jeg ved nærmest ikke hvad jeg skal starte med at skrive i den her anmeldelse. Jeg ved faktisk nærmest ikke engang hvordan jeg skal forsøge at retfærdiggøre for min kvitterende karakter, for ærlig talt, så tror jeg aldrig, jeg hørt en mere underlig, mystisk og sær dansk rapudgivelse end Spohrs “På kanten af alting”. Anderledes og underlig behøver nu nødvendigvis ikke at være dårligt, men Spohr ligger på hele pladen mere eller mindre et enkelt taktslag efter beatet i sit underlige haltende, halvt opremsende, nært urytmiske flow. Jeg skal

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 81

heller ikke kunne sige, om det er bevidst, at hans forudsigelige rimord og enkle punchlines skinner af en barnagtig og næsten uskyldig naivitet. Følgende linje beskriver meget godt den lyriske stil på albummet: “Der er tøser der mig omfavner / hvor end at min båd den havner”. Produktionssiden er mere håndgribelig, og kan vel bedst beskrives som en slags dubsteb og drum & bass-inspireret hiphop, der ligesom med alt andet på pladen, virker meget ved siden af det meste man er mere vant til. Jeg er ikke i tvivl om, at mange lyttere vil synes, at Niels Spohrs plade, er noget af det værste danske rap, de nogensinde har hørt. Samtidigt skal der sikkert være mange, der synes, det er rigtig fedt, netop fordi det er så anderledes og underligt. - Kasper Gordon

BrickNote ”Kogebogen” (Selvudgivet)

47 Næverly Hills representers, ATC og DJ Beogram aka Chimneyswift, har længe gået og kogt op i lækre retter. De to trueschoolers er den slags, der render og hygger sig med det musik de laver; god gammeldaws hiphop! ”Kogebogen” er titlen på BrickNotes kun første album trods et årelangt samarbejde, som blandt andet er blevet til numre med navne som Craig G og Guilty Simpson. Der er da også fornemt besøg i køkkenet af svennebananen selv, Promoe. Udover førnævnte, gæstes gryderne af Claus Meyer, som starter albummet ud med en præsentation der virker rigtig god i den helhed drengene formår at skabe. 9 skæringer udgør hovedret, forret og dessert og det er, ved første lyt, en lidt mere elektronisk stil end man måske er vant til fra de boombapkrydrende 47-drenge. Det gør dog intet! ATC’s levering vokser med opgaven og de elektroniske islæt der i starten bare lyder godt, virker hurtigt velovervejede. Der bliver taget fat i mange emner, men fokus er helt klart på samspillet, eller manglen derpå, mellem mand og kvinde og energierne bag. ATC filosoferer dybt, ofte gemt bag en mere simpel indgangsvinkel, end det er tilfældet. Der bliver altså serveret ’food for thought’ til lytteren, endda uden det bliver tvunget ned i halsen. Enkelte tracks kan have svært ved at stå alene, men samlet set er ”Kogebogen” en flot udgivelse. ”Kogebogen” er på repeat i afspilleren for tredje dag i træk og den bliver da nok også lige siddende 2-3 dage endnu! - Anders Carlsen

Eminem ”Refill” (Aftermath)

Efter sin lange slumren vågnede Eminem op til dåd igen på “Relapse“. Nu er han allerede ude igen med “Refill”, der skal fungere som en slags appetitvækker for “Relapse 2”, som er blevet sat til udgivelse engang senere i år. For de uindviede bør det lige nævnes, at der med “Refill” er tale om “Relapse” albummet med en ekstra ep inkluderet, indeholdende 7 tracks. Eminem må tilsyneladende have lyttet lidt til den mest gennemgående kritik af “Relapse“, for den mildest talt enerverende “Apu-accent”, der dominerede store dele af pladen, er nu lagt mere på hylden. De 7 numre virker som en forlængelse af “Relapse” albummet, da både produktionssiden, tekstuniverset og den overordnede stil læner sig kraftigt op ad den. Kun de færreste ville dog være dumme nok til argumentere imod Eminems næsten overjordiske evner som MC - mainstream eller ej. Det kommer bedst til udtryk på de 2 numre “Elevator” og “Music Box”, hvor Eminem atter folder sig ud i bedste Slim Shady stil, og viser hvad han kan være i stand til på

22-02-2010 06:59:29


alle planer. Hvis du ikke ejer “Relapse” albummet i forvejen, er ”Refill” uden tvivl et oplagt valg, da som du sagt får lidt ekstra spændende sager med oven i hatten, på en i forvejen allerede ok solid udgivelse. - Kasper Gordon

”The RuneShow mixtape” (Selvudgivet)

Rune Wonder har sammensat det vel nok mest ambitiøse mixtape på dansk jord! Med en fælles kærlighed for Christiania, hash og den frie ånd, har han samlet en næsten ubegribelig stjernerække af danske og internationale hiphop-kunstnere, der alle har lavet numre eksklusivt til dette mixtape. Fra den amerikanske undergrund kan man opleve så prominente navne som J-ro, DJ Premier, Big Shug, Planet Asia, Craig G, Alchemist, Keith Murray, Jeru the Damaja og George Clinton, og fra den danske scene har blandt andre Mike Raw, Nappion, Highmass, Jonny Hefty, Negash Ali, J-Spliff, Ataf og Jøden bidraget. Lineup mæssigt bliver det ikke meget bedre. Dog irriterer det mig, at der hverken følger trackliste eller production credits med. Det virker respektløst overfor de involverede parter, at lytteren ikke ved hvem der står bag de forskellige numre. MC’erne kan man lytte sig frem til, men alt for få producere nævnes ved navn, og det er ufedt ikke at kunne kreditere folk for deres arbejde. Produktionerne lyder til tider lidt second hand-agtige, men ellers et super sprødt mixtape. Når det så er sagt skal det naturligvis også siges, at den tilstedeværende hiphop, credit-løs eller ej, er ganske suveræn. Det er, som det bliver sagt gang på gang ”dope underground street shit”, og bedre kan det vel ikke beskrives. - Jeppe Barslund K’naan ”Troubadour” (Universal)

(A&M Records / OctoScope Music) ”Troubadour” er K’naans barske og gribende livshistorie, fra hans opvækst i krigsramte Mogadishu i Somalia, hans flugt til Harlem, og hans videre færd til Toronto i Canada. Og K’naan må siges at være en yderst unik karakter. Da han kom til Canada kunne han ikke tale et eneste ord engelsk, men lærte sproget ved at lytte til hiphop, hvor især Nas og Rakim inspirerede ham til selv at begynde at rappe, og ganske utroligt mestrer han nu sproget i højere grad end mange af sine kollegaer. K’naans absolutte gave som lyriker er, at han med meget smukke ord kan fortælle meget skræmmende historier. Han har uden tvivl set og oplevet horrible ting som han aldrig vil glemme, men stadig formår han at skabe en rød tråd af glæde og håb. De næsten ubegribeligt sublime produktioner komplimenterer denne røde tråd. Man bliver forkælet med forbløffende melodisk hiphop, der låner fra både pop, rock, soul og afrikansk folk, og med gæsteoptrædener fra så forskellige musikere som Mos Def, Maroon 5’s Adam Levine, Chali 2na, Metallica’s Kirk Hammett og Damian Marley er "Troubadour" et fornemt eksempel på, hvor stort hiphop kan være. Det fås, sort på hvidt, ikke meget bedre, og det anbefales yderst kraftigt herfra, at man investerer i denne pragtudgivelse. - Jeppe Barslund

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 82

Anders Matthesen ”Villa Peakstate” (Art People)

Jeg må lægge ud med det gamle danske ordsprog; “Skomager bliv ved din læst”. Jeg har altid haft stor respekt for Anden som komiker, men jeg har virkelig svært ved at tage Anders Matthesens forsøg på at blive anerkendt som talentfuld rapper seriøst. Han virker ikke som typen, der bruger meget tid på at øve sig med sit rap udenfor boksen. Til at starte med er her tale om en næsten ikke eksisterende rytmik, som får Andens monotone og håbløse flow til at blive direkte anstrengende. De enkelte forsøg på sang i nogle af pladens overvejende tynde og ligegyldige omkvæd, hjælper heller ikke på sagen. Samtidigt er hans evne som lyriker stort set ikke eksisterende. Han har letkøbte og fuldstændigt oplagte rimkonstruktioner, der ville have virket daterede i ’99. For til trods for evnerne som komiker, er der ingen punchlines at finde her. Men det svageste punkt på “Villa Peakstate” er faktisk Anden selv. Han formår aldrig at blive spændende eller interessant at høre på, ligesom hans valg og behandlinger af emner virker tom, sjælløs og nærmest slavisk. På produktionssiden er der tale om fuldstændigt uinspirerede og livløse beats, hvor der sjældent sker mere end kedelige trommeloops med dominerende basgange og lidt ekstra fyld. Pladens højdepunkt er et nummer med gæsteoptræden fra Østkyst Hustlers og selveste MC Einar. Et kærkomment genhør, men stadig ikke noget der kan redde en hel plade hjem. Med sine mange fans og brede eksponering, skal Anders Matthesen sikkert nok sælge en masse plader, hvilket egentlig er ret synd, for nogen dygtig eller anerkendt rapper bliver han nok aldrig… Kvinde kend din krop! - Kasper Gordon Pede B ”Jungleloven” (Run For Cover)

Han er triple MC’s Fight Night champ, og nu er han også triple albumudgiver. Hvor han tidligere blev fanget i knudrede rimstrukturer, er der denne gang mere af det overskud, man kender fra den verbale boksering. Samtidig dykker han ned i dybere emner som overmedicinering, kønsdiskrimination og kapitalisme uden at virke belærende. Adam Sampler har produceret alle numrene, og han leverer et interessant mainstream lydbillede. Det befinder Pede sig overraskende afslappet i. Især på førstesinglen ”Jungleloven” får nummeret en moderne funklyd, der passer godt til Pede B, der somme tider kan fortabe sig i melankolske lydbilleder. Gæsterne er velvalgte, specielt de mest prominente, som svenske Petter og århusianske Steffen Brandt, og det er en fornøjelse at høre ham dele psykose med Bai-D. Skulle jeg komme malurt i bægeret, savner jeg lidt, at han slipper den rimdrevne kontrol, men det kan jo kun betegnes som en smagssag. Pede B virker til at have fundet sin stil. Han har udviklet sig som story-teller og han leverer en rap-præstation, der er hans mesterstatus værdig. - Peter T Aagaard

22-02-2010 06:59:35


Rap ’n’ Skralde præsenterer ”Rhythm and Politics” (Selvudgivet)

Man ved hvad man går ind til på ”Rhythm and Politics” for politik er præcis hvad man får. Rap’n’Skralde, der står for raparrangementer i Unghuset på Dorteavej beskriver sig selv som anti-kommerciel, anti-racistisk, anti-sexistisk, anti-anti og do it your fucking self. Det har de så gjort, og skabt Danmarks første opsamling kun med politisk rap. De ræverøde faner vejrer tungt albummet igennem, og der er mange spændende og brogede musikalske oplevelser at finde. Jeg havde nok håbet, at jeg havde opdaget en ny usleben diamant i den brogede forsamling, men det er de gennemprøvede kræfter, der skinner stærkest. M-Cnatet viser med ”Den forbudte by”, at de har flere strenge at spille på og Klaes demonstrerer hvordan man laver et godt rap-nummer uanset budskab. Dogmen om, at musikken skal være politiseret gør dog til tider, at det hele fremstår for ens og uimodsagt. Går man og savner rap med budskaber og en ræverød tråd, er opsamlingen et must steal, men den overlever i højere grad på de gode intentioner end den varige kvalitet. - Peter T Aagaard

Per Vers & Premier præsenterer ”Danish Operation” (Mixed Ape)

Skal man stjæle fra nogen, kan man ligeså godt gøre det fra den bedste. På ”Danish Operation” jacker Per Vers sammen med 20 af sine nære rap-kolleger de fedeste beats fra DJ Premiers katalog af eastcoast-boombapbangers. Mange af rapperne forbinder åbenbart Premiers beats med deres første rap-forelskelse, og det er en fryd at opleve gamle helte fra MC Einar til Jokeren og Kong Winther rappe teenage-kåde oder til hiphop. Til tider bliver det gjort så godt og underholdende, at man skiftevis får gåsehud af ærefrygt og flækker af grin over bidragene og bare glæder sig til den næste produktion og den næste mand på mikrofon. Per V’s eget bidrag er mere dybsindigt og hans trilogi om ”Tha Bizness” er lidt for fortænkt til mixtape-formatet. Jeg ville ønske han havde sluppet sin indre vildbasse løs sådan som han gør det på optagelsen fra MC’s Fight Night ’01, hvor han freestyler uendeligt overskudsagtigt over ”Boom”-instrumentalen og giver en lektion i hvordan man perfekt udfylder 60 sekunder. ”Danish Operation” er veludført opvisning i rap-glæde og har du bare en enkelt gang nikket med nakken til et beat Premo har choppet, bør du ikke snyde dig selv for operationen. - Peter T Aagaard

ALX ”Ambition” (ALX Music Group)

Med et talent for konflikt, er ALX ofte blevet forbundet mere med kontroverser end vers. Det er synd, for på afskedsalbummet ”Ambition” viser han, at han er en af landets bedste engelsksprogede rappere. Med 25 numre fyldt med guitarsoloer og sangomkvæd fra X-Factor Linda til (en samplet) Freddie Mercury, er albummet på alle måder stort. På ”Ambition” er produktionerne allesammen inspireret

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 83

af rock fra 70’erne og 80’erne, hvilket ikke er særlig tidstypisk, men ikke desto mindre ekstremt stemningsfuldt og følelsesladet. Arrangementerne passer godt til ALX, men sommetider kan det blive næsten for storladent, at gå fra hiphop til pompøs stadionrock. Håndværket på ”Ambition” kan der ikke sættes en finger ved. ALX han har en rimstruktur, der vækker minder om de dygtigste fra 90’erne, og hans flow sidder altid lige i skabet. I forhold til tidligere, hvor der gik sport i punchlines er han bestemt ikke genert ved at lufte det beskidte vasketøj, og fortælle om en blakket fortid og en hård barndom. Det er et meget udansk album med meget store armbevægelser, og det kan godt blive for meget af det gode. Men lever man sig ind i musikken og teksterne, er der en stor oplevelse på ”Ambition”. - Peter T Aagaard

M-Cnatet ”Om nogen” (Echo Out)

Først og fremmest, skal det siges, at gruppens to MC’er, Kværn og specielt Trepac, begge er et par kompetente og talentfulde rappere, måske ikke en del af den øverste elite, men de formår stadig både at variere og lege med deres flow, og samtidigt skrive både gennemtænkt battle-rap og dybere tekster, altid pakket ind i et væld af komplicerede og spændende rimstrukturer, som der styrker både flow og melodier, og samtidigt sjældent får selve rimene til at virke påtvungne i teksterne. M-Cnatet er også dygtige til at sætte omkvæd sammen, som både virker catchy og melodiske, uden dog på nogen måde, at blive kommercielle eller poppede i lyden. De viser spændende sider på numre som “Den kreative klasse” og “Gøglerne på gadehjørnet 2”, som er legende og energisk oplagte, hvilket klæder gruppen godt. Men specielt i pladens midterste del brækker tempoet en anelse for meget ned, og man sidder ofte og håber der sker noget mere, inden man selv skipper videre. Men hvis man kan leve med et til tider lidt for sumpet og indspist tekst- og  lyd univers, kan M-Cnatets debutalbum absolut anbefales. - Kasper Gordon

Lil Wayne ”Rebirth” (Cash Money / Universal)

Jeg er den første til at hylde Lil Wayne’s dovne, uortodokse stream of consciousness vokal. Jeg har bestemt heller ikke noget mod rap-metal, specielt i versionen fra 90’erne. Men på ”Rebirth” virker det som om, at alt hvad de to har af kvaliteter ophæver hinanden. Det efterlader et indtryk af Weezy har bevæget sig ind i en genre, han ikke har et clue om, hvordan han skal tackle. Guitarerne dræber al det swagger og overskud han normalt besidder, og efterlader ham skingert skrigende og forpustet. ”Prom Queen” var det første forvarsel og vel også det dårligste nummer, men det står langt fra alene. Man kan godt blive i tvivl om, hvad man kalder den rock, som Lil Wayne rapper over på ”Rebirth”. Svaret er dårlig rock efter min bedste overbevisning. Højdepunkterne er få, og når Eminem, der ikke engang rigtig er i form, kigger forbi og fuldstændig tværer Lille Vagn ud på ”Drop the World” undrer man sig over ingen har stoppet projektet. Når Wayne kommer ud af brummen, håber jeg han glemmer alt om at spille spade og koncentrerer sig om at lave ”Tha Carter IV” med det samme. - Søren E

22-02-2010 06:59:40


HIPSTER TECHNO DØDSMETAL SMADDER Ord: Peter T Aagaard // Billede: Simon Weihe

De 4 medlemmer af Specktors ligner ikke lige helt almindelige rappere. Faktisk ligner de ikke rappere overhovedet. Med albummet ”Shanksville” har Wanr, Dryset, Sluzh og Jonasforfaen forarget og forvirret hiphopperne med deres crazy gadekryds af genrer, der normalt ikke kan være i stue med hinanden. Samtidig har de revet scener i hele landet rundt, brændt broer og fået piger med Hellerup-ansigt til at ryste deres Amager-røv. Sker der for det? Jeg opsøgte fortørnet Specktors i deres hule på Vesterbro, hvor de i dagens anledning havde lukket en smule dagslys ind, og afkrævede dem svar på tiltale. Sker der for at hedde Specktors? Dryset: Det kommer af vi hed Inspectors. Så foreslog Pato at vi kaldte os N-Spectors, men det lød ligesom for meget som N-Sync, haha. Vi er en anden slags boy-band. Det endte med at blive Specktors med k fordi Sluzh er ordblind. Sker der for ”Shanksville”? Jonasforfaen: Vi var egentlig bare meget fascinerede af de der hjemmelavede fængselsvåben, der hedder shanks på engelsk. Det opstod der et helt univers omkring, der passer godt til os. Wanr: ”Shanksville” er det sted vi laver musik sammen kan man sige, hvor vi kan sige ”død

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 84

og kusse” og andre hjernedøde ting, selvom vi ikke er nogle bad-ass dudes. Det er i øvrigt skægt, at vi har kaldt albummet noget på engelsk, for alle vores tekster er meget danske. Hvordan blev albummet til? Jonasforfaen: Det gik sygeligt stærkt. Fra vi fik pladekontrakten og til vi skulle have indspillet hele albummet, gik der 3 uger. Vi havde slet ikke materiale nok, og vi skulle nærmest komponere 3-4 numre i studiet. Man var bare bustet efter de uger i Patos lille æske af et studie, hvor alle bare drak og kæderøg. Wanr: Det var ikke fordi det var verdens mest grineren proces. Efterfølgende var vi lige ved at gå kolde på life. De skrev om ”Hellerup-ansigt og Amager-røv” i damebladene, sker der for det? Wanr: Det er noget af det allerførste vi lavede. Der er nogen der kalder det et undergrundshit, men for mig er et hit noget som bliver spillet på P3 non-stop ligesom ”Bawler hele dagen”. Men da vi spillede sammen med Jokeren kunne vi mærke, at folk stod bomstille, indtil vi spillede det nummer, og så gik de amok. Så måske er der alligevel nogen der har hørt det. Sker der for ”Broerne brænder”? Wanr: Det er singlen nu, der er blevet spillet en smule på P3, og vi laver også video til den. Det er bare, hvad vi er pissed over i Køben-

havn, hvordan det er ikke at have en krone og nederen mennesker. Jonasforfaen: Man kan få mange ting ud af det nummer, for vi snakker om mange forskellige emner derpå. Mit vers handler om haters. Sker der for København? Dryset: Vi elsker vel alle sammen byen og man kan sige vi er opstået i Københavns natteliv. Vi mødtes som venner før vi spillede sammen. Wanr: Vi gik for sygt meget i byen i København i nærmest et år, hvor vi ligesom bondede ved, at vi koblede os på folks fester. Vi kan jo sætte ild i festerne ved bare at crashe dem med musikken på en computer og overtage mikrofonerne, og så smutte igen lynhurtigt. Har I et yndlingsspillested? Jonasforfaen: Rust og Stengade er sygt nice, fordi man er i øjenhøjde med publikum. Wanr: Jeg kan ikke de der høje scener. Pumpehuset har sådan en klassisk rockscene, og den er så svær at spille på. På Bornholm havde de sat et hegn op foran scenen, da vi skulle spille, hvad fanden sker der? Er I fedest live eller på plade? Alle: Live! I hugger og stjæler fra alt muligt, sker der for genrerne? Wanr: Vi tager de ting vi synes er fede, men

K

F

š

š

š

š

š

š

š

š

š

22-02-2010 06:59:48


SPECKTORS’ GUIDE TIL 5 IKKE-HIPHOP ALBUM DU SKAL HØRE:

Tom Waits ”Real Gone”

Satyricon ”The Age of Nero”

jeg synes ikke vi stjæler, og det er bestemt ikke noget jeg skammer mig over. Konventionel hiphop tager jo også fra jazz og funk, så egentlig gør vi noget meget traditionelt. Meget af det vi lavede, startede vi med, fordi vi ikke kunne finde ud af andet. Vi kunne faktisk godt tænke os at udforske endnu flere ting og komme ind i metal- og techno-universet. Dryset: Vi havde ikke samplere og turntables, da mig og Wanr sad ude i Dragør. Vi havde Techno Ejay og det var det, vi lavede vores musik i, og efterhånden blev gode til. Det tror jeg stadig man kan høre i musikken. Cowboy-veste og Suicidal Tendensieskasketter, sker der for tøjet? Jonasforfaen: Ligesom vores musik er vores tøjstil også en bastard af alt muligt. Dryset: Tøjstilen kommer sig af, at vi ikke føler vi laver særlig hiphop-agtig musik, og det ville vi gerne signalere. Vi går også med dødsmetal t-shirts til daglig. Men det er ikke en uniform, det eneste vi har aftalt om tøjet,

Major Lazer ”Major Lazer”

Grizzly Bear ”Veckatimest”

er at det ville være for kikset, hvis vi alle sammen havde det samme på. Wanr: Skinny jeans, det er okay. En af de grupper vi alle sammen kunne blive enige om var fede, er Cool Kids, og de rocker jo også skinny jeans og farvefulde sneaks. Jeg kan huske da alle blev skræmt af ham der Fantomet til MC’s Fight Night, men efterhånden tror jeg ikke, der er nogen der bliver chokerede mere. Sker der for jer og hiphop? Jonasforfaen: Vi hører jo alt, men jeg startede i rap-gruppen De Riminente oppe i Hillerød. Vi varmede engang op for Den Gale Pose, det var sgu stort. Jeg forbinder det meget med mine teenage-år, Wu-Tang og 90’er hiphop. Wanr: Jeg er godt klar over, at der er folk, der er så meget dygtigere på en mikrofon, men vi dyrker mest at kunne levere et rigtig godt show, hvor der er fuld knald på, og det måske ikke er vigtigt at høre de vildeste enderim. I

Prodigy ”Music for the Jilted Generation”

øvrigt elsker jeg at gå ind på Rapspot-boardet og se hvad hiphopperne taler om. Det er fantastisk at se, hvor seriøst de tager alting. Sker der for fremtiden? Jonasforfaen: Jeg tror vi er enige om, at vi tager det stille og roligt. Laver et nummer her og der indtil vi har nok til en ep. Men vi skal ud og spille og vi skal have det vildt. www.specktors.dk

KOM VIDERE FÅ EN UDDANNELSE SOM š ERNÆRING OG SUNDHED [også som e-læring] š SYGEPLEJERSKE [også som e-læring] š SOCIALRÅDGIVER š LEISURE MANAGEMENT š ERGOTERAPEUT [også som e-læring] š FYSIOTERAPEUT š LÆRER [også som e-læring] š PÆDAGOG [også som e-læring] š BIOANALYTIKER

LÆS MERE OM UDDANNELSERNE WWW.UCSJ.DK DUBCNN 6 - pt2 e.indd 85

22-02-2010 06:59:54


Ord: Peter Grønlund // Pussypix:

Mogens Flindt

READ A BOOK

Med tømmermænd og stiv pik gennem USA

PUSSYLAND Han knepper Charles Bukowskis dame, drikker sig lam med nynazistiske tabere og tager coke med ludere og lommetyve - HENRIK LIST har netop genudgivet novellesamlingen Pussyland, som er en hardcore rundrejse i et USA, der ligger langt under den glamourøse og skinnende overflade, vi ellers bliver præsenteret for i Hollywoodfilm og hjernedøde og forudsigelige serier. Som en speciel feature er spokenword-cd’en, ”Pussyland Connection”, der er lavet sammen med JOKEREN, indlagt i bogen. DUBCNN tog en hurtig Q and A session med gonzoforfatteren, for at høre nærmere om udgivelsen... Hovedpersonerne i bogen cruiser rundt på ret skumle steder, hvor hold-ups og gangbanging forekommer naturligt. I en af novellerne kommer man som læser med på Club Fuck i Los Angeles - var researchen sjov? - Ja, det var sgu ikke kedeligt, men dengang var det egentlig heller ikke ’research’ som sådan. Det var jo bare mit liv; det jeg oplevede, når jeg rejste rundt som en ung fyr i USA i slutningen af 80’erne og op gennem 90’erne. Club Fuck var sådan en medlems-sexklub i L.A., hvor en af mine venner kendte ejerne, og det var heftigt; sådan noget med piger, der gav blowjobs på dansegulvet, og slaver, der fik pisk og blev brændemærket på scenen! Men jeg tænkte ikke så meget på, at dét her, det skal jeg skrive en bog om. Jeg fik først idéen til novellerne i ”Pussyland” i slutningen af 90’erne, da jeg allerede havde rejst meget derovre. Tit havde jeg heller ikke særligt mange penge, så jeg boede på de mest sleazy moteller til 20 dollars pr. nat med crackpushere, gadeludere og sindssyge hjemløse lige uden for døren. Samtidig var jeg jo nede med hiphop-subkulturen og kendte mange i det miljø, skrev om det som kulturjournal-

Henrik List & Jokeren med Mascha i midten skåler på Waterloo i 2001

ist, og det gjorde, at jeg hang en del ud med sorte dj’s, rappere, producere og så videre. i de sorte ghettokvarterer i fx New York, Detroit, Chicago og L.A., hvor man ellers ikke ligefrem så mange whities på gaden - ud over panserne, altså... da slet ikke efter mørkets frembrud! Hvad er det du er fascineret af i underverdenerne af porno, drugs og lowlifes? - Det er helt bevidst, at historierne i ”Pussyland” foregår nogle steder og i nogle miljøer, hvor de fleste hvide danske turister aldrig nogensinde vil turde at bevæge sig ind alene, hvor man ikke ser ret mange Hollywood-film der foregår… på skyggesiden af ’den amerikanske drøm’, ikke? Igennem hele min journalistiske karriere og hele mit forfatterskab har jeg ikke bare haft en fascination, men også en stor sympati for outsidere og outlaws. Alt det pæne og politisk korrekte bliver vi sgu proppet med i medierne, i reklamerne og i mainstream-film, pophits og bestsellerbøger døgnet rundt, okay? Så jeg tror også, det er vigtigt, at nogle kunstnere skildrer andre sider af virkeligheden end det perfekte, sunde, veltilpassede middelklasseliv, som bliver dyrket så meget i dansk kultur. Og så er det jo altså den del af USA, jeg personligt kender bedst – jeg så porno og gik på stripbar, jeg drak og tog stoffer, og jeg hang ud med bohemer, players og gangstere, når jeg var derovre, simpelthen! "Pussyland" udkom i 1999, og er nu genudgivet. Hvordan blev den modtaget dengang? Og hvorfor genudgiver du den nu? - Den blev sådan set godt nok modtaget, men der var sandelig også en del anmeldere og journalister, især de dér sure feminister og politisk korrekte, bløde mænd på Politiken og så videre, der hadede den som pesten, fordi de ikke brød sig om, at jeg skildrede en del

af virkeligheden, som de helst vil forbyde og feje ind under gulvtæppet - især sådan noget som prostitution og alternative former for sex. Men både bogen ”Pussyland” og den spoken word-cd, jeg lavede sammen med Jokeren over dens tekster, ”Pussyland Connection”, har længe været udsolgt, og jeg synes, det var ærgerligt, at folk ikke kunne få fat på dem mere, fordi de nok har fået en vis kultstatus i blandt andet hiphop-miljøet. Nogle journalister forsøgte at latterliggøre hiphop i startfirserne, men du var faktisk den første der tog den nye kultur alvorligt i de danske medier – hvad synes du om hiphop i dag? - Er det ikke noget meget dansk - på den ufede måde? At vi altid skal gøre nar ad det nye og anderledes, det som vi ikke umiddelbart forstår? Hiphop og lidt senere den elektroniske musik (house/techno, mm.) blev totalt latterliggjort af mange danske musikanmeldere og musikbranchefolk, men her 20 år senere er de alle sammen hoppet med på vognen og lader, som om de var med lige fra starten. Men det var de sgu mildt sagt ikke! Siden jeg startede med at skrive seriøst om hiphop i midten af 80’erne, er rap og R&B til gengæld efterhånden blevet den kommercielt dominerende popmusik over hele verden, og electronica bliver brugt som lydspor til bankreklamer, så på en måde har den musik som subkultur sejret sig ad helvede til. Jeg kunne fx klart bedre lide hiphop, dengang den var ung og sort og undergrund og hele tiden på vej nye steder hen, men der kommer da stadig et dope track i ny og næ fra gaden, som ikke bare kopierer TI eller Kanye West eller Timabaland eller Rihanna eller hvem der nu lige er øjeblikkets store navn. Se mere på:

www.pussyland.dk

Henrik List: "Pussyland" inklusiv "Pussyland Connection" (spoken word cd ft. Jokeren). Forlag: Shooting Gallery Press. 226 sider. Set på www.kopenhagenshop.dk til 249,- kroner

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 86

22-02-2010 16:00:43


INFO@STUDIETROEJEN.DK

Baseball T

Women T

Basic T

Basic Polo

Heavy Hoodie

Softshell

Hoodie

Sports Polo

Cardigan

Women T

79,-

75,-

375,-

169,-

Hoodie

Hoodie

159,-

Sports T

Game T

Hoodie

49,-

Organic T

69,-

169,-

119,-

239,-

169,69,-

DIT TRYK HER

175,Cardigan

159,-

SE MERE PÅ STUDIETRØJEN.DK DUBCNN 6 - pt2 e.indd 87

89,-

149,-

Sports Polo

149,-

39,-

T I D 129,- YK V LA T TR E G E 22-02-2010 07:00:02


Ord: Philip Michael Shange

KODE - GRAFFITI SUPERHELT

MED SCHWARZENEGGER PÅ NAKKEN Mød Kode... Street legend. På toppen af sit game. Respekt i det californiske hiphop-miljø… På trods lever Kode et liv på kanten af loven. Kode er graffiti writer. Og det er spillets regler. DUBCNN har været i San Francisco og kigge nærmere på et af grundelementerne i hiphop-kulturen - graffiti. San Francisco kaldes ofte for graffitiens hovedstad. Og her er Kode blandt de tunge drenge. Han har været med i dokumentarer, rejst rundt. ”I’ve done it all...” Men på trods af hans store stjerne i miljøet, lever, ånder og arbejder writere en ydmyg tilværelse. I modsætning til moderne hiphop handler graffiti nemlig ikke om glitz, glamour og dollars. Det handler om respekt. Det handler om at få ens tag - en kunstners signatur - ud så mange steder som muligt, så hurtigt som muligt. Vi står i San Franciscos bidende januarkulde, netop som Kode gør sig klar til at fuldende hans næste piece. ”Mit bedste er mit næste”, siger han. ”Du er kun ligeså god som dit sidste piece”. HIPHOP MED ARNOLD I HÆLENE Graffiti er sidestillet med rap i hiphop-kulturen, men alligevel det sorte får i befolkningens forstand. Graffitikunstnere scorer få overskrifter, tjener ikke penge. Det er hiphop i sin mest rå men alligevel charmerende form. Politikerne kalder det hærværk. Writerne kalder det kunst. Virkeligheden af branchens vilkår kommer hurtigt til udtryk, mens vi står ved Kodes lærred - en gammel bygning downtown. ”Vi skal klare den her hurtigt. Jeg laver en outline, tager mine dåser,

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 88

og så går jeg i gang,” forklarer han, mens han tager sit værktøj frem. En spraydåse. En til. Endnu en… Hans partner står vagt og kigger omkring. ”Vi skal være væk herfra i løbet af 20 minutter”, siger han. Risikoen er stor, så dit piece skal klares hurtigt, effektivt og dope. Livet som feteret graffiti writer står i skarp kontrast til livet som platinsælgende rapper. Kode er anonym, og han har været inde og ude af fængsel med jævne mellemrum. ”Name of the game,” forklarer han. ”Hvis du aldrig er blevet busted, så har du ikke arbejdet hårdt nok"... Kode begyndte i 1992 og fik sin første dom i ’94. Siden da er loven blevet strammere i Californien. Guvernør Arnold Schwarzenegger har offentligt været efter graffitimiljøet. I 2008 godkendte Schwarzenegger en lov, der skal slå endnu hårdere ned på graffitikunstnere. ”Straffen skal passe til kriminaliteten”, rasede Schwarzenegger. ”Ved at rense byen for graffiti og holde forbryderne ansvarlige for deres handlinger, vil den nye lov gøre vores gader og nabolag til et sikrere og pænere sted at bo”. Kode tager Arnolds politiske løfter med ophøjet ro. ”Mere prestige”, siger han blot. Det er tydeligt, at der her er et simpelt system sat i værk: Jo højere risikoen for at blive taget, des større respekt på gaden. Simpel risk/reward. Men dette er ikke Wall Street, og Kode gør sig ikke i Dow Jones-aktier. Det er passion vs. freedom, forklarer han.

22-02-2010 07:00:06


”Vi er på noget Superhero shit. Vi er der hurtigt. Ind, ud og væk igen. Det bliver set. Og på samme tid, så kender ingen dit ansigt. Men når de ser dit tag, så ved folk, hvem det er, selv om de ikke kender dig personligt. Jeg kan gå lige forbi hvem som helst af de her motherfuckers, og de vil ikke vide en skid. Men når de ser på væggene… then you know THEY know” DET SKAL SES: TARGETS N’ TAGS Visse targets giver større street cred end andre. En oplagt favorit blandt writers er toge. ”På den måde kommer ens kunst ud til flest”, siger han. ”Togene løber fra kyst til kyst, og somme tider bliver de smidt på både til Europa og kører rundt der. Det er det ultimative, for så ved du, dit shit når ud for alvor”. Kode påpeger dog, at toge i større grad er en del af New Yorks graffitikultur. ”Her i the Bay (San Francisco/Oakland, red.) er vi mest til vægge", forklarer han. ”Men vigtigst af alt handler det om at blive set. That’s what it’s all about…” Writere er konstant på udkig efter gode targets. Kode forklarer, at andre gode targets er hvilket som helst sted, hvor der er trafik, og hvor politiet færdes. “Engang stod jeg på et gadehjørne, mens to strissere gik ind i en vinhandel”, fortæller han. ”Med det samme de gik ind, var jeg på deres bil. Jeg puttede mit tag op og var væk derfra, inden de kunne se, hvad der havde ramt dem”. I det mørke område, hvor vi står, har man svært ved at se, hvad der foregår. Imens spraymaler legenden på sit lærred, hvor hans vision alene kaster lys over det blanke område, hvorpå han sætter sit næste aftryk. ”Når vi går herfra, ved folk præcis, hvem der har været her”, erklærer han. De kunstneriske krav er store og skriften er kompleks. Ofte ser man et tag krølle rundt om et andet, næsten som en symbolsk respekt for den writer, der var der før. “Det er der, du ved,

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 89

den anden writer synes, at det du lavede, var dope”, forklarer han. ”Man putter sit tag op, men efterlader stadig plads til den andens”. Men kunstnerens navn skal være synligt. ”Det handler ikke bare om at lave billeder. Der skal være bogstaver, man skal kunne se tag’et, man skal kunne se signaturen. Og man skal have stil - sin egen stil”. WE’RE ON SOME SUPERHERO SHIT En stor del af hiphop er competition og graffiti er ingen undtagelse. Som i dj’ing, rap og breakdance hærger der i stor grad battles, beef og også biters. ”Folk prøver tit at kopiere ens stil,” fnyser han. ”Især fra dem, der er etablerede”. San Franciscos graffitihistorie og historie er omfattende. Måske den mest omfattende i verden. Mystisk, dyb og fascinerende. Graffitibander har flokket til San Francisco for at skabe sig et ry. Kulturen og Kodes liv er skildret i den prisvindende dokumentar Piece by Piece fra 2004. Dokumentaren gjorde ham kendt på verdensplan i miljøet. Men kun hans tag. Ingen ved, hvem han er. ”Vi er på noget Superhero shit”, proklamerer han. ”Vi er der hurtigt. Ind, ud og væk igen. Det bliver set. Og på samme tid, så kender ingen dit ansigt. Men når de ser dit tag, så ved folk, hvem det er, selv om de ikke kender dig personligt. Jeg kan gå lige forbi hvem som helst af de her motherfuckers, og de vil ikke vide en skid. Men når de ser på væggene… then you know THEY know”.

22-02-2010 07:00:11


HALO

Redigeret af Jonny Hefty

GRAFFITI STYLES CONVENTION

Nu er det muligt at spraye med forskellige farver lys, hvis man er gode venner med designeren Aïssa Logerot. Denne opfindsomme HALO spraycan gadget er nemlig kun en prototype, som ikke er sat i produktion. Styrke og farve kan indstilles og den er så smart indrettet at man kan genoplade den, blot ved at ryste dåsen. The future is now! www.aissalogerot.com COLE BLAQ

COLE BLAQ

COLE BLAQ

Der var både urban art udstilling og live graffiti og street art lego-bygge-sessions med kendte graffitimalere og professionelle legobyggere, da der blev afholdt LEGO GRAFFITI STYLES CONVENTION den 12. december, 2009 i München. Entusiaster kunne bygge deres eget tag - i lego naturligvis. Yessir. Lego er mere hiphop end man lige går og tror.

ORION PAX

BURGER BOMBERS

Hvis der er to ting de elsker hos hiphop-entreprenørerne Run For Cover, så er det graffiti og junkfood - derfor er deres nye squeezere en lille hilsen til den lokale burgerbar. Burger Bombers er et sæt af 2 squeezere med ball-point/metal-kuglespids. De hårde spidser bliver ikke slidt op som en normal squeezer-tip og giver tynde og lækre rendende linier. Burger bombers er fyldt op med super lækker maling af en meget høj kvalitet - så du får virkelig noget for dine penge! Den røde har en spids på 2 mm - den gule har en spids på 4 mm. Set på www.runforcovershop.dk til 99,95 kroner.

FFITI RASPRAY RØN GDIAL GCOLOR

DEN GENOPFYLDELIGE SPRAYDÅSE

SKETCHED CREW

SHANNON OCEAN

BUNTLACK TEAM

I disse grønne og miljøvenlige tider kan graffitimalere nu også være med til at redde vores planet. I hvert fald hvis de bruger Yanko Designs nye genopfyldelige spraydåse ”Color Dial Spray” i stedet for at efterlade en bunke brugte canner ude i naturen. That’s the real crime! Den miljøvenlige dåse er designet i Sydkorea og indeholder 4 farvepatroner i CMYK-farver, og 2 drejeskiver, hvor du kan definere præcis den farve du vil opnå. Så er det ellers bare med at sprøjte løs, men husk ekstra farvepatroner til refills - og bemærk den nok ikke er til alt for store produktioner. www.yankodesign.com

COLE BLAQ

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 90

22-02-2010 15:56:39


Gaden er rykket ind på

Skrivere, rødder, gangstere og almindeligt kunstinteresserede i Århus har fået sig et nyt hangout. I Anholtsgade kan man stene over top class lærreder fra nogle af Danmarks bedste graffitimalere og street artists, shoppe cans eller chille med Crazy Pete. DUBCNN hookede up med den tatoverede ejer, for at høre nærmere om tiltaget Galleri Grisk, der både er et ambitiøst forsøg på at give byens cannejonglerende undergrund et sted at vise deres kunst og et sted hvor der bliver festet igennem til ferniseringerne... Hvorfor startede du Grisk? - Vi startede Grisk fordi der ikke har været nogen rigtig graff-butik i Århus efter Painterz lukkede. Vi havde snakket længe om at åbne et galleri og da vi så faldt over nogle lokaler til en rimelig pris, besluttede vi os for at nu skulle det være. Det er også for dårligt, at der ikke har været nogen graffiti-butik i Danmarks næststørste by i flere år. Altså, der er en tøjbutik og en pladebutik, der sælger canner, men det er jo ikke folk, der har nogen som helst viden om graffiti eller miljøet omkring graffiti. Altså, Grisk er meget mere end bare et galleri eller en graffiti-butik for os. Det er et sted hvor folk kommer og hænger ud. Der sidder altid et par skrivere i baglokalet og tegner eller står i atelieret og maler. Unge skrivere kommer ned og får konstruktiv kritik af deres sidste pieces og hvis udenbys skrivere kommer til Århus, så ved de, at Grisk er et godt sted at gå hen og få de seneste info om forskellige ”ting”. Vi kan mærke, at skriverne i Århus har manglet et sted at være og de fleste er glade for at have et sted at samles. Og så er det jo fedt at arbejde med noget man brænder for, være omgivet af mennesker

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 91

Ord: Peter Grønlund

man har det sjovt med og i det hele taget at arbejde for sig selv. Hvordan er galleriet blevet modtaget? - Det er blevet utrolig godt modtaget. Der har været stor interesse fra både skrivere såvel som almindelige kunstinteresserede og folk fra andre gallerier og så videre. I lagde hårdt ud med en Isoe-udstilling, hvordan gik det? - Isoe-ferniseringen, som samtidig var en åbningsfest, gik rigtig godt. Der var omkring 400 mennesker forbi i løbet af aftenen og vi festede til klokken 7 næste dag. Er der en god scene for alternativ kunst i Århus? - Scenen for alternativ kunst i Århus er ved at blive større og federe, men den er stadig meget lille og scenen for graffitikunst er nærmest ikke-eksisterende. Det er mit indtryk at graffitikunst i København sælger ret godt og er ved at blive ret populært hos ”almindelige” mennesker også. Eftersom vi er de eneste der udstiller og sælger graffitikunst i Århus, må det jo være vores opgave at få det ud til folk. Derfor udstiller vi også billeder i cafeer, tøjbutikker og fx møbelhuset Paustian. Hvad er planerne for 2010? - Planerne for 2010 må helt klart være at få et endnu større udvalg i vores graffitishop. Vi har allerede et ret stort udvalg i alt fra blade og bøger til spraymaling og billig grunder, men det kan blive meget bedre. Vi kommer til at have et KÆMPE udvalg af graffitiaccesories inden længe. Tusser, blæk, bøger, blade, videoer, tøj, customized toys og meget mere. Og selvfølgelig at vise folk nogen super fede udstillinger med nogle dygtige kunstnere. Vi er allerede næsten booket fuldt ud i 2010.

22-02-2010 07:18:02


FARVER I SNEEN Billeder: Jonny Hefty

De mest farverige spor i sneen er dem graffitimalerne har efterladt på væggene, mens de i den bidende kulde har sat kulør på København. Normalt skjuler graffitien sig i storbyens forfald, men i denne fimbulvinter, har det været som at vandre gennem klædeskabet og ende i Narnia. Her kæmper prinserne blot mod Snedronningen med fede pieces, fantastiske figurer og iskolde burners.

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 92

22-02-2010 07:37:03


GRAFFITI // SYDHAVNEN

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 93

22-02-2010 07:38:05


Ord: Peter T Aagaard & Kasper Gordon // Billeder: Toke Kjer & Jonny Hefty

50 CENT ARMERET I DANSK KLUNS Han er blevet skudt 9 gange, så hvis der er nogen der har brug for Streetammo til at svare igen må det være Curtis Jackson. Man skulle tro, at han selv har tænkt tanken, for i videoen til "Flight 187" sidder han i en t-shirt fra Streetammo og X IM King. Trøjen er fra deres kollektion inspireret af de 7 dødssynder, hvor hovmod, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab er sat ind som patroner i tromlen på en 7-løbet revolver. Men det passer jo ikke på 50 Cent. Han er da slet ikke doven?

L:RON:HARALD UDDELER VÅBEN TIL DAMERNE

Den notoriske sønderjyde, pornogangsteren L:Ron:Harald er til trods for flere forskellige kreative indfald, nok stadig bedst kendt for sine mandschauvinistiske og kvindefornedrende rap-plader. Nu er manden, der var blandt landets første malere, endnu engang klar med et af sine mere alternative påfund. Det en kunstudstillingen “WAFFEN FÜR DIE FRAUEN”. De udstillede værker er blevet til ud fra idéen om, at verden ville være et bedre sted, hvis kontrollen over klodens våben blev overdraget til kvinder. Udover dette understøttes de af et gennemgående tema om en klar og definitiv afstandtagen til udnyttelse af det kvindelige køn og i særdeleshed seksuelle overgreb. Hvem sagde Pornogangstere ikke har dybe følelser? Som nogle måske er klar over, har L:Ron:Harald altid haft en stor forkærlighed for graffiti-kunsten og “WAFFEN FÜR DIE FRAUEN” er heller ingen undtagelse, da størstedelen af det udstillede materiale er kreeret i en umiskendelig new school graffiti style. “WAFFEN FÜR DIE FRAUEN” er en gratis udstilling og kan ses indtil den 18. marts 2010 på Graffiti Galleriet i Vesterbrogade 171 i København K.

BUBBER BUSTER

BATTLE-RAP

Bossen af badekarret, Søndagsklubbens konge og B.S.’s partner in crime, Bubber, sprang ud som battle-rapper i forbindelse med programserien ”Danmark ifølge Bubber”. Han fik MC’s Fight Night-mesteren Pede B som coach og mødte op til kamp i turneringen Battle Ground. En tydeligt nervøs Bubber blev knock-outet i første runde. Han reddede dog ansigt ved at buste første vers fra Sugar Hill Gang’s ”Rapper’s Delight”, et rap Bubber kunne huske fra før de fleste af os blev født. Skiddily rebop bebop a scooby doo, guess what, Bubber we love you.

BALTHASAR ER ET PRODUKT Vi fik nallerne i den nye ep fra Balthasar, og tjekkede varedeklarationen: Fantastisk lyrik 50% (samfundskritik, selvironi, sarkasme, lokal viden (N:2200), lækre beats 50%, emulgator, 0% wannabe. Aroma: Humor (E 707). Kan indeholde spor af salsa, lir og poesi. Opbevares altid i en cd-afspiller. Mindst holdbar til: Se bunden af æsken. Det lød unægteligt spændende, så Jonny Hefty sadlede op på sin jernhest og hjulede ind til Balthasars release på party-båden Stubnitz. Introducer Baltasar... - Jeg er 21 år, opvokset i Vanløse og bor i Brønshøj. Det er meget hyggeligt. Vi kender dig mest som freestyler, hvad fik dig til at lave ”Produktet”? - ”Produktet” er et projekt der været i gang i længere tid. Freestyle har altid været en si-

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 94

deinteresse, og det at skrive tekster var egentlig det jeg ville. Vi begyndte for 1½ år siden at arbejde intenst på et projekt, der skulle være en ep. Rent lyrisk tilbyder jeg en masse forskelligt, det er en menu bestående af 6 numre, der skiller sig så meget ud fra hinanden som muligt. Fokus på ep’en har været at vise forskellige sider, både de seriøse og samfundskritiske og det mere gøglede. Der er poesi og dybde og sarkasme og selvironi. Senere vil jeg arbejde videre med udtrykket i andre projekter. Vi laver en video til nummeret ”Poesi jeg selv forstår”. Hvorfor har du valgt Stubnitz til udgivelsen? - Der er en anderledes, superfed lokation her på en båd. Der er 2 etager med gang i den. Det er supernice. Hvor kan man købe ep’en? - På www.balthasaronline.dk kan man holde sig orienteret, og så kan det selvfølgelig købes på mp3-portaler som iTunes og TDC, og i hvert fald har de helt sikkert skiverne liggende i Screwed i Krystalgade 4, KBH K.

22-02-2010 15:58:36


R.I.P. APOE

20? FRA HATEREN Ord: Hayter T Aagaard

En ung dansk graffitimaler, der i miljøet bedst var kendt under tagget “Apoe”, omkom den 16. december 2009 under tragiske omstændigheder, da han under sin bekæmpelse af Babylon, kom til at ramme en kraftig højspændingsledning på toppen af et stillestående tog i Sydhavnen. Selvom det nemt kan være oplagt at komme med tjekkede referencer til den fiktive graffiti-maler Ramon’s død i den klassiske graffitifilm “Beat Street”, er der tale om en tragisk hændelse. Den kan i bedste fald gøre andre entusiastiske graffitimalere derude opmærksomme på, at de skal være forsigtige, når de begiver sig på oplevelser med graffitien. Vi vil her fra redaktionen gerne sende vores tanker og respekt til maleren Apoe og hans pårørende. APOE R.I.P.

NATASJA-BOGEN

FEJRET PÅ STADEN

Onsdag den 20. januar var der release for biografien om Danmarks største reggaestjerne Natasja. Det blev afholdt på Christiania, på Månefiskeren, hvor store dele af Natasjas liv også udfoldede sig. Forfatterne bag bogen, Karen Mukupa, der var Natasjas makker i No Name Requested, og reggae-dj og journalist Rasmus Poulsen, bød på signerede bøger og lækre rød-gulgrønne ragga-muffins i reggaeregnbuens farver. Der var mange af personerne fra Natasjas liv til stede til receptionen, der alle optræder i historien, og stemningen var varm, da folk på kryds og tværs udvekslede minder og anekdoter. “Natasja” er udgivet på Politikens Forlag. 400 sider til cirka 300 kr. Den er på street’en og er blevet modtaget med kyshånd og machine-gun salute. Bullit, bullit!

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 95

1: Mon RASMUS BJERG syntes det var mest nederen med udsigten til en voldsdom eller at få ”gode råd” af SUSAN fucking K? 2: Så signede Talent-KALLE PIMP hos stegepandeJON... havde NUMSEN for travlt? 3: Er chancen ikke større for RACHEED LAWAL genopstår end at FEDE BRIAN fra Korsør slår EVANDER Real Deal HOLYFIELD? 4: Det handler ikke om at vinde, men om at få en vasker. Er vi de eneste, der har set unger kælke i Søndermarken med flere skillz end de danske deltagere til VINTER OL? 5: Med den utrolige mængde fladpandede punchlines per minut, er der så ikke nogen der punker AMALIE fra PARADISE HO’S til at stille op til MC’s Fight Night? 6: Kommer AVATAR 2 til at handle om at de lange anoreksiramte smølfer skal beefe om territoriet mod rivaliserende røde væsener? 7: Selv hvis 50 CENT havde brugt de 4 millioner på OLIVIA’s karriere som hun forlangte, havde det så fikset, at hun er mere bælgøjet end BIGGIE og DJ NEEDLESPLIT til sammen? 8: Når nu BROTHER ALI og KRONDON har lavet en gruppe kun for albinoer, har MIKKEL MUND så en chance for at komme med? 9: Er det af frygt for Rapskolerne fra Aarhus V kommer med noget ordentlig shit, at DM i Børnerap er aflyst i år? 10: Hvis ROSKILDE FESTIVALEN slet ikke booker nogen rappere i år, vil KASPER EISTRUP fra KASHMIR så ikke nok begynde at rappe igen? Dadadadadadadadyoh! 11: Er det ikke flere måneder siden vi har set en ny fortænkt gimmick rapper herhjemme? Whattup TOVE PIGEN! 12: Utroligt sørgeligt med jordskælvet i Haiti og prisværdigt, at WYCLEF JEAN forsøger at genopbygge landet, men er vi de eneste der frygter han også prøver at genopbygge PRAS’ karriere? 13: Hvorfor kan man ikke få KAPTAJN KNAS mere? 14: Godt nok hater vi på det, men hvis CAROLINE WOZNIACKI seriøst samler mikrofonen op, vil hun så ikke venligst bruge AUTOTUNE? Rene toner, det’ vigtigt, SUNSHINE! 15: Så kom det frem at JAY-Z har boinket FOXXXY BROWN... DA HUN VAR 15! Er der ikke nogle Bandidos rockere, der smider ham i Hvidovre havn? 16: Først åd han hashkager, så røg han i klimafængsel og nu er han battle-rapper. Er BUBBER ikke ved at blive lige lovligt gangsta? 17: Er beefen mellem den tidligere dj på Voice, DAN RACHLIN og den tidligere dj på P3, SOULSHOCK, tegn på at firserfnidder aldrig dør? Voksent d’herrer. 18: Og apropos Soulshock, hvis han ikke vinder X-Factor, hopper han så på sin trøstepræmie, ligesom da Cutfather kickede hans ass til DM i Mix? 19: Nej, vi forestillede os ikke at GAME var den mest romantiske gangsta i verden, men c’mon son, man kan sgu da ikke fri til sin udkårne på TWITTER?! 20: Hvis REMEE vil åbne klubben ZEN midt i zentrum, bør han så ikke i det mindste give SUND FORNUFT fri entre?

22-02-2010 15:58:52


MISS APPLE BOTTOMS FRK.ÆBLENUMSE2010

Nelly er efterhånden ligeså kendt for mærket Apple Bottoms, som han er for sin perlerække af platinhits. Tøjet, der er designet til piger der gerne vil se frække ud med stil, har for alvor fået tag i det europæiske publikum. I Holland afholdt de for nylig konkurrencen The Search for Miss Apple Bottoms 2010, hvor 15 flotte damer deltog. Frk. Anna Perret vandt konkurrencen og for 15.000 euro tøj fra Apple Bottoms. Vi ønsker tillykke med titlen og håber selvfølgelig at smukke Anna droppede ned og fik sin eagle on af bare glæde.

ANNA

SNOOP OG DARTH VADER FORENER KRÆFTER Selvom der unægtelig sker meget crazy shit i New York, må der alligevel have været nogen der måbede, da Uncle Snoop marcherede ned ad Broadway til Times Square med Darth Vader og hele hans Empirial Guard af Storm Troopers. Grunden til The Dogg Father var gået over til The Dark Side kan forklares med tre striber. Addias og Star Wars brandet har i fællesskab skabt en eksklusiv kollektion af trøjer, sko og kasketter, der gør du nu kan iføre dig en Darth Vader sweatshirt eller en Yoda cap. At Snoop har The Force og blazer chronic på størrelse med lyssværd er helt sikkert, men om Darth Vader gør det Doggystyle, må være usagt. Halløgsuppe! Her er vores helt nye tiltag, hvor vi vil se dine sjove snapshots! Dig og din yndlingsrapper, gå-kold-billeder, bar røv og bøllehat, party pix, graffiti på babserne, old school fotos, sjov og ballade. Send billederne og en kort, sjov tekst + dit street name; til jonnyhefty@dubcnn.dk

Fangede det her slibrige par i en pøl af pis til sidste års Aarhus Took It... - Hilsen Bacon

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 96

22-02-2010 16:03:57

App


&ORRETAILCALL 

DUBCNN 6 - pt2 e.indd 97 1 Apple Bottom 2010.indd

22-02-2010 07:38:39 19/02/10 18:46:48


Hvem havde troet, at vi skulle nå til tops, hvem troede det skulle gå godt for hiphop? Don’t call it a comeback, DUBCNN Magazine har været her siden 2008. Med 5 fuldfede udgivelser har vi knoklet, grindet og twerket os gennem finanskrisen, og nu sidder du og læser #6.

GOD STIL AWARD OG VIGTIGSTE HIPHOP PERSONLIGHED 2009 De andre hiphop-medier har fået øjnene op for DUBCNN, hvilket vi selvfølgelig er voldglade for. På Rapspot.dk delte vi årets ”God stil award” og på Rapgame.dk blev vi valgt til en af "årets 5 vigtigste hiphop-personligheder" i 2009. Vi bukker og takker.

WWW.DUBCNN.DK Vores hjemmeside har fået en kraftig makeover. Vi opdaterer dagligt med sprøde hiphop-nyheder og videoklip fra ind- og udland. Vi har også fået godt gang i noget motherfucking blogning, så tjek vores new kids on the blog; ALX, Signe B og U$O, som fyrer op for sjove behind-the-scene videoer, nyt fra deres egen verden og skøre tendenser in the game. DUBCNN TV er fuld af shout-outs fra rapstjerner, videoer, interviews og små reportager.

DUBCNN FACEBOOK Vi er voldglade for, at vi får så meget love på FaceBook, og vi har nu næsten 2000 venner, men vil gerne ha’ flere. Så meld dig endelig til vores DUBCNN Magazinegruppe, og vær ikke bleg for at invitere dine venner. That’s what friends are for!

RELEASEPARTY Vi holder en lille fest, for at fejre denne udgivelse. Det går ned på hiphop-klubben BoomBuck$, der har til huse på Culture Box i Kronprinsessegade 54, KBH K. Kom og hør noget fedt hiphop, drik en drink, og fejr at hiphoppen lever sammen med os. Det foregår 11. marts and we party like rockstars. THE DUBCNN FAMILY BRINGIN’ HIPHOP BACK!

DUBCNN MAGAZINE #7 ER PÅ GADEN JUNI 2010 DUBCNN 6 - pt2 e.indd 98

22-02-2010 07:39:06


dub_cnn_6_cover.indd 2 BBMRNHUB'%BGXEFQQLQGG

50 CENT.indd 1

19-02-2010 19/02/10 19:34:20 11:23:44 


CLEMENS BATTLER MOD MØRKET

R. A . THE RUGGED MAN

SLAUGHTER

HOUSE

SELVMORD

PEDE B MIKKEL

MUND

BUMSESTILEN SPECKTORS MC TIA

TALIB KWELI BOWLING ALX MENNESKEROBOT HOOD FILM VETERAN COSMIC ROCKER JOHNNI G GOTJAMN MC MELLER dub_cnn_6_cover.indd 1

19-02-2010 19:34:19


DUBCNN Magazine #6 - Forår