Sommerklar krop du kan stadig nå det preview

Page 5

være en god idé også at begynde at træne. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du træner. Anna Bogdanova er personlig træner og har for nylig skrevet bogen ’Skyhøj forbrænding’. Hun anbefaler, at man begynder på noget styrketræning med fokus på øvelser, som træner hele kroppen tre gange 20 minutter om ugen. - Hvis man løber en tur, så forbrænder man en masse kalorier lige med det samme. Men styrketræning er bedre, fordi man forbrænder 2-5 gange mere undervejs. Desuden vil kroppen også have en større efterforbrænding, fordi musklerne stadig arbejder efter træningen, siger hun. Henrik Duer er enig i, at styrketræning er den rigtige type træning, hvis man gerne vil vise et ’vaskebræt’ frem på stranden. - Hvis man ikke er vant til at styrketræne, skal man sørge for at få professionel hjælp. På den måde sikrer man, at man ikke træner for hårdt i starten, hvilket kan resultere i skader, siger han.

Pas på

Anna Bogdanova advarer dog folk, der kun har 2-5 kg for meget på sidebenene, mod at fokusere for meget på kalorierne. For hvis det er tilfældet, vil man for det meste have mere brug for at ’ommøblere’ kiloene i stedet for at tabe dem. Derfor må man ikke skrue ned for sit kalorieindtag. I stedet skal man sørge for at indtage kalorier gennem masser af proteiner. Forskning viser, at gør man det samtidig med en god portion styrketræning, så vil kiloene rasle af helt af sig selv. Desuden er der en risiko for, at man vil tage endnu mere på efter en fire ugers intensiv kur, forklarer Anna Bogdanova. - Hvis kroppen vænner sig til et lavt kalorieindtag, så vil den tage endnu mere på igen, når man begynder at spise normalt igen efter ferien, siger hun.

5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.