Word of mouth på Internettet

26 Internetsurvey Det forhold, at der anvendes internetsurvey til at nå ud til brugerne, har den klare fordel, at det er meget billigere i forhold til andre former for rundspørgeundersøgelser. Før udbredelsen af Internettet brugte man normalt tre forskellige metoder til indsamling af data; brevspørgeskemaer, telefoninterviews og ansigt-til-ansigt interviews. De forskellige metoder har forskellige fordele og ulemper. At anvende Internettet som distributionsbase er mest beslægtet med brevmetoden. Til forskel fra et traditionelt brev, behøves der dog ikke frimærker, hvilket betyder en reduktion af undersøgelsesomkostningerne. Det er således muligt at nå et meget større antal respondenter i forhold til prisen. Der er dog også ulemper ved internet-metoden. Der er en lavere svarprocent end ved andre metoder, og der er mindre sikkerhed for, at respondenterne kommer med sande svar.

På trods af, at det bl.a. er økonomiske omstændigheder, der har dikteret metodevalget for spørgeskemaundersøgelsen, må det det understreges, at denne metode også har klare fordele for denne specifikke undersøgelse. Det forhold, at undersøgelsen netop undersøger brugen af Internettet, gør det oplagt at henvende sig til unge via Internettet. På denne måde sikres det, at respondenterne er aktive internetbrugere. Af andre fordele kan nævnes, at indsamlingen af data er hurtig. I det øjeblik, respondenterne har svaret, er det muligt at aflæse deres svar. Ligeledes kan dataen behandles statistisk direkte, uden at den skal indføres manuelt i et regneark. Andre fordele er, at man kan dække et stort geografisk areal, respondenterne har mulighed for at give sig tid med besvarelserne, tilbyde anonymitet, og man undgår bias fra intervieweren.

Blandt ulemperne ved disse metoder er, at der er lavere svarfrekvens (hvilket giver større usikkerhed), ikke alle befolkningsgrupper er lige villige til at svare (hvilket giver skævhed), man har ikke kontrol med, hvordan udfyldningen sker og man har ikke mulighed for at forklare uklare spørgsmål (hvilket kan give misforståelser). Helt grundlæggende kan man ikke anvende det normale svarprocentkoncept, da der ikke på samme måde som ved konventionelle metoder er tale om et fravalg, hvis en bruger ikke ønsker at svare. Ved internetsurveys er der tale om et direkte tilvalg, hvor en person frivilligt vælger at udfylde et spørgeskema uden at være kontaktet personligt. Både brevrundspørger, telefoninterviews og ansigt til ansigt-interviews er for omkostningsfulde for denne opgave, derfor er der ikke andre valgmuligheder end at vælge Internetsurveyet.

Analyse og beskrivelse Spørgeskemaundersøgelser kan opdeles i to kategorier. Den første er en deskriptiv undersøgelses-tradition, hvor formålet er at beskrive et bestemt fænomen. Politiske polls er eksempler disse, hvor folk spørges om, hvad de synes om et eller anden emne eller person; fx om unge bruger for meget tid på Internettet. En sådan undersøgelse viser, hvad folk giver udtryk for, at de synes og mener.

Denne form er akademisk uinteressant i denne sammenhæng. Den anden tradition er en analyserende