TOG | Årsrapport 2000 | DSB

04:17

04:19 04:21 04:23 04:25 04:27

04:29

04:31

04:35 04:40 04:44

DSB årsrapport 2000

04:49 04:53

DSB årsrapport 2000

Hoved- og nøgletal

DSB-koncernen

1996

1997

1998

1999

2000

Resultatopgørelse Trafikindtægter Kontraktsindtægter Andre driftsindtægter Indtægter i alt

4.296 3.296 953 8.545

4.406 3.460 829 8.695

Udgifter i alt

6.728

6.869

Af- og nedskrivninger Nedskrivning af Godsaktiver

750 350

904 53

Resultat af primær drift

717

869

Finansielle poster netto

-122

-92

Resultat før skat

595

777

Årets resultat

595

777

12.617 11.448 1.169 5.221 3.292 4.104

14.424 12.959 1.465 5.730 3.141 5.553

1.727 -1.331 -624

1.849 -2.650 1.103

Balance Balancesum Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Egenkapital Hensættelser Gæld

Pengestrøm Pengestrøm – driftsaktivitet Pengestrøm – investeringsaktivitet Pengestrøm – finansieringsaktivitet

Nøgletal Overskudsgrad Forrentning af egenkapital Soliditetsgrad

9,4 11,9 41,4

11,0 14,2 39,7

10.470 149.366 5.141 1.938

9.705 153.735 5.381 2.086

© DSB, maj 2001 Redaktion Per B. Jensen Andre bidragsydere Michael Bacci, Mette Haas, Niels Henrik Hansen, Theis Haubeck, Laila Jensen, Tonik Kjeldsen, Øystein Leonardsen, Henrik Louis Petersen, Jakob Preisler, Niels Raun, Sanne Thorbøll og Tove Wisborg.

Idé og grafisk tilrettelæggelse Bysted HQ A/S Foto Nicolai Howalt Tryk & Repro Interprint Se også DSB Annual Report 2000 DSB S-tog a/s årsrapport 2000 DSB S-tog a/s Annual Report 2000 Publikationerne kan rekvireres ved henvendelse på telefon 33 14 04 00 lokal 139 80 eller ln@dsb.dk Årsrapporten findes også i en dansk og engelsk version på www.dsb.dk DSB Koncernsekretariatet Sølvgade 40 1349 København K.

Yderligere oplysninger Antal Antal Antal Antal

ansatte rejser (tus. rejser) personkm. (mio. personkm.) tonkm. (mio. tonkm.)

11.470 144.181 4.621 1.757

Nøgletallene er beregnet i henhold til Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 1997" Overskudsgrad = resultat før renter × 100 / nettoomsætningen Forrentning af egenkapital = resultat efter skat × 100 / gennemsnitlig egenkapital Soliditetsgrad = egenkapital × 100 / samlede aktiver

10.937 144.188 4.978 1.983

10.641 149.029 5.163 2.058

Denne tryksag er svanemærket, licensnr. 541 454

05:00 05:02 05:05 05:07

05:10 05:12 05:15

Indhold

Beretning Visioner og mål Forord Beretning Virksomhedsprofil Selskabsoplysninger Formandsskabets øvrige ledelseshverv Begivenheder i 2000

2 3 4 10 11 12 13

DSB klar til konkurrencen Den sunde virksomhed Trafikministeriets udbud Det strategiske DSB Det attraktive DSB Et slankere DSB Det effektive DSB

16 18 18 19 20 21

Virksomheden DSB Kunderne og medarbejderne i centrum Passagerer i fjern- og regionaltog Passagerer i S-tog DSB Gods DSB’s medarbejdere Arbejdsmiljøet i DSB

24 26 32 38 39 44

Miljø Jernbanen – en miljøvenlig transportform Miljøbelastning fra DSB’s produkter Årets indsats og resultater Lovgivning Årsopgørelse

48 52 56 60

Regnskab Økonomisk beretning Fortsat fremgang Anvendt regnskabspraksis Regnskab Noter Påtegninger Delregnskaber Hovedtal

64 66 78 85 89 102 106 108

DSB Koncernfunktioner og kontaktpersoner i DSB

110

Linieføringskort

111

DSB døgnet rundt DSB er en levende arbejdsplads, hvor der foregår aktiviteter i alle døgnets 24 timer. Det er i denne årsrapport illustreret med en gennemgående tidslinje, der undervejs går "i rødt" for at portrættere tilfældigt udvalgte passagerer og medarbejdere – de to vigtigste aktiver for DSB. Billedet på forsiden er taget i Københavns Lufthavn i Kastrup.

I baggrunden skimtes et af de nye Øresundstog.

48

Kl. 05:15 Det tidlige InterCity tog med afgang fra København kl. 5:00 standser i Høje Taastrup. Lokomotivfører Kim Børner er klar til at fortsætte turen mod Odense-Århus, Aalborg og Frederikshavn. Ved hjælp af avancerede computersystemer styrer han toget, der kan have op til 800 passagerer.

05:17

05:20 05:22 05:25 05:27

05:30 05:32

DSB’s vision

DSB’s mål

At være effektiv, enkel og attraktiv for kunder og medarbejdere.

At gøre DSB til kundernes foretrukne leverandør af togtransport og tilknyttede serviceydelser ved • at udvikle og drive en økonomisk sund virksomhed med lønsom vækst i passagertal samt tilknyttede aktiviteter • at udnytte jernbanens fordele som en sikker, hurtig og miljøvenlig transportform • at udvikle udfordrende, attraktive og konkurrencedygtige arbejdspladser i alle dele af DSB

2

05:35 05:37

05:40 05:42 05:45 05:47

Forord

År 2000 blev igen et begivenhedsrigt år for DSB. Først og fremmest har DSB igen præsteret et godt og tilfredsstillende resultat – et overskud på 777 millioner kr. Fremgangen i indtægterne på næsten alle markeder og virkningen af effektiviseringsanstrengelserne forklarer den tilfredsstillende udvikling. Det er et godt og solidt skridt i den tilpasning og effektivisering af virksomheden, der har været i gang i lyset af den forandrede konkurrencesituation på jernbaneområdet.

En anden vigtig begivenhed var realiseringen af DSB’s strategi for DSB Gods.

Stykgodsforretningen blev pr. 1. august 2000 solgt til DF Logistik A/S, som er et helejet datterselskab af Danske Fragtmænd, og med virkning fra årsskiftet 2000/2001 er Vognladning fusioneret ind i Railion-koncernen. Der stiftes et datterselskab – Railion Denmark A/S – der ejes 100 procent af Railion-koncernen, og DSB vil eje 2 procent af aktierne i Railion GmbH. Samtidig er DSB sikret en dividende i fire år, der svarer til ca. 7 millioner kr. om året.

Åbningen af Øresundsforbindelsen har historisk betydning – også for DSB, idet DSB fik adgang til at operere på et helt nyt marked. Trods svære odds for jernbanetrafikken på grund af fremrykningen af åbningen og en lang række driftsforstyrrelser fra infrastrukturen og det rullende materiel viste det sig meget hurtigt, at togforbindelsen er en succes med passagertal over forventningerne.

S-togstrafikken har til gengæld i store dele af året været præget af, at de nye S-tog blev taget ud af drift i over fem måneder og af byggearbejder, herunder Ballerup - Frederikssund og Nørreport.

Første udspil i Trafikministeriets planer om at udbyde 15 procent af DSB’s togtrafik på strækningerne udenfor S-togsnettet så dagens lys i december måned. Seks jyske strækninger er udvalgt, og DSB ser frem til at skulle konkurrere med andre operatører med en forventning om, at det sker på lige og fair vilkår.

2000 blev også året, hvor DSB bestilte tog for ca. 5 milliarder kr., heriblandt 83 IC4 tog, der skal sikre, at DSB's plan om Gode Tog til Alle kan realiseres med bedre og hyppigere togforbindelser overalt i Danmark.

Med de initiativer, der i år 2000 blev sat i gang, er DSB ved at være godt klædt på til den skærpede konkurrence – også i fremtiden.

Knud Heinesen Bestyrelsesformand

Henrik Hassenkam Administrerende direktør

3

05:50

05:52 05:55 05:57

06:00 06:02 06:05

06:07

Beretning Økonomisk resultat DSB koncernens resultat blev på 777 millioner kr. før skat, hvilket er en forbedring på 182 millioner kr. i forhold til året før. Ved stiftelsen af DSB som selvstændig offentlig virksomhed blev der budgetteret med et overskud på 500 millioner kr.

Både i 1999 og i 2000 har resultatet været påvirket af hensættelser og større nedskrivninger. Korrigeres der for disse poster, har den underliggende driftsøkonomi udviklet sig fra et overskud på 945 millioner kr. i 1999 til 1.256 millioner kr. i 2000 – en forbedring på 311 millioner kr.

Det tilfredsstillende resultat kan forklares med en fremgang i indtægterne fra IC- og regionaltrafikken på 9 procent, svarende til 194 millioner kr. samt virkningen af de omfattende effektiviseringsanstrengelser. Herudover er resultatet i DSB S-tog steget med 121 millioner kr., hvilket væsentligst skyldes éngangseffekter i 2000.

Godsvirksomheden Det fremgik af DSB's årsrapport for 1999, at DSB’s ledelse i 2000 ville undersøge muligheder og vilkår for, at Stykgods kunne indgå i en anden transport/ logistikvirksomhed, hvor markedsmæssige synergier kunne realiseres. DSB’s ledelse ville ligeledes arbejde på en løsning, hvor Vognladning fusioneredes med en større international partner.

Der er i 2000 fundet en løsning både for Stykgods og Vognladning svarende til forventningerne i årsrapporten for 1999.

4

DSB indgik aftale om salg af DSB Stykgods pr. 1. august 2000 til det nyetablerede selskab DF Logistik A/S, som er et helejet datterselskab af Danske Fragtmænd a.m.b.a.

Aktiverne er solgt til bogført værdi med tillæg af 85 millioner kr. for goodwill.

Til gengæld betaler DSB 192 millioner kr. til fortsat omstrukturering af stykgodsvirksomheden. Dette beløb svarer stort set til de seneste års årlige underskud i DSB Stykgods.

DSB Vognladning er fusioneret ind i Railion-koncernen med virkning pr. 1. januar 2001 og vil herefter indgå som et 100 procent ejet datterselskab på lige fod med DB Cargo og Railion Benelux (tidligere NS Cargo).

Railion GmbH køber det nystiftede selskab Railion Denmark A/S af DSB for 170 millioner kr. svarende til egenkapitalen i det nystiftede selskab. Købsprisen afregnes, ved at DSB modtager 2 procent af aktierne i Railion GmbH af DB AG for 170 millioner kr. DSB er i fire år garanteret en dividende på 4 procent af 170 millioner kr., det vil sige 7 millioner kr. om året. Som led i handelen er der aftalt en regulering af salgsprisen ved væsentlige ændringer i infrastruktur- og broafgifter samt adgang til kørselskanaler. Dette skyldes, at den fremtidige indtjening i selskabet er følsom overfor ændringer i disse parametre. Ændringerne kan gå begge veje.

06:10 06:12 06:15 06:17

06:20 06:22 06:25

Kl. 06:25 I InterCityLyn på vej mod København.

Togfører Svend Aage Pedersen holder øje med nye passagerer og svarer på spørgsmål om rejsetider og forbindelser. Passagererne til DSB’s lyntogsforbindelser (InterCityLyn) er først og fremmest erhvervskunder.

Fusionen ind i Railion-koncernen bygger på, at Railion Denmark A/S fortsat beskæftiger medarbejdere fra det tidligere DSB Gods og samtidig får egne lokomotivførere udlånt fra DSB. Det drejer sig om i alt ca. 700 medarbejdere, hvoraf langt hovedparten er tjenestemænd. De medarbejdere, der ikke er tjenestemænd fortsætter i henhold til Virksomhedsoverdragelsesloven deres ansættelsesforhold hos den nye ejer.

Det var en forudsætning for fusionens gennemførelse, at 85 procent af tjenestemændene accepterede et udlån til Railion Denmark A/S. Dette forhold er opfyldt, idet der nu foreligger underskrevne udlånsaftaler fra godt 600 tjenestemænd, hvilket udgør mere end 85 procent af tjenestemændene.

Løsningerne vedrørende DSB Gods sker uden tilførsel af yderligere kapital, ligesom de økonomiske konsekvenser ved løsningerne for DSB Gods er optaget i regnskabet for 2000.

Investeringer i materiel I 2000 har DSB indgået aftaler om levering af nyt materiel. Sammen med den igangværende levering af 120 moderne S-tog betyder de nye ordrer, at DSB i løbet af få år kan gennemføre en omfattende modernisering af togmateriellet – bl.a. vil de "røde tog", der især kører i den sjællandske regionaltrafik, blive udskiftet.

6

Den største ordre er på ca. 4,5 milliarder kr., og omfatter 83 dieseltogsæt – de såkaldte IC4-togsæt. Disse togsæt leveres i perioden 2003-2005. Desuden er der bestilt yderligere seks Øresundstog til en pris af ca. 350 millioner kr., som leveres i foråret 2002.

Udover indsættelse af nye og moderne tog på langt hovedparten af togafgangene vil det samtidig blive muligt for DSB at gennemføre markante forbedringer i regional- og fjerntrafikken.

Antallet af afgange forøges, og rejsetiden reduceres på langt de fleste strækninger, og der indføres flere direkte forbindelser mellem København og en række jyske byer. Samtidig vil vi se en mere enkel køreplan, idet langt de fleste tog vil køre med faste minuttal.

Planen vil blive gennemført i perioden 2001-2006, og det første skridt ses ved køreplansskiftet i sommeren 2001, hvor der indføres to tog i timen mellem landets to største byer.

Marked og kunder DSB oplevede i år 2000 en flot stigning i passagertallet.

DSB befordrede i alt ca. 153,5 millioner passagerer, og den samlede fremgang var på 2,5 procent.

I S-togstrafikken blev der foretaget knap 92 millioner rejser, hvilket stort set er et uændret antal rejser sammenlignet med 1999. Passagertallet har været påvirket negativt af lukningen af Lindevang og Solbjerg stationer i forbindelse med etableringen af Metroen samt af anlægsarbejdet i forbindelse med etableringen af andet spor på strækningen mellem Ballerup og Frederikssund, hvor togdriften i længere perioder i 2000 har været erstattet af busser. Hertil kommer de omfattende arbejder på Nørreport Station i forbindelse med etableringen af en forbindelsestunnel mellem Metro og DSB's tog.

For fjern- og regionaltog havde DSB en markant fremgang i forhold til 1999 på næsten 7 procent flere rejser. I alt rejste 62 millioner med fjerntog, regionaltog og internationale tog.

Der var fremgang i passagertallene over hele landet, men en stor del af fremgangen skyldes succes’en med tog over Øresund samt et rekordår over Storebælt.

Siden ibrugtagningen af den faste forbindelse over Øresund er der foretaget mere end 2,1 millioner rejser via Øresund med Øresundstog og InterCity-tog til Bornholm. DSB havde på forhånd forventet knap to millioner rejser over Øresund i år 2000, og det flotte resultat skal yderligere ses i lyset af, at der kun er en begrænset tradition for at foretage lokale rejser mellem byerne på tværs af Øresund. Markedet skal opbygges først. Over Storebælt blev der i år 2000 foretaget knap syv millioner rejser. Det er rekord og 80.000 flere end det hidtidige rekordår, som var i 1998.

En yderligere passagersucces, om end af mindre størrelse, var genåbningen af strækningen mellem Tønder og Niebüll i sommerperioden juni-september 2000.

På strækningen transporteredes 23.000 passagerer mod forventet cirka 10.000.

Der har været fremgang inden for alle kundegrupper, idet der er en generel stigning af pendlere, fritidsrejsende og forretningsrejsende på alle markeder.

Kvalitet DSB's kundeundersøgelser viser, at kunderne generelt er rimeligt tilfredse med DSB, specielt når de vurderer det samlede rejseindtryk. Den generelle kundetilfredshed gennem 2000, målt på en 13-skala, ligger på et 9-tal for både fjern- og regionaltog og for S-tog.

En af de væsentligste kvalitetsparametre, rettidigheden, viser, at DSB's passagertog (ekskl. S-tog) ligger pænt over minimumskravet til trods for, at rettidigheden i 2000 var præget af sporarbejder, langsom kørsel på grund af sporenes ringe tilstand flere steder i landet samt ibrugtagningen af Øresundsforbindelsen.

S-togenes rettidighed var i 2000 på knap 94 procent, hvilket er lige under minimumskravet, men dog en væsentlig forbedring i forhold til 1999. Af årsager, der har påvirket S-togenes rettidighed, kan blandt andet nævnes projektarbejder på S-togsnettet som Metroprojektet på Nørreport, etablering af andet spor på Frederikssundbanen samt brorenoveringer.

Selvom DSB har en klart bedre rettidighed end mange andre tog- og transportselskaber lever niveauet hverken op til passagerernes forventninger eller DSB's ambitioner.

DSB vil derfor i de kommende år med skærpet opmærksomhed og forstærket indsats styrke selskabets bidrag til en højere rettidighed – også selvom Banestyrelsen står for at skulle gennemføre store infrastrukturarbejder.

7

Kl. 06:57 På Odense Banegård Center. Menig Thomas Nielsen afventer InterCity forbindelsen til København kl. 7.00. Thomas har i et halvt år været udsendt med Den Danske Internationale Brigade til Kosovo og skal aflevere sit udstyr på Antvorskov Kaserne i Slagelse.

07:02

07:05

07:07

07:10

07:12

Fremtidsudsigter År 2001 bliver første hele år med togtrafik over Øresund. I takt med at stadig flere nye Øresundstog leveres, vil trafikken blive udbygget på den danske og svenske side af sundet, og samtidig med at markedet udvikles, forventer DSB, at passagertilgangen bliver endnu større.

På S-banen blev det i 2000 besluttet at etablere en Ringbane mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg ved ændring af godsbanen til S-bane mellem Grøndal Station og Vigerslev Station og ved anlæg af to nye S-banespor mellem Vigerslev og Ny Ellebjerg. Etableringen af Ringbanen betyder blandt andet, at der skal bygges en række nye stationer, herunder Flintholm Station, hvor der vil være omstigningsmulighed mellem Frederikssundbanen, Metroen og Ringbanen. Det forventes, at Flintholm Station passagermæssigt vil blive Danmarks tredjestørste.

På Frederikssundbanen blev andet sporet på delstrækningen BallerupVeksø taget i brug i slutningen af 2000, og anlægget af hele andet spor til Frederikssund forventes tilendebragt i 2002. Etableringen af tunnelen ved Nørreport Station startede i marts 2000, og er af Ørestadsselskabet skønnet at vare 30 måneder.

8

07:15

07:17

I 2000 blev det i forbindelse med udmøntningen af Finanslovsforliget af 26. november 1999 vedrørende kollektiv trafik besluttet, at arbejdet med første etape af Aalborg Nærbane og Århus Nærbane igangsættes. Det indebærer blandt andet, at der i de kommende år vil blive åbnet en række nye stationer omkring de to byer, og at der indkøbes nye nærbanetog til indsættelse på visse af strækningerne.

Forbedret betjening af de større byområder rummer spændende perspektiver for togtransportens fremtid.

I 2000 indgik regeringen og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) en aftale om overdragelse af DSB's toglinie mellem Hillerød og Helsingør (Lille Nord) til HUR med virkning fra 1. juli 2001. Det indebærer blandt andet, at ejerskabet til stationer, perronudstyr med videre overdrages til HUR, medens DSB S-tog indtil videre driver banen på kontrakt med HUR. I løbet af 2001 udbydes ca. 15 procent af den trafik DSB i dag udfører på kontrakt. Strækningerne, der udbydes er Århus-Langå-Viborg-Struer, Struer-Thisted, Struer-Holstebro-Skjern, ÅrhusSkanderborg-Silkeborg-Herning, Herning-Skjern-Esbjerg og Esbjerg-Bramming-Tønder. Udbuddet vil bestå af to pakker – en nordpakke og en sydpakke.

DSB vil byde på begge pakker, og overdragelse af driften vil være med virkning fra 1. januar 2003. DSB har løbende arbejdet med at tilpasse virksomheden til denne konkurrencesituation.

07:20

07:22

07:25

Med udbuddet af en andel af den trafik DSB kører i dag, står DSB overfor store udfordringer på sit kerneområde – passagertrafik på jernbane i Danmark. Det forestående udbud repræsenterer ganske vist en mindre del af DSB’s forretningsgrundlag og indtægter, men alt andet lige sætter det fokus på DSB’s muligheder for fortsat at have et solidt forretningsgrundlag. Det har derfor været naturligt for DSB at vende blikket mod udlandet, hvor opgaver inden for jernbanetrafik også udbydes. DSB planlægger således at udvide DSB’s forretningsområde gennem afgivelse af tilbud også på det udenlandske marked.

Forventninger til 2001 DSB forventer et fortsat stigende antal passagerer i 2001 på IC/regionaltogsnettet. I forbindelse med køreplansskiftet i juni udvides trafikomfanget som første led i Gode Tog til Alle. Også på S-togsnettet forventes en mindre stigning i antal passagerer via en målrettet indsats på specielt kvalitet og rettidighed.

07:27

07:30

DSB forventer i stigende omfang at drive forretning udenfor landets grænser.

DSB har allerede i februar 2001 afgivet et tilbud på levering af togførerydelser i Skåne Läns tog, og det er DSB’s intention også at byde på andre ydelser i udlandet, hvis de passer ind i eller supplerer DSB’s nuværede produktion på en forretningsmæssig fornuftig måde.

Endelig forventes fusionen af DSB Gods ind i Railion-koncernen at blive gennemført i løbet af foråret. Den endelige løsning af DSB Gods fremtidige tilhørsforhold vil reducere den økonomiske usikkerhed og gøre det muligt at fokusere hele indsatsen på passagervirksomheden.

Som følge af den positive passagerudvikling og de igangværende effektiviseringsprojekter forventer DSB et bedre resultat i 2001 end i 2000.

I det kommende år er udbuddet af 15 procent af DSB’s nuværende trafik centralt for DSB. Med henblik på at være konkurrencedygtig i en udbudssituation er DSB inde i en målrettet proces med at trimme organisationen. Overheadprojektet afslutter analyse- og beslutningsfasen i løbet af foråret 2001, og alle tiltag vil være gennemført inden udgangen af året. Der arbejdes endvidere med ændrede depotstrukturer for lokomotivførere, og på værkstedsområdet fortsætter de løbende omlægninger af arbejdsgange og effektivisering af processer.

9

07:32

07:35

07:37

07:40

07:42

07:45

07:47

07:50

07:52

Virksomhedsprofil

Koncernen DSB DSB er en jernbanevirksomhed, som tilbyder passagerer konkurrencedygtige serviceydelser på et forretningsmæssigt grundlag. I tilknytning til transporten tilbyder DSB en række relevante serviceydelser.

Organisation og ledelse Siden 1. januar 1999 har DSB været en selvstændig offentlig virksomhed med Trafikministeren som eneejer.

Koncernen ledes af en bestyrelse på ni medlemmer og en direktion på fire: En administrerende direktør, en viceadministrerende direktør (der samtidig er kommerciel direktør), en økonomidirektør og en driftsdirektør. DSB er pr.

1. januar 2001 inddelt i fire divisioner, som hver ledes af en direktør.

DSB kører offentlig servicetrafik på grundlag af trafikkontrakter, som indgås med Trafikministeriet. Den 20. december 1999 indgik henholdsvis DSB og DSB S-tog a/s og Trafikministeriet femårige trafikkontrakter for fjern- og regionaltogstrafikken og S-togstrafikken.

• DSB S-tog a/s varetager alle aktiviteter på S-togsområdet.

DSB’s eneret på landsdækkende passagertrafik ophørte formelt pr. 1. januar 2000. I dag skelnes mellem to typer passagertrafik udført som offentlig service: "Forhandlet" trafik og "Udbudt" trafik. Endvidere kan passagertrafikken drives som "Fri trafik".

• Opgaverne i Passagertog, Salg & Stationer og Drift er funktionsbaserede.

• Passagertog har ansvaret for indtægtsbudgettet samt den daglige leverance, udvikling og markedsføring af DSB’s passagerprodukter med undtagelse af S-tog.

Trafikministeren kan bringe kontrakter om trafik udført som offentlig service i udbud, sådan som det er sket med ministerens udspil fra december 2000, hvor knapt 15 procent af DSB’s togtrafik uden for S-togsnettet er udbudt. Alle godkendte jernbanevirksomheder, herunder DSB, vil kunne byde på de udvalgte strækninger.

• Salg & Stationer har ansvaret for DSB’s stationære salgsfunktioner samt at udvikle og drive DSB’s stationer og øvrige ejendomme.

• Drift har ansvaret for anskaffelse, vedligeholdelse, klargøring og fremføring af rullende materiel samt afvikling af DSB’s drift med undtagelse af S-tog.

Bestyrelse

Administrerende direktør Henrik Hassenkam: Viceadministrerende direktør Keld Sengeløv: Økonomidirektør Carsten K. Thomsen: Driftsdirektør Johannes Pedersen

S-tog a/s

10

Passagertog

Salg & Stationer

Drift

07:55

07:57

08:00 08:02 08:05 08:07 08:10

DSB’s bestyrelse

DSB’s direktion

Bestyrelsesformand Knud Heinesen, formand

Administrerende direktør Henrik Hassenkam

Direktør Steen Gede, næstformand

Viceadministrerende direktør Keld Sengeløv

DSB’s bestyrelse, fotograferet ved bestyrelsesmødet den 31. januar 2001. Fra venstre: Flemming Bock, Gunhild Lange Skovgaard, Steen Gede, Knud Heinesen, Ulrik Salmonsen, Andreas Hasle, Lars Andersen og Kurt Lykstoft Larsen. Finansministeriets repræsentant i bestyrelsen, Thomas Egebo, var fraværende.

Direktør Lars Andersen Professor Gunhild Lange Skovgaard, Rigshospitalet Afdelingschef Thomas Egebo, Finansministeriet Afdelingschef Kurt Lykstoft Larsen, Trafikministeriet Afdelingsformand i Lokomotiv Personalets Afdeling (LPA) Ulrik Salmonsen (valgt af medarbejderne) Formand i Brancheafdelingen Trafik & Jernbane Andreas Hasle (valgt af medarbejderne) Formand i Jernbanearbejdernes Fagforening Flemming Bock (valgt af medarbejderne)

Økonomidirektør Carsten K. Thomsen

DSB’s direktion, fotograferet ved bestyrelsesmødet den 31. januar 2001. Fra venstre: Keld Sengeløv, Henrik Hassenkam, Johannes Pedersen og Carsten K. Thomsen.

Driftsdirektør Johannes Pedersen

DSB’s divisioner Salg & Stationer Divisionsdirektør Jørn Webler Passagertog Divisionsdirektør Bjørn Wahlsten DSB S-tog a/s Adm. direktør Lars Pallesen Drift Driftsdirektør Johannes Pedersen Øvrige selskaber og samarbejdspartnere: DSB ejer aktier i et antal selskaber, ligesom DSB samarbejder med en række virksomheder gennem forpagtningsaftaler.

11

08:12 08:15 08:17

08:20 08:22 08:25 08:27

Datterselskaber

Samarbejdspartnere

DSB S-tog a/s DSB ejer 100 procent af aktierne i DSB S-tog a/s.

DSB restauranter og kiosker as DSB restauranter og kiosker as har af DSB forpagtet retten til at drive restauranter og kiosker på stationerne.

Danmarksbyrån AB DSB ejer 100 procent af aktierne i Danmarksbyrån AB, Göteborg. Selskabet driver rejsebureauvirksomhed i Sverige.

DSB Sverige AB DSB ejer 100 procent af aktierne i DSB Sverige AB, der har til formål at drive passagertrafik og tilknyttede aktiviteter i Sverige.

BSD ApS DSB ejer anpartsselskabet BSD ApS. Selskabet anvendes til beskyttelse af relevante produktnavne.

Andre kapitalandele Railion GmbH Som led i fusionen af DSB Gods Vognladning ind i Railionkoncernen erhverver DSB i forbindelse med den endelige afslutning af handlen to procent af aktierne i Railion GmbH. HIT RAIL B.V. DSB ejer 8,3 procent af aktierne i HIT RAIL B.V. Firmaet har hovedkontor i Holland og har til formål at tilbyde udvikling og drift af internationale informationssystemer samt at drive et netværk, der indeholder trafikmeldinger, diverse godsmeddelelser, fragtbreve samt pladsreservationer.

Eurofima Eurofima er et aktieselskab, der har til formål at finansiere jernbanemateriel og arrangere fælles indkøb af materiel. Selskabet ejes af europæiske jernbaneselskaber. DSB ejer 0,02 procent af selskabet.

12

Rail Gourmet Holding AG og Narvesen AS DSB har indgået aftale med Rail Gourmet Holding AG og Narvesen AS om at stå for DSB togservice.

More Group Danmark A/S More Group Danmark A/S har af DSB forpagtet retten til at sælge reklameplads på DSB’s stationer, i togene m.v.

Formandsskabets øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber Bestyrelsesformand Knud Heinesen, formand. Formand for bestyrelsen for TDC A/S (Tele Danmark), Dagbladet Aktuelt A/S og medlem af bestyrelsen for Royal Greenland A/S. Direktør Steen Gede, næstformand Formand for bestyrelsen for Enterprise Advertising A/S, næstformand for bestyrelsen for Sanistål A/S, Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S, medlem af bestyrelsen for Retail Institute Scandinavia A/S og Forenede Service A/S.

08:30 08:32 08:35 08:37

08:40 08:42 08:45

Begivenheder i år 2000

18. januar Et af de nye S-tog afspores, da toget med lav fart og uden passagerer bliver rangeret mellem Enghave og Valby Station. DSB tager den 11. februar samtlige nye S-tog ud af drift.

2. marts Ved en togulykke i Kølkær mister en passager og to lokomotivførere livet, da to regionaltog støder frontalt sammen. Yderligere en passager bliver alvorligt såret.

20. marts Byggeriet af gangtunnelen mellem S-togsperronen på Nørreport Station og den kommende Metro-station starter. Udover midlertidige aflysninger af S-tog medfører byggeriet, at passagerer til Nørreport skal vænne sig til at stå af fra de fire forreste vogne.

29. marts DSB offentliggør sit første regnskab efter årsregnskabsloven, efter at DSB den 1. januar 1999 blev en selvstændig offentlig virksomhed. Regnskabet viser et overskud på 595 millioner kr. Tilsvarende udsender DSB S-tog sin første selvstændige beretning og regnskab som aktieselskab. Årsregnskabet viser et resultat for 1999 før skat på 113,3 millioner kr.

11. maj DSB modtager det første af i alt 13 nye godslokomotiver, der er de hidtil stærkeste og mest moderne elektriske godslokomotiver i Europa.

EG-lokomotiverne er bygget til at køre over Øresundsforbindelsen.

18. maj DSB indgår aftale med Danske Fragtmænd a.m.b.a. om køb af DSB’s stykgodsvirksomhed. De 485 overenskomstansatte medarbejdere i DSB Stykgods følger med over i den nye virksomhed, mens de resterende 270 tjenestemænd som udgangspunkt bliver i DSB. 24. maj På det første ordinære virksomhedsmøde i DSB (svarende til en generalforsamling i et aktieselskab) kalder formanden, Børge Munk Ebbesen, årsresultatet på 595 millioner kr., primært opnået ved en stram omkostningsstyring og en positiv udvikling i passagertrafikken, for tilfredsstillende.

På virksomhedsmødet trækker Børge Munk Ebbesen sig tilbage som bestyrelsesformand og afløses af den hidtidige næstformand, Knud Heinesen.

Steen Gede vælges ind som ny næstformand.

2. juli Øresundsforbindelsen åbner og fra starten køres der med tre tog i timen mellem København og Malmö i hver retning. På grund af forsinkelser i leveringen fra togfabrikken Adtranz indgår kun seks af de i alt 17 nye Øresundstog, som DSB har bestilt, i afviklingen af trafikken. Indtil de resterende Øresundstogsæt bliver leveret i løbet af efteråret, suppleres kørslen derfor med IC3 tog.

2. juli IC Bornholm bliver indviet.

DSB indsætter IC3 tog mellem København og Ystad i tilslutning til Bornholms Trafikkens hurtigfærge Ystad-Rønne.

13

2. juli Persontrafik bliver for sommersæsonen genoptaget på strækningen Tønder-Niebüll efter en pause på 21 år.

Togene befordrer frem til 23. september i alt 23.000 passagerer.

13. juli Jernbanetilsynet giver tilladelse til, at de 17 nye S-tog, der blev taget ud af drift efter en afsporing den 18. januar, må køre igen. Det sker efter fem måneders undersøgelser og efterfølgende tilpasninger i blandt andet togenes affjedringssystem.

17. juli Også fjerntogsperronen på Nørreport Station berøres af Metrobyggeriet. En del af perronen bliver afspærret, så der i de længere tog ikke er mulighed for at stige af og på fra alle vogne.

14. august En ny forbindelse, Kustpilen, bliver etableret mellem København og Karlskrona via Øresundsforbindelsen med seks daglige afgange i hver retning.

14. august Statens Järnvägar indsætter x 2000 tog mellem Stockholm og København via Øresundsforbindelsen, i første omgang med tre afgange daglig i hver retning.

25. august DSB melder om et halvårsresultat før skat på 629 millioner kr. I forhold til halvårsresultatet for 1999 er der tale om en forbedring på 100 millioner kr. Bag tallene ligger en positiv udvikling på passagerområdet med fremgang på øst/vest trafikken, østtrafikken og vesttrafikken. S-tog må notere en mindre tilbagegang.

4. september Siden åbningen af Øresundsforbindelsen den 2. juli har 1 million passagerer rejst med Øresundstogene. Før åbningen kalkulerede DSB med 3 millioner togrejsende for det første hele år.

8. september DSB sætter rekord, da 32.000 passagerer på et enkelt døgn kører over Storebælt i enten InterCity eller InterCityLyn. 20. september Trafikminister Jacob Buksti tager ved Grøndals Parkvej i København første spadestik til den kommende Ringbane, der skal gå fra Hellerup til Ny Ellebjerg.

27. september Et nyt klargøringscenter i Kastrup indvies. Centret, der har kostet DSB ca. 330 millioner kr., vil kunne udføre vask, rengøring, mindre reparationer, fejlretning og toilettømning samt forsyninger og catering for op til 150 tog i døgnet.

22. oktober Der etableres timedrift med InterCity mellem Fyn/Jylland og Københavns Lufthavn i Kastrup, og dermed kan rejsen foretages fra store dele af landet til og fra Københavns Lufthavn i Kastrup uden skift undervejs.

14

09:05 09:07

09:10 09:12 09:15 09:17

Kl. 09:20 På DSB Kompetenceudvikling/Kursuscenter Østerport i København. Toginstruktør Jette Artman underviser et hold kommende togbetjente.

Uddannelsen tager syv måneder og der undervises bl.a. i geografi, sikkerhedsbestemmelser, billetter og takstsystemer. Jette Artman er selv tidligere togbetjent.

9. november DSB modtager diplom for sin første årsrapport som selvstændig offentlig virksomhed ved dagbladet Børsens regnskabskonference.

14. november DSB høster stor ros for sin medvirken ved Dronning Ingrids begravelse. DSB stiller to damplokomotiver, E 991 og PR 908, til rådighed, da Dronning Ingrids båre bliver ført fra København til Roskilde. Desuden står DSB for udsmykningen af særtoget, Hovedbanegården og Roskilde Station i forbindelse med begravelsen, lige som otte DSB-ansatte bærer kisten i København og Roskilde.

25. november Andet spor på S-togsstrækningen Ballerup-Veksø indvies. Fra den 26. november træder den nye køreplan i kraft, hvorefter line H+ forlænges fra Ballerup til Veksø, så der bliver seks tog i timen på hverdage.

14. december DSB er indstillet på at byde på alle de seks jyske strækninger, Trafikministeriet har udbudt som led i ministeriets planer om at sende 15 procent af DSB’s nuværende kørsel uden for S-banen i licitation. "Det gør vi i tillid til, at der bliver tale om konkurrence på lige vilkår i forhold til andre operatører," siger DSB’s administrerende direktør Henrik Hassenkam.

15. december Deutsche Bahn (DB) og DSB indgår en aftale om at lade DSB Gods Vognladning indgå i den tyskhollandske Railion-koncern. De ca. 500 medarbejdere i DSB Gods Vognladning, hvoraf hovedparten er tjenestemænd, tilbydes at gå med over i den nye virksomhed, Railion Denmark A/S.

11. december DSB vælger den italienske togproducent Breda som leverandør af 83 togsæt, der er grundstammen i den omfattende plan Gode Tog til Alle.

Der er tale om moderne firevogns dieseltogsæt med plads til godt 200 passagerer. De første togsæt vil blive leveret i år 2003. Samlet er der tale om en investering på ca. 4,5 milliarder kr., der delvis vil blive finansieret ved låntagning.

15

09:20

09:22 09:25 09:27

09:30 09:32 09:35

09:37

DSB klar til konkurrencen Den sunde virksomhed Verden omkring DSB forandrer sig i disse år med stor hastighed.

I 1990’erne blev der truffet adskillige beslutninger, der havde afgørende betydning for jernbanedriften i Danmark.

Banestyrelsen blev udskilt fra DSB’s virkefelt. DSB blev omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed. Der blev etableret fri konkurrence for godstransport på skinner, og DSB indgik femårige trafikkontrakter for henholdsvis fjern, regional- og S-togstrafikken.

Og det nye årtusinde fortsætter, hvor det gamle slap. Trafikministeriet meldte allerede ud sidste år, hvilke strækninger, der skal sendes i udbud som led i ministeriets planer om at udbyde 15 procent af DSB's togkørsel udenfor S-togsnettet. Udbudsrunden finder sted i år, og fra januar 2003 skal der køres på de udvalgte strækninger.

Det er opgaven for DSB i de kommende år: At sørge for, at forbedre DSB’s tilbud på trafikmarkedet i et sådant omfang, at passagertilgangen kan fastholdes og udbygges. At sørge for, at DSB’s know-how og kompetencer på togtrafik og passagerservice i Danmark anvendes optimalt til gavn for kunderne i Danmark og med tiden også uden for landets grænser. Og endelig at sørge for, at medarbejdernes engagement og motivation fastholdes og udbygges samt sikre, at de får mulighed for at erhverve de kompetencer, der er nødvendige for, at DSB kan klare sig i konkurrencen.

Det er ikke mindst det sidste forhold, der grundlæggende forandrer DSB’s position som eneoperatør på det danske jernbanenet.

DSB har ambitionerne og viljen til at nå disse mål. Men først og fremmest har DSB "værktøjerne", der skal virkeliggøre dem. Værktøjer i form af et strategisk program, der viser vejen og er ledetråden for medarbejderne de kommende år. I form af motiverede og dygtige medarbejdere, der er vant til at arbejde under nye og omskiftelige vilkår. Og endelig i form af en række konkrete, potentielle projekter, som – når de virkeliggøres – vil give jernbanetrafikken et betydeligt løft i kvalitetsmæssig henseende.

Stillet overfor de nye udfordringer er det vigtigt, at DSB gør sig klar til at møde den direkte konkurrence fra andre jernbaneoperatører.

Værktøjerne beskrives på de følgende sider efter en kort gennemgang af de udvalgte strækninger, som Trafikministeriet har valgt at sende i udbud.

I dag er DSB en sund virksomhed i økonomisk og forretningsmæssig forstand. Formkurven er så at sige opadgående. Men den kan blive bedre.

16

09:40 09:42 09:45 09:47

09:50 09:52 09:55

Kl. 09:52 På DSB Diesel Togsæt i Århus, der er værksted for DSB’s 92 IC3 tog. Her foretages eftersyn og større reparationer af materiellet. Togene gennemgår løbende små og store eftersyn, og for hver 600.000 kilometer udskiftes dieselmotorerne med renoverede motorer. Bent Jepsen og Per Rasmussen er blandt de ca. 160 medarbejdere, der foretager reparationer og udskiftninger af togkomponenter.

09:57

10:00 10:02 10:05 10:07

10:10 10:12

Trafikministeriets udbud

Det strategiske DSB

Den 14. december præsenterede trafikminister Jakob Buksti de strækninger, som skal sendes i udbud med virkning fra januar 2003. Udbuddet svarer til 15 procent af togtrafikken udenfor S-togsnettet og omfatter ca. 6,5 millioner kilometer togkørsel.

DSB 2005 Strategiplanen 2005 er rammen om en række elementer, som tilsammen udgør en ny form for strategisk ledelse og styring i DSB. Planen skal sikre, at alle i DSB – ledelse og medarbejdere – trækker i samme retning og bruger ressourcerne mest hensigtsmæssigt set ud fra en helhedsvurdering.

De udvalgte strækninger er placeret i Jylland og omfatter: Århus-Langå-Viborg-Struer Struer-Thisted Struer-Holstebro-Skjern Århus -Skanderborg -Silkeborg -Herning Herning-Skjern-Esbjerg Esbjerg-Bramming-Tønder De seks strækninger bliver udbudt i to "pakker", som DSB og andre operatører kan byde på hver for sig. Pakke 1 udgøres af de to første strækninger, mens pakke 2 omfatter de tre sidste strækninger. Der er endnu ikke taget stilling til om Struer-Holstebro-Skjern skal placeres i pakke 1 eller 2.

DSB har tilkendegivet, at man vil byde på de to pakker og har i lang tid forberedt sig på opgaven, bl.a. ved at udarbejde prøvetilbud på forskellige udvalgte strækninger. En lang række forhold, der bl.a. vedrører økonomi og den praktiske tilrettelæggelse af udbuddet, skal afklares, inden DSB kan give konkurrencedygtige bud på opgaven.

Den 1. september 2001 er sidste frist for aflevering af tilbud.

I løbet af efteråret er medarbejderne på forskellig måde blevet præsenteret for indholdet af strategiplanen. Blandt andet har DSB’s direktion med den administrerende direktør i spidsen orienteret om planen og svaret på spørgsmål på otte medarbejderarrangementer rundt omkring i landet.

Strategiplanen består af fire strategiske programmer, som alle understøtter det overordnede mål for strategiplanen: DSB skal opleves som enkel, attraktiv og effektiv af kunderne.

De fire programmer Gode Tog til Alle er DSB’s samlede satsning på at give passagertrafikken i Danmark et løft og dermed styrke den kollektive trafik i konkurrence med privatbilismen og øge indtjeningsmulighederne.

Det enkle køb drejer sig om at distribuere billetter og informationer af de kanaler, som kunderne finder enkle og bekvemme, og som samtidig rummer nogle effektiviseringsmuligheder for DSB. Det kan f.eks. være via Internettet, billetautomater eller det kommende elektroniske rejsekort.

Levende Stationer skal sikre, at DSB’s stationer er indbydende og opleves som et trygt sted for passagerne at opholde sig på, samtidig med at de kan blive betjent ud fra de behov, de har.

18

10:15 10:17

10:20 10:22 10:25 10:27

Det konkurrencedygtige DSB skal sætte fokus på DSB’s evne til at konkurrere på alle områder, øge lønsomheden og forberede virksomheden på de kommende udbud.

Hele sigtet med strategiplanen er at gøre DSB konkurrencedygtig på både omkostnings- og produktsiden. DSB skal således være i stand til at imødekomme passagerernes ønsker, så jernbanen kan tage sin del af det stigende transportbehov – og gerne øge den.

Dermed er strategiplanen ikke kun et spørgsmål om at slanke virksomheden, men også om at udvikle den.

Det attraktive DSB Gode Tog til Alle DSB lancerede i 1998 visionen "Gode Tog til Alle" som fremtidens måde at køre togtrafik på. DSB har siden arbejdet videre med konceptet – et arbejde, der blandt andet har gået ud på at sikre, at idéer og mål for visionen kan indfries inden for de økonomiske og trafikale rammer, der er udstukket af Trafikministeriet.

Når Gode Tog til Alle er gennemført i 2006, vil størstedelen af DSB’s passagerer køre i moderne og komfortable tog, som vil køre hyppigere og hurtigere end i dag. Princippet er, at togene i hele landet, og ikke kun på S-togsnettet, skal køre med faste minuttal dagen igennem.

Grundlaget for Gode Tog til Alle Udskiftningen af S-togsflåden er allerede i gang og vil fortsætte frem til 2005, hvor der i alt vil være 120 s-tog i drift.

I december 2000 skrev DSB kontrakt om levering af 83 nye tog til regionalog fjerntrafikken. Samtidig blev der indgået aftale om levering af yderligere seks Øresundstog. Hermed øges DSB’s antal af moderne og komfortable tog på regional- og fjerntrafikken til 243. Hertil

kommer en række nye nærbanetog. Alt i alt udgør antallet af moderne togsæt et tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre Gode Tog til Alle.

IC4 De 83 togsæt betegnes IC4 og produceres af det italienske firma Breda, som blandt andet forsyner de italienske baner med moderne højhastighedstog.

Togets udformning udvikles i samarbejde med det verdensberømte designfirma, Pininfarina, kendt for sit design af eksklusive bilmærker, men også for design af tog.

IC4 vil bestå af fire vogne, hvoraf én har lavt gulv i niveau med perronen, så gangbesværede, kørestolsbrugere og passagerer med barnevogn eller cykel lettere kan komme ind og ud af toget. Togene bliver komfortabelt indrettet med god plads mellem sæderne og mulighed for at vælge mellem forskellige opsætninger af stole. I togets flexrum bliver der plads til cykler og barnevogne samt cateringfaciliteter.

Flere og bedre forbindelser Med Gode Tog til Alle bliver rejsetiderne generelt kortere. En langt større pulje af moderne tog med bedre køreegenskaber, end de tog de erstatter, medfører kortere rejsetider. Endvidere indsættes hurtigere tog med få stop på en række strækninger og tog, der betjener alle stationer.

Gode Tog til Alle betyder også langt flere direkte forbindelser mellem Sjælland og Jylland/Fyn, idet flere forbindelser vil blive kørt med moderne togsæt, der følger rejsestrømmene gennem landet ved at dele sig til mindre togenheder.

19

10:30

S-togs- og nærbanetrafik S-togstrafikken i hovedstadsområdet og nærbanetrafikken omkring Århus, Aalborg, Esbjerg og Odense er den anden del af Gode Tog til Alle.

I hovedstadsområdet færdiggøres frem til 2006 en række større investeringer i anlæg og stationer. Samtidig med at de sidste af de 120 nye S-tog indsættes, vil togtrafikken i hovedstadsområdet i 2006 få et kvalitetsmæssigt løft.

På det politiske plan er det besluttet at styrke trafikken omkring Odense, Århus og Aalborg. Her etablerer DSB nærbanetrafik med mindst to tog i timen.

Endvidere planlægger DSB at etablere nærbanetrafik ved Esbjerg.

Tidsplanen for Gode Tog til Alle På S-togsnettet betyder den stærkt integrerede trafik, at togenes forbedrede køreegenskaber først kan udnyttes optimalt, når størsteparten af de nye tog er leveret i 2005. Men allerede fra sommeren 2002 indføres der en ny, hurtigere køreplan for visse linier.

Udenfor hovedstadsområdet starter gennemførelsen af Gode Tog til Alle allerede i 2001, selvom de nye tog først begynder at dukke op i 2003.

En væsentlig forbedring i 2001 er, at InterCityLyn vil køre i fast timedrift mellem København og Århus fra morgen til aften på alle hverdage – og desuden lørdag formiddag og søndag eftermiddag. Samtidig vil InterCityLyn ikke længere være forbeholdt rejsende på Business og Business plus, men også rejsende med standard billet kan fra juni 2001 benytte de hurtigere forbindelser.

20

Frem til 2006, hvor Gode Tog til Alle er gennemført, vil køreplansændringer og indsættelsen af moderne togsæt blive foretaget i takt med, at togene leveres.

Men allerede forinden, vil passagererne på visse strækninger kunne opleve komforten i nye, moderne togvogne, som DSB arbejder på at leje.

Information om Gode Tog til Alle DSB udgav i december 2000 en brochure, der nærmere beskriver Gode Tog til Alle og et udkast til en køreplan for Gode Tog til Alle i 2006. DSB informerer løbende om både større, generelle tiltag og de mere lokale forhold i forbindelse med gennemførelsen af Gode Tog til Alle.

Et slankere DSB Som led i bestræbelserne på at tilpasse DSB til den nye konkurrencesituation blev det i år 2000 besluttet, at DSB skal reducere 30 procent af sine administrative omkostninger, populært kaldet overhead-omkostningerne.

Overhead-projektet omfatter ca. 2.000 fuldtidsansatte (årsværk) og er tilrettelagt i et trefaset forløb, hvor første fase bestod i at definere et mål for omkostningsbesparelsen og drøfte organiseringen og tilrettelæggelsen af hele processen. Anden fase har været koncentreret om selve gennemførelsen af omkostningsreduktionen, mens tredje fase er en opfølgnings- og implementeringsfase på de beslutninger, der er blevet truffet i anden fase.

Målsætningen for omkostningsbesparelsen på 30 procent har taget afsæt i en række sammenligninger med andre europæiske jernbanevirksomheder, internationale og danske koncerner, privatbaner m.m. Resultatet af disse undersøgelser har vist, at det var nødvendigt at nedbringe de administrative

10:50 10:52 10:55 10:57

11:00 11:02 11:05

Kl. 10:50 På Odense Banegård Center. Gnaneswaren Radhakrishnan, der kommer fra Sri Lanka, gør ophold på banegården, inden han fortsætter til Odense Teknikum, hvor han læser til produktionsingeniør. Gnaneswaren bor i Nyborg og tager med toget hver dag til og fra Odense.

omkostninger med 30 procent, hvis DSB for alvor skulle kunne begå sig i en fremtidig konkurrencesituation.

Konkret er arbejdet grebet an på den måde, at de administrative områder er blevet inddelt i tre "bølger", hvor hver bølge igen er blevet opdelt i en række mindre analyseenheder. I hver enhed har man kortlagt de enkelte enheders formål, deres slutprodukter og aktiviteter. Herefter har enhederne set på, hvilke ressourcer i form af arbejdstid og andre omkostninger, der blev anvendt til løsningen af hver enkelt opgave/aktivitet. På den baggrund har enhederne skullet udarbejde forslag til konkrete besparelser inden for enhedens område.

Arbejdet i første bølge sluttede i november 2000 og resulterede i en besparelse på 142 millioner kr. og 239 årsværk.

Anden bølge blev færdig i februar 2001, og her blev der opnået besparelser på i alt 111 millioner kr. og 180 årsværk.

Ikke mindst på personalesiden har der været udfoldet store anstrengelser for, at de medarbejdere, der er blevet overtallige som led i overhead-projektet, ville få en ordentlig behandling. I projektorganisationen indgik således en følgegruppe med repræsentanter for personaleorganisationerne, der løbende fulgte hele projektet. Desuden har en arbejdsgruppe under Hovedsamarbejdsudvalget i DSB drøftet og haft indflydelse på, hvordan selve håndteringen af personaleforholdene skulle gribes an.

De medarbejdere, som er blevet opsagt i forbindelse med overheadprojektet, er overført til Den særlige Jobbørs. Et privat jobformidlingsfirma har bistået med at finde beskæftigelse uden for DSB til de overtallige medarbejdere.

Tredje bølge afsluttede sit arbejde i april måned – efter at redaktionen havde afsluttet sit arbejde.

Det effektive DSB Ranger- og klargøringsprojektet Den 26. oktober 2000 underskrev Dansk Jernbaneforbund og DSB Drift en aftale om at effektivisere processerne omkring rangering og klargøring. Aftalen betyder nye procedurer for fremføring af tog til og fra klargøring og de opgaver, der knytter sig hertil.

Den ændrede praksis indebærer, at kørsel med tog til klargøring og de opgaver, som ligger i forlængelse heraf, udelukkende vil blive udført af enhedsmedarbejdere – d.v.s. lokomotivføreruddannede medarbejdere – med undtagelse af de opgaver, der udføres på Helgoland og ved klargøringscentrene i København og Kastrup.

Alle stationsbetjente, der har lyst og er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer, tilbydes en lokomotivføreruddannelse. Stationsbetjente, der ikke ønsker eller kan gennemføre uddannelsen, bliver søgt genbeskæftiget.

21

11:07

11:10 11:12 11:15 11:17

Kl. 11:17 I InterCityLyn på vej mod Århus. Systemprogrammør Nathalie Carrera, der bor i Malmö, rejser en gang om måneden til Horsens, hvor hun er til møde i den IT-virksomhed, hvor hun er ansat.

Med Øresundsforbindelsen er turen og rejsetiden blevet kortere.

11:20 11:22

11:25 11:27

11:30 11:32 11:35 11:37

Projektet vil medføre en reduktion i arbejdsstyrken på over 120 medarbejdere og resultere i en årlig besparelse på over 30 millioner kr.

Ny depotstruktur Et omfattende projekt er sat i gang om en ny depotstruktur. Over de næste fem år vil lokomotivførernes mødesteder blive ændret betydeligt. Enkelte depoter lukker, andre bliver større eller mindre, og nogle steder etableres satelitture, som kan flyttes forholdsvis hurtigt i takt med ændrede køreplaner.

Projektet tager udgangspunkt i visionen Gode Tog til Alle og betyder, at der skal køres 27-30 procent flere togkilometer af maksimalt samme antal lokomotivførere, som DSB råder over i dag (ca.

1400 personer).

Projekt P2000 P2000-projektet er et integreret BPR- (Business Process Reengineering) og IT- projekt. Projektet sigter mod at forbedre forretnings- og arbejdsprocesserne, når det rullende togmateriel skal vedligeholdes og klargøres.

De gennemgående mål er bedre tilgængelighed af materiel, driftspålidelighed og omkostningseffektivitet med en mindre værkstedsreserve og til lavere enhedsomkostninger.

Der er allerede opnået væsentlige produktivitetsforbedringer, hvilket har betydet en reduktion af personalet på ca. 200 medarbejdere i år 2000.

23

11:40

11:42 11:45 11:47

11:50 11:52 11:55

11:57

Virksomheden DSB Kunderne og medarbejderne i centrum Effektiv, enkel og attraktiv, lyder DSB’s vision. Målet er at være kundernes foretrukne leverandør af togtransport og de serviceydelser, der knytter sig hertil.

For at opfylde målsætningen tilbyder DSB togtransport med høj komfort, kortere rejsetider og flere direkte forbindelser.

Kunderne og medarbejderne er således de væsentligste faktorer for virksomhedens eksistensgrundlag.

Netop kendskabet til kunderne og deres behov er en af DSB’s største aktiver i den konkurrencesituation, der vil gøre sig gældende i fremtiden. Derfor udføres der kontinuerligt et stort kvalitets- og analysearbejde for hele tiden at opfange signaler og tendenser med det sigte at forbedre tilbuddene til kunderne.

24

På samme måde er medarbejdernes forhold og kompetencer vigtige forudsætninger for, at DSB’s målsætninger kan opfyldes. Ikke mindst medarbejdernes evne til at omstille sig og deres muligheder for at tilegne sig nye kompetencer bliver afgørende i bestræbelserne på at tilpasse DSB til de nye konkurrencevilkår.

På de følgende sider gøres der status over markedssituationen, produkterne og fremtidsperspektiverne inden for passagertog og S-tog, ligesom der redegøres for de aktiviteter, der har fundet sted i DSB Gods.

Afsnittet om medarbejderne indeholder en beskrivelse af de forskellige personalegrupper, ligesom der redegøres for uddannelsesforhold og en række personalepolitiske aktiviteter. Desuden sættes fokus på arbejdsmiljøindsatsen.

12:00 12:02 12:05 12:07

12:10 12:12 12:15

Kl. 11:57 I InterCity toget fra København mod Århus. Togstewardesse Jytte Linder Madsen betjener kunderne med varer fra sin salgsvogn.

12:17

12:20 12:25 12:27

12:30 12:32 12:35

Passagerer i fjern- og regionaltog

DSB har fået flere togrejsende på alle markeder inden for regional- og fjerntrafikken i år 2000. Passagerfremgangen gælder både pendlermarkedet, erhvervsrejsemarkedet og fritidsmarkedet.

I alt har DSB Passagertog realiseret 62 millioner rejser, hvilket svarer til næsten 7 procent flere rejser end i 1999. Tallet dækker rejser i Danmark, internationale tog og rejser via Øresund.

Togtrafikken ekskl. S-tog udgør godt 5 procent af det samlede transportmarked i Danmark. Denne markedsandel er nu svagt stigende. Den samlede danske rutebilstrafik har til sammenligning en andel på 4,4 procent. Biltrafikken har generelt været stigende og har nu en markedsandel på 75 procent. Flytrafikkens markedsandel er på ca. 0,5 procent og har de sidste år været faldende.

Transportarbejdet i Danmark: (mio. person km) 90.000 80.000 70.000 60.000

Danmark er et af de lande i Europa, hvor toget anvendes mest. Målt på rejsehyppighed (solgte billetter pr. indbygger) ligger Danmark på en andenplads. Målt på tilbagelagte kilometer med tog indtager Danmark en fjerdeplads, hvilket er en flot placering i betragtning af de korte afstande, der er i Danmark.

50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 98

99

00

BybusserT P-togT S-togT PersonbilerU CyklerT Transportarbejde Note: Tal for 2000 er baseret på skøn

Den kollektive trafiks markedsandel fordeler sig med 59 procent til tog inkl. S-tog og 41 procent til bustrafikken. Bilrådigheden er steget i hele Danmark de sidste år. I 2000 er bilrådigheden blandt alle danskere 53 procent. Bilrådigheden blandt DSB’s kunder er 50 procent.

T

Portræt af de enkelte markeder I den indenlandske trafik er passagerfremgangen på 3,7 procent i forhold til 1999. I alt stod DSB, ekskl. S-tog, for 58,8 millioner rejser i Danmark.

26

DSB har haft et solidt tag i rejsemarkedet mellem landsdelene via Storebælt, siden Storebæltsforbindelsen blev indviet for tog i 1997. Efter åbningen af bilforbindelsen oplevede DSB et mindre fald i rejsetallene i 1999 i forhold til året før, men i år 2000 er tallene højere end nogensinde. DSB kan notere sig en passagerfremgang på hele 4,1 procent i 2000 i forhold til 1999 på disse øst/vest rejser. DSB har haft 6,72 millioner passagerer mellem Jylland/Fyn og Sjælland.

De fritidsrejsende udgør langt den største kundegruppe på rejser mellem landsdelene, men der er fortsat et stigende antal pendlere og forretningsrejsende, der benytter toget over Storebælt.

På Sjælland og Lolland-Falster har passagertogene (ekskl. S-tog) haft 3,3 procent flere passagerer end i 1999. I alt blev der foretaget 35,9 millioner rejser i trafikken i Østdanmark. Der har været vækst i alle kundegrupper, men tilvæksten har været størst blandt pendlere.

Passagerfremgangen i togtrafikken i Jylland og på Fyn udgør 4,2 procent. I alt har 16,1 millioner rejst lokalt i Jylland/ Fyn. Også her er der tale om et stigende antal rejser blandt alle kundegrupper, men den største vækst skyldes flere pendlere.

Fremgangen på det samlede marked og på samtlige delmarkeder skyldes flere forhold. Broerne over Storebælt og Øresund har givet en samlet infrastruktur, der har styrket jernbanetrafikken. Hyppige, hurtige og direkte forbindelser mellem de største byer i Danmark har gjort toget mere attraktivt for alle DSB’s kundegrupper. Hertil kommer, at DSB har gennemført en massiv markedsføring på et tidspunkt med stigende benzinpriser.

12:37

12:40 12:42 12:45 12:47

Det unikke bus/tog samarbejde, der gør det muligt på en og samme billet at foretage en rejse med bussen til og fra toget, er nu ved at blive mere kendt af brugere af den kollektive trafik. I 2000 var der i alt 19,2 millioner omstigninger mellem bus og tog. Dette samarbejde er nu udvidet til at gælde rejser i hele Øresundsregionen, dvs. også i Sverige.

12:50 12:52

Markedsandel for Ł kollektiv trafik

DSB Orange gav et samlet salg på mere end 270.000 rejser mellem Fyn/Jylland og Sjælland. Antallet af pendlerrejser over Storebælt stiger støt. Ca. 1.500 mennesker rejser nu hver eneste dag med toget til arbejdet på den anden side af Storebælt.

DSB har styrket sit image og gjort DSB’s nye logo kendt gennem massive indrykninger af TV-reklamer og gennem sponsorering af Vejret på TV2.

Det samlede transportarbejde er steget i Danmark, men toget har haft en relativ større vækst end bilen for første gang i flere år. Især på længere rejser har toget opnået en stigende markedsandel. Stigningen i benzinpriserne i år 2000 har således også ligget over takststigningen for tog, hvor priserne har fulgt den almindelige prisudvikling.

DSB gennemførte den 16. januar 2000 en samlet takstforhøjelse. Almindelige billetter steg generelt med ca. 2,7 procent og pendlerkort med ca. 4,8 procent.

TV-reklamerne med Harry og Bahnsen har vundet adskillige priser som den mest populære TV-reklame blandt TV2’s seere.

DSB’s hjemmeside, www.dsb.dk, er for alvor blevet et vægtigt instrument i DSB’s samlede markedsføring med salg og information om såvel togsom fly- og ferierejseprodukter. I gennemsnit har www.dsb.dk og www. rejseplanen.dk én million besøgende om måneden.

Tilbudsbilletter via Storebælt blev markedsført på afgange med ledig kapacitet. Markedsføringen af Storebæltsbilletten og senere på året tilbudsbilletten

BusU

41%T

S-togU

14%T

TogU

45%

DSB’s markedsandel: 1998-2000. Inkl. S-tog (%) 8 4 6 2 0 98

99

00

PassagertogT S-tog

Antal rejser øst, 1996-2000: (mio. rejser)

Antal rejser vest, 1996-2000: (mio. rejser)

Antal rejser øst-vest: 1996-2000 (mio. rejser)

40

20

8

30

15

6

20

10

4

10

5

2

0

0 96

97

98

99

00

0 96

97

98

99

96

00

27

97

98

99

00

12:55 12:57

Trafikken over Storebælt: (tusind rejser i september : måned) 2.500

2.000

13:00 13:02 13:05 13:07

Mange rejsende på Øresundsforbindelsen Årets største begivenhed på trafikområdet var uden sammenligning åbningen af den kombinerede tog- og bilforbindelse over Øresund den 2. juli.

2,1 millioner rejsende har i løbet af de første seks måneder efter indvielsen krydset Øresund. Det er ca. 3/4 millioner flere rejsende end DSB og SJ/ST havde forventet.

1.500

13:10

udgør 30 procent af samtlige rejsende fra Sverige. Pendlerne med bopæl i Danmark og arbejde i Sverige udgør 24 procent af de rejsende fra Danmark.

52 procent af de rejsende fra Sverige rejser i deres fritid eller for at købe ind. Fra Danmark udgør denne gruppe 58 procent af samtlige rejsende. DSB har da også arbejdet målrettet med at markedsføre seværdighederne i Øresundsregionen.

1.000

500

0

96 97 98 99 00 T

BilT TogT BusT FlyT T

Øresundsbroen har gjort det muligt at køre med tog hvert 20. minut om dagen og hver time natten igennem fra centrum til centrum af de to største byer i regionen, København og Malmö. Turen tager kun 35 minutter og samtlige tog har direkte forbindelse til flyene i Københavns Lufthavn. På den baggrund har toget opnået en betydelig markedsandel af den samlede trafik over Øresund – større end forventet.

Der har været stor tilgang af rejsende inden for alle kundegrupper. Ikke mindst pendlere med bopæl i Sverige og arbejde i Danmark har benyttet sig af togforbindelsen. Denne gruppe

De erhvervsrejsende udgør 18 procent af alle rejsende. I procent er denne gruppe lige stor i begge retninger.

De fleste Øresundsrejsende kommer fra nærområderne. 43 procent af de rejsende fra Danmark rejser inden for Skåne-regionen. Ca. 37 procent rejser videre til det øvrige Sverige.

Med Øresundsbroens indvielse åbnede DSB også en ny togforbindelse fra København H til Ystad med direkte korrespondance til Bornholmstrafikkens nye katamaranfærge til Rønne. Villum Clausen er verdens hurtigste katamaran og krydser Østersøen på 1 time og 20 minutter.

Den relative vækst i bil- og : togtrafik i Danmark, 2000 (%)

Tusind rejser pr. måned: og tusind biler over Øresund

15

700

10

525

5

350

0

175

-5

0 n Ju j a Mr p A r a M b Fe n Ja c e D ov N t k Op Se g u A l Ju

ec D v o N t k Op Se g u A l Ju n Ju j a Mr p A r a M b Fe n Ja

TogrejserT

TogT

Biltrafik

FlyvebådeT BilT Togprognose

28

13:12 13:15 13:17

Og med InterCity-forbindelsen gennem Sverige er den samlede rejsetid mellem København og Rønne kommet under tre timer. Mellem Ystad og København standser toget ved en række svenske stationer og ved Københavns Lufthavn i Kastrup.

Allerede ved indvielsen af InterCity Bornholm registrerede DSB en stor interesse for den nye hurtige forbindelse – ikke kun fra rejsende til og fra Bornholm, men i høj grad også fra indbyggerne i de sydsvenske byer. Ca. 50 procent af de rejsende med InterCity Bornholm er rejsende fra Sydsverige til Danmark. InterCity Bornholm drives af DSB som fri trafik, dvs. uden støtte eller kontrakt med stat, amt eller kommune.

Med Øresundsforbindelsen indtager toget en central placering i forhold til Københavns Lufthavn, som betjenes direkte af samtlige Øresundstog og af InterCity Bornholm. Fra oktober 2000 blev der desuden direkte forbindelse mellem Københavns Lufthavn med hvert andet InterCity-tog til en lang række byer på Sjælland, Fyn og Jylland. Toget er således blevet en vigtig fødelinje til Københavns Lufthavn fra Bornholm, Sverige, Jylland, Fyn og Sjælland. DSB og SJ har nu indgået billetsamarbejde med adskillige flyselskaber, hvor kunden frit kan vælge mellem tog eller indenrigsfly til og fra Københavns Lufthavn i forbindelse med en rejse med udenrigsfly.

Over 200.000 rejsende har benyttet en såkaldt AirRail-ticket.

Blandt erhvervsrejsende til Københavns Lufthavn har toget en førerposition med en markedsandel på hele 32 procent i forhold til bil, bus og fly. Alt i alt har toget en markedsandel på 31 procent af samtlige befordrede passagerer til og fra Københavns Lufthavn. I fjerde kvartal rejste 100.000 passagerer med InterCity-tog direkte til/fra Københavns Lufthavn. 250.000 passagerer rejste mellem

13:20 13:22 13:25

Antal danskere, der har besøgt : Københavns Lufthavn i 2000

Sverige og lufthavnen. I alt var der i år 2000 4,7 millioner rejsende til/fra Københavns Lufthavn.

218 stationer betjener kunderne DSB betjener 218 stationer i Danmark, når stationerne på S-togsnettet ikke tælles med. De opdeles i kategorier i forhold til graden af betjening og trafik: Stationer med eget salgspersonale, stationer med billetkiosker og standsningssteder.

Tendensen de senere år har været, at færre stationer har salgspersonale i takt med, at kunderne får mulighed for at købe billet, reservere plads og indhente information ved hjælp af telefon, automat og internet.

72 stationer har i dag eget salgspersonale, hvoraf 11 stationer er omdannet til såkaldte billetkiosker, hvor personalet både sælger billetter og kioskvarer.

Ved 32 standsningssteder bliver kunderne betjent via agentsalg i nærheden af eller på selve stationen. 107 stationer er uden personlig bemanding, idet salget af kort og billetter foregår ved automater. På fem stationer står DSB S-tog for betjeningen og endelig bemander Scandlines én station.

Skrankesalget fortsat dominerende Skrankesalget er forsat den helt afgørende salgskanal for DSB og står for 90 procent af salget målt i antal solgte billetter. Men salget er vigende, mens automatsalg og salget via DSB’s hjemmeside vinder frem. Ikke mindst salget via hjemmesiden er i vækst. For pladsbilletter udgjorde stigningen fra 1999 til 2000 40 procent, mens salget for almindelige billetter lå 30 procent højere. Stigningen skal dog ses på baggrund af, at salget via hjemmesiden kun udgør mindre end 1 procent af det samlede salg.

29

13:27

TogU

31%T

BilU

49%T

TaxiU

10%T

BusU

4%T

Fly (tilslutningsfly)U

8%T

AndetU

2%

Formålsfordeling Øresund: (rejser i en uge i november)

Pend., DK Pend., SE

T Erhverv, DK Erhverv, SE Fritid, DK Fritid, SE

0

10.000 20.000 30.000 COWI-undersøgelseT DSB prognose

Bilrådighed 1998 og 2000: DSB’s kunder i forhold: til Danmarks befolkning (%)

Hele Danmark DSBs kunder 0

25 2000T 1998

50

75

100 % :

13:30 13:32 13:35 13:37

13:40 13:42 13:45

Moderniseringer af stationer DSB er i gang med at foretage en række renoveringer og forskønnelser af en række stationer. I 2000 indledte DSB en ny etape i renoveringen af Danmarks ældste station i Roskilde. Men også på Københavns Hovedbanegård, Århus H, Østerport, Sorø Station og i Aalborg har kunderne oplevet, at stationerne har fået et løft. DSB vil i de kommende år fortsætte sit renoveringsprogram af landets stationer.

Bedre kundeanalyser Fra og med år 2000 tog DSB et nyt analyseværktøj, Kundebarometeret, i brug. Med barometeret har DSB fået en bedre beskrivelse af sine kunder.

Kunderne er generelt tilfredse med DSB. Målt på en 13-skala giver kunderne DSB karakteren 9, når de skal udtrykke deres generelle tilfredshed med togrejsen. Laveste karakter er 7, der gives til punktet "Muligheden for at få en siddeplads – generelt". Den væsentligste årsag hertil er de manglende pladser i togene på grund af stor efterspørgsel.

For alle kundegrupper gælder, at rettidighed, togets komfort (f.eks. siddeplads, temperatur, indretning, m.v.) og personalets betjening står øverst på listen over krav til en god rejse.

Erhvervsrejsende prioriterer betjeningen højest, pendlerne fokuserer primært på rettidighed, mens fritidsrejsende lægger mest vægt på togets komfort og indretning. Alle tre kundegrupper er tilfredse med de prioriterede områder, og DSB’s personale får i øvrigt et godt skudsmål af kunderne.

30

Krav om rettidighed efterleves I år 2000 skærpede DSB kravene til passagertogenes rettidighed. 90 procent af samtlige passagertog skal være rettidige, dvs. at de skal ankomme senest fem minutter efter det tidspunkt, der står i køreplanen. Det krav lever passagertogene op til, idet 92 procent af samtlige passagertog har været rettidige. InterCity og internationale tog har haft henholdsvis 86 og 85 procents rettidighed, mens de mange regionaltog når op på hele 94 procents rettidighed. Rettidigheden har dog ikke været tilfredstillende for myldretidstogene til København om morgenen og fra København om eftermiddagen.

For at mindske generne ved forsinkelser har DSB gennemført en bred vifte af varslinger ved opslag på stationer, udsendelse af særkøreplaner, trafikservice på tekst-tv på TV2 og DR, trafikinformation på DSB’s hjemmeside og på flere andre hjemmesider, der formidler oplysninger om trafikken. Trafikvarslinger udsendes også som e-mails, WAP- og SMS-beskeder til kunder, der ønsker at modtage online-information om togenes drift.

Sikkerhedsmæssige hændelser Toget er langt den mest sikre form for landtransport. Omfanget af uheld og ulykker er meget begrænset sammenlignet med andre transportformer. I 2000 oplevede DSB desværre en alvorlig togulykke, da to tog kolliderede på Kølkær Station. Ved ulykken blev begge lokomotivførere og en passager dræbt.

Derudover kom 38 passagerer til skade.

13:47

13:50 13:52 13:55 13:57

Registreringen af sikkerhedsmæssige hændelser i DSB omfatter både egentlige uheld og faresituationer, hvor DSB’s kunder, personale eller materiel har været involveret. Det varierer f.eks. fra ulykker i overkørsler til hårde opbremsninger. Ligeledes registreres hændelser, hvor DSB’s sikkerhedsbestemmelser er blevet overtrådt.

I år 2000 blev der registreret 1.518 sikkerhedsmæssige hændelser. Med 60.776 tusinde togkilometer svarer det til én sikkerhedshændelse pr. 40.037 togkilometer.

Udover ulykken i Kølkær har DSB i 2000 registreret tre hændelser i form af uheld med personskade i overkørsler, 12 hændelser i forbindelse med passagerers fald på perron, forsøg på at springe på kørende tog eller ved at krydse sporene.

DSB’s terminalprojekter DSB fortsatte i 2000 samarbejdet med de amtslige og private trafikselskaber. Samarbejdet mellem DSB, trafikselskaberne og Københavns Kommune førte til, at brugerne af kollektiv trafik fik to nye trafikterminaler, som gør det nemt at skifte mellem bus og tog. Korte gangafstande og forbedret tilgængelighed er nogle af plusserne ved den nye trafikterminal i Valby.

Med etableringen af den nye trafikterminal ved Københavns Hovedbanegård har kunderne fået bedre muligheder for at skifte mellem de forskellige trafikformer. Samtidig har projektet skabt sikrere forhold for kunderne i busserne, i togene og for de svage trafikanter.

International togtrafik Øresundsforbindelsen har ændret rejsemønsteret mellem Skandinavien og det øvrige Europa og dermed også udviklingen i internationale rejser (ekskl. lokalrejser over Øresund).

I alt har der været 1,068 millioner rejsende med internationale tog over landegrænsen til og fra Danmark. Stigningen i den internationale trafik skyldes en ændret håndtering af indenlandske rejser solgt i udlandet. Når der korrigeres herfor, er der reelt tale om et fald på 40.000 rejsende i forhold til 1999. 2/3 af rejserne gik til landene syd for Danmark, mens den sidste tredjedel gik mod de skandinaviske destinationer.

14:00 14:02

Procent rettidige tog : ved ankomst 100

80

60

40

20

0 Alle

IC

Int

Re

1999T 2000T T

Første halvår af 2000 var præget af svag tilbagegang i antallet af rejsende, mens der har været en stigning i antallet af rejsende i andet halvår.

De mest besøgte rejsemål er storbyerne Hamburg, Stockholm, Oslo, Göteborg, Malmö og Berlin.

DSB’s rejseaktiviteter Trods den øgede konkurrence har DSB formået at fastholde sin position på markedet. Rejseprogrammerne har gennemgået store forandringer og suppleres med artikler, der orienterer om nye oplevelser på rejsemålene.

DSB har også udarbejdet on-line versioner af rejsekatalogerne med priser og spændende links til feriestederne. Det er desuden blevet muligt at booke en del rejser med hotel direkte på nettet.

DSB vil sammen med de øvrige trafikselskaber og kommuner i de kommende år iværksætte nye projekter, som vil forbedre forholdene for kunderne i den kollektive trafik.

31

Antal internationale rejser: 1996-2000 (tus. rejser)

1.200 1.000 800 600 400 200 0 96

97

98

99

00

Note: Stigningen i antallet af rejser for år 2000 skyldes en ændret opgørelsesmetode for indenlandske rejser solgt i udlandet. Korrigeres der herfor, er der reelt tale om et mindre fald i internationale rejser i forhold til 1999.

14:05 14:07

14:10 14:12 14:15 14:17

14:20

Passagerer i S-tog

DSB S-tog a/s er et datterselskab i DSBkoncernen. Selskabet varetager en betydelig del af den kollektive transport og en væsentlig del af det samlede transportarbejde i hovedstadsområdet. Det daglige antal rejser med S-tog er ca.

291.700 på hverdage. I 2000 var det samlede antal rejser 91,7 millioner, hvilket er en stigning på 0,3 procent i forhold til forventningerne for 2000.

I 1999 blev der foretaget 91,9 millioner S-togsrejser.

Antal S-togsrejser 1993-2000: (mio. rejser) 100

80

60

40

20

0 93 94 95 96 97 98 99 00

De 10 største stationer: målt på afrejste og ankomne: S-togspassagerer på et døgn: (1.000 passagerer) Nørreport København H Vesterport Østerport

Passagertallet blev i løbet af året positivt påvirket af en forbedret rettidighed, af et intensiveret salgsarbejde og en god markedsføring af S-togsproduktet.

Hertil kommer fortsat høje benzinpriser og vanskeligere fremkommelighed på vejene. Indførelsen af parkeringsrestriktioner i brokvartererne har formentlig været medvirkende til en pæn passagerfremgang i årets sidste måneder.

Den 1. januar 2000 lukkede stationerne Lindevang og Solbjerg som følge af Metro-byggeriet, hvilket gav lokal passagernedgang på Ydre Bybane.

I perioder i foråret og hele juli var togdriften mellem Ballerup og Frederikssund på grund af anlægsarbejder erstattet af busser. I starten af året blev de nye S-tog i en længere periode taget ud af drift efter en togafsporing under rangering.

Sammen med en forbedret, men stadig utilfredsstillende rettidighed har også disse forhold haft negativ indflydelse på passagerudviklingen.

Lyngby Valby GlostrupU T Ballerup Hellerup Hillerød 0

10 20 30

40 50 60 70

I 2002 åbner første etape af Metroen til Nørreport. Denne udvidelse af togbetjeningen i det centrale København vil forbedre det samlede kollektive trafiksystem og give mulighed for flere rejser

32

med den kollektive trafik i hele hovedstadsområdet. Hertil kommer den løbende indsættelse af de 120 nye S-togssæt, som leveres frem til 2005.

DSB S-tog’s kunder Mere end 92 procent af befolkningen i hovedstadsområdet benytter S-toget. Kun otte procent kører aldrig med S-tog. Det betyder, at DSB S-tog servicerer i alt ca. 1,4 millioner kunder i hovedstadsområdet.

Kvinder benytter S-toget oftere end mænd: Blandt kunder, der rejser mindst tre dage om ugen, er de 54 procent kvinder.

I kundegruppen med tilsvarende rejsefrekvens udgør alene de 13-29 årige 39 procent.

Over halvdelen af de S-togsrejsende er pendlere mellem job og bolig. Næststørste gruppe efter rejseformål er rejsende til fritidsaktiviteter.

Højere takster Den 16. januar 2000 gennemførtes den årlige prisregulering i hovedstadsområdet. De årlige reguleringer følger normalt den almindelige prisog lønudvikling. Reguleringen i år 2000 var imidlertid noget højere, nemlig på i alt gennemsnitligt fem procent.

Færre togkilometer end planlagt Inkl.

Lille Nord, strækningen Hillerød - Helsingør, var der i 2000 planlagt kørt 379.665 tog. Heraf er de 377.876 blevet gennemført. Det svarer til 99,5 procent.

I 2000 var der planlagt 14,8 millioner togkilometer. Der blev realiseret 14,4 millioner togkilometer, svarende til 97,4 procent. Afvigelsen fra det planlagte er større end den acceptable halve procent. Imidlertid er en væsentlig del af forklaringen, at infrastrukturen i perioder ikke har været til rådighed. Det skyldes især større projekter, hvor infrastrukturarbejderne mellem Ballerup

14:22 14:25 14:27

14:30 14:32 14:35

og Frederikssund og Metrobyggeriet på Nørreport er de vigtigste. Også fejl på infrastrukturen og udefra kommende forhold har ført til aflyste tog.

Kundernes vurdering af S-tog DSB S-tog foretager to faste kundeundersøgelser om året i henholdsvis marts og september måned.

Forskellen i afvigelsen på realiserede tog i forhold til realiserede togkilometer skyldes, at nogle tog på grund af infrastrukturarbejderne ikke kørte så langt, som de skulle.

Tilfredsheden med den aktuelle rejse, som de adspurgte kunder befinder sig på i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet, svarer ligesom i 1999 til et 9-tal på 13-skalaen.

85 stationer På S-togsnettet var der ved udgangen af 2000 78 stationer samt et billetsalg på Frederiksberg.

Dertil kommer syv stationer på Lille Nord. Af de i alt 85 stationer ejede DSB S-tog de 73 ved årets udgang. 44 af de 85 stationer er drevet og bemandet med personale fra DSB S-tog. DSB Salg & Stationer driver og bemander syv.

Fire er kioskbetjente. 26 stationer på S-togsnettet og fire på Lille Nord er betjent med automater.

I undersøgelsens otte specifikke serviceforhold er der i september 2000 sket et fald i tilfredsheden med DSB S-togs indsats for at skabe tryghed i sene S-tog. Det hænger sammen med, at S-togsrevisorer fra en del aftentog har været overført til kundeservice m.v. i forbindelse med tunnelbyggeriet på Nørreport Station. På samme baggrund faldt tilfredsheden med muligheden for en siddeplads, da en del S-tog har kørt med færre vogne som følge af Nørreport-byggeriet. Tilfredsheden med S-togenes rettidighed steg til et 9-tal i marts måned, men forbedringen holdt ikke ved den anden undersøgelse i september. Det gjorde til gengæld kundernes oplevelse af forsinkelsernes omfang, når S-togene er forsinkede, hvor karakteren i begge undersøgelser blev et 6-tal, akkurat bestået, mod dumpekarakteren 5 begge gange i 1999.

I løbet af 2000 har yderligere Islev, Nørrebro og Bagsværd Stationer gennemgået en kraftig renovering med fokus på tryghed og service over for kunderne. Dermed har i alt 33 stationer de seneste år fået en markant modernisering.

Bedre trafikterminaler I disse år sker der omfattende forbedringer af en række trafikterminaler i hovedstadsområdet. Velfungerende terminaler med lette skift mellem f.eks. tog og bus er en vigtig del af den kollektive trafik. En såkaldt masterplan fra 1997 har udpeget i alt 33 knudepunkter til forbedring. De største arbejder har i 2000 omfattet færdiggørelsen af sidste fase på Valby Station og en ny busterminal ved Københavns Hovedbanegård. Også på Friheden, Bagsværd, Buddinge og Vesterport stationer er der sket moderniseringer i 2000.

14:37

Rejsefrekvens med: S-tog hos befolkningen: i hovedstadsområdet 2000

I 2001 indfører DSB S-tog en ny metode til den løbende måling af kundernes tilfredshed. Metoden vil i højere grad tage udgangspunkt i, hvad kunderne finder vigtigt i forbindelse med S-togsrejsen.

Mindst 3 dage/ugeU 1-2 dage/ugeU

9%

1-3 dage/månedU

20%

SjældnereU

50%

AldrigU

33

13%

8%

14:40 14:42 14:45 14:47

Aldersfordeling for hyppige: brugere, 2000 (tre rejsedage: eller mere om ugen): :

14:50 14:52 14:55

Kundernes vurdering af S-tog Karakterer på 13-skalaen

mar. sep. mar. sep.

1999 1999 2000 2000

Tilfredshed med konkret S-togsrejse

9

9

9

9

DSB’s indsats for at skabe tryghed i sene S-tog

8

8

8

7

Tryghed ved stationer om aftenen

6

6

6

6

Hvor ofte der er forsinkelser

8

8

9

8

S-togsforsinkelsernes omfang, når togene er forsinkede

5

5

6

6

39%

Åbningstider på stationer

7

7

7

7

30-49 årU

29%

50-69 årU

19%

S-togsrevisors måde at være på

Over 69 årU

13%

13-29 årU

Befolkningens aldersfor-: deling i hovedstadsområdet

13-29 årU

26%

30-49 årU

36%

50-69 årU

25%

Over 69 årU

13%

Indeks Danmark, 1. halvår 2000, Gallup.

10

10

10

10

Information om forsinkelser, når man venter på station

7

7

7

7

Mulighed for siddeplads

8

8

8

7

Gennemsnit alle serviceforhold

8

8

8

7

Rettidighed DSB S-togs rettidighed for 2000 var 94 procent, hvad der ikke er helt tilfredsstillende. Mindstekravet er 95 procent. Resultatet er dog væsentligt bedre end i 1999, hvor rettidigheden var 92 procent.

I selskabets trafikkontrakt med Trafikministeriet indgår bøder for forsinkelser ud over det aftalt tilladte. På grund af de særlige forhold omkring ombygningerne på Nørreport betales dog ingen bøder for 2000.

Blandt de forhold, som havde negativ virkning på rettidigheden, skal nævnes de store anlægsarbejder. Især etableringen af det ekstra spor mellem Ballerup og Frederikssund trak i uheldig retning.

34

Årsagerne til forsinkelser m.m. fordeler sig med 49 procent på DSB S-togs ansvarsområder, hvoraf størstedelen skyldes materielfejl, 36 procent skyldes infrastrukturen og 15 procent var udefrakommende årsager, f.eks. vejrlig og påkørsler. DSB S-togs andel i årsagerne til forsinkelser er steget fra 44 procent i 1999 til de førnævnte 49 procent i 2000. Det skyldes blandt andet en stadig ældre materielpark, idet 27 procent af den manglende rettidighed netop er forårsaget af fejl på det gamle materiel.

Trygheden i fokus DSB S-tog arbejder fortsat på at øge trygheden, som i 2000 dog blev påvirket i negativ retning, idet et antal S-togsrevisorer blev tilknyttet opgaver i forbindelse med tunnelbyggeriet på Nørreport Station.

Den 1. august startede en forsøgsordning med særlige vagter på S-togsstationerne Ishøj, Hundige og Greve. Opgaven løses af EuroCode, der er et multietnisk vagtselskab. Vagtordningen blev indført for at skabe mere tryghed på stationerne i aftentimerne.

14:57

15:00 15:02 15:05 15:07

Nye S-tog Efter at have været ude af drift i mere end fem måneder kom de foreløbig 17 nye S-togssæt igen ud at køre i midten af juli. DSB S-tog besluttede den 11. februar at tage togene ud af drift efter en afsporing den 18. januar under rangering ved Valby Station. Afsporingen skete ved lav fart og medførte kun materielskade.

Den fornyede tilladelse til at køre blev givet af Jernbanetilsynet, efter at togene havde gennemgået flere mindre tilpasninger, bl.a. i affjedringssystemet.

Perioden uden nye S-tog blev håndteret ved en langsommere udrangering af de gamle togsæt. Og en del S-tog kørte med færre vogne end planlagt. Begge dele forårsagede ulemper for kunderne.

De nye S-tog er med deres 30 procent flere siddepladser end de gamle tog DSB S-togs vigtigste satsning for et bedre produkt og dermed flere passagerer. Ved udgangen af 2000 var der leveret 27 nye S-togssæt, hvoraf 26 var sat i drift. Samtlige 120 bestilte nye S-togssæt forventes fortsat at være leveret og i drift ved udgangen af 2005.

Tunnelbyggeri på Nørreport Station Byggeriet af en 40 m lang underjordisk tunnel mellem Nørreport Station og den fremtidige Metro-station gik i gang den 20. marts 2000. Anlægsperioden, der forventes at vare 30 måneder, forudsatte omfattende ændringer på stationen og dermed for ind- og udstigningsforholdene for passagererne. DSB S-tog var forberedt på påvirkninger af driften og mulige indtægtstab. Takket være grundig planlægning af kundeinformation, trafikafvikling, sikkerhedsvurderinger og specialuddannelse af involveret personale blev generne fra byggeriet mindre end først forventet.

50 S-togsrevisorer og 18 perronguides er knyttet til opgaven med kundeservice m.m. på stationen.

Ringbanen Ringbaneprojektet var i efteråret 1999 fremlagt til offentlig høring, og den 26. maj 2000 vedtog Folketinget anlægsloven. I Ringbanen, som bliver en tværgående S-togsforbindelse i Københavns periferi, indgår seks nye stationer. Første etape er Flintholm Station, som anlægges, hvor Ringbanen krydser Frederikssundbanen og den kommende Metro-forbindelse til Vanløse. Forbindelsen tages i brug i slutningen af 2003, mens selve stationen i Vanløse (minus Metro-delen) kan benyttes i slutningen af 2002. Det første officielle spadestik blev foretaget af trafikminister Jacob Buksti den 20. september 2000.

Anlægsarbejdet med at fjerne de gamle banedæmninger og broer var i fuld gang ved årets slutning. Projekteringen af stationsbygninger, forpladser og perroner på Flintholm var fuldført ved udgangen af 2000, mens de øvrige Ringbane-stationer var under planlægning.

35

15:10 15:12

Rettidighed S-tog: inklusiv Lille Nord 1995-2000 100 95 90 85 80 95

96

97

98

99

00

15:15 15:17

15:20 15:22 15:25 15:27

Ballerup-Frederikssund Arbejdet med anlæg af det nye ekstra spor fra Ballerup til Frederikssund er forløbet planmæssigt i 2000. Således kunne første etape af dobbeltsporet frem til Veksø tages i brug den 26. november. Samtidig med indvielsen af det nye spor blev den nye station, Kildedal mellem Måløv og Veksø, taget i brug. Kildedal skal betjene kommende bolig- og erhvervsområder nær stationen i Ballerup, Stenløse og Ledøje-Smørum kommuner. Ved Kildedal Station er der desuden anlagt et Parkér og Rejs-anlæg med videoovervåget parkering for i første omgang 100 biler.

Den ekstra sporkapacitet til Veksø betød, at linie H+ blev forlænget til Veksø, så stationerne mellem Ballerup og Veksø kunne betjenes med 10 minutters frekvens til og fra København i dagtimerne.

Lille Nord Efter at Lille Nord, strækningen Hillerød-Helsingør, i en årrække har hørt ind under DSB S-tog, aftalte regeringen og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) den 3. maj 2000 principielle ændringer for fremtiden.

På samme måde som amterne overtager privatbanerne i resten af landet, overtager HUR privatbanerne i hovedstadsområdet. Lille Nord har længe haft en slags uformel privatbanestatus med særligt materiel, egne køreplaner o.s.v. og er derfor kommet med i ændringerne.

36

15:30

For Lille Nord sker overdragelsen af infrastrukturen fra Banestyrelsen den 1. januar 2001, mens HUR først overtager ansvaret for driften fra den 1. juli.

Ved overtagelsen indtræder HUR i statens kontrakt med DSB S-tog om togdriften på strækningen. DSB S-tog fortsætter imidlertid driften af Lille Nord foreløbig frem til den 1. januar 2005. DSB S-tog ejer fortsat Lille Nordtogene.

Flere rejsende Med den fortsatte levering og indsættelse af ca. 20 nye S-tog om året, og en gradvis rejsetidsreduktion på alle linier på op til 15 procent, står DSB S-tog godt rustet til fremtiden.

Målet er en stigning i passagertallet fra i 2000 ca. 92 millioner rejsende til 109 millioner i 2005. Det er et ambitiøst, men realistisk mål, som ud over de nye S-tog bygger på flere andre forudsætninger. Udbygningen af Ballerup-Frederikssund-fingeren med et ekstra spor og en fordobling af frekvensen til 10 minutters drift er vigtig. Også Ringbanen med S-tog i fem minutters drift forventes at medvirke til en meget betydelig del af denne passagerfremgang. Hertil kommer, at den kollektive trafik i hovedstadsområdet kan forvente et generelt løft i forbindelse med åbningen af Metroen i København i 2002.

15:32 15:35 15:37

15:40 15:42 15:45

15:47

Kl. 15:47 S-togsrevisorerne Irina Nomis og Pablo Cardemil pü Ishøj Station. Ud over at yde service og kontrollere billetter og kort i S-togene bidrager S-togsrevisorerne med deres synlighed til kundernes oplevelse af tryghed under rejsen.

15:50 15:52 15:55 15:57

16:00 16:02 16:05

DSB Gods : Transporteret gods i mio. : tonkilometer 1996-2000: : 2.500

Som det fremgår af Ledelsens beretning (side 4) blev de to forretningsområder, DSB Stykgods og DSB Vognladning, henholdsvis solgt i 2000 og fusioneret pr. 1. januar 2001.

2.000

Selv om adgangen til at drive jernbanegodstrafik i Danmark blev givet fri i 1999 mærkede DSB Gods kun i begrænset omfang konkurrencen fra andre operatører i år 2000.

1.500

1.000

500

0 96

97

98

99

00

T

Kerneproduktet i DSB Gods var transporter af hele vognladninger samt kombienheder, der udføres som importog eksporttrafik, transittrafik og national trafik. Transporterne blev afviklet som enkeltvognstrafik og som heltog.

StykgodsT Vognladning konventionelT Vognladning kombiT Transit – kombi og konventionel

: Transporteret gods Ł i tusind ton 1996-2000

Taulov terminalen Kombiterminalen i Taulov er i løbet af året blevet udvidet, og der er blevet anlagt depot- og udtræksspor. Anlægsarbejderne, der udgør en investering på ca. 100 millioner kr., blev planmæssigt afsluttet ved udgangen af august 2000.

Nye EG-lokomotiver DSB Gods modtog i løbet af året de 13 seksakslede flerstrømslokomotiver, der var blevet bestilt hos Siemens Krauss Maffei i Tyskland. De 13 EGlokomotiver er med deres knap 9.000 hk nogle af de stærkeste lokomotiver i Europa. EG-lokomotiverne er indkøbt til transittrafikken via Danmark.

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0 96

97

98

99

00

T

StykgodsT Vognladning konventionelT Vognladning kombiT Transit – kombi og T konventionel

38

Nye aktiviteter skal forbedre kundetilfredsheden Via kundetilfredshedsundersøgelser og regularitetsmålinger gennemførte DSB Gods løbende målinger og opfølgning på kvaliteten af sine ydelser. Åbningen af Øresundsforbindelsen og de indkøringsproblemer, der har været i den forbindelse, har desværre givet sig udslag i et mindre fald i kundetilfredsheden. Der er derfor iværksat målrettede aktiviteter, der kan forbedre kvaliteten.

Nye initiativer via Øresundsforbindelsen Betydningen af Øresundsforbindelsen afspejles i de indtjeningsmæssige forventninger, der stilles til transittrafikken – et forretningsområde, der sammen med import- og eksporttrafikken vil udgøre en stadig større del af den samlede forretning. Samtidig har det været muligt at oprette en række nye hel- og shuttletog mellem Sverige og Danmark. Den 28. august 2000 kørte det første shuttletog mellem Høje Taastrup og Årsta (Stockholm) med en fast daglig afgang i hver retning. Som ventet har åbningen af Øresundsforbindelsen været præget af store tekniske vanskeligheder, der er forbundet med grænseoverskridende godstrafik på jernbane. Det er imidlertid lykkedes at forbedre produktionskvaliteten mærkbart.

16:07

16:10 16:12 16:15 16:17

16:20 16:22

DSB’s medarbejdere

Velkvalificerede, motiverede og engagerede medarbejdere er vigtigere end nogensinde og en afgørende forudsætning for, at DSB kan fortsætte tilpasningen til konkurrencesituationen.

2000 (DSB ekskl. S-tog)

363

Antal rekrutterede på månedsløn (S-tog)

196

Personalepolitik i praksis Den fortsatte organisationsudvikling i DSB betyder, at personalepolitikken ikke kun må være udtryk for hensigtserklæringer, men også efterleves i praksis. I 1999 blev personalepolitikkens ramme skabt i form af en ny samlet personalepolitik, og arbejdet med at fylde rammen ud er blevet videreført i 2000. Centralt for DSB’s politik på uddannelsesområdet er medarbejdernes kompetenceudvikling, mens der i personalepolitikken lægges vægt på emner som: • Uddannelse og udvikling • Omstilling • Det hele menneske, arbejdsliv – familieliv • Arbejdsmiljø • Socialt engagement Den nye personalepolitik implementeres lokalt i de enkelte divisioner i et tæt samarbejde med de respektive samarbejdsudvalg.

Færre medarbejdere DSB har gennem de seneste år gennemført en løbende tilpasning af arbejdsstyrkens størrelse, og siden 1995 er antallet af medarbejdere faldet med 20 procent.

Ikke mindst i gruppen af ældre medarbejdere oplever DSB et stort frafald.

Derfor har DSB arbejdet ihærdigt på at forbedre seniorpolitikken, så andelen af ældre medarbejdere kan blive øget i fremtiden. Det er DSB’s mål at fremstå som en attraktiv arbejdsplads for både yngre og ældre medarbejdere.

12

Antal fratrådte/afskedigede på 1.311

10

178

8

Tjenestemandsproblematikken DSB stoppede i 1996 med at ansætte tjenestemænd. Det betyder, at der i dag er ansat 65 procent tjenestemænd og 35 procent overenskomst- og kontraktansatte.

6

månedsløn (DSB ekskl. S-tog)

Derfor arbejdes der kontinuerligt med de områder, der tilsammen danner rammen for gode attraktive arbejdspladser i DSB.

Antal medarbejdere Ł 1996-2000 (tus.)

Antal rekrutterede på månedsløn

Antal fratrådte/afskedigede på månedsløn (S-tog)

4 2 0 96

Tjenestemandsbegrebet har været kraftigt debatteret de seneste år. For DSB er der både fordele og ulemper ved ansættelsesformen.

98

99

00

TotalT Heraf tjenestemænd Note: Opgjort i årsværk, inkl. jobtræning, Ł puljejob og løse ansættelser.

Tjenestemænd er erfaringsmæssigt en meget loyal og stabil arbejdsgruppe, som ikke kan strejke, og som skal acceptere, at de kan blive forflyttet.

Det giver alt andet lige virksomheden en større fleksibilitet.

For DSB’s tjenestemænd gælder, at de som statstjenestemænd ikke skal arbejde i et selskab, hvor staten ikke har den overvejende indflydelse.

Det betyder f.eks., at en tjenestemand – i modsætning til en overenskomstansat – ikke er forpligtet til at følge med over i det nye selskab, hvis virksomheden skifter ejer. Hvis en tjenestemand ikke vil følge med over i den nye virksomhed, er DSB forpligtet til at finde en anden passende stilling eller afskedige vedkommende med rådighedsløn.

97

: Gennemsnitsalder Ł 1996-2000 50

40

30

20

10

0 96

97

98

99

00

MændT

Rådighedsløn betyder, at DSB skal betale løn i en tre måneders opsigelsesperiode, rådighedsløn i tre år og endelig en varig pension. DSB’s gennemsnitlige udgifter kan

Kvinder Note: Opgjort i årsværk, inkl. jobtræning, Ł puljejob og løse ansættelser.

39

16:25 16:27

16:30 16:32 16:35 16:37

således opgøres til en samlet udgift på ca. 2,0 millioner kr. pr. tjenestemand som afskediges.

16:40

Endelig har tjenestemændene et stærkt afskedigelsesværn, som udløser varig pension, hvis en medarbejder afskediges på grund af manglende kvalifikationer eller samarbejdsevner.

Tjenestemændenes lønsystem er i høj grad anciennitetsbestemt i op til 26 år.

I forhold til "markedet" ligger startlønnen under gennemsnittet, mens slutlønnen typisk vil ligge et stykke over.

Omstillingsaktiviteter Alle omstillingsegnede medarbejdere, hvis job falder bort, tilbydes i en periode på seks måneder en række aktiviteter, som f.eks. jobprøvning, udlån eller uddannelse. Det sker med henblik på, at de bliver genplaceret i eller uden for virksomheden.

Tjenestemændenes pensionssystem er attraktivt og betyder en samlet højere omkostning for DSB – ca. 20 procent i bidrag – i forhold til det almindelige pensionsbidrag på mellem 5 og 10 procent.

Sociale ordninger og tiltag,: 2000 (antal medarbejdere)

Flexjob Skånejob Revalidering §55 på grund af helbred Delpension Puljejob Jobkategorier 2000

Andet 0

50

100

150

200

Årsager til fratrædelse 2000

Ansættelse i andenŁ DSB-virksomhed Egen opsigelse

JernbanearbejdereU

Alder/efterløn

3%T

Kontor- og edb- personaleU

25%T

LokomotivpersonaleU

20%T

StationspersonaleU

17%T

TeknikerpersonaleU

4%T

Sygdom m.m.

Andre årsager, herunderŁ bl.a. afskedigelse 0

75

150 225 300 375 450

Håndværkere og depotpersonaleU10%T TogpersonaleU

DSB ekskl. S-togT

12%T

Elever, lærlinge, praktikanterU

2%T

ØvrigeU

7%

S-tog Note: Tallene er ekskl. jobtræning og puljejob

40

Arbejdet varetages af decentrale jobbørser og af Den særlige Jobbørs, der foretager genplaceringer på tværs af virksomheden.

Jobcenter Den særlige Jobbørs har eksisteret siden 1996, men i forbindelse med Overhead-projektet er jobbørsen udvidet med to jobcentre. Centrene ledes af et privat genplaceringsfirma, der har til opgave at finde beskæftigelsesmuligheder uden for DSB. Perioden på seks måneder, hvor en overtallig medarbejder er placeret i Den særlige Jobbørs, er længere end perioden for det almindelige opsigelsesvarsel.

DSB har længe arbejdet med en række rationaliseringsprojekter, herunder P2000 og ranger- og klargøringsprojektet, som er omtalt i kapitlet ”DSB klar til konkurrencen”. Projekterne har medført, at et stort antal medarbejdere i år 2000 har fået ændrede arbejdsopgaver, ligesom medarbejderstyrken er blevet reduceret med 250 medarbejdere, hvoraf ca. 130 er administrative medarbejdere.

Omstilling af medarbejdere fra Stykgods DSB Stykgods blev pr. 1. august 2000 solgt til Danske Fragtmænd. De tjenestemandsansatte medarbejdere havde ikke pligt til at lade sig ansætte i en privat virksomhed, og 170 medarbejdere valgte at blive i DSB. Disse medarbejdere blev overført direkte til Den særlige Jobbørs.

Kl. 16:40 I DSB’s stationskontor på Københavns Hovedbanegård, hvor telefonist AnneMarie Aanæs er en af "stemmerne" i telefonomstillingen.

Her ekspederes 6.-7.000 opkald i døgnet. De fleste spørgsmål drejer sig om togtider og rejsemuligheder.

For at skabe ekstra jobmuligheder for så mange medarbejdere som muligt, etablerede DSB projekterne "Værn mod graffiti" (16 medarbejdere), "Ekstra Service" (56 medarbejdere) og "Arkivprojektet" (9 medarbejdere). Projekterne omfatter serviceopgaver, som DSB ønsker løst, samtidig med at medarbejderne opnår yderligere arbejdserfaring.

DSB Vognladning i fusion DSB indgik i december 2000 en fusionsaftale med den tysk/hollandske godskoncern Railion om salg af DSB Vognladning.

DSB Vognladning havde pr. 31.12.2000 583 medarbejdere, hvoraf de 524 var tjenestemandsansatte. Aftalen med Railion forudsætter, at i alt 701 medarbejdere, fordelt på 255 lokomotivførere og 446 andre medarbejdere, går med over i den nye virksomhed, Railion Denmark A/S. De 255 lokomotivførere, der er nødvendige for, at det nye selskab kan fortsætte kørslen med godstog, har organisatorisk været placeret i en anden del af DSB, nemlig i DSB Drift, Fremføring.

For medarbejderne i DSB Gods betyder fusionen, at de overenskomstansatte overføres til det nye selskab i overensstemmelse med Virksomhedsoverdragelsesloven, mens tjenestemændene tilbydes et frivilligt udlån fra DSB til Railion Denmark A/S. Ved at lade sig frivilligt udlåne bevarer tjenestemændene alle de hidtidige ansættelsesvilkår, herunder løn, rådighedsløn, pension, arbejdstidsregler m.m.

Derudover vil de pågældende få et særligt tillæg for at lade sig udlåne. Såvel tjenestemænd som overenskomstansatte vil fortsat have fribefordring med DSB.

Orlovsordninger, 2000

Børnepasning Uddannelse Syge slægtninge Orlov til andet 0

30 KvinderT Mænd

41

60

90

120

17:00

17:02

Uddannelsesomkostninger, 2000: i procent fordelt på formål

Efteruddannelse, generelU

36,5%T

Efteruddannelse, DSB-specifikU 37,2%T GrunduddannelseU

26,3%

Uddannelsesomkostninger, 2000: i procent fordelt på emner

EDB/ITU

18%

Salg og serviceU

12%

Sikkerhed og miljøU

9%

KvalitetU

1%

AdministrationU

1%

Faglige tekniske emnerU Pers. udvik., samarb. og kom.U LedelseU AndetU

31% 6%

17:05

17:07

17:10

Flere på resultatløn Som led i DSB’s strategiske arbejde er det besluttet, at der i højere grad skal indgås aftaler om resultatløn. Resultatløn er en integreret del af mål- og resultatstyringen i DSB. Lønnen skal tage udgangspunkt i det fastlagte budget og i en række succeskriterier. Formålet er at skabe større opmærksomhed omkring mål, resultater og succeskriterier samt at skabe en mere direkte sammenhæng mellem de opnåede resultater og lønnen.

Gruppen af øverste chefer fik i år 2000 tilbud om at gå på resultatløn. 39 chefer tog imod tilbuddet. Kontrakterne indeholder mellem fire og otte mål.

Hovedparten af målene er umiddelbart målbare (regnskabstal, antal gennemførte projekter, effektivitetsmål, antal fraværsdage m.v.), mens en del indeholder et skøn over de opnåede resultater (ledelsesmæssig indsats, klima og samarbejde m.v.).

Nye lønsystemer Antallet af medarbejdere, der er gået over til et nyt lønsystem, er fortsat stigende. Ved udgangen af år 2000 havde 68 procent af kontorfunktionærerne sagt ja til i højere grad at være omfattet af et mere fleksibelt lønsystem med individuelle tillæg. D.v.s. væk fra den primært anciennitetsbaserede løn og det puljefinansierede tillægssystem.

2% 20%

Det rummelige arbejdsmarked Det sociale engagement har altid været en fast bestanddel i DSB’s personalepolitik. DSB arbejder således fortsat på at forbedre arbejdsforholdene for medarbejderne, så arbejdsliv og familieliv går op i en højere enhed.

42

17:12

17:15

I DSB’s praktiske personalepolitik og i samarbejdet mellem DSB’s ledelse, medarbejderne og organisationerne lægges der blandt andet vægt på følgende områder: • Ligestilling på tværs af køn, race, hudfarve, politisk anskuelse, seksuel orientering og national, social eller etnisk oprindelse • Sikring af medarbejdere med sociale eller helbredsmæssige problemer • Ansættelse af langtidsledige i puljejobs • Fastholdelse, udvikling og nyttiggørelse af seniorer Det sociale engagement For at give medarbejderne den størst mulige sikkerhed og opbakning i forbindelse med private eller arbejdsmæssige problemer kan DSB via sine personalekonsulenter og psykologer tilbyde råd og vejledning.

Desuden har dele af virksomheden indgået aftaler med et privat firma, der tilbyder akut hjælp til medarbejdere med personlige, arbejdsmæssige eller sociale problemer.

I forbindelse med Overhead-projektet, er alle involverede medarbejdere blevet tilbudt bistand i form af eftermiddagsmøder, som ledes af psykologer. Desuden står både personalekonsulenter og psykologer til rådighed for de medarbejdere, der er blevet opsagt.

Aktiv seniorpolitik Den almindelige samfundsudvikling betyder i disse år, at der i fremtiden vil være færre unge til rådighed på arbejdsmarkedet. Også set i det lys er det vigtigt, at DSB fremtræder som en attraktiv arbejdsplads for både yngre og ældre medarbejdere.

Som led i udformningen af en generel seniorpolitik i DSB er der i år 2000 gennemført en interview-undersøgelse blandt de 55 til 60-årige i DSB’s togpersonale.

17:17

17:20

17:22

En bred vifte af uddannelsestilbud DSB ønsker at være en virksomhed med rammer og holdninger, der tilskynder medarbejderne til at øge deres kompetencer (fagligt, teknologisk og socialt), så den enkelte bliver et mere helt menneske.

Langt fra al udvikling og uddannelse gennemføres via traditionelle kurser.

Det kan også ske som oplæring via kolleger med instruktør og ved selvstudier.

DSB ønsker at fremme læreprocessen gennem alternative uddannelsesmetoder og ved at gøre brug af praktik og udveksling af erfaringer.

DSB tilskynder også til, at en del af uddannelsen foregår uden for arbejdstiden. Det kan – efter individuel vurdering – ske gennem orlov til uddannelse og gennem faglig og personlig udvikling i fritiden.

17:25

17:27

Nogle af udfordringerne på uddannelsesområdet i de kommende år bliver: • systematisk kompetenceudvikling af alle medarbejdere med udgangspunkt i den enkeltes eller gruppens konkrete behov • nye træningsmetoder (f.eks. ved øget brug af forskellige former for IT-teknologi) Uddannelsesomkostninger i DSB og øvrige danske virksomheder, pr. medarbejder pr. år DSB

Øvrige danske virksomheder

(ekskl. Gods)

2.100.000

8.831

Antal medarbejdere Antal uddannelsesdage

5,5

7,8

Ekstern udgift

5.600 kr.

4.400 kr.

Intern lønudgift

7.000 kr.

10.920 kr.

Note: Tallene for ”øvrige danske virksomheder” er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik og Institut for Konjunktur Analyse, IFKA.

Den fremtidige indsats En opgørelse over den samlede uddannelsesindsats i 2000 viser, at der bruges mange kræfter på uddannelse af alle medarbejdergrupper i DSB – også sammenlignet med den gennemsnitlige indsats i andre danske virksomheder på dette område.

DSB’s samlede uddannelsesomkostninger i 2000, opgjort som lønomkostninger pr. uddannelsesdag inkl. de eksterne omkostninger, er på i alt ca. 152 millioner kr.

I de kommende år skal DSB´s medarbejdere have nye kompetencer, hvis virksomhedens strategiske målsætninger skal opfyldes. På den baggrund bliver uddannelsesindsatsen løbende analyseret.

43

17:30

17:32

17:35

17:37

17:40

17:42

17:45

17:47

17:50

Arbejdsmiljøet i DSB

DSB’s arbejdspladser skal være en sikker, sund og udviklende ramme for medarbejderne i det daglige arbejde.

For at sikre attraktive og konkurrencedygtige arbejdspladser vil DSB fortsat udvikle og forbedre arbejdsforholdene, så medarbejdernes fysiske, psykiske og sociale trivsel øges – i arbejdet som i fritiden.

DSB’s visioner på arbejdsmiljøområdet er at: • undgå ulykker • undgå farlige stoffer • undgå nedslidning på grund af tunge løft, arbejdsstillinger eller arbejdsforhold • undgå støj • skabe et godt psykisk arbejdsmiljø og en bedre trivsel • undgå gener på grund af indeklimaet eller arbejdslokalerne Visionerne er DSB’s overordnede retningslinjer for arbejdsmiljøindsatsen.

Retningslinjerne uddybes og suppleres i divisionerne, der har planlagt deres indsats med afsæt i visionerne og i de respektive arbejdspladsvurderinger. For den samlede indsats har divisionerne formuleret mål for de ønskede resultater.

Arbejdsmiljøet i tal For DSB under ét faldt antallet af anmeldepligtige ulykker med 8 procent i forhold til 1999. Da antallet af medarbejdere også er lavere, faldt antallet af ulykker pr. 1000 medarbejdere kun med ca. 5 procent. (Den frasolgte virksomhed, DSB Stykgods, indgår ikke i denne opgørelse, mens DSB Gods Vognladning er inkluderet.)

Vold og trusler om vold, påkørsler og "nær-ved-påkørsler" er et stigende problem, som det også fremgår af det næste afsnit om psykisk arbejdsmiljø.

I år 2000 udgjorde de nævnte kategorier over 25 procent af de anmeldepligtige ulykker og tegnede sig for 15 procent af fraværet som følge af ulykker.

Målsætningen om at nedbringe fraværsdagene pr. ulykke med 27 procent i forhold til 1999 blev ikke nået. Her blev reduktionen ca. 16 procent. Det mindre fravær i forbindelse med ulykker hænger sammen med en bedre opfølgning f.eks. i form af samtaler og hjælpeforanstaltninger.

Tre dødsulykker indtraf i år 2000.

To havde baggrund i trafikale forhold, mens den tredje dødsulykke skete, da en lokomotivfører fik kørestrøm igennem sig under arbejdet med at efterse et holdende tog. Undersøgelserne omkring omstændighederne ved ulykken er endnu ikke afsluttet.

Antallet af sygedage på arbejdsdage pr. medarbejder steg i år 2000 med en procent, hvor målet var at reducere tallet med ti procent. Det er en væsentlig årsag til, at DSB nu intensiverer indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø.

44

DSB realiserede i år 2000 en lang række arbejdsmiljøinitiativer – en del af dem rækker videre i årene, der kommer. Her præsenteres en række eksempler: Psykisk arbejdsmiljø Som nævnt er vold og trusler et stigende problem for DSB. Mens antallet af personpåkørsler faldt fra 1999 til 2000, er antallet af anmeldelser for vold og trusler markant øget, som det fremgår af tabellen.

Et analysearbejde er sat i gang med det formål at sætte ind over for vold og trusler ved hjælp af forebyggende aktiviteter. Konkret er der iværksat følgende: • Øget bemanding i visse tog • Mulighed for at komme i kontakt med omverdenen i alle tog • Samarbejde med politiet i forbindelse med fodboldtog og tog, der kører på særligt belastede strækninger (Kystbanen).

I øvrigt er konflikthåndtering i dag et naturligt led i uddannelsen af personale i salg og togbetjening.

Et andet problemområde knytter sig til påkørsler. Lægger man antallet af påkørsler og "nær-ved-påkørsler" sammen, indløb der i år 2000 142 anmeldelser fra lokomotivførerne mod 108 i 1999.

Kl. 17:40 I InterCityLyn på vej mod København. H.P. Myrup er på vej til København, hvor han skal besøge den nærmeste familie. H. P. Myrup er ekspert i trafikforhold og var – indtil han lod sig pensionere i 1992 – professor i trafikøkonomi.

Salgsskranker Etableringen af hævesænke salgsskranker skrider planmæssigt frem. I år 2000 er de etableret i Silkeborg, Aalborg, Århus H. og Vestre billetsalg på Hovedbanegården i København.

Arbejde i værksteder Arbejdet med at udvikle og indkøbe hjælpeværktøjer, der kan anvendes ved montage og transport, fortsætter. Det samme gælder indsatsen for at reducere brugen af farlige stoffer i arbejdet.

I DSB S-tog er første etape af indsatsen for at sikre arbejdet på togtag afsluttet.

Arbejde i tog Der er iværksat et projekt, der undersøger helkropsvibrationer for personale i IC-tog.

Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med arbejdsmiljøproblemer i det røde materiel, har taget initiativ til, at personalet i disse tog er blevet undervist i god ergonomi og har fået udleveret materiale herom.

Sikkerhedsgrupperne i Fremføring har udarbejdet arbejdspladsvurderinger for indretning af "fremtidens førerrum" til inspiration for arbejdet i IC4-projektet.

Antallet af anmeldelser, Ł DSB Passagertog

300 250 200 150 100

Kontorer og indeklima Forholdene på kontorer forbedres fortsat gennem investeringer i f.eks. nye skrive- og terminalborde, bedre belysning og indeklima.

50 0 Person-Ł påkørsler

Et angreb af skimmelsvampe i Vestre Billetsalg på Hovedbanegården har ført til en totalrenovering af billetkontoret, som også omfattede rensning, oppudsning, gulvbelægning, støjdæmpning samt modernisering af indretningen.

Vold Ł og trusler

Antal anmeldelser 1999T Sygedage 1999T Antal anmeldelser 2000T Sygedage 2000T T T

Note: Antallet af sygedage i forbindelse T med personpåkørsler kan overvejende T henføres til ét tilfælde.

45

18:17

18:20 18:22 18:25 18:27

Jernbane- og rangerarbejdet blev i 1999 optaget på Arbejdsministeriets liste over de ti mest belastede jobgrupper med særligt mange arbejdsskader. En bred vifte af initiativer har betydet, at ulykkesfrekvensen er blevet næsten halveret sammenlignet med 1995. Blandt de aktuelle initiativer kan nævnes: • Anlægsarbejder, der skal forbedre terræn- og belysningsforholdene på DSB’s rangerarealer, er færdige. Det er samtidig aftalt med Banestyrelsen, at deres arealers beskaffenhed skal følge en hertil udarbejdet standard.

• Sammen med Banestyrelsen har DSB udarbejdet en procedure for en fælles gennemgang og vurdering af sporkvaliteten på Banestyrelsens arealer.

Sporkvaliteten på DSB’s ranger-arealer bedømmes efter de samme retningslinier.

I år 2000 gennemførte DSB tre projekter for at forbedre arbejdsmiljøet inden for rangering. Projekterne er gennemført med tilskud fra Arbejdsministeriets sundhedspulje vedrørende særligt farlige jobs.

Projekterne er: • "Uddannelse af sikkerhedsorganisationen på jernbane- og rangerområdet i ulykkesforebyggelse".

• "Nye formidlings- og motivationsmetoder med henblik på forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer på rangerområdet".

• "Arbejdspladsvurderinger på rangerområdet".

Projektet "Arbejdsstillinger og tunge løft ved banearbejde" gennemføres i Banestyrelsens regi, men DSB følger projektet på nært hold.

46

18:30 18:32

Systematisering af arbejdsmiljøarbejdet Der er taget en række initiativer på dette område: • Salg & Stationer har udarbejdet en metode i miljørigtig projektering, hvor arbejdsmiljøet indgår • Drift har udarbejdet en metode for "internt tilpasset tilsyn" på basis af oplæg fra Arbejdstilsynet • Gods har indført en database til at håndtere arbejdspladsvurderinger • Passagertog har sat en årlig arbejdspladsvurdering i system Uddannelse Hovedvægten har ligget på den fornyede lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for de medlemmer af sikkerhedsgruppen, der er uddannet før 1. april 1991. Alle har nu gennemgået uddannelsen.

Drift har i den forbindelse udsendt en plakatserie, som i billede og tekst fokuserer på de emner, som uddannelsen berører.

Selv om hovedvægten af uddannelsesaktiviteterne har ligget på den lovpligtige uddannelse, har et stort antal medarbejdere gennemgået et af de generelle kurser: Arbejdsmiljøkursus for arbejdsledere, systematisk arbejdsmiljø-arbejde og sikkerhedsgruppens gennem-slagskraft.

18:35 18:37

18:40 18:42 18:45 18:47 18:50

Arbejdsmiljø – årsopgørelse på måltal 2000

Måleparametre for arbejdsmiljøindsatsen

1997

1998

1999

2000

Sygefravær Pr. medarbejder - kalenderdage

16,5

16,6

16,2

16,1

- arbejdsdage

12,1

12,2

12,0

12,2

Anmeldepligtige pr. 1.000 medarbejdere

57,4

60,0

54,6

48,4

Ulykker uden fravær

45,4

55,7

55,1

65,8

19,1

16,8

13,3

15,2

13,2

16,4

14,6

Arbejdsulykker

Fravær som følge af arbejdsulykker Dage pr. ulykke (inkl. tilbagefald) - direkte Dage pr. medarbejder (inkl. tilbagefald)

1,1

1,0

0,8

0,8

- direkte

0,9

0,8

0,7

0,7

47

18:52 18:55 18:57

19:00 19:02 19:05

19:07

Miljø Jernbanen – en miljøvenlig transportform Det er DSB's mål at udnytte jernbanens fordele som en sikker, hurtig og miljøvenlig transportform gennem en bred indsats på miljøområdet.

Miljøet er ikke den vigtigste faktor, når forbrugerne vælger transport. Miljø er derfor heller ikke DSB’s vigtigste argument over for kunderne. Men det er væsentligt for DSB, at kunderne med god samvittighed kan vælge toget – også ud fra en miljømæssig betragtning.

Den største del af DSB's miljøbelastning er energiforbruget til fremdrift af togmateriel samt den luftforurening og støj, der opstår i den forbindelse. Men også vedligeholdelse, salg og administration belaster miljøet. DSB's samlede miljøindsats retter sig derfor mod alle aktiviteter.

DSB’s miljøstrategi DSB’s miljøpolitik er formuleret således: ”Det er DSB’s mål at udnytte jernbanens fordele som miljøvenlig transportform.

DSB's totale energiforbrug Ł fordelt på aktiviteter

DSB vil aktivt bidrage til, at transportsektorens miljøbelastning pr. personkilometer og tonkilometer bliver mindre. Det vil vi gøre ved at tilbyde konkurrencedygtig transport med mindst mulig miljøbelastning.

Vi vil sikre, at alle aktiviteter, der er tilknyttet DSB's drift, planlægges og gennemføres så skånsomt som muligt for miljø og mennesker."

Togkørsel>

87%A

Øvrige aktiviteter/A produktion>

13%

48

DSB’s arbejde med at realisere miljøpolitikken tager udgangspunkt i "DSB Miljøstrategi 1999-2002". Her har DSB opstillet målsætninger inden for områderne • Miljøledelse • Luftforurening • Støj • Kemikalieforbrug • Jordoprydninger • Ressourceforbrug og affaldshåndtering i forbindelse med arealer og bygninger • Uddannelse • Miljøhensyn som forebyggende indsats • Formidling og dialog Åbenhed omkring miljøspørgsmål er et vigtigt bidrag til fremskridt. Derfor er det tilstræbt at give en både nuanceret og retvisende fremstilling af miljøarbejdet og miljøbelastningen.

Miljøbelastning fra DSB's produkter Trafik giver anledning til miljøpåvirkninger i både nærmiljøet og på det globale plan. I nærmiljøet er der primært tale om støjgener og forringet luftkvalitet i form af forurening fra partikler, svovl og kvælstofoxider fra dieselforbruget. På globalt plan er fokus rettet mod CO2-udledninger og deres betydning for drivhuseffekten.

Jernbanens støjbelastning Støjen fra kørsel på jernbanestrækninger afhænger af typen af togmateriel, skinnerne og togenes vedligeholdelsestilstand samt frekvensen af tog. DSB's nyere materiel giver generelt færre støjgener end det ældre materiel. DSB har ansvaret for vedligeholdelsen af togmateriel samt hvilken type togmateriel, der anvendes.

Støjafskærmning langs banerne og vedligeholdelse af skinnerne påhviler Banestyrelsen.

19:10 19:12 19:15 19:17

19:20 19:22 19:25

Kl. 19:25 Ved salgsskranken på Odense Banegård Center. Salgsassistent Dorthe Rabæk Jensen er i færd med at ekspedere en kunde.

I gennemsnit ekspederes ca. 2300 billetter om dagen fra billetsalget i Odense.

19:27

19:30 19:32 19:35 19:37

Miljøbelastningen i måle-0 enheden µPE for 1 person0 på udvalgte strækninger 0 0 Holte til København H Nyt S-tog S-tog øvrige Bil Bus 0

0,2

0,4

0,6

0,8

Silkeborg til Skanderborg0 MR IC3 Bil Bus 0

0,2

0,4

0,6

0,8

Århus til København H IC3

DSB's nye S-tog giver en mærkbar reduktion af støjgenerne for naboer til S-togsstrækninger. På grund af en afsporing i begyndelsen af 2000 blev de nye S-tog midlertidigt taget ud af drift.

I stedet blev de ældre S-tog indsat, hvad der havde direkte negative konsekvenser for støj og vibrationer på de pågældende strækninger. I 2006 vil så godt som alle de gamle S-tog være udrangeret.

I år 2006 vil DSB have modtaget alle sine IC4-togsæt og vil som hovedregel ikke længere køre med lokomotiver og passagervogne. Disse togsæt har et andet bremsesystem, der bl.a. reducerer lyden af hvinende bremser. Selv om togsættene generelt støjer væsentligt mindre end de lokomotivtrukne tog, kan den øgede frekvens af tog betyde, at støjen på nogle jernbanestrækninger vil være uændret eller kun vil falde en smule.

Bil* Fly 0

3

6

9

12

15

*Via Storebælt

Kastrup til Malmø C Øresundstog Bil 0

0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 DrivhuseffektA Fotokemisk ozondannelseA ForsuringA Næringssaltsbelastning

Jernbanens energiforbrug og luftforurening De fysiske love giver jernbanen en miljøfordel. Jernbanen er miljømæssigt bedre end vejtrafikken på grund af en mindre luft- og rullemodstand. Desuden har toget større mulighed for at køre jævnt med færre opbremsninger og accelerationer. Rullemodstanden er betydelig større for dæk imod asfalt end imellem skinne og jernhjul. Luftmodstanden falder for de efterfølgende vogne/togsæt i forhold til det første. To sammenkoblede togsæt eller jernbanevogne bruger med andre ord ikke dobbelt så meget energi som et enkelt togsæt/vogn.

50

19:40 19:42

Jernbanens miljømæssige fordel pr. transporteret enhed vokser med antallet af passagerer. Det betyder ikke, at et tog kun har en miljømæssig fordel, når det er fyldt helt op. Et MR-togsæt med plads til 132 har med 18 passagerer f.eks. samme CO2-udledning pr. personkilometer som en mellemklassebil med katalysator.

GTA-planen og det fremtidige materiel Med DSB's plan "Gode Tog til Alle" vil DSB tilbyde passagererne et mere attraktivt produkt med hyppigere afgange på faste minuttal samt nye komfortable tog. Med et mere konkurrencedygtigt produkt øger DSB mulighederne for, at en større del af persontransporten i Danmark foregår med jernbanen. DSB bidrager dermed aktivt til, at transportsektorens miljøbelastning pr. personkilometer kan reduceres.

DSB forventer et øget udbud af pladskilometer for regional- og fjerntrafikken. Forøgelsen medfører, at DSB's samlede miljøbelastning vokser, men på grund af et nyt og mere energieffektivt materiel falder energiforbruget pr. pladskilometer.

Indsættelse af nye S-tog giver et fald i bruttoenergiforbruget. Selv om antallet af pladser øges, og rejsetiden nedsættes, forventes en samlet reduktion på ca. 25 procent.

19:45 19:47

19:50 19:52 19:55 19:57

Diesel contra el I forbindelse med DSB's investering i nyt materiel har det været diskuteret, om investeringerne ville have en større miljømæssig effekt, hvis man i stedet satsede på en elektrificering af de jernbanestrækninger, der endnu mangler at få strømførende ledninger.

Selv om miljøforholdene ikke er det vigtigste argument for planen "Gode Tog til Alle", er der god miljømæssig fornuft i at investere i nye tog. Hvis de nye tog ikke blev købt – eller beslutningen herom udskudt – ville muligheden for at tiltrække flere kunder til jernbanen gå tabt. Flere danskere ville i den situation vælge bilen, der alt andet lige indebærer en stigning i transportsektorens samlede miljøbelastning.

DSB har i forbindelse med sine indkøb af nye tog lagt vægt på miljøet og stillet krav om motorer, der lever op til EURO III-normen for tunge vejkøretøjer. Med de nye togsæt får DSB således mere miljøvenlige dieselmotorer.

DSB forbedrer ligeledes det eksisterende materiel. IC3-togsættenes motorer vil blive udskiftet til motorer, der lever op til de samme krav, som er stillet til de nye IC4-togsæt. Det vil bl.a. reducere partikelforureningen med 40 procent og NOx-udledningen med 60 procent. DSB undersøger sideløbende muligheden for at udvikle filtre til IC3-togsættene.

20:00

Fordeling mellem nyt støjsvagt Ł og gammelt togmateriel i Ł 2000 og 2006 0 (andel af pladskm i pct.)

100 90 80 70 60

DSB har i samarbejde med en leverandør planlagt at teste en ny type filter til MR-togsæt. Falder testen positivt ud, forventer DSB, at filtrene vil kunne reducere partikel-, HC- og CO-forureningen med op til 90 procent, mens NOxforureningen kan reduceres med op til 30 procent.

50 40 30 20 10 0 00

Ældre mere støjende togmaterielA

De nævnte aktiviteter vil tilsammen reducere miljøbelastningen fra DSB’s dieseltog betydeligt. Eltog vil dog stadig give mindre forurening end dieseltog.

Forkortelse

Betydning

Miljøeffekt

CO2 SO2

Kuldioxid

Drivhuseffekt

Svovldioxid

Forsuring

NOx

Kvælstofoxider

Sundhedsskadeligt

06

Nyere mindre støjende materiel

Støj fra nye og gamle S-tog 0 målt ved 100 km/t. 0 (dB(A))0

Forsuring Næringssaltbelastning CO

Kulilte

Drivhuseffekt

Nye S-tog

Sundhedsskadeligt

2. gen. S-tog

Fotokemisk ozondannelse HC

Kulbrinter

0

Drivhuseffekt

20

40

60

80

100

Fotokemisk ozondannelse Partikler

Partikler

Forkortelse

Enhed

Sundhedsskadeligt

GJ

GigaJoule

Energienhed (109 joule)

PE

Personækvivalent

Måleenhed for vægtede

0 Støj målt fra passagertog 0 ved 140 km/t Ł (dB(A))0

miljøeffekter

Bn-vogne IC3

Euro-normen er en europæisk norm, der opstiller grænseværdier for, hvad en

0

given motor til store lastbiler må udlede af hhv. NOx, CO, HC og partikler

51

20

40

60

80

100

20:02 20:04 20:06 20:08 20:10 20:12 20:14

Årets indsats og resultater

DSB's bruttoenergiforbrug Ł til rullende materiel

6 5

Miljøledelse DSB har i 2000 arbejdet på at udvikle og forbedre sine værktøjer til miljøarbejdet. Håndbøger til miljørigtig projektering og håndtering af både eksisterende og ny jordforurening er udarbejdet. Håndbøgerne vil blive taget i brug overalt i DSB i løbet af 2001.

4

I tilknytning til sin grønne indkøbspolitik har DSB udarbejdet en handlingsplan, der skal sikre, at politikken bliver omsat til virkelighed. Som et konkret resultat af indkøbspolitikken blev DSB den 26. september 2000 medlem af Elsparefondens A-klub.

3 2 1 0 96

97

98

99

00

ElA

I 2000 har DSB stillet miljøkrav til 16 procent af de rammeaftaler, koncernen har indgået.

Diesel Enhed: 1 PJ = 1 million GJA A

Siden 1994 har DSB arbejdet med at opbygge en database for miljødata fra de enkelte DSB-enheder – en database, der ventes at være færdigudviklet i 2001. Målet er at skabe et samlet overblik over DSB's forbrug og forsyne de enkelte DSB-enheder med et praktisk styringsværktøj.

Energiforbrug og luftforurening Som led i en ændring af software til IR4-togsæt blev energisparefunktionen forbedret, så energiforbruget for parkerede togsæt kunne reduceres med ca. 25 procent årligt (1 GWh/år). Det svarer til én procent af det samlede energiforbrug til IR4-togsæt. Når et togsæt, der holder stille, overhovedet bruger energi, skyldes det, at toget af hensyn til personale og de første passagerer, skal have en vis temperatur.

52

I de nye S-tog findes en funktion, der udstyret med de relevante oplysninger om strækning og køreplan, giver mulighed for energioptimal kørsel. DSB udnytter i dag denne mulighed på enkelte strækninger, og vil løbende indlægge de nødvendige oplysninger for de øvrige strækninger. Også for passagertog arbejder DSB på værktøjer til energioptimal kørsel. Erfaringer fra udlandet indikerer, at DSB kan spare op til fem procent på energiforbruget til fremdrift ved energioptimal kørsel.

Fra d. 1. januar 2000 har DSB udelukkende indkøbt svovlfattig diesel. SO2udledningen fra det dieseltrukne materiel er dermed reduceret med 90 procent, svarende til ca. 40 tons årligt.

Skiftet forventes desuden at have resulteret i et fald i partikel-udledningen på 5-10 procent.

Udvikling i energiforbrug og luftemissioner I 2000 er DSB's samlede energiforbrug til fremdrift faldet svagt. Antallet af togkilometer er samlet set steget. Elforbruget udgør 38 procent af det samlede energiforbrug til fremdrift.

Udviklingen i forhold til 1999 viser, at: • den totale miljøbelastning er faldet marginalt som følge af et marginalt lavere energiforbrug. Den renere diesel betyder et samlet fald i DSB's SO2-udledning på ni procent • miljøbelastningen pr. personkilometer for S-tog er faldet en smule. Det skyldes både et lavere elforbrug pr. pladskilometer og en højere belægningsgrad • miljøbelastningen pr. personkilometer for passagertog ekskl. dieseltrukne vogne er faldet. Faldet fra 1999 til 2000 skyldes højere belægning, mens faldet fra 1998 til 1999 skyldes en bedre energieffektivitet og renere elproduktion • miljøbelastningen pr. nettotonkilometer for elgodstog er stort set uændret.

20:16 20:18 20:20 20:22 20:24 20:26 20:28

0 DSB samlede miljøbelastning fra 0 rullende materiels luftforurening0 (kPE/år)

Miljøbelastning fra passagertog 0 ekskl. tog fremført af diesellok.0 (µPE/personkm)

Miljøbelastning 0 fra S-tog0 (µPE/personkm) 20,0

20,0

17,5

17,5

15,0

15,0

12,5

12,5

10,0

10,0

7,5

7,5

5,0

5,0

2,5

2,5

150

120

90

60

30

0,0

0,0 96

97

98

99

00

0 98

99

96

00

98

99

00

DrivhuseffektA

DrivhuseffektA

DrivhuseffektA

Fotokemisk ozondannelseA

Fotokemisk ozondannelseA

Fotokemisk ozondannelseA

ForsuringA

ForsuringA

ForsuringA

Næringssaltsbelastning

Næringssaltsbelastning

Næringssaltsbelastning

0 Miljøbelastning fra elgodstogA0 (µPE/nettotonkm) 5

4

3

2

1

0 98

97

99

00

DrivhuseffektA Fotokemisk ozondannelseA ForsuringA Næringssaltsbelastning Enhed: µPE/personkm Ł (mikro-Person Ekvivalent)

53

20:30 20:32 20:34 20:36 20:38 20:40 20:42

Elforbrug i bygningerA(GWh) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 96

97

98

99

A

00

Varmeforbrug (graddage-0 korrigeret) (GWh) 80 70

Bekæmpelse af støjgener DSB har igennem flere år målt kvaliteten af hjulene for at kunne udtage de rette hjul til vedligeholdelse. Hjulkvaliteten har betydning for både komfortabel kørsel og støjniveauet ved kørsel. I 2000 har DSB indført et nyt system til måling af S-togenes hjulkvalitet. Et lignende system forventes indført for regional- og fjerntog i 2001.

En anden støjkilde er opbremsninger.

En udskiftning af bremsebelægningen med en ny type, der reducerer bremsehvinene på de ældre S-tog, blev igangsat i 1999. Ved udgangen af 2000 har 80 procent af de ældre S-tog fået ny bremsebelægning. De nye S-tog har elektriske bremser, der ikke medfører bremsehvin.

El-, vand- og varmeforbruget i bygninger og på arealer For at reducere ressourceforbruget bestræber DSB sig på at inddrage miljøhensyn så tidligt som muligt i planlægningsprocessen, lige som der udarbejdes energiplaner, der rummer forslag til renere teknologi for de enkelte faciliteter.

60 50 40 30 20 10 0 96

97

98

99

00

A

0 Vandforbrug (1.000 m3) 600

DSB's medlemskab af Elsparefondens A-klub betyder, at DSB har forpligtet sig til at købe A-mærkede energiforbrugende apparater (bl.a. lyskilder, kontormaskiner og hårde hvidevarer) med mindre særlige forhold gør sig gældende.

brugsvand og de resterende ti procent er regnvand opsamlet fra centerets tag.

Vaskevandet bliver i genbrugsanlægget renset for tungmetaller, partikler, olie og fedt. Klargøringscenteret har desuden sit eget naturgasfyrede kraftvarmeværk.

Varmen herfra anvendes direkte på klargøringscenteret, mens den producerede elektricitet sælges.

Sideløbende med at der gennemføres energibesparende foranstaltninger, forbedrer DSB sin registrering af el-, vandog varmeforbrug. Derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne de enkelte års forbrug. Frem til 2002 installerer DSB supplerende målere for at øge dokumentationen for forbrug.

I år 2000 faldt vandforbruget betydeligt sammenlignet med tidligere år. Det skyldes først og fremmest, at der ikke er konstateret ledningsbrud, som det har været set tidligere år.

Færre sundhedsfarlige kemikalier DSB har også i 2000 arbejdet målrettet på at reducere antallet af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier. Især har der været fokus på kemikalier, der indeholder kræftfremkaldende stoffer. "Hitlister", der gør det lettere at vælge miljø- og arbejdsmiljøvenlige produkter, er et godt arbejdsredskab. DSB har indtil videre opstillet hitlister for 35 ud af 115 kemikaliekategorier.

Antallet af kemiske produkter

DSB har i 2000 opstillet forretningsgange for miljørigtig projektering. Miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med byggesager.

500 400 300

Antal I alt

Indeks

2000

2000

1999

1.196

64

62

25

32

48

175

53

56

191

52

55

274

55

53

Med kræftfremkaldende stoffer Med reproduktions-

200 100 0 96

97

98

99

00

Et konkret eksempel er DSB's nye klargøringscenter i Kastrup.

Her er der lagt stor vægt på genbrug og miljø. Omkring 90 procent af vandforbruget til vaskeanlægget er gen-

54

skadende stoffer Med allergifremkaldende stoffer Med nerveskadende stoffer Indeks (1997=100)

20:44 20:46 20:48 20:50 20:52 20:54 20:56

Affald Som landsdækkende virksomhed er DSB underlagt en række forskellige affaldsregulativer. Koncernen arbejder løbende på at sikre en miljømæssig korrekt bortskaffelse af affald og vurderer til stadighed muligheden for at genanvende forskellige affaldskategorier.

For år 2000 ligger den samlede genanvendelsesprocent på 54.

DSB har fem miljøsikrede affaldspladser, der geografisk er placeret i forbindelse med værkstedsfaciliteter. Der er nedsat en erfagruppe, der skal finde nye muligheder for genanvendelse af affald fra værkstederne.

DSB er ved at udarbejde et EU-udbudsmateriale og prækvalificere leverandører, der kan skrotte de udgående andengenerations S-tog. Udbuddet omfatter krav til miljø- og arbejdsmiljøvenlig bortskaffelse af bl.a. de asbestholdige dele af S-toget.

Jordforurening Som følge af amternes drikkevandsinteresser og ny lovgivning for jordforurening har DSB genovervejet sin generelle indsats overfor jordforurening.

DSB er i færd med et større kortlægningsarbejde, der giver et indgående kendskab til potentielle forureningskilder. Der er typisk tale om olietanke, tankningssteder, olieudskillere, vaskepladser, kul- og askedepoter, kemikalielagre osv. Ved udgangen af 2000 har DSB kortlagt ca. 70 procent af alle nuværende og forhenværende små landstationer og ca. 25 procent af de 90 større stationsområder.

DSB forventer, at der findes ca. 1.000 potentielle forureningskilder. For at sikre en målrettet og effektiv behandling af alle disse potentielle sager har DSB i 2000 udarbejdet en jordforureningsdatabase og en håndbog. Håndbogen beskriver de væsentlige aspekter ved jordforureninger.

Udover at undersøge og rydde op efter gamle forureninger ønsker DSB at forebygge spild. Arbejdet med spildsikring af tankningssteder, tæthedsundersøgelser af olieudskillere, fjernelse af nedlagte olietanke og en forsvarlig håndtering af kemikalier og kemikalieaffald er således fortsat.

Uheld Ved et uheld på Godsterminalen i København væltede en beholder med saltsyre, og 1.000 liter lækkede.

Saltsyren blev fortyndet med vand for at stoppe dampene. De miljømæssige konsekvenser af uheldet anses for minimale, idet jordens indhold af kalk har en neutraliserende effekt på saltsyren.

Togulykken ved Kølkær Station betød også et større olietab fra tankene på de to togsæt. Det vurderes, at der kan være tabt op til 1.200 liter dieselolie.

Umiddelbart efter ulykken blev der truffet foranstaltninger for at undgå olieforurening af vandet i en nærliggende grøft. Efterfølgende er jorden og det øverste grundvand blevet undersøgt med det resultat, at der ikke kunne påvises olieforurening i jorden og grundvandet under området.

Kortlægningen vurderes i forhold til drikkevandsinteresser, arealets anvendelse og øvrige miljøinteresser. Resultatet danner baggrund for en beslutning om, hvorvidt arealerne skal undersøges nærmere, og om der eventuelt skal gennemføres oprydninger.

55

20:58 21:00 21:02 21:04 21:06 21:08 21:10

Lovgivning Miljøgodkendelser DSB har følgende miljøgodkendelser efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5: • IC Diesel, Århus • Komponenter, Jægergårdsgade, Århus • Komponenter, Augustenborggade, Århus • Komponenter, København (ny) • Lokomotiver og vogne, København • MR-center Sydjylland/Fyn, Fredericia • Godsvognsværksted, Nyborg.

For Genbrugspladsen, København, arbejdes der med at få den eksisterende godkendelse fornyet, ligesom S-togsværkstedet i Taastrup fortsat har en ansøgning om miljøgodkendelse til behandling hos Høje Taastrup Kommune.

Desuden har DSB tre enheder, der er anmeldepligtige ifølge Miljøbeskyttelseslovens §42.

DSB arbejder på at opnå de relevante spildevandstilladelser i forbindelse med vask af MK-rangerlokomotiver.

DSB har udarbejdet lovpligtigt grønt regnskab 1999 for Genbrugspladsen i København.

Certifikater Miljøledelsessystemet for IC-togsæt Diesel i Århus er ISO 14001certificeret.

Klager og henvendelser Klager og henvendelser til DSB om miljøforhold handler primært om støj. DSB modtager dog også enkelte henvendelser om røggasudledninger – især i forbindelse med MR-togsæt.

Når det gælder S-tog, har DSB i 2000 oplevet en stigning i antallet af henvendelser. Det skyldes blandt andet, at de nye S-tog var ude af drift i den første halvdel af året. Der har været 18 henvendelser om støj fra tog og to henvendelser om terminalstøj. Disse tal skal sammenlignes med ni henvendelser i 1999. Opsætning af nye skilte og monitorer har betydet færre højtalermeddelelser på og ved stationerne, og DSB har i 2000 ikke modtaget klager over højtalerstøj.

I forbindelse med passager- og godstog har DSB behandlet 20 henvendelser om støj og vibrationer. Der er tale om et fald i forhold til 1999, hvor 30 sager blev behandlet.

Påbud 2000.

DSB har ikke modtaget påbud i

Verserende påbud fra miljømyndigheder

Status

I Fruens Bøge må DSB Gods ikke rangere uden for de angivne tidsrum og skal overholde følgende støjkrav:

DSB ankede påbudet i 1999. Miljøstyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling hos Miljøcenter Fyn (tidligere Fyns Miljø- og Levnedsmiddelkontrol),

Mandag-fredag kl. 7.00-18.00

45 dB(A)

Lørdag

45 dB(A)

kl. 7.00-14.00

hvor sagen ligger nu.

(1999) DSB skal udarbejde en tre-årig handlingsplan, der kan forbedre luftkvaliteten på regionaltogsperronen på Nørreport Station (1998).

DSB skal udarbejde en revideret handlingsplan (2000).

DSB har udarbejdet både en original og revideret handlingsplan.

Målinger fra okt. 2000 viser, at luftkvaliteten overholder de grænseværdier, der gælder for arbejdsmiljøet.

DSB har anmodet Miljøkontrollen om, at luftkvaliteten bliver reguleret efter de grænseværdier, der gælder for arbejdsmiljøet. Miljøkontrollen har afslået.

56

21:12 21:14 21:16 21:18 21:20 21:22 21:24

Årsopgørelse

Datagrundlag og beregningsforudsætninger I årsopgørelsen er forbrug og udledninger for 2000 opgjort i absolutte mængder. Togtrafikkens energiforbrug og emissioner samt el-, vand- og varmeforbrug er relateret til produktionen (relative tal).

Indsamling af data Alle data til årsopgørelsen er indsamlet via DSB’s registreringssystemer. Procedurer for dataindsamling og kvalitetskontrol er beskrevet i "Manual til indsamling af miljødata".

Årsopgørelsen indeholder data for alle DSB’s aktiviteter samt data for anlæg bygninger, hvor DSB har aktiviteter. Årsopgørelsen indeholder ikke forbrug og udledninger fra bygninger, der er lejet ud.

En undtagelse for dette gælder data for energiforbrug til rullende materiel. Der er dog også gennemført kvalitetskontrol af disse data. Desuden har revisor udført stikprøvekontrol af de indrapporterede data og gennemgået massebalancer for hhv. svovl og kulstof.

For DSB Stykgods er el-, vand- og varmeforbrug medtaget for hele 2000, da det ikke har været muligt at udskille dette. Øvrigt forbrug og udledninger indeholder ikke DSB Stykgods. Øvrige godsaktiviteter er indeholdt i årsopgørelsen.

DSB's metode til databehandling af energiforbruget og beregning af emissioner for de enkelte litra i forbindelse med årsopgørelsen, er blevet underlagt en faglig vurdering af Forskningscenter Risø. Udtalelsen findes sammen med revisorerklæringen.

Aktiviteter, der er forpagtet ud, som f.eks. stationskiosker, restauranter og togservice, er kun medtaget i de tilfælde, hvor DSB efter aftale bortskaffer affald for forpagteren.

Luftemissioner er beregnet på baggrund af nøgletal.

Som indikator for produktionen er anvendt bruttotonkilometer, pladskilometer og etageareal. DSB’s relative tal for varmeforbrug er lavt i forhold til andre brancher. Det skyldes, at der ikke er skelnet mellem opvarmet og ikke opvarmet etageareal.

Som hovedregel er basisåret for indeksering 1997. For nogle data har det været nødvendigt at anvende 1998 eller 1999 som basisår. I årsopgørelsen er data indekseret efter hhv. 1998 og 1999 markeret med hhv. * og **.

Nøgletal for emissioner fra kørestrømsforbruget er bestemt som et vægtet gennemsnit mellem nøgletal for det enkelte elproduktionsområde, hvorfra DSB har modtaget kørestrøm (vægtet efter den købte mængde el i 2000). Deklarationer for 2000 fra elværkerne var ikke tilgængelige ved beregningstidspunktet. Derfor er der benyttet et simpelt middeltal for 1998 og 1999. Data for "Energiindholdsmetoden" er anvendt ukorrigeret for im- og eksport. Nøgletal for HC-, CO- og støvemissioner er estimeret ud fra viden om brændstofsammensætningen, da kraftværkerne ikke længere oplyser værdier for disse emissioner. Kilde til nøgletal er Risø, 1994.

57

21:26 21:28 21:30 21:32 21:34 21:36 21:38

Nøgletal for emissioner fra dieselforbruget er baseret på målinger af emissionernes afhængighed af motorydelse samt målinger eller simulering af motorydelse ved forskellige kørselsmønstre.

Emissioner fra rangermaskiner og dieseltog på Lille Nord er ikke med i opgørelsen, da DSB ikke har eksakt viden om disses emissioner.

Nøgletal for emissioner fra biler og varevogne er hentet fra TEMA2000.

Nøgletal for emissioner fra bygninger er for el, gas og fyringsolie baseret på "Manual for Miljøteknisk revision, DSB" Maj 97. Ved beregning af emissioner fra bygninger er anvendt samme nøgletal, som er anvendt for kørestrøm til S-tog og fjerntog.

Ved sammenligning mellem transportformer er brugt følgende forudsætninger Miljøbelastning fra forskellige transportformer er beregnet på baggrund af data fra TEMA2000.

58

For turen København-Malmø er for bilen anvendt en belægningsgrad på 2,8 personer pr. bil oplyst i "Trafikundersøgelse på Øresundsbroen, August 2000" udgivet af DSB, Øresundsbrokonsortiet og Skånetrafikken i november 2000. For Øresundstoget er anvendt den gennemsnitlige belægningsgrad.

Følgende forudsætninger ligger til grund for øvrige beregninger: Tog • Beregningen foretages for de togtyper, der typisk betjener pågældende strækning.

• For alle passagertogture anvendes den gennemsnitlige belægningsgrad for det samlede passagerprodukt.

• For S-tog anvendes gennemsnitlig belægningsgrad for S-tog.

• For S-tog beregnes emissioner med udgangspunkt i de data, som er indmeldt til TEMA2000.

Bil • For bil antages 1,6 personer i bilen (Vejdirektoratet, seneste officielle tilgængelige gennemsnit).

• Mellemstørrelse benzinbil (1,4-2,0 l motor).

• Euro I motor emissionsstandard, gældende fra 1/1 1990 - 1/1 1996 er anvendt, da den gennemsnitlige bilalder i DK er 7,7 år (ifølge Danmarks Statistik 2000).

• I Tema's default beregning er indeholdt en koldstart.

21:40 21:42 21:44 21:46 21:48 21:50 21:52

Taxa • For sammenligning af turen København-Århus er der med fly beregnet taxakørsel Tirstrup lufthavn-Århus C for en passager.

• En ny stor dieselbil (>2l. Euro II) • Der er ikke beregnet nogen taxa fra City til Kastrup Lufthavn, da det antages, at man enten befinder sig i lufthavnen eller tager toget, hvilket har minimal miljømæssig betydning for hele rejsen.

• Belægningsgraderne for færge, bus og fly er sat til default i TEMA2000.

DSB anvender i sin præsentation af miljøbelastningen fra luftforurening UMIPmetoden udviklet på Danmarks Tekniske Universitet.

Bus • Euro I (1/10 1993 - 1/10 1996) da den gennemsnitlige busalder kan estimeres til 7,8 år (ud fra data fra Danmarks Statistik 2000).

DSB har i 2000 anvendt 22 millioner kr., der i regnskaberne fremstår som miljøarbejde.

Økonomiske data Miljøhensyn indgår som hovedregel ved nyindkøb, renovering, ombygninger m.m., men det er svært at opgøre, hvad der kan betragtes som en miljøinvestering eller -omkostning i denne sammenhæng. Decentralt er der løbende småinvesteringer med positiv effekt på miljøet, der ikke konteres som miljøinvesteringer.

Fly • Den anvendte flytype er MD-82.

Færge • For sammenligning af turen København-Århus er der regnet med færgen Århus-Odden (Sj. Odde) med bil fra Odden til København.

59

DSBK 3970015 side 60-62

16/05/01

15:33

Side 60

21:54 21:56 21:58 22:00 22:02 22:04 22:06

Forbrug og udledninger

Forbrug (input) Note

Indikator 2000

Indeks Indeks 2000 1999

Mængde 2000

Indeks 2000

Indeks 1999

Absolutte tal

Energiforbrug til rullende materiel Tog i alt (inkl. positionskørsel og rangering) - el - diesel Passagertog (ekskl. S-tog) - el - diesel til togsæt - diesel til lokomotiver og vogne S-tog - el Godstog - el - diesel Rangering - diesel

1 - - -

* * 1

Råvarer (udvalgte) Papir- og pap Jern- og stål - bremsesåler - bremseskiver - helhjul - hjulringe

327.113 MWh 78.102.994 liter

114 86

113 87

0,03 kWh/pladskm 0,01 liter/pladskm 0,01 liter/pladskm

95 97 -

97 97 -

81.835 MWh 43.410.938 liter 20.631.534 liter

130 104 -

129 101 -

0,03 kWh/pladskm

95

103

165.922 MWh

98

104

0,02 kWh/bruttotonkm 0,01 liter/bruttotonkm

83 -

84 -

75.986 MWh 10.398.498 liter

139 -

117 -

-

-

39

45

96 118 -

95 113 -

87 107 114 75 91 105

88 104 119 54 80 76

81

95

350.551 m3

74

88

- - -

-

-

206.424 liter 184.080 liter

193 81

211 100

-

-

-

-

64 173 103 108

62 160 100 167

- -

-

-

3.858 kg

-

-

- - -

-

-

740.558 liter 20.759 kg

142 76

106 85

-

-

-

192 107 85 126 101 147

144 119 97 105 120 153

1

1 - -

63 76 -

kWh/m2 kWh/m2 -

373 liter/m2

Vandforbrug

Kemiske produkter (udvalgte) Antal kemiske produkter HFC HCFC Graffitifjerner Kvælstofindhold i glatførebekæmpelsesmidler Smøreprodukter - smøreolie - smørefedt

-

1

Energiforbrug til faste installationer El Varme (graddagekorrigeret) - fjernvarme - fyringsolie - gas - damp

Energiforbrug til biler og varevogne - diesel - benzin

-

993895 liter

59.281 71.744 52.799 5.034 5.473 8.438

MWh MWh MWh MWh MWh MWh

2

** 3 4 5

6 7 *

Basisår for indeksering er 1997 = 100 Noter * Basisår for indeksering er 1998 = 100 ** Basisår for indeksering er 1999 = 100

60

-

1.196 196 75 35.153

602 1.956 703 141 784 328

stk kg kg liter

ton ton ton ton ton ton

DSBK 3970015 side 60-62

16/05/01

15:33

Side 61

22:08 22:10 22:12 22:14 22:16 22:18 22:20

Udledninger (output) Note

Indikator 2000

Indeks Indeks 2000 1999

Relative tal

Mængde 2000

Indeks 2000

Indeks 1999

Absolutte tal

Luftemissioner, beregnede Energiforbrug til rullende materiel - tog i alt (inkl. positionskørsel og rangering) CO2 NOx SO2 HC CO Støv Partikler (TSP)

-

-

-

-

341.603 3.610 287 240 642 5 125

ton ton ton ton ton ton ton

99 84 69 107 82 20 63

98 85 76 107 82 28 71

- passagertog ekskl. S-tog, elforbrug CO2 NOx SO2 HC CO Støv

12 24 21 0,5 1,9 0,4

g/pladskm mg/pladskm mg/pladskm mg/pladskm mg/pladskm mg/pladskm

88 81 75 99 101 17

88 78 62 95 96 24

34.998 73 63 2 6 1

ton ton ton ton ton ton

91 84 78 102 104 17

116 104 83 126 127 32

g/pladskm mg/pladskm mg/pladskm mg/pladskm mg/pladskm mg/pladskm

101 89 13 115 81 87

90 70 94 173 99 84

114.032 1.666 4 165 346 66

ton ton ton ton ton ton

108 95 14 123 87 93

105 93 102 121 85 97

-

-

56.346 1.055 2 41 176 36

ton ton ton ton ton ton

-

-

88 81 75 99 101 -

89 75 71 95 98 -

69.170 150 157 3 12 3

ton ton ton ton ton ton

91 84 78 102 104 -

96 80 76 102 106 -

- passagertog, dieselforbrug til togsæt CO2 NOx SO2 HC CO Partikler (TSP)

* * * * * *

20 295 0,6 29 61 12

- passagertog, dieselforbrug til lokomotiver og vogne CO2 NOx SO2 HC CO Partikler (TSP)

* * * * * *

-

- S-tog, elforbrug CO2 NOx SO2 HC CO Støv

14 31 32 0,7 2,5 0,5

-

g/pladskm mg/pladskm mg/pladskm mg/pladskm mg/pladskm mg/pladskm

Fortsættes

61

DSBK 3970015 side 60-62

16/05/01

15:33

Side 62

22:22 22:24 22:26 22:28 22:30 22:32 22:34

Udledninger (output) Note

Indikator 2000

Indeks Indeks 2000 1999

Relative tal

Mængde 2000

Indeks 2000

Indeks 1999

Absolutte tal

- godstog, elforbrug CO2 NOx SO2 HC CO Støv

24 21 18 0,5 1,7 0,4

g/bruttotonkm mg/bruttotonkm mg/bruttotonkm mg/bruttotonkm mg/bruttotonkm mg/bruttotonkm

79 70 54 84 84 -

76 67 54 82 83 -

32.496 67 58 2 5 1

ton ton ton ton ton ton

132 116 90 141 141 -

106 94 75 115 116 -

- godstog, dieselforbrug CO2 NOx SO2 HC CO Partikler (TSP)

21 377 0,6 15 58 15

g/bruttotonkm mg/bruttotonkm mg/bruttotonkm mg/bruttotonkm mg/bruttotonkm mg/bruttotonkm

-

-

27.955 509 1 20 78 20

ton ton ton ton ton ton

-

-

103 91 71

99 102 86

54.045 ton 111 ton 95 ton

93 83 64

92 94 80

Energiforbrug til faste installationer CO2 NOx SO2 Energiforbrug til biler og varevogne - dieselforbrug CO2 NOx SO2 HC CO Partikler (TSP)

57.578 g/m2 118 g/m2 101 g/m2 2

- benzinforbrug CO2 NOx SO2 HC CO Partikler (TSP) Affald, total Alm. affald, total Til genanvendelse Til forbrænding Til specialbehandling Til deponering Byggeaffald, total Til genanvendelse Til forbrænding Til specialbehandling Til deponering

-

-

-

-

548 1,1 0,2 0,1 1,3 0,1

ton ton ton ton ton ton

211 19 160 137 39 40

220 184 208 297 189 262

-

-

-

-

437 0,5 0,01 0,4 5,5 0,02

ton ton ton ton ton ton

73 18 19 8 18 51

75 23 75 34 52 56

g/togkm g/togkm g/togkm g/togkm g/togkm

87 77 109 73 26

96 78 126 82 22

6.743 2.105 3.869 608 160

ton ton ton ton ton

91 81 114 77 27

101 82 132 86 23

g/m2 g/m2 g/m2 g/m2 g/m2

100 100 100 100 100

-

5.230 4.345 243 432 210

ton ton ton ton ton

100 100 100 100 100

-

8

111 35 64 10 3

8

5.572 4.629 259 460 224

Basisår for indeksering er 1997 = 100 Noter * Basisår for indeksering er 1998 = 100

62

22:36 22:38 22:40 22:42 22:44 22:46 22:48

Noter til miljø årsopgørelsen

1. El- og dieselforbrug, rullende materiel Elforbruget er opgjort ud fra elforsyningsselskabernes fakturaer, mens dieselforbruget automatisk registreres ved tankning. Dertil kommer svind fra faste tankanlæg, som også er indeholdt i opgørelsen.

For litra, der anvendes til både passager- og godstrafik, er den tankede brændstofmængde og det afregnede kørestrømsforbrug fordelt ud fra nøgletal for det enkelte litras energiforbrug samt oplysninger om trafikken. Energinøgletallene er bl.a. afhængige af trækkrafttype, togkategori og togstørrelse. I DSB's værktøj er der for de forudgående år fundet en fejl i beregningen af energi- og emissionsnøgletal for diesellokomotiver til godskørsel. Nøgletallet blev fejlagtigt beregnet i forhold til vægten af gods på toget og ikke i forhold til vægten på krogen, som er det korrekte. Denne fejl er blevet rettet i værktøjet i år. Ændringen har en relativ stor betydning for fordelingen af diesellokomotivernes miljøbelastning mellem gods- og passagertrafik – til fordel for godstrafikken.

Denne fejl gør, at miljøbelastningen fra dieselforbrug til lokomotivtrukket passagertrafik og godstrafik ikke er indekseret. Analysen af udviklingen i miljøbelastningen for passager- og godstrafik er derfor ekskl. diesellokomotiver.

Metoden til beregning af energiforbrug til passagertog er ligeledes blevet ændret i 2000. Tidligere blev energiforbruget beregnet udfra trafikoplysninger om pladskilometerproduktion, hvor det i år beregnes udfra togkilometerproduktion. Ændringen er blevet iværksat, fordi antallet af pladser i vogne af samme vægt varierer betydeligt, dermed er der ikke en fysisk sammenhæng mellem antal pladser og energiforbrug. I stedet beregnes udfra vognvægt, da vognvægten varierer betydeligt mindre for de vogne, DSB benytter.

Nøgletallene for dieseltrækkraft er beregnet ud fra målinger af energiforbrugets afhængighed af motorydelse samt målinger eller simulering af motorydelse ved forskellige kørselsmønstre.

For el-togsæt og de nye ellokomotiver er nøgletallene fremkommet udfra aflæsning af målere i togene under kørsel. De målte værdier er tillagt et kørestrømstab på fem procent. De ældre ellokomotivers nøgletal er bestemt ud fra måling af kørestrømsforbrug for enkelte kørsler på separat kørestrømsafsnit.

Dette beregnede diesel- og elforbrug reguleres i forhold til det registrerede forbrug.

Opgørelsen af emissioner fra S-tog medtager udelukkende de eldrevne S-tog. Lille Nord er den eneste S-togsstrækning, hvor der kører dieseldrevne tog.

Dieselforbruget er indeholdt i årsopgørelsen.

2. Energiforbrug til biler og varevogne Opgørelsen omfatter ikke DSB Gods.

3. Graffitifjerner Forbruget er meget afhængigt af omfanget af graffitihærværk på især S-tog. Årets hårde domme for graffitihærværk ser ud til at have haft en effekt.

4. Glatførebekæmpelse Forbruget i 2000 er ikke direkte sammenligneligt med tidligere år, da en større del af glatførebekæmpelsen nu gennemføres af Banestyrelsen, der ejer perronerne.

5. Smøreprodukter De nye S-tog og Øresundstog anvender smøreolie fremfor smørefedt. Udviklingen (+olie/-fedt) vil fortsætte for S-tog i takt med indsættelse af nye S-tog. S-togenes andel af det samlede forbrug af smøreolie er dog meget lille.

6. Pap og papir Stigningen er primært udtryk for en mere fyldestgørende opgørelse end tidligere år.

7. Jern og stål Forbruget af jern og stål er meget afhængig af produktions- og vedligeholdelsesmønsteret. Udskiftning af hjul, bremseklodser m.m. sker ofte i klumper, hvorfor forbruget mellem de enkelte år kan variere meget.

8. Affald Faldet i affaldsmængden til forbrænding skyldes, at Stykgods ikke længere er en del af DSB. DSB har forbedret sin registrering af byggeaffald, som i år er medtaget særskilt.

Genanvendelsesprocenten for byggeaffald er 83. For øvrigt affald er genanvendelsen 31 procent, hvilket er en stigning på 2 procent i forhold til 1999.

Siden 1998 er en del af energiforbruget til positionskørsel (materielkørsel) for fjerntog opgjort separat og er ikke fordelt på produkterne, hvilket har været tilfældet de foregående år. Der arbejdes fortsat på at forbedre metoden. Kørsel med tomme godsvogne er medregnet i godstrafikken ligesom de foregående år.

63

22:50 22:53 22:55 22:57

23:00 23:02 23:05

Økonomisk beretning Det økonomiske resultat er tilfredsstillende. Koncernen fik et overskud før skat på 777 millioner kr. efter en yderligere hensættelse på 307 millioner kroner til dækning af de økonomiske forpligtelser i forbindelse med DSB’s overheadprojekt og andre effektiviseringsprojekter. Resultatet er en forbedring i forhold til 1999 på 182 millioner kroner og 277 millioner kroner bedre end forudsat ved stiftelsen af DSB. Den fortsatte fremgang i det økonomiske resultat er en kombination af stigende passagertal i både regionaltrafikken og InterCity-trafikken samt betydelige effektiviseringer i forbindelse med overheadprojektet og en række andre effektiviseringsprojekter inden for fremføring, vedligeholdelse og klargøring af togene.

64

DSB S-tog bidrog med et overskud før skat på 234 millioner kroner, mens DSB Gods’ resultat udviste et underskud på 53 millioner kroner efter træk på omstruktureringshensættelsen på 227 millioner kroner.

Bestyrelsen foreslår, at der for 2000 udloddes 268 millioner kroner i udbytte til Trafikministeriet. Ved stiftelsen af DSB i 1999 forventedes et udbytte på 50 millioner kroner. Ved udlodning af halvdelen af resultatforbedringen efter skat udover det forventede kan udbyttet forøges med 218 millioner kroner til i alt 268 millioner kroner.

23:07

23:10 23:12 23:15 23:17

23:20 23:22

Kl. 23:22 På DSB Klargøringscenter Kastrup. Her er stationsbetjent Line Jensen i færd med at gøre et IC3-togsæt klar til næste tur. På centret arbejdes der i døgndrift med vask og rengøring af togene, lige som der tømmes toiletter og fyldes op med bl.a. olie og vand.

Også catering indgår i klargøringen. Line Jensen er en af de få kvinder, der arbejder på Klargøringscenteret.

23:25 23:28 23:30 23:33 23:35 23:38 23:40

Fortsat fremgang

DSB har nu i to år aflagt regnskab som selvstændig offentlig virksomhed efter årsregnskabslovens principper, og det er derfor muligt at foretage en direkte sammenligning med regnskabet for 1999.

Sammenligningen er dog påvirket af, at DSB frasolgte sin stykgodsaktivitet til DF Logistik A/S med virkning fra 1. august 2000.

Kommentarerne i den økonomiske beretning er generelt på koncernniveau, hvor andet ikke specifikt er angivet. Årets resultat Det økonomiske resultat blev på 777 millioner kroner før og efter skat, hvilket er en forbedring på 182 millioner kroner i forhold til året før. Ved stiftelsen af DSB blev der budgetteret med et overskud før skat på 500 millioner kroner. Der er i 2000 ikke udgiftsført skat som følge af, at der over hensættelserne er afholdt en række skattemæssigt fradragsberettigede udgifter og opløst ubenyttede hensættelser.

Hensættelser som blev foretaget i åbningsbalancen.

Både i 1999 og 2000 har resultatet været påvirket af hensættelser og større nedskrivninger, der har éngangskarakter. I 1999 blev aktiverne i DSB Gods nedskrevet med 350 millioner kroner og er i 2000 yderligere nedskrevet med 53 millioner kroner. Derudover er værkstederne for lokomotiver og ”røde vogne” i 2000 nedskrevet med 119 millioner kroner som følge af en hurtigere udfasning af lokomotiver og vogne, der erstattes af nye togsæt i forbindelse med ”Gode Tog til Alle”-planen.

Endelig er der i 2000 netto hensat yderligere 307 mil-

66

lioner kroner til effekterne af det igangværende overheadprojekt og øvrige effektiviseringsprojekter.

Korrigeres der for disse poster, har den underliggende driftsøkonomi udviklet sig fra et overskud på 945 millioner kroner i 1999 til 1.256 millioner kroner i 2000, en forbedring på 311 millioner kroner.

Forbedringerne af årets resultat skyldes i høj grad en fremgang i indtægterne fra IC- og regionaltrafikken på 194 millioner kroner. Samtidig er personaleudgifterne faldet med fire procent i faste priser på trods af en stigning i togproduktionen på 1,2 procent primært i forbindelse med Øresundsforbindelsen og IC Bornholm. Herudover er resultatet i DSB S-tog steget med 121 millioner kroner, hvilket dog i høj grad skyldes éngangseffekter i forbindelse med efterreguleringer af indtægter m.v. fra tidligere år.

DSB Gods udviste en forbedring på 191 millioner kroner i resultatet før træk på hensættelsen til dækning af underskud i forhold til 1999, når der korrigeres for nedskrivningerne af aktiver i DSB Gods i både 1999 og 2000. Dette underskud i DSB Gods påvirker dog ikke koncernens samlede resultat, da det elimineres via et tilsvarende træk på hensættelsen.

Nedskrivningen af aktiverne med 53 millioner kroner i 2000 påvirker dog resultatet.

DSB S-togs resultat DSB S-togs resultat blev et overskud på 234 millioner kroner før skat, hvilket er en forbedring på 121 millioner kroner i forhold til 1999. Den væsentligste del af resultatforbedringen i forhold til 1999 skyldes dog en række effekter, som forventes at have éngangseffekt i 2000, idet den grundlæggende produktion og antallet af rejser lå på samme niveau som i 1999.

23:42 23:45 23:47

23:50 23:52 23:55

På indtægtssiden har der været tale om positive efterreguleringer fra tidligere år af takstsamarbejdet i hovedstadsregionen samt en regulering af transportforpligtigelsen. På udgiftssiden har der ligeledes været en række éngangsgevinster herunder opløste hensættelser fra åbningsbalancen og mindre afskrivninger på grund af udskudte investeringer.

Endelig er en række mere strategiske beslutninger omkring stationsmodernisering og vedligehold udskudt gennem 2000, da DSB S-tog har været i en organisatorisk omstruktureringsfase.

tekniske problemer både i Malmø, ved Øresundsbroen og syd for den dansktyske grænse. Der er derfor basis for en yderligere omsætningsfremgang efter fusionen ind i Railion GmbH.

DSB Gods’ resultat DSB Gods’ driftsresultat udviste et underskud på 227 millioner kroner før træk på hensættelsen til dækning af underskud. Dette er en forbedring på 191 millioner kroner i forhold til 1999.

Vognladning fik således i alt en resultatforbedring på 110 millioner kroner i forhold til 1999, hvilket er en fortsættelse af de foregående års forbedringer.

Herudover blev aktiverne i Vognladning nedskrevet med 53 millioner kroner, således at egenkapitalen svarer til salgsprisen til Railion.

Det samlede resultat for DSB Gods bestod af et underskud i Vognladning på 112 millioner kroner og et underskud i Stykgods for de første syv måneder af året på 115 millioner kroner inkl. omkostninger i forbindelse med salget.

Da Stykgods blev solgt den 1. august 2000, kommenteres der ikke yderligere på Stykgodsdelen.

På grund af salget af Stykgods faldt omsætningen i DSB Gods med i alt 162 millioner kroner. I Vognladning steg omsætningen med 24 millioner kroner i forhold til 1999. Omsætningen i Danmark er faldet med 19 millioner kroner, mens omsætningen til og fra Norden samt transittrafikken er steget med 43 millioner kroner. Fremgangen er opnået trods den hårde konkurrence på markedet for godstransport samt en svingende regularitet som følge af produktions-

Hvis der korrigeres for en konvertering af interne omkostninger til eksterne i forbindelse med frasalget af Stykgods, udviste Vognladning på omkostningssiden en forbedring på 86 millioner kroner i forhold til 1999. Herunder faldt personaleomkostningerne med ca. 15 millioner kroner.

Salget af Stykgods og fusionen af Vognladning Der er i 2000, som omtalt i ledelsesberetningen, fundet en løsning både for Stykgods og Vognladning svarende til forventningerne i årsrapporten for 1999.

DSB indgik aftale om salg af DSB Stykgods pr. 1. august 2000 til det nyetablerede selskab DF Logistik A/S, som er et helejet datterselskab af Danske Fragtmænd a.m.b.a.

Aktiverne blev solgt til bogført værdi med tillæg af 85 millioner kroner for goodwill. Til gengæld skal DSB betale 192 millioner kroner til fortsat omstrukturering af stykgodsvirksomheden. Dette beløb svarer stort set til de seneste års årlige underskud i DSB Stykgods.

Det anførte omstruktureringstilskud på 192 millioner kroner med fradrag af goodwill på 85 millioner kroner udgør netto en udgift på 107 mil-

67

23:57

00:00 00:03 00:05 00:07

00:10 00:12 00:15

lioner kroner, som modsvares af en opløsning fra hensættelsen i DSB’s åbningsbalance til omstrukturering af DSB Gods.

Ud af 755 medarbejdere i DSB Stykgods overgik 485 overenskomstansatte til køber i henhold til gældende lov. Blandt de 262 tjenestemænd i DSB Stykgods var ca. 1/3 midlertidigt frivilligt udlånt til DF Logistik A/S og resten overført til DSB’s centrale jobbørs med henblik på omstilling til andet arbejde i DSB eller eksternt, herunder eventuelt afskedigelse.

Af de midlertidigt udlånte tjenestemænd er der fortsat ca. 20 medarbejdere, som ikke har fået opsagt udlånskontrakten. De øvrige ca. 60 medarbejdere er enten overført til Den særlige Jobbørs eller vil blive det, når opsigelsesvarslet udløber.

Vognladning fusioneres ind i Railionkoncernen med virkning fra 1. januar 2001, og vil herefter indgå som et 100 procent ejet datterselskab på lige fod med DB Cargo og Railion Benelux (tidligere NS Cargo).

Railion GmbH køber det nystiftede selskab Railion Denmark A/S af DSB for 170 millioner kroner svarende til egenkapitalen i det nystiftede selskab. Købsprisen afregnes ved at DSB modtager 2 procent af aktierne i Railion GmbH af DB AG for 170 millioner kroner. DSB er i fire år garanteret en dividende på 4 procent af 170 millioner kroner, det vil sige 7 millioner kroner om året.

I en kompliceret transaktion som denne skal flere forhold på plads, inden closing af handlen forventeligt kan ske i april/maj 2001. Det drejer sig væsentligst om sikring af det nødvendige personale til

68

driften af selskabet samt præcisering af en række forpligtelser i aftalegrundlaget.

Salget til Railion GmbH bygger således på, at Railion Denmark A/S fortsat beskæftiger medarbejderne fra Vognladning og samtidig får egne lokomotivførere udlånt fra DSB. Det drejer sig om i alt 701 medarbejdere (255 lokomotivførere og 446 andre medarbejdere), hvoraf langt hovedparten er tjenestemænd. De medarbejdere, der ikke er tjenestemænd, fortsætter i henhold til Lov om virksomhedoverdragelse deres ansættelsesforhold hos den nye ejer.

Det nye selskabs forretningsgrundlag hviler i høj grad på, at de fleste tjenestemænd lader sig udlåne. Det var derfor en forudsætning for fusionens gennemførelse, at 85 procent af tjenestemændene ville acceptere et udlån. Dette forhold er opfyldt, idet der nu foreligger underskrevne udlånsaftaler fra godt 600 tjenestemænd, som udgør mere end 85 procent af tjenestemændene.

De tjenestemænd, der ønsker at fortsætte i Railion Denmark A/S på en frivillig udlånskontrakt, udlånes fra DSB til selskabet.

Udlånet kan, som hovedregel, kun bringes til ophør, hvis Railion Denmark A/S ikke længere kan beskæftige tjenestemanden på grund af arbejdsmangel eller omstrukturering. I sådanne tilfælde kan 15 lokomotivførere og 30 fra øvrige medarbejderkategorier overføres omkostningsfrit til DSB. Der gives et særligt udlånstillæg på ca. 3 procent af lønnen til de udlånte tjenestemænd, og de udlånte tjenestemænd er sikret en parallel lønudvikling i forhold til DSB’s tjenestemænd. Skulle tjenestemændenes lønudvikling frem til og med 2005 overstige udviklingen på det private arbejdsmarked, vil DSB yde en vis kompensation til Railion Denmark A/S. DSB vil i perioden frem til closing afholde udgifter vedrørende det antal andre medarbejdere som overstiger 446.

00:18 00:20 00:23 00:25 00:28 00:30 00:33

Som led i salget foretages en nedskrivning af aktiverne i Vognladning i 2000regnskabet på 53 millioner kroner, således at egenkapitalen i Vognladning ultimo 2000 svarer til salgsprisen.

Endelig er der som led i handelen aftalt en regulering af salgsprisen ved væsentlige ændringer i infrastruktur- og broafgifter samt adgang til kørselskanaler.

Dette skyldes, at den fremtidige indtjening i selskabet er følsom overfor ændringer i disse parametre. Ændringerne kan gå begge veje.

Løsningen vedrørende Stykgods og Vognladning betyder, at DSB har skabt større sikkerhed for beskæftigelsen af de tidligere medarbejdere i DSB Gods. Dermed har DSB også reduceret sine samlede forpligtelser til rådighedsløn, jobbørsudgifter m.v.

De godsrelaterede hensættelser i DSB’s åbningsbalance er nu opløst i forbindelse med regnskabet for 2000. Løsningerne vedrørende DSB Gods sker således uden tilførsel af yderligere kapital, ligesom der i forbindelse med regnskabet for 2000 gøres endeligt op med de økonomiske konsekvenser heraf.

Nettoomsætning Koncernens nettoomsætning steg i 2000 med 274 millioner kroner til 7.866 millioner kroner. Stigningen dækker imidlertid over et fald i godsomsætningen på 162 millioner kroner, primært som følge af frasalget af Stykgods pr. 1. august 2000.

Passageromsætningen steg således med 436 millioner kroner.

De rene billetindtægter er for IC og regionaltrafikken steget med 194 millioner kroner svarende til 8,2 procent, mens de for S-tog er steget med 42 millioner kroner svarende til 5,4 procent.

Antal rejser Tusind Rejser

2000

1999

Ændring

Øst

35.918

34.720

3,5%

Vest

16.144

15.490

4,2%

Øst/vest

6.725

6.460

4,1%

Øresund

2.144

n.a.

n.a.

Internationale rejser

1.068

830

28,7%

91.736

91.866

-0,1%

S-tog

Nettoomsætning fordelt på0 passagerprodukter

* Der er sket efterregulering af tallene for 1999.

Tallene for 2000 er tilsvarende foreløbige.

Udviklingen i antal rejser i 2000 var meget positiv for næsten alle produkter. I IC og regionaltrafikken var der tale om en stigning på 3-4 procent inden for alle markedssegmenter og Øresundstrafikken kom også godt fra start med 2,1 millioner rejser på trods af en del rettidighedsproblemer i forbindelse med ibrugtagningen af den nye forbindelse. Stigningen i den internationale trafik skyldes en ændret håndtering af indenlandske rejser solgt i udlandet. Når der korrigeres for dette, er der reelt tale om et mindre fald i internationale rejser.

S-togstrafikken stabiliserede sig på samme niveau som i 1999, hvilket er tilfredsstillende set i lyset af Metrobyggeriet på Nørreport og en række sporarbejder, herunder dobbeltsporet til Frederikssund. Der forventes stigende passagertal de kommende år i takt med, at dobbeltsporet til Frederikssund tages i brug og i takt med, at de nye S-tog medfører kortere rejsetider og bedre kvalitet.

Indtægtsstigningen for IC og regionaltrafikken er en kombination af flere passagerer, åbningen af togforbindelsen over Øresund samt den generelle takststigning. For S-togs vedkommende skyldes stigningen primært den generelle

69

Billetindtægter øst>

18%

Billetindtægter vest>

15%

Billetindtægter øst/vest> 30% Ministeriebetalinger>

6%

Indtægter international>

4%

Billetindtægter Øresund> 1% Diverse indtægter> Indtægter S-tog>

3% 23%

Kl. 01:07 På Trafikcenter Danmark på Kalvebod Brygge i København – et knudepunkt for DSB og Banestyrelsen, der her overvåger togtrafikken i hele Danmark. Per Christensen er driftsleder og sammen med kollegerne er han klar til at gribe ind, hvis der opstår uregelmæssigheder i togdriften.

takststigning på 5 procent, som var højere i HT-området, hvor DSB ikke har takstkompetencen.

Transporteret gods på skinner Tusind tons gods

2000

1999

Ændring

399

563

-29,1%

Hellast

3.248

2.998

8,7%

Kombi

1.644

1.908

-13,8%

Transit

2.578

1.996

29,2%

Stykgods

Tilbagegangen i stykgodsmængderne på skinner skyldes dels et vigende marked i første halvår, dels at DF Logistik A/S sidst på året overførte en væsentlig del af transporterne til lastbiler.

Nedgangen i kombimængderne ses især i indenlandsk kombi-trafik, hvor markedet er hårdt presset af lastbilkørslen. Nedgangen i kombi-indtægterne har været lidt mindre, idet der samtidig er sket en udprisning af underskudsgivende kunder.

Den væsentlige stigning i hellast og transittrafikken skyldes åbningen af den faste forbindelse over Øresund.

Med salget af Vognladning til Railion er der nu skabt grundlag for, at jernbanens fordele kan udnyttes bedre på tværs af landegrænserne.

Andre driftsindtægter Ud over nettoomsætningen har koncernen blandt andet indtægter ved udlejning af ejendomme og togmateriel, forpagtning af kiosker og restauranter samt reparation og vedligeholdelse af tog m.v. for eksterne kunder. Herudover indgår opløsningen af hensættelsen til dækning af underskud i DSB Gods under denne post.

70

Trækket på hensættelsen faldt med 191 millioner kroner i forhold til 1999. Når der korrigeres for dette steg "Andre driftsindtægter" med 67 millioner kroner. Stigningen er bredt fordelt over en række poster, men de væsentligste er en stigning i udlejning og forpagtning på 24 millioner kroner og gevinster ved salg af anlæg på 20 millioner kroner.

Herudover har der blandt andet været øgede indtægter som følge af et øget vedligehold af materiel for andre operatører.

Driftsudgifter Koncernens driftsudgifter steg med 141 millioner kroner i forhold til 1999 til i alt 6.869 millioner kroner. Heri indgår dog 307 millioner kroner vedrørende regulering af hensættelse til omstrukturering mv. Når der korrigeres for dette forhold, er der tale om et fald på 166 millioner kroner.

Driftsudgifterne i Godsdelen faldt med 286 millioner kroner, dels som følge af effektiviseringerne i Vognladningsdelen, dels som følge af frasalget af Stykgodsdelen.

Driftsudgifterne steg således i den resterende del af koncernen med 120 millioner kroner svarende til 2,1 procent.

Hvis der korrigeres for inflationen har der været tale om et lille fald i udgifterne i faste priser. Dette fald er sket på trods af stigende energipriser, som har medført merudgifter til olie og el på 92 millioner kroner og et stigende produktionsomfang på Øresund og IC Bornholm, som også medførte en stigning i baneafgifterne.

Personaleudgifterne faldt med 144 millioner kroner til 2.915 millioner kroner.

Når der korrigeres for salget af Stykgods pr. 1. august 2000 faldt personaleudgifterne med ca. 4 procent samtidig med, at togproduktionen steg med 1,2 procent. Det gennemsnitlige antal års-

værk i koncernen faldt med 747 årsværk fra 1999 til 2000. Heraf vedrører 315 salget af Stykgods.

Produktivitet Produktiviteten på passagertransporten målt som personkilometer pr. årsværk er steget både for IC/regionaltog og for S-tog i forhold til 1999. For IC/regionaltog er der tale om en stigning på 8 procent, idet personkilometer stiger og antal årsværk falder. For S-tog er der tale om en stigning på 2 procent, idet et uændret antal personkilometer er produceret med færre årsværk.

Produktiviteten på godstransporten er steget med 67 procent i forhold til 1999.

Dels har åbningen af den faste forbindelse over Øresund medført en stigning i transittrafikken og hellasttrafikken i Norden, dels er der sket en fortsat personaletilpasning i Gods i 2000. Endelig medfører bortfaldet af stykgodsproduktionen i de sidste fem måneder af 2000 en stigning i produktiviteten, idet der fortsat transporteres en del stykgods på tog. Hele den personaleintensive del med lastning og losning af stykgods er imidlertid frasolgt til DF Logistik A/S. Hensættelser I forbindelse med afslutningen af årsregnskabet er der som følge af fusionen af DSB Vognladning ind i Railion-koncernen foretaget en revurdering af behovet for en række af de hensættelser, som blev etableret i åbningsbalancen i henhold til ”Lov om DSB”.

Som en konsekvens af de omtalte løsninger med DSB Gods opløses de resterende beløb ultimo året på hensættelserne til ”Dækning af underskud i DSB Gods”, ”Merpensionsforpligtigelsen i DSB Gods” samt de 200 millioner kroner af hensættelsen til ”Jobbørs samt rådighedsløn og pension”, som vedrørte DSB Gods.

Der opløses i alt 823 millioner kroner.

De opløste beløb er tilstrækkelige til at eliminere resultateffekten af den nye hensættelse til dækning af de fremtidige forpligtelser, som DSB har påtaget sig i forbindelse med salget til DF Logistik A/S og fusionen ind i Railion. Dermed er det lykkedes at løse DSB Gods’ fremtid inden for de økonomiske rammer, som blev lagt til grund ved etableringen af DSB som selvstændig offentlig virksomhed i 1999.

Personkm/årsværk0 Passagertog ekskl. S-tog 160

120

80

40

Samtidig etableres to nye hensættelser.

Den ene hensættelse (under "Andre hensættelser") dækker de forventede forpligtigelser i kontrakten med Railion GmbH, jævnfør afsnittet om fusionen med Railion ovenfor.

Den anden hensættelse til ”Omstrukturering” dækker forpligtigelser i form af omstilling, rådighedsløn og pension for tjenestemænd, som er afskediget i forbindelse med salget af Stykgods og fusionen af DSB Gods med Railion. På hensættelsen til omstrukturering er der endvidere hensat til de tilsvarende forpligtigelser for øvrige tjenestemænd og overenskomstansatte, som er afskediget efter 1. januar 1999, herunder specifikt tjenestemænd afskediget i forbindelse med overheadprojektet i DSB. I alt udgør hensættelsen 1.126 millioner kroner.

Tilbage på den hidtidige hensættelse til ”Jobbørs samt rådighedsløn og pension”, som blev etableret i henhold til ”Lov om DSB”, står der 601 millioner kroner til dækning af udgifter på jobbørsen til den løbende tilpasning (herunder afskedigelse af overenskomstansatte og tjenestemænd) i DSB og DSB S-tog a/s til den ændrede konkurrencesituation, herunder effekterne af de kommende udbud.

71

0 96 97 98 99 00

Personkm/årsværk0 S-tog 120

90

60

30

0 96 97 98 99 00

01:10 01.13 01:15 01:18 01:20 01:22 01:25

Tonkm/årsværk0 Gods 240

180

120

60

0 96 97 98 99 00

På de øvrige hensættelser har der i 2000 været et samlet nettoforbrug på 23 millioner kroner. Herunder er der opløst ubenyttede hensatte forpligtelser i DSB S-tog a/s med 12 millioner kroner.

Der er netto hensat 39 millioner kroner til periodiske eftersyn af togsæt. Dette skyldes, at både IR4, Øresundstogene og de nye S-tog er i begyndelsen af deres livscyklus, hvor der hensættes mere, end der bruges til større periodiske eftersyn.

Det skal bemærkes, at hensættelsen til periodiske eftersyn pr. 31. december 2001 vil blive bragt i overensstemmelse med den nye årsregnskabslov, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2002.

Af- og nedskrivninger Koncernen har i 2000 haft af- og nedskrivninger på i alt 957 millioner kroner mod 1.100 millioner kroner i 1999.

Begge år har dog været præget af væsentlige nedskrivninger. I 1999 blev aktiver i DSB Gods nedskrevet med 350 millioner kroner. I 2000 er værdien af værksteder til lokomotiver og ”røde vogne” nedskrevet med 119 millioner kroner. Dette er en konsekvens af den stærkt faldende aktivitet for lokomotiver og vogne (i modsætning til togsæt) og den deraf følgende lavere udnyttelsesgrad af værkstederne. Endvidere er aktiverne i DSB Gods yderligere nedskrevet med 53 millioner kroner, således at nettoværdien i Vognladning svarer til salgsprisen til Railion GmbH. Når der korrigeres for disse forhold, er der en stigning i afog nedskrivningerne på 35 millioner kroner som følge af den fortsatte ibrugtagning af nye S-tog, nye Øresundstog og nye værkstedsfaciliteter. Der vil i de kommende år ske

72

en fortsat stigning i afskrivningerne efterhånden som alle S-tog og Øresundstog bliver leveret. Derefter vil der ske en yderligere stigning, når de nye dieseltogsæt i henhold til DSB’s plan ”Gode Tog til Alle” tages i brug i 2004/2005.

Finansielle poster DSB havde i 2000 finansielle indtægter på i alt 28 millioner kroner. Heraf skyldes de 15 millioner kroner overskudslikviditet forrentet på bankkonti eller aftaleindskud i bankerne. Finansielle instrumenter anvendt til afdækning af lån udgjorde 2 millioner kroner, mens gevinst ved salg af aktier i det DSB Gods relaterede selskab Ferroviasped gav en gevinst på 3 millioner kroner. Herudover var der realiserede valutakursgevinster på 7 millioner kroner, som dog modsvares af et tilsvarende valutakurstab under finansielle udgifter. Valutakursreguleringerne vedrørte diverse debitorer og kreditorer.

De finansielle udgifter udgjorde i alt 121 millioner kroner, hvoraf de 81 millioner kroner vedrører Trafikministeriets stiftertilgodehavende. Herudover udgjorde renter på langfristet gæld i alt 52 millioner kroner, inklusive 2 millioner kroner i garantiprovision til staten, svarende til 0,15 procent af den statsgaranterede gæld ved udgangen af 2000. Af de 52 millioner kroner er der aktiveret 31 millioner kroner i renter i forbindelse med lån optaget til finansiering af forudbetalinger på indkøb af de nye S-tog.

Herudover var der renteudgifter på kortfristet bankgæld på 4 millioner kroner samt 8 millioner kroner i gebyrer og øvrige renter.

Renteudgiften på stiftertilgodehavendet er faldet fra 144 millioner kroner i 1999 til 81 millioner kroner i 2000, dvs. et fald på 63 millioner kroner. Eksklusive renter på stiftertilgodehavendet havde koncernen netto finansielle udgifter på i alt 12 millioner kroner. Faldet i renterne

01:28 01:30 01:33 01:35 01:38 01:40 01:43

på stiftertilgodehavendet er ikke blevet modsvaret af en tilsvarende stigning i renteudgifter på andre lån. Dette skyldes dels en lavere rente på stiftertilgodehavendet end i 1999, men også en positiv likviditetsudvikling i DSB. Skat DSB er skattepligtig efter de for aktieselskaber gældende regler.

Der er ikke udgiftsført skat af årets resultat i 2000 i DSB. Der er over hensættelserne afholdt en række skattemæssigt fradragsberettigede udgifter, som ikke har belastet resultatopgørelsen. Ligeledes er der opløst ubenyttede hensættelser. Hensættelser som blev foretaget i åbningsbalancen pr. 1. januar 1999. Dette har medført, at den effektive skatteprocent for 2000 er reduceret til 0. Den udskudte skat i DSB S-tog a/s på 54 millioner kroner er i koncernregnskabet elimineret i DSB’s ikke bogførte skatteaktiv.

Udbytte Bestyrelsen foreslår, at der for 2000 udloddes 268 millioner kroner i udbytte til Trafikministeriet.

Ved stiftelsen af DSB i 1999 forventedes et udbytte på 50 millioner kroner. Ved udlodning af halvdelen af resultatforbedringen efter skat, udover det forventede, kan udbyttet forøges med 218 millioner kroner til i alt 268 millioner kroner.

Balance Koncernens samlede balance udgjorde 14.424 millioner kroner ultimo 2000, hvilket er en stigning på 1.807 millioner kroner i forhold til ultimo 1999.

På aktivsiden er der sket en nettotilgang af materielle anlægsaktiver på 1.343 millioner kroner og en tilgang under finansielle anlægsaktiver på 168 millioner kroner primært som følge af,

at nettoværdierne i DSB Gods pr.

1. januar 2001 konverteres til aktier i Railion GmbH. På passivsiden er egenkapitalen steget med 509 millioner kroner svarende til årets resultat efter udbytte. Egenkapitalens forrentning blev således 14,2 procent mod 11,9 procent i 1999.

På trods af de store investeringer i rullende materiel i 2000 faldt soliditetsgraden kun til 39,7 procent ultimo 2000. Dette skyldes den positive udvikling i resultat og likviditet. Der forventes en faldende soliditetsgrad frem til år 2005, efterhånden som alle de nye S-tog og togsæt i forbindelse med ”Gode Tog til Alle”-planen leveres.

Der er opløst hensættelser netto med 151 millioner kroner i 2000.

Den samlede gæld er steget med 1.449 millioner kroner. Stiftertilgodehavendet til Trafikministeriet er afdraget med 600 millioner kroner, mens den øvrige gæld er steget med ca. 2 milliarder kroner, idet investeringer i nyt togmateriel primært lånefinansieres.

Investeringer Koncernen har i 2000 foretaget investeringer i anlægsaktiver for 2.906 millioner kroner. Dette er en stigning i forhold til 1999 på 1.464 millioner kroner og dermed en fordobling af investeringsniveauet.

Det skyldes, at investeringen i nye S-tog nu er oppe i fuld takt, samtidig med at hovedparten af anskaffelsen af togmateriel til den faste forbindelse over Øresund lå i 2000.

73

01:45 01:48 01:50 01:52 01:55 01:57

De væsentligste tilgange i 2000 omfattede følgende store enkeltprojekter: • Nye S-tog med tilhørende værksteder: 1.362 millioner kroner • Øresundstog med tilhørende værksteder: 532 millioner kroner • EG lokomotiver: 245 millioner kroner • Klargøringscenter Kastrup: 116 millioner kroner.

De materielle anlægsaktiver steg fra 11.443 millioner kroner til 12.786 millioner kroner. Tilgangen på 1.343 millioner kroner er et resultat af køb af anlægsaktiver på 2.906 millioner kroner, afog nedskrivninger på 957 millioner kroner samt endelig salg og afhændelse m.v. af anlægsaktiver primært i forbindelse med salg af Stykgods og fusion af Vognladning samt salg af ejendomme m.v. på 607 millioner kroner. Stigningen i salg og afhændelse af aktiver skyldes primært salget af Stykgods i juli 2000 og fusionen af Vognladning.

Pengestrøm og likviditet Resultatet af den primære drift blev 869 millioner kroner. Reguleret for poster uden likviditetseffekt og finansielle poster var driftens likviditetsbidrag før ændringer i driftskapitalen 1.574 millioner kroner. Ændringer i driftskapitalen indeholdt stort set uændrede kapitalbindinger i tilgodehavender og reservedele m.v., mens gælden til leverandører og anden gæld blev øget. Samlet bidrog ændringen i driftskapitalen med 275 millioner kroner, således at den samlede pengestrøm fra driftsaktiviteter blev 1.849 millioner kroner. Dette er en forbedring på 122 millioner kroner i forhold til 1999.

Den driftsgenererede likviditet blev anvendt til at finansiere en del af investeringerne i anlægsaktiver på i alt 2.875 millioner kroner. Med salg

74

02:00

af aktiver på i alt 225 millioner kroner trak investeringsaktiviteterne en samlet likviditet på 2.650 millioner kroner.

Dette svarer til en fordobling i forhold til 1999.

Udover den driftsgenererede likviditet blev der til finansiering af investeringsaktiviteterne og afdrag på stiftertilgodehavende på 600 millioner kroner optaget nye langfristede lån på i alt 1.881 millioner kroner. Pengestrømmene fra finansieringsaktiviteterne omfattede i øvrigt aktiverede renter i forbindelse med lån optaget til finansiering af forudbetalinger på indkøb af de nye S-tog, idet der korrigeres for likviditetseffekten af disse renteudgifter, som ikke er indeholdt under finansielle poster.

Samlet medførte finansieringsaktiviteterne en pengestrøm på 1.103 millioner kroner. I alt gav disse pengestrømme en forøgelse af likviderne med 302 millioner kroner til en positiv beholdning på 128 millioner kroner. Herudover havde DSB pr. 31. december 2000 uudnyttede kreditfaciliteter på i alt 1.000 millioner kroner.

DSB gennemførte i 2000 et samlet udbud vedrørende koncernens betalingsformidling (cash management) og driftskreditfaciliteter på op til 1.000 millioner kroner. Der blev i forlængelse af udbuddet i 4. kvartal af 2000 indgået tre-årige aftaler, hvor DSB har option på at forlænge aftalerne med yderligere to år.

Kommercielle risici Efter salget af DSB Gods og med fokus på passagertransport befinder DSB sig på et marked med rimelig stabilitet og faste strukturer. Forretningsgrundlaget og aktiviteterne indebærer dog en række risici i forskellige former, som kan påvirke selskabets indtjening samt dets værdier og forpligtelser. Nedenfor beskrives en række risikofaktorer uden,

02:03 02:05 02:07

at der dog er tale om en fuldstændig liste over samtlige risici for selskabet, ligesom beskrivelsen ikke er prioriteret i rækkefølge.

Markedsforhold DSB er afhængig af en række faktorer på markedet for passagertransport. Stigende benzinpriser er en væsentlig faktor for flere passagerer, ligesom parkeringsvilkår i storbyerne påvirker passagerantallet.

Dertil kommer afhængighed af myndigheders tiltag i forbindelse med regulering af transportsektoren, herunder skatter og afgifter samt brotakster og vilkår for fjernbusser m.m.

Trafikkontrakt DSB koncernen har indgået to fem-årige kontrakter med Trafikministeriet om udførelse af offentlig servicetrafik for henholdsvis IC/regionaltrafikken og S-togstrafikken. Kontrakterne løber frem til udgangen af 2004 og udgør en væsentlig del af selskabets samlede indtægtsgrundlag.

Trafikministeriet har med virkning fra 1. januar 2003 opsagt en del af kontrakten svarende til 15 procent af den samlede togkørsel eksklusive S-togstrafikken.

Dette er sket i forbindelse med udbud af en række midt- og vestjyske strækninger. Såfremt DSB taber hele eller en del af den udbudte trafik, vil det betyde en nedgang i det økonomiske resultat, idet en del af kapacitetsomkostningerne ikke umiddelbart falder bort ved tab af denne aktivitet.

02:10 02:12 02:15

almindelige prisudvikling målt ved nettoprisindekset.

Leverandørforhold DSB’s togdrift og rettidighed er helt afhængig af en god infrastruktur. Banestyrelsen er derfor DSB’s væsentligste leverandør. Forholdet er formaliseret gennem en infrastrukturkontrakt, der regulerer DSB’s benyttelse af infrastrukturen, herunder den aftalte kvalitet af spor, bods- og bonusbestemmelser m.v.

DSB koncernen er endvidere afhængig af en række togleverandører. DSB S-tog a/s er i gang med indkøb af 112 nye togsæt hos konsortiet Alstom (LHB)/Siemens. Herudover har DSB netop skrevet kontrakt med den italienske togproducent Breda om levering af 83 nye togsæt. Der er således tale om store afhængighedsforhold til enkeltleverandører, men risiciene søges imødegået via kontrakternes detaljerede kravspecifikationer samt leverings- og betalingsvilkår.

Energipriser DSB’s indkøb af energi til fremføring af tog indebærer en eksponering overfor olie- og elpriser. Afdækning foretages selektivt.

Der har ikke være afdækket olieeller elindkøb i 2000. Det skal bemærkes, at der findes en vis indirekte afdækning, idet høje energipriser også påvirker benzinpriserne for biler og dermed konkurrencen herfra.

Omfanget af eventuelt øvrige fremtidige udbud af DSB’s nuværende togtrafik kan påvirke en forlængelse af DSB’s kontrakt med Trafikministeriet fra 2005.

Prisdannelse I hovedstadsområdet er DSB og DSB S-tog a/s underlagt Hovedstadens Udviklingsråd’s takstkompetence, mens udviklingen i billetpriserne for passagertransporten i den resterende del af Danmark er begrænset af den

75

02:17

02:20 02:23 02:25 02:28 02:30 02:33 02:35

Finansielle risici DSB koncernens finansielle risici styres centralt i henhold til en bestyrelsesgodkendt finansiel politik. Den finansielle politik angiver rammer for eksponeringen samt hvilke finansielle instrumenter, DSB skal anvende i den finansielle styring.

Rammerne omfatter blandt andet rente-, modparts-, valuta- og energiprisrisiko.

De finansielle instrumenter, der udelukkende må anvendes til afdækningsformål, er f.eks. terminsforretninger, FRA, swaps og køb af optioner. Den overordnede målsætning for de finansielle risici er en forsigtig politik.

DSB’s renterisiko styres blandt andet med en fordeling mellem fast og variabelt forrentet gæld samt med varighedsmål. Udover stiftertilgodehavendet til staten havde DSB ved udgangen af 2000 en langfristet gæld på 1.882 millioner kroner, hvoraf 51 procent var med fast rente. Placeringen af frie likvide midler sker med kort varighed.

Finansiel modpartsrisiko (kreditrisiko) styres blandt andet gennem ratingkrav og limitering pr. modpart.

Kun en mindre del af driftsaktiviteterne i DSB genererer valutarisiko.

Ligeledes var DSB’s gæld og finansielle aktiviteter hovedsageligt i danske kroner ved udgangen af 2000.

I kontrakten mellem DSB S-tog a/s og Alstom (LHB)/Siemens indgår en bestemmelse, hvorefter prisen på de nye S-tog reguleres i henhold til EUR-valutakursen samt bestemte prisindeks på aluminium, løn og maskintekniske dele. En ugunstig udvikling kan få væsentlige økonomiske konsekvenser, hvilket søges mi-

76

nimeret gennem en endnu ikke indgået aftale med Trafikministeriet. I kontrakten med Breda er der ikke indbygget lignende reguleringer, idet togsættene leveres til en fast pris i danske kroner.

Forsikringsforhold I det forgangne år har DSB været ramt af to større forsikringsbegivenheder.

Den 18. januar 2000 afsporede et S-tog i Valby under bugsering til værksted i Taastrup. Der skete kun materiel skade.

Den 2. marts 2000 kolliderede to MRtogsæt ved Kølkær Station. Tre mennesker blev dræbt og flere andre lettere kvæstet. Herudover skete der stor materiel skade.

Begge skadesbegivenheder er omfattet af DSB’s forsikringsprogram. DSB har en selvrisiko på 3,5 millioner kroner ved tingskader og 0,5 millioner kroner ved ansvarsskader. Der er således udgiftsført 7,5 millioner kroner i år 2000regnskabet vedrørende disse to skader.

På det skadesforebyggende område har DSB i løbet af år 2000 udført en risikokortlægning af bl.a. rangerområdet. På baggrund af denne risikokortlægning bliver der i år 2001 gennemført en række skadesforebyggende tiltag på området.

DSB har i år 2000 indkøbt et skadesregistreringssystem. Systemet er pr. 1. januar 2001 implementeret således, at alle skader og hændelser fra denne dato bliver registreret i systemet. Gennem denne systematiske registrering af skaderne kan DSB fremover bedre målrette det skadesforebyggende arbejde.

Retstvister DSB er løbende part i sager og tvister.

Udfaldet af sådanne sager og tvister er usikkert, men forventes ikke at have væsentlig negativ betydning for DSB’s finansielle stilling.

02:38 02:40 02:43 02:45 02:48 02:50 02:52

Væsentlige begivenheder indtruffet efter regnskabsårets afslutning Ved udgangen af februar måned havde et tilstrækkeligt antal tjenestemænd fra Gods og et tilstrækkeligt antal lokomotivførere givet tilsagn om at ville lade sig udlåne til Railion. Den endelige stiftelse af Railion Denmark A/S samt overdragelse af aktier i Railion GmbH forventes at finde sted i løbet af april/maj måned 2001.

Forventninger til 2001 DSB forventer et fortsat stigende antal passagerer i 2001 på IC/regional-nettet.

I forbindelse med køreplansskiftet i juni udvides trafikomfanget som første led i ”Gode Tog til Alle”. Også på S-togsnettet forventes en mindre stigning i antal passagerer via en målrettet indsats på specielt kvalitet og rettidighed.

I det kommende år er udbuddet af 15 procent af DSB’s nuværende trafik centralt for DSB. Med henblik på at være konkurrencedygtig i en udbudssituation er DSB inde i en målrettet proces med at trimme organisationen. Overheadprojektet afslutter analyse- og beslutningsfasen i løbet af foråret 2001, og alle tiltag vil være implementeret inden udgangen af året. Der arbejdes endvidere med ændrede depotstrukturer for lokomotivførere, og på værkstedsområdet fortsætter de løbende omlægninger af arbejdsgange og effektivisering af processer.

DSB forventer i stigende omfang at drive forretning udenfor landets grænser.

DSB har allerede i februar 2001 afgivet et tilbud på levering af togførerydelser i Skåne Läns tog, og det er DSB’s intention også at byde på andre ydelser i udlandet, hvis de passer ind i eller supplerer DSB’s nuværede produktion på en forretningsmæssig fornuftig måde.

Endelig forventes fusionen af DSB Gods ind i Railion-koncernen at blive gennemført i løbet af foråret. Den endelige

løsning af DSB Gods’ fremtidige tilhørsforhold vil reducere den økonomiske usikkerhed og gøre det muligt for virksomheden at fokusere hele indsatsen på passagerområdet.

Som følge af den positive passagerudvikling og de igangværende effektiviseringsprojekter forventer DSB et bedre resultat i 2001 end i 2000.

Fortegnelse over meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 18.05.00 Meddelelse om indgåelse af aftale med Danske Fragtmænd om stykgodsforretningen.

24.05.00 Meddelelse om virksomhedsmøde i DSB den 24. maj 2000.

26.05.00

DSB’s årsregnskab 1999.

07.06.00 Anmeldelse af ledelses- og vedtægtsændringer i forbindelse med virksomhedsmødet den 24. maj 2000.

22.06.00 Vedtægter for Den selvstændige offentlige virksomhed DSB med ændringer af 24. maj 2000.

25.08.00 2000.

DSB’s halvårsregnskab

15.12.00 Meddelelse om at DSB’s godsdivision omdannes til Railion Denmark A/S, som fusioneres ind i Railion-koncernen.

31.01.01 Meddelelse om ekstraordinært virksomhedsmøde i DSB den 31. januar 2001.

13.02.01 Protokol fra ekstraordinært virksomhedsmøde den 31. januar 2001.

77

02:54 02:56 02:58 03:00 03:02 03:04 03:06

Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet og koncernregnskabet for den selvstændige offentlige virksomhed DSB er udarbejdet i henhold til lov nr.

485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, årsregnskabslovens regler og gældende danske regnskabsvejledninger (vejledning 1-13).

Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden DSB samt dattervirksomheder, hvori DSB-koncernen råder over mere end 50 procent af stemmerettighederne. Virksomheder, der ikke er dattervirksomheder, men i hvilke DSBkoncernen besidder 20 procent eller mere af stemmerettighederne og udøver en betydelig indflydelse på disse virksomheders driftsmæssige og finansielle ledelse, er associerede virksomheder.

I henhold til årsregnskabslovens § 2b stk. 1 nr. 1 udeholdes dattervirksomheden BSD ApS (anvendes til beskyttelse af relevante produktnavne), Danmarksbyrån AB, Göteborg og DSB Sverige AB af konsolideringen, idet selskaberne er af uvæsentlig betydning i forhold til det retvisende billede. Det er herefter udelukkende DSB S-tog a/s, som medtages i konsolideringen.

78

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for DSB og dattervirksomheden DSB S-tog a/s ved sammenlægning af regnskabsposter af ensartet karakter og ved eliminering af interne indtægter og udgifter, interne mellemværender samt fortjeneste og tab ved dispositioner.

DSB’s kapitalandel i DSB S-tog a/s udlignes med dattervirksomhedens regnskabsmæssige indre værdi på anskaffelsestidspunktet (past equity-metoden).

DSB S-tog a/s’ regnskab, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis.

Kapitalandele i associerede virksomheder værdiansættes efter den indre vær-dis metode til den forholdsmæssigt ejede andel af virksomhedens egenkapital. Interne fortjenester og tab elimineres forholdsmæssigt. Den forholdsmæssigt ejede andel af de associerede virksomheders resultater før skat medtages i resultatopgørelsen.

Kapitalandele i dattervirksomheder, der ikke medtages i konsolideringen, værdiansættes ligeledes efter den indre værdi.

Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder medtages i koncernregnskabet fra anskaffelsestidspunktet, og solgte virksomheder medtages indtil afhændelsestidspunktet.

03:08 03:10 03:12 03:14 03:16 03:18 03:20

Resultatopgørelsen Nettoomsætning Trafikindtægter indtægtsføres på transporttidspunktet. Der foretages reservation for værdien af solgt rejsehjemmel, der ikke er benyttet/udløbet på balancetidspunktet.

Rabatter i forbindelse med salget er fratrukket i nettoomsætningen.

Kontraktsmæssige indtægter for kørselsforpligtelse samt miljøtilskud fra Trafikministeriet indtægtsføres i den periode de vedrører.

Indtægtskriteriet for øvrige varer og tjenesteydelser er leveringstidspunktet.

Merværdiafgift DSB har delvis fradragsret for indgående moms, idet virksomheden både har momspligtige og momsfrie aktiviteter. Den ikke fradragsberettigede andel af indgående moms indgår i resultatopgørelsen og i balancens poster.

Andre driftsindtægter Andre driftsindtægter indeholder driftsindtægter af sekundær karakter i forhold til jernbanevirksomheden.

Udgifter til råvarer og hjælpematerialer Udgifter til råvarer og hjælpematerialer indeholder årets køb samt årets ændring i beholdningen af reservedele m.v.

Andre eksterne udgifter Andre eksterne udgifter indeholder udgifter af primær karakter i forhold til jernbanevirksomheden.

Personaleudgifter Personaleudgifter indeholder lønninger, vederlag, pensionsbidrag og øvrige personaleudgifter til virksomhedens ansatte, herunder direktion og bestyrelse.

DSB indbetaler pensionsbidrag for statstjenestemænd til staten, som har pensionsforpligtelsen. Pensionsforpligtelsen for øvrige medarbejdere er afdækket i pensionsordninger.

Udviklingsomkostninger Omkostninger til udvikling af nye forretningssystemer m.v. udgiftsføres i takt med, at de afholdes.

Finansielle poster Finansielle poster omfatter bl.a. renteudgifter og –indtægter samt omkostninger i forbindelse med lånoptagelse og likviditetsplacering samt realiserede og urealiserede gevinster og tab vedrørende poster i fremmed valuta.

Resultat i dattervirksomheder og associerede virksomheder Resultat før skat i dattervirksomheder og associerede virksomheder indeholder de forholdsmæssige andele af resultaterne før skat i dattervirksomheder og associerede virksomheder efter regulering af intern avance.

Den forholdsmæssige andel af skat af årets resultat i dattervirksomheder og associerede virksomheder indgår i posten skat af årets resultat.

79

03:20 03:22 03:24 03:26 03:28 03:30 03:32

Skat af årets resultat DSB og DSB S-tog a/s er sambeskattede. Selskabsskat vedrørende de sambeskattede virksomheder fordeles mellem overskudsog underskudsgivende danske virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling).

Udskudt skat hensættes efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier.

Udskudt skat hensættes efter gældende skatteregler med 30 procent. Der afsættes ikke eventuelle skatteaktiver.

Udskudt skat vedrørende kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder oplyses alene i noterne, idet kapitalandelene påtænkes bibeholdt i en årrække, og skatten herpå efter gældende skatteregler bortfalder tre år efter anskaffelsestidspunktet for kapitalandelen.

Den forventede skat af årets skattepligtige indkomst udgiftsføres i resultatopgørelsen tillige med resultatføring af årets forskydning i hensættelse til udskudt skat.

De sambeskattede virksomheder indgår i a’conto skatteordningen.

Tillæg, fradrag og godtgørelser vedrørende skattebetalingen indgår i finansielle poster.

80

Balancen Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger værdiansættes til anskaffelsesværdi med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Transportmateriel, maskiner og inventar samt andet udstyr værdiansættes til anskaffelses- henholdsvis kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Materielle anlægsaktiver under udførelse værdiansættes til anskaffelses- henholdsvis kostpris. Omfattende værdiforøgende forandringer og forbedringer på materielle anlægsaktiver aktiveres.

I åbningsbalancen pr. 1. januar 1999 blev transportmateriel, maskiner, inventar og andet udstyr værdiansat med udgangspunkt i oprindelig anskaffelsesværdi med fradrag af de afskrivninger, som kan beregnes, såfremt DSB’s fremtidige afskrivningsperioder anvendes.

Tilskud til investeringer modregnes i anskaffelses- henholdsvis kostprisen på de aktiver, der ydes tilskud til.

Afskrivninger foretages lineært over aktivernes forventede brugstid. Der foretages nedskrivning til brugs- eller nytteværdien, hvor denne er lavere af årsager, der ikke antages at være forbigående. Anskaffelser i regnskabsåret afskrives forholdsmæssigt efter tidspunktet for ibrugtagelse.

03:34 03:36 03:38 03:40 03:42 03:44 03:46

De forventede brugstider er Bygninger Installationer Transportmateriel Maskiner, inventar og andet udstyr

30-60 år 10 år 10-25 år 3-20 år

Grunde afskrives ikke

Aktiver med en anskaffelses- henholdsvis kostpris under 50.000 kroner pr. enhed udgiftsføres i anskaffelsesåret.

Småanskaffelser under 50.000 kroner, erhvervet i forbindelse med stiftelsen pr. 1. januar 1999, afskrives lineært over 3 år.

Anlægsaktiver, som ikke opfylder aktiveringsgrænsen på 50.000 kroner, aktiveres, hvis de indgår i et samlet koncept. Et koncept karakteriseres ved, at de enkelte aktiver udgør en helhed og er indbyrdes afhængige eller sammenkoblede samt at den samlede investering har en anskaffelses- henholdsvis kostpris på mindst fem millioner kroner og en forventet brugstid på mindst tre år. Herudover aktiveres software, hvor beløbet er over 30 millioner kroner, og den forventede brugstid er mindst tre år.

Maskindele m.v., som repareres og genanvendes i transportmateriellet (omløbsvarer), optages under materielle anlægsaktiver med en konstant mængde og værdi. Afskrivning påbegyndes på tidspunktet for beslutningen om transportmateriellets udfasning i takt med den faktiske udfasning af de enkelte togsæt.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller skrotning af et materielt anlægsaktiv opgøres som forskellen mellem salgspris, reduceret med nedtagelses-, salgsog retableringsomkostninger og bogført værdi. Fortjeneste eller tab medtages i resultatopgørelsen under Andre driftsindtægter henholdsvis Andre eksterne udgifter.

Forudbetaling på endnu ikke leverede materielle anlægsaktiver aktiveres.

Rente- og låneomkostninger i relation til lån optaget til finansiering af forudbetalinger på ikke leverede materielle anlægsaktiver aktiveres som en del af anskaffelsessummen på de anskaffede materielle anlægsaktiver.

Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder værdiansættes efter den indre værdis metode til den forholdsmæssigt ejede andel af virksomhedens egenkapital med fradrag for urealiseret koncernintern fortjeneste.

Andre værdipapirer og kapitalandele værdiansættes til anskaffelsesværdi eller til en eventuel lavere værdi på balancedagen.

81

03:47

03:48 03:49 03:50 03:51 03:52 03:53

Reservedele og varebeholdninger Reservedele værdiansættes efter gennemsnitsmetoden til kostpris bestående af råvarers og hjælpematerialers anskaffelsespris med tillæg af eventuelle forarbejdningsomkostninger og andre omkostninger, der direkte og indirekte kan henføres til de enkelte reservedele.

Forbrugsvarer og hjælpematerialer værdiansættes til anskaffelsespris.

Forældede og ukurante reservedele m.v. nedskrives til anslået nettorealisationsværdi.

Tilgodehavender Tilgodehavender optages til nominel værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.

Hensættelser Hensættelser omfatter forpligtigelser vedrørende pensioner, omstruktureringer, miljøforpligtelser m.v. Hensættelserne indregnes, når DSB koncernen som følge af en tidligere begivenhed har en retslig eller konstruktiv forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen.

I henhold til lov nr. 485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S blev der hensat 1 milliard kroner til dækning af underskud i DSB Gods i perioden frem til og med år 2002.

I henhold til lov nr. 485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S blev der hensat et beløb til dækning af de merpensionsforpligtelser, DSB Gods vil have i forhold til andre godsoperatører, fordi DSB Gods’ arbejdsstyrke i stor udstrækning består af tjenestemænd.

I henhold til lov nr. 485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S blev der hensat udgifter til jobbørs samt rådighedsløn og pension m.v. til overtallige tjenestemænd i forbindelse med de effektiviseringer, som vil være fornødne i de kommende år inden for såvel gods- som passagerområdet.

Der foretages hensættelser til omstrukturering i forbindelse med udskillelse af DSB Gods samt igangsatte effektiviseringstiltag i DSB. Der foretages hensættelser til undersøgelse og oprydning af aktuelle miljøforpligtelser, herunder arbejdsmiljøforpligtelser. Miljøforpligtelser, der ikke er aktuelle, men hvorom der er usikkerhed, er oplyst som eventualforpligtelser.

82

03:54 03:55 03:56 03:57

Der foretages hensættelser til større periodiske eftersyn på togmateriel, der udføres med mere end et års interval.

Grundlaget for hensættelsen er baseret på et historisk erfaringsgrundlag. Rutinemæssige eftersyn og reparationer af transportmateriel omkostningsføres løbende.

Der foretages hensættelser til dækning af omkostninger i forbindelse med bodelingen med Banestyrelsen samt etablering af et produktøkonomisystem til opfyldelse af de krav, som stilles i det af Trafikministeriet fastlagte regnskabsreglement. Endvidere hensættes der til øvrige omkostninger i forbindelse med selskabsdannelsen samt retssager, voldgiftssager og lignende.

Gæld

Gæld optages til nominel værdi.

Valutaomregning Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter transaktionsdagens kurs.

03:58 03:59 04:00

Afledte finansielle instrumenter Finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde som de regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatføring af gevinster og tab på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumentet.

Renteinstrumenter Instrumenter anvendt til omlægning af rente eller afdækning af renterisici på lån m.v. reguleres ikke til markedsværdi, men behandles som en del af de sikrede lån.

Renter eller præmieudgifter på sådanne instrumenter periodiseres og resultatføres sammen med renter af lånene.

Valutainstrumenter Gevinster og tab på instrumenter indgået som led i valutasikring af fremtidige betalingsforpligtelser på køb af materielle anlægsaktiver, omsætning og driftsomkostninger behandles regnskabsmæssigt som det anskaffede aktiv henholdsvis realiserede underliggende transaktioner (omsætning/driftsomkostninger).

Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balancedagens valutakurs.

Realiserede og urealiserede gevinster og tab vedrørende poster i fremmed valuta indregnes under finansielle poster.

Lån omlagt ved brug af valutaswaps eller andre afledte finansielle instrumenter, optages til valutakursen på balancedagen for de pågældende finansielle instrumenter.

83

04:01 04:04 04:06 04:08 04:10 04:12 04:15

Eventualforpligtelser Eventualforpligtelser omfatter forhold eller situationer, der eksisterer på balancetidspunktet, men hvis regnskabsmæssige virkning ikke kan opgøres endeligt, før udfaldet af en eller flere usikre fremtidige begivenheder bliver kendt.

DSB har forpligtelsen for lønudbetalinger m.v. samt afskedigelse og forfremmelse af statstjenestemænd udlånt til DSB S-tog a/s, Combus a/s, Scandlines A/S og DF Logistik A/S. Selskaberne refunderer DSB lønudbetalinger m.v., således at disse omkostninger ikke påvirker årets resultat.

Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen for koncernen er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i resultat af primær drift. Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrøm for året samt koncernens likvide beholdning ved årets begyndelse og slutning.

84

Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultat af primær drift reguleret for ikke-kontante driftsposter, betalte finansielle og ekstraordinære poster, betalte selskabsskatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen udgøres af omsætningsaktiver fratrukket kortfristet gæld eksklusive de poster, der indgår i det likvide beredskab.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter køb og salg af anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt betaling af udbytte.

Likvide beredskab Det likvide beredskab omfatter likvide beholdninger og værdipapirer kategoriseret som omsætningsaktiver med fradrag af kortfristet bankgæld, der forfalder på anfordring.

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Modervirksomhed

Koncern

1999

2000

Note

6.352 1.058 7.410

6.467 923 7.390

1 2

526 2.762 2.538

3 4,5 6 7

5.826

562 2.728 2.382 297 5.969

1.584

1.421

652 350

772 53

2000

1999

Indtægter Nettoomsætning Andre driftsindtægter Indtægter i alt

7.866 829 8.695

7.592 953 8.545

Udgifter Udgifter til råvarer og hjælpematerialer Andre eksterne udgifter Personaleudgifter Regulering af hensættelser vedrørende omstrukturering Udgifter i alt

695 2.952 2.915 307 6.869

648 3.021 3.059 6.728

Resultat før af- og nedskrivninger

1.826

1.817

Årets af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver Nedskrivning af DSB Gods’ aktiver

904 53

750 350

582

596

Resultat af primær drift

869

717

113 0 57 157 13

235 0 47 101 181

Resultat før skat i dattervirksomheder Resultat før skat i associerede virksomheder Finansielle indtægter Finansielle udgifter Finansielle poster i alt

1 0 28 121 -92

0 0 35 157 -122

595

777

Resultat før skat

777

595

0

0

0

0

595

777

777

595

135

268

103

163

357 595

8

9 10

11

Beløb i mio. kr.

Skat af årets resultat

Årets resultat

268

135

346

Årets resultat foreslås anvendt således: Udbytte til Trafikministeriet Overført til egenkapitalen: - Henlagt til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode - Overført resultat

509

460

777

I alt

777

595

85

Balance

Modervirksomhed 31.12.1999

31.12.2000

Koncern Note

Beløb i mio. kr.

31.12.2000

31.12.1999

4.415 6.393 824

4.247 4.959 716

1.154 12.786

1.521 11.443

2 0 1 170 173

1 3 1 5

12.959

11.448

163

137

336 0 683 155 1.174

433 5 341 177 956

128

76

1.465

1.169

14.424

12.617

Aktiver 12 3.677 3.893 559

3.838 4.270 656

994 9.123

393 9.157

998 3 1 1.002

1.161 1 1 170 1.332

10.125

10.489

117

146

358 897 10 5 303 177 1.750

246 466 72 0 633 154 1.571

73

124

1.940

1.841

12.065

12.330

13 13 13 14

Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Transportmateriel Driftsmateriel, inventar og andet udstyr Forudbetalinger på materielle anlægsaktiver og materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder Værdipapirer og andre kapitalandele Nettoinvestering i DSB Gods Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt

15

16

17 18

Reservedele m.v.

Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Tilgodehavender hos dattervirksomheder Tilgodehavende udbytte hos DSB S-tog a/s Tilgodehavende hos associerede virksomheder Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

86

Balance

Modervirksomhed 31.12.1999

31.12.2000

Koncern Note

Beløb i mio. kr.

31.12.2000

31.12.1999

Passiver 19 4.761 266 703 5.730

Egenkapital Ansvarlig kapital Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode Overført resultat Egenkapital i alt

4.761

4.761

969 5.730

460 5.221

1.755 1.275 3.030

501 2.387 2.888

20 21

Hensættelser Hensættelser i henhold til lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S Andre hensættelser Hensættelser i alt

601 2.540 3.141

1.855 1.437 3.292

1.203

1.103

22

Langfristet gæld

2.482

1.203

600 12 250 701 35 135 736 142 2.611

600 2 749 268 874 116 2.609

Kortfristet gæld Trafikministeriets stiftertilgodehavende Kortfristet del af langfristet gæld i øvrigt Bankgæld Leverandører af varer og tjenesteydelser Gæld til Trafikministeriet Udbytte for regnskabsåret Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld i alt

600 2 1.000 268 1.031 170 3.071

600 12 250 850 35 135 846 173 2.901

3.814

3.712

Gæld i alt

5.553

4.104

12.065

12.330

14.424

12.617

4.761 103 357 5.221

23 24

Passiver i alt 12 25 26 27

Sikkerhedsstillelser, pantsætninger og offentlige tilskud Afledte finansielle instrumenter for koncernen Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser Nærtstående parter

87

Pengestrømsopgørelse

Koncern Note

Beløb i mio. kr.

2000

1999

Resultat af primær drift

869

717

Tilbageførsel af poster uden likviditetseffekt: - Årets af- og nedskrivninger, i alt - Ændring i hensættelser, netto - Gevinst ved salg af anlægsaktiver, netto

957 -151 -9

1.100 -496 1

-11 -81

22 -144

-111 -26 412

830 -18 -285

1.849

1.727

Køb af anlægsaktiver, ekskl. aktiverede renter Salg af anlægsaktiver m.v.

-2.875 225

-1.430 99

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter i alt

-2.650

-1.331

Optagelse af langfristede banklån Afdrag på stiftertilgodehavende og andre langfristede lån Aktiverede renter Betalt udbytte til Trafikministeriet

1.881 -612 -31 -135

-612 -12 -

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter i alt

1.103

-624

Ændring i likvider i alt

302

-228

Likvider 1. januar

-174

54

Likvider 31. december

128

-174

128 0

76 -250

Finansielle poster ekskl. renter af stiftertilgodehavende Renter af stiftertilgodehavende

14 14

Ændringer i driftskapitalen: Ændring i tilgodehavender Ændring i reservedele m.v. Ændring i leverandører og anden gæld m.v.

Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt

Som omfatter: Likvide beholdninger Bankgæld DSB har pr. 31. december 2000 uudnyttede kreditfaciliteter på 1 mia. kr. (1999: 750 mio. kr.)

88

Noter

Modervirksomhed 1999

2000

Koncern Note

1 2.369

2.563

1.019 118 3.506 2.846 6.352

858 134 3.555 2.912 6.467

Beløb i mio. kr.

Nettoomsætning Fordeling på forretningsområder: IC og regionaltogstrafik S-togstrafik Godstrafik Øvrige trafikindtægter Trafikindtægter i alt Kontraktsbetaling I alt

2000

1999

2.563 825 856 162 4.406 3.460 7.866

2.369 783 1.018 126 4.296 3.296 7.592

I trafikindtægterne for moderselskabet indgår 221 mio. kr. (1999: 225 mio. kr.) fra Social-, Forsvars-, Indenrigs- og Undervisningsministeriet. For koncernen udgør beløbet 229 mio. kr. (1999: 234 mio. kr.)

Trafikindtægterne for DSB S-tog a/s indeholder kontrolafgifter på 36 mio. kr. (1999: 45 mio. kr.)

Indtægterne fra godstrafik indeholder indtægter fra stykgodsvirksomheden for perioden 1. januar til 31. juli, hvor aktiviteten blev solgt.

2 418 214 426 1.058

227 245 451 923

246 280 526

330 232 562

254 652 503 387 966 2.762

217 728 408 394 981 2.728

3

4

5

2,5 26,5

0,9 14,3

0,3 29,3

0,4 15,6

Andre driftsindtægter Opløsning af hensættelse til dækning af underskud i DSB Gods Udlejning og forpagtning Øvrige I alt

227 251 351 829

418 227 308 953

Udgifter til råvarer og hjælpematerialer Energiudgifter til fremføring Reservedele m.v.

I alt

422 273 695

342 306 648

213 773 481 471 1.014 2.952

255 702 550 464 1.050 3.021

Andre eksterne udgifter Køb af transport Infrastrukturafgifter Reparation, vedligeholdelse og rengøring m.v.

Ikke afløftningsberettiget moms Øvrige eksterne omkostninger I alt Honorarer til eksterne revisorer KPMG Revision af koncernregnskab og årsregnskab Andre ydelser* Rigsrevisionen: Revision af koncernregnskab og årsregnskab I alt

* I 1999 vedrørte 13,5 mio. kr. revision af åbningsbalancen, udarbejdelse af vurderingsberetning samt anden assistance i forbindelse med stiftelse af DSB som selvstændig offentlig virksomhed.

89

Noter

Modervirksomhed 1999

2000

1 6 2.164 343 24 2.538

1 7 2.026 329 19 2.382

Koncern Note

6

Beløb i mio. kr.

Personaleudgifter Honorar til bestyrelse Vederlag til direktionen Lønninger og gager Pensioner Andre udgifter til social sikring I alt

2000

1999

1 7 2.541 345 21 2.915

1 6 2.621 402 29 3.059

For statstjenestemænd udgiftsføres pensionsbidrag til staten, der udgør 19,6 pct. for DSB ekskl. DSB Gods.

Bidraget udgør 18,7 pct. for DSB Gods og 19,4 pct. for DSB S-tog a/s.

Der er i året opløst 22 mio. kr. (1999: 33 mio. kr.) til dækning af merpensionsforpligtelsen i DSB Gods, jf. note 20.

Herudover udgiftsføres pensionsbidrag i henhold til kollektive og individuelle aftaler med øvrige medarbejdere.

Der er aktiveret lønudgifter med 31 mio. kr. (1999: 24 mio. kr.) vedrørende egenproduktion af materielle anlægsaktiver.

8.611

7.907

-

-248 -375 -200 -46 1.166 297

7

Gennemsnitligt antal ansatte

9.705

10.452

Regulering af hensættelser vedrørende omstrukturering Ubenyttet hensættelse til dækning af underskud i DSB Gods Ubenyttet hensættelse til merpensionsforpligtelsen i DSB Gods Opløsning af hensættelse til jobbørs samt rådighedsløn og pension Opløsning af Andre hensættelser Hensættelse til omstrukturering m.v.

I alt

-248 -375 -200 -46 1.176 307

-

Der henvises i øvrigt til note 20 Hensættelser i henhold til lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, samt note 21 Øvrige hensættelser, som giver en uddybende beskrivelse af ovennævnte reguleringer.

8 116 368 168 652

227 346 199 772

1 21 19 11 5 57

1 12 24 1 3 6 47

9

Af- og nedskrivninger Grunde og bygninger Transportmateriel Driftsmateriel, inventar og andet udstyr I alt Finansielle indtægter Renteindtægter af mellemværender med dattervirksomheder Renter af stiftertilgodehavende hos DSB S-tog a/s Renteindtægter fra bankindestående (koncernkontoordning) Renteindtægter fra finansielle instrumenter, netto Renteindtægter i øvrigt Gevinst ved salg af aktier Valutakursgevinster m.v.

I alt

90

245 435 224 904

136 428 186 750

15 2 1 3 7 28

18 12 5 35

Noter

Modervirksomhed 1999

2000

0 144

1 81 3 4 6 6 101

Koncern Note

10

0 5 8 157

Beløb i mio. kr.

Finansielle udgifter Renteudgifter af mellemværender med dattervirksomheder Renter af Trafikministeriets stiftertilgodehavende Renter af langfristet gæld Renteudgifter af banklån Renteudgifter i øvrigt Valutakurstab m.v.

I alt

2000

1999

81 21 4 8 7 121

144 2 0 2 9 157

Renteudgifter m.v. beløb sig til 152 mio. kr. for koncernen (1999: 169 mio. kr.). Heraf er 31 mio. kr. ( 1999: 12 mio. kr) blevet aktiveret som finansieringsrenter under materielle anlægsaktiver i DSB S-tog a/s.

Rentesatsen for aktiverede renter har i året udgjort mellem 3,7 og 6 pct. p.a.

11 32

54

-32 0

-54 0

Skat Beregnet skat af årets resultat i DSB S-tog a/s Eliminering af årets skat i modervirksomhedens ikke bogførte skatteaktiv Beregnet skat af årets resultat

54

32

-54 0

-32 0

DSB afholder en række udgifter over hensættelserne. Disse udgifter fragår ikke i resultatopgørelsen, men er skattemæssigt fradragsberettigede. Ligeledes er der opløst ubenyttede hensættelser. Hensættelser som blev foretaget i åbningsbalancen pr. 1. januar 1999 i henhold til lov om den selvstændige offentlig virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, se i øvrigt note 20. Som følge heraf er den effektive skatteprocent reduceret til 0.

Der er ikke betalt skat i regnskabsåret.

91

Noter

Note

12

Beløb i mio. kr.

Materielle anlægsaktiver Modervirksomhed

Anskaffelsessum pr. 1. januar 2000 Tilgang i året Overført til andre poster Afgang i året Udskillelse af DSB Gods Anskaffelsessum pr. 31. december 2000

Grunde og bygninger

Transportmateriel

Driftsmateriel, inventar og andet udstyr

3.793

4.611

727

502 -119

1.234 -96 -440 5.309

325 -47

4.176

Forudbetalinger og anlægsaktiver under udførelse

994 1.460 -2.061

Materielle anlægsaktiver i alt

10.125 1.460 0 -262 -440 10.883

1.005

393

-168 -199 18

0

-338

-718 -399 28 50 -1.039

-349

0

-1.002 -825 51 50 -1.726

Bogført værdi pr. 31. december 2000

3.838

4.270

656

393

9.157

Bogført værdi pr. 31. december 1999

3.677

3.893

559

994

9.123

Materiel

mio. kr.

Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2000 Årets af- og nedskrivninger Afskrivninger årets afgang Udskillelse af DSB Gods Af- og nedskrivninger pr. 31. december 2000

-116 -227 5

Modtagne anlægstilskud fra kommuner m.fl. er modregnet i årets tilgang med 7 mio. kr. (1999: 2 mio. kr.)

Forudbetalinger på ikke leveret jernbanemateriel indgår i den bogførte værdi med 124 mio. kr. (1999: 390 mio. kr.)

Leverandør

Adtranz Sweden Adtranz Sweden Focon/Pallas I alt

Øresundstogsæt IC3 motorisering IC3/IR4

* Staten har afgivet garanti for den samlede kontraktssum for materiellet overfor leverandøren.

Der foreligger ikke offentlige ejendomsvurderinger, idet ejendommene endnu ikke er matrikuleret og tinglyst.

DSB har ikke stillet pant eller anden sikkerhed i anlægsaktiverne.

92

113 * 8 3 124

Noter

Note

12

Beløb i mio. kr.

Materielle anlægsaktiver Koncern

Anskaffelsessum pr. 1. januar 2000 Tilgang i året Overført til andre poster Afgang i året Udskillelse af DSB Gods Anskaffelsessum pr. 31. december 2000

Grunde og bygninger

Transportmateriel

4.383 20 512 -124

5.737 359 2.021 -96 -440 7.581

Driftsmateriel, inventar og andet udstyr

Forudbetalinger og anlægsaktiver under udførelse

Materielle anlægsaktiver i alt

902 30 331 -47

1.521 2.497 -2.864

1.216

1.154

-186 -224 18

0

-376

-778 -488 28 50 -1.188

-392

0

-1.100 -957 51 50 -1.956

Bogført værdi pr. 31. december 2000

4.415

6.393

824

1.154

12.786

Bogført værdi pr. 31. december 1999

4.247

4.959

716

1.521

11.443

Materiel

mio. kr.

4.791

Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2000 Årets af- og nedskrivninger Afskrivninger årets afgang Udskillelse af DSB Gods Af- og nedskrivninger pr. 31. december 2000

-136 -245 5

12.543 2.906 0 -267 -440 14.742

Modtagne anlægstilskud fra kommuner m.fl. er modregnet i årets tilgang med 8 mio. kr. (1999: 3 mio. kr.)

Forudbetalinger på ikke leveret jernbanemateriel indgår i den bogførte værdi med 781 mio. kr. (1999: 890 mio. kr.)

Leverandør

ALSTOM LHB GmbH Adtranz Sweden Adtranz Sweden Focon/Pallas I alt

Nye S-tog Øresundstogsæt IC3 motorisering IC3/IR4

* Staten har afgivet garanti for den samlede kontraktssum af materiellet overfor leverandøren.

Der foreligger ikke offentlige ejendomsvurderinger, idet ejendommene endnu ikke er matrikuleret og tinglyst.

DSB har ikke stillet pant eller anden sikkerhed i anlægsaktiverne.

93

657 * 113 * 8 3 781

Noter

Note

13

Beløb i mio. kr.

Finansielle anlægsaktiver Modervirksomhed

Anskaffelsessum pr. 1. januar 2000 Tilgang i året Afgang i året Udskillelse af DSB Gods Anskaffelsessum pr. 31. december 2000 Værdiregulering pr. 1. januar 2000 Årets resultat Årets skat i DSB S-tog a/s Eliminering af årets skat i moderselskabets ikke bogførte skatteaktiv Afsat udbytte i DSB S-tog a/s Af- og nedskrivninger pr. 31. december 2000 Bogført værdi pr. 31. december 2000 Bogført værdi pr. 31. december 1999

94

Kapitalandele i dattervirksomheder

Kapitalandele i associerede virksomheder

Værdipapirer og andre kapitalandele

895 0

3

1

-3 0 0

0 0 1

0

0

54 -72 266

0

0

1.161

0

1

998

3

1

895 103 235 -54

Noter

Note

13

Beløb i mio. kr.

Finansielle anlægsaktiver (fortsat) Koncern Kapitalandele i dattervirksomheder

Kapitalandele i associerede virksomheder

Værdipapirer og andre kapitalandele

1

3 -3 0 0

1 0 0 1

Anskaffelsessum pr. 1. januar 2000 Afgang i året Udskillelse af DSB Gods Anskaffelsessum pr. 31. december 2000

1

Værdiregulering pr. 1. januar 2000 Årets resultat før skat Årets skat Værdiregulering pr. 31. december 2000

0 1 0 1

0

0

0

0

Bogført værdi pr. 31. december 2000

2

0

1

Bogført værdi pr. 31. december 1999

1

3

1

Hjemsted

Andel i pct.

Modervirksomhed 2000

Koncern 2000

Danmark Sverige Sverige Danmark

100 100 100 100

1.159 2 0 0 1.161

2 0 0 2

Kapitalandele i datter- og associerede virksomheder:

Navn

Dattervirksomheder DSB S-tog a/s Danmarksbyrån AB, Göteborg DSB Sverige AB BSD ApS I alt

DSB har i regnskabsåret stiftet selskabet DSB Sverige AB samt solgt kapitalandelene i Ferroviasped Holding AG og i Intercontainer Scandinavia AB. I forbindelse med udskillelsen af DSB Gods indskyder DSB kapitalandelene i KOMBI DAN A/S, Nordjysk Kombiterminal A/S, ICF (Intercontainer-Interfrigo), Schweiz samt Padborg Stevedore Kompagni A/S i Railion Denmark A/S under stiftelse.

95

Noter

Modervirksomhed 31.12.1999

31.12.2000

Koncern Note

14 -

390 186 406 170

Beløb i mio. kr.

Nettoinvestering i DSB Gods Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Gæld I alt

31.12.2000

31.12.1999

390 186 406 170

-

DSB modtager i forbindelse med salget af DSB Vognladning (Railion Denmark A/S) pr. 1. januar 2001 to procent af aktierne i Railion GmbH, hvilket svarer til værdien af nettoaktiverne i DSB Vognladning.

Overdragelsen forventes gennemført i april/maj 2001. Der henvises i øvrigt til den økonomiske beretning.

I pengestrømsopgørelsen indgår ovennævnte nettoinvestering i DSB Gods i de oprindelige poster d.v.s i henholdsvis ændring i tilgodehavender med 186 mio. kr. samt ændring i leverandører og anden gæld m.v. med 114 mio. kr. Anlægsaktiverne indgår i anlægsbeholdningen. Stiftertilgodehavendet på 292 mio. kr. indgår udelukkende i balancen under Andre tilgodehavender og ikke i pengestrømsopgørelsen.

15 27 90 117

56 90 146

Reservedele m.v.

Olie til fremføring Reservedele m.v.

I alt

56 107 163

27 110 137

-

-

Koncernen har ikke stillet beholdningerne til sikkerhed for gældsposter.

16 263 634 897

175 291 466

Tilgodehavender hos dattervirksomheder Stiftertilgodehavende hos DSB S-tog a/s Tilgodehavender i øvrigt I alt

Stiftertilgodehavendet forfalder til betaling hver den 31. december de næste 2 år med lige store rater.

Beløbet blev i 1999 forrentet med 6 pct. p.a. og forrentes herefter med 4,5 pct. p.a. frem til indfrielsen.

17 89 214 303

50 583 633

Andre tilgodehavender Told & skat (moms og energiafgifter) Tilgodehavender i øvrigt I alt

22 661 683

104 237 341

I henhold til bodelingsaktstykket mellem DSB og Banestyrelsen tilhører telenettet fra 1. januar 1997 Banestyrelsen. DSB kompenseres af Banestyrelsen for overdragelsen af retten til kommercialisering med et beløb svarende til 50% af nettoafkastet af Banestyrelsens kommercialisering. Banestyrelsen har kommercialiseret den overskydende telekapacitet ved at indskyde denne i Mobilix Holding a/s.

Banestyrelsen har som vederlag herfor modtaget aktier i holdingselskabet samt et gældsbrev. Som følge af den usikkerhed, der er vedrørende opgørelsen af værdien af DSB’s andel af nettoafkastet, er der ikke indtægtsført beløb i årsregnskabet vedrørende ovennævnte.

18 21 156 177

13 141 154

Periodeafgrænsningsposter Forudbetalte omkostninger Forudbetalt løn og pensionsbidrag (tjenestemænd) I alt

96

14 141 155

21 156 177

Noter

Note

19

Beløb i mio. kr.

Egenkapital Modervirksomhed

Egenkapital pr. 1. januar 2000 Årets resultat Nettoopskrivning efter den indre værdis metode Deklareret udbytte Egenkapital pr. 31. december 2000

Ansvarlig kapital

Reserver indre værdis metode

4.761

103

Overført resultat

Egenkapital i alt

357 777 -163 -268 703

5.221 777 0 -268 5.730

Ansvarlig kapital

Overført resultat

Egenkapital i alt

4.761

460 777 -268 969

5.221 777 -268 5.730

163 4.761

266

Koncern

Egenkapital pr. 1. januar 2000 Årets resultat Deklareret udbytte Egenkapital pr. 31. december 2000 20

4.761

Hensættelser i henhold til lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S Modervirksomhed

Saldo pr. 1. januar 2000 Årets forbrug af hensatte forpligtelser Ubenyttede hensatte forpligtelser, der er opløst i regnskabsåret Saldo pr. 31. december 2000

Koncern

Saldo pr. 1. januar 2000 Årets forbrug af hensatte forpligtelser Ubenyttede hensatte forpligtelser, der er opløst i regnskabsåret Saldo pr. 31. december 2000

Dækning af underskud i DSB Gods

Merpensionsforpligtelsen i DSB Gods

Jobbørs samt rådighedsløn og pension

Hensættelser i alt

582 -334 -248 0

397 -22 -375 0

776 -75 -200 501

1.755 -431 -823 501

Dækning af underskud i DSB Gods

Merpensionsforpligtelsen i DSB Gods

Jobbørs samt rådighedsløn og pension

Hensættelser i alt

582 -334 -248 0

397 -22 -375 0

876 -75 -200 601

1.855 -431 -823 601

Årets forbrug af hensatte forpligtelser: Ved indtægtsførelsen af hensættelsen til dækning af underskud i DSB Gods neutraliseres resultatpåvirkningen af det konstaterede underskud før nedskrivning i DSB Gods, 227 mio. kr. samt underskud ved salg af stykgodsaktiviteten, 107 mio. kr.

Hensættelsen til merpensionsforpligtelsen i DSB Gods vedrørende tjenestemænd dækker merudgifter til pension i forhold til det private arbejdsmarked.

Hensættelsen til jobbørs samt rådighedsløn og pension vedrører udgifter til overtallige tjenestemænd i forbindelse med de effektiviseringer, som vil være fornødne i de kommende år inden for passagerområdet.

Hensættelsen forventes væsentligst anvendt over de næste 10 år.

97

Noter

Note

20

Beløb i mio. kr.

Hensættelser i henhold til lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S (fortsat) Ubenyttede hensatte forpligtelser, der er opløst i regnskabsåret: Der er ikke længere behov for hensættelsen til dækning af underskud i DSB Gods og hensættelsen til merpensionsforpligtelsen i DSB Gods som følge af, at DSB gods er solgt i regnskabsåret. De ubenyttede hensatte forpligtelser er herefter opløst jf. note 7.

Moderselskabets hensættelse til jobbørs samt rådighedsløn og pension er revurderet, og 200 mio. kr. er opløst som følge af, at de ikke længere skal anvendes til omstrukturering af DSB Gods.

Hensættelse til dækning af de personalerelaterede omkostninger, som er resultatet af afhændelsen af DSB Gods, jf. note 21.

21

Øvrige hensættelser Moderselskab Miljøforpligtelse

Saldo pr. 1. januar 2000 Årets hensatte forpligtelser Årets forbrug af hensatte forpligtelser Ubenyttede hensatte forpligtelser, der er opløst i regnskabsåret Saldo pr. 31. december 2000

327

Periodiske eftersyn togmateriel

Selskabsdannelse

Omstrukturering

Andre hensættelser

Øvrige hensættelser i alt

1.116

456 85 -47

1.275 1.363 -205

-10

403 162 -134

89 -14

317

431

75

1.116

-46 448

-46 2.387

Miljøforpligtelse

Periodiske eftersyn togmateriel

Selskabsdannelse

Omstrukturering

Andre hensættelser

Øvrige hensættelser i alt

1.126

478 89 -57

1.437 1.390 -229

-46 464

-58 2.540

Koncern

Saldo pr. 1. januar 2000 Årets hensatte forpligtelser Årets forbrug af hensatte forpligtelser Ubenyttede hensatte forpligtelser, der er opløst i regnskabsåret Saldo pr. 31. december 2000

427 -21

426 175 -136

406

465

106 -15 -12 79

1.126

Årets forbrug af hensatte forpligtelser Som led i omdannelsen af DSB til selvstændig offentlig virksomhed blev miljøforpligtelsen opgjort på åbningsbalancetidspunktet.

Hensættelsen vedrører omkostninger til undersøgelse og oprydning af miljøforpligtelser, herunder arbejdsmiljøforpligtelser. Hensættelsen forventes opløst inden for de næste 10 år.

Der foretages hensættelse til større periodiske eftersyn på togmateriel, der udføres med mere end et års interval. De periodiske eftersyn er udtryk for udskudte vedligeholdelsesomkostninger, der reelt vedrører slitage, som er pågået i hele perioden frem til eftersynet.

Hensættelsen vil blive bragt i overensstemmelse med den nye årsregnskabslov, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2002.

Hensættelsen til selskabsdannelse dækker omkostninger i forbindelse med dannelsen af den selvstændige offentlige virksomhed DSB og stiftelse af DSB S-tog a/s. Omkostningerne omfatter mange forskellige typer af poster som f.eks. udarbejdelse af system til produktøkonomiregnskab, matrikulering af grunde m.v. Hensættelsen forventes opløst inden for de næste 2-3 år.

Hensættelsen til omstrukturering vedrører udgifter vedrørende overtallige tjenestemænd og overenskomsansatte medarbejdere i forbindelse med salg af DSB Gods samt iværksatte omstruktureringer af DSB’s øvrige virksomhed. Hensættelsen forventes væsentligst opløst over de næste 15 år. Heraf vil godt halvdelen blive opløst inden for de næste 4 år i forbindelse med udbetaling af rådighedsløn m.v.

Andre hensættelser omfatter bl.a. retssager og erstatningsforpligtelser m.v. Hensættelsen forventes opløst over de næste 2-3 år.

98

Noter

Modervirksomhed 31.12.1999

31.12.2000

Koncern Note

22 1.200 3 1.203

600 502 1 1.103

Beløb i mio. kr.

31.12.2000

31.12.1999

600 1.881 1 2.482

1.200

Langfristet gæld Trafikministeriets stiftertilgodehavende Langfristede banklån Anden langfristet gæld I alt

3 1.203

Trafikministeriet har som stifter af DSB pr. 1. januar 1999 udtaget et stiftertilgodehavende på 2.400 mio. kr.

Beløbet tilbagebetales over 4 år i 4 lige store rater og blev forrentet med 6 pct. p.a. i 1999 og forrentes herefter med 4,5 pct. p.a. frem til indfrielsen. Den kortfristede del, 600 mio. kr., er opført under kortfristet gæld.

De langfristede banklån er optaget i regnskabsåret og forfalder inden for 15 år, som vist nedenfor. Lånene er optaget i GBP og er omlagt direkte til DKK med brug af valutaswaps. Gæld og swaps er garanteret af Staten.

Hovedstol MGBP

Rentesats

50,0 (S-tog)

Variabel rente, der følger Libor Variabel rente, der følger Libor Variabel rente, der følger Libor Variabel rente, der følger Libor

45,5 (S-tog) 15,0 (S-tog) 40,0 (DSB)

Udløbstidspunkt

Afdragsprofil

Marts 2015

Afdrag påbegyndes i år 2004

Juni 2015

Afdrag påbegyndes i år 2004

December 2009

Stående lån

December 2009

Stående lån

DSB og DSB S-tog a/s har mulighed for at indfri lånene i forbindelse med en rentetermin.

23 509 227 736

492 382 874

75 67 142

80 36 116

24

Anden gæld Skyldige lønrelaterede poster m.m. Øvrig gæld I alt Periodeafgrænsningsposter Transportforpligtelsen Øvrige I alt

99

582 449 1.031

584 262 846

123 47 170

126 47 173

Noter

Modervirksomhed 31.12.1999

31.12.2000

Koncern Note

25

Beløb i mio. kr.

31.12.2000

31.12.1999

Afledte finansielle instrumenter for koncernen I forbindelse med styring af renterisikoen på låneporteføljen er der indgået en række ikke-balanceførte finansielle instrumenter. Der henvises i øvrigt til afsnittet om styring af finansielle risici i den økonomiske beretning.

Til sikring af langfristet gæld optaget i GBP er indgået følgende valutaswapaftaler: Hovedstol MDKK

Rentesats

Udløbstidspunkt

604,5 (S-tog) 584,9 (S-tog)

Fast rente Variabel rente, der følger Cibor Variabel rente, der følger Cibor Variabel rente, der følger Cibor

Marts 2006

187,9 (S-tog) 501,2 (DSB)

Juni 2008 December 2009 December 2009

Endvidere er indgået følgende renteswapaftaler: Hovedstol MDKK

Betaler

Modtager

Udløbstidspunkt

163,9 (S-tog)

Fast rente

September 2004

150,0 (S-tog)

Fast rente

260,0 (DSB)

Fast rente

Variabel rente, der følger Cibor Variabel rente, der følger Cibor Variabel rente, der følger Cibor

Juni 2008 December 2009

Endvidere er indgået følgende FRA-kontrakter: Hovedstol MDKK

Rentesats

Settlement

Løbetid

1.208* 1.208* 1.208*

Fast rente Fast rente Fast rente

Marts 2001 Juni 2001 September 2001

3 måneder 3 måneder 3 måneder

* Heraf vedrører 241 mio. kr. moderselskabet.

I forbindelse med kontrakt vedrørende køb af nye S-tog er der en uafdækket valutakursrisiko, idet kontrakten afregnes i EUR. Endvidere har DSB S-tog a/s i forbindelse med finansieringen af købet en renterisiko. Der forventes indgået en tillægskontrakt med Trafikministeriet, som bl.a. omfatter afdækning af disse risici.

100

Noter

Modervirksomhed 31.12.1999

31.12.2000

Koncern Note

26 14.435 46 1.575 223

10.438 5.347 572

Beløb i mio. kr.

31.12.2000

31.12.1999

10.438 12.247 572

14.435 45 10.375 223

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser.

Eventualforpligtelser Garantiforpligtelser Købsforpligtelser Salgsforpligtelser

Eventualforpligtelser er væsentligst omkostninger i forbindelse med forpligtelser efter tjenestemandslovens § 32 om ventepenge eller rådighedsløn, som påhviler DSB jf. lov nr. 485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S. Den maksimale forpligtelse hertil udgør ca. 10,4 millarder kroner (1999: 14,4 milliarder kroner) for statstjenestemænd ansat i DSB. DSB har indgået service- og vedligeholdelsesforpligtelser samt købs- og salgsforpligtelser som led i den normale virksomhedsdrift.

Købsforpligtelser består primært af kontrakter vedrørende materielanskaffelser. Købsforpligtelsen på nye S-tog er pr. 31. december 2000 opgjort til 6,8 millarder kroner (1999: 8,7 milliarder kroner). Den endelige pris er afhængig af de i kontrakten indeholdte bestemmelser om pristalsregulering af købesummen, som primært beregnes med udgangspunkt i tyske råvarepris- og lønindeks. Hertil kommer købsforpligtelsen på levering af 83 IC4 togsæt, ca. 4,5 milliarder kroner, og yderligere Øresundstogsæt, 0,6 milliarder kroner.

27

Nærtstående parter Trafikministeriet Bestyrelse og direktion

Grundlag 100% ejer Ledelseskontrol

DSB-koncernen er i henhold til Lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S forpligtet til at forelægge investeringer på over 100 mio. kr. for Folketingets Finansudvalg til godkendelse.

Rammer for optagelse af lån til investeringsformål i DSB-koncernen fastsættes af trafikministeren efter godkendelse af Folketingets finansudvalg.

DSB-koncernens transaktioner med Trafikministeriet og herunder tilhørende styrelser og institutioner (primært Banestyrelsen), har i 2000 omfattet:

Salg m.v.

Kontraktsbetaling Miljøtilskud Trafikindtægter Udlejning samt salg af reparation, varer og tjenester i øvrigt Køb m.v.

Infrastrukturafgifter Rettidighedsbod Renter og afdrag på stiftertilgodehavende Køb af energi, reparation og vedligeholdelse, teletransmissionskapacitet/telefoniydelser, konsulentydelser m.v.

Indkøb af ydelser til anlægsprojekter m.v.

Udlodning af udbytte vedrørende 1999

3.460 43 80 80

3.296 25 83 54

864 2 681

846 10 744

416 53 135

346 41 -

De ovenfor angivne køb af ydelser er angivet inklusive den ikke afløftningsberettigede del af købsmomsen.

Transaktioner med nærtstående parter er gennemført på markedsmæssige vilkår, herunder på basis af omkostningsfordeling.

DSB-koncernen har ikke i indeværende regnskabsår gennemført andre væsentlige transaktioner med nærtstående parter.

101

Påtegning

23. marts 2001

Direktion Henrik Hassenkam Administrerende direktør

Keld Sengeløv Viceadministrerende direktør

Carsten K. Thomsen Økonomidirektør

Johannes Pedersen Driftsdirektør

Bestyrelse Knud Heinesen Formand

Direktør Steen Gede Næstformand

Lars Andersen

Gunhild Lange Skovgaard

Thomas Egebo

Kurt Lykstoft Larsen

Ulrik Salmonsen

Flemming Bock

102

Andreas Hasle

Revisionspåtegninger

Vi har revideret det af ledelsen aflagte koncernregnskab og årsregnskab for 2000 for DSB.

Vi har revideret det af ledelsen aflagte koncernregnskab og årsregnskab for 2000 for DSB.

Den udførte revision Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskaberne er uden væsentlige fejl eller mangler.

Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i regnskaberne anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om regnskabernes informationer som helhed er fyldestgørende.

Den udførte revision Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskaberne er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i regnskaberne anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om regnskabernes informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vor opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen, og at regnskaberne giver et retvisende billede af koncernens og modervirksomhedens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

Konklusion Det er vor opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen, og at regnskaberne giver et retvisende billede af koncernens og modervirksomhedens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København den 23. marts 2001

København den 23. marts 2001

Intern revision

KPMG C. Jespersen

Leif Frandsen Revisionschef

Kurt Gimsing Statsautoriseret revisor Torben Kristensen Statsautoriseret revisor

Rigsrevisionen Henrik Otbo

Poul-Erik Olsen

103

Miljøpåtegninger

Revisors erklæring "Vi har foretaget en aftalt gennemgang af den af ledelsen aflagte miljøberetning for 2000 for DSB på side 48-63 i virksomhedens årsrapport for 2000.

Den aftalte gennemgangs art og omfang Vi har tilrettelagt og udført vort arbejde i overensstemmelse med god revisorskik, herunder Foreningen af Statsautoriserede Revisorers anbefalinger til revisors arbejde i forbindelse med afgivelse af erklæring på miljørapportering.

Vor gennemgang er aftalt med virksomhedens ledelse og har omfattet • vurdering af, hvorvidt data af DSB er kvalitetskontrolleret efter internt opstillede retningslinjer i virksomhedens "Manual til indsamling af miljødata” • stikprøvekontrol af indrapporterede data vedrørende energiforbrug til rullende materiel samt af massebalancesammenhænge for svovl og kulstof • vurdering af sammenligningen af forskellige transportformers miljøbelastning • vurdering af præsentationen af DSB’s miljøforhold og -arbejde.

Vor gennemgang har ikke omfattet kontrol af grunddata. Gennemgangen er baseret på vores vurdering af miljømæssig væsentlighed og risiko for fejl samt interview med DSB’s decentrale miljøkoordinatorer og nøglepersoner i Miljøsektionen. Vi har anvendt miljøfaglige specialister ved opgavens udførelse.

Resultatet af den aftalte gennemgang Det er vores opfattelse, at data er kvalitetskontrolleret i henhold til virksomhedens "Manual til indsamling af miljødata".

Data for energiforbrug til rullende materiel er efter vores opfattelse indrapporteret omhyggeligt, ligesom der er sammenhæng i massebalancen for heraf afledte emissioner.

Det er endvidere vores opfattelse, at sammenligningen af forskellige transportformers miljøbelastning er baseret på anerkendte kilder, og at DSB’s miljøforhold og miljøarbejde er præsenteret på en hensigtsmæssig måde med udgangspunkt i væsentlighed og relevans."

København, den 23. marts 2001 KPMG C. Jespersen

Jens Frederiksen Statsautoriseret revisor

104

Vurdering af DSB’s metode til årsopgørelse af energiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark "Formålet med denne vurdering er at give en faglig vurdering af den metode – det såkaldte "Årsopgørelsesværktøj" – der benyttes af DSB til at opgøre energiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark. Metoden benyttes ved udarbejdelsen af DSB’s grønne regnskab.

Samlet konklusion Det vurderes, at det metodiske grundlag for Årsopgørelsesværktøjet er fuldt forsvarligt, og at anvendelsen af den til de formål, der er aktuelle, er acceptabel fra en faglig synsvinkel. De usikkerheder, der er og nødvendigvis må være, er på et acceptabelt niveau. Den største usikkerhed hænger sammen med en uomgængelig principiel faktor, nemlig beregningskonventionen omkring en bestemmelse af miljøbelastningen ved at bruge elektricitet. De valgte beregningsprincipper kan forsvares, om end de ikke er, og aldrig vil kunne blive, hævet over diskussion.

Generelt virker de værdier, der er benyttet, rimelige i sammenligning med andres værdier og resultater for beslægtede opgørelser, jf. fx (Schipper et al 1992; OECD 1997; IEA & Lawrence Berkeley National Laboratory (1998); Ilgmann 1998; Ekman 2000). Det gælder både de antagelser, der er brugt som forudsætninger, og resultaterne, og det gælder både for specifikke tal (fx enhedsforbrug og -emissioner pr. trafikarbejde-enhed) og for de samlede resultater. Endelig gælder det for såvel det bagvedliggende dokumentationsmateriale som – så vidt det kan vurderes – for anvendelse i selve modelværktøjet.

Det er en svaghed, at det datamæssige grundlag for eldrevne togs energi- og emissionsforhold – både godstog, passagertog og S-tog – er så relativt dårligt, som det er. Denne mangel er ikke en blokering for at lave de miljøvurderinger, der f.eks. indgår i de grønne regnskaber, men det ville klart være en forbedring at få et mere disaggregeret materiale."

Kaj Jørgensen Afdeling for Systemanalyse, Forskningscenter Risø

105

Delregnskaber i henhold til DSB’s regnskabsreglement

I henhold til "Regnskabsreglement for DSB" og "Konkurrenceretslige retningslinier for DSB", udstedt af Trafikministeriet, skal DSB udarbejde Delregnskaber for sine tre hovedforretningsområder "Jernbanetrafik udført som offentlig service efter forhandlet kontrakt", "Øvrige produkter udbudt af DSB" og "DSB Gods" i en aggregeret form.

De tre delregnskaber udarbejdes efter en tilpasset fuldkost-fordelings-metode, hvor der anvendes "Activity Based Costing"-metoder som fordelingsprincip for indtægter og udgifter.

Principper og metoder for indtægts- og omkostningsfordelingen skal baseres på det enkelte produkts træk på det samlede kapacitetsapparat. Opstillingen af regnskaber på hovedforretningsområder skal ske dels på baggrund af registreringer af indtægter og omkostninger, og dels på baggrund af nøgletalsfordelinger baseret på statistiske data.

Som angivet i årsrapporten for 1999 er 2000 det første år, hvor delregnskaberne aflægges i henhold til en egentlig produktøkonomimodel. Det skal dog bemærkes, at modellen er under opbygning og er i sin første version. Der kan derfor i de kommende år ske ændringer i fordelingen af økonomien i delregnskaberne.

DSB’s regnskab fordelt på hovedforretningsområder fremgår af nedenstående tabel.

Det fremgår af tabellen, at DSB inkl. kontraktsbetaling havde et overskud før skat for den forhandlede trafik på 779 millioner kroner, et overskud på øvrige produkter på 51 millioner kroner og et underskud i DSB Gods på 53 millioner kroner efter nedskrivning af aktiverne, jf. den økonomiske beretning.

Jernbane passager trafik

Øvrige produkter

DSB Gods

DSB moderselskab

Trafikindtægter Kontraktsbetaling Miljøtilskud Andre driftsindtægter Træk på hensættelser som indtægtsføres Driftsindtægter i alt

2.641 2.912 0 653 0 6.206

57 0 0 872 0 929

833 0 24 94 227 1.178

3.531 2.912 24 696 227 7.390

Udgifter til råvarer og hjælpematerialer Andre eksterne udgifter Personaleudgifter Træk på hensættelser, der modregnes udgifter Driftsudgifter i alt

502 3.846 1.986 -1.251 5.083

37 383 241 0 661

24 849 307 -27 1.153

562 2.728 2.382 297 5.969

Af- og nedskrivninger i alt

670

86

68

825

Resultat af primær drift

453

182

-43

596

Finansielle poster netto

326

-131

-10

181

Resultat før skat

779

51

-53

777

Årets resultat

779

51

-53

777

Mio. kr.

106

I henhold til regnskabsreglementets § 10 stk. 7 har DSB’s statsautoriserede revisor KPMG C. Jespersen overfor DSB afgivet erklæring på, at de anvendte principper for 2000 regnskabet er i overensstemmelse med kravene i regnskabsreglementets § 10 stk. 1-6 og de konkurrenceretslige retningslinier for DSB. Det oplyses dog supplerende, at DSB’s produktøkonomimodel på nuværende tidspunkt er under opbygning og kun foreligger i den første overordnede version.

I henhold til regnskabsreglementets § 14 stk. 4 har DSB’s statsautoriserede revisor KPMG C. Jespersen afgivet en særskilt erklæring vedrørende DSB’s regnskabsførelse og forretningsvirksomhed i henhold til regnskabsreglementet. Ovenstående delregnskaber er derfor ikke omfattet af revisionspåtegningerne af DSB’s årsregnskab.

Jernbanepassagertrafik og øvrige produkter

DSB Gods

DSB moderselskab

3.838 4.270 656

0 390 0

3.838 4.270 656

393

0

393

9.157

390

9.157

1.332 1.841 12.330

186 576

1.332 1.841 12.330

Passiver Egenkapital

5.730

170

5.730

Jobbørs samt rådighedsløn og pension Andre hensættelser

501 2.387

0 0

501 2.387

Hensættelser i alt

2.888

0

2.888

Langfristet gæld

1.103

0

1.103

Kortfristet gæld

2.609

406

2.609

12.330

576

12.330

5.077 830 -268 91 5.730

144 -53 0 79 170

5.221 777 -268 0 5.730

Mio. kr.

Aktiver Grunde og bygninger Transportmateriel Driftsmateriel, inventar og andet udstyr Forudbetaliger på materielle anlægsaktiver og materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt

Passiver i alt Egenkapitalforklaring Egenkapital pr. 1. januar Årets resultat Resultatdisponering, udbytte Andre bevægelser Egenkapital pr. 31. december

I DSB's regnskab for 2000 er DSB Gods behandlet, som om fusionen ind i Railion-koncernen er gennemført. I DSB's regnskab indgår nettoinvesteringen i DSB Gods under finansielle anlægsaktiver med 170 mio. kr., som vil svare til værdien af DSB's aktiepost i Railion GmbH. Den viste balance for DSB Gods svarer til den forventede åbningsbalance i Railion Denmark A/S, og fremgår af årsrapportens note 14.

107

Hovedtal 1996-2000

Passagertrafik (tus. rejser) 1) Øst Vest Øst - Vest DSB S-tog a/s (inkl. Lille Nord) Internationale tog (ekskl. Øresundstrafik) Øresundstrafik 3) Togrejser i alt

2)

1996

1997

1998

1999

2000

30.741 14.933 4.539 92.953 1.015

30.665 14.606 6.039 91.872 1.006

31.568 15.309 6.651 94.563 938

34.720 15.490 6.460 91.866 830

144.181

144.188

149.029

149.366

35.918 16.144 6.725 91.736 1.068 2.144 153.735

1.240 906 1.093 1.203 179

1.242 963 1.413 1.185 175

1.218 916 1.637 1.215 177

1.313 894 1.594 1.183 157

4.621

4.978

5.163

5.141

1.373 915 1.651 1.182 204 56 5.381

Note 1: Rejser i 1999 er revideret i forhold til DSB årsrapport 1999 Note 2: Stigning i antal internationale tog i 2000 skyldes en ændret opgørelsesmetode Note 3: Øresundstakstsamarbejdet

Personkm. (mio.) 1) Øst Vest Øst - Vest DSB S-tog a/s (inkl. Lille Nord) Internationale tog (ekskl. Øresundstrafik) Øresundstrafik 2) Personkm. i alt

Note 1: Antal personkm. i 1999 er revideret i forhold til DSB årsrapport 1999 Note 2: Øresundstakstsamarbejdet

Godstrafik (tus. ton) Stykgods Hellast Kombi Transit

607 3.237 2.406 1.891

556 3.635 2.556 1.887

584 3.295 2.168 1.941

563 2.988 1.908 1.996

399 3.248 1.644 2.578

Tus. ton i alt

8.141

8.634

7.988

7.455

7.869

Tonkm. (mio.)

Stykgods Hellast Kombi Transit Tonkm. i alt

144 693 465 455 1.757

124 858 462 539 1.983

133 807 461 657 2.058

122 747 393 676 1.938

96 759 362 870 2.086

Kørsel (tus. togkm.)

Regionaltrafik - øst Regionaltrafik - vest Fjerntrafik Regional- og fjerntrafik i alt DSB S-tog a/s (inkl. Lille Nord) Internationale tog Persontog i alt

9.077 13.913 9.771 32.761 14.974 1.515 49.250

9.523 13.454 11.563 34.540 14.749 1.577 50.866

9.380 12.160 15.943 37.483 14.916 1.554 53.953

10.357 12.506 15.855 38.718 14.891 1.366 54.975

10.872 12.647 15.840 39.359 14.399 1.213 54.971

Godstog Togkm. i alt

6.753 56.003

6.935 57.801

6.846 60.799

5.833 60.808

5.805 60.776

108

1996

1997

1998

1999

2000

89 40

89 42

89 44

92 44

97 12

97 12

97 12

97 12

92 44 9 96 12

Diesellokomotiver - MZ Diesellokomotiver - MY Diesellokomotiver - ME

61 23 37

61 23 37

47 11 37

47 11 37

28 4 37

Ellokomotiver (EA)

22

22

22

22

22

S-tog (vogne) Nye togsæt (vogne)

574 20

574 32

574 32

566 48

518 108

Rangerlokomotiver/traktorer

118

85

91

83

83

Personvogne Sovevogne Liggevogne

443 17 17

278 3 7

267 2 17

264 2 17

257 0 17

3.585

3.192

2.869

2.330

2.236

293 2.029

293 2.040

291 2.052

Materiel (antal) 1) IC3 (togsæt) ER (togsæt) ETS (togsæt) MR (togsæt) ML/FL vogne

Godsvogne

Note 1: Materielbeholdning som indgår i den løbende drift, ekskl. indlån af 1 to-etagers stamme med 8 litra

Jernbanestationer 1) Km. bane som betjenes af DSB

2)

290 1.995

291 2.018

Note 1: Antal stationer er korrigeret i forhold til DSB årsrapport 1999. Forskel mellem 1999 og 2000 skyldes ændret opgørelsesmetode Note 2: Antal km. for 1999 er revideret i forhold til DSB årsrapport 1999

Personaleforbrug 1996-2000 Antal årsværk 1)

1996

1997

1998

1999

2000

DSB (ekskl. Gods og S-tog) - heraf koncernledelse 2) - heraf sociale kapitel 3)

7.704 388 25

7.299 294 16

7.001 286 17

6.915 274 44

6.812 271 33

DSB Gods - heraf sociale kapitel

2.141 23

1.974 1

1.813 5

1.696 3

1.095 2

DSB S-tog - heraf sociale kapitel

1.625 32

1.664 77

1.827 113

1.841 143

1.798 102

11.470

10.937

10.641

10.452

9.705

DSB i alt

1) Det gennemsnitlige personaleforbrug i løbet af året (inklusive refusioner og betalt overarbejde). Tallene er oplyst inklusive refusioner i alle årene.

I tidligere årgange af DSB's årsberetninger er personaleforbruget opgivet eksklusive refusioner.

2) Koncernledelsens personaleforbrug i 1997 og 1998 tilpasset DSB's nye organisation pr. 1. januar 1999.

3) Det sociale kapitel omfatter ordninger såsom flexjob, skånejob, revalidering, delpension og efterløn, som blev indført i 1996 med henblik på at fremme beskæftigelsen på det statslige arbejdsmarked for personer med nedsat arbejdsevne.

4) Det gennemsnitlige personaleforbrug i 1999 er korrigeret med 18 årsværk i forhold til personaletallene angivet i Årsrapporten for 1999.

109

Koncernfunktioner og kontaktpersoner

Koncernfunktioner Koncernsekretariat: Koncernsekretariatchef Lone Lindsby

Passagertog Marketing: Marketingchef Christian Bjerring

Kommunikation: Informationschef Anna Vinding

Togpersonale: Togpersonalechef Søren Hansen

Kommercielt sekretariat: Administrationschef Eilert Løvborg Design: Designchef Pia Bech Mathiesen Forretningsudvikling: Forretningsudviklingsdirektør Henrik Nørgaard

Salg og Stationer Ejendomme: Ejendomschef Steen Ø. Schmidt Forretningsudvikling: Forretningsudviklingchef Jens Andersen

Koncernøkonomi: Koncernøkonomichef Bartal Kass

Områder City: Områdechef Benni Reinsmark

Finans: Finanschef Søren Skovdal

Storkøbenhavn: Områdechef Leif Jakobsen

Risk Management: Risk Manager Gert Høfler

Sjælland: Områdechef Georg Bentzen

Informatik: Informatikchef Svend Laursen Koncernpersonale: Koncernpersonalechef Peter Vesterheden Indkøb: Indkøbschef Susanne Jensen Trafikplanlægning og Miljø: Planlægningschef Ove Dahl Kristensen Sikkerhed: Sikkerhedschef Per Ingemann Nielsen Intern revision: Revisionschef Leif Frandsen

110

Fyn/SydJylland: Områdechef Ole Sørensen Øst- og Nordjylland: Områdechef K. E. Bendixen Midt- og Vestjylland: Områdechef Jørgen D. Rasmussen Erhvervsrejser øst: Sys Hansen Erhvervsrejser vest: Finn Sandvei

S-tog Stab: Underdirektør Hans Munck Salg og marketing: Salgs- og markedsdirektør Birte Roll Brandt Produktion: Produktionsdirektør Kurt Haven Teknik og vedligehold: Underdirektør Kirsten Kornerup Økonomi og administration: Underdirektør Claus Nielsen

Drift Drift: Vicedirektør Kaj Lund Fremføring: Fremføringschef Erik Christensen Teknik: Teknikchef Jeppe Juul Lauridsen Trafik: Fung. trafikchef Leif Nielsen Vedligehold Togsæt: Vedligeholdelseschef Per Baktoft Vedligehold Lokomotiver og Vogne: Vedligeholdelseschef Peder Jespersen

111

K

l

ln e

nd a

To

Si

H

jø rr

in g

Hirtshals

vi ss el Fr ed er ik sh av n

Skagen

InterCityLyn InterCity Vrå1

Regionaltog Øresundstog S-tog

Brønderslev

Privatbaner Øresundstog fra juni 2001 Henvisning andre tog

Thisted Sjørring

Aalborg

Færge

Snedsted

Amtsgrænse

Hørdum

Standsning. Se køreplan

Bedsted Thy Hurup Thy

Standsning internationale tog

Skørping

Ydby Lyngs Thyborøn Hvidbjerg Uglev

Arden

o br

Hobro

rs

g

o

kæ

ib

tr

Bj

up

er

ri

R

ng

ød

V

br

m

or

ol

ev sl

oh St

H

Struer

øj

iv

V

Sk

in

Humlum

e

de

ru

p

Oddesund Nord

U

ls

Hjerm

g

ul

er

A

A

od eg

Br yr

Nykøbing Sj

e

hu s

ng Sy

Je

ge

lli

Jægersborg Farum

ej

le

Horsens

V

a ic i

op

er

Bø

ed

Fr

g rb or de

A ar up Sk Bre al d To b j m er m g H ol eru m p st O rup de ns e

Ølby Køge

Herfølge

Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg

Tureby Haslev Holme-Olstrup

Glumsø1

Rødvig Fakse Ladeplads

Svedala Skurup

Ystad

Næstved Nord Næstved

Rønne

Lundby Vordingborg Nørre Alslev

Sø n

en st rå

Lille Skensved

up tr as K

G

Malmö C Malmö S / Svågertorp

, vn ha ft Lu

le v

Höör

Eslöv

s vn ha en øb K nby r d Tå sta re Ø

K lip

p

M K idd N aus el ør lu fa re n rt -Å de b G el Ejb y st y ed

up ør

ej en

Br

V

d te

di ng

ol s

ør G

ru

H

g

in g

bo r

m

re

am

æ

Sj

Br

y ib

Tj

Mod Kristianstad Karlskrona

Lund

1

Tinglev

Hässleholm

Landskrona

Havdrup

rø So

Visby

Snekkersten Espergærde Humlebæk Nivå1 Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H

Gadstrup

d te

gs in

Bredebro

Tønder Nord

Bo

R

Rødekro

r

Skærbæk Døstrup Sdrjylland

se

Brøns

sø

Rejsby

el

Vojens

or

Ribe Hviding

ag

Ribe Nørremark

K

Vamdrup

N yb or g

Sl

Gredstedbro

ov ul Ta g n di ov ol K sk er nd Lu

Sejstrup

Helsingborg

V

Guldager

rk

Br

ej n

in

g

ej le V

Varde Varde Kaserne

e jr Le 1 ø ls va H se llø Tø ød r pe k ip V lbæ o H rup st eg p R tru bs v na rkø K ø M up r de Jy lle ø eb g Sv or db un al K

Arnbjerg

Nærum

Hillerød Frederikssund

by al V p ru st lo p G tru as e Ta en s e øj hu er H e n ed o H ekr e d Tr kil os R

Varde Nord

Esbjerg

Hundested

Skanderborg

G

Tistrup Nørre Nebel Sig

Mod Stockholm

Mod Ängelholm / Göteborg Helsingør

iv

Gårde

Esbjerg Nord

en

e an d

lk

Ik a

am

st

m

er

Bo rd in g En ge sv an Si g lk eb or g Sv ej bæ La k ve R n y

um

er nt Ce

Ølgod

Gilleleje Tisvildeleje

Odder

Th

Tarm

d år sg ud St k æ e ib K ed dh ol Tr rris Bo

Lem

H

H

Hee Ringkøbing

Bi rk

er

ni

Tim

ng

V

pa

ild

rk

bj

Ulfborg

Skjern

La ng H å1 ad st H en in ne ru p

um

Bur Vemb

a na re p G tru us Tr nd d i r ol å K mg yo R ke t ør le M rns n up e r o H øgt dst øj en 1 L kø tsh rk llé r a S da te o j m H ov rup ej ran en t H yst øv St an ve L ors tre rm or n T es Pe et ke V en an ak ads D stb leb pl Ø ko pa s H S uro hu E År

Randers

Holstebro

Eskilstrup

Tønder Padborg Nakskov

Mod Niebull/ Hamburg

Nykøbing F

Rødby F Puttgarden

Gedser

10 00 DSB Design

Mod Flensburg / Hamburg

Grafik: © Damsgaard & Lange

Hoved- og nøgletal

DSB-koncernen

1996

1997

1998

1999

2000

Resultatopgørelse Trafikindtægter Kontraktsindtægter Andre driftsindtægter Indtægter i alt

4.296 3.296 953 8.545

4.406 3.460 829 8.695

Udgifter i alt

6.728

6.869

Af- og nedskrivninger Nedskrivning af Godsaktiver

750 350

904 53

Resultat af primær drift

717

869

Finansielle poster netto

-122

-92

Resultat før skat

595

777

Årets resultat

595

777

12.617 11.448 1.169 5.221 3.292 4.104

14.424 12.959 1.465 5.730 3.141 5.553

1.727 -1.331 -624

1.849 -2.650 1.103

Balance Balancesum Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Egenkapital Hensættelser Gæld

Pengestrøm Pengestrøm – driftsaktivitet Pengestrøm – investeringsaktivitet Pengestrøm – finansieringsaktivitet

Nøgletal Overskudsgrad Forrentning af egenkapital Soliditetsgrad

9,4 11,9 41,4

11,0 14,2 39,7

10.470 149.366 5.141 1.938

9.705 153.735 5.381 2.086

© DSB, maj 2001 Redaktion Per B. Jensen Andre bidragsydere Michael Bacci, Mette Haas, Niels Henrik Hansen, Theis Haubeck, Laila Jensen, Tonik Kjeldsen, Øystein Leonardsen, Henrik Louis Petersen, Jakob Preisler, Niels Raun, Sanne Thorbøll og Tove Wisborg.

Idé og grafisk tilrettelæggelse Bysted HQ A/S Foto Nicolai Howalt Tryk & Repro Interprint Se også DSB Annual Report 2000 DSB S-tog a/s årsrapport 2000 DSB S-tog a/s Annual Report 2000 Publikationerne kan rekvireres ved henvendelse på telefon 33 14 04 00 lokal 139 80 eller ln@dsb.dk Årsrapporten findes også i en dansk og engelsk version på www.dsb.dk DSB Koncernsekretariatet Sølvgade 40 1349 København K.

Yderligere oplysninger Antal Antal Antal Antal

ansatte rejser (tus. rejser) personkm. (mio. personkm.) tonkm. (mio. tonkm.)

11.470 144.181 4.621 1.757

Nøgletallene er beregnet i henhold til Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 1997" Overskudsgrad = resultat før renter × 100 / nettoomsætningen Forrentning af egenkapital = resultat efter skat × 100 / gennemsnitlig egenkapital Soliditetsgrad = egenkapital × 100 / samlede aktiver

10.937 144.188 4.978 1.983

10.641 149.029 5.163 2.058

Denne tryksag er svanemærket, licensnr. 541 454

04:17

04:19 04:21 04:23 04:25 04:27

04:29

04:31

04:35 04:40 04:44

DSB årsrapport 2000

04:49 04:53

DSB årsrapport 2000