Tab dig og hold vægten preview

Page 1

Foto: Scanpix/Iris

Guide

August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

18 sider

Tab dig

– og hold vægten Få eksperternes 10 bedste råd


Tab dig – og hold vægten INDHOLD: Ballon i maven giver varigt vægttab........................................4-6 Sådan foregår behandling med maveballon...........................7 ’Håber jeg kan tabe 30 kilo’........................................................ 10-11 10 råd: Tab dig – og hold vægten............................................12-16 3 gode opskrifter................................................................................17-18

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2


3


Ballon i maven giver ............ varigt vægttab

En ny og skånsom behandling kan få overvægtige til at tabe sig 20-25 kilo Heidi Pedersen hped@bt.dk En såkaldt maveballon, der udfylder 1/3 af mavesækken og derved efterlader begrænset plads til mad, giver nu overvægtige mulighed for at tabe de overflødige kilo inden for et år. For mange danskere giver behandlingen nyt håb om en sundere og slankere tilværelse. Det fortæller speciallæge og formand for styregruppen bag Dansk Fedmekirurgiregister Lars Naver. - Man får et stort vægttab, som medfører en række sundhedsmæssige effekter. Lige så snart man har tabt sig bare 10 kilo, vil det hjælpe mod

4

bl.a. sukkersyge, søvnapnø, forhøjet kolesterol og hjerte-kar-sygdomme, siger han. - Der er mange, der ikke ønsker eller ikke kan kvalificere sig til en kirurgisk fedmeoperation, fordi strammere regler siden 2011 har betydet, at de har skullet have en høj overvægt. Så for den gruppe overvægtige, som ikke har et behandlingstilbud ud over slankekure, vil en maveballon være et fint alternativ, siger Lars Naver, der udfører behandlingen på Privathospitalet Møn. Det er indtil nu det eneste sted i landet, hvor man kan få indsat ballonen.

Sender mæthedssignaler

Ballonen, der er fyldt med vand, indsættes i maven ved en kikkertoperation, hvor den skal


sidde i et år. Ballonen virker ved at tynge ned i mavesækken, så der sendes mæthedssignaler op til hjernen. Mavesækken tømmer sig derved langsommere, og derfor vil man spise mindre portioner og undgå at småspise mellem hovedmåltiderne. Metoden har egentlig eksisteret i 10 år, men tidligere har ballonen kun kunnet sidde i maven i tre måneder. Nu kan ballonen pga. nye og bedre materialer, der er mere modstandsdygtig over for f.eks. mavesyre, sidde i et helt år og derved sikre et varigt vægttab. - De første balloner på markedet kunne kun sidde i tre måneder, og når man så fjernede ballonen, skete det næsten altid, at patienten tog det hele på igen. Det var en meget kortvarig succes. Og den var egentlig mest tænkt som forberedelse til en kirurgisk operation. Men i dag kan den altså sidde længere og derved sikre, at man taber sig, siger Lars Naver. Han understreger dog, at behandlingen skal ske i forbindelse med et forløb hos en diætist, som bliver tilknyttet det første år, mens ballonen sidder i maven. - Man skal være i tæt kontakt med en diætist, så man lærer at få en lødig kost med den rigtige kostsammensætning, siger Lars Naver.

Få komplikationer

Klinisk diætist Alice Apel Hartvig står for forløbet med patienter, der har gennemgået en ballon-behandling: - Man skal lægge sin livsstil om, ellers kan det være lige meget. Så står man med det samme problem, når man får taget ballonen ud. Man skal lære at spise i forhold til sin overvægt og vide, hvad det er for nogle kulhydrater, man spiser, hvor meget protein og hvilken type fedt man putter

Annika Nielsen har arbejdet som fitnessinstruktør. Men efter hun fik børn, tog hun 28 kilo på. Nu vil hun i gang med at træne igen. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

5


Sådan ser den ud. Ballonen, som Annika Nielsen har fået lagt i maven, giver hende en mæthedsfornemmelse og fylder maven, så hun spiser mindre. Hun håber på at tabe sig 30 kilo. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh i munden. Jeg er især fokuseret på det sunde fedt, som mange fejlagtigt tror er usundt. Det finder man f.eks. i fed fisk, avocado, nødder og olivenolie, siger Alice Apel.

Hun er åben for behandlingen:

- Det kan sommetider virke fuldstændig uoverskueligt at gå i gang med kun at omlægge sin kost. Så hvis man er mentalt klar, kan dette være en god måde at komme i gang med sit vægttab, fordi man får smidt mange kilo forholdsvis hurtigt, uden at der er tale om et kirurgisk indgreb, siger hun. Forskningsresultater fra udlandet har indtil nu vist, at 75 pct. af patienterne opnår minimum et vægttab på 10 pct. efter tre år. Ifølge Lars Naver er risikoen for komplikationer meget lille: - Man kan risikere, at der går hul på ballonen inde i maven, men det er sket to gange ud af 4.000 patienter. Vi har tilsat blå væske til vandet i ballonen, så hvis den punkterer, vil urinen blive blå, og på den måde kan vi hurtigt opdage det og fjerne den igen, siger lægen. Ca. 400.000 danskere er i dag svært overvægtige. Ifølge Det Danske Vægttabsregister har hele 87 pct. af de overvægtige prøvet at tabe sig mere end én gang, før det er lykkedes at fastholde tabet. Næsten halvdelen har fået hjælp

6

af en diætist eller en kostvejleder, mens resten har klaret det på egen hånd.


Sådan foregår behandling med maveballon 1

Først undersøger lægen ved hjælp af en kikkertundersøgelse (gastroskopi), om mavesækken er i orden, det vil sige, om der er nogen former for mavesygdomme, som f.eks. mavesår eller spiserørsbrok, som ikke skal være der.

2

Når lægen efterfølgende har konstateret, at maven er i orden, hæfter han en lille ballon på kikkerten, som så frigøres nede i maven. Den fylder ca. 1/3 af mavesækken, så der derved er plads til mindre mad. Ballonen er fyldt med vand og virker ved at tynge ned i mavesækken, så der sendes mæthedssignaler op til hjernen. Mavesækken tømmer sig langsommere, og derfor vil man spise mindre portioner og undgå at småspise mellem hovedmåltiderne. Indgrebet tager 15 min.

3

Maveballonen skal ligge i maven i ca. et år, hvorefter den bliver fjernet. Operationen koster 43.500 og inkluderer samtidig

Kilde: Formand for styregruppen bag Dansk Fedmekirurgiregister og overlæge Lars Naver.maveballonen.dk

7


Få dine kilo til at rasle af Fibramin indeholder den første EUgodkendte plante, som med dokumenteret effekt, bidrager til vægttab, når det indtages som del af en energireduceret kost.

Du kan kun tabe dig, hvis du forbrænder flere kalorier, end du indtager. Sådan er det. Alligevel findes der en slags genvej til vægttab, hvor du sætter følelsen af sult og lysten til at spise, på stand-by. Fibramin er et helt nyt naturmiddel, som indeholder den første EU-godkendte fiberplante, der med dokumenteret effekt, kan øge dit vægttab, når du er på slankekur.

Bevist slankeeffekt Idéen bag Fibramin er enkel: Når du føler dig mindre sulten, spiser du mindre. Hver tab-

let indeholder fiberplanten konjakrod, der i maven kan opsuge sin egen volumen hele 200 gange. Du indtager Fibramin-tabletterne sammen med et stort glas vand. I maven opløses tabletterne, og fibrene opsuger vandet, som derved fylder en del af mavesækken. Så får din mave noget at arbejde med, og du får en naturlig mæthedsfornemmelse. Studier har vist, at den effekt gør det meget lettere at tabe sig.

Tab dig – helt enkelt Tag Fibramin-tabletterne en halv time før hvert hovedmåltid. På den måde får du en naturlig mæthedsfornemmelse gennem hele dagen. Så bliver det meget lettere for dig, at forbrænde flere kalorier end du indtager. På den måde får du nemmere ved at tabe dig – helt uden at føle sult.

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Fibramin – 1 måneds forbrug kun kr. 199,Prøv Fibramin i 1 måned til halv pris - kun kr. 199,-. Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt Fibramin hver måned for kun kr. 199,-. Med vores fordelagtige leveringsservice sikre, vi dig den optimale effekt og bed-

ste pris. Husk du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det. Bestil på telefon 82 30 30 40 alle hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 eller på www.wellvita.dk.


Sådan virker Fibramin

Den væske du indtager med Fibramin-tabletterne opsuges af det specielle fiber, og fylder en del af mavesækken, og gør dig derved hurtigere mæt.

Mad Mad

Fibramin

ET GODT TILBUD

19900

Spar 120,-

Direkte til din postkasse Fibramin leveres direkte i din postkasse, så du undgår turen til posthuset. I pakken er der vedlagt et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen. Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.

TRUSTPILOT

10 Perfekt 9.0 af


Annika Nielsen har arbejdet som fitnessinstruktør. Men efter hun fik børn, tog hun 28 kilo på. Nu vil hun i gang med at træne igen. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

’Håber jeg kan tabe 30 kilo’ Annika Nielsen er slet ikke nervøs. Hun er bare lidt sulten, fordi hun har fastet. Egentlig vil hun bare gerne ’have det overstået’, så hun kan komme i gang med at tabe sig. Den 39-årige kvinde sms’er sin far, imens hun venter på at komme til på Privathospitalet Møn i Stege på Sydsjælland. - Han er nervøs på mine vegne, siger hun og taster videre på sin røde telefon for at berolige faderen. Selv er hun ganske ubekymret, selvom der kun er en time til, at hun lægger sig på operationsbordet. Her skal hun have en såkaldt maveballon-behandling, hvor lægerne ved hjælp af en kikkertoperation indsætter en ballon fyldt med vand i maven. Det gør, at der ikke er plads til nær så meget mad, og at hun lettere bliver mæt. For et år siden skulle Annika Nielsen ellers have foretaget en såkaldt gastric bypass operation, et kirurgisk indgreb, hvor lægen formindsker mavesækken. Men lægerne fandt pludselig

10

ud af, at hun på grund af en bestemt type gigtsygdom alligevel ikke var egnet til operationen. Nu får hun i stedet lagt en ballon i maven. - Det er bedre for mig, at det ikke er et kirurgisk indgreb, der kan have mange gener efterfølgende. Jeg håber, jeg kan tabe omkring 30 kilo i løbet af det næste år, siger hun spændt.

Fortid som fitnessinstruktør

Annika Nielsen fra Ballerup har et BMI på 35, som betyder, at hun er overvægtig. Det har hun ellers ikke altid været. Tidligere trænede hun to-tre gange om ugen og havde job som fitnessinstruktør. Men så blev hun gravid og tog 28 kilo på. Samtidig fik hun medicin mod sin gigt, som gjorde, at hun ikke kunne tabe sig. - Jeg skammer mig over at have ladet kroppen gå i forfald. Jeg føler mig ikke tilpas, når jeg er sammen med andre mennesker og føler ubehag, når jeg ser mig selv i spejlet. Det påvirker mig også meget, at jeg ikke kan lege med min tre-


årige datter, som jeg gerne vil, siger hun. Træningen har hun droppet helt. - Jeg føler, at jeg bliver dømt på mit udseende, siger Annika, der dog nu skal i gang med at træne igen. Det er nemlig nødvendigt, at man efter operationen omlægger sin livsstil med sundere kost og aktivitet i hverdagen. - Jeg har ikke tidligere haft den rygrad, der skulle til. Men jeg er indstillet på, at det skal være nu. Jeg tror, det vil hjælpe mig, at jeg har nogen at støtte mig til. En som ved, hvad jeg går igennem, siger Annika Nielsen om den diætist, som hun automatisk får tilknyttet.

Jeg skammer mig over at have ladet kroppen gå i forfald. Jeg føler mig ikke tilpas, når jeg er sammen med andre mennesker Annika Nielsen Kan ikke gøre det på egen hånd

For Annika Nielsen er det ikke en mulighed at klare et vægttab uden operation. - Hvis jeg kun skulle tabe 15 kilo, så kunne jeg nok godt have overskuet at klare det på egen hånd, men jeg kan ikke tabe 30 kilo på min egen måde. Operationen er hurtigt overstået. Faktisk tager den kun omkring 20 minutter, så er Annika Nielsen kørt til opvågningen. Hun har været i narkose og er lidt træt. Tanken om, at hun formentlig skal kaste op og ikke kan spise deT næste par uger på grund af maveballonen er ’ikke noget problem’. - Jeg kastede op uafbrudt i otte måneder, da jeg var gravid. Så det her kan jeg også klare, siger hun. Den største bekymring er et helt andet sted: - Min arbejdsplads har en stor kantine, hvor det kan være svært ikke at blive fristet af lækker mad. Derfor har jeg besluttet, at jeg fremover tager madpakke med, siger Annika Nielsen, der arbejder som it-konsulent. Ballonen skal sidde et år i maven, hvorefter den bliver taget ud. Men lige nu er det ikke det, Annika Nielsen tænker på. Hun glæder sig bare til at komme i gang med sit nye, slanke liv.

Farligt fedt ●● Man kan ikke med sikkerhed sige, hvornår fedtet på maven er farligt - det vil kræve en scanning for at kunne sige det præcist. Men en række studier har alligevel defineret bugfedme ved et taljemål på over 88 cm for kvinder og 102 for mænd. Overstiger taljemålet disse værdier, er du i risiko for at udvikle en række livsstilssygdomme, som f. eks. hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. ●● Du kan også i stedet se på forholdet mellem din livvidde og din højde. Det vil sige, at man dividerer sin talje med højden: En kvinde på 170 cm, der har et taljemål på 70 cm, har en ratio på 0,41. ●● En mand på 180 cm, der har et taljemål på 90 cm, har en ratio på 0,50. ●● Tommelfingerreglen er, at din taljehøjde ratio skal være under 0,50. Kilde: Netdoktor.dk

Fedmeoperation ●● I 2011 strammede regeringen kriterierne for, hvornår man måtte få en kirurgisk fedmeoperation. Det vil sige en såkaldt gastric bypass-operation, hvor mavesækken formindskes, og man dermed spiser mindre. For at få sådan en type operation, skulle BMI før 2011 være 40, eller over 35, hvis patienten havde fedmerelaterede sygdomme, som f.eks. type 2-diabetes eller svært forhøjet blodtryk. ●● I dag skal BMI være over 50 eller 35, hvis patienten har mindst én fedmerelateret sygdom.

11


10 RÅD Tab dig

– og hold vægten

Kilder: Træningsekspert Henrik Duer, cand. scient. idræt og kemi, Fitness-institute, Klinisk diætist Alice Apel Hartvig m.fl.

12


1

Få din søvn

Har du ingen energi, kan det være svært at få overskud til træning, og din sukkertrang stiger. Sørg derfor for at få 7-8 timers søvn hver nat og gå i seng på faste tidspunkter, så du er udhvilet. For lidt søvn og søvn på de forkerte tidspunkter er desuden med til at stresse kroppen, så du danner stresshormonet kortisol, som let sætter sig som fedt på maven. Sørg derfor for at planlægge din dag, så du ikke stresser unødigt.

2

Sukkertrang

Der findes mange metoder til at slippe af med sukkerafhængigheden. Du kan evt. vælge en strategi, hvor du langsomt trapper ud af dit forbrug, så du spiser et stykke slik mindre, end du plejer hver dag. Eller du kan vælge en kold tyrker, så du kvitter dit sukkerforbrug her og nu. For at iværksætte denne strategi kan du evt. sørge for altid at have noget sukkerfri tyggegummi eller lakrids parat, som kan tilfredsstille den søde tand. Vær ikke mindst opmærksom på det skjulte sukker i madvarer. Læs varedeklarationen. Er der mere end 10 g/10 pct. sukker pr. 100 gram i en fødevare, er det at sammenligne med slik eller dessert.

3

Én portion

Fyld kun tallerkenen én gang. Tager du en ekstra portion, kræver det mindst en times motion at forbrænde den ekstra mad.

13


4

Bekæmp sult

Sult er en af vores stærkeste drifter, og er du meget sulten, er der risiko for, at du overspiser. For ikke at blive for sulten er det en god idé at tilpasse dine mellemmåltider, så du er tilpas sulten, når du skal spise et hovedmåltid. Du kan desuden øve dig i at stresse ned og finde nydelse andre steder end i maden. Endelig er det en god idé at skære ned på ’de hurtige kulhydrater’, som f.eks. hvidt brød og pasta, der ikke mætter lige så meget som groft brød og grønne grøntsager.

5

Find tiden

Det kan være svært at finde tid til fysisk aktivitet, som er vigtigt, hvis man gerne vil tabe sig. For at få mere tid til din træning må du blive bedre til at planlægge og prioritere din tid. Gør dig klart, hvad det er, du vil skære ned på af andre gøremål, når du vil bruge tid på motion. Kan det huslige arbejde fordeles anderledes i familien, og hvor vigtigt er det at få set tv? Kan du lave mad til flere dage ad gangen? Du behøver ikke at kaste dig over en bestemt type træning for at tabe dig. Hurtig gang, løb og cykling har alt sammen effekt.

14


6

Tålmodighed

De fleste, der gerne vil tabe sig, vil helst være slanke med det samme. Men det tager tid at smide de ekstra kilo. Det gælder derfor i høj grad om at slutte fred med sin utålmodighed og acceptere, at det ikke sker fra den ene dag til den anden. Hvis tålmodigheden svigter, kan man evt. søge støtte hos en kostvejleder, en diætist eller en anden professionel. Så er det nemmere at blive i ’ kampen’.

7

Få den rette støtte

Hvis ens nærmeste modarbejder ens vægttab og ikke er med på ideen om at spise sundt derhjemme, kan det være svært at tabe sig. Tag derfor en god, lang snak med din kæreste, mand eller kone om, hvordan de kan blive en del af løsningen. Det samme gælder vennerne, der skal være med til at give dig den fornødne støtte. Begynder de at modarbejde dig, er det måske på tide helt at sige farvel.

8

Hente/bringe børn

Børn tager tid – både når de skal afleveres og hentes i børnehave eller bringes til og fra fritidsaktiviteter. Derfor kan det være en god idé at indgå klare aftaler med ægtefællen eller andre i familien om, hvem der henter hvornår, så der bliver tid til fysisk aktivitet.

15


9

Drik mindre alkohol

Vær forsigtig med øl, der indeholder særligt mange kulhydrater. Især alkohol og sukker sætter sig på maven (hvor fedtet er farligt) – derfor er det en god idé ikke at drikke mere end de anbefalede ugentlige genstande (7 for kvinder, 14 for mænd) og at undgå sodavand og slik.

10

Få kollegaerne med på vognen

For mange kan det være svært at tabe sig, hvis arbejdspladsen ikke tager hensyn til dit slankeprojekt eller nye livsstil. Tag eventuelt en snak med din chef om at skabe en ny stemning på jobbet, så der i stedet serveres frugt og nødder til møderne, i stedet for at I altid skal have kage. Nye initiativer om en sund kantineordning kan også være en løsning.

16


3 gode

opskrifter Oksegryde med kidneybønner

500 g oksekød i tern 1 spsk. olivenolie 200 g løg i tern 3 fed hvidløg, presset eller finthakket 250 g champignoner i kvarte 5 dl oksebouillon 1 lille dåse (70 g) koncentreret tomatpuré 400 g gulerødder, store stykker ca. 3x3 cm 1 tsk. tørret salvie 1 tsk. tørret timian salt og peber 1 dåse kidneybønner (uden væde)

200 g ærter (fra frost) Evt 2 spsk. Maizena Persille Brun oksekødet i olien og tilsæt løg, hvidløg og champignon og lad dem brune med. Tilsæt oksebouillon, tomatpuré, gulerødder, salvie, timian, salt og peber. Lad retten snurre under låg i ca. 40 min. (mærk om kødet

er mørt). Tilsæt kidneybønner og ærter. Kog retten igennem. Jævn evt. retten med lidt Maizena udrørt i vand. Smag til med salt og peber og evt. lidt tomatpuré. Drys retten med persille før servering.

17


Torskerognsfrikadeller

400 g hvid, hakket fisk (f.eks. torsk, sej eller lange) 200 g torskerogn (fra dåse) 1 stk. æg 2-3 dl. skummetmælk 2 spsk. løg, revet eller meget finthakket 2 spsk. mel 1 tsk. salt hvid peber muskatnød, revet Rør den hakkede fisk sammen med torskerogn, æg, skummetmælk, løg og mel. Hold lidt af skummetmælken tilbage.

Smag til med salt, peber og revet muskatnød. Lad fiskefarsen trække koldt i ca. 30 min. Tilsæt evt. lidt mere mælk, hvis farsen virker meget fast.

Form dejen til frikadeller og steg dem på panden i lidt olie i 6-8 min.

visningen på posen og afkøl. Bland dressingen og smag den evt. til med lidt honning. Bland perlespelt sammen

med rosenkål, æbler, dild og dressingen.

Serveres med jordskokker med spinat og gulerod.

Rosenkål med perlespelt

250 g perlespelt, kogt 300 g rosenkål, fintsnittet 150 g æbler i tynde både 3 spsk. dild, finthakket Dressing: 2 spsk. olie 4 spsk. citronsaft 6 spsk. vand citronskal (usprøjtet), revet. salt og peber evt. lidt honning Kog perlespelten efter an-

18

Kilde: Kogebogen 3 fra Ubberup Højskole 2014.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.